Page 1

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 1 · Nr. 3 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

December

2009

Fjern affaldet miljøvenligt

Spar energi, penge og CO2 på simple løsninger

Lykke Friis får kam til sit hår

lastbiler overtræder miljøzonerne


Leder

Verdens grønne hovedstad Af Pia Allerslev (V), kultur-og fritidsborgmester, Københavns Kommune – medlem af Copenhagen Climate Networks advisory board Et enigt rådhus har besluttet, at København i 2015 skal være kendt som den hovedstad i verden, der har det bedste storbymiljø. Kort sagt – Miljømetropolen – verdens grønne hovedstad. Det skal vi selvfølgelig være for vores egen og miljøets skyld, men vi skal også være det, fordi det åbner for en række fantastiske muligheder på andre områder. København vil blive en by, der er god at besøge. Vi vil alene i kraft af den opmærksomhed, vores fokus på en klimavenlig storby skaber, kunne tiltrække en stribe store arrangementer og events. I stil med de seneste som MTV Music Awards, World Outgames, IOC-kongressen og nu FN’s klimatopmøde. Vi er i forvejen kendt verden over som cyklernes by, vi er godt på vej mod bedre kollektiv trafik blandt andet med byggeriet af Metro Cityringen, og vi kan, som formentlig den eneste hovedstad i verden, prale af, at vandet i havnen lige midt i byen er så rent, at man kan tage sig en frisk dukkert i et af vores havnebade, hvor flere i øvrigt er på vej.

Med DSB 1’ er du mere effektiv

Tilsat lommeparker og næridrætsanlæg - altså de små områder, der kan passes ind i huller i ellers tæt bebyggede kvarterer, og som har karakter af en plads og et mødested til at slappe af i eller dyrke forskellige former for motion, idræt og boldspil, kommer vi tættere på et af målene for Miljømetropolen: At næsten alle københavnere – og dermed også turisterne – kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under et kvarter. Men Københavns Kommune kan ikke gøre det alene. Alle må tage et personligt ansvar ikke mindst af hensyn til de næste generationer. Det har vi forsøgt at illustrere med årets juletræ på Rådhuspladsen, der kun har lys på, hvis frivillige forbipasserende træder i pedalerne på nogle cykler, der leverer strømmen.

Green capital of the world. Pia Allerslev, Mayor of Culture – who also is a member of the Copenhagen Climate Network advisory board – advocates that the capital city should be known as the greenest capital in the world in 2015. The new Crowne Plaza hotel will be carbon-neutral and even the light bulbs on the city Christmas tree only glows if visitors generate power on the connected bicycles.

Hvis vores mål skal nås, er det nødvendigt, at både indbyggere og erhvervsliv er med på ideen. Det sidste findes der da heldigvis også rigtig gode eksempler på. Et 25 etagers hotel med over 350 værelser lyder måske ikke umiddelbart som et indlysende element i en grøn vision. Men kast lige et blik på det nyåbnede Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden. En CO2neutral bygning, Danmarks største bygningsintegrerede solcellepark, et avanceret grundvandskølet klimasystem og en daglig ambition om at lade komfort og miljøvenlighed mødes på nye måder. Så er et af verdens grønneste hoteller på plads fem minutter fra lufthavnen og tolv minutter fra centrum. Og vi har taget endnu et skridt mod i fællesskab at opfylde vores grønne vision, som tilmed vil gøre det meget lettere for København at tiltrække store, festlige kulturelle og idrætslige arrangementer til gavn for både byens borgere og erhvervsliv.

DET DANSKE MAGASIN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Årgang 1 · Nr. 3 Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

December

2009

Fjern affaldet miljøvenligt

spar energi, penge og CO2 på simple løsninger

lykke Friis får kam til sit hår

Flyt kontoret til DSB 1’, og få mest muligt ud af din rejsetid. Vi giver fri internet i InterCity og InterCityLyn på strækningen mellem København og Århus. Du kan tjekke mails, surfe og passe dit arbejde, som var du på kontoret. Der er mere end 50 afgange hver dag både mod øst og vest. Læg dertil pladsgaranti, god service og servering med et smil. Så er det næsten bedre end kontoret. Bestil billetten på dsb.dk/dsb1

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network

Oplag: 5.000

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: reich@ccn2009.org

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801, mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communications A/S

Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/S Ehlersvej 11, 2900 Hellerup schou@waterfront.dk tlf. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2010

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Layout og tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 2900

Forsidefoto: Anders Birch

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der

direktør, Ret&Råd · Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K) ·

Omsorgsborgmester i København (K) · Paolo Manoel L. C.

arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.

Christian Rovsing, MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) · Elsebeth

Protasio, Director CCN Brazil · Pia Allerslev, Kultur- og Fritids-

Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netvær-

Gerner Nielsen, fhv. minister (R) · Finn Andersen, Generalsekre-

borgmester i København (V) · Poul Hald Mortensen · Aage V.

ket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, vækst-

tær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister

Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfrednings-

huse, kommunerne, Hilton og gennem DSB 1’.

(K), formand for CKU · Hasse Ferrold, director, International

forening.

lastbiler overtræder miljøzonerne

Få fri internet mellem København og Århus

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø (S) · Copenhagen Climate Network Advisory Board:

Jacob Hougaard, Beskæftigelses- og integrations borgmester ·

Bestyrelse: Formand: Niels Jørgen Langkilde · Fhv MF. Besty-

Chairman: Steen Gade, MF (SF).

Jakob Høyer, chefredaktør, MetroXpress · Kirsten Jensen, borg-

relsesmedlemmer: Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Lindskov,

Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine,

mester i Hillerød (S) · Klaus Bondam, Teknik- og miljøborgme-

Fhv. MEP Lars Poulsen · Medlem af Københavns Borgerrepræ-

Bermuda · Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Applus+ Bilsyn ·

ster i København (R) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir,

sentation Jesper Schou Hansen · partner Preben Rasmussen ·

Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester i

Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand,

direktør Steffen Kirkegaard · partner Pia Tønder · direktør ·

København (SF) · Casper Hauberg Grønnegaard,

Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg, Sundheds- og

Casper Hauberg Grønnegaard.

CLIMATE

3


CLIMATE NEWS & TRENDS Udnytter overskudsvarme Danmarks Tekniske Universitet og Holte Fjernvarmes kunder bytter naturgassen ud med varme fra Nordforbrændings anlæg i Kokkedal. Derved gøres der brug af de varmemængder fra affaldsforbrændingen, som hidtil ikke har kunnet udnyttes, og det betyder en markant reduktion i CO2-udledningen, ligesom affaldsvarmen også økonomisk er fordelagtig, da den prismæssigt er et gunstigt alternativ til de nuværende varmekilder. Aftalen om udnyttelse af affaldsvarmen blev indgået i slutningen af 2008, hvor Nordforbrænding, Dong Energy, DTU og Holte Fjernvarme gav hinanden håndslag på at sikre udnyttelsen af varmen fra affaldsforbrændingen hos Nordforbrænding bedst muligt. For at gennemføre projektet er der blevet lagt en ny fjernvarmeledning gennem Rude Skov fra Svaneparken i Birkerød til Holte Fjern­varmes varmecentral i Øverød. Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal Kommune, indvier officielt det nye affaldsvarmeanlæg, som i sommermånederne skal levere varme til blandt andre DTU.

Gør arrangementet grønt At skabe et miljøtilpasset arrangement er først og fremmest et spørgsmål om at se på mulighederne, og derefter få gennemført så mange af dem som muligt. Der er altid plads til forbedringer, og det gælder især hvad klimaindsatsen angår. Det siger Anette Warming, der står bag arrangementsbureauet Green Events. - Vi fører de grønne intentioner ud i livet, uanset om det er farverige firmafester, velorganiserede konferencer eller grønne bryllupper, således at de mindeværdige oplevelser ikke bliver en unødig belastning af vores miljø samtidig med, at din virksomhed får en grønnere profil af det, siger Anette Warming. Hun peger på, at der hvert år holdes konferencer og møder ude i byen svarende til omkring 30 millioner mennesker i Danmark, og hvis man gør deres deltagelse op i ikke-grønne omkostninger svarer det til et madspild på ca. 4.000 tons, et papirforbrug på ca. 7.000 tons (200 træer) og et vandforbrug ved madlavningen på ca. 150 tons, hvilket er identisk med 1.000 familiers årlige forbrug af vand i hjemmet. - Ved at klimaoptimere måltiderne kan man spare ca. 800 gr. CO2 pr. måltid, og hvis man forestiller sig, at alle måltider til samtlige events bliver klimaoptimeret, svarer det til en besparelse på 24 tusind tons CO2 om året. Dertil kommer, hvad der kan spares på transport, el, vand, papir, plastic og andet affald, siger Anette Warming, der ikke har medtaget firmafester, skovture og julefrokoster i sine beregninger. Der er ingen grund til, at firmafesten ender i naturen.

4

Klimablomstring brandes I anledning af klimaåret og klimatopmødet har Foreningen Trekantområdet Danmark taget initiativ til at indsamle viden om de klimaaktiviteter, der er iværksat i Middelfart, Vejle, Kolding, Fredericia, Billund og Vejen Kommuner. Formålet er at dele viden og inspirere andre kommuner ved at fortælle om de mange bæredygtige tiltag og erfaringer i området. Samtidig er det også et mål at gøre Trekantområdet kendt for sin klimaindsats. Kommunerne står bag en lang række initiativer, som reducerer CO2 -udledningen gennem markante energibesparelser i offentlige bygninger, udskiftninger af vognpark, forsøg med elbiler samt busser, som kører på naturgas, byggeri af bæredygtige lavenergihuse, skovrejsning og meget mere. Listen er lang, og der er masser af gode idéer, som fortjener at blive kendt af flere. Derfor har man nu i en periode kørt en længerevarende PRkampagne, som sætter fokus på og udbreder kendskabet til Trekantområdet og dets unikke klimaaktiviteter. Samtidig brandes Trekantområdet som klimaregion over for borgere, politikere og erhvervsliv i og omkring Trekantområdet. Kampagnen har indtil videre ført til, at man i radioen og aviser har kunnet blive klogere på, hvad en Grøn Butik er, og hvordan Danmarks CO2 -reduktion skal finde i gylle, som omdannes til biogas.

CLIMATE

Rejser er mere end at komme fra A til B. Rejser inspirerer til møder og nye mål. Få op til 20 gratis mødedeltagere på ”Danmarks Bedste Forretningshotel 2009”! Book et møde på Hilton Copenhagen Airport og få mest muligt ud af jeres ressourcer. Med vores nye ”1-ud-af-5” tilbud er hver 5. mødedeltager gratis – I kan faktisk spare betaling for helt op til 20 deltagere! Vi tilbyder desuden et effektivt og grønt mødemiljø i vores 29 fleksible mødelokaler alle med naturligt dagslys, det unikke Hilton Meetings® koncept og selvfølgelig genanvendelige mødematerialer.

Reserver og bekræft dit møde inden 4. december 2009* på cb.copenhagen-airport@hilton.com eller telefon +45 32 445 208. Se mere om tilbuddet og vilkår på www.hilton.com/1udaf5 Hilton Copenhagen Airport, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup, Danmark

*Tilbuddet gælder for mødedatoer frem til og med 31. marts 2010.


lastbiler overtræder miljøzonerne

Kontant afregning til forurenende udenlandske lastbiler

Af Lasse Gammeljord

Siden miljøzoner blev indført sidste sommer, har ca. 200 lastbiler kørt ulovligt rundt i miljøzonerne i København, Frederiksberg og Aalborg, viser optællinger. Politiet kan ende med at udstede bøder for helt op til fire mio. kr.

Pressefoto: Lastbilerne på billederne er ikke involveret i overtrædelserne.

Omkring 200 gange siden den 1. september 2008 har myndighederne i København, Frederiksberg og Aalborg fanget lastbiler og andre køretøjer over 3.500 kg, der har forurenet mere end loven for miljøzoner tillader. Det viser en sammentælling foretaget af miljøstyrelsen. - Målt i hele Danmark er luftforureningen totalt set skyld i to millioner sygedage, hvilket ifølge finansministeriets egne oplysninger svarer til 3,3 mia. kr. Alle undersøgelser bekræfter da også, at luften i København er sundhedsskadelig. Derfor er det et problem, når relativt mange lastbilchauffører og vognmænd ikke respekterer miljøzonerne, siger

adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand, der foreslår endnu strammere miljøzoner, så de også omfatter personbiler og knallerter.

Fire mio. kr. kan indkræves Belært af bitter erfaring vil mange miljøzonesyndere dog sandsynligvis køre uden om miljøzonerne - eller få sat filter på deres lastbil, så de har lovlig adgang til dem. Hver gang en lastbil tages i at køre rundt i miljøzonerne uden et miljøzonemærke, modtager både chaufføren og vognmanden som udgangspunkt en bøde på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr. Politiet arbejder i øjeblikket med en række sager, hvor det ikke er afgjort, om en bøde er berettiget, forklarer miljøstyrelsen. Samlet er der indtil videre rapporteret ca. 170 sager i Københavns kommune, 18 på Frederiksberg og 15 i Aalborg. Bliver alle bødekrav effektueret, udstedes der bøder for helt op til fire mio. kr.

Chauffører af udenlandske busser og lastbiler, som ikke er miljøgodkendte til at køre rundt i de danske miljøzoner, skal fra næste år betale en bøde på stedet, hvis politiet stopper dem. Danmark vil fra næste år bruge de samme skrappe bødebetalingsregler for udenlandske chauffører af tunge køretøjer, der ulovligt kører rundt i de danske miljøzoner, som allerede er praksis i Tyskland. En ny stramning af miljøzonelovgivningen, der forventes fremsat i folketinget i foråret 2010 betyder, at de relativt få udenlandske lastbiler, der forurener mere end de må i henhold til miljøzonereglerne, som noget nyt kan modtage en bøde, de skal betale på stedet. Politiet tilbageholder chaufførerne, indtil de har betalt bøden.

Konkurrenceforvridning Indtil nu har det danske politi haft mulighed for at udstede en bøde til udlændinge fra lande som Polen og Bulgarien, men mange bøder er ikke blevet betalt, og har derved ikke haft nogen virkning. En af årsagerne er, at det har været svært for de danske myndigheder at samarbejde med de udenlandske indkrævningsmyndigheder. Desuden medfører de ulige betalingsvilkår i praksis en konkurrenceforvridning til skade for danske vognmænd, der altid skal betale deres bøde. Kører en lastbil rundt i miljøzonerne uden et miljøzonemærke, modtager både chaufføren og vognmanden som udgangspunkt en bøde på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr., oplyser miljøstyrelsen.

Miljøzoner skal respekteres Hos Applus+ Bilsyn, der miljøtester og godkender tunge køretøjer til miljøzonerne, bakkes der op om det nye tiltag. - De udenlandske køretøjer, som overtræder lovgivningen er ikke en majoritetsgruppe, men forureningen er et væsentligt sundhedsproblem i Danmark, konkluderer alle undersøgelser. Set i det lys skal vi være konsekvente overfor alle trafikgrupper – også de udenlandske -, så vi sender et vink med en vognstang om, at miljøzonerne skal respekteres. Luftforureningen fra køretøjerne skal reduceres, siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, der foreslår endnu skrappere miljøzoner, så de også inkluderer personbiler og tohjulede køretøjer samt skrotningspræmie.

Massive violations of the environmental zones. Since the introduction of the environmental zones, the authorities have written more than 200 tickets for violating the new environmental zone in Copenhagen. The

Fremover skal udenlandske chauffører, der bryder miljøzoneloven, betale en bøde på stedet.

zone is there for a reason since air pollution causes two million sickness days a year. In future, foreign truck drivers must pay the fine in cash.

Op imod 200 gange har lastbiler fået en bøde for at køre rundt i de danske miljøzoner uden den nødvendige godkendelse.

6

CLIMATE

CLIMATE

7


CLIMATE NEWS & TRENDS Talenter viser vejen De fire vinderprojekter i Copenhagen Design Weeks talentkonkurrence, der blev afgjort for nylig, viser vejen mod en bæredygtig fremtid og giver os en idé om, hvordan vi i fremtiden kan transportere os rundt og afhænde vores affald. De fire projekter vandt en samlet præmie på 60.000 kr. og det var studerende på de fire designskoler under Kulturministeriet - Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding samt Danmarks Designskole - der var inviteret til at deltage i konkurrencen: Vinderprojektet ”Giv´n´Get” aktiverer byens borgere til at aflevere grønt affald på særlige bæredygtige drivhusstationer. Og der er en ’gulerod’, hvis man afleverer sit affald. Man får nemlig betaling i grøntsager alt efter hvor meget affald, man afleverer. Projektet er lavet af Helle Sveistrup Clausen fra Kunstakademiets Arkitektskole. De øvrige topprojekter var luftskibe som et alternativ til transport af tung industri med særlig fokus på vindmølleindustrien, en indendørs kompostspand af genanvendelige materialer, som omdanner køkkenaffald til kompost, og som er nem at skille ad, når den ikke er i brug samt en fragt-scooter, som ved hjælp af et enestående design er i stand til at begå sig i et moderne bymiljø med smalle gyder Hvorfor ikke veksle grønt og skarpe sving. affald til nye grøntsager?

Klimaet skal på anlægsbudgettet Kommunerne bør sætte gang i klimatilpasningerne nu, mener organisationen Dansk Byggeri. - Vi ved, at udgiften til at udbedre skader langt overstiger udgiften til at forebygge dem. Derfor bør kommunerne allerede nu begynde arbejdet med at kortlægge de områder, hvor der kan opstå skader som følge af det ændrede klima og sørge for, at der bliver taget de nødvendige forholdsregler. Det gælder ikke kun for eksisterende bygninger og anlæg, kommunerne skal også tage klimaforandringerne og de udfordringer, som de giver, med ind i kommune- og lokalplaner, siger specialkonsulent Jonas Møller, Dansk Byggeri.

8

Kan solvarme akkumuleres? I Hou i Nordjylland forskes der i lagring af solvarme i undergrunden. Projektet skyldes et tværfagligt samarbejde mellem Exportgruppen Hélia ApS i Hou, solfangerfabrikken Batec i Herfølge, varmepumpefabrikken DVI i Nibe, Brøndborer K. Sørensen & Søn i Frederikshavn og brændeovnsfabrikken Heta A/S i Lemvig. Formålet er at finde et nyt alternativ til traditionel boligopvarmning. Laurids Beckmann fra Exportgruppen Hélia forventer, at man ved at kombinere allerede kendte energiformer kan skabe en overordentlig miljørigtig og billig form for boligopvarmning. Vi har fået tilskud fra EUDP (Energiteknologisk udviklings og demonstrationsprogram) under Energistyrelsen til udførelse af forsøg med at gemme sommerens overskudsvarme fra solfangere direkte i jorden 100 meter nede i undergrunden, for om vinteren at kunne hente varmen op igen og via varmepumper forsyne huse med varme, siger Laurids Beckmann.

Vidste du at Glenco også er til små opgaver? Du ved måske allerede, at Glenco er en af landets absolut største leverandører af alle former for tekniske installationer.

Find din lokale Glenco på www.glenco.dk uanset om din opgave er lille eller stor!

Men ved du også at Glenco løser små installationsopgaver selvom vi er store? Glenco løser alt inden for el-installation, ventilation, vvs, køling og fiber & netværk både som samlede løsninger eller som mindre opgaver.

Glenco A/S • Stamholmen 110 • 2650 Hvidovre • Tlf 36 39 42 22 • Fax 36 49 56 31

www.glenco.dk

Der arbejdes i øjeblikket på tre såkaldte ”energibrønde” i Hou, og forskningen vil over de næste tre år vise, hvor meget tab af varme, der er ved lagring i undergrunden. Hvor stor en besparelse, der i givet fald kan opnås, vides ikke, da der er tale om et nyt og uprøvet koncept, men bare ved en forøgelse af temperaturen på 10 grader vil varmepumpens virkningsgrad fordobles fra 4 til 8, oplyser Exportgruppen Hélia, der leder projektet.

Hvis kommunerne ikke kommer i gang med at sikre, at veje, bygninger og ledningsnet kan modstå klimaforandringerne, risikerer de ikke alene store ødelæggelser, men også store regninger, når skaderne skal udbedres. Ifølge Danmarks Meteorologiske Undersøgelser og FN’s klimapanel kan danskerne frem til år 2100 blandt andet forvente en stigning i regnvandsmængden på 10-15 procent, stigning i grundvandshøjden på halvanden til tre meter, øget vandstand i havene på 18-59 cm og flere storme. Derfor opfordrer Dansk Byggeri kommunerne til at få sat gang i forebyggelsen mod klimarelaterede ødelæggelser.

CLIMATE

Spørg os på telefon 70 333 777 eller kig forbi www.energitjenesten.dk


Lykke Friis får kam til sit hår

at tænke stort og mere holistisk fra produktet udvikles, markedsføres og sælges, som man gør i USA, hvor ”think big”-mentaliteten er præget ind i amerikanerne. - Både nye og etablerede danske virksomheder, der laver ”spin outs” - altså udklækker en ny virksomhed fra et nyt koncept -, er dygtige til innovation inden for green- og cleantech-området. Men at få succes med cleantech handler også om at skaffe finansiering, kunder, internationalisere idéen og bygge en organisation op bag den. I USA er ambitionsniveauet betydeligt højere end i Danmark, fordi man har et hjemmemarked på 300 millioner. Derfor tænker amerikanerne ”BIG” fra begyndelsen, siger David Madié.

Af Lasse Gammeljord og Jesper Schou Hansen Danmarks nye Klima- og Energiminister Lykke Friis (V) får kam til sit hår, når alle løfterne fra COP15 skal implementeres. Ikke mindst EUs egne målsætninger om en 20 procents reduktion inden 2020 giver store udfordringer – især for Danmark og de mange kulfyrede kraftværker. Ny teknologi skal på banen – og det kræver kapital.

Behovet for cleantech buldrer frem lige nu. Danske cleantech-virksomheder får med strategiske partnere bedre mulighed for at komme ind på internationale markeder. Lykke Friis er på vej med støtte.

De ved det godt – i folketinget. Danmark er ikke nødvendigvis nummer 1, når det gælder fremtidens energiløsninger og reduktion af CO2. Men det vil de gøre noget ved. Derfor skyder regeringen 30 millioner kr. i et nyt klimaforskningscenter. »Mange lande og regioner er begyndt at rykke voldsomt på klimaområdet. I Danmark skal vi konsolidere vores position som klimaknudepunkt. Det gør vi bl.a. med dette nye center for klimaforskning. Jeg ser klima- og energipolitik som fremtidens udenrigs- og sikkerhedspolitik,« siger Klima- og Energiminister Lykke Friis. - Jeg er meget stolt over at indvie et nyt klimaforskningscenter, som kan være med til at sikre, at vi i Danmark hele tiden er på forkant og kan tilpasse os klimaudviklingen. Centeret er samtidig et godt signal at sende, da det viser, at regeringen er villig til at investere i den viden og iværksætte de initiativer, der skaber baggrunden for at politikerne kan træffe de rigtige beslutninger på klimaområdet, siger Videnskabsminister Helge Sander. Centeret vil med den nye forskningsleder Jens Hesselbjerg i spidsen samarbejde med førende forskere fra danske universiteter og vidensinstitutioner. Der-

10

udover deltager internationale forskere fra England, Norge og Spanien i arbejdet. Det nye center er et af flere forskningscentre, der har fået store bevillinger til at forske i energi, klima og bæredygtighed. Andre eksempler er Center for CO2-neutralt Byggeri og Center for Udvikling og Anvendelse af Bioteknologi til Bioenergi. Den danske regering skal skynde sig, for ellers når man ikke målene om 20 procents reduktion i 2020. Selvom det nye initiativ er godt, så er det stadig lettere at få grønne forretningsideer realiseret andre steder.

USA over Danmark med grøn vækst Danske iværksættere kan lettere få grønne forretningsidéer til at blomstre, hvis de tænker stort ligesom amerikanerne. Rejs masser af kapital og indgå partnerskaber, lyder rådet fra iværksætterekspert, David Madié, der rådgiver danske erhvervsfolk i USA. Danske cleantech-iværksættere har gode muligheder for at få kommerciel medvind på det amerikanske marked. Det vurderer David Madié, der til daglig leder det danske iværksætterfirma STARTUP COMPANY’s afdeling i New York. I snart et år har han hjulpet danske entreprenører med at slå rod på det amerikanske marked. I øjeblikket hjælper han bl.a. den danske producent af øko-hovedbeklædninger til kræftramte kvinder, Luna Headware, med at få de første aftaler med amerikanske hospitaler. Men at få succes handler ikke kun om at føde originale koncepter og bæredygtige tekniske løsninger, forklarer David Madié. Danske virksomheder skal også lære

CLIMATE

Hvad kan danskerne ellers lære af amerikanske iværksættere - Amerikanske iværksættere er foran, når det handler om at finde leverandører, stifte internationale strategiske partnerskaber og hente investorer til at betale en ekspansion. Mange danskere vil være tilbageholdende med at opgive ejerskab for at få ekstra kapital ind. I USA tænker man omvendt. Her er der ofte flere partnere og investorer, men dermed også mere kapital. Alle ved, det koster penge at ekspandere. Det er langt vigtigere herovre – og det skaber resultater.

Obamas grønne vej Ifølge David Madié har valget af præsident Barack Obama været en afgørende faktor for, at det amerikanske erhvervsliv i dag jagter cleantech-løsninger og i stigende grad omlægger sin produktion, så den dufter af grønt forår. Lederskab og virksomhedsdrift kædes i dag uløseligt sammen med bæredygtighed, og så honoreres en lang række producenter med statsstøtteordninger for at producere klimavenlige varer. Bil- og vindindustrien er eksempler på dette. Miljø og ”sustainability” er med stormskridt gået fra at være modeord til leveord hos politikere, forbrugere og erhvervsliv. - Green is the new black, altså den ny olie herovre. Den kongstanke skal danskerne tage til sig og udnytte den efterspørgsel, den medfører. Vi skal udvikle nye partnerskaber med amerikanerne, der giver adgang til ny teknologi udefra, som igen vil styrke danske virksomheder i Europa. Vi bør også opbygge strategiske alliancer med strategiske partnere med fælles interesser, f.eks. inden for distribution og serviceaftaler. På den måde kan vi også markedsføre hinandens produkter og sammen udvikle komplementære produkter. I Dan-

Lykke Friis will have to fight for it. Denmark’s new Minister for Climate and Energy, Lykke Friis, to change government focus on reducing CO2 emissions. Too little money is being spent on research and new technology. David Madié claims it is much easier for even

CLIMATE

David Madie: Think big.

mark er vi traditionelt ikke gode til sådanne klyngedannelser, men det er vejen frem, fortæller David Madié.

Hvad kan amerikanerne så lære af danske iværksættere? - Modsat amerikanerne er danskerne beviseligt bedre til at eksportere, fordi den almindelige amerikanske virksomhed traditionelt tænker til hjemmemarkedet. Det skal vi udnytte. Begynder vi at eksportere til USA, er der mulighed for at ”go big. Hvad skal danske politikere gøre for at gøde jorden for grønne iværksættere? - I Danmark har vi allerede en række rigtig gode offentligt støttede initiativer til at få os med på cleantech-bølgen. Et eksempel er Cleantech Partnerskabet, der blev startet i maj. Væksthus Hovedstaden skaber her en række aktiviteter for, at store og små virksomheder kan arbejde sammen og modnes til international vækst. Men politikerne kunne også sætte danske cleantech-firmaer sammen med international kapital. Det gør man på MIT, hvor cleantech-virksomheder bringes sammen med investorer fra hele USA, siger David Madié. Behovet for miljøforbedrende fabrikater er eksploderet det seneste år i USA, og vinduet for danske cleantechiværksættere har for alvor åbnet sig op. Nøglen til succes er at tænke stort.

Danish cleantech newcomers to obtain funding in the USA than in Denmark. Not everything is rotten in the state of Denmark. David Madié speaks highly of the cleantech partnerships offered by Væksthus Hovedstaden.

11


www.bilsyn.dk tlf.: 7013 1212

Fjern affaldet

miljøvenligt

Få din bil miljøtestet

og se hvor ‘rent’ du kører...

Af Jesper Schou Hansen

Sandheden er:

Alt for meget affald bliver aldrig genanvendt. Det laver et nyt firma – JunkBusters nu om på med tydelig inspiration fra England, hvor genbrug af alle typer affald i årevis har været en kæmpe succes.

Støj, partikel- og CO2-udslip samt andre forhold gør vores biler til en omdiskuteret forureningskilde med negativ effekt på både sundhed og klima.

Kan vi gøre noget ved det? Ja, det kan vi faktisk. Applus+ Bilsyn tilbyder nu en MiljøAttest, hvor forurening fra bilens udstødning bliver målt og testet. Det koster kun kr. 150,-. Du får samtidig et mærke til at sætte på frontruden, der viser, at din bil er miljøtestet. Miljømærket uddeles til benzinbiler med katalysator, som kan overholde en 4-gasmåling samt til dieselbiler, der overholder euro IV og kan passere en røggasmåling. Læs mere på www.bilsyn.dk

Hos nystartede Junkbusters er missionen klar: Genbrugsprocenten skal være landets højeste. Hvis noget af affaldet kan genbruges eller genanvendes, så bliver det givet til velgørende organisationer eller bragt til specielle genbrugsfaciliteter. Resten bliver bortskaffet miljømæssigt korrekt gennem godkendte modtagestationer.

MiljøAttesten og miljømærket er ikke lovpligtigt endnu I Danmark er der endnu ikke miljøzoner for motorcykler og personbiler som i fx Tyskland. Det skal ikke forhindre os i at tænke på miljøet. Derfor anbefaler vi, at du allerede nu får tjekket din bil, så du er sikker på, at den ikke forurener mere end den må, og samtidig viser du omtanke for miljøet. MiljøAttesten koster kr. 150,- men er gratis, når du får synet din bil.

fang, siger Steffen Rasmussen, der har allieret sig med britiske ”AnyJunk?", som på få år har vokset sig til de absolut største på det engelske marked. Det er også målet for danske JunkBusters, og derfor har Steffen Rasmussen, der har tjent sine penge i entreprenørbranchen, allieret sig med professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Det siger Steffen Rasmussen, der har stiftet danske JunkBusters.

- Jeg har blandt andet fået Jesper Rasmussen, der er tidligere administrerende direktør i såvel den europæiske jernbanevirksomhed Strukton, Banedanmark som Carl Bro, til at indtræde i bestyrelsen. Skal ekspansionen til resten af Danmark, Sverige og Norge lykkes inden for en kort årrække, så er professionelle kræfter nødvendige, siger han.

Succes i England

Omfattende ordning

- I England er denne måde at indsamle affald på en langt større succes end i Danmark, hvor vi nok har tradition for indsamling af papir og flasker og sortering på forbrændingsanlæg. Men alt for få anvender eksempelvis genbrugsstationerne til storskrald, og her går vi ind og sikrer, at storskrald bliver genanvendt i videst muligt om-

JunkBusters tilbyder både indsamling på erhvervsejendomme og private hjem, Last-selv, WEEE (indsamling af elskrot), fortrolig makulering samt kommercielle genanvendelsesløsninger. Det vil sige, at virksomheden tager sig af såvel storskrald, haveaffald, elektronik, byggeaffald, nips og møbler som bortskaffelse

Recycle environmentally friendly. Much garbage is not being recycled so a new company, Junkbusters, took the British success "Anyjunk"? and made a Danish ver-

12

CLIMATE

CLIMATE

eller genbrug af det. Alt undtagen containerleje. JunkBusters rykker ind med en pakkeløsning, hvor arbejdskraften er inkluderet, så uanset hvor affaldet befinder sig, så skal man ikke selv fylde containeren. - Det er vores ambition at gøre det så miljørigtigt som muligt, og derfor arbejder vi kun sammen med de bedste indenfor affaldshåndtering. Mest muligt skal genanvendes. Når det ikke kan lade sig gøre, tages affaldet til modtagestationer, hvor det sorteres, og JunkBusters betaler for, at det bortskaffes på den mindst miljøbelastende måde, siger Steffen Rasmussen. I øjeblikket udfører JunkBusters arbejde i København, Storkøbenhavn, Roskilde og det meste af Sjælland. - Ud over at være miljørigtige så viser vores analyse af markedet, at kunderne også ønsker en virksomhed, der møder op til tiden, gør sig umage og fejer og rydder op efter sig. Så det har vi bygget ind i vores forretningsplan, siger Steffen Rasmussen.

sion. The garbage is sorted into fractions, and garbage that can be used again is given to charity. The ambition is to cover Scandinavia in a few years’ time.

13


ALT-I-EN LØSNING GAVNER KLIMAET

Lægterammer og plast hører fortiden til. Et dansk firma har taget patent på en løsning med genanvendelige moduler, der kan bruges ved midlertidig afdækning af vindues- og dørpartier - som her ved Copenhagen Towers.

Af Kim Reich

Et nystartet dansk firma, Altiflex, har fundet de vises sten, når det gælder energibesparelser under nybyggeri og renovering. De fleste nybyggerier er kendetegnet ved, at de færdige døre og vinduer ikke monteres i første fase, eller at man laver en midlertidig løsning undervejs i form af plastafdækning eller lignende. Det betyder, at man skal bruge en hel del energi på at tørre bygningen, når de færdige vindues- og dørelementer er monteret. Ved større ejendomsrenoveringer bruger man ofte store stilladser afskærmet mod vind og vejr med presenninger, der ikke overalt er lige modstandsdygtige, når det blæser, og som ikke tillader en ensartet opvarmning af byggepladsen inde bagved uden store omkostninger til følge. Klimaløsninger kan være nogle teknologiske moppedrenge, der kræver oceaner af tid og penge foruden årelang forskning at realisere, men det danske firma, Altiflex, har opfundet et simpelt genbrugssystem, der ikke kun løser problemet med de åbne partier i byggeeller renoveringsfasen, men også gør det på en sådan måde, at klimaet er en del af løsningen. Og så er det danske patent en iøjnefaldende komponent ved nogle af de største byggepladser i København inklusive Bella Hotel, der er under opførelse vis a vis Bella Center.

levægge eller indhegning. De lejes for montage under byggeriet og er bygget op omkring en isolerende vinduesplade af slagfast polycarbonat, som i princippet svarer til en gammeldags termorude. Det betyder, at modulerne beskytter næsten 100 procent mod vand og træk, hvilket er med til at reducere energiforbruget i byggefasen og hindre andre af de gener, der ofte er i kølvandet på færdiggørelsen i form af fugt og svamp, indbrud og dårligt arbejdsmiljø.

står på, og dermed ikke kun sikre et godt arbejdsmiljø for folkene på pladsen, men også hjælpe klimaet med en energibesparelse under opførelsen på op til halvtreds procent, fortæller Lasse Ramskov til Climate. Han tilføjer, at de midlertidige vinduer og døre kan bruges igen og igen, således at man kun betaler for montage og nedtagning, og for den tid de er i brug på byggepladsen. Der er ingen gamle lægter og medtagne presenninger, der skal bortskaffes.

Markant gennembrud

Sparer el og varme

Med rådgivningssupport fra Væksthus Hovedstadsregionen har Altiflex på mindre end et år fået et markant gennembrud i en trængt branche, og det forklarer ejeren Lasse Ramskov med, at man netop har ramt et stort behov i byggebranchen for at kunne afslutte opgaverne hurtigere, mere effektivt og med energibesparelser.

Besparelser på el og varme er sammen med et bedre indeklima en del af den samlede klimadagsorden, men hvis der er en CO2-effekt i mindre tyveri og hærværk, maksimal sikkerhed, et bedre arbejdsmiljø og sparet tid, så er det med i den værdiskabelse for bygherren, som Altiflexs produkter står for. Det ligner med andre ord en alt-i-en løsning, og succesen er ikke kun synlig vis à vis Bella Center, hvor det nye Bella Hotel er under opførelse, men også på andre, store byggepladser i København inklusive Tivoli Congress Center på Kalvebod Brygge. - Af de 170 tilbud vi har sendt ud, har vi fået accept på de 112 og de sidste 11 er alle endt med en kontrakt, så jeg tror, at vi har fat i noget af det rigtige, også når det gælder klimaet, siger Lasse Ramskov. Altiflex, der blev etableret i 2004, kom med i Væksthus Hovedstadsregionens Cleantech Partnerskabsprogram i januar 2009 og er efter et længere forløb nu klar til at indgå en aftale med isoleringsgiganten Rockwool.

- Folk kan se en ide i, at vi hjælper dem med at spare på omkostningerne samtidig med, at vi for eksempel forhindrer, at der opstår skimmelsvamp efter at de faste vinduer og døre er monteret. Det er dyrt at tørre en bygning, og man kan aldrig gøre det 100 procent effektivt. Med vores interimsløsning kan man hurtigt få lukket af, mens byggeriet

Altiflex-systemet består af midlertidige vindues- og dørmoduler, der kan varieres 25 cm i højden og i bredden, og som kan sammensættes på en sådan måde, at de kan lukke vilkårlige størrelser vindues- og døråbninger samt benyttes som skil-

14

- Vi har haft stor gavn af samarbejdet med væksthuset, der har hjulpet os meget med at få detaljerne omkring vores virksomhed på plads. Vi er også glade og stolte

The Danish start-up company, Altiflex, has invented temporary windows and doors that not only solve the problem of open lots during construction of buildings or at a renovation stage, but also do so in a way that

CLIMATE

CLIMATE

over, at Rockwool har sagt ja til at gå i partnerskab med os, siger Lasse Ramskov, der er uddannet murer og således har et indgående kendskab til de problemer, der kan opstå undervejs med fugt og svamp i byggeriet. Netop nu forbereder han en udrulning af konceptet i hele landet samt i resten af verden med start i Japan og Schweiz. Det sker efter en franchiselignende licensmodel, hvor udvalgte leverandører til byggebranchen køber materialerne af Altiflex. De lejer det så ud til deres kunder. - Vores forretningsmodel og organisation er meget simpel og det er en fordel, når man skal ekspandere, siger Lasse Ramskov. Virksomheden har i dag 21 ansatte, og der er udtaget patent i 42 lande.

makes climate part of the solution. Energy savings are up to fifty percent and the system is used at several of the biggest building sites in Copenhagen, in–cluding the Bella Hotel next to the Bella Center.

15


VI VIL GERNE AF MED KULLENE, MEN HVORDAN? Af Kim Reich, Ny forskningsplatform sætter fuld power på forskning i bæredygtig strøm

hånd at teste i fuld skala i et elsystem med et stort antal forbrugere, forklarer Jacob Østergaard.

Hvordan kan vi gøre el-forsyningen uafhængig af fossile brændstoffer og understøtte udviklingen af teknologier som vindmøller og elbiler? Det er et af de tunge klimaspørgsmål, som Danmarks Tekniske Universitet tumler med netop nu. Og blandt de nyeste tiltag i jagten på det CO2-venlige guldæg er forskningsplatformen PowerLabDK, hvor Danmark nu skruer op for unikke eksperimenter for at finde svarene.

De øvrige parter i konsortiet er Risø DTU, Ingeniørhøjskolen i København og elselskabet Østkraft. Fuldskalaforsøgene skal foregå på Bornholm i samarbejde med netop Østkraft, som leverer strøm til øens godt 25.000 forbrugere.

En af udfordringerne ved vedvarende energikilder som sol og vind er, at de både er vejr-, døgn- og årstidsafhængige. Derfor er det nødvendigt at udvikle intelligente elsystemer, der sikrer stabilitet i fremtidens elforsyning i takt med, at vedvarende energikilder afløser fossile brændstoffer. Med den nye platform kan forskere og virksomheder hurtigt teste nye enheder og styringsmetoder i elforsyningen i såvel laboratorier og pilotforsøg som i fuld skala. - Vi kan eksempelvis teste, hvordan man sikkert kan integrere store mængder af vindenergi i energiforsyningen uden, at den bryder sammen, fortæller professor Jacob Østergaard, der er leder af Center for Elteknologi på DTU. Centeret er en af de fire parter i konsortiet bag PowerLabDK. - Med PowerLabDK bliver vejen fra den grundlæggende forskning til test og demonstration kortere og som noget helt unikt udvider vi muligheden for på for-

16

Tofaset investering Det samlede budget for investeringen i PowerLabDK er i alt 133 millioner dkr. Etableringen falder i to faser, hvor den første fase netop er påbegyndt, mens den anden fase forventes indledt i begyndelsen af 2011. Finansieringen fordeles mellem offentlige bevillinger, bevillinger fra en række virksomheder omfattende ABB, Dansk Energi, Dong Energy, Energinet. dk, IBM, nkt cables, Siemens, Vattenfall og Vestas samt fra DTU, der bidrager med 30 procent. Den offentlige finansiering inkluderer midler fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). - PowerLabDK vil være en platform for yderligere styrket samarbejde mellem DTU og industrien omkring udvikling af nye elteknologiske løsninger til de klimaudfordringer, som vi står overfor. Klimaudfordringerne skal i høj grad løses ved hjælp af udvikling af ny teknologi og her kan den nye forskningsplatform få en vigtig rolle, siger Lars Pallesen, der er rektor ved DTU. DONG Energy har også forventninger om, at PowerLabDK kan bidrage til løsninger inden for energiproduktionen:

CLIMATE

Udfasningen af de fossile brændstoffer er ikke bare gjort med at sige nej tak. Foto: Dongenergy

- Vi ser samarbejdet som et vigtigt element i opfyldelsen af DONG Energys vision om, at 85 procent af vores energiproduktion skal komme fra vedvarende energikilder. Vi forventer, at PowerLabDK som platform for udvikling og afprøvning især vil bidrage til udviklingen af mere driftsikre og mindre vedligeholdelseskrævende energiproduktions- og energilagringsanlæg, og bidrage til, at fremtidens el-system kan håndtere et meget større antal ikke kontrollerbare vindkraftanlæg, siger Rudolph Blum, der er director i DONG Energy Power Engineering & Technology Development.

Bringer Danmark i førerposition PowerLabDK vil med opgradering af eksisterende laboratoriefaciliteter og investeringer i supercomputere samt de unikke data og målemuligheder i relation til det ægte

Facilities at the Danish institutions DTU Elektro, Risø DTU, IHK and the Østkraft power station will through targeted investments constitute an internationally unique research platform, ranging from flexible labo– ratories at DTU Elektro and IHK over a large-scale ex– perimental facility at Risø DTU to a complete full-

CLIMATE

elsystem på Bornholm kunne tilbyde danske og udenlandske forskere helt nye muligheder, mener forskningschef i Energinet.dk, Kim Behnke: - Integrationen af over 50 procent vedvarende energi i elsystemet stiller krav om massiv udvikling af systemet med aktiv styring af små produktionsenheder og elforbruget. Energinet.dk anser det intelligente elsystem for en af grundpillerne til indfrielse af klimamålene. Erhvervspotentialerne er store, når resten af verden skal samme vej. PowerLabDK vil i det kommende EU-projekt EcoGridEU på Bornholm medvirke til at skabe massiv international interesse om Danmarks førerposition inden for Smart Grids - det intelligente elsystem, siger Kim Behnke.

scale power system at Bornholm (Østkraft). The new research platform PowerLabDK is set to take Denmark to the forefront with focus on intelligent power sy– stems and sustainable energy technologies that can pave the way for a low-carbon future where the power system is mainly based on sustainable energy.

17


CLEANTECH PARTNERSKAB

CLIMATE NEWS & TRENDS Verdens første elbil med lift TIME i Farsø er klar med verdens første serieproducerede og 100 procent eldrevne liftbil. Fokus har hidtil været på eldrevne personbiler, men nu føjer den danske fabrik et nyt kapitel til på erhvervsområdet med liftbiler, hvor både bil og lift er eldreven. Det nye køreog arbejdsværktøj er udviklet til at arbejde med gadebelysning og vedligeholdelse af trafiklys. Nummer et på samlebåndet er solgt til en dansk kunde. De to næste skal leveres til kunder i England og Skotland, og så satser producenten på at fylde en niche op med et produkt, der er lydløs og ikke mindst CO2 fri i drift.

kørsel til omkring 140-150 km. Også vægten er reduceret, men samlet set er investeringen tre gange så dyr som en dieseldreven version. Til gengæld er ’brændstofforbruget’ langt billigere, og der er praktisk talt ingen sliddele i en elmotor, hvorfor den stort set er vedligeholdelsesfri. Det betyder, at merinvesteringen i det eldrevne køretøj er tjent hjem igen på tre-fem år, hvorefter der er tale om ren besparelse.

Få adgang til de stores viden og netværk

Målgruppen er ikke mindst elselskaber og kommuner, der satser på klima- og miljøvenlige løsninger i det aktive bymiljø. Ved et normalt dagsforbrug af liften går omkring 10 procent af strømmen fra de to store batterier hertil, hvilket blot reducerer rækkevidden for

En række af Danmarks største virksomheder er parate til at indgå partnerskaber med mindre virksomheder inden for cleantech. Du får adgang til specifik faglig viden, rådgivning om opskalering og internationalisering og mulighed for at styrke salg og markedsføring. Partnerskabsvirksomhederne er:

DANFOSS, DANSK SHELL, DONG ENERGY, ERNST & YOUNG, GRUNDFOS, IBM, IRD, KU-LIFE IJØ, MULTIDATA, MÆRSK, NOVOZYMES, ROCKWOOL Læs mere om, hvordan du indgår et partnerskab med en af Danmarks største virksomheder på

cleantechpartnerskab.dk Nemt, bekvemt og miljørigtig håndtering af affald Vi har gjort afhentning af storskrald og byggeaffald nemt for dig! Du ringer, når du vil af med det, og så står vi der inden for 48 timer og fjerner det for dig. Vi henter næsten alt slags affald og bortskaffer det miljømæssigt korrekt. Med i prisen er inkluderet al arbejdskraft til at laste affaldet, så du ikke selv behøver at slæbe rundt på det. Vores folk er høflige og respektfulde overfor deres omgivelser - og fejer altid efter os! Kontakt Junkbusters og få et attraktivt tilbud. Læs mere på www.junkbusters.dk

OM CLEANTECH PARTNERSKAB Væksthusene driver Cleantech Partnerskab, som er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at fremme udviklingen og væksten i danske cleantech-virksomheder. Formålet er at levere nye, danske løsninger inden for området samt at skabe en succesfuld klynge af viden og virksomheder, der på lang sigt kan sikre Danmark en global førerposition.

Cleantech Partnerskab (Symbion) • Gribskovvej 4 • 2100 København Ø • Tlf.: 3010 8080 18

Telefon 7070 2420 E-mail: info@junkbusters.dk

CLIMATE


Vor fantastiske klode set med de unges øjne - Vi har været meget imponerede over niveauet blandt de indsendte fotografier. Det har været en god påmindelse om de mange levende arter, som vi har omkring os. Vi har et ansvar for, gennem innovative teknologier, processer og produkter, at være så bevidste om jorden som muligt, siger Airbus-chefen Tom Enders.

Tobias Abrahamsen, 16, fra Sarpsborg i Norge, var ganske vist ikke blandt de otte vindere i en international fotokonkurrence, der skulle sætte fokus på den biologiske mangfoldighed, men han var blandt de udvalgte, der fik hædrende omtale. Den internationale konkurrence, der blev lanceret i juli gennem et partnerskab mellem Airbus, National Geographic og sekretariatet for konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), en del af FN’s Miljøprogram, opfordrede de unge til at engagere sig i naturen og til at øge bevidstheden om det, man med et fint ord kalder biodiversitet. De vindende billeder blev udvalgt blandt spirende fotografer fra hele verden, og uanset geografien udviste alle deltagere en fælles kærlighed til fotografering, en passion for deres naturlige miljø og en bekymring for klodens fremtid.

20

De unge fotografer bag de otte bedste snapshots er blevet inviteret til en oncein-a-lifetime tur til National Geographics hovedsæde i Washington. Den verdenskendte fotograf Joel Sartore, der arbejder for National Geographic, og som var blandt meddommerne i ”See the Bigger Picture”-konkurrencen, var meget imponeret over resultatet. - Verden er i et stadigt stigende tempo ved at miste sin biologiske mangfoldighed, og det er et globalt problem, som skal løses i dag, hvis vi ønsker at bevare biodiversiteten i naturen for de kommende generationer. Det drejer sig om de fødevarer, som vi spiser, og den luft, som vi indånder, siger Joel Sartore. De fascinerende konkurrencebidrag kan ses på www.seethebiggerpicture.org. 2010 er FN’s Internationale År for biodiversitet. Kampagnen ”The Green Wave” markeres den 22. maj 2010.

CLIMATE

The international photo competition was launched in cooperation between Airbus, National Geographic and CBD – a part of the UN environmental programme. Young people from across the globe were engaged in the competition to deliver the best picture of their na

CLIMATE

tural environment. Joel Sartore, National Geographic, was among the judges and was very impressed with the outcome. Further information is available on www.seethebiggerpicture.org

21


Flere passagerer i busser og tog skal reducere CO2 udledningen

Nordjysk satsning på vedvarende energi

Det gør Frederikshavn 8.000 kvadratmeter gratis solvarme Det privatdrevne Strandby Varmeværk indviede i 2008 et helt nyt solvarmeanlæg på 8.000 kvadratmeter. Anlægget dækker cirka 25 procent af Strandbyborgernes varmeforbrug med CO2-fri solenergi, og sparer samfundet for omtrent 1.500 tons CO2 om året. Energibyen - a Better Place Verdens første udbyder af services for

Af Jesper Winther Andersen, Miljømagasinet

elbiler - Better Place - vil med en ny partnerskabsaftale teste ny infrastruktur for elbiler i Frederikshavn Kommune. Målet

Park and Ride and new ways of making public tenders, which include all kind of public transport, could be ways to get more passengers to use public transport. Danish State Railways (DSB) CEO Søren Eriksen is pleased with 10,000 new parking spaces. The spokesperson for Traffic for the Social Democrats, Magnus Heunicke, is not happy about new plans for splitting up DSB and calls it a mistake that the former Social Democratic government sold off DSB busses and Cargo. Kim Christi–ansen from the Danish People’s Party calls for new plans to offer one geographical area to one contractor and giving contractors the right to operate everything from buses to trains – a right that also should be given to DSB. Traffic researcher Per Homann Jespersen backs the idea and points out that the full effect will be not be reached as long as buses are not integrated with trains.

22

Det skal være lettere at skifte fra bil til bus, tog og metro – og dermed at reducere udledningen af CO2. Det kræver både investeringer i de såkaldte ”Parker og Rejs” anlæg og bedre sammenhæng i køreplanerne. Samtidig er især Socialdemokraterne nervøse over, at udlicitering kommer til at spænde ben for en effektiv trafikplanlægning. Folketinget vil bruge omkring en milliard kroner i bedre parkeringsanlæg ved stationerne. Det betyder mindst 10.000 nye parkeringspladser til bilerne og et tilsvarende antal nye overdækkede og delvist aflåste parkeringspladser til cykler. I første omgang ved de stationer, hvor behovet er størst. - Det skal være nemt og bekvemt at komme hele vejen hjemmefra og til for eksempel arbejdet. Med forbedrede parkeringsforhold tilbyder vi vores rejsende muligheden for at kombinere bilturen med den langt mere miljøvenlige rejse med tog, siger DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen.

1995 udskilte DSB‘s busser, der senere lukkede, og færger samt i 2000 solgte DSB Gods, mener han var en forkert beslutning. Helt så pessimistisk er tonen ikke hos Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen. - Jeg har hele tiden sagt, at der kan være fornuft i at udlicitere flere strækninger end i dag. Men vi skal sikre, at vi ikke begår samme fejl som på kystbanen, hvor DSB First skulle låne materiel andre steder, og dermed forringede togdriften på andre strækninger, siger han. Samtidig slår han til lyd for, at udbud sker i sammenhæng, så man byder på al transporten i et område. Det betyder, at også busdrift kommer i udbud sammen med togdriften. – Der skal naturligvis være lige vilkår for at byde – også for DSB, understreger Kim Christiansen, DF.

Sammenhæng vigtig

Senest har Socialdemokraterne rynket voldsomt på næsen over planer for at udlicitere togstrækninger og dermed ødelægge sammenhængen i køreplanerne.

Sammenhængskraften er rigtig vigtig for trafikinvesteringerne, fastslår trafikforsker Per Homann Jespersen overfor DR. Han mener, at det er en fejl, at busdriften ikke allerede er tænkt bedre ind i de seneste investeringer. - Det betyder, at vi slet ikke får det udbytte af vores jernbaneinvesteringer, som man ellers kunne have fået. Man skal se det kollektive trafiksystem som et hele, hvor busser og tog hænger sammen, siger Per Homann Jespersen.

- DSB er hjerteblod for os. DSB skal være den store offentligt ejede og drevne trafikudbyder i Danmark, siger trafikordfører Magnus Heunicke. At Nyrup-regeringen i

Indtil videre har politikerne vedtaget ”Parker og Rejs” planerne, mens der stadig ikke er en plan for samlede udbud, så busser og tog kommer til at hænge bedre sammen.

Men parkeringspladser gør det ikke alene. Der skal også være sammenhæng mellem køreplanerne for både bus, tog, s-tog og metro.

Udlicitering ikke uden problemer

CLIMATE

er at gøre det nemmere at oplade og

Budskabet er helt enkelt og meget kontant: I 2015 skal der udelukkende bruges vedvarende energi i kommunen. Og alle kneb gælder. -Udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. Det siger Mikael Kau, direktør for Energibyen Frederikshavn. - Det kræver en ekstra indsats som udkantskommune at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft og opretholde et stærkt, dynamisk erhvervsliv. Det kræver innovation og viljen til at skabe et spændende, attraktivt alternativ til landets største byer. Energibyen skaber nye platforme for lokal virksomhedsudvikling og gøder jorden for nye jobs inden for klima, energi og miljø, siger Mikael Kau.

Den energiske by Idéen om en dansk energiby opstod i 2006. Det skete på den såkaldte Energy Camp, hvor en række af landets førende energieksperter var samlet. Tanken var, at man med en dansk energiby som ”demonstratorium” ét og samme sted kunne udvikle, afprøve og fremvise energiteknologi i skala 1:1. Eksperterne pegede på Frederikshavn, fordi byen har en passende størrelse for forsøg, gode vind- og solforhold og direkte adgang til store hav- og landbrugsområder. Samme år blev Frederikshavn Kommune, som den første kommune i Danmark, Klimakommune. Kommunen var også blandt de første til at underskrive en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Med aftalerne

CLIMATE

har Frederikshavn Kommune forpligtet sig til at nedbringe den absolutte CO2-udledning med 3 procent pr. år frem til 2025. Det sker ved at ‘knække’ energiforbruget i de kommunale bygninger svarende til 1,25 procent CO2 pr. år og ved at omlægge til vedvarende energi svarende til l,75 procent CO2 pr. år. - Frederikshavn Kommune indgik sidste år et tæt samarbejde med den kinesiske kommune Shanghai. Forskellene mellem de to kommuner er ganske vist enorme, men udfordringen med fremtidens energiforsyning er den samme. Samarbejdet har derfor været fokuseret på vedvarende energiløsninger og energibesparende tiltag. Med lidt god vilje kan man vel godt sige, at Frederikshavn er blevet en slags klima-ambassadører for Danmark. Det kræver en stor indsats at omstille en hel by til vedvarende energi. -Vi mangler medvind fra national side. Det tør jeg godt sige. Mon ikke vi skulle overveje at invitere den nye klimaminister. Vi har en hel del, vi kan vise Lykke Friis, understreger Mikael Kau.

Demonstratorium Et blandt mange eksempler på Energibyens fremtrædende rolle som ”demonstratorium” er, at fremtidens elbil skal testes i Energibyen. »Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet« - sådan lyder arbejdstitlen på projektet, der over de næste fire år skal bringe Midtog Nordjylland helt i front, når det gælder udvikling og implementering af fremtidens elbil. l alt 14 virksom-

servicere bilerne, så elbilen bliver et attraktivt bilvalg for både kommunen samt de lokale virksomheder og borgere. ”’Megavarmepumpe” holder 400 hjem varme En ny varmepumpe er koblet på spildevandsanlægget i Frederikshavn. Ved hjælp af strøm fra vindmøller tager varmepumpen varme ud spildevandet. Processen afgiver energi, som i dette tilfælde kan udnyttes til opvarmning af omtrent 400 husstande. Varmepumpen er én af de første af sin slags i Danmark og etableres i et samarbejde mellem DONG Energy og Frederikshavn Forsyning.

heder har skrevet under på samarbejdsaftalen, som institut for Energiteknik på Aalborg Universitet står i spidsen for. Projektsamarbejdet kører frem til juli 2012. Selve bilen vil blive udviklet som en elbil med en integreret metanolbrændselscelle, som forlænger elbilens aktionsradius væsentligt. Et bioraffinaderi, som kan omdanne biogas til metanol, er allerede i dag på tegnebrættet, og dermed ligger projektsamarbejdet i direkte forlængelse af den strategi, der skal bringe Energibyen i mål på transportsiden. Også elbilens integration i elsystemet skal udvikles og testes i Frederikshavn. Det skal blandt andet undersøges, hvordan elbilens batteri kan bruges som ellager for en vindbaseret elproduktion. -I stedet for ”bare” at have grønne visioner, så gør vi rent faktisk tingene heroppe, pointerer Mikael Kau.

23


CLIMATE NEWS & TRENDS

Danmarks første CO2-neutrale taxiselskab

Fra affald til olie Det, der tager jorden millioner år, gør man i Herlev på nogle minutter. Måske lidt en tilsnigelse. Men med den banebrydende proces, den mindre udviklingsvirksomhed SCF Technologies forbedrer dag for dag, er det muligt med vand og højt tryk at omdanne vådt affald som kloakslam og gylle til bioolie. Umiddelbart kan bioolien sammenlignes med fossil olie. Processen hertil har fået navnet CatLiq og allerede nu er der stor anerkendelse. Århus Universitet forsker i det. Lidt længere mod nord er Aalborg Universitet partner i trioen med energigiganten Vattenfall og SCF Technologies. De tre skal i fællesskab og med deres særlige kompetencer hver især opføre endnu et demonstrationsanlæg. Ved fortsat udvikling ønsker SCF at blive en førende leverandør af bæredygtige løsninger til produktion af grønne brændstoffer. Selskabet er noteret på OMX Nordic Exchange børsen i København.

Vindmøller i København Det spanske solcelleanlæg SCE Solar Don Benito, der ligger i det sydvestlige Spanien nær byen Don Benito i den solrige provins Badajoz, leverer strøm til 1.900 husstande.

Sol giver mere end ejendomme Danske investorer holder igen med investeringer i traditionelle aktiver som for eksempel ejendomme. Til gengæld er interessen for alternative energiprojekter stor, og det tyder ifølge investeringsfirmaet Obton på, at finanskrisen og miljødebatten påvirker investeringsvalgene. Firmaet har i samarbejde med det uafhængige energiselskab Scan Energy Solar A/S lanceret et investeringsprojekt baseret på solenergi i Spanien og investorerne, der ellers har været tilbageholdende siden krisen brød igennem, har vist stor interesse for det nye projekt. - Vi oplever ikke den sædvanlige store efterspørgsel på ejendomme, og sådan har det været i nogen tid. Til gengæld er investorerne yderst interesserede i vores nye projekt, Obton Solenergi A/S, der investerer i det spanske solcelleprojekt SCE Solar Don Benito, siger direktør Anders Marcus fra Obton A/S. Han peger på, at investorerne blandt andet lægger vægt på at solenergi – i hvert fald i Spanien – er mere stabilt som projekt end eksempelvis vindenergi. Ifølge analyseinstituttet Meteocontrol ligger antallet af soltimer i Madrid over 32 år stabilt inden for udsving på maksimalt -7/+6 procent i forhold til normalåret, mens vind svinger med +/- 25 %. - Og så er vi sikre på, at klima- og miljødebatten også indvirker på folks investeringsbeslutninger. Man vil gerne investere sine penge godt – også for miljøet, siger Anders Marcus.

Der står allerede en række vindmøller på Middelgrunden ud for København, men står det til Københavns Borgerrepræsentation, så kommer der snart endnu flere, der skal fungere som et fyrtårnsprojekt i kommunens nye klimaplan.

32 51 51 51

Planen om de nye vindmøller er blevet til efter et forslag fra Venstres Lars Dueholm og vil ikke kun betyde, at kommunen kan købe vindmøllestrøm svarende til kommunens eget strømforbrug, men også at det giver borgere og virksomheder bedre muligheder for at købe grøn strøm. Grontmij Carl-Bro har for kommunen foretaget en screening af ti konkrete lokaliteter og anbefaler vindmøller ved Nordhavn, Prøvestenen, Lynetten, Kalvebod Syd og Saltholm Flak offshore.

Det koster ikke mere at køre klimavenligt! 24

CLIMATE


Energi, penge og CO2 sparet på simple løsninger

Du udleder CO2 når du tager bilen,

Af Jesper Schou Hansen

Save energy, money, CO2 emissions on simple solutions. New LED technology gave DSB an easy way to save money. They hired Glenco to install new LED technology from Thorn to replace existing lighting, which did not work very well, and created a large amount of heat. The Thorn LED lightning was plug-and-play, and, according to Glenco’s calculations, DSB will reduce CO2 emissions from day one and repay the installation costs within 18 months.

I stedet for at installere et dyrt klimaanlæg på Kalvebod Brygge gik DSB i gang med udskifte belysningen, der ikke kun stod for hovedparten af varmen men også gav et dårligt lys. Den nye LED belysning giver en markant besparelse på el-regningen, lyser rigtig godt og har samtidig givet startskuddet til en løbende udskiftning af lyset i bygningen med en markant CO2-reduktion til følge. - Vi havde et stigende varmeproblem i et kontor i en af vores bygninger. Vi overvejede at installere et klimaanlæg men undersøgte samtidig, om der mon ikke var kommet nye løsninger, der var mere effektive, klimavenlige og lønsomme end den gamle teknologi. Vores rådgivere hos Glenco foreslog overraskende nok at se på belysningen, som var en af de oversete årsager til varmeudviklingen. At gå over til belysning fra LED-teknologi - frem for traditionelle lyskilder - var en let og lavt hængende frugt, som vi hurtigt kunne plukke. Vi kunne samtidig se, at den samme gevinst kunne vi få andre steder i bygningen. Derfor er der samlet set faktisk stor gevinst for os at hente, og tiltaget er fint i tråd med DSBs ønske om at være grøn, siger Per Krog Hemmingsen, der er projektleder i DSB IT. Glenco rykkede sammen med lysfirmaet Thorn Lightning ud til opgaven hos DSB. Hos Glenco har man udviklet et strategisk koncept, der kan hjælpe kunderne med at spare både energi, penge og CO2. - Vi har haft løbende opgaver hos DSB, og da vi fik præsenteret problemet på Kalvebod Brygge, var det oplagt at se på LED belysning som en mulighed. Lokalet er ret lille, og varmen fra den eksisterende belysning høj. Derfor kiggede vi samtidig i andre loka-

ler efter tilsvarende problemer, og det blev tydeligt for os, at DSB kunne høste både en økonomisk og CO2-mæssig gevinst i bygningerne, siger Henrik Ancker Olsen, der har rådgivet om at bruge den simple udskiftning i stedet for at installere et klimaanlæg. Valget på Thorn som leverandør af den nye belysning – ikke kun i mødelokalet – men generelt i bygningen, skyldes ikke mindst, at Thorn har udviklet en lampe, der er ”plug and play”. Thorns LED-lampe er lige til at sætte op og har et fantastisk godt lys. Den er helt sikkert blandt de bedste produkter på markedet, siger Henrik Ancker Olsen fra Glenco. Hos Thorn Lightning ser man opgaven som et eksempel på, at virksomheder i dag tænker mere i grønne og nye løsninger end tidligere.

og når du tager toget

- Vores plug and play lamper er meget populære. Lysniveauet og farven er tæt på glødepærens, og så sidder den cirka i 15 år uden at skulle skiftes. Den kan også lysdæmpes og tåle fugtige badeværelsesmiljøer. Når den ikke skal skiftes så ofte som traditionelle lyskilder, sparer man også mandskab til løbende vedligehold. Så ud over, at den sparer en masse i strøm, er den også rimelig vedligeholdelsesfri, siger Peter Schultz, der er salgschef i Østdanmark for Thorn. Glenco, DSB og Thorn har allerede aftalt, at de skal se på mulighederne for at lave flere energi-, økonomi- og CO2-optimeringer i bygningen. Ifølge Glencos beregninger får DSB CO2-reduktionen fra dag ét, mens tilbagebetalingstiden er helt nede på kun 18 måneder.

Det er svært at undgå CO2-udledning, men let at begrænse det Du gør allerede miljøet en stor tjeneste, hvis du lader bilen stå og tager toget. Men det stiller vi os ikke tilfredse med. Derfor arbejder vi hver dag på at blive CO2-neutrale, og alene i 2008 reducerede vi vores CO2-udslip med 38% pr. personkilometer. Kom med på dsb.dk

26

CLIMATE

CLIMATE

27


KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS

Climate No 3 2009  
Climate No 3 2009  

Copenhagen Climate Network publish "Climate".

Advertisement