Page 1

Bragt i Politiken, d. 28. august, 2009 

Debat: Tilpasning er vejen frem  Global opvarmning kan ikke undgås. Derfor bør vi fokusere på tilpasning.  Af BJØRN LOMBORG  At finde balancen mellem at forebygge den globale opvarmning og at tilpasse os dens virkninger er et af  de vigtigste ‐ og mest pinagtige ‐ politiske spørgsmål i vores tid. Men ofte bliver det ignoreret. Den almene  holdning blandt mange miljøforkæmpere er, at vi bør gøre alt for at mindske den globale opvarmning og  først derefter fokusere på tilpasningsstrategier.   Det virker imidlertid forkert ‐ nærmest umoralsk ‐ hvis vi kan gøre mere for Jordens befolkning ved at  tilpasse os.   Det stemmer derudover ikke rigtig overens med det faktum, at uanset hvad vi gør, kan vi ikke forhindre  alle opvarmningens følgevirkninger.   Hvis ikke vi forbereder os, vil den globale opvarmning forårsage mere død og ødelæggelse især i fattige  lande og andre skrøbelige samfund. Tilpasning vil også betyde, at mange liv bliver reddet fra katastrofer,  der ikke er forbundet med den globale opvarmning.   DET ER VIGTIGT at anerkende, at nogle af tilpasningsstrategierne vil medføre et øget udslip af  drivhusgasser.   Når vandmangel løses ved at rense og genanvende spildevand, ved afsaltning eller ved at hente vand dybt  nede i undergrunden, vil forbruget af fossilt brændstof stige. At øge forbruget af klimaanlæg i vores hjem  om sommeren vil have samme effekt ‐ selv om det er bydende nødvendigt for at redde liv.   Skal det øgede CO2‐forbrug så forhindre os i at benytte tilpasningsstrategier? For at kunne komme med et  kvalificeret svar er vi nødt til at se på, hvordan planeten vil se ud i år 2100 ‐ forudsat at vi investerer  forskellige beløb i tilpasning og i at begrænse CO2‐udslip. Og vi må medregne det øgede udslip, som en  tilpasning vil medføre.   Det store spørgsmål handler ikke om, hvorvidt udslippet af drivhusgasser er stigende eller faldende, men  derimod om, hvor meget klimaødelæggelse vi kan forhindre. Det er den reelle grund til, at vi bekymrer os  om global opvarmning. Et fornuftigt svar på disse spørgsmål kræver omfattende økonomisk modellering  med forskellige variable og regionalt differentierede analyser. Netop den fremgangsmåde har tre  italienske økonomer, Francesco Bosello, Carlo Carraro og Enrica De Cian, benyttet i deres nye forskning.   Resultatet er en varm økonomisk fortale for i langt højere grad at fokusere på tilpasning.   Først ser de på, hvilke effekter klimaforandringerne vil have på os i midten af indeværende århundrede.   Dette arbejde er baseret på standardscenarier og indeholder de klassiske advarsler og forudsigelser om  vores planet langt ude i fremtiden. Ikke desto mindre mener de, at mange af vores største bekymringer vil  være ubetydelige eller sågar fordelagtige. Den forhøjede vandstand bliver et minimalt problem, der vil  resultere i en økonomisk nedgang på under 0,1 procent af de enkelte landes bruttonationalprodukt (BNP).  De helbredsmæssige problemer vil ‐ på nær i nogle ganske få lande ‐ være ubetydelige, og den globale  opvarmning vil medføre et faldende energiforbrug i næsten alle lande.   Simple økonomiske modeller, der ofte citeres i medierne, viser, at den globale opvarmning ‐ hvis ikke der  gøres noget ‐ vil koste hele 2 procent af den rige del af verdens BNP ved århundredets slutning. Men det  er uden hensyntagen til, at folk vil ændre opførsel i takt med de miljømæssige forandringer. Hvis dette  medregnes, vil de rige lande tilpasse sig de negative konsekvenser af den globale opvarmning og udnytte  de positive forandringer, hvilket vil medføre et sammenlagt positivt resultat af den globale opvarmning på  cirka 0,1 procent af BNP.   COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2255 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM


FATTIGE LANDE vil derimod blive hårdere ramt. Tilpasningen vil reducere tabene forbundet med  miljøforandringerne fra 5 procent af BNP til lige under 3 procent ‐ men det er stadig en væsentlig nedgang.   Den virkelige udfordring i forbindelse med global opvarmning er derfor at tackle udfordringerne i den  tredje verden. Her er den tilpasning, der automatisk vil finde sted, ikke tilstrækkelig. Der skal yderligere  tiltag til.   Ny forskning viser ‐ og dette er vigtigt ‐ at tilpasning er en bedre investering end bekæmpelse af CO2‐ udslip. At reducere CO2‐udslippet til et niveau, der ikke bremser den økonomiske vækst, kan forebygge  skader til en værdi af 3.000 milliarder dollar, hvorimod en tilpasning kan begrænse skader for omkring  8.000 milliarder dollar. Med hver dollar brugt på tilpasning vil vi opnå positive ændringer for vores planet  til en værdi af 1,70 dollar.   De økonomiske fordele ved at fokusere på tilpasning er åbenlyse. Men det er yderst vigtigt, at økonomiske  argumenter bliver en stærkere del af den politiske debat i forbindelse med den globale opvarmning.    

2

28. august, 2009  

Global opvarmning kan ikke undgås. Derfor bør vi fokusere på tilpasning. Bragt i Politiken, d. 28. august, 2009 C O P E N H A G E N C O N S...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you