Page 1

Bragt i Politiken 12. juni, 2008

Debat: Replik: Gavnlige vitamintilskud Af Sue Horton, Økonom, Ph.d. Christine Stabell Benn, ph.d., forsynede os i Politiken 7.6. med et nyttigt forbehold for de fremlagte anbefalinger ved den nyligt afholdte konference, Copenhagen Consensus 2008. Analysen af de bedste løsninger til sult og underernæring (af Sue Horton mfl., 2008) taler for at give A-vitaminer til børn under 2 år, heriblandt nyfødte, og for behandlingsmæssige zinktilskud til diarréramte børn under 2 år. Christine Benn understreger nemlig, at vi har mindst bevis for effekten i Afrika. Hun pointerer, at den eksisterende undersøgelse af effekten af A-vitamin på nyfødte (Bhutta, 2008) påpeger, at »fordi denne positive effekt kun har været set hos asiatiske befolkningsgrupper, inkluderede vi tilskud af A-vitamin til nyfødte som en løsning udelukkende i den region«. Christine Benn har også ret i, at undersøgelsen fra Zimbabwe (her tror jeg, at hun refererer til Malab mfl., 2005) ikke forelagde nogen effekt af A-vitamin-tilskud til nyfødte. Malaba mfl. antager her, at en mulig årsag til forskellen i resultaterne er, at det afhænger af mødrenes A-vitamin-status. Christine Benns kommentar om, at »om noget var der tendens til højere dødelighed blandt nyfødte, som fik Avitamin«, findes der dog ikke beviser for i Malabas studie. Christine Benn skriver også, at anbefalingen af behandlingsmæssige zinktilskud til børn i alderen 6-12 måneder ikke er velfunderet. Her citeres »to store studier fra Nepal og Zanzibar«. Jeg går ud fra, de to studier er Tielsch (2006) og Sazawal (2006), men jeg tror ikke, at hun har læst dem omhyggeligt. Disse to studier giver os intet bevis for effekten af behandlingsmæssige zinktilskud. Så medmindre Christine Benn har to andre studier i tankerne, må jeg respektfuldt anføre, at hun har misforstået beviserne vedr. zink, og at hendes konklusion om, at anbefalingerne fra Copenhagen Consensus om A-vitamin og zink vil slå børn ihjel, er forkert. Den hjælpsomme kvalificering af, at vi kun kender til effekten af tilskud af A-vitaminer i Asien, vil komme med i den endelige publicerede analyse.

COPENHAGEN CONSENSUS CENTER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL • SOLBJERG PLADS 3 • 2000 FREDERIKSBERG • DENMARK +45 3815 2255 • INFO.CCC@CBS.DK • WWW.COPENHAGENCONSENSUS.COM

12. juni, 2008  

Hun pointerer, at den eksisterende undersøgelse af effekten af A-vitamin på nyfødte (Bhutta, 2008) påpeger, at »fordi denne positive effekt...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you