{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 66

kræftbehandling, mens Hanna skal forsvare sin ph.d. om genopbygning af kæbeknoglen i løbet af 2020. Hannas interesse for kæbekirurgien startede, da hun arbejdede som tandlæge. - Jeg syntes, at det var vildt spændende. Så begyndte jeg at snuse mere til det og kunne bare mærke, at det her ville jeg gerne arbejde med. Hanna er fra Sverige, hvor hun blev uddannet som tandlæge og arbejdede halvandet år, inden hun flyttede til Danmark. Efter yderligere nogle år som tandlæge i Danmark begyndte hun på videreuddannelsen som specialtandlæge, som hun afsluttede sidste sommer. Mette og Hanna mødte hinanden på sygehuset i 2015. - Vi arbejdede faktisk sammen. Da jeg startede min uddannelse, arbejdede Mette stadigvæk på sygehuset. Hun var min bagvagt, fortæller Hanna. - Vi har opereret sammen og vi føler begge, at vi kan stå inde for hinanden. Det er jo der, under operationen, at man hurtigt kan se, om man har håndelag for det kirurgiske håndværk. Mange vil gerne have operationshuen på, men hvis hænderne sidder forkert, så duer det jo ikke, fortæller Mette. Vi arbejdede kun kort tid sammen, for efter 10 år på sygehuset stoppede Mette og fik arbejde på en henvisningsklinik i København. Her har hun lært at drive en henvisningspraksis.

66

APPETIZE.DK

- I efteråret 2018 mødte vi hinanden igen til en kongres, hvor vi begyndte at snakke om at få en klinik sammen, fortsætter Hanna.

Kirurgi og empati

De har begge stor fokus på, at patienterne skal have den bedst mulige oplevelse, når de kommer til klinikken. - Man vil gerne gøre sin kirurgi godt, men man skal også passe på det menneske, der ligger der. Behandlingen kan være ubehagelig for patienten, og det skal man også tænke på. Selvom vi dækker patienten til med et sterilt klæde, så vi ikke kan se andet end mund og næse, så skal man huske det menneske, man har i stolen. Det tror jeg, er meget vigtigt. Det er ikke sikkert, at man laver bedre kirurgi, fordi man husker det, men jeg tror, at patienten får en bedre oplevelse, siger Hanna. - Hvis du kan den gode kirurgi, og har empatien med indover, så er det den bedste cocktail, tilføjer Mette. På klinikken har de mulighed for at tilbyde patienten narkose, hvis man for eksempel lider af tandlægeskræk eller skal igennem et langvarigt og kompliceret kirurgisk indgreb. Selvom det ikke er hver dag, at der er behov for behandling i fuld narkose, så er de begge glade for at kunne tilbyde det. - Vi giver alle patienter en mulighed for at komme igennem en kirurgisk behandling. Også de, der er så bange, at det kan virke uoverskueligt, fortæller Hanna.

Profile for Creativum ApS

APPETIZE nr. 1 - Vinter/Forår 2020  

Advertisement
Advertisement