Et sammenhængede sundhedsvæsen

ET SAMMENHÆNGENDE

SUNDHEDSVÆSEN

2 |

INDHOLD

Et sammenhængende sundhedsvæsen

4-6

Samarbejde er nøglen til succes

8-9

Vi kan samarbejde om de svageste borgere og se på tværs af siloer

10-11

Samarbejdet med forsikringsbranchen skaber gode resultater på bundlinjen for regioner og kommuner

14-15

Psykiatrien skal have bedre vilkår

18-19

Fakta om branchen

20-21

| 3

SUNDHED DANMARK MAGASINET ER LANDET

De danske sundhedsvirksomheder arbejder på at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Vi er heldigvis enige om målet – færre patienter og borgere skal tabes mellem stolene i den danske sundheds- og socialsektor.

I de mange skift mellem sygehuse, lægepraksisser og –huse samt kommunernes social- og sundhedstilbud kan der i dag nemt opstå revner i systemet. Her kan ansvaret være uklart, og aktiviteter som udredning, behandling og opfølgning kan ende med at ryge ned i revnerne. Det vil medlemmerne af Sundhed Danmark, foreningen for danske sundhedsvirksomheder, i samarbejde med de mange offentlige og private sundhedsaktører, gerne gøre noget ved.

alle niveauer i kommuner, regioner og nationalt.

Og netop samarbejdet om den fælles løsning er vigtig for, at vi lykkes med vores mission om at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor de private sundhedsaktører spiller en væsentlig rolle.

I magasinet kan du både læse om virksomhedens konkrete arbejde og vores ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen, hvor vi sikrer sømløse patientog borgerforløb, hvor ingen giver en patient eller borger videre, før en anden er klar til at modtage, og hvor ansvaret er klart placeret. Vi tror på, at et tættere, tværgående offentligt-privat samarbejde vil styrke de overordnede patient- og borgerforløb i sidste ende.

Vi takker for din opmærksomhed.

Rigtig god læselyst!

Foreningens formål er at forene sundhedsfaglige virksomheder landet over og binde vores sundhedsvæsen tættere sammen, så flere patienter og borgere får det rigtige sundhedstilbud, det rigtige sted, af den rigtige faglighed og på det rigtige tidspunkt.

Dette magasin har til formål at fortælle om den private sundhedsbranche, og hvordan vi som private behandlende og forebyggende virksomheder alene og i fællesskab kan understøtte, at patienter og borgere møder et sundhedsvæsen af høj kvalitet, der sætter den enkelte i centrum på

Jesper Luthman Branchedirektør i Sundhed Danmark

4 |

ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Sundhed Danmark har i årevis kæmpet for at lukke hullerne mellem aktørerne i den danske sundhedssektor. En af nøglerne til dette er at se på tværs af de forskellige ”siloer” i sundhedssystemet og sætte patienten i centrum. Der er behov for et effektivt, tværgående samarbejde mellem sundhedssektorens respektive instanser.

Sundhedssektoren er en af de største økonomiske poster i vores velfærdssystem, men på trods af at milliarder af kroner årligt pumpes i systemet, oplever regionerne til stadighed presset økonomi, utilstrækkelig behandlingskapacitet og en generel mangel på lægefagligt mandskab.

Samtidig er der store udfordringer i patientforløbene og overgangene mellem sygehuse, almene praksisser og kommuner, hvor manglende koordinering kan resultere i forkert medicinering og forsinket behandling. Patienter og

pårørerende er frustrerede, og tilfredsheden med sundhedsvæsenet er i tilbagegang. Især de kroniske patienter med lange forløb og mange skift samt de mange pårørerende har følt sig glemt og overset.

Sundhed Danmark mener, at et af svarene på et bedre sammenhængende sundhedsvæsen er, at effektive, tværgående patientforløb bliver en del af hverdagen, hvor der altid er en hånd, der tager imod, og hvor at ansvaret for forløbet mere entydigt ligger ét sted og ikke flytter sig som i dag.

| 5

DET OFFENTLIGE SUNDHEDSSYSTEMS SILOER I SUNDHEDSTREKANTEN

Samarbejdet mellem sundhedssektorens forskellige aktører skal være tættere, så ansvaret ikke går tabt mellem dem. Kommuner, lægehuse og sygehuse skal definere opgaven præcist, sikre ansvarsfordelingen og indføre incitatementer, der understøtter fokus på kvalitet og sammenhæng i sundhedstrekanten.

Sundhed Danmark har med udgangspunkt i den ældre medicinske patient illustreret et typisk forløb og her vist, hvor i sundhedsvæsenets forskellige ”siloer” patientansvaret risikerer at gå tabt. ”Den ældre medicinske patient” dækker over en en kompleks patientgruppe - over 65 år med flere svære sygdomme og behov for flerartet medicinsk behandling samt hjemmehjælp. Modellen kan også bruges til andre patientgrupper, der både er kendetegnet ved kompleksitet i forløb og sammenhænge og kan være kortere og mindre komplekse - men stadig med behov for sammenhæng.

Her bevæger borgeren sig igennem fire siloer, og undervejs bliver den ældre til patient – for at ende som borger igen. De fire siloer i modellen repræsenterer borgerens rejse. Fra eget hjem med sine pårørende og hjælp fra kommunen, som sammen står for omsorgen; over lægehusene med den første kontakt og begyndende udredning og eventuel behandling; til sygehusene med yderligere udredning, behandling og et ambulant eller indlæggelsesforløb for til sidst at ende ved kommunen, som visiterer til hjemmehjælp og andre sundhedstilbud.

EGET HJEM

LÆGEHUSE

• Egenomsorg

• Løbende udredning og behandling

• Sociale relationer • Familie Begyndende sygdom Medicin Adfærd Egenomsorg

Selvom forløbet ser liniær ud, er et typisk patientforløb det ikke. Borgeren bliver patient og borger igen, behandles for flere ting og kan have relationer til kommune, lægehus og sygehus på samme tid, hvilket øger risikoen for manglende koordination og ansvar.

PATIENTEN I CENTRUM

En af grundende til at sygehuse, praksisser og kommuner oplever udfordringer i samarbejdet på tværs af siloerne skyldes bl.a., at de hver især arbejder ud fra forskellige økonomimodeller og incitamenter for at løse opgaven.

Sygehusene arbejder ud fra antallet af patienter.

Er der for få patienter, kører sygehuset med underskud. Er der for mange patienter, medfører det lange ventelister. Lægehusene og især de almene praksisser har deres fokus på antallet af behandlinger, og kommunernes forskellige forvaltninger har forskellige rammebudgetter.

For Sundhed Danmark er det helt essentielt, at patienten sættes i centrum, og at det danske sundhedssystem behandler ud fra den enkelte patients og borgers behov snarere end at få budgettet til at hænge sammen på den korte bane. Derfor er det vigtigt, at hver silo bruger sine ressourcer mest optimalt - alene eller i samarbejde med private. Eller sender denne sikkert videre i systemet til den rigtige faglighed. Her er informationsdeling siloerne i mellem nøglen til sikker overdragelse.

SYGEHUS / VISITATION • Udredning og behandling

• Koordinering

• Koordinering mellem specialer

• Enkeltydelser

• Ambulante forløb

• Egenomsorg • Sociale relationer Forebyggelse Udredning/ behandling

Udredning/ behandling Ambulant forløb

Som borger kan du hurtigt blive patient – og din rejse er nødt til at hænge sammen

KOMMUNE • Fra de ”simple” tilbud som rengøring og arrangementer • Til hjælp til medicin, hjemmesyge­plejersker

Hjemmehjælp og sygeplejerske Rengøringforløb

6 |

I deres rejse gennem sundhedssystemet har de fleste komplekse borgere modtaget utallige henvisninger, behandlingsplaner, lægeattester m.m. og haft forskellige kontaktpersoner tilknyttet.

Denne proces bør strømlines, og en handlingsplan på tværs af siloerne tegnes, således at ingen patienter slippes, før den rigtige information er videregivet, og en anden faglighed har taget over.

Skal informationsdelingen lykkes, kræver det, at data faktisk er patientens, så alle både kan læse og tilføre viden, og at tiltag på tværs tager udgangspunkt i, at patienten er i centrum.

1 SYGEHUSBEHANDLING - S ikrer både den brede og specialiserede behandling på tværs af specialer - S ikrer koordinering af de samlede behandlingstilbud og sikrer faglig sparring til øvrige aktører

2

EN SAMMENHÆNGENDE LØSNING

For at opnå et tilfredsstillende resultat for de svære kronikere er der behov for en sammenhængende løsning. Dette starter med, at sygehuse, lægehuse og kommuner definerer opgaverne, der hører til hver af deres respektive siloer. Figuren til højre viser, hvilke fire kerneområder, der skal adresseres ift. de komplekse patienter og borgere.

Det skal være med til at sikre, at sammenhængen og ansvarsfordelingen i det overordnede patientforløb står klart for alle siloer involveret.

I en sammenhængende løsningsmodel er der dog ikke blot tale om, hvordan de offentlige instanser kan optimere deres indsatser, men også i større grad hvordan private virksomheder kan inddrages.

For i dag kan ingen i siloen tage det fulde ansvar.

Men muligheden var, at private virksomheder kan bidrage til at løfte dele af eller hele patientforløb – alene eller i offentligt-privat-sammenspil – og bakke op, hvor den offentlige model ikke slår til eller har brug for hjælp.

Ved f.eks. at benytte udbud af hele patientforløb til det private som konkret samarbejdsmodel mellem siloerne, vil man kunne komme ventelisteproblemer til livs og lave udbud på tværs af kommunale og regionale opgaver, som sikrer særligt udsatte patienter den nødvendige behandling. Men det kræver, at både Danske Regioner og KL alene og sammen indgår flere forpligtende samarbejder.

AKUTPLADSER - M ålrettet patienter, der er for syge til hospitalet, men ikke syge nok til eget hjem/plejehjem - K an placeres både på privathospital, plejehjem eller selvstændigt

3 LÆGEHUSE - S ikrer både forebyggelse, udredning og behandling samt koordinering af patientforløb; specielt ift. kronikere tæt på eget hjem - Kvalitetsdata ift. udvikling

4 KOMMUNE / HJEM / PLEJEHJEM

Sundhed Danmark skal sikre, at private aktører på sundhedsområdet bliver en mere integreret del af et samlet sundhedsvæsen ved et tæt offentligt-privat samarbejde på tværs af alle niveauer

LÆS MERE PÅ WWW.SUNDHEDDANMARK.NU

- S ikrer udførsel og koordinering af hjemmepleje, hjemmesygeplejerske, personlig hjælp, rengøring, hjælpemidler - K oordinering mellem kommunale forvaltninger

Fra sygehusbehandling til eget hjem – sammenhæng og sundhedstilbud på vejen

ANNONCE

Skriv til os på info@cfrhospitaler.dk

Besøg os på www.cfrhospitaler.dk

 Udredning og behandling ved nogle af Danmarks mest erfarne og kompetente speciallæger inden for en lang række specialer.  Vi sikrer kvalitet gennem specialisering i trygge rammer med høj patienttilfredshed og uden ventetid.

 Hellerup Tlf. 3977 7070

 Lyngby Tlf. 4593 3933

 Odense Tlf. 6548 7070

 Skørping Tlf. 9839 2244

8 |

SAMARBEJDE ER NØGLEN TIL SUCCES Hjørnestenen i Sundhed Danmarks arbejde er samarbejde. Samarbejde mellem det offentlige og den private sundhedssektor, hvor den helt klare fælles målsætning er at sikre, at patienten eller borgeren får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt af den rette faglighed. Indtil videre har samarbejdet udmøntet sig i konkrete nationale aftaler med Danske Regioner og medlemmerne har faste samarbejder med de fem regioner og en lang række af landets kommuner. Målet er flere forpligtende samarbejder med både regionerne og KL på vegne af kommunerne.

Som repræsentant for danske sundhedsvirksomheder har Sundhed Danmark siddet i mange konstruktive forhandlinger med regionerne. Formålet har været at tackle en omfattende problemstilling i landets sundhedssystem: Manglende ressourcer, personale og økonomi til at behandle patienter korrekt og rettidigt.

Som en af få brancheforeninger i Danmark er Sundhed Danmark forhandlingspart på sundhedsområdet. På få år har vi placeret os centralt i udviklingen af den danske sundhedssektor.

Den formelle rolle giver ikke blot medlemmerne en unik mulighed for at forhandle direkte, den giver også en naturlig adgang til både de fem regioner og de mange nationale fora under de forskellige styrelser om alt fra kvalitetssikring, patienterstatning og emner relateret til sundheds-it.

Sundhed Danmark har leveret en lang række resultater: Aftalen om Det Udvidede Frie Sygehusvalg er en garanti for de danske patienter til hurtig udredning og behandling og medlemmernes mulighed for at tilbyde en lang

| 9

række sundhedsydelser. Dette samarbejde har allerede været med til at aflaste det offentlige sygehusvæsen og lukke en række kritiske huller, hvor såvel patienter som sundhedsfagligt personale ude i regionerne alle har nydt godt af nedbragte ventelister samt hurtigere og mere effektive patientforløb. Ligesom at Sundhed Danmark har fastholdt et højt ambitionsniveau for kvalitetssikring og forhandlet til tilretning af den nationale akkreditering af private klinikker og hospitaler.

I 2015 havde de private sygehuse 129.000 kontakter med patienter til udredning og behandling som følge af vores samarbejder og aftaler. Dette har ikke blot medført mindre stress på sygehusgangene, ressourcebesparelser og hurtigere udredning af patienterne, men også at den private sektor siden har oplevet markant fremgang.

FLERE PRIVATE SUNDHEDSLEVERANDØRER I LOKALMILJØET Erfaringerne med samarbejdet har været overvejende positive. Bl.a. skriver Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde, at der er ”positive erfaringer med private leverandører på det regionale sundhedsområde: Erfaringer med at sende specifikke områder i udbud hos private leverandører er overvejende positive. Og der kan være ressourcer at spare for regionerne, når de sender sundhedsydelser i udbud.”

I takt med at kommunernes ansvar for borgernes sundhed er blevet større, er der ligeledes lagt op til, at de danske sundhedsvirksomheders involvering i de kommende år skal udbygges. Opgaven ligger i stigende grad hos kommunerne og i lægehusene hos de praktiserende læger, som efter udskrivelse fra sygehusene står for den videre koordinering af sundhedsydelser. Her skal flere private lægehuse, private sundhedstilbud i borgernes hjem og private bosteder for syge og ældre være med til at supplere de eksisterende tilbud. KL og de danske kommuner har derfor et potentiale i flere samarbejder med sundhedsvirksomhederne.

Udviklingen kommer som en positiv reaktion på det gode eksisterende samarbejde mellem det private og det offentlige og er samtidig et klart signal om, at de private sundhedsaktører får større mulighed for selv at indgå aftaler med det offentlige på alle niveauer.

Adm. direktør for CFR Hospitaler, Thomas Kiær, har set lignende tendenser i sit virke: ”Vi ser patienten som en kunde, vi gerne vil have kommer tilbage. Det

giver faktisk rigtig gode erfaringer med sammenhæng, patientkommunikation og feedback. Og jeg har som privathospital oplevet, at vi faktisk kan omsætte de erfaringer til konkrete aftaler.”

EN INTEGRERET DEL AF SYGEHUSVÆSENET

Den private sektor bliver i højere grad en integreret del af det offentlige sygehusvæsen.

Sundhed Danmark har været en central spiller i forhandlingerne med regionerne og har i samme ombæring fået åbnet op for nye nationale samarbejdsaftaler med ministerier og styrelser.

Vejen er ligeledes banet for nye dialoger i det regionale, hvor der er potentiale til at indgå yderligere samarbejdsaftaler samt for den enkelte private sundhedsaktør at opsøge nye samarbejder på lokalt plan.

Alt i alt skaber dette stor værdi i alle ender af den nye sundhedskæde, hvor det private nu også ser en reel indflydelse i kraft af Sundhed Danmarks arbejde: ”Jeg har oplevet, at vores formelle rolle som forhandlingspart giver en mulighed for at tage både konkrete problemer op med regionen og skubbe på for nye samarbejdsmodeller. Selv som en stor privat aktør kan det være svært at gennemskue de politiske processer, så her er det vigtigt, at vi står sammen,” udtaler Lotte Vagn-Hansen, direktør hos Allévia ved Privathospitalet Mølholm.

Det private sygehusvæsen er i dag en del af løsningen mange steder. Skal det fulde potentiale i form af flere kvalitetstilbud til patienter og borgere realiseres, skal det offentlige på alle niveauer reelt lukke op og give lige vilkår, for at patienter og borgere kan vælge mere selv og for en bedre prisgennemsigtighed. I dag er det offentlige – både sundheds- og socialområdet – alt for lidt gennemsigtige på pris – fra ikke at inkludere alle omkostninger i prisberegninger til alt for lidt fokus på kvalitet i ydelsen. Kun på den måde kan vi sammen fremme agendaen om at sætte patienten og borgeren i centrum og bidrage til, at denne forbliver førsteprioriteten i det nye sundhedssystem.

Det er en klar målsætning for Sundhed Danmark, at de private sundhedsaktører integreres yderligere på alle niveauer. Således kan flere patienter og borgere få del af de mange lokale sundhedstilbud, som det samarbejdende sygehusvæsen i fællesskab kan tilbyde.

10 |

DEN KOMMUNALE SEKTOR - VI KAN SAMARBEJDE OM DE SVAGESTE BORGERE OG SE PÅ TVÆRS AF SILOER De danske kommuner er pressede på flere områder; på økonomien, flere forventer mere, antallet af ældre bliver flere, og borgerne udskrives tidligere end før.

Derfor er der brug for mere pleje, genoptræning og koordination end før.

Her viser samarbejdet med den private sektor, at dette kan sikre de meste udsatte et tilbud, og dermed kan samarbejdet bruges strategisk i forhold til at kunne fokusere på egne ressourcer.

Der ligger en kæmpe opgave foran de danske kommuner med at løfte den borgernære sundhed for og forebyggelse til borgerne. Udviklingen er kun gået i en retning; kommunernes ansvar er blevet større. Ansvaret er dog presset af centralisering af sygehusene, hurtigere udskrivning, generelt presset økonomi og flere økonomiske incitamenter til at sikre færre genindlæggelser, mere forebyggelse og flere sundhedstilbud til borgerne.

Fælles for mange kommuner er manglende sammenhæng i borger- og patientforløb, udfordringen med at sikre de rette sundhedsfaglige kompetencer, behovet for specialisering og manglende redskaber til at løfte opgaven med de ’tunge’ borgere.

Der er således arbejde nok for mange kommuner.

I stigende grad mærker de presset fra det

| 11

større ansvar og presset økonomi, og mange sundhedsfaglige personalegrupper ude i kommunerne føler sig nødsaget til at løbe i dobbelt tempo for at klare opgaverne. Generelt er der på mange områder behov for samarbejde om de kommunale sundheds-, sociale- og beskæftigelsestilbud, og her er der hjælp at hente i det private.

DET PRIVATE KAN BIDRAGE PÅ MANGE OMRÅDER

Samarbejdet mellem det private og det offentlige om velfærdsløsninger strækker sig fra tilbud i hjemmet til den enkelte til samarbejdet om byggerier. Private virksomheder bidrager med både bredde, innovation og kvalitet i det tætte samspil og samarbejde med kommuner og regioner. Det gælder lige fra sociale indsatser for udsatte børn og unge samt udsatte voksne til støtte og tilbud for mennesker med handicap. Det gælder også tilbud i psykiatrien og valgfrihed inden for ældreplejen. Heldigvis har mange kommuner set værdien af dette samarbejde.

Sundhed Danmark ønsker at give de virksomheder en fælles stemme om arbejdet med tilbud af høj, dokumenteret kvalitet, som også giver økonomisk mening for kommunen.

og kan dokumentere, at vi flytter folk fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, så kan kommunen se værdien af vores samarbejde”, siger direktør for borgervendte ydelser i Falck Healthcare, Thomas Helt.

Der er således også potentiale for, at det private kan hjælpe til på andre felter end blot det sundhedsfaglige og som i dette tilfælde sikre, at patienter bliver borgere i beskæftigelse.

Dette giver et helt nyt incitament for kommunerne til at inddrage det private endnu mere.

SAMMEN BLIVER VI BEDRE

Det gode samarbejde mellem kommuner og det private starter med en fælles erkendelse af, at sammen bliver løsningen bedre. Private og offentlige kan ikke det samme – og skal ikke kunne det samme. De skal derimod supplere hinanden.

I psykiatrien oplever mange kommuner, at de borgere de får fra regionspsykiatrien er for syge til at komme hjem eller på et bosted. I sådan en situation kunne kommunen vælge at sige, at det var regionens problem, men flere vælger i stedet at samarbejde med private. Her får de et tæt samarbejde, hvor borgeren stabiliseres hos sundhedsfaglige, der efterfølgende kan rådgive kommunen om borgeren, så vedkommende kan have den bedst mulige hverdag. ”Mange kommuner har set både en menneskelig og økonomisk fordel i at give deres borgere det rigtige faglige tilbud. Det kan være, selvom det er i ’konkurrence’ med et kommunalt tilbud, men de kan se at ved at sætte ind rigtigt, så sparer de penge i længden, og borgeren får en meget bedre hverdag”, siger Kit Kjærsgaard, der er direktør på Skovhus Privathospital, som tilbyder psykiatrisk behandling.

Hos Frederiksberg Centeret, der blandt andet behandler ludomani, alkoholmisbrug samt forestår en række sociale projekter, og dermed har nogle af de mest udsatte patienter i behandling, har direktør Morten Dalsgaard samme oplevelse:

Modellerne og løsningerne er mange - fra samarbejdet med en socialforvaltning om udsatte grupper med alkoholafhængighed over tætte samarbejder med kommuner om de mest udadreagerende borgere, der skal have psykiatrisk behandling, indtil de kan komme på et bosted, til samarbejde om kontanthjælpsmodtagere, der har mange andre problemer end at være uden arbejde.

Medlemmerne i Sundhed Danmark løfter her en kæmpe opgave for borgere, hvor kommunen enten ikke selv har tilbuddene eller ikke kan se værdien i et privat samarbejde. ”Jeg oplever, at når vi som privat aktør både kan koble et sundheds- og beskæftigelsesperspektiv overfor borgeren

”Når vi i det daglige har med kommunens medarbejdere at gøre, så kan de se, at det vi kan, supplerer de kommunale ydelser. Vi kan følge patienterne rundt på tværs af siloer mellem kommune, region og nogle gange kriminalforsorgen”.

Derfor er potentialet også stort. Der mangler psykiatere og øvrigt personale mange steder, hvor private kan tilbyde en fleksibel ansættelse – også uden for de store byer. Samarbejdet kan sikre en bedre økonomi og en mere stabil arbejdsgang i de kommunale sundhedstilbud, og borgerne kan få et tilbud om tryghed af højere kvalitet og et mere fyldestgørende patientforløb.

ANNONCE

Spiseforstyrrelser kan udvikle sig på forskellige måder: •

Anoreksi - Stoppe med at indtage mad

•

Bulimi - Spise ukontrolleret og kaste maden op igen

•

Overspisning/BED - Spise overdrevne mængder mad

Fælles for dem alle er, at det er sygdomme, der udtrykker ubalance i dine tanker og følelser.

Fælles for dem alle er også, at de kan afhjælpes!

Det er her vores dygtige terapeuter står klar til at hjælpe.

BEHANDLING AF SPISEFORSTYRRELSER

Nordre Fasanvej 57, vej 10, opg. 16, 2000 Frederiksberg • +45 38 34 13 03 info@frederiksberg-centeret.dk • www.frederiksberg-centeret.dk

ANNONCE

TRÆT AF AT VENTE? #PsykiatriskBehandlingUdenVentetid

Hvem er vi?

Skovhus Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital. Vi har ingen ventetid, tilbyder opstart af et behandlingsforløb fra dag til dag, og vi behandler stort set alle diagnoser indenfor psykiatrien.

Hvem henvender vi os til?

• Offentlige patienter Skovhus Privathospital er en del af det udvidede frie sygehusvalg (DUF). Du kan derfor vælge at blive behandlet hos os for det offentliges regning – med henvisning fra egen læge.

• Forsikringspatienter Du kan modtage behandling hos os gennem din private eller arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring – efter forudgående aftale med dit forsikringsselskab.

• Privatbetalende patienter Som privatbetalende har du mulighed for at blive undersøgt og behandlet for egen regning – her tages direkte kontakt til os.

• Kommunerne Skovhus Privathospital samarbejder med en lang række af landets kommuner, hvor der bl.a. tilbydes medicinsk udredning, diagnoseafklaring, midlertidige indlæggelser samt længerevarende ophold.

Vi tilbyder På Skovhus Privathospital består vores behandlerteam af en stor stab af overlæger med speciale i psykiatri samt autoriserede psykologer og sygeplejersker. Vi tilbyder både udredning med ambulant behandling, dagbehandling og døgnindlæggelser, og tilpasser behandlingsforløbet til den enkelte patients behov og ressourcer. I vores behandlingsforløb lægger vi, hvis ønsket, vægt på det gode samarbejde mellem patient og den pårørende.

Samarbejde og kvalitetssikring Skovhus Privathospital samarbejder med samtlige danske regioner, Udlændingeservice samt ca. 70% af landets kommuner.

Skovhus Privathospital er akkrediteret af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), og vi er medlem af Sundhed Danmark (Foreningen af danske sundhedsvirksomheder).

Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 | kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

14 |

SAMARBEJDET MED FORSIKRINGSBRANCHEN SKABER GODE RESULTATER PÅ BUNDLINJEN FOR REGIONER OG KOMMUNER Flere og flere vælger i dag at blive sundhedsforsikret udenom det offentlige system.

Over tre gange så mange borgere har i løbet af de seneste 10 år valgt at forsikre sig i det private – og det har betydet, at flere borgere og patienter bruger de private aktører. Det har skabt gode resultater i regionerne og kommunerne. Patienter behandlet på privathospitaler har nemlig i gennemsnit langt kortere sygefravær end tilsvarende behandlet i det offentlige. Det private kan samtidig i langt højere grad sikre sammenhængen mellem kommunen og arbejdspladsen, hvilket betyder, at den enkeltes investering i egen sundhed både sparer samfundet penge og giver luft på de nuværende lange ventelister og -tider på sygehuse og i kommuner.

| 15

Det danske sundhedsvæsen er altovervejende offentligt finansieret, men over de sidste ti år har flere og flere danskere valgt at forsikre deres sundhed yderligere i det private. Danskerne tegner i øjeblikket sundhedsforsikringer som aldrig før.

I 2005 var der næsten 430.000 forsikrede, hvor det tal i 2015 var steget til hele 1,8 mio. forsikrede.

Langt de fleste er her forsikrede gennem deres arbejdsplads.

En sundhedsforsikring giver patienten hurtig adgang til undersøgelse og behandling og dækker desuden udgifter til medicin og genoptræning fx på et privathospital eller hos en privat leverandør i kommunen. Det betyder, at patienten ikke skal vente så længe på behandling, og at borgerens genoptræning kan starte hurtigere, hvilket i sidste ende betyder, at flere kan komme hurtigere tilbage til hverdagen end før.

Næsten 60 pct. af de forsikrede har i 2015 brugt deres sundhedsforsikring til at dække omkostninger til operationer, hvor 21 pct. har brugt den til at dække udgifter til fysioterapi, kiropraktor mv. Resten af erstatningerne er fordelt mellem udgifter til psykolog, psykiater mv. og udgifter til fx hjemmehjælp, rekreation og ledsagerordning (Forsikring & Pension, 2016).

KORTERE VENTETIDER OG LAVERE SAMLET SYGEFRAVÆR Sundhedsvirksomhederne er ikke blot med til at sikre patienterne et sundhedstilbud af høj kvalitet hurtigt – der er også en række andre positive effekter af den hurtige indsats. Patienter, der bliver opereret på et privathospital, har op til 15 ugers kortere sygefravær sammenlignet med patienter uden forsikring, der får samme operation udført på et offentligt hospital eller på et privathospital via det udvidede frie sygehusvalg.

Forsikringsbranchen selv konkluderer, at dette skyldes den kortere ventetid, der er på operationer

DISKUSPROLAPS LYSKEBROK GALDESTEN GRÅ STÆR Kilde: venteinfo.dk via Forsikring & Pension

Samme erfaringer ses med privatsektorens arbejde i kommunerne, hvor samarbejdet om de arbejdssøgende viser gode resultater. Blandt andet ift. sundhedsfaglige ydelser til jobcentre og forvaltningerne, der flytter borgere tættere på selvforsørgelse.

PRIVATBETALERNE INVESTERER I EGEN SUNDHED

Mange patienter vælger at finansiere deres egen behandling. Det sker på alle niveauer. Fra egenbetalte psykologsamtaler, fysioterapi efter behandling eller arbejdsbelastninger til egentlige sygehusbehandlinger. Patienter køber også ydelser, hvor det offentlige enten har et gratis tilbud, men med for lange ventetider, eller hvor der ikke er ventetidsgaranti som på fertilitetsbehandling.

Når det kommer til sygehusbehandling, arbejder den private branche efter reglen om, at man kun kan få behandling, hvis en læge faktisk vurderer, at det er nødvendigt. Derfor starter mange ofte hos deres praktiserende læge, der laver en henvisning til udredning eller behandling, der så tilkøbes.

For de mange kosmetiske behandlinger er der samme tilgang – man skal ses og vurderes af en læge for at påbegynde enhver behandling.

Der er mange på arbejdsmarkedet, der vælger at investere i egen sundhed. Enten fordi arbejdspladsens forsikring er brugt op eller ikke længere dækker. Det er en lang række ydelser, der både sikrer livskvalitet i hverdagen og fastholder den enkelte på arbejdsmarkedet.

Første undersøgelse

Undersøgelse og behandling ved indlæggelse

I alt

UGE(R)

UGE(R)

UGER

8,6

8,8

17,4

1

1,9

2,9

Offentligt

5,7

1,7

7,4

Privat

1,5

1

2,5 19,5

FORVENTEDE GENNEMSNITLIGE VENTETIDER TIL BEHANDLING, 2012 MENISK

udført i det private fremfor offentlige hospitaler.

Tabellen viser tal fra 2012, hvor forskellige behandlinger sammenlignes, hvilket tydeligt viser, at det samlede patientforløb er langt hurtigere med behandling i det private. Forsikring & Pension estimerede her, at sundhedsforsikringerne forkorter det langvarige sygefravær mellem 3,7 og 15,3 uger.

Offentligt Privat

Offentligt

5,4

13,9

Privat

1,2

2,7

3,9

Offentligt

5,6

10,1

15,7

Privat Offentligt Privat

1,2

2,6

3,8

33,6

14,6

38,2

1,3

2

3,3

ANNONCE

DANMARKS FØRSTE KÆDE AF FERTILITETSKLINIKKER GEARER OP TIL FREMTIDENS STIGENDE BEHOV Den europæiske koncern VivaNeo er med overtagelsen af to klinikker i Danmark samt en nyåbnet fertilitetsklinik i København den første danske fertilitetskæde. Hos VivaNeo er der skarpt fokus på at imødekomme et stigende behov for hjælp til at få børn.

6 VIGTIGE FOKUSOMRÅDER

Katrine Haahr, overlæge i fertilitet samt speciallæge i gynækologi og obstetrik, fortæller om de aspekter, familien af VivaNeo-klinikker lægger vægt på.

1. INGEN VENTELISTE - I GANG MED DET SAMME Ventetid er den hårdeste psykiske faktor, som barnløse par oplever. Mange bruger flere år på at få børn uden held. Det betyder, at tiden er imod dem. De bliver ældre, og fertiliteten falder drastisk. Er kvinden nødt til at springe en eller flere cyklusser over på grund af venteliste eller ferie, kan det nedbringe chancen for graviditet.

På VivaNeos tre klinikker har vi ingen ventetid. Det undgår vi bl.a. ved at holde åbent 365 dage om året. Ifølge Politiken (oktober 2016) venter barnløse i hovedstaden i op til 1 år og 3 måneder på at komme i fertilitetsbehandling i det offentlige. Et behandlingsforløb, som typisk vil strække sig over halvandet år i offentligt regi, kan hos os nogle gange skæres ned til et halvt år – alene på grund af, at vi skærer al ventetid væk.

2. KORTERE VEJ TIL ÆGDONATION END TIDLIGERE Konsekvensen af en stor mangel på ægdonorer i Danmark er, at mange ufrivilligt barnløse venter op til flere år på at få hjælp. Nogle opgiver ventetiden og prøver lykken i udlandet.

Hos VivaNeo har vi meget kort ventetid til ægdonation.

Vores team har konstant fokus på kontakten til ægdonorer samt koordinering af ægdonationer, så vi hurtigt og effektivt kan hjælpe folk på ventelisten. Vi bevarer en tæt dialog med ægdonorer, modtagerne af ægdonationer samt de donorbørn, der bliver født. De sættes bl.a. i stævne på informationsaftener, så vi hele tiden bringer viden og erfaringer videre.

Vores erfaring er ikke, at ægdonorer træder til for at tjene penge. Alligevel gør de nye politiske tiltag en forskel.

Den nye godtgørelse pr. 1 juli 2016 medvirker i høj grad til at fjerne de økonomiske forhindringer, der kan være forbundet med at møde op til undersøgelser og ægudtagning.

3. MANGE PAR MÅ BRUGE DONORSÆD Nedsat sædkvalitet er en af de hyppigste årsager til barnløshed – nogle gange kombineret med en årsag hos kvinden.

Trods dårlig sædkvalitet lykkes det mange at få barn gennem reagensglasbehandling med mikroinsemination – også kaldet ICSI. For mange par er vejen til ønskebarnet dog brug af donorsæd. Hos VivaNeo har vi siden 1999 opbygget en stor ekspertise og viden om brugen af donorsæd fra StorkKlinik, som er særligt målrettet lesbiske og enlige. I VivaNeo hjælper vi dog i stigende grad heteroseksuelle par. Vi rådgiver bl.a. om donorudvælgelse, reservation og donorinformation

VivaNeo tager gerne et ansvar. Vi har derfor taget initiativ til at skabe et netværk for donorbørn med et årligt Storketræf i København for donorbørn og deres familier.

I samarbejdet med European Sperm Bank har vi også udgivet skolemateriale til forældre, lærere og pædagoger i forbindelse med skolestart.

4. DEN RIGTIGE BEHANDLING FRA DAG 1 På VivaNeo anbefaler vi en fuld fertilitetsudredning. Det sikrer, at barnløse og andre får en lægefaglig prognose for at opnå graviditet. De får samtidig den mest optimale behandling fra dag 1.

VivaNeo tilbyder alle former for behandling fra insemination, hormonstimuleret insemination, IVF-behandling til ægdonation. Flere og flere starter dog direkte i IVF-behandling, fordi de kommer sent. Med en udredning kan vi i højere grad undgå at foretage inseminationer med en minimal chance for at opnå graviditet.

5. TRYGHED FRA START TIL SLUT Fertilitetsbehandling sætter ofte det mest velfungerende parforhold under pres. Det fylder meget fysisk og mentalt.

Samtidig tackler kvinder og mænd barnløshed meget forskelligt. På VivaNeos klinikker har begge parter en vigtig rolle i forløbet – uanset årsagen til barnløshed. Det er f.eks. vigtigt, at mænd i fertilitetsbehandling ikke oplever, at de er skubbet ud på sidelinjen.

VivaNeo har stor erfaring med håndtering af både kvinder og mænds behov. Vi har et fast team, som følger det enkelte par eller enlige fra start til slut. Det skaber tryghed og ro om forløbet.

6. PRISEN ER IKKE DEN STØRSTE FORHINDRING Alderen er den største forhindring for graviditet – ikke økonomi. Vi ser i stigende grad, at vi må tage de mere komplicerede behandlingsformer i brug. Derfor opfordrer VivaNeo til større fokus på, at ufrivilligt barnløse kommer tidligere i gang med den rette behandling.

Fertiliteten falder drastisk i slutningen af 30’erne. Får folk hjælp tidligere, kan mange flere blive hjulpet med de mindre komplicerede behandlingsformer. En insemination koster omkring 4.000 kroner, mens en IVF-behandling koster omkring 25.000 kroner.

ANNONCE

ET EUROPÆISK NETVÆRK AF SPECIALISTER VivaNeo er en familie af fertilitetsklinikker i Europa. De tre danske VivaNeo-klinikker har tilsammen hjulpet mere end 20.000 ønskebørn til verden. I Europa har VivaNeo-kæden p.t. klinikker i Holland, Østrig og Tyskland. VivaNeo udgør derfor også et vigtigt netværk af specialister med nyeste viden om fertilitetsbehandling.

VIVANEO RYKKER IND I DANMARK VivaNeo-koncernen overtog i 2015 StorkKlinik i København, der er målrettet lesbiske og enlige.

VivaNeo Copenhagen er åbnet i 2016 med fokus på heteroseksuelle par – her er bl.a. også gjort meget ud af at tilgodese mandens behov. I 2016 har VivaNeo desuden overtaget fertilitetsklinikken Ciconia i Aarhus – en klinik, der er kendt som pioner inden for IVF-behandling i Danmark.

vivaneo.dk

EN HELT ANDEN RO OG VARME I DET PRIVATE Nanna Fiil Schlosser Quraishi og hendes mand Zubair fik hjælp til at få datteren Ella i det offentlige, mens VivaNeo er en familie lillebror Jonas kom til via StorkKlinik. En verden til forskel, siger Nanna i dagaf fertilitetsklinikker i Europa. De tre Da Nanna Fiil Schlosser Quraishi og hendes mand Zubair i starten af 2015 beslutter, at de vil forsøge at få barn nr. 2 vælger de at hente hjælp på StorkKlinik i København.

Parret har allerede fået hjælp til datteren Ella på 5 år.

Mens processen første gang havde været forvirrende og undervejs blev en stressfaktor for parret, så fandt de anden gang ro i det private. ”Selv hvis det havde været muligt, havde jeg helt ærligt ikke lyst til at skulle igennem et forløb i det offentlige igen. Jeg ville gerne betale for noget kontinuitet og for, at nogen vidste, hvem jeg var.

Det fik jeg på StorkKlinik. Hver gang jeg kom, hilste de på mig med navn. Der var rart og hyggeligt. Det var heller ikke mig, der endnu engang skulle fortælle, at min livmoderhals er bagudvendt. Jeg oplevede en helt anden ro – ikke mindst hos mig selv.

Jeg skulle ikke forklare en masse over telefonen, hvis jeg ringede, og der blev altid fulgt op. Der var heller ikke tre måneders ventetid, fordi der kom en sommerferie i vejen. Når min krop var klar, så stod StorkKlinik klar til at tage imod mig. Det betød rigtig meget,” fortæller Nanna.

STORE KONTRASTER På StorkKlinik fik Nanna Fiil Schlosser Quraishi og hendes mand den ro om processen, de søgte med bl.a. enestue til hvile efter ægudtagning: ”Ægudtagning er noget af det mest smertefulde, jeg har oplevet.

Her mødte jeg en meget stor forståelse på StorkKlinik. Jeg fik lov at hvile bagefter, og jeg blev altid spurgt, om jeg havde brug for noget. I det offentlige foretog de indgrebet. Bagefter kunne jeg tage bukserne på og vente på gangen. Der var bare ikke tid til andet,” fortæller Nanna Fiil Schlosser Quraishi.

Nanna husker også stadig kontrasten til ventetiden på hospitalsgangene seks år tidligere: ”Alt var meget kaotisk. Der var mange læger, der løber frem og tilbage og døre, som gik op og i. Når det endelig var os, så fik vi ofte svar på gangen, fordi der ikke var tid til andet. Derfor lærte

danske VivaNeo-klinikker har tilsammen hjulpet mere end jeg ogsåønskebørn hurtigt, at til man skal være rigtighar godVivaNeo-kæden til selv at stille 20.000 verden.

I Europa spørgsmål undervejs.

I detØstrig privateogerTyskland. det en heltVivaNeo anden verden,” p.t. klinikker i Holland, udgør fortæller Fiilnetværk Schlosser Quraishi og tilføjer: det derfor ogsåNanna et vigtigt af specialister med nyeste ”I viden offentlige følte jeg om mig fertilitetsbehandling. mere som et personnummer end som en person. Vi mødte hele tiden nye læger og sygeplejersker, som lige skulle bladre journalen igennem. Hver gang kunne vi næsten starte forfra.”

GOD PROCES – HURTIG GRAVIDITET VivaNeo-koncernen overtog i 2015 StorkKlinik i København, På StorkKlinik blev Nanna gravid i andet forsøgCopenhagen med IVF-beder er målrettet lesbiske og enlige.

VivaNeo handling, i december 2015 fødte hun Jonas par – lige knapt er åbnet iog 2016 med fokus på heteroseksuelle – her er et årogså eftergjort parret startede opat påtilgodese fertilitetsbehandlingen. bl.a. meget ud af mandens behov. I I dethar offentlige blevdesuden Nanna også hurtigt gravid.

Nanna har 2016 VivaNeo overtaget fertilitetsklinikken derfor aldrig stillet lægernes faglige eksCiconia i Aarhus – spørgsmålstegn en klinik, der er ved kendt som pioner inden pertise, men mener i dag, at en meget bedre proces øger for IVF-behandling i Danmark. chancen for at blive hurtigere gravid: Vivaneo.dk ”Jeg følte mig meget mere rolig og meget mindre stresset anden gang. Jeg følte, at jeg selv var med i processen – hele vejen.

At skulle have hjælp til at få et barn er bare ikke som at gå til tandlægen. For mig er det en meget personlig ting at skabe et barn. Der er også mange følelser involveret i det, så den varme og rummelighed, jeg har mødt i det private, har gjort en kæmpe forskel,” siger Nanna Fiil Schlosser Quraishi.

18 |

PSYKIATRIEN SKAL HAVE BEDRE VILKÅR Psykiatrien har længe stået i skyggen af somatikken. Patienter med psykiske lidelser bør have samme vilkår og muligheder som patienter med fysiske lidelser.

Sundhed Danmark kæmper dagligt for, at de psykiatriske patienter får samme rettigheder og reelle tilbud som alle andre. Vi skal sikre, at retten til udredning indenfor 30 dage og behandling indenfor yderligere 30 faktisk betyder, at man både får et sammenhængende forløb og ser en læge tidligt i forløbet.

Psykisk sygdom har længe været overset og nedprioriteret i den offentlige debat, men sandheden er, at psykiske lidelser, som ikke opdages eller behandles i tide, har store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Antallet af psykisk lidende er i dag langt højere end tidligere antaget, da mange tilfælde af ”mindre synlige” lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelse førhen aldrig blev diagnosticeret.

Lagt sammen med alle de svære psykiske sygdomstilfælde såsom psykose og skizofreni mister vores samfund hvert år milliarder af kroner på baggrund af tabt arbejdskraft, sygemeldinger og førtidspensioner - for slet ikke at tale om alle de

alvorlige, personlige konsekvenser, som patienter og pårørende for psykiske lidelser alle er påvirket af.

I begge tilfælde mener Sundhed Danmark, at rettidig diagnosticering og behandling kan spare både samfundet og den enkelte sygdomsramte for nogle af alle de negative følgevirkninger, som psykisk sygdom fører med sig. Der er behov for at tage et alvorligt kig på, hvordan psykiatrien kan prioriteres højere i det danske sundhedssystem.

SAMME VILKÅR SOM SOMATIKKEN

I det danske sundhedsvæsen har psykiatrien længe været dårligere stillet end somatikken. Blandt andet gennem et usikkert økonomisk grundlag, hvor meget foregår via puljer og enkeltstående

| 19

tilskud. Når dele af psykiatrien samtidig er presset af anbragte patienter, bliver hele kæden fra de lukkede afsnit til distriktspsykiatri og bosteder presset. Dette oplever mange kommuner og bosteder i form af tidlige udskrivelser og øget risiko for overmedicinering af de mange psykiatriske patienter.

videre uden en egentlig udredning, eller patienten kan blive tilbudt en behandling, der kun tager fat i det umiddelbare og ikke nødvendigvis de dybereliggende problemer - det koster nemlig for meget. Herefter udskrives eller afsluttes patienten til de mange kommunale sundhedstilbud, der ligeledes er forskellige.

Derudover kæmper mange områder af psykiatrien med mangel på sundhedspersonale som læger og psykologer og med patienter, der oplever, at de nogen gange skal udrede uden at se patienten og ikke kan give dækkende behandlingstilbud. Det understøttes af patienthistorier om at føle sig fortabt i en psykiatri. I stedet sendes for mange patienter rundt uden en klar plan og ansvarsfordeling. Bliver patienten desuden henvist til speciallægepraksis, ’strander’ de uden ret til at få hurtig behandling.

Dermed får kun patienterne med ressourcestærke pårørende en reel mulighed for at få det rigtige tilbud.

Derfor er det helt afgørende, at tilbuddene både ses i meget tættere sammenhæng, og at finansieringen afspejler, at nok kan det koste mere at gøre det rigtige lige nu – men der er rigtig mange besparelser mange andre steder. Færre sygedage, flere i arbejde og færre pårørende, der må tage alt for stort ansvar for deres syge familiemedlem.

Sundhed Danmark mener, at tiden nu er inde til, at psykiatrien får de samme vilkår som somatikken, hvilket de skærpede ventetidsgarantier, med ret til udredning og behandling inden for 30 dage, vil give muligheden for. Men garantierne løser ikke det hele. Regionerne er nødt til at se samarbejdet med det private som en positiv mulighed for at løse udfordringerne sammen og bruge den eksisterende kapacitet bedst muligt. ”Når vi ser på somatikken, kan vi jo konstatere, at behandlingsgarantien og privathospitalernes tilstedeværelse har været med til at øge effektiviteten og sikre patienterne hurtigere udredning og behandling.

De erfaringer skal drages bedre ind i psykiatrien, så vi dels kan lære af hinanden og begge blive bedre og dels få bygget et større privat marked op, som kan hjælpe regionerne med at sikre behandling af høj kvalitet på det rigtige tidspunkt,” udtaler Jesper Luthman, branchedirektør i Sundhed Danmark.

DEN RIGTIGE BEHANDLING PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT

Psykiatriske patienter kræver på mange områder en særlig omsorg. En omsorg, som afhænger af den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt, og som der simpelthen ikke er tilstrækkelig kapacitet til, når vi arbejder med vores sundhedssystem, som vi gør i dag.

Problemstillingen ligger desværre i hele patientforløbet. Fra borgerens første møde med et lægehus, hvor de enten kun kan tage sig af de mindre problemer eller blot sende borgeren videre til en speciallæge i psykiatri, hvor der kan være års ventetid. Der kan også henvises til regionspsykiatrien, hvor der kan være kæmpe regionale forskelle på, hvordan man udreder og behandler. Patienten kan hurtigt blive sendt

Bo- og opholdsstederne bliver i dag presset mellem regioner og kommuner. De kan opleve at få udskrevet patienter, de ikke mener er færdigbehandlet, hvor de står med en kæmpe opgave og ansvar. Kommunen kan eks. også købe en plads på et bosted i en anden region, og dermed skiftes der sygehus og ansvar. Og der skal nu 'kæmpes' med at få nye behandlingstilbud opstartet. Der er behov for langt bedre sammenhæng, realistisk prissætning og et tværgående samarbejde om patienter og borgere. På den måde udnyttes den samlede kapacitet og de samlede kompetencer bedre.

Således mindsker vi risikoen for fejlbehandlinger, præmature udskrivelser, pressede personaleenheder og sågar voldsepisoder og drab, som vi i løbet af de seneste par år desværre har set flere forekomster af i psykiatrien.

SUNDHED DANMARK KÆMPER FOR PSYKIATRIEN

Ved at inddrage de private aktører i velfærdsløsningerne, skabes der en større fleksibilitet, fælles udvikling og udvidelse af den samlede kapacitet.

Den private sektor kommer især til at kunne aflaste det offentlige indenfor den ambulante psykiatri og hermed lette presset på de lange ventetider.

Udbuddet af bosteder og psykiatriske hospitaler, som kan behandle udbredte psykiske lidelser som angst og depression, er i høj grad stigende, hvilket udgør en hidtil overset ressource, som Sundhed Danmark lægger pres på, at det offentlige skal begynde at udnytte.

Psykiatrien har fået mere opmærksomhed - men både god og dårlig. Der er sundhedspersonale, der fortæller historier om en presset hverdag, hvor udredning og behandling ikke foregår optimalt. Men patienterne har også fået de samme ventetidsgarantier som i somatikken - et område, Sundhed Danmark har kæmpet meget for at få igennem.

20 |

FAKTA OM BRANCHEN Medlemmer af Sundhed Danmark tilbyder sundhedsydelser i både regioner og kommuner til det offentlige, forsikringsbranchen og privatbetalere.

Medlemmerne af Sundhed Danmark arbejder både inden for regioner og kommuner. I regionerne tilbyder de både sygehusbehandling ifm. de nationale ventetidsgarantier og Det Udvidede Frie sygehusvalg via regionale samarbejdsaftaler og udbud og til patienter via forsikringsselskaberne og private betalere.

DE STORE BEHANDLINGSOMRÅDER HOS PRIVATHOSPITALERNE ER:

• Ortopædkirurgi • Plastikkirurgi

I regionerne har private overtaget en række lægehuse, hvor lægemangel har betydet, at mange patienter ikke havde en fast læge. Dette har resulteret i et stigende udbud. Der er dog fortsat steder, hvor der endnu ikke er fundet løsninger, og hvor regionen derfor har overtaget klinikken.

Derudover er mange læger i en alder, hvor vi kan forvente, at de snart er på vej på pension. Derfor vil flere klinikker i nærmeste fremtid også komme i udbud.

• Radiologi • Urologi • Mave-tarmkirurgi • Skopier • Tværfaglig smertebehandling Alle klinikker, hospitaler og lægehuse er akkrediteret af IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Fordeling af udbudsklinikker og patienter i regionerne Udbudsklinikker (antal)

Antal patienter tilknyttet udbudsklinikker

Ledige ydernumre (kapaciteter)

Patienter som er tilknyttet den midlertidige regionsklinik

SJÆLLAND

5

16.617

1

332

MIDTJYLLAND

4

7.301

0

0

NORDJYLLAND

7

24.678

11

17.280

SYDDANMARK

3

1.518

1

3.501

HOVEDSTADEN

0

0

2

2.500

I ALT

19

50.114

15

23.613

Region

Kilde: Folketingets Sundhed- og ældreudvalget 2016

PRIVATHOSPITALERNES SAMLEDE OMSÆTNING

Bruttoomsætningen har siden 2012 været stille stigende. Sundhed Danmarks medlemmer repræsenterer ca.

90 pct. af den samlede omsætning af sygehusydelser.

Bruttoomsætning (mio. kr.)

2.500

2.350

2.000

1.900 1.700

1.750

1.700

2013

2014

1.867

1.450

1.500 1.000

2.200

1.800

1.300 950

500

2005

2006

2007

Kilde: Sundhed Danmark Branchestatistik 2015

2008

2009

2010

2011

2012

Bruttoomsætning (mio. kr.)

Da flere mindre private aktører ikke er underlagt at skulle offentliggøre regnskaber, er den samlede omsætning estimeret.

2015

| 21

DE OFFENTLIGE PATIENTER - OMSÆTNINGSFORDELING

Fra 2013 til 2015 er omsætningen skiftet til fordel for de offentlige patienter, men forsikringspatienter er fortsat det største marked.

Fordeling af bruttoomsætning 100% 80% 60%

47% 44%

40%

39%

24%

34% 36%

25% 18% 17%

20%

4%

0% Forsikringspatienter

Privatbetalere

Offentlig henviste

4%

1%

Andet

patienter

Kilde: Sundhed Danmark Branchestatistik 2015

2013

2014

2015

Omsætningen for ’andet’ er bl.a. aftaler med kommunerne. Selvom der i absolutte tal er sket en stigning i omsætningen, betyder stigningen i den samlede branche, at andelen er faldet fra 4 til 1 pct.

Fra 2013 og frem er der opstået en klar tendens til, at stigningen i omsætningen med det offentlige stort set udelukkende kommer fra de regionale aftaler. Omsætningen fra patienter via Det Udvidede Frie sygehusvalg er stort set uændret over årene.

Andel af omsætningen fra offentlige henviste patienter fordelt på nationale og regionale aftaler fra 2013-2015 100% 80%

71% 55%

60%

46%

54%

45%

40%

29%

20% 0% Nationale aftaler:

Regionale aftaler:

Det udvidede frie sygehusvalg

(Udbud, samarbejdsaftaler mv.)

Kilde: Sundhed Danmark Branchestatistik 2015

2013

2014

2015

DE OFFENTLIGE PATIENTER – FORDELINGEN

Antallet af offentlige patienter har været stigende. Det kan ligeledes ses ved, at den del af omsætningen, der kommer fra de offentlige patienter, er stigende - og andelen fra forsikringspatienterne er faldende.

Fordeling af antal patienter på forskellige aftalegrupper 2014-2015 100% 80% 60%

48% 37%

40%

33% 37% 18% 15%

20%

2%

0% Forsikringspatienter

Private patienter

Offentlig henviste

10%

Andet

patienter

Kilde: Sundhed Danmark Branchestatistik 2015

2014

2015

Som det fremgår af tabellen nedenfor, er stigningen i andelen fra de offentlige patienter sket på baggrund af en stigning fra de regionale aftaler og udbud.

Fordeling af patienter i 2014-2015 100% 73%

80% 62%

60% 40% 22%

27%

20% 0% 2014

Kilde: Sundhed Danmark Branchestatistik 2015

2015

Nationale aftaler: Det udvidede frie sygehusvalg Regionale aftaler (udbud, samarbejdsaftaler mv.)

ANNONCE

KEND DIT SUNDHEDSVÆSEN Det danske sundhedsvæsen er under stadig forandring, og et af nøgleordene er prioritering af ressourcer. Forløb på hospitalerne bliver stadig kortere, og dermed stiger kravene til det nære sundhedsvæsen og det tværfaglige samarbejde.

Hol

d opda dig teret

Primærsektor - Det nære sundhedsvæsen 295,- // Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfaglig praksis 298,- // Overvågning i sundhedsvæsnet 195,- // Sundhedsvæsnet på tværs (2. udgave) 325,- // Teknologi i sundhedspraksis 325,- // Forebyggende sundhedsarbejde (6. udgave) 550,-

Køb dem på munksgaard.dk

ANNONCE

Skum & Madras Specialisterne ApS er din foretrukne partner indenfor madrasser og hjælpemidler til både offentlige og private virksomheder.

Vi udvikler innovative og højkvalitets produkter der, skaber større komfort og en bedre sundhed.

Medico madrasser med trykaflastende egenskaber

Kørestolspuder

Madrasbetræk i højteknologisk Techmafley – åndbart og vandtæt

Operationspuder Tryksårsforebyggende puder

Og meget andet – kontakt os for flere produktmuligheder

Kontaktoplysninger Martin Lundhus Adm. Direktør

Mobil: +45 30963918 Fastnet: +45 54611250 Mail: ml@s-ms.dk Web: www.s-ms.dk

INNOVATIVE FOAM SOLUTIONS

ANNONCE

SPAR TID OG RESSOURCER MED NOVAX Køen bag skranken vokser. Stemningen er trykket, og telefonerne ringer i ét væk. Kender du denne situation?

NEM TIDSBESTILLING

ÉN LEVERANDØR - MANGE FORDELE

Indimellem kan temperaturen i receptionen nærme sig kogepunktet, når telefonerne kimer, patienterne strømmer ind ad døren, og spørgeskemaer skal udfyldes og afleveres. Med NOVAX reducerer du det manuelle papirarbejde og de tidskrævende arbejdsgange, der følger med, når en patient bestiller tid til undersøgelse.

Med NOVAX får du dog langt mere end blot enkel og effektiv tidsbestilling. Du får også adgang til vores unikke ledelsesrapporter, hvor du kan få overblik over eksempelvis udnyttelsesgraden af dine operationsstuer, antallet af afsluttede forløb uden fakturering samt dækningsgraden på dine patientforløb. Så er du sikret en optimal drift.

NOVAX har udviklet et system, der nemt og hurtigt giver patienterne mulighed for selv at bestille tid til en konsultation. Som illustreret nedenfor, lader vi altså patienten selv klare arbejdet. Dermed frigøres der tid i en i forvejen presset reception.

LAD PATIENTEN KLARE ARBEJDET

Hjemmeside

Lægevejen

Tidsbestilling

KONTAKT NOVAX OG FÅ HJÆLP TIL EFFEKTIVISERING Vi vil også gerne hjælpe dig med at effektivisere driften i din virksomhed. Kontakt os og hør mere om dine fordele.

Freddy Christensen Markedschef

Tlf.: 21 522 531 www.novax.dk

Spørgeskema

ANNONCE

ANNONCE

EN PARTNER MED BRANCHEKENDSKAB Sundhedssektoren står i dag overfor mange nye udfordringer og tiltag.

Stigende forventninger til en høj kvalitet og sammenhængende behandlingsforløb, krav om kortere liggetider og øget specialisering og samtidig begrænsede ressourcer til de øgede behov.

Elite Miljø har længe været foretrukken rengøringsleverandør på mange af de store hospitaler, fordi vi kender og forstår de udfordringer, hospitalerne står overfor. Derudover har vi den nødvendige viden og specialister- og dermed forudsætningerne for at bidrage til at løse udfordringerne.

En høj kvalitet i rengøringen er lig med færre bakterier, færre infektioner og dermed bedre oplevelse ved indlæggelsen.

Vores kunder oplever, at vi forstår deres hverdag og ved, hvordan vi kan bidrage aktivt til at skabe resultater.

Elite Miljø klarer serviceopgaverne, og vores kunder kan fokusere på deres kerneforretning.

Elite Miljø Tlf. +45 70 15 48 00 www.elitemiljoe.dk

✓

Elite Miljø er en af landets største og mest fokuserede rengøringsvirksomheder med ca. 2.600 ansatte og driftskontorer fordelt lokalt i hele landet.

✓

Vi tilbyder rengøring og vinduespolering samt en række andre services. Vi er specialister i forhold til at varetage rengøringen i renrum og på hospitaler.

✓

Med Elite Miljø som partner er du sikret højeste kvalitet i din rengøringsservice uanset dine specifikke behov eller forhold.

Vi betjener i dag en lang række kommuner, offentlige institutioner, erhvervskunder og hospitaler, og vores medarbejdere gør hver eneste dag en forskel for vores kunder.

✓

En partner med ekspertise i branchens standarder og mange års erfaring med DS2451-10.

Vi hjælper med at efterleve hygiejnestandarder og retningslinjer.

Elite Miljø har igennem flere år varetaget rengøringen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her har 39 af Elite Miljøs servicemedarbejdere i foråret 2016 gennemført uddannelsen til rengøringstekniker.

Det er med til at højne det faglige niveau blandt vores medarbejdere - til gavn og glæde for såvel patienter som medarbejdere ved Aarhus Universitetshospital - Skejby.

“Det er - så vidt vides - første gang, en rengøringsvirksomhed i Danmark har uddannet så mange medarbejdere på samme tid, og det er vi naturligvis utroligt stolte af i Elite Miljø. Samtidig er det et bevis på den omsorg, vi udviser overfor vores medarbejdere. Hvis alt går efter planen, vil der til efteråret starte et nyt hold medarbejdere fra Skejby på uddannelseshold nummer 2.” fortæller HR-konsulent Susanne Møller-Nielsen.

HR-konsulent Susanne Møller-Nielsen supplerer: ”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med både Jobcenter Aarhus - som bl.a. hjalp os med at skaffe vikarer - og Aarhus Tech, som vi har samarbejdet med omkring selve uddannelsen.”

”Det var lidt hårdt at sidde stille, men det er jo Uddannelsen til rengøringstekniker er i fordi, man ikke er vant til det. Jeg synes, jeg har det konkrete tilfælde fået rigtig meget ud af at blevet skræddersyet til være på uddannelse, og rengøring på hospitaler “Det er - så vidt vides - første jeg har lært en masse, og sygehuse, og som jeg ikke vidste i gang, en rengøringsvirksom- forvejen.” fortæller omfatter derfor bl.a. de hed i Danmark har uddan- rengøringstekniker særligt høje kvalitetskrav, som stilles til net så mange medarbejdere på Jenny Severinsen. rengøringen netop her samme tid, og det er vi naturligvis Og rengøringstekniker på fx operationsstuer utroligt stolte af i Elite Miljø” og lignende.

Aimal Oria supplerer: “Det gik godt i skolen, ”Det var så fedt at se og jeg har lært meget dem gennemføre! De på uddannelsen. Det har allesammen klaret det super flot! Der var gør en stor forskel for mit daglige arbejde. en del, som var lidt skeptiske, før de begyndte Man lærer på en anden måde på skolebænken, på uddannelsen. Kunne de overhovedet lære end da jeg blev ansat og oplært.” noget nyt om rengøring? Men de er alle kommet tilbage til arbejdet med en ny bevidsthed og Til efteråret starter en ny gruppe af Elite Miljøs stolthed over deres arbejde og den forskel, de medarbejdere fra Aarhus Universitetsgør i det daglige. Der skal også lyde en stor hospital et uddannelsesforløb, så de også tak til alle vikarerne. Uden dem havde projekkan kalde sig rengøringsteknikere. tet ikke været muligt!” fortæller Pia Holst, rengøringschef på AUH - Skejby.

Elite Miljø Tlf. +45 70 15 48 00 www.elitemiljoe.dk

ANNONCE

ELITE MILJØ UDDANNER TIL FREMTIDEN I SKEJBY

OM SUNDHED DANMARK

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark repræsenterer de behandlende, forebyggende og sundhedsfremmende virksomheder i Danmark og giver dem én og samme stemme. Ambitionen er, at vi bliver en endnu mere integreret del af et samlet sundhedsvæsen ved et tæt offentligt-privat samarbejde på tværs af alle niveauer.

På hospitalsområdet repræsenterer vi ca. 90 pct. af den samlede omsætning på sygehusområdet, og vi har medlemmer, der er stærkt repræsenteret både ift. lægehuse og kommunal sundhed.

Læs mere på: www.sundheddanmark.nu

Her finder du os Sundhed Danmark har medlemmer i hele landet.

På vores hjemmeside får du et samlet overblik over vores medlemmer, og hvilke der ligger tættest på dig. www.sundheddanmark.nu/medlemmer Kontakt Sundhed Danmark Slotsholmsgade 1-3 1216 København K Mail: info@sundheddanmark.nu Tlf.: 33 74 62 55