Entreprenørguide 2.0

STOP BYGGESPILD Entreprenørens guide til dataindsamling og ressourceoptimering på byggepladsen

Entreprenørens guide er en del af pionerprojektet Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen, som er et samarbejde i regi af ConTech Lab, hvor entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører er fælles om at eksperimentere med ressourceminimering og teknologi.

Projektperioden løber fra Januar 20223 - december 2025 og er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Desuden er ConTech Lab et samarbejde mellem Realdania, Industriens Fond og Molio - byggeriets videnscenter. Følgende virksomheder deltager i pionerprojektet:

Introduktion Siden 1. juli 2025 har det været et krav i Bygningsreglementet, at CO₂-udledningen fra selve byggeprocessen skal dokumenteres. Det betyder, at de ressourcer, man bruger på transport til byggepladsen (A4) samt affald, brændstof og energiforbruget på pladsen (A5) nu er en del af et byggeris samlede klimaregnskab.

Dermed er indhentning af data på forbrug af energi, brændstof og materialer en forudsætning for at sikre, at byggeriet er lovligt. Og der er al mulig grund til, at man både som bygherre og entreprenør får syn for, hvor meget energi der f.eks. går til skurbyer, kraner, belysning m.m. samt om man håndterer spild og affald hensigtsmæssigt.

Guiden er særligt udviklet til entreprenører, byggeledere og teknisk ansvarlige, der ønsker konkrete redskaber til at opgøre, dokumentere og optimere ressourceforbruget på byggepladsen. Den kan også give bygherrer et indblik i, hvad der er muligt inden for ressourceoptimering og dokumentation på pladsen i dag.

Guiden bygger på erfaringer og data fra otte danske byggepladser i pionerprojektet “Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen” og giver praksisnære eksempler på, hvordan ressourcedata kan blive et reelt styringsværktøj i byggeledelsen. Så man kan gå fra at måle til at handle. Øvrige udgivelser Foruden denne guide er der i forbindelse med pionerprojektet udgivet følgende publikationer: •

Rapport og eksempelsamling: energiforbrug på byggepladsen udarbejdet af Force Technology

•

Artikel: Resource management at modern construction sites udgivet af BUILD

•

Artikel: Carbon Emissions during the Building Construction Phase: A Comprehensive Case Study of Construction Sites in Denmark udgivet af BUILD

Find alle udgivelser på www.contechlab.dk

1

Læsevejledning Systematisk dataindsamling om ressourceforbrug på byggepladsen er en relativt ny praksis for mange entreprenørvirksomheder. Eksempler og erfaringsopsamling fra otte konkrete byggeprojekter i Danmark kan give inspiration til selv at kaste sig ud i ressourcemåling.

Entreprenørens guide giver dig indføring i ressourcemåling på: • Energiforbrug, side 5-15 • Materialespild/affald, side 16-23 • Brændstof, side 24-27 Til sidst i guiden, finder du et eksempel på en ansvarsoversigt (side 31) samt en tabel over roller og ansvar, der skal fordeles for at kunne lykkes med reduktion af byggepladsens ressourceforbrug (side 32).

For guidelines til måling af vandforbrug på byggepladsen, kan du læse mere i denne rapport udgivet af Force Technologies ifm. Pionerprojektet på ConTech Labs hjemmeside; “Vandforbruget på byggepladsen”. For at få overblik over transportdata skal du kontakte din materialeleverandør.

Energi

Affald

Brændstof

De otte omtalte byggeprojekter er stillet til rådighed af pionerprojektets parter. Byggepladserne varierer i både størrelse, kompleksitet og placering – fra små boliger til store kontor og skolebyggerier.

De benævnes herefter Projekt 1-8.

Projekt 1: Projekt 2: Projekt 3: Projekt 4:

2

Kontorbyggeri 18.625 m² Skolebyggeri 10.000 m² Boligbyggeri 15.000 m² Boligbyggeri 17.200 m²

Projekt 5: Projekt 6: Projekt 7: Projekt 8:

Boligbyggeri 9.800 m² Kontorbyggeri 15.000 m² Boligbyggeri 600 m² Boligbyggeri 40.000 m²

3

ENERGIFORBRUG

Et tænkt eksempel...

Målinger fra byggepladserne i pionerprojektet viser elforbrug på mellem 30 og 60 kWh pr. m² under byggeprocessen.

Tager man udgangspunkt i tallet 60 kWh pr. m², en gennemsnitlig elpris for erhverv på 1,81 kr./kWh og et byggeri på 10.000 m² svarer en 10 % reduktion til en besparelse på 60.000 kWh og kan omregnes til cirka 109.000 kr. sparet og en CO₂-reduktion på ca. 8 ton.

Kilder: Energistyrelsen, Forsyningstilsynet

5

Hvorfor skal man interesserer sig for energiforbruget på byggepladsen?

Energiforbrug på byggepladsen er ofte overset. Det udgør en relativt lille del af det samlede byggebudget, men en er meget synlig del af klimaaftrykket. Det er også et af de få steder, hvor du som entreprenør har direkte indflydelse.

Hvis du måler, forstår og styrer dit energiforbrug, kan du dokumentere ansvarlighed og opnå konkurrencefordele – både i udbud og i dialog med bygherre.

•

Elforbrug i byggefasen varierer typisk fra 0,2 til 4,6 kWh pr. m² – det er en enorm forskel.

•

Skurbyens drift kan udgøre 20–70 % af det samlede forbrug i begyndelsen (se også side 12).

•

CO₂-aftrykket fra elforbrug afhænger af, hvornår strømmen bruges – det svinger fra 100 til 250 gram CO₂ pr. kWh.

Hvad bør du måle på - og hvorfor?

Der findes ikke én universel løsning for energimåling. Det afhænger af byggeprojektets størrelse og ambitionsniveauet. Tabellen på næste side giver et overblik over anbefalede målepunkter for både små og store byggeprojekter – og på tre ambitionsniveauer: lavt, mellem og højt.

• • • 6

Lavt ambitionsniveau betyder, at man nøjes med at hente det samlede elforbrug fra Energinet. Det giver et enkelt overblik over det samlede forbrug, men uden detaljer om, hvad strømmen bruges til.

Mellem ambitionsniveau indebærer, at man supplerer med ekstra målinger, f.eks. særskilt for skurbyen. Det giver bedre indsigt i det vedvarende forbrug og gør det muligt at identificere, hvor man kan spare energi.

Højt ambitionsniveau betyder, at elforbruget opdeles i flere kategorier, såsom; skurby, tungt udstyr og øvrigt forbrug. Det kræver flere bimålere, men giver et detaljeret overblik og mulighed for målrettede energitiltag.

Ambitionsniveau Lavt

Her starter man med at hente det samlede elforbrug fra Energinet. Det giver et overblik, men uden mulighed for at analysere, hvad strømmen er brugt til.

Projekt < 5000 m2

Mellem

Højt

Ambitionsniveau

Her opdeles elforbruget i tre kategorier: • Skurby og kontorer • Kraner, lifte og andet tungt udstyr • Øvrigt forbrug - f.eks. midlertidig belysning Opdelingen kræver brug af bimålere, som måler specifikke dele af forbruget og giver et klart overblik. Mange midlertidige eltavler til byggepladser leveres allerede med mulighed for at tilslutte bimålere.

Lavt

Udgangspunktet er én samlet aflæsning fra elnettet. Hvis underentreprenører skal afregnes særskilt, bør der dog opsættes bimålere.

Mellem

Her anbefales samme fordeling som ved højt niveau. For små projekter; skurby, tungt udstyr og øvrigt forbrug. Det giver et væsentligt bedre grundlag for styring.

Projekt > 5000 m2

Ud over hovedmåleren kan man tilføje én eller flere bimålere – f.eks. en særskilt måling af elforbruget til skurbyen. Det giver et tydeligere billede af, hvor energien bruges, og gør det lettere at finde de steder, hvor der kan spares.

Her anbefales det at følge DGNB-anvisninger og måle på følgende:

Højt

• • • • •

Maskiner Skurby Belysning Transport (el-lastbiler, elvarebiler mv.)

Opvarmning og udtørring

Detaljegraden muliggør dokumentation, databaseret energiledelse samt CO2-reduktion.

7

Hvorfor opdele forbruget?

Ved at opsætte bimålere og splitte elforbruget op, får du mere end blot tal – du får et styringsredskab: • Skurby og kontor er ofte ansvarlig for et stabilt, døgnkontinuerligt forbrug og kan udgøre en stor andel i byggeprojektets opstart.

• Kraner og tungt udstyr giver store, men kortvarige udsving – her kan du identificere spidsbelastninger.

• Øvrigt forbrug dækker over alt det løse og spredte; midlertidig varme, test, belysning – og er typisk uoverskueligt, medmindre det måles særskilt.

Ved at følge op løbende og dele forbruget op i relevante kategorier, bliver det muligt at handle pba. data.

8

Typisk energiforbrug over tid Forklaring af faser: • • • • •

Opstart: Etablering af byggeplads, skure, hegn og midlertidig strøm og varme.

Råhus: Kraner, stillads, støbning, elementmontage og belysning.

Installation: El, VVS, ventilation, brand og øvrig teknik.

Indvendigt arbejde: Gips, gulve, lofter, maler og teknisk færdiggørelse.

Afslutning: Test, prøvedrift, rengøring og nedpakning.

Grafen viser et gennemsnitligt energiforbrug pr. m² fordelt på projekt 1-8. Ved at kende energiprofilen i din tidsplan, kan du planlægge smartere og følge op, når forbruget ikke stemmer overens med aktiviteten.

Små byggepladser, som f.eks. projekt 7 (600 m²), har ofte højere energiforbrug pr. m², fordi basisforbruget – f.eks. skure, elvarme og belysning – fylder mere i forhold til det samlede areal.

Større pladser har mere volumen at fordele forbruget på og kan derfor virke mere energieffektive på papiret, selvom det samlede forbrug er højere.

Det understreger vigtigheden af at sammenligne energiforbrug relativt (kWh/m²) samt vigtigheden af tolke data i den givne kontekst. Projekt 7 ligger f.eks. højt i kWh/m², men lavt i totalforbrug – og kan stadig være effektiv målt på processer og læring.

Byggefase

Typisk forbrug

Typisk mest udledende aktiviteter

Opstart og jordarbejde

Lavt

Skur og klargøring

Råhus

Højt

Kraner, belysning og opvarmning

Installation og lukning

Moderat

Tekniske anlæg og ventilation

Indvendige arbejde

Højt

Drift, test og anlæg

Afslutning og idriftsættelse

Varierende

Prøvedrift, rengøring og opvarmning

9

Planlægning af energiforbrug Når vi taler om energiforbrug og bæredygtighed, handler det ikke kun om, hvor meget strøm der bruges – men også hvornår strømmen bruges. Det danske elnet har en CO₂intensitet, der varierer i løbet af døgnet afhængigt af hvilke energikilder, der leverer strømmen.

Det er typisk mindre klimabelastende at bruge strøm om natten og i weekenden.

Forbruget belaster klimaet mest i hverdagens spidsbelastningsperioder, typisk kl.

7-10 og kl. 17-20, fordi kul og biomasse ofte supplerer i elnettet i disse timer. Dette eksemplificeres i Energistyrelsens rapport ‘Energieffektive og intelligente bygninger i et smart energisystem (2023).

Det betyder, at samme mængde strøm kan udlede vidt forskellig mængde CO₂, afhængigt af hvornår den bruges. En byggeplads, der bruger 50.000 kWh i de forkerte timer, kan udlede 12,5 ton CO₂ – men hvis forbruget placeres i timerne uden for spidsbelastning, kan det samme strømforbrug udlede 5 ton CO₂.

Mange byggepladser har mulighed for at skubbe energitunge aktiviteter som opvarmning, udtørring, prøvekørsler og testanlæg til tidspunkter, hvor strømmen er grønnere. Det kræver ikke nødvendigvis avanceret teknologi, men planlægning og opmærksomhed i den daglige drift.

Tip: • • •

Læg energitung aktivitet som test og tørring om natten, hvis muligt.

Undgå unødigt standby- eller varmeforbrug i dagtimerne.

Brug sensorer og automatisering til at planlægge driften.

Skurbyen - den største skjulte energipost

Figuren viser en typisk fordeling af elforbruget på byggepladsen i tre hovedkategorier: skurby, kraner og øvrigt forbrug. Skurbyen står ofte for 50% eller mere af det samlede forbrug – især i vintermånederne og opstartsfasen.

11

Højt strømforbrug i skurbyen Grafen viser, hvor stor en andel af elforbruget skurbyen typisk udgør i forskellige faser. Det er især i opstarten, at skurene dominerer elforbruget.

Det høje forbrug kan skyldes: • •

Skurvogne opvarmes til 22–24 grader - hele dagen og på alle tider af året.

Lys og ventilation er tændt uden for arbejdstid - uden styring.

Det betaler sig at tænke på skurdrift som en mini-bygning med eget energibudget. Vi ser enkelte tilfælde, hvor skurvogne ikke er isoleret, hvilket kan ses direkte i elforbruget. De ikkeisolerede skurvogne bruger i nogle tilfælde op mod 30% mere strøm i vintermånederne sammenlignet med isolerede vogne.

På baggrund heraf anbefales det, at man som standard benytter isolerede skurvogne – af hensyn til energiforbrug og arbejdsmiljø.

Leverandører af skurbyer er i dag klar til at indgå i dialog med entreprenørvirksomheder om energibesparende løsninger, og flere tilbyder allerede muligheder såsom; fjernstyring, forbrugsportaler og lavenergiløsninger. Det kan derfor være en god idé at tage en snak med leverandører herom i planlægningsfasen for at undersøge, hvordan I sammen kan sikre en mere energieffektiv opstart og drift.

12

Tip: • • • • •

Opsæt bevægelsessensorer og selvregulerende termostater, så varme og lys styres automatisk.

Hold ligeledes øje med, at varme- og kølesystemer i skurbyen ikke kører samtidigt.

Benyt timer-funktion og/eller appstyring af energiforbrug.

Opret skurbyen som separat målepunkt og hold løbende øje med strømforbruget.

Tal med skurbyleverandøren om energieffektiv opstart og drift.

Stor forskel på forbrug i byggefaser og sæsoner •

•

•

Ét projekt brugte 12.468 kWh på skurbyen over seks måneder, mens et tilsvarende projekt brugte 6.800 kWh over en lign. periode. Dét projekt med laveste forbrug brugte timere og monitorerede løbende varmeforbruget.

I gennemsnit for projekt 1-8 stod råhusfasen for 50-60 % af det samlede elforbrug. Eksempelvis brugte ét projekt 79.000 kWh i råhusfasen – svarende til 4,6 kWh/m², mens afslutningen af samme projekt kun udgjorde 0,23 kWh/m².

På tværs af projekt 1-8 så vi en stigning i elforbruget på op mod 42% i vintermånederne. Især varmeforbrug i skurbyen og testinstallationer har sæsonafhængigt forbrug.

Sæsonvariation i elforbrug på byggeplads (eksempel)

Grafen viser et gennemgående mønster i elforbruget hen over året for projekterne 1-8 og tydeliggør den sæsonmæssige variation.

Elforbrug på projekt 1-8 fordelt på sæson • • •

Laveste, samlede elforbrug målt var 0,2 kWh/m² (målt fm. afslutning) – højeste var 4,6 kWh/m².

Projekter med separate målere og løbende opfølgning havde typisk lavere totalforbrug.

Forbruget topper i vintermånederne – særligt på grund af skurvarme, affugtning og øget lysbehov.

Ved at forstå sæsonudsving kan man planlægge smartere og ved at monitorere sit strømforbrug og reagere, når noget er uhensigtsmæssigt, kan man hente både økonomiske- og CO₂-mæssige besparelser. Når det er sagt, må man også have hverdagen på byggepladsen for øje.

Nøglen er faste intervaller På papiret lyder det som en god idé, at have realtidsdata tilgængeligt hele tiden, men virkeligheden på byggepladsen er en anden. De fleste entreprenører har ikke tiden eller ressourcerne til at sidde og overvåge energiforbruget dagligt.

I praksis har vi i pionerprojektet erfaret, at det giver mening at arbejde med energidata i faste intervaller.

F.eks. én gang om måneden, hvor den aktuelle måneds forbrug, sammenlignes med tidligere måneder.

Det er dér, man begynder at se mønstre og opdage om noget er uhensigtsmæssigt: Har der været et udsving i forbruget? Hvilke aktiviteter kan forklare disse udsving? Er der noget, vi skal justere?

Tidskorrigeret elforbrug pr. m²

Grafen viser gennemsnitligt elforbrug pr. måned på tværs af projekter. OBS: data fra Projekt 7 og Projekt 8 dækker hele byggeperioden, mens de øvrige projekter kun dækker udvalgte perioder. Derfor vil forbruget pr. m² fremstå højere for disse to projekter, og tallene er ikke direkte sammenlignelige uden at tage denne forskel i betragtning.

Tip: Det handler om at skabe en rutine og bruge ressourcedata proaktivt. F.eks. kan man føje energidata til agendaen på faste byggemøder og bruge 5 minutter, på at se på forbruget og vurdere, om det stemmer overens med forventningerne.

Data kan både komme fra målere, man selv sætter op på pladsen og fra eksterne leverandører. Vi ser f.eks., at skurbyleverandører, maskinudlejere og affaldsselskaber begynder at kunne levere data: • • •

Skurbyleverandører tilbyder portaler med elforbrug Affaldsselskaber leverer affaldsdata via deres egne dataplatforme Materieludlejere/leverandører logger driftstid, brændstof og forbrug

Entreprenører kan altså få adgang til oplysninger om elforbrug, driftstider og affaldsmængder, uden selv at skulle sætte sensorer op. Det betyder også, at fremtidens opgave ikke nødvendigvis bliver at måle – men at samle og forstå data.

15

MATERIALESPILD/AFFALD

Et tænkt eksempel...

Observationer fra pionerprojektet understreger en høj andel af blandet affald - i gennemsnit ca. 31 %, og nogle steder helt op til 45 %.

Desuden ser vi, at byggeprojekter i gennemsnit genere-rer omkring 45 kg affald pr. m².

Har man et byggeri på 10.000 m² og formår at reducere andelen af blandet affald fra 30 % til 15 %, svarer det til en besparelse på ca. 40.500 kr. på affaldsbehandling af blandet affald og deponi. Kan man undgå deponi kan besparelsen blive større endnu - op mod 100.000 kr.

Kilder: priser fra Vestforbrændingen og Nordværk

17

Typisk fordeling af byggeaffald Cirkeldiagrammet viser den gennemsnitlige fordelingen af byggeaffald på tværs af seks projekter.

De fleste projekter kæmper med høj andel af blandet affald – nogle helt op til 45%. Dette skyldes typisk manglende struktur for affaldssortering og lav prioritering på pladsen.

Få projekter formår at holde andelen af blandet affald nede på omkring 15%. Når det lykkes, er det fordi, at projektledelsen har haft tydeligt fokus på affaldshåndtering og derfor har etableret gode, praktiske rammer for sortering. Med få midler kan man skabe stor effekt både på klimaaftrykket og datakvalitet.

18

Tips til dokumentationsproces: •

Udpeg en person på byggepladsen, der kan tage ansvar for at samle og visualisere det samlede forbrug.

•

Stil krav til- og vælg samarbejdspartnere, der kan hjælpe med opsamling og opsætning, så du får dine data i brugbare formater.

•

Mange affaldsleverandører tilbyder digitale platforme eller portaler, hvor du kan tilgå data om dit affaldsforbrug. Dette giver et præcist overblik og gør det lettere at identificere muligheder for optimering.

•

Sørg for, at de affaldsmålere, du selv sætter op, kobles op til en platform/dashboard, der samler data fra forskellige kilder – f.eks. via API-integration.

•

Sorter affaldet direkte på pladsen. Jo tidligere dit affald er opdelt i rene fraktioner, jo bedre datakvalitet og -grundlag.

19

Tænk genbrug før spild bliver til affald I to byggeprojekter i pionerprojektet har man opstillet genbrugscontainere fra hhv.

Genbyg og DAB auktion direkte på byggepladsen. Ved at give let adgang til containere til genbrugsmaterialer, kan man spare meget af det, der ellers ville være blevet til blandet affald og sendt til forbrænding.

Tests viser, at affaldsmængden kan reduceres med op til 20% ved opsætning af genbrugscontainere.

De dominerende affaldstyper: Når vi ser bort fra det blandede affald, er det de samme materialetyper, der går igen som de mest dominerende typer på tværs af projekterne. Disse er alle materialer med høj genanvendelsesværdi – hvis de afleveres i rene fraktioner.

• • • •

20

Beton (inkl. brokker og gasbeton) Gips Metal (jern og blandet metal) Plast

Eksempel på tydelig skiltning:

Her fremgår et eksempel fra MT Højgaard, hvor de har lavet tydelig skiltning til deres medarbejdere og mindet dem om at genbruge byggematerialer.

Skrald eller skat?

Inden du smider gode ting ud, så husk at vi kan genbruge byggematerialer og kontorartikler I materialecontaineren kan du aflevere byggepladsmaterialer, kontorartikler og værktøj, som kan genbruges.

Eksempler på ting du kan aflevere: - Poser med isolering - Skraldespande - Gipsplader - Krydsfiner - Opslagstavler - Værktøj Tingene vil blive solgt på auktion, og pengene går til et hyggeligt socialt arrangement for os.

Tak fordi du hjælper os med at minimere spild og CO₂-forbrug!

21

Affaldsdata som aktivt styringsværktøj Affaldsselskaberne udleverer i dag detaljerede data via egne platforme. Det er en stor fordel for entreprenører, fordi man kan følge sin affaldsprofil i realtid og justere indsatsen.

Flere af affaldsselskaberne kan også trække specialrapporter og detaljeret statistik ind på forespørgsel.

Men data bliver først værdifulde, når affaldet er sorteret korrekt. Hvis store dele af affaldet afleveres som “blandet affald”, mister man overblikket over materialefordelingen og dermed indsigt i klimaaftryk og genanvendelsespotentiale. Det kan også betyde, at brugbare materialer ender på forbrændingen, længe før de er udtjent.

Erfaringer på tværs af projekter: • • •

Ca. 31 % af alt byggeaffald afleveres som blandet affald I nogle projekter udgør blandet affald op mod 50 % af den samlede affaldsmængde. Dette gør det vanskeligt at dokumentere miljøpåvirkningen, f.eks. i forhold til LCA-krav (A4 og A5).

I gennemsnit står affald for ca. 38 % af CO₂-aftrykket i A4 og A5. Hvis plast og træ blandes med beton og metal, bliver data upræcise svære at handle på.

Anbefalingen er derfor at skabe rammer for bedre affaldssortering: •

Synlighed Tydelig skiltning med piktogrammer og farvekodede containere. Ydermere en forståelig opdeling i fraktioner som f.eks. rent træ, hård plast og gips

•

Tilgængelighed Containere placeret tæt på relevante arbejdsområder. Dette kan være pladskrævende og dermed også udfordrende på nogle byggepladser. I Holland ser man udbredt brug af bigbags til sortering i affaldsfraktioner - disse er fleksible, pladsbesparende og lette af flytte rundt. Det ser vi ikke eksempler på i Danmark endnu.

•

Skab motivation Skab begejstring omkring affaldssortering, f.eks. konkurrencer mellem sjak.

Målet er, at den fremtidige byggeplads helt udfaser den blandede affaldscontainer, så affaldssortering bliver en naturlig og integreret del af byggeprocessen.

5 råd til at reducere spild på byggepladsen Erhvervs-ph.d v. BUILD og MT Højgaard, Lea Hasselsteen, kortlægger materialestrømmene på byggepladser. Herunder deler hun fem konkrete anbefalinger til at reducere spild på byggepladser, hvilket kan bidrage til at nedbringe klimaaftrykket: 1. On-site sortering, så vi undgår at alt affald er blandet.

2. Overvej, om I kan bruge beton, der er i overskud, til at støbe klodser eller fliser direkte på pladsen.

3. Skab et retursystem for træpaller via samarbejde med leverandører eller eksterne partnere.

4. Emballage inkl. plastfolie har en stor klimapåvirkning. Koordiner med producenter og leverandører, om det er muligt at anvende plastfri emballage, eller eventuelt skabe en returordning for emballage.

5. Overskudsmaterialer skal så vidt muligt genbruges. En mulighed kan f.eks. være at kontakte en lokal genbrugsplads, hvor man eventuelt kan få lov til at etablere et mindre lager, hvor andre kan afhente overskudsbyggematerialer.

Se øvrige publikationer vedr. klimaaftrykket af byggeaffald her: https://vbn.aau.dk/da/persons/leahn/publications/

23

BRÆNDSTOF

24

Et tænkt eksempel...

Målinger fra byggepladserne i pionerprojektet viser et brændstofforbrug mellem 0,4 og 2,1 liter diesel/olie pr. m².

Vi antager et forbrug på 2,0 liter/m² på et byggeprojekt på 10.000 m² og sammenholder det med pumpepriser i 2025 på ca. 9,6-12,8 kr./liter. I det tilfælde vil en 15% reduktion i brændstofforbruget svare til en besparelse på ca. 3.000 liter brændstof.

Dette giver omtrent 32.000 kr. sparet og en CO₂ reduktion på omkring 8 ton.

Og på de næste sider kan du læse, at den 15% reduktion og mere til faktisk er mulig - f.eks. vha. tomgangsstop.

Kilder: Pumpepriser og listepriser fra Drivkraft Danmark og OK.

25

Sådan måler du brændstofforbrug - en kompleks opgave I juli 2025 blev det krav, at brændstofforbrug dokumenteres som en del af byggefasens CO₂-regnskab (LCA A5). Dette gælder både diesel, benzin og HVO – brugt til maskiner, generatorer, kraner m.m. Også i pionerprojektet har brændstof vist sig at være en kompleks ressource at måle på.

Typisk har det set sådan ud: • • • •

Maskiner er lejet hos én leverandør Maskindrift udføres af en anden aktør Brændstoffet hentes på tankstationer af chaufføren selv, som bruger eget betalingskort Kvitteringer og fakturaer ligger hos f.eks. entreprenørvirksomhedens økonomiafdeling – ikke på byggepladsen

Det skyldes bl.a., at ansvaret for at måle brændstofforbrug er spredt, og at data derfor ligger flere steder.

26

Tomgang tæller – og koster

Få hjælp til brændstofregistrering

Tomgang kan stå for op til 20-40% af brændsstofforbruget på byggepladsen. Mange maskiner kører i tomgang i pauser eller mellem opgaver. Ved at bruge tomgangsstop eller ændre arbejdsrutiner, kan du skære en stor procentdel af dit brændstofforbrug – uden at ændre driften.

Det er en god idé at aftale en fælles registreringsform fra start, så entreprenører og underentreprenører opgør forbrug på samme måde. Materielleverandører kan som nævnt give dig indblik i data - og der findes trackingløsninger, som kan eftermonteres på maskiner.

Eksempler på løsninger kan du finde hos:

I pionerprojektet har ét af testprojekterne bevist en reduktion i brændstofforbruget på 18% - alene ved at indføre tomgangsstyring og optimere pausekoordinering.

• • • •

Xtellio Trackunit Clevertrack KM Connex

Manuel registrering (mindre projekter) Det vigtigste er, at du samler forbrugsdata undervejs og ikke venter til slut.

Du kan indsamle på disse måder: • • • •

Saml kvitteringer fra tankstationer og noter maskintype og dato Lav månedlige aflæsninger fra maskiner (nogle viser liter siden seneste opfyldning) Bed underentreprenører indberette deres forbrug regelmæssigt Brug Excel eller apps til at samle data løbende

Tip: Udnyt maskinernes indbyggede teknologi. Flere nyere maskiner har telematik, som automatisk logger forbrug, tomgang og driftstid. De data, kan du bede udlejeren/maskinleverandør om adgang til.

Fællestank med måler (større projekter) En fællestank med flowmåler er den mest præcise og overskuelige løsning – især hvis I har mange maskiner og mange underentreprenører med i samarbejdet. Med en fællestank opnås disse fordele: • • •

Automatisk måling af forbrug pr. opfyldning Mulighed for fordeling pr. entreprenør eller aktivitet Ofte kan leverandøren levere månedsrapporter

Tip: En tankmåler med login til hver underentreprenør kan være med til at skabe bedre overblik over, hvor meget brændstof, der gik til f.eks. jordarbejde vs. en tårnkran.

27

OPSAMLING

Eksempler på vellykkede initiativer på projekt •

Simple timere på skurvarme betød, at skurforbruget faldt med over 30%, uden at det påvirkede medarbejdernes komfort.

•

Da energiforbruget blev gjort til fast punkt på formandsmøder, blev reduktion til energiforbrug anset som en fælles opgave, og folk begyndte selv at tage initiativer til at spare.

•

Nogle steder blev elforbruget målt pr. bygning. Det betød, at underentreprenørerne følte sig mere ansvarlige for deres del af forbruget.

•

Én formand havde adgang til elforbruget direkte på mobilen via et simpelt dashboard – og brugte det som et dagligt værktøj, lidt som man bruger sin kalender.

29

Hvem kan gøre hvad?

Ressourceforbrug er ikke længere noget, man bare ser på, når/hvis der er tid - dels grundet lovkrav og dels grundet byggeriets egne ambitioner for en mere bæredygtig branche.

Det kræver opmærksomhed, aktiv stillingtagen, faste processer og en klar rollefordeling.

Bygherrens rolle Bygherren spiller en nøglerolle i at sikre, at der bliver målt på ressourceforbrug i byggefasen.

Erfaringerne fra testprojekter viser, at byggepladser, hvor bygherre har stillet krav til måling og opfølgning, i langt højere grad har arbejdet systematisk og brugt data aktivt.

Bygherren kan f.eks.: • • •

Skrive ind i kontrakten, at energiforbrug skal måles og dokumenteres månedligt Stille krav om opsætning af bimålere for skurby, kraner m.m.

Efterspørge data løbende – ikke kun til sidst

Hvem skal betale?

Erfaringer viser, at incitamentet for at spare ressourcer - særligt strøm, bliver markant højere, når entreprenøren selv står med elregningen.

Når energiforbrug er en direkte udgift for entreprenøren, skaber det et naturligt fokus på at begrænse spild og optimere forbruget – f.eks. ved at slukke udstyr, justere arbejdstider eller installere mere energieffektive løsninger.

Det er derfor en god idé at gøre tydeligt i kontrakten, hvem der bærer udgiften samt sikre, at ansvaret for både forbrug og optimering ligger dér, hvor gevinsten også kan mærkes.

30

Intern eller ekstern udvikling af løsning?

Der findes masser af avancerede systemer, men det kan være mindst lige så effektivt at kombinere eksisterende leverandørdata med enkelte undermålere og skabe dét overblik, der passer til den konkrete byggeplads. Når det bliver en naturlig del af rutinen – f.eks. på ugemøder eller i byggeledelsens månedlige rapportering, bliver ressourcedata pludselig noget, man bruger – ikke bare noget, man har.

En essentiel beslutning i måling af især strømforbrug og vandforbrug er valget af utdstyr og datainfrastruktur. Nogle virksomheder vælger en kommerciel løsning, hvor både hardware og visualisering leveres samlet. Andre vælger at udvikle en løsning selv – typisk med egne sensorer og dashboards.

Hvis du har flere samtidige byggepladser og ikke ønsker at bruge interne ressourcer på drift og udvikling, kan en kommerciel løsning være det rigtige valg. Hvis du ønsker maksimal kontrol og allerede har interne kompetencer til f.eks. IoT og dataanalyse, kan egenudvikling give stor værdi – især i længerevarende eller gentagende projekter.

Der er fordele og ulemper ved begge tilgange, som er opsummeret i tabellen herunder:

Løsningstype

Fordele

Ulemper

Eksempler

Egenudvikling (f.eks. IoT, egne sensorer, lokal server/ dataopsamling)

Fleksibel Fuldt ejerskab Tilpasset præcist

Kræver ressourcer, herunder tid til dataanalyse og vedligeholdelse

Bygget internt med f.eks. LoRa, modbus og egne databoards

Kommericiel platform (færdige systemer med hardware + cloud løsning)

Klar til brug Support og drift Typisk integration med PowerBI

Abonnement/licens udgift Mindre fleksibilitet Data kan være “låst”

SiteHub, Xtellio, Acembee, OakSystem/ KM Connex, MinRapport m.fl.

31

Roller og ansvar Hvis ansvars- og rollefordelingen er uklar, risikerer man, at ingen tager ejerskab over opgaven. Tabellen herunder er et eksempel på, hvordan ansvaret kan fordeles.

Rolle

Ansvarsopgaver

Note

Topledelse

•

Beslutter om der skal fokuseres på måling af ressourceforbrug.

•

Afgør om teknologien håndteres inhouse eller outsources.

Nødvendigt for at skabe ejerskab i resten af organisationen

Projektchef

•

Definerer ambitionsniveau og beslutter, hvor meget der investeres i teknologi.

Byggeleder

•

Udpeger en ansvarlig person, der følger op på forbruget.

•

Kortlægger målepunkter:

Kan miste incitament til at spare hvis bygherre betaler strøm

Inhouse: placerer sensorer og følger op på implementeringen.

Ekstern: identificerer leverandører, der kan levere data.

Ansvarlig for • ressourceforbrug på pladsen • • •

Bæredygtighedsansvarlig

• •

Koordinerer med teknologileverandører Indhenter data og er ansvarlig for dashboard Sikrer korrekt måling og opdaterer målepunkter løbende ift. byggeriets fremdrift.

Præsenterer resultater på aftalte møder Bruger data til dokumentation (A4– A5).

Foreslår tiltag, hvis forbruget er for højt.

Har ofte ikke budget- eller kontraktansvar, så input skal forankres i ledelsen.

Tips til gode rutiner •

Lav en fast rytme, f.eks. en ugentlig eller månedlig status og gør data synlige for alle gennem dashboards, printede grafer eller skærme i skurbyen.

•

Overvej hvad der skal måles samt hvor ofte. Live data eller hyppig måling giver mulighed for hurtig handling i hverdagen og mulighed for at identificere fejl og unormale mønstre. Periodiske målinger kan bruges til dokumentation af f.eks. udgravning, betonhærdeprocesser m.m.

•

Kig på eksisterende målerdata, hvis I har adgang til det - eller forhør jer hos forsyningen, jeres skurby-leverandør og/eller affaldsmodtager. Måske har de allerede data, som I kan få adgang til.

•

Gør kolleger på pladsen opmærksomme på målepunkter, sensorudstyr etc., så de ikke ved en fejl kommer til at nulstille eller fjerne dem.

•

Udpeg hvem der er ansvarlig på pladsen – det behøver ikke være en teknisk rolle, men vedkommende får ansvar for at sikre solide data på ressourceforbruget, herunder energi, affald, brændstof m.m.

•

Lav en simpel ansvarsoversigt der passer til din byggeplads og hæng den op i skurbyen.

Opgave

Ansvarlig

Frekvens

Målepunkter opsat, testet og visualiseret for samarbejdspartnere Ugentlig opfølgning

Entrepriseleder

Ved opstart

KS/formand

Ugentlig

Status på energiforbrug

Pladsledelse

Ugentlig

Opsamling/rapport til bygherre

Projektleder

Månedligt

35

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.

ConTech Lab deler al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.

DECEMBER 2025