Issuu on Google+

COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGENCONSENSUS CONSENSUS CONSENSUSON ON ONCLIMATE CLIMATE CLIMATE

Politiken, 20.10.2009

Debat: INTERNATIONAL: Klimapanik i København KOMMENTAR: Politisk mudderkast kan resultere i positiv nytænkning

By Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus Center DER BREDER sig en følelse af panik blandt fortalerne for drastiske CO2-nedskæringer. Det står klart, at den stort opslåede klimakonference i København til december ikke vil resultere i en bindende aftale, der i væsentlig grad bremser den globale opvarmning. Den højtravende retorik og de store løfter er blevet udskiftet med gensidige beskyldninger. Udviklingslande bebrejder rige lande for deres udeblivende fremskridt. Mange skyder skylden på USA, som ikke når at få en lofts-og handelsordning på plads inden konferencen i København. FN's generalsekretær siger, at det nok bliver svært for den amerikanske præsident, Barack Obama, at agere frontfigur ved indgåelsen af en klimaaftale. Mens andre bebrejder udviklingslandene - især Brasilien, Kina og Indien - for deres uvilje mod at underskrive en bindende aftale vedrørende nedskæring af CO2-udslip. Det har dog længe stået klart, at der foreligger et mere fundamentalt problem. Umiddelbare løfter om CO2-nedskæringer er ikke nogen løsning. For 17 år siden lovede en række industrialiserede lande under stort ståhej i Rio de Janeiro, at man inden år 2000 ville have begrænset udslippet til samme niveau som i 1990. Det tal blev overskredet med 12 procent. I Kyoto lovede lederne, at de inden 2010 ville have nået et niveau 5,2 procent under tallet fra 1990. Den målsætning vil blive overskredet med hele 25 procent. Målet med klimakonferencen var, at verdens ledere skulle forny tidligere aftaler om CO2-nedskæringer og opsætte nye, endnu mere ambitiøse mål. Men det er tydeligt, at et forsøg på i sidste øjeblik at få strikket en eller anden aftale sammen i bund og grund ikke vil hjælpe vores planet. COPENHAGEN Consensus Center har i år bedt førende klimaøkonomer om at undersøge nogle realistiske løsninger på den globale opvarmning. Undersøgelserne belyste, hvordan vi kan hjælpe vores planet ved henholdsvis at indføre forskellige CO2-afgifter, at plante flere træer, begrænse udslippet af metan og sod, tilpasse os den globale opvarmning eller løse klimaforandringerne ad teknologisk vej. Centeret sammensatte et panel bestående af fem af verdens førende økonomer - heraf tre nobelpristagere - til at gennemgå nyere forskning og pege på henholdsvis den bedste og den dårligste løsning på problemet. Panelet fandt frem til, at kostbare globale CO2-afgifter vil være den dårligste løsning. Til grund for den konklusion ligger en banebrydende rapport, der viser, at selv en yderst effektiv global CO2-afgift, der har til formål at holde den ambitiøse målsætning om at holde temperaturstigningen på under 2 grader, ville resultere i, at BNP på verdensplan ville falde med chokerende 12,9 procent - eller 40.000 milliarder dollar inden år 2100; et beløb, der er 50 gange så stort som værdien af de klimaproblemer, man derved ville undgå.


COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGENCONSENSUS CONSENSUS CONSENSUSON ON ONCLIMATE CLIMATE CLIMATE

Hvis politikerne endvidere gennemfører mindre effektive og dårligere koordinerede lofts-og handelsordninger, kan omkostningerne stige til det 10-eller 100-dobbelte. I stedet anbefalede panelet, at man på kort sigt investerer i forskning inden for klimamanipulation og på længere sigt alternative ikke-fossile energiformer. Nogle foreslog klimamanipulationsteknologi, hvor blegning af skyer ville være en billig, hurtig og effektiv løsning (her sprøjtes forstøvet saltvand op i skyerne over havet, hvorved skyerne kaster mere sollys tilbage og temperaturen falder). Forskning viser, at de cirka 9 milliarder dollar, det vil koste at indføre teknologi til blegning af skyer, måske ville kunne opveje hele dette århundredes globale opvarmning. Selv om man ser på denne teknologi med en vis bekymring, som mange af os gør, så bør vi få fastlagt dens begrænsninger og risici - jo før, desto bedre. DET LADER TIL, at klimamanipulation vil kunne købe os tid - og det er netop det, vi har brug for, hvis vi ønsker en bæredygtig udvikling væk fra fossile brændstoffer. Forskning viser, at den mængde ikke-fossile energikilder, vi har til rådighed i dag, ikke ville kunne bringe os halvdelen ad vejen mod en stabilisering af CO2-udslippet inden år 2050 og kun en brøkdel ad vejen mod en stabilisering inden år 2100. Hvis politikerne ændrer kurs og til december bliver enige om at investere markant mere i forskning og udvikling, vil vi have langt større chancer for at øge vores teknologiske formåen til det nødvendige niveau. Ved at investere omkring 100 milliarder dollar årligt ville vi grundlæggende kunne løse klimaforandringsproblemerne inden udgangen af dette århundrede. Mens gensidige beskyldninger ikke løser problemet med global opvarmning, så kan den voksende panik føre til noget positivt, hvis den medfører, at man tager nuværende ideer op til revision. Bjørn Lomborg er ph. d. og adj. professor, Copenhagen Consensus Center, CBS Oversættelse: Niels Agerskov. Et forsøg på i sidste øjeblik at få strikket en eller anden aftale sammen vil i bund og grund ikke hjælpe vores planet.


20.10.09