Portræt I morten gamini
Jeg blev adopteret til Danmark, da jeg var blot fire måneder gammel. Min far hentede mig på Sri Lanka og tog mig med tilbage til Nr. Vorupør, et lille fiskerleje i Thy
Klokken er 9 en tirsdag morgen, og APPETIZE har en aftalte med
så skilt i 1988, og jeg tror, at dengang var det bare ikke så almin-
Morten Gamini i hans restaurant, Den Bette Kro, i Vingaardsgade.
deligt at blive skilt. Så der kom bare lidt mere benzin på bålet, og
Selvom det er tidlig formiddag summer restauranten allerede af ak-
det var grobund for flere drillerier. Nu så jeg ikke kun anderledes
tivitet. Køkkenpersonalet er i fuld gang med at gøre klar til dagens
ud, nu boede jeg også alene med min mor, og min far var flyttet ud.
frokostrykind. Der er nemlig nok at se til, for her bliver alt lavet fra bunden. Vi får sat os ved et af de små hyggelige borde med rød- og hvid-
siger det; - I dag er det bare mere almindeligt at blive skilt. Det er
ternede duge. Det bliver næsten ikke mere dansk, og man kan ikke
der jo virkelig mange, der bliver, og vi som samfund er nok blevet
undgå at føle sig godt tilpas. Morten sprudler af energi, og vi er
bedre til at håndtere det, og ved måske mere, hvad et barn har
klar til at starte interviewet.
brug for i sådan en situation.
Et lille samfund
At miste en forælder
- Jeg blev adopteret til Danmark, da jeg var blot fire måneder gam-
Morten boede sammen med sin mor alene i to år, indtil en frygtelig
mel. Min far hentede mig på Sri Lanka og tog mig med tilbage til Nr.
mandag, hvor hans mor fik et hjertetilfælde.
Vorupør, et lille fiskerleje i Thy. I byen var der kun 1.000 indbyggere
- Jeg kan stadig huske det, som var det i går, forklarer Morten.
om vinteren og omkring 20.000 om sommeren, for der væltede det
Jeg kan huske, vi havde skændtes om søndagen; jeg havde sik-
ind med turister, fortæller Morten.
kert været lidt af en rod, og om mandagen sender hun mig i skole.
Mortens forældre havde kun ham. Faren var maler, og moren var
Omkring kl. 13.30 hører vi en ambulance oppe på skolen, og på de
hjemmegående. Jeg er selvfølgelig lidt nysgerrig på, hvordan det
kanter vidste man, at enten var der en, der var død, eller nogen var
mon var at vokse op i så lille et samfund, og Morten forklarer;
druknet nede ved vandet. Jeg stod ovre ved cykelskuret og bliver
- Jeg skilte mig ret meget ud, det føltes ofte som om jeg var den
hentet af skoleinspektøren, og det står så tydeligt for mig, da han
eneste sorte, de nogensinde havde set i levende live, og det har
sagde: ’Der sker noget med et voksent menneske, når et hjerte
selvfølgelig givet lidt udfordringer i min opvækst.
stopper med at slå.’ Der vidste jeg, det var min mor, der var død.
Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, for
Vi taler lidt videre omkring det at miste en forælder, og heldigvis
det siger jo lidt om, hvor lille et samfund Morten egentlig er vokset
kom hun herfra på en måde, så hun ikke selv har mærket det. Hun
op i; at indbyggerne aldrig før havde set en mørk mand, og Morten
havde lagt sig for at tage en lur, og vågnede aldrig igen.
griner med, men fortsætter historien til noget lidt mere barskt.
102
Efter forældrenes skilsmisse flyttede Mortens far til Thisted. Morten blev boende i Nr. Vorupør med sin mor, og som Morten selv
- Hun har ikke mærket det, og det er meget rart at tænke på, si-
- Jeg var rigtig ked af at gå i skole, og jeg blev drillet hele tiden,
ger Morten. Selvom det er mange år siden efterhånden, tror jeg, at
da jeg skilte mig ud og så anderledes ud end de andre. Fra børneha-
jeg har det sådan, at man kommer aldrig over det, men man kom-
veklassen til 7. klasse var det en ret hård skolegang for mig, og det
mer igennem det. Jeg var jo ikke så gammel dengang, så jeg tack-
var virkelig ikke noget at råbe hurra for. Oveni blev mine forældre
lede det, som jeg nu bedst kunne. Men faktisk var det sværere for
APPETIZE.dk
»