Page 1

TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR Konference om lovændringer vedr. udveksling af følsomme oplysninger og underretninger blev afholdt med stor succes i København, Århus og Nyborg. I denne publikation kan du læse resultaterne af de temadrøftelser, der var omdrejningspunkterne på konferencen. Punkterne er sorteret i forhold til tre spørgsmål: Hvilke muligheder ser I, at lovændringerne rummer? Hvordan kan vi bedst bringe vores faglige viden og erfaring i spil til barnets bedste? Hvordan t ænker vi, at lovændringerne bedst implementeres i praksis? Med denne opfølgning håber vi, at diskussionerne fra konferencen bæres videre ud til videndeling og debat - internt på din arbejdsplads og i tværfaglige fora. Rigtig god fornøjelse!


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Hvilke muligheder ser I, at lovændringerne rummer? • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

’Nødparagraf’ – den vil nok ikke blive brugt så hyppigt – anonymt samarbejde er almindeligt § 49a er en KAN og ikke SKAL-mulighed, og det stiller store etiske krav til den enkelte socialarbejder §49a rummer mulighed for tværfagligt vidensdepot, optimerer ensartethed i beslutningsgrundlaget, fælles beskrevet læringsteori §49A Værdispringsreglen §50 uden samtykke for at sikre barnets tarv Aktiverer alle brikker i spillet Alle arbejder altid med samtykke – og opnår det uden problemer Alle muligheder for indsats skal ikke være prøvet Alvorsgraden: mulighed for at udveksle oplysninger af mindre alvorlighed Ankemulighed Arbejdes i forebyggende felt – mulighed for at rette forventninger dertil Arbejdsgangene lettes – flere underretninger At børn ned til 12 år bliver inddraget i egen sag At der kan drøftes fagligt, om det er en problemstilling, der skal videre fra børnehaven (underretning) til socialforvaltningen At der nu er lovhjemmel for første møde uden forældreaccept At det er barnets tarv og ikke hensynet til forældrene, der er i fokus At det skal være den rigtige indgriben og ikke den mindste indgriben At få legaliseret den praksis der allerede eksisterer At institutionerne gennem en underretning kan få at vide, at der er sat en indsats i gang. At kunne handle henover forældrene – hvis de er imod At kunne iværksætte handling, hvis det (fysisk) ikke er muligt at få samtykke At man kan have en faglig drøftelse når man f.eks. er i tvivl At man som borger kan henvende sig til ankestyrelsen At skabe tradition for inddragelses- og netværksmøder At stikke fingeren i jorden At styrke det fælles sprog – professionelt arbejde hele vejen rundt om en sag At tage barnets perspektiv – dernæst forældrenes At træde i karakter socialfagligt – og stå ved det At vi ikke skal tale anonymiseret – men kan være konkrete At vi kan give en tilbagemelding til underretter At vi som fagpersoner bliver skærpet i vores opmærksomhed på hvilke oplysninger der er relevante at give videre At være ligeværdige samarbejdspartnere Bedre ankemuligheder giver børnene bedre retstilling og mulighed for at blive hørt Bedre handlemuligheder ift. bekymring Bedre mulighed for at få helhedssynet implementeret i de tværfaglige fora Bedre mulighed for at hjælpe nogle børn (også ved modstand fra forældre) Bedre mulighed for at varetage barnets tarv Bedre mulighed for forebyggelse i første led Bedre mulighed for handling – at kvalificere en bekymring Bedre mulighed for tovholdere (mere koordineret indsats) Bedre muligheder for at hjælpe børn udsat for incest mm. Bedre varetagelse af barnets interesser (Norske model) ICDP Bedring af samarbejdet, at socialforvaltningen kan deltage

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

aktivt med viden i drøftelserne med samarbejdspartnerne Bekymringen kan videregives, også de helt små Besked om foranstaltning/undersøgelse til underretter Bevarelse af forebyggende arbejde uden underretning/uden involvering af socialforvaltningen Bidrager til at øge fokus på tværfagligt samarbejde og tidlig indsats Brud på børnenes, unges og forældrenes retssikkerhed? Bruge cases til debat i den tværfaglige gruppe Bruges inden en sag er en sag Børnene høres! Børns retssikkerhed styrkes via henvendelsesmuligheder til Ankestyrelsen Daginstitutioner og skoler skal have et større kendskab til hvad man kan gøre Dejligt at få en tilbagemelding på en underretning (vi har forstået, at vi selv skal søge den!) Dejligt at vi ikke skal bruge lang tid på at få samtykke fra forældre for at tale sammen Den ”rigtige” indsats frem for den mindst indgribende, jf. kvalitet i indsatsten Den gode underretning, de gode historier Den ulovlige praksis bliver lovliggjort Der er blevet brudt nogle mure ned Der er fokus på barnets ret til samvær – også til netværket Der er meget etik og dømmekraft – god forvaltningskile Der gives besked til egen læge eller sagsbehandler hvis samtykke ikke opnås Der gives mulighed for ved et møde at lægge en strategi – og man kan aftale, hvem der gør hvad Der gives tilbagemelding efter en underretning er sendt Der kan af holdes tværfaglige møder uden socialforvaltningen! Der kommer til at ske det, forældrene forventer: Nemlig, at det de siger også kommer videre, så de ikke skal sige det flere gange Der må godt overgives/leveres informationer fra f.eks. institution til institution uden samtykke. Forældrene inddrages som udgangspunkt Der, hvor man er, skal man løfte sin del af indsatsen Det bliver nemmere at finde det rette tilbud på baggrund af mere relevant viden Det bliver nemmere at snakke sammen Det er ikke nok ”at snakke”, man må gøre noget. Vi skal være bedre til at give videre. Det er præciseret, at man kun (og kun i særlige tilfælde) må holde ét møde for udveksling af oplysninger Det er undtagelsen – at reglen skal bruges Det giver mulighed for tværfaglig drøftelse ift. af klaring af handlemuligheder Det kan give en hurtigere proces Det kan være et redskab til at finde frem til en ensrettet indsats i arbejdet med familien Det kræver respekt for hinandens fagligheder, så vi sammen bidrager Det kræver, at der er ledelse, der vil koordinere Det legitimerer praksis Det, at sagsbehandlerne skal melde tilbage ved underretning, giver mere gennemsigtighed Dialog i forbindelse med underretninger frem for flere underretninger Dialog med forældre inden og i forbindelse med en underretning Dialogen med forvaltningen kan forbedres, idet kommunikation bliver ”to-vejs”, hvor den før kun gik ”til” forvalt-


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

• • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

ningen men ikke tilbage igen Dilemma: Hvis vi tror på at inddragelse, og aktiv handling er forudsætning for forandring, så kan man frygte at § 49a kan føre til manglende krav/motivation til at inddrage forældre Direkte opfordring til at handle Dobbelt mulighed for anke gives til dem, der underretter: Kan fremme processen og skabe splittelse blandt fagpersoner En gave, at vi nu kan lave en §50-undersøgelse uden forældrenes samtykke En god ekstra mulighed for – hvis det bliver nødvendigt – at af klare barnets situation, så vi vælger den rigtige indsats – hele vejen rundt. Kvalificering af en helhedsorienteret indsats. En større handlemulighed inden for specialområdet (og for sundhedsplejersker) En tydelig respons til underretterne En øget mulighed for, at vi kan udveksle oplysninger Ens regelsæt: vi må sige det samme alle sammen Er der notatpligt til det første møde? Problem hvis stigning i krav om aktindsigt, krævende at behandle Er der notatpligt? Etik på plads Etiske dilemmaer Faglig drøftelse som en mulighed (uden forældresamtykke) kan føre til tidlig indsats Faglighedernes ønske om at få konsultativ bistand bliver muligt Feedback på underretninger giver oplevelse af tovejskommunikation Fjerner barrierer i forhold til forskellige faggruppers samarbejde Flere muligheder for det formaliserede samarbejde Flere muligheder foranstaltninger ift. børn med primærforældre, hvor der nu kan handles på den ene forældres samtykke Flere underretninger Flere øjne på en sag, hurtigere og f.eks. i teams eller ad-hoc i netværk Fokus på barnets behov Fokus på barnets netværk med barnet i centrum Fokus på forældresamarbejdet Fokus på ressourcer Forum for tværfagligt samarbejde hvis forældre ikke ønsker hjælp Frygten for tavshedspligten Fælles begreber om bekymringer i dagpleje, institution, skole mv. Fælles fagligt fodslag Fælles forståelse Fælles overvejelser Få forældrene med som aktive medspillere – ikke som informanter Få hurtigere fat i familier med flyttemønster Får tingene til at ske Give børn/unge foranstaltninger uden forældrenes samtykke Giver en god fornemmelse af få en tilbagemelding efter indberetning Giver større mulighed for at tage udgangspunkt i barnets tarv – hvis forældrene ikke vil samarbejde Glad for den nye mulighed for tilbagemelding efter en underretning God mulighed for at kontakte ankestyrelsen

• • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

Godt at barnets perspektiv bliver styrket Godt at der er en fælles § for faggrupperne (SSD) Godt at der er givet flere beføjelser til Ankestyrelsen Godt! Nu kan fagfolk (underretter) klage til social ankestyrelse, hvis der ikke er sket noget med en underretning. Men hvad er tidsrammen for klager? Hvor længe må kommune hænge i bremsen ift. behandling af underretninger? Gå til den rigtige indsats tidligere Har fået flere muligheder for at følge op på underretninger Helhedsorienteret i indsats Helhedsperspektiv ved inddragelse af flere forskellige faktorer/faglige vinkler Henvisningsmuligheder Her lukkes op for en god mulighed for at tale sammen Herved mulighed for at igangsætte tiltag på et tidligere tidspunkt, en styrkelse af indsatsen i hele familien. Hjælp til barnet/den unge er ikke betinget af samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) Hurtig dialog og handlemulighed Hurtigere sagsbehandling Hvis man vil – kan man nu!! Men der er risiko for at beskytte kattelemmen! Hvis ændringerne formidles helt ud, vil det give gode muligheder for en bedre indsats på småbørnsområdet Hvordan får vi etableret et ordentligt samarbejde? I en familie med flere børn kan muligheden for en uformel drøftelse, dvs. uden samtykke, være med til at finde ud af, om problemet er generelt for familien eller specifik for det enkelte barn – er der andre, der er aktive omkring familien? Identificere tovholderfunktion eller primærperson for at undgå at barnet/den unge føler sig afvist Ikke de store ændringer… særligt ikke ændringer med betydning for barnet Ikke tage ansvar fra forældrene Inddrage forældrene er vigtigt, etiske aspekter Inddragelse af samarbejdspartnere/ejerskab af problemet Inddragelse af sundhedssektoren Institutionsleder: Mulighed for ikke at inddrage forældre ved første bekymring er godt for tidlig indsats. Man sætter meget på spil ift. forældresamarbejde, når man beder om tilladelse til at drøfte et barn Man behøver ikke tænke ”Er dette også godt nok”, flere vil få hjælp. Men også et retssikkerhedsperspektiv idet – en vigtig etisk dimension Intentionerne og kommunernes økonomi hænger ikke sammen Kan § 49a incitere til øget tværfagligt samarbejde? Kan det give muligheder i forhold til overgange i børns liv? Kan/må reagere hurtigere ved bekymring (overgreb, vold, misrøgt) Kendskab til forskellige fagområder Komme øjne på børn, der ikke nødvendigvis ellers kommer øjne på. Koordineret helhedsorienteret indsats Legalisering af samarbejde om sager blandt fagpersoner Lettere at dele sine bekymringer med andre faggrupper Mere klarhed om, hvad der må diskuteres/videregives Mindre berøringsangst Minimerer usikkerhed – mere enstrenget system i forhold til at agere Minus: Misbrug af § 49a – uberettiget videregivelse af oplysninger, man kommer for nemt udenom at inddrage forældre Mulig klarhed ift. hvornår en underretning er afgivet jf. § 49a – kræver italesættelse


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Hvilke muligheder ser I, at lovændringerne rummer? (fortsat) •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Mulig udfordring for lærere/pædagoger osv. der ikke er vant til at skulle tænke i paragraffer Usikkerhed om hvorvidt betingelserne for anvendelsen af § 49a er opfyldt – hvem ejer § 49a og ansvaret for at dokumentere at betingelserne er opfyldt) Mulighed er at den, der underretter, får information om at der handles Mulighed for af bureaukratisering Mulighed for af klaring af en bekymring Mulighed for at drøfte den mest hensigtsmæssige løsning giver bedre muligheder for at løse problemerne i normalsystemet Mulighed for at give et bredere grundlag for at få belyst barnet og familiesituationen i forhold til bekymringskarakter Mulighed for at komme tidligere i gang med dialogen Mulighed for at kontakte samarbejdspartnere Mulighed for at tale sammen under nye rammer Mulighed for at undgå underretning Mulighed for at vide, om der er sat en undersøgelse i gang eller om der er iværksat en foranstaltning, så vi undgår at belaste med flere underretninger på samme sag Mulighed for en fælles børnefaglig undersøgelse for søskende Mulighed for helhedsorienterede løsninger Mulighed for lokal af klaring af problematik inden evt. underretning Mulighed for mere kvalificeret inddragelse af forældre Mulighed for primær forebyggelse frem for tertiær forebyggelse Mulighed for større vidensdeling grundet ensretning af tavshedspligten Mulighed for tidlig indsats skaber hurtigere iværksættelse af foranstaltninger Mulighed for tilbagemelding til underretter, idet det åbner for bedre samarbejde Mulighed for tværfaglige møder uden samtykke Mulighed for tættere samarbejde ved underretning Mulighed for uformelle drøftelser – mere tilladt at udveksle oplysningerne Mulighed for underretning på det ufødte barn Mulighed for, at de kan tale om børnene i det tværfaglige team, gør det legitimt at tale om de reelle vanskeligheder. Det beskytter personalet Muligheden for at handle Muligheden for tilbagemelding på underretning er en fordel Mulighederne er især tydelige ved de tungeste 1-5 % Nedbrydning af barrierer i forhold til tavshedspligten Nemmere at give oplysninger videre Nemmere overgange – mindsker risiko for, at barnet tabes Nogle faggrupper har vanskeligt ved at tage den samtale Nogle underretninger ”umuliggøres” pga. øgede muligheder for drøftelsen Nogle vil kunne opleve det som en trussel Nu bliver det lovfæstet, hvad vi har gjort tidligere ift. dialog med forældre. Nu får vi at vide om der laves en indsats eller ej Nuanceret kendskab til familien Ny måde at tænke samarbejde på – paradigmeskift! Nødvendighed af at etablere SSD-organisation OBS på at klubber og tandpleje er udenfor Obs på etiske overvejelser Opfange bekymringer tidligere ved at kunne udveksle erfaringer/kendskab tværfagligt

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Ophæver de barrierer, der var ift. tværfagligt samarbejde (Sundhedsloven) Opkvalificering af anbringelsessteder (plejefamilier) skaber færre sammenbrud i anbringelsen Oplysning af samarbejde med og fra de private skoler Opmærksomhed på om at der skal underrettes igen Optimering af det forebyggende arbejde Optimering af det tværfaglige samarbejde Organisatoriske forandringer Overgange – fælles snak med familien Pas på at det ikke bliver en sladreklub Positivt at der kan laves § 50 uden samtykke Positivt at vi hurtigere kan komme i dialog hvor vi ser vanskeligheder Positivt, at det fælles ansvar understreges Potentiale/mulighed for at nedbryde fordomme faggrupper imellem Problemer tages rettidigt Præcisering af rammer Psykolog og institutionsleder: Underretninger ikke sidste instans, de kan ske tidligere. Lærere kommer ofte meget sent i forløbet, når de er kørt i bund Psykolog: Underretning ikke et samlebånd, hvor man sender problemer videre Psykologbistand uden § 50 På småbørnsområdet i dag undgås dialog Rationaliseringsgevinst ved at kunne lave undersøgelse på hele familier frem for hvert enkelt barn (§ 50) Respekt for at komme til møderne (afsatte møder) Ret til samvær med f.eks. bedsteforældre og søskende – kræver mere af plejeforældre Ret til samvær med netværket Rettidighed og mulighed for tidligere indsats er tydeligt beskrevet i forhold til det tværfaglige samarbejde Risiko for at barnet/den unge får pålagt for stort ansvar Risiko for at forældre overses Risiko for at man kan undgå reglerne om at samarbejde med forældre (§ 49a) Risiko for besværliggørelse af det tværfaglige samarbejde grundet forskellige syn på inddragelse af forældre Risiko for en glidebane Risiko for, at der går ”nice to know” i stedet for ”need to know” i den Risiko for, at forældresamarbejdet ikke vægtes tungt nok, men at der sendes samlebåndsunderretninger Rummer mulighed for at se ”det hele menneske” ved tværfaglighed Rådgiverne får mulighed for at give en tilbagemelding. Betyder meget for underretter Sagsbehandlerne bliver mere synlige og tilgængelige Samarbejde i de familier, hvor forældre lukker for samarbejdet Samarbejde m. sundhedsplejen og øvrige tværfaglige i kommunen Sikre opfølgning på sagen Skabe forståelse mellem den kommunale forvaltning og andre fagpersoner omkring barnet Skærpelse af kommunens muligheder for at iværksætte kriminalpræventive indsatser Skærpelse af retssikkerheden for barnet Skærper opmærksomheden på det etisk korrekte: at inddrage forældrene Skærpet opmærksomhed på muligheder for at hjælpe barnet Smart at alle er underlagt de samme regler


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Smidigere og kortere arbejdsgange inden for familie- og børnekonsulenter Smidighed, hurtighed, fleksibilitet Sociale problemer forstås – ses nu – som en kompleksitet med mange perspektiver Socialfaglig undersøgelse behøver ikke være en bremseklods for iværksættelse af hurtig foranstaltning Som udgangspunkt er vi enige om, at man så vidt muligt skal inddrage forældrene Sparring Spændende om det kommer til at virke SSD-samarbejdet giver muligheder for at styrke fælles indsats Starte børnefaglig § 50-undersøgelse tidligere Stigende antal underretninger Store muligheder i SSD-samarbejdet Styrkelse af det tværfaglige samarbejde Styrkelse af samarbejde mellem sundhedsplejersken og institutionen i forhold til overlevering Styrkelse og anerkendelse af pædagogfagligheden (SSD) Styrker troen på egne kompetencer Stærkere reflektive handlinger Større berøringsflade med samarbejdspartnere bliver tilgængelig Større flow – det kommer til at gå hurtigere Større fokus på barnets perspektiv: - bekymring for at forældrene bliver kørt ud på et sidespor – flere handlemuligheder Større mulighed for ad hoc-tværfagligt samarbejde Større mulighed for at ”gribe ind” i forhold til nomadefamilier (ringe fra 1. til 2. kommune) Større mulighed for rådgivning inden underretning Svært at få øje på en situation, hvor der bliver brug for at anvende § 49a – måske kun som pressionsmiddel? Sygehussocialrådgiver: Godt at få tilbagemeldinger på underretninger Søge sparring også mere uformelt Tandplejepersonalet er ikke omfattet §49-a – selvom vi har pligt til at se alle børn og kunne være indgangen til tidlig indsats tavshedspligten er brudt op Tidlig indsats - mulighed for møder omkring mindre alvorlige ting Tilbagegang til underretter Tilbagemelding – mulighed for dette Tilbagemelding på underretning giver tryghed og tilfredshed Tværfaglig organisering er vigtig Tværfagligt samarbejde får mere fokus med færre formelle barrierer Tværfagligt: Roller/faggrupper bliver mere af klarede Tænker helhedssyn ud fra barnet – Barneperspektivet kommer mere i centrum Udgangspunktet må altid være forældreinddragelse ved samtykke Udveksle oplysninger uden forældres samtykke Udvidede muligheder for at arbejde med hele familier i stedet for enkeltpersoner Udvidelse af hurtigt uformelt samarbejde mellem sundhedsplejersker og skole/dagtilbud/PPR mv. Udvidet bisidder-ordning Udvidet underretningspligt fjerner en del af dilemmaet, hvor vi forstår familiens situation Udvikling sker ved åbenhed og inddragelse af forældre. Positivt at både barn og forældre er centrale i processen

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Underretning er en personlig forpligtelse Underretninger og handlinger følges ad Underretter får mulighed for feedback vedr. handling Underretter kan få at vide, om der bliver handlet på barnet Underretter kan få tilbagemelding (eller klage) og hermed sætte gang i hurtigere sagsbehandling Underretteren kan kontakte socialforvaltningen: ”Hvad sker der?”, og anke hvis… Underretteren skal være opsøgende (feedback) Understregning af at man er forpligtiget til at fortsætte lokal indsats når underretning er sket Understøtter (krav om) tidligere indberetning Undgå underretning og får dermed oftere en mere positiv adgang til at hjælpe professionelt Undgår at sagen står i stampe pga. manglende samarbejde Vejen fra bekymring til handling bliver kortere Vejen til en foranstaltning forkortes, hvis tværfaglige relationer styrkes Vi bliver mere disciplinerede Vi bliver mere ligeværdige samarbejdspartnere Vi får talt mere sammen Vi kan af- eller bekræfte hinandens oplysninger Vi kan inspirere hinanden til at kigge indad og tage fat i problemer Vi kan nå børnene tidligere Vi må snakke på tværs af faggrupper. Godt at kunne lave de tværfaglige netværk Vi ser både fordele og ulemper ved at børns høringsalder nedsættes Vi ser flere muligheder for at følge op på sagerne, selvom der er påbegyndt foranstaltninger Viden om igangværende indsats Vigtigt at benytte sig af den mulighed, der er for tilbagemelding. Samarbejde om hvad der kan gøres i ventetiden. Denne anerkendelse kan give et videre samarbejde Vigtigt at få forældre med som samarbejdspartnere. Barnet har ret til samvær med andre end barnets forældre Øge det tværfaglige samarbejde Øget bevidsthed på hvad/om der sker underretning Øget fokus på samarbejde på tværs af faggrupperne Øget mulighed for tværfagligt samarbejde (SSD) Øget retssikkerhed til barnet Øget samarbejde Åbner mulighed for at fagpersoner bliver mere forpligtede på at bruge hinanden uden socialrådgiveren i den styrende rolle Åbner mulighed for at socialrådgivere løfter sløret for om der er sat ting i gang Åbner op for et skøn og hurtigere samarbejde Åbner op for organisatorisk sammenhæng/helhed Åbnet for at man kan snakke mere. Åbnet selvfølgelig op for yderligere tværfaglig udveksling – men kan med kritisk blik legalisere sladremøder


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Hvordan kan vi bedst bringe vores faglige viden og erfaring i spil til barnets bedste? • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

§ 50 er familiens undersøgelse – gerne sammen med tværfaglige samarbejdspartnere Accept og tolerance af de forskellige personers historie er ligegyldig Alle kan lære af hinanden, forskellige perspektiver/positioner Alles viden er lige rigtig Anerkende familiens kompetencer Anerkende fælles modeller og metoder: fælles sprog Anerkendelse af hinandens faglighed Ansvaret bibeholdes tværfagligt med udgangspunkt i barnets bedste Anvende fælles faglig model – f.eks. ICS Anvendelse af en model sikrer at teori bliver omsat i praksis Arbejde med at gøre tavs viden synlig mht. fælles forståelse. Arbejdsgange og metoder/modeller til fælles fagligt sprog At alle har et ansvar for det enkelte barn At arbejde godt tværfagligt kræver stærk monofaglighed At arbejde i tværfaglige teams minimerer risikoen for fejlagtige beslutninger/handlinger At arbejde med at skabe et fælles sprog/fælles forståelse i de tværfaglige teams At bringe den faglige viden i spil, så forældrene kan anvende den At dele ansvar At der bliver skabt en fælles platform, fælles forståelse, fælles kultur, fælles tilbud i samarbejdet omkring bartnet At der er udnyttelse af det tværfaglige arbejde At der etableres faste tværfaglige grupper (fast personkreds) At der skabes relationer mellem fagfolk (personlige relationer) At dygtiggøre sig til at kunne skabe den gode dialog At flere er enige om problemer og ressourcer At få legaliseret den praksis, der allerede eksisterer At inst. kan få at vide – ved en underretning – at der er sat indsats i gang At kunne handle henover forældrene – hvis de er imod At kunne involvere forældrene til at se fordele ved et samarbejde At man bruger erfaringsudveksling til hvert tværfagligt møde At man er bedre til at benytte de individuelle/faglige kompetencer, de enkelte har. At se barnet fra forskellige synsvinkler – kunne bidrage til helhedssynet på barnet At Servicestyrelsen laver pjecer og informationsmateriale til forældre, f.eks. forældrekurser, lejre/netværk for udsatte familier, børn og unge At tage barnets perspektiv – dernæst forældrenes At tandplejerne ikke er en del af SSD samarbejdet At turde fortælle hvad du ser ud fra dine personlige faglige kompetencer. At tværfaglig viden og samarbejde er en del af din funktion, når du arbejder med udsatte børn/unge At tænke på hvordan vi organiserer SSD kontra de nuværende konsulentteams At vi alle tager ansvar for opgaven At vi kan arbejde tværfagligt – dele vores viden og erfaringer At vi kan dele vores bekymring (uden at have samtykke evt.) Barnet skal ses i sin kontekst Bedre muligheder for at bringe sagen videre til andre

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • •

professionelle omkring barnet (bedre og hurtigere overlevering) Bedre samarbejde både tværfagligt og med forældre Behov for fælles sprog på tværs af sektorer og faglighed – begrebsaf klaring Berette om brugen af netværksmøder/opstartsmøder mv. Beskrive signaler Bevidsthed omkring drøftelse af sager har betydning for kvaliteten af den ydede indsats Bidrage med faglig vinkel (helhedssynet) Blive bevidst om ens eget ansvar for videreformidling af den viden, man har Bringe fagligheden i spil i samarbejde med forældrene Bringe tilpas mængde forstyrrelse ind i dagligdagen – så det rettes ind efter barnets behov Brug både forældres og andre fagpersoners viden og sæt den i spil Bruge helhedstænkning ved familien, frem for symptombehandling Bruge hinanden til at udveksle erfaringer, give råd og vejledning Bruge ressourcer på fælles faglig forståelse Børnesamtaler/familiesamtaler/netværk Børnetandplejen i underretning De enkelte fagpersoner bidrager med hver deres viden og faglighed i forhold til foranstaltningen/tiltagene Dele fagligheder og erfaringer Dele sin viden og erfaring Dele viden mellem faggrupper – respekt gensidigt Den gode kontakt Den gode samtale er allerede en del af foranstaltningen Der hvor inddragelsen sker åbner der op for samarbejde Det kræver meget tid at få det op at stå Det sker i det tværfaglige samarbejde gennem italesættelsen af sin egen faglige tilgang til problemet/udfordringen Dialog – alle faggrupper som er tæt på børnene Dialog og tværfaglige møder, så vidt muligt i samarbejde med forældre DUBU Efteruddannelse En fælles faglig model En fælles teoretisk tilgang eller model En overordnet ramme – hvad er ”barnets bedste” i min kommune? Vi bør sætte os i tværfaglige teams og lave brainstorm ud fra de forskellige fagligheder, og herfra træffe en beslutning, så vi har en fælles platform at forstå ud fra, og dele det med forældrene/barnet En tværfaglig model med monofaglighed Enig med Karin Kildedal i, at ordet inddragelse er misvisende Enighed om at vi skal tidligere ind Et teoretisk ajourført grundlag Etablering af faglige netværk Evt. den systemiske tilgang – gerne med en fælles grundviden/forståelse Evt. holde fast i de tværfaglige møder, også selvom der ikke er konkrete sager. Faglig forståelse af at en underretning er en hjælp til – ikke en trussel for – familier Faglig sparring + feedback til hinanden på tværs Faglig stolthed Faglige drøftelser på tværs Faglige netværk omkring familier Faglighed i forhold til familiens behov


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Faglighed jf. Karin Kildedals ”model om vidensformer” Familiesamarbejde Fastholdelse af viden/medarbejdere Flere tværfaglige møde Fokus på barnet og barnets tarv – det er vores opgave som fagpersoner at holde fast i dette Fokus på egen faglige viden og udfolde den Fokus på ressourcer Forankring af fælles model i hele organisationen Forklare systemerne (skoler m.v.) hvordan vores system virker Forskellige fagligheder skal udveksles, så vi får forskellighedens perspektiver på et barn/en ung i problemer Fortsætte med at arbejde med familien som helhed, eksempelvis gode samtaler med forældrene Fortsætte med det gode tværfaglige samarbejde, som vi gør i forvejen Forum for dialog: Hvis det skal ske, skal der være et forum, hvor det kan ske Fra tavs viden til tilgængelig viden Fæles sprog/referencerame Fælles ansvar – struktureret Fælles børnesyn Fælles fagligt grundlag: Samme ord, samme forståelse, social analyse (5 kvarter) – struktureret metode. Fælles grundholdning til samarbejde – hvilken grundtanke har vi? Hvad er opgaven? Fælles handlingsmodel forkorter ventetid og hindrer usikkerhed Fælles kendskab til ny lovgivning Fælles konferencer og dialogmøder med alle relevante parter: Statsforvaltningen, PPR, dagtilbud, forældre, evt. aflastning, sundhedssektor, socialforvaltning, netværkspersoner, jobcenter Fælles model – referenceramme Fælles sprog Fælles viden – hvordan sikres det? Behov for lokal beslutning om fælles model (ICS) oppefra Fælles vidensgrundlag/holdning/mål Gennem fagligt koordineret arbejde, hvor prioritering af indsatsen matcher familiens behov Gennemgående tovholdere og hvem tager ansvar for hvad? Giver bedre mulighed for samarbejde om løsning Godt at man ikke længere skal prøve alt, før man kan ”give videre” Grundide om hvordan vi tackler og taler om problematikken Gøre tavs viden til tilgængelig viden Hele tiden søge at medinddrage forældrene. Det er nemmere at samtale med forældrene, når sagen er sparret med andre faggrupper Helheden for barnet Helhedssyn – én skal sætte sig for bordenden (indkalder/ sørger for dagsorden, fastholder/opfølger) Helhedssyn sikres af tværfaglighed / samarbejde Husk altid at forsøge at inddrage forældre Husk at bestemmelsen er til brug for undtagelser, som er blevet til hovedreglen Husk at de fleste forældre vil deres børns bedste Hvad er det nye? Hvordan får vi et fælles sprog? Hvad er det vi gør og hvorfor gør vi det? Hvad er det vi skal; er det en anmeldelse eller er det andre tiltag? Hvem har ansvaret for hvad? Hvem styrer møderne, og hvem tæller sagsoplysninger, der

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

udveksles? Hver faggruppe leverer en viden med respekt for andre faggruppers viden Hvordan får vi lavet nogle brugbare modeller samt tværfaglige grupper/samarbejde? Høj bevidsthed om formålet med de forskellige møder – konsultativt rådgivende eller besluttende? Høj bevidsthed om hinandens faglighed og respekt for hinandens faglighed Højere samarbejde og inddragelse af familier I det tværfaglige arbejde I dialog med familien I en dialog mellem familien og alle relevante faggrupper Ikke give slip på et barn, selvom det er givet videre Inddrage andre samarbejdspartnere så tidligt som muligt Inddragelse af barnet Inddragelse af forældre som ligeværdige samarbejdspartnere Inddragelse af forældre tidligt som aktør og medspiller Interpersonel viden Invitere dem vi ikke kender ind i fællesskabet Invitere til at frontmedarbejderne bliver en del af forvaltningens handleplan Invitere til faglig sparring med andre faggrupper, som er impliceret i barnets sag Italesætte vores viden Kende hinandens fagområder – tage hinanden med på råd Kommunalpolitikere/ ledere bør prioritere området Kompetenceudvikling på tværs af fagområder Konsekvenserne af, at implementering tager tid Kontekstaf klaring – se ting tidligt – helhedssyn Koordinere handleplan med alle aktører Kulturforandring, respekt for andres faggrupper Kundskabsbaseret viden Kunne stå til rådighed i det tværfaglige samarbejde Køreplan for lovgivningen Lade oplysninger glide på tværs Lave nogle gode modeller på kommunalt plan – og på individplan Lave systemer, så man mødes omkring disse ting Ledelsesansvar at give plads til at medarbejdere går på tværs Ledelsesopgave at legitimere og autorisere medarbejderne til at kunne agere, opgaven skal forankres i ledelsen Lederne skal tage ansvar for at medarbejdere i højere grad går på tværs for at supplere hinanden Lille problem stor indsats Lyt og vær nysgerrig. Kommunikation i stedet for papirarbejde Man skal kende strukturen – hvor går man hen og til hvem? Meget vigtigt, at alle faglige personer kommer i spil Mere fokus på etisk at få forældrene inddraget Metodebevidsthed Mono- og tværfaglige drøftelser Mulighed for at bringe viden i spil i det tværfaglige samarbejde Målet er en høj faglighed + ekstra dømmekraft hos involverede faggrupper Nedbryde hierarkiet - det faglige hierarki Nedskæringsstop! Netværksmøder, anerkende tilgang til hinanden, snakke sammen tværfagligt Normalitetsbegreberne – og faglighederne omkring det specielle/særlige – kræver af klaring


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Hvordan kan vi bedst bringe vores faglige viden og erfaring i spil til barnets bedste? (fortsat) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Nytænkning! Mindre regler Omsæt tavs viden til fælles viden Opdateret faglig viden - evidensbaseret Opnå bredere forståelse for barnets situation uden at placere skyld Organisationen skal understøtte Personalet skal kende nogle organiserede rammer - hvad skal jeg gøre? Praksismodel tilrettelagt med netværksmøder med forældrene med barnet i fokus Pædagogisk læreplan/elevplaner/sundhedsprofiler Reagere på det vi ser uden at være bange for, om man tager fejl Refleksion i egen faggruppe - eks. speciel analyse Refleksion over egen praksis Regelmæssigt møde mellem de forskellige instanser Relationer - blandt professionelle - for at få et innovativt indhold Respekt for fagligheder og muligheder Respekt for familiens integritet Risiko: Man kan gøre meget uden forældrene, men ikke nødvendigvis godt at lade være Se helhedsperspektiv omkring barnet Se på ressourcerne hos barnet – herunder tænke resiliens Sikre at bekymringen konkretiseres – gerne med eksempler og beskrivelse af konkrete signaler Sikre forældresamarbejdet. Skabe forudsigelige rammer/skabelon Skabe netværk omkring barnet Snakke åbent med de fagpersoner, der har med et barn at gøre Som fagpersoner at kunne rumme barnets vilkår (livsvilkår) ud fra et handleperspektiv og ikke empatien SSP-møder: Fokus på et helhedsoverblik i forhold til den enkelte unge Stille sin viden til rådighed og være opmærksom på, at familien er ekspert på familien, men også vigtigt at familien bruger egne ressourcer og viden til at løse problemerne Struktureret tværfagligt samarbejde Styrker fagligheder - netværk blandet fagligheder. Større krav til egen faglighed. Kundskabsbaseret viden. Større tværfaglighed giver bedre udnyttelse af de fælles ressourcer omkring barnet Sundhedsplejerskerne skal gøre os tydelige og synlige som samarbejdspartnere i tværfaglige grupper Supervision Systemiske metoder Sørge for at viden overleveres ved kommuneskift Tilpasse konceptet til lokalmiljøet Tværfaglige møder på skolen: skole, socialrådgiver, dagpleje, PPR, sundhedspleje, tovholder Tværfaglige teams – rammer for det tværfaglige arbejde Udbrede kendskab til lovgivningen på alle niveauer Udbredelse af kendskabet til bestemmelserne Udgangspunkt i familiens historie Udnytte de nuværende ressourcer Udvikle fælles begreber i forskellige faggrupper Undersøgelse og indsats går hånd i hånd Ved at anerkende de forskellige fagligheder på lige vilkår Ved at arbejde med en fælles bevidsthed om ansvar og opgaver Ved at bringe de forskellige fagligheder sammen i spil for at komme ”hele vejen” rundt om barnets situation Ved at hver enkelt er klar og villig til at starte kæden:Nogen må gøre noget. Nogen kan være mig

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Ved at kunne begrunde og italesætte viden Ved at optræde som konsulenter for hinanden (vidensdeling) til gavn for barnet Ved at vælge en fælles reference at se barnet ud fra Ved først og fremmest at samarbejde med forældrene Vi er fælles om løsningen – ikke så meget konkurrence Vi erkender, at relationer er vigtige Vi lærer at se tegn på, at der skal gøres noget Vi må sige ting der har betydning Vi skal reflektere over vores faglighed via tværfaglige diskussioner vedr. det enkelte barn. Vi ved, at der er nogen, der tager sig af forældre osv., og vi kan koncentrere os om børnene Viden og indsigt i forskellige socialfaglige arbejdsgange Viden ud til forældrene! Vidensdeling omkring hvad vi underretter om Videreuddannelse Vigtig at have viden om de andre fagområder, så man ved hvad og hvor man skal gå hen Vilje til faglig åbenhed Vores faglighed som en del af den samlede faglighed – og forældrene opfattelse, når dette er muligt Vægt på det tværfaglige samarbejde som en måde at komme hele vejen rundt om barnet Vær professionel i samarbejdet med forældrene. Være bevidst om sin egen referenceramme og analysemodel Være klar på målet/hvad vil vi opnå? Være åben for inddragelse og andres viden (videndeling) Ydmyghed, kendskab og respekt for hinandens faglighed og viden Øget faglig bevidsthed – mere bevidst om ens egen faglighed – hvad kan jeg bidrage med? Og hvad kan jeg få med hjem herfra? Øget ligeværd


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Hvordan tænker vi, at lovændringerne bedst implementeres i praksis? • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

”Børns Vilkår” – bisiddertjeneste § 115 – ala den mødeopbygning – vil det give mening? § 49a må absolut være undtagelsen og absolut ikke reglen Ad hoc-indkaldelser (ikke fast månedligt møde) Afdække hvad vi faktisk ved! Af klaring af fælles grundlag Alle skal have samme viden – om barnets reform Alle skal informeres, f.eks. en lille folder til alle i kommunen, der arbejder med børn og unge Anerkendelse fra kommunalbestyrelsen af det tidsbehov, tværfagligheden kræver Ansvar for og tillid til, at sagsbehandlingen fungerer optimalt, både internt pædagogisk og eksternt i familiecentrene Arbejde med at skabe modeller med udgangspunkt i hvad der virker At 12-årige får klageadgang – hvordan bliver man opmærksom på det? At alt socialt arbejde foregår i nærmiljøet via tværfaglige teams At der ledelsesmæssigt laves strategi for overlevering af viden (ansvar) At faggrupper er fysisk tæt på hinanden At få implementeret det gode liv for alle børnene. At lovændringerne drøftes på distriktteams At lovændringerne drøftes på teammøder i de forskellige faglige fora, og der inviteres medarbejder fra socialforvaltningen til at vende eksempler, så det bliver tydeligt ift. børnehaven, dagplejen, etc. At man kommunalt tager stilling til, hvordan vi ensartet løfter/løser opgaven, f.eks. trivselsforum, fælles forum på småbørnsområder At personkredsen i den tværfaglige gruppe er tilgængelig for forældrene, f.eks. én gang hver anden måned At politikerne vil se tingene på den lange bane – det lange års perspektiv At sikre at alle kender til ændringerne At turde spørge når man tror det går skævt At vejledningen bliver tilgængelig for alle fagpersoner og forefindes når loven træder i kraft At vi får et mere ens syn på forebyggelse At vi samarbejder med andre faggrupper og derved har kendskab til, hvad vi hver især laver Barnets bedste: At tage barnet alvorligt. Dog et kompliceret felt Barnets Reform indtænkes i forretningsorden for de lokale tværfaglige fora (§ 49) Beskrivelse af hvordan tværgående rådgivning skal håndtere underretninger – fast procedure som alle kender Bestyrelser i institutioner skal informeres Blande faggrupperne ved temadage, osv. på alle niveauer Bliver klædt på til at vurdere antagelse/bekymring som pædagog/lærer/klubmedarbejder mm Brobygning mellem forvaltninger Bruge tid i det tværfaglige arbejde til at sætte rammen om arbejdet: Hvad er vores udgangspunkt? F.eks. bruge BU- og socialforvaltningen forskellige modeller Budgettér så rummeligt, at der kan sættes ind som forebyggelse Børn kan klage fra 12 år – bedre vilkår for dem, så de bliver hørt Børnesamtaler Både lærere og pædagoger uddannes til AKT-arbejde De tværfaglige teams praktiserer efter ny lovgivning Definere en tovholder på det tværfaglige samarbejde og til

• • • • • •

• • • •

• • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

famlien: En central person for familien Den enkelte skal gøre op med sig selv: ”Hvad er den gode grund til at være med i dette netværk?” Den, der ser problemet, er tovholder for mødeindkaldelse Der kommer meget, som Børn- og ungeudvalgene skal forholde sig til på en ny måde Der skal udformes en fastlagt praksis såvel ovenfra i systemet men også nedenfra i systemet Det er vigtigt at skabe en struktur, der sikrer, at samtykke indhentes, når det overhovedet er muligt Det er ærgerligt, at reformen træder i kraft på et tidspunkt, hvor alle kommuner skal spare. Det kan betyde, at de gode intentioner med loven ikke kan opfyldes, fordi det vil blive misbrugt til besparelser Det handler mest om penge Det indledende møde giver mulighed for sparring/af klaring inden der skrives noget ned (notatpligt) Det skal give mening i praksis Det tværfaglige samarbejde skal bygges op (det kommer ikke af sig selv), og hver enkelt medarbejder skal være nysgerrig på andres fagligheder – og der skal være enighed om hvad opgaven går ud på Dialogmøder på tværs med udgangspunkt i cases Dilemmaspil i rammer som i dag Diskussioner i tværfaglige grupper DUBU Eksempler på hvordan den nye lovgivning har været brugt uden flere ressourcer E-learning: En god ide – men fagligt optimeres En konference som i dag er en god ide i forhold til ny viden, videnudveksling m.v. Etablere fælles forståelse af barnet vha. fælles vidensgrundlag, også i forhold til forældre: Vi er mange faggrupper men én stemme. Det sikrer også mod at forældre kan splitte den tværfaglige gruppe vha. alliancer Etablere tværfaglige teams med ad hoc-medlemmer, f.eks. pædiatrisk afd., og med fast deltagelse af f.eks. Familierådgiver. Evaluering Evt. arbejde i teams Faglig ledelse kommer i spil Faglige netværk Faste møde aftaler Faste tværfaglige fora Flere møder mellem forskellige faggrupper – ikke med sagsfokus – men for at lære hinanden at kende Fokus og styrkelse af det normale Forenkling af skriftlige indstillingssystemer Forholde os til tidlig indsats – koster tid og penge Formidling af lovstof og vejledning Forventningsafstemninger Forældre skal orienteres om lovændringen Fra politiet: Indberetninger af unge under 18 år Fælles forståelse af rettigheder Fælles oplæg omkring ændringen for alle faggrupper Fælles orienteringsmøde for alle medarbejdere i Børn og Unge Fælles referenceramme / handlevejledninger på tværs af fagligheder Få Servicestyrelsen ud i kommunerne og fortælle om Barnets Reform Gensidig respekt for faglige kompetencer Giv tid!! God ide med cafémøder Godt at bruge en model som udgangspunkt, men så skal


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

• • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

der være enighed sådan, at hele kommunen bruger den samme Grundig undervisning (i lovgivningen, tidligere tegn på omsorgssvigt, forældresamarbejde)/ information af personer der er tættest på børnene i hverdag (lærere, pædagoger, dagplejemødre mm) Gøre sig selv ansvarlig for at der bliver handlet Handlevejledningerne i kommunerne opdateres med den nye lov Have øje på børnene i alle faggrupper Have/skabe tillid og respekt for hinandens faglighed Hjemmesidebrug til personale Hjemmesider fra de enkelte tilbud Holde gryden i kog. Tid til proces prioriteres Hvad vil det sige at tage barnets perspektiv? Hvem har kompetencer til at indkalde til møde? Har alle indkaldte pligt til at møde? Hver deltager i det tværfaglige samarbejde byder in med sin faglighed i den model, der er valgt. Psykolog som psykolog, pædagog som pædagog osv., men man skal have viden om hinandens tankemåder Hver enkelt institution skal definere, hvordan reglerne implementeres – det skal skrives ned Hvilken betydning har lovgivningen i praksis? Hvis direktøren/direktørerne sætter det på dagsordenen skaber det værdi Hvordan får vi lavet tværfagligt samarbejde? Hvordan sikrer vi det? Hvordan sætter vi barnet i centrum – og får tilrettelagt en organisation, der tilgodeser dette? Det kan betyde, at vi må arbejde meget anderledes end i dag. I flere kommuner kommer penge fra regeringen til implementering af Barnets Reform slet ikke ud i Børne/Familieafdeling Information til de professionelle om lovændringerne Informationsmøder Intentionerne er gode, men nedskæringerne bremser Interne samarbejdsmøder, tværfaglige rådgivere, fagtilbudskonsulenter, skolekonsulenter, sundhedsplejen, SFC Kendskab til selve loven ud i yderste led Kendt fælles målsætning Klager har opsættende virkning Kommunal startkonference – national inspiration – kommunal beslutning Kommunerne/KL skal have strategier for implementeringer Kompetenceudvikling i kommunen → fælles fodslag (udvikling af samarbejdsmodel) Konkretisere situation vedr. bekymringer Konsensus mellem intentioner og økonomi Koordinere socialforvaltningens handleplaner med skolens/daginstitutionens Krav om klarhed ift. ejerskab af § 49a – hvem skal dokumentere at ”mødet er brugt”, at forældresamtykke har været forsøgt, at betingelserne for at anvende § 49a er opfyldt? Implementeringssucces kræver klarhed i fortolkning på så centralt et spørgsmål. Kræver politisk og ledelsesmæssig opbakning – stil forventninger til ledelsen Kurser i den svære samtale til lærere og pædagoger Ledelse uden ”plejer” Ledelsen i kommunerne skal tage opgaven alvorligt (evt. afsætte midler), samt se, at der kan gøres en forskel Ledelsen skal give lov og plads til nye måder at arbejde sammen på! Ledelsen skal tage ansvar for, at alle berørte fagpersoner

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

orienteres om lovændringen/ mulighederne fremover Ledelsesmæssig fokus Ledelsesmæssigt fælles ansvar Lokal dialog Lokale diskussioner: Hvordan bruger vi det her hos os? Løbende opfølgning med information Man kan i særlige situationer, f.eks. ved sigtelser, lave en ”§ 50-light” m.h.t. iværksættelse af foranstaltning – for at undgå at en foranstaltning ikke kan iværksættes Mere fokus på forebyggelse – ikke først handle når det er slut Mere systematik omkring netværksmøder – forud for underretning Minus fokus på den sociale arv Minus stigmatisering Muligheder for at få tættere samarbejde med dagtilbud og skole Ny mulighed for at samarbejde på tværs Ny underretningsguide med skabelon Nye samarbejdsformer Nye styringsformer Nysgerrighed på hinandens faglighed / respekt / tidlig Nødvendig viden til rådighed OBS på at det tager tid at implementere nye regler til hele systemet OBS! Intentionen bag: Er § 49a en ny mulighed for at lave RPL §115 i en ny målgruppe (for at sikre trivsel) eller er det en mulighed for at handle uden samtykke? Det kan blive noget misk-mask. Er KL, styrelsen og ministeriet enige? Opbygge tværfaglige netværk Opbygning af relationer for at nedbryde barrierer Opfølgning Opmærksomhed om bureaukrati og administration Orientering om de nye muligheder, herunder videregivelse og tilbagemelding Pengepuljer til kompetenceudvikling på tværs Pjecer, der udleveres ved interne oplæg Plads til at tænke højt, stille spørgsmål og diskutere lovændringen PPR-arbejdet relateres mere til familien (frem for kun til barnet) Problem at kommunal tandpleje ikke er omfattet af § 49a Procedurebeskrivelse for implementeringsfasen Præsentation af egenudviklet pjece om underretningspligt + servicestyrelsens pjece + e-læringsforløb Regelmæssige SSD-møder i distriktet, så de fagpersoner, der kan agere, er til stede og har kendskab til området Relationerne betyder meget for møderne Retænkning af eksisterende tværfaglige teams Samtlige kommuners faggrupper informeres om ny lovgivning Samtykkeerklæringen skal have en relevant ramme Sikre at samtykke fra forældre er forsøgt indhentet inden udveksling Sikre forældresamarbejdet. Lære at møde forældrene med respekt og empati i skolen og dagtilbud og i hele systemet Skab en fælles bevidsthed i kommunen om hvad ændringen af lovgivningen betyder i praksis (forebyggende snak, hvem skal efterspørge, skærpet underretning) Skabe rammerne for at viden om ændringerne videregives til alle faggrupper Skriftlig dokumentation for aftalerne med forældrene Skriftlig formidling Skæring/Udtynding af de meget omfangsrige vejledninger Snak værdier og tilgang


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Hvordan tænker vi, at lovændringerne bedst implementeres i praksis? (fortsat) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Socialrådgiver på skoler samt på daginstitutionerne SSD-møderne bør prioriteres højt Status på egen indsats i kommunen Struktur og organisering Større kendskab til forskellige faggruppers handlingsmuligheder Sundhed Systemisk tilgang til bekymringer – fælles model for drøftelse i det tværfaglige forum Sæt fokus på de gravide Tage ansvar i ledelsen for at kommunikere lovændringen ud Temadag om barnets reform gennemført af Ankestyrelsen/ Servicestyrelsen Teoretisk fælles viden Tid til forebyggende arbejde Tilføre større viden om sociale forhold – sammenhænge på læreruddannelsen Tilføre undervisning i lovgivning og tværfagligt samarbejde på lærer- og pædagoguddannelsen Tovholder på implementering Turde være åben/nysgerrig i forhold til andre fagprofessioner Tværfaglig dialog Tværfaglighed – socialrådgiveren inddrages helt fra 0-6-års-området Tydeliggøre hensigten med lovgivningen Tænke § 49a ind i nuværende organisation Udbrede viden om intentionerne omkring det til yderste led Udbygning af det tværfaglige samarbejde. Uddannelse af nøglepersoner Udveksle erfaringer kommunerne imellem Udvikle forældresamarbejdet Udviklingsarbejde med implementering i de enkelte kommuner. Evt. med e-learning. Undervisning fra teori til praksis Ved tvangsanbringelser skal der være en uvildig advokat og ikke en advokat, der tjener penge på at køre sagen Vi (sundhedsplejerskerne) skal gøre os synlige og tilgængelige for vores tværfaglige samarbejdspartnere Vi skal have ansigter på hinanden, vi skal have netværk Viden skal bredes bredt ud i kommunerne Videregive viden om Barnets Reform til samarbejdspartnere er også et ledelsesansvar Vigtigt at barnet ikke ansvarliggøres Vigtigt at ledelsen bakker op om personalets indsats – kræver at ledelsen er klædt på med viden og reglerne Vigtigt at undgå berøringsangst med forældre i forbindelse med undersøgelser og beslutninger Vigtigt at være skarp på hvad loven siger Vigtigt med brobygning tværfagligt Vigtigt med klare procedurer – Hvordan gør vi? – Hvor går vi hen? Vigtigt med proceskonsulentkompetencer i det tværfaglige team, som kan styre dialog efter den valgte model Vilje til ligeværdigt samarbejde Vær nysgerrig på hinandens faglighed Være OBS på organisatoriske barrierer Ændring af organisationer kultur Ønske om bedre e-læringsforløb: Gerne sværere dilemmaer (og mere virkelige), case med dagplejere Øve sig i dagligt at tænke tværfagligt


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Øvrige noter • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • •

Drøftelse af muligheder for at gøre det lettere for familier selv at bede om hjælp Hjælpen skal gives når den behøves/ønskes af familien Ofte alt for sent hjælp nemmer at hjælpe tidligt Vi er langt på vej i Faaborg-Midtfyn – her arbejder vi med organisationsopbygning, lokalmøder, samarbejdsaftaler og aftaler på tværs af fagsekretariater Frist for behandlingstid efter modtagelse af underretning? Reformen betyder ikke at vi nu bare kan tale om alt Hvordan sikres en sammenhængende/koordineret indsats efter tilbagemelding om hvorvidt der igangsættes en undersøgelse som følge af en underretning? Godt at være OBS på, at tidlig indsats ikke kun gælder fra 0-6 år, men også andre problemstillinger Barnet er nu ikke forældrenes ansvar alene Det er ikke nogen gevinst, at man kan udveksle oplysninger uden samtykke, for i de fleste tilfælde handler det jo netop om barnets tilknytning til familien. Man har jo altid kunnet underrette uden samtykke i tilfælde af vold og overgreb Rammerne for det tværfaglige samarbejde skal være til stede Bedre tværfaglig indsats Tidlig og massiv indsats! Arbejdsro Tillid til fagligheden Flere penge Lovgivningen på skole- og socialområde skal hænge sammen Harmonisering mellem Barnets Reform og Ankestyrelsen Skal man informere forældrene om et tværgående møde (notatpligt)? Kan den nye lovgivning også bruges i forbindelse med jævnlige møder f.eks. i skoleregi mellem psykolog, socialrådgiver og lærer? Skal man forsøge at opnå samtykke først? Hvis ikke, hvornår så? Bekymring om etiske og moralske aspekter Kan være svært at implementere ny lovgivning samtidig med strukturændringerne, nedskæringer og lignende.


TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR

Mine egne noter

TIDLIG INDSATS | FÆLLES DIALOG | ALLES ANSVAR  

Konference om lovændringer vedr. udveksling af følsomme oplysninger og underretninger blev afholdt med stor succes i København, Århus og Nyb...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you