Page 1

Project Syndicate, 2007. Bragt I Kristeligt Dagblad 6. juli 2007

Musik mod klimaforandringer: Klima-aktivister skyder over målet Den globale opvarmning er ikke menneskehedens største problem. Verden står over for mange andre enorme udfordninger som sult, den manglende adgang til rent drikkevand og truslen fra hiv/aids. Vi bør fokusere på at gøre mest gavn for de fleste Af Bjørn Lomborg Folkene bag Live Earth -koncerterne i morgen håber, at hele verden vil høre en krystalklar besked: At klimaforandringer er den værste fare, der truer planeten. Planlagt, som de er af Al Gore, bliver Live Earth historiens hidtil største og mest massivt markedsførte opvisning af kendis-aktivisme. Men giver vi den globale opvarmning topprioritet, skubber vi andre store udfordringer nedad på vores liste over ting, der skal gøres. Blandt klima-aktivisterne er der faktisk folk, som siger det ligeud: For eksempel sagde den australske forfatter Tim Flannery for nylig, at klimaforandringer er det eneste emne, vi bør bekymre os om i det næste årti. Prøv lige at sige det til de fire millioner mennesker, der er i gang med at dø af sult; til de tre millioner ofre for hiv/aids; eller til de milliarder af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand. Menneskeskabte klimaforandringer har krav på vores opmærksomhed og har da også fået det, takket være folk som Gore og Flannery. Før en eneste tone har lydt til de bevidsthedsskabende koncerter, tror store dele af den udviklede verden, at global opvarmning er planetens største problem. Men verden står over for mange andre enorme udfordringer. Og hvad enten vi kan lide det eller ej, er midlerne begrænsede og opmærksomheden lige så, når det gælder globale sager. Vi bør fokusere først på at gøre mest godt for flest folk. Copenhagen Consensus-projektet der for nogle år siden forsøgte at prioritere mellem klodens vigtigste udfordringer samlede tænkere i verdensklasse, heriblandt fire Nobelpris-modtagere i økonomi, for at se på, hvad vi ville kunne opnå med en investering på 50 milliarder dollar til at gøre godt for planeten. De indkaldte tænkere så på den bedste tilgængelige forskning og nåede frem til, at projekter, som kræver en relativt lille investering at få mikronæringsstoffer ud til de underernærede, skaffe flere ressourcer til forebyggelse af hiv/aids, gøre en ordentlig indsats for at få drikkevand ud til dem, der ikke har det ville gøre meget mere godt end de milliarder af dollar, vi ville skulle bruge på at mindske kulstofudslippet for at bekæmpe klimaforandringerne. Klima-aktivister vil hævde, at der er mange fordele ved udelukkende at fokusere på klimaforandringer. De påpeger for eksempel, at antallet af dødsfald grundet malaria vil stige sammen med temperaturerne, fordi potentielle dræbermyg trives i varme områder. Og det har de da ret i. Tingene er bare ikke så simple, som klistermærkerne bag på bilerne giver indtryk af med sloganet: Bekæmp klimaforandringer og afværg malaria.

COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2255 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM


Hvis USA og Australien skulle gå hen og lade sig inspirere af Live Earth -koncerterne til at underskrive Kyoto-protokollen, vil temperaturerne stige en smule mindre. Antallet af folk, som risikerer at rammes af malaria, vil i 2085 være mindsket med omkring 2 promille. Prisen vil til gengæld være fulde 180 milliarder om året. Klima-aktivisterne mener med andre ord, at vi skal bruge 180 milliarder om året på at redde 1000 liv. Vi vil kunne redde 850.000 liv hvert evige eneste år for meget færre penge. Vi ved nemlig, at udbredelsen af myggenet og programmer til forebyggelse af malaria vil kunne have halveret tilfældene af malaria i 2015 for omkring tre milliarder dollar om året. Det er mindre end to procent af det, Kyoto koster. Valget er åbenlyst. Der er dem, der vil hævde, at det virkelige problem er, at Kyoto-protokollen ikke er stærk nok. Men som jeg påpeger i min kommende bog, Cool it (Køl ned), vil vi kun kunne have mindsket malariasmitten med 3,2 procent i 2085, selv hvis vi kunne standse den globale opvarmning lige nu og det kan vi ikke. Bør vi ikke bekymre os mere om dem, der er 100 procent ramt allerede? Dem kan vi meget lettere hjælpe, vi kan gøre det billigere og med større virkning. Når vi ser på fakta, opdager vi igen og igen, at de bedste løsninger på verdens største udfordringer ikke er dem, vi hører mest om. Vi ville kunne redde mange flere liv under for eksempel ekstreme vejrbegivenheder ved at insistere på krav til byggeriet om at kunne modstå en orkan end ved at tilslutte os Live Earths mål om at opnå en 90 procent reduktion af kuldioxidudslippet i 2050. Det første ville være nemmere, langt billigere og i sidste ende gøre meget mere godt. Faktisk opdagede Copenhagen Consensus-eksperterne, at for hver dollar, der investeres i bekæmpelse af klimaforandringer på Kyotomåden, kan vi gøre op til 120 gange mere godt på en række andre felter. Det er al ære værd, at Live Earth -organisatorerne er så optaget af en fjern fremtid. Men man må spørge sig selv, hvorfor der er så lidt optagethed af den langt værre nutid. Jeg ønsker ikke at få nogen til at holde op med at bekymre sig om klimaforandringerne. Jeg vil bare gerne opmuntre til at sætte tingene i perspektiv. Der findes en kolossal bunke godt, vi kan gøre på praktisk og betalelig vis såsom undervisning i hiv/aids, forebyggelse af malaria og fremskaffelse af mikronæringsstoffer og rent drikkevand. Det er den besked, jeg gerne vil lade lyde: Vi bør fokusere på de bedste idéer først. I morgen er det desværre ikke, hvad vi vil få at vide.

Copyright: Project Syndicate, 2007. www.project-syndicate.org

2

6. juli 2007  

Men verden står over for mange andre enorme udfordringer. Og hvad enten vi kan lide det eller ej, er midlerne begrænsede og opmærksomheden l...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you