Page 1

2

nummer april 2018

Fagbladet CO-Søfart

Metal Maritime på medsejlads og skibsbesøg > 12 - 14

Blad for Centralorganisationen Søfart og Metal Maritime


Centralorganisationen Søfart Metal Maritime • FOA Søfart • Dansk El-Forbund • Serviceforbundet • Centralforeningen for Stampersonel • Metal Vest

Danmarks største maritime faglige organisation Kontortid: Mandag-torsdag 9-16 Fredag 9-15 Tlf. tid: Mandag-torsdag 9-15 Fredag 10-15

CO-Søfart Mose Alle 13 2610 Rødovre Danmark

tlf. 36 36 55 85 mail: cosea@co-sea.dk www.co-sea.dk

Indhold

Dialog med Norden om navigatør-OK

4

Status Metal Maritime overenskomster

5

Opsigelsesvarsel, godtgørelse og efterløn

7

8-9

Siden sidst: Aktiviteter i faglig afdeling

Tynd bemandingsfastsættelse på el-færge 10-11

På medsejlads hos DFDS og Esvagt 12-13

Ansvarshavende redaktør Ole Philipsen, formand CO-Søfart mail: op@co-sea.dk Redaktion John Ibsen, sekretariatschef Christian H. Petersen, faglig sekretær Kirsten Østergaard, faglig konsulent Jesper S. Holmgren, faglig konsulent Redigering og layout Hanne Hansen, kommunikationskonsulent Tryk Specialtrykkeriet Arco Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 1. juni eller efter aftale. Materiale til Fagbladet CO-Søfart sendes til Hanne Hansen, hh@co-sea.dk Næste nummer udkommer 29. juni og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk Forsidebillede Esvagt besætningsskifte i Nordsøen. Foto: Barno Jensen, Metal Maritime Oplag 2.670

ISSN 2245-7968 trykt udgave ISSN 2245-7976 online udgave

Medlemsmøder hos BornholmerFærgen 14

Omrokeringer på kontoret 15

Hvad er det rederne vil have? 16-17

DIS Offshore med dansk arbejdskraft 18-19

Vis mig din søfartsbog 20-21

Anmeldelse af "Søsiden" 22

Korsør kalder til maritimt folkemøde 24

Ferie og lukkedage

kontoret Metal Maritime & CO-Søfart Kontoret er lukket: Tirsdag 1. maj - Arbejdernes Internationale Kampdag Fredag 11. maj - dagen efter Kr. himmelfartsdag Tirsdag 5. juni - Grundlovsdag

Ferie: Hanne Hansen 31/5 - 3/6


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

3

Fremtiden kommer, om vi vil det eller ej Af Ole Philipsen, formand Metal Maritime og CO-Søfart

Leder Søfartserhvervet i både Danmark og den øvrige verden står overfor mange forandringer i de kommende år. Søfarten bevæger sig stadig hurtigere ud af den analoge tidsalder og ind i den digitale. Det betyder, at der vil være et stadigt stigende behov for at gentænke de ud­ dannelser, som søfarende til fremtidens søfart skal have. Det betyder også, at de nuværende søfarende skal begynde at forberede sig på, at der vil ske forandringer i det daglige arbejde om bord i de kommende år. Automationen har været det store slagnummer i søfartsmedierne i det seneste år. Her har især Rolls Royce’s udmeldinger været de store medie­ baskere om ubemandede skibe, nærmest i overmorgen. Langsom men sikker udvikling Rederier som A.P. Møller har meldt en mere afbalanceret og langsigtet forventning ud om, hvordan de ser automationen vil forme sig i søfarten. Her har udmeldingen bl.a. været, at de ikke tror på ubemandede skibe på verdenshavene inden for de næste 20-25 år, men at der i stedet vil ske en stadig stigende automation, som på sigt vil

medføre andre stillingsfunktioner og opgaver for de søfarende om bord. Rederiet er samtidig ærlig om, at dette også sikkert vil medføre mindre besætninger om bord, men afskaffe besætningen vil det ikke. I den nære færgefart kan udviklin­ gen ramme os meget hurtigere. Behov for åben og fordomsfri dialog for at være i front At al snak om automation er skræm­ mende for søfarende er naturlig - og mange, især de unge, kan blive bekym­ rede for, om der er job til dem på sigt. De lidt ældre, som udgør den væsentlige del af de søfarende i dagens skibe, kan tage det lidt mere roligt, det holder nok deres tid ud. Men der kan ikke være tvivl om, at det er vigtigt, at erhvervets parter allerede nu sætter sig ned og tænker sig alvorligt om – i fællesskab. Der er brug for en fordomsfri og åben dialog om fremtidens sømand anno 2030. Der er brug for en afklaring af behov for kompetencer og uddannelser. Er den fremtidige skibsassistent en krydsning af matros + maskinarbejder + automationstekniker? Er fremtidens navigatør en krydsning af navigatør + IT udvikler? Og maskinmestrene, bliver det en krydsning af maskinmester og IT-ingeniør? Eller er det en enhedssøfarende, som kan lidt af det hele, der vil være det ideelle for at ny teknologi og arbejdskraft går op i en højere enhed med topoptimeret drift for øje. Den maritime nation, som først kom­ mer i gang med at forudse fremtidens

behov og får indrettet sine uddannelser derefter, kommer til at stå stærkt, når fremtidens søfart indhenter os. De, som bare fortsætter ad vante spor, bliver på sigt taberne. Fremtidens skibe kommer ikke på én gang, men langsomt snigende. I en lang årrække vil den traditionelle, analoge skibsfart leve side om side med den digitaliserede. Men spørgsmålet er, om man vil satse på at sejle i eliteserien fra begyndelse eller i 2. division så længe som muligt. Vi skal i gang med at tænke nyt Fremtidens automatiserede søfart vil helt sikkert skabe en masse debat. Mange nuværende søfarende vil argumentere med alle de gode grunde til, at det aldrig bliver til noget og henvise til regler og bestemmelser, samt ikke mindst erfaringer fra gamle dage. Men når først en udvikling tager fart, så stopper ”vi plejer”, og henvisninger til regler osv. kan i bedste fald kun forsinke udviklingen lidt, men stoppe den kan det ikke. Spørg havnearbejderne, som heller ikke troede på, at den automatiske containerterminal kunne lade sig gøre bl.a. pga. regler og bestemmelser. Så om vi kan lide det eller ej, skal vi i gang med at tænke nyt og forberede os på søfart anno 2030 allerede nu, så de danske søfarende er uddannelsesmæssigt og mentalt klar. Gør vi det ikke, bliver vi sejlet agterud, når kampen om fremtidens arbejdsplad­ ser i de digitaliserede og automatiserede skibe begynder. n


4

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Faglige sager & noter Hovedoverenskomsten for navigatører er med opskrivningen af fridøgnsoptjeningen fra 0,68 til 0,802 blevet en 1:1-aftale.Metal Maritime er med afsæt i en medlemssag for en navigatør i konstruktiv dialog med rederiet Norden om implementering af overenskomstens indhold. Foto: Norden

Dialog med Norden om

navigatør-OK og medlemssag Af Jesper S. Holmgren, faglig konsulent i Metal Maritime

Faglig afdeling i Metal Maritime har haft en positiv og uformel snak med DS Norden. Vi har en god dialog angående den nye hovedoverenskomst for naviga­ tørerne, som trådte i kraft 1. april 2017. Metal Maritime overenskomstdæk­ ker og har forhandlingsretten for alle navigatører, som er ansat i et rederi, der er medlem af Danske Rederier (fhv. Danmarks Rederiforening). Vi er bl.a. i dialog med DS Norden om fridøgnsoptjening, som nu er på 0,802 pr. sejlede dag. (tidligere 0,68), som betyder at hovedoverenskomsten nu er blevet en 1:1 aftale. Derudover er vi i dialog om løn, hvor den samlede lønpakke for hele gruppen, er på 6,5 pct. over de 3 år, som overens­ komstrammen er forhandlet til. Lønnen kan, som det eneste i overenskomsten,

aftales individuelt iht. §2, hvor lønnen kan aftales uden en fast arbejdstid, som ellers fastsat i hovedoverenskomsten på 246 timer månedligt. Medlemssag om fridøgn Vi har også haft dialog om en sag vedr. et af vores navigatørmedlemmer, som havde generelle spørgsmål til hans kontrakt og især til de nye vilkår, som overenskomsten kollektivt går ind og har fastsat. DS Norden er allerede i fuld gang, med at implementere de nye krav til deres lønsystem. Det er vi naturligvis positive over for, og derfor er vi også meget glade for det samarbejde, vi er i gang med. Vores medlem har lidt udestå­ ende iht. fridøgnsoptjeningen, som vi pt. afventer nærmere. Det er Metal Maritime, som har

forhandlet hovedoverenskomsten og dens fravigelsesmuligheder med Danske Rederier, og derfor er vi naturligvis den organisation, der bedst rådgiver alle navigatørerne, som sejler på denne. Vi har desuden den direkte adgang til rederierne, dialogen og er de eneste, der kan påtale brud på overenskomsterne i det fagretslige system. Vi har fuldt kendskab til de aftaler, der ligger bag selve teksten i overenskomsten og vi skal derfor ikke fortolke noget, som andre har lavet. Metal Maritime rådgiver ikke via sociale medier men kun via den direkte kontakt til medlemmerne, hvor vi afkla­ rer kontraktlige og overenskomstmæs­ sige spørgsmål direkte med rederierne og organisationen Danske Rederier.  n

Nyt medlem? - få hjælp til din indmeldelse Virker indmeldelsespapirerne uoverskuelige, eller er det umuligt at finde vej i alle felterne på hjemmesiden, så få hjælp til indmeldelsen. Vi er klar til at hjælpe dig.

zz scan koden zz udfyld formularen zz klik send

og vi kontakter dig hurtigst muligt

eller ring på tlf. 36 36 55 85 Metal Maritime

www.co-sea.dk


Metal Maritimes

STATUS OVERENSKOMSTER

overenskomster ligger på hjemmesiden hos CO-Søfart / Metal Maritime www.co-sea.dk

Færgerederierne - flere opdateringer

Foto: MARTEC

Skoleskibet Danmark:

Langsommelig proces endeligt i mål med ny overenskomst Fornyelserne af vores overenskomster for Skoleskibet Danmark for hhv. kok/ hovmester og skibsassistenter har ved de seneste forhandlingsrunder været ganske besværlige og særdeles langsommelige processer. Det har skyldtes flere forskellige forhold, men den primære årsag er flere udskiftninger af forhandlingspart på arbejdsgiverside. I mange år var det Søfartsstyrelsen, som i samarbejde med den daværende Personalestyrelse, forhandlede overenskomsten for Skoleskibet på arbejdsgiverside. Selvom det ikke altid var lige nemt, så fungerede det nogenlunde stabilt. Forhandlingsretten flyttet Siden forhandlingsretten i 2012 blev flyttet fra Søfartsstyrelsen til det daværende Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, har det derimod knebet gevaldigt med at få fornyet overenskomsterne rettidigt. Herefter blev området flyttet til først Styrelsen for Videregående Uddannelser og senest til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Ud over disse ændringer har man også i de forskellige ministerier og styrelser i perioden haft

stor udskiftning i medarbejderstaben, så vi hele tiden er blevet præsenteret for nye forhandlere, hvoraf flere nok har haft vigtigere prioriteter end Skoleskibet Danmarkh. Af disse årsager er overenskomsterne for Skoleskibet desværre ikke blevet fornyet i samme tempo som på det øvrige arbejdsmarked. Fra Metal Maritimes side har vi ellers prøvet, og der er i perioden sendt ganske mange rykkere fra os til diverse styrelser, men i lang tid uden resultat. Senest har vi dog haft et meget konstruktivt møde med forhandlerne fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvor det endelig lykkedes at få fornyet overenskomsterne til udløb med udgangen af marts 2018, således at vi forhåbentlig senere på året, kan forhandle en fornyelse gældende fra april 2018. Det skal tilføjes, at dette afhænger af forhandlingerne på det statslige område, som i skrivende stund foregår i Forligsinstitutionen. Det er dog også vigtigt at få med, at medarbejderne på Skoleskibet – trods de manglende fornyelser – har været omfattet af de hyrestigninger mv., som man har fået på det øvrige offentlige område i perioden. cp

Hyrebilag for skibsassistenter og skibsmekanikere i Færgerederierne, med gyldighed pr. 1. marts 2018 er udlagt på hjemmesiden. Hyrebilagene blev først færdig så sent i marts måned, at de fleste rederier havde lukket for ændringer til deres lønkørsler ultimo marts. Dette betyder, at de fleste først vil blive reguleret med tilbagevirkende kraft med udgangen af april 2018. Forskellige ”små aftaler” med Færgerederiernes medlemsrederier er også fornyet, det gælder ubefarne skibsassistenter i Scandlines, HH Ferries og Færgen. Alle filer er som nævnt tilgængelige nu på hjemmesiden www.co-sea. dk under sektionen for overenskomster.  køj

Aalborg Havn Fornyelsen af lokalaftalen for bådgruppen ved Aalborg Havn, som blandt andet blev omtalt i sidste nummer af fagbladet, kom endelig på plads og er lagt på hjemmesiden. cp

Cateringofficerer - Danske Rederier Også her kom overenskomsten i sidste ende i hus og er lagt på hjemmesiden.  cp

Cateringofficerer - Fjord Line

Efter at hovedoverenskomsten er fornyet, kan vi nu fortsætte med overenskomsterne med de enkelte rederier. Vi har derfor aftalt møde om fornyelse af overenskomsten for cateringofficerer i Fjord Line i midten af april. cp


6

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Faglige sager & noter

Bland-selv-kontrakt i Svendborg Bugser Vi arbejder i øjeblikket med en sag i Svendborg Bugser A/S, hvor en ubefaren skibsassistent er ansat på en slags ”hjemmelavet” kontrakt, som består af en sammenblanding af elementer fra Bugseroverenskomsten med Rederiforening af 2010 samt elementer fra Basisoverenskomsten med Rederiforening af 2010. I forbindelse hermed kan vi opfordre vores medlemmer i Metal Maritime til at lade os tjekke kontrakten, inden I skriver under.  køj

Penge manglede efter fratrædelse i Maersk Et medlem ansat i Maersk Supply Service, havde ved fratrædelsen, ikke fået udbetalt tilgodehavende fra fritvalgskontoen. Ved henvendelse til Maersk er dette blevet løst og medlemmet har fået sit tilgodehavende efterbetalt.  køj

TR Nyt

Fjord Line Som nævnt i sidste nummer skulle cateringpersonalet på Fjord Lines ’Stavangerfjord’ vælge en ny suppleant for tillidsrepræsentanten. Det blev efterfølgende aftalt, at også tillidsrepræsentant Erling Buus stiller sit mandat til rådighed. Der er nu opsat opstillingsliste til både TR og suppleant på ’Stavangerfjord’. Herudover er der opsat opstillingslister i Fjord Lines’ skibe med henblik på at få valgt talspersoner for navigatørerne hos Fjord Line.  cp

Opsigelse for at gå på efterløn:

Tjek opsigelsesvarsel Af Kirsten Østergaard, faglig konsulent i Metal Maritime & Susanne Holmblad, kasserer i Metals A-kasse

Det kræver nærlæsning af kontraktens afsnit om opsigelsesvarsler i færgerederierne, inden stillingen opsiges for at gå på efterløn. En evt. udbetalt fratrædelsesgodtgørelse kan ende med at blive modregnet i efterlønnen. I flere af færgerederiernes overenskom­ ster er der mulighed for at opsige sin stilling for at gå på efterløn eller pension. Benytter man sig af denne overens­ komstmæssige ret, vil der ofte være en ret til et antal måneders fratrædelses­ godtgørelse. Når man opsiger sin stilling for at gå på f.eks. efterløn skal man opsige stillingen, man bestrider, med ens personlige opsigelsesvarsel, i de fleste tilfælde udgør dette varsel en måned. Så langt så godt ! Vi er i en konkret sag blevet opmærksom på, at A-kasserne så skal modregne fratræ­ delsesgodtgørelsen. Hvis man opsiger sin stilling for at gå på efterløn og der ifølge overenskomst eller anden aftale udbetales en fratrædelsesgodtgørelse, så har den ansatte samme opsigelsesvarsel, som virksomheden har over for medlemmet,

hvis der ikke skal ske modregning i fratrædelsesgodtgørelsen. Dvs. hvis virksomheden opsiger en medarbejder og medarbejderen har et opsigelsesvarsel på 6 måneder og en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneder. Så har medarbejderen samme varsel, hvis medarbejderen selv siger sit job op for at gå på efterløn, ellers vil der ske modregning i fratrædelsesgodtgørelsen. Uddrag Arbejdsløshedsforsikringsloven: Vejledning om udbetaling af dagpenge nr. 10333 af 27. december 2017, bekendtgørelse nr. 1707 ag 26/12 2017 (reglerne er de samme om det er efterløn eller dagpenge) §15 stk. 3 Reglen gælder både, når en virksomhed aftaler fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler. Endvidere er udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er det afgørende, om medlemmet siger op med mindst det varsel, som pågældende havde krav på fra arbejdsgivers side.   n


En hel dag med unikke oplevelser venter medlemmerne. Målet er i år Midtjyllands smukke natur omkring Silkeborg.

TORSDAG 17. maj FÅ LEDIGE PLADSER

TILMELDING senest onsdag 2. maj

Udflugt 2018

SILKEBORGSØERNE med det hele

06.30 Afg. med bus fra København. Morgenbuffet om bord på Molslinjen ca. 08.30 10.45 Aarhus Banegaard, opsamling i bus og videre til Silkeborg

l Sejlads l Frokostbuffet: "Du store verden" l Pakkespil

EKSTRA

12.00 - 17.00 Sejlads på Silkeborgsøerne med turbåden 'Hejren'. Frokostbuffet "Du

kort kig i Hjejlens maskinrum

store verden" med 8 spændende retter fra Ame-

Metal Maritime inviterer medlemmerne med på sejlads på

rika, Asien, Europa og Afrika.

Silkeborgsøerne, hvor der venter luksusfrokost om bord.

En times stop ved foden af Himmelbjerget

Det legendariske pakkespil skal I selvfølgelig heller ikke

- inden den store finale: Pakkespil.

snydes for denne gang. 17.00 Afg. bus fra Silkeborg mod Kbh. Vi arrangerer bustransport ud og hjem fra København og

med Molslinjen. Stop og aflæsning ved

Aarhus. Fra øvrige hjørner af landet refunderer vi billetten

Aarhus Banegaard ca. 18.15.

til offentlig transport til og fra Silkeborg.

Retur i Kbh. ca. 22.00.

Tilmelding på tlf. 36 36 55 85- senest onsdag 2. maj For yderligere detaljer ang. turen se www.co-sea.dk

Maks. 60 deltagere

Først til mølle...


8

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Faglige sager

Siden sidst:

Nyt fra faglig afdeling

& noter

Af John Ibsen, sekretariatschef CO-Søfart & Metal Maritime

Forandringer både internt her hos CO-Søfart og Metal Martime, i erhvervet og for medlemmer har sat sit præg på de seneste måneder. Internt omrokerer vi med ansættelse af en ny medarbejder. For en lang række medlemmer er forandringerne af sejladsen på Bornholm dagligdag, lovmøllen kører stadigt hurtigere med stribevis af forandringer, og nationale ændringer i Norge vil på sigt risikere at skabe uoverskuellige forandringer for søfarende i en hel region. Ny medarbejder Kontoret i Rødovre har været genstand for en større omrokering, da vi skulle finde plads til vores nye medarbejder Janni Wester-Andersen, som skal bistå os i forkontoret. Med hendes bistand, skulle vi gerne kunne frigive mere tid til, at Barno Jensen kan komme på skibsbesøg. Omrokeringerne og Janni Wester-Andersen fortæller vi mere om på side 15. Conference of ten For nogle år siden forsøgte de nordiske lande, om man i regi af Østersø-landenes fagforeninger for søfarende kunne sætte en minimumstandard på overenskom­ ster, da mange lande oplevede et stigende pres fra rederierne, hvor man udskiftede nordiske søfarende med søfarende fra

Østeuropa, der så til gengæld kæmpede indbyrdes om at få de ledige stillinger. Der blev holdt mange fine taler, men frygten for, at en minimumsoverens­ komst i virkeligheden ville blive en maksimumoverenskomst, gjorde at flere lande trak sig fra projektet, der derfor ikke kunne gennemføres. Som beskrevet flere gange på COSøfarts hjemmeside, har Norge´s fag­ foreninger kæmpet en indædt kamp mod udvidelsen af det norske internationale register – NIS, da det vil give rederne en udvidet mulighed for at anvende non-EU-borgere som besætning. Vi har støttet denne kamp fra COSøfart, og da man indkaldte til endnu en konference om problemerne i Østersøen, deltog vi naturligvis. Problemerne er naturligvis de samme, men efter megen debat, er det vores vurdering, at de østeuropæiske forbund fik øjnene op for, at de selv risikerer at blive udskiftet, og at dette var en start på ”the race to the bottom”. Der er nu nedsat et mindre panel, som i første omgang skal komme med forslag til et regelsæt om, hvordan vi i Østersø-

Høringssvar fra CO-Søfart og Metal Maritime om ændringer af sømandsfradraget afstedkom flere kritiske spørgsmål under førstebehandlingen i Folketinget. Vi har på hjemmesiden bragt flere omtaler af sagen.

regionen skal informere hinanden om nye rederier/operatører, og hvad vi gør i forhold til overenskomstdækningen af disse. Jørlunde Vi har nu snart fået strikket programmet sammen, og præsenterer her på modstå­ ende side et uddrag. Det er altid lidt af et puslespil at kombinere et interessant program for alle, men i arbejdsgruppen mener vi faktisk, at vi er sluppet helt hæderligt fra det. At få alle folks kalendere til at gå op, og være ude i så god tid, at foredragshol­ dere og andre ikke er booket, har også været lidt af en udfordring, men til jer der deltager, så mener vi godt, at I kan glæde jer. Molslinjen / Bornholmslinjen Sammen med 3F PSHR har vi holdt møde med rederiet, hvor vi sammen har gennemgået hele overenskomsten fra Færgen´s catering overenskomst, så rederiet kunne gennemskue, hvordan

> fortsætter næste side


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

9

> fortsat fra forrige side den fungerede, og om det eventuelt var en model for Bornholmslinjen. Rederiet har lovet os en mere fyldig tilbagemelding, men vi har ikke i skrivende stund modtaget en sådan. Lovmøllen kører på fuld kraft Ud over de sædvanlige besætningsfast­ sættelser, må man sige at lovmøllen løber stærkere og stærkere. Vi bliver ganske enkelt tæppebombet med høringer om alt muligt mellem himmel og jord. Det er selvfølgelig godt, at vi måske kan få indflydelse, eller i det mindste give vores besyv med. Det har vi for eksempel gjort ved vores svar omkring begrænsningen af sømandsfradraget i forhold til skibe, som ikke er hjem­ mehørende i EU/EFTA og udvidelsen af DIS-registeret. Men bare at gennemlæse høringerne tager tid, og hvis de ikke nærlæses, risikerer vi at overse noget, da der oftere og oftere er (man kunne fristes til at skrive selvfølgelig med alt den udvidelse af lovreglerne) tale om, at man i samme høring rører ved rigtigt mange regler samtidigt. Herudover bliver fristerne til at afgive svarene kortere og kortere. Kort før jule­ ferien oplevede vi f.eks. at få et lovforslag til høring med svarfrist primo januar, hvilket jo bare er en herlig julegave. Lidt mere frustration skal tilføjes. Nogle gange virker det som om, at høringen bare er en formalitet, og uanset hvad vi svarer, bliver der ikke rokket en tøddel. Til gengæld kan vi så notere os, at vores høringssvar hyppigt benyttes af flere oppositionspolitikere i Folketinget som udgangspunkt for deres spørgsmål under lovbehandlingen. Industriens uddannelser Der har været afholdt møde om, hvordan vi kan få vitaliseret skibsmekanikerud­ dannelsen. Et af de væsentlige punkter i forhold til skibsassistenten er, at der ikke ydes støtte fra Søfartsstyrelsen til uddannelsen, og en skibsmekaniker derfor er dyrere for rederne at yde sejltid. Vi vil i den kommende tid arbejde for, at uddannelserne får samme muligheder.  n

23.-25. maj

SEMINAR på Metalskolen i Jørlunde

2018

For bestyrelser og tillidsrepræsentanter/suppleanter fra Metal Maritime Metal Vest FOA Søfart Dansk El-Forbund Maritim afdeling Serviceforbundet Faglig Puls Centralforeningen for Stampersonel

Udpluk fra programmet

Seminaret indledes med frokost kl. 12.00, onsdag 23. maj De tre dage byder sædvanen tro på et varieret program med tid og plads også til erfaringsudveksling og socialt samvær. Uddrag af programmet: zz Uddannelse og rekruttering v/ Anne W. Trolle, direktør i Danske Rederier zz Søfarten i Folketinget v/ Henning Hyllested, medlem af Folketinget (EL) zz Stress v/ Lars Aakerlund, speciallæge i psykiatri, dr.med. zz ITF - det internationale arbejde zz Overenskomster - tydning og fortolkning zz MINI-Shop med deltagelse af MARTEC, AMU, PFA Pension, forsikringsselskaber m.fl.

Seminaret afsluttes med frokost fredag 25. maj samlet program kan ses på hjemmesiden www.co-sea.dk fra 9. maj

OBS ang. tilmelding Deltagere skal tilmelde sig hos egen organisation. Deltagere fra FOA Søfart skal således tilmelde sig seminaret hos FOA Søfart osv. Medlemmer af Metal Maritime tilmeldes via mail til cosea@co-sea.dk Sidste frist for tilmelding er 1. maj

Tre dage i maritimt fagligt fællesskab


10

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Skroget er specialdesignet, så 'Ellen' kan sejle mere omkostningsneutralt.

Sektormand for FOA Søfart, Reiner Burgwald, besigtiger her pumperummet.

TEKST & FOTO  Jesper S. Holmgren

El-færge med bekymrende tynd besætningsfastsættelse Metal Maritime og COSøfart har sammen med FOA Søfart besøgt det flotte el-færgeprojekt ’Ellen’ i Søby, hvor skibet tager form. Besøget bekræftede imidlertid også bekymringerne for den af Søfartsstyrelsen forhåndsfastsatte besætning. Der er gode grunde til CO-Søfarts kritiske høringssvar mht. besætningens størrelse og kvalifikationer.

Skitsen af 'Ellen' giver et overblik over det imponerende færgeprojekt, som - ifølge seneste planer - går i sejlads mellem Ærø og hhv. Fyn og Als senere i år. Illustration: Ærø-færgerne

El-færgeprojektet er et fire-årigt innova­ tionsforløb, som skal afprøve en 100 pct. el-drevet færge. Det er støttet og finan­ sieret under Europa Kommissionens ’Horizon 2020’ og i samarbejde med Ærø Kommune. Projektet, teamet og alle deres udviklere og samarbejdspartnere har til formål at fremme energieffektiv,

Sekretariatschef John Ibsen, Metal Maritime, og skibsassistent Frank Sandager inspicerer kabyssen. Hvad er ”need to have” og ”nice to have” i en kabys i et skib, som har et loft over el forbrug.

CO2-neutral og forureningsfri, vandbåren transport på alle ø-ruterne og i kystnære farvande - både i og uden for Europa. De har fået bevilliget 113 millioner kroner fra den Europæiske Kommission under ’Horizon 2020’. Derudover har Ærø Kommune selv stil­ let med 89 millioner kroner til projektet, som skal benyttes til udvikling, design og bygning af færgen samt opgradering af havneanlæg i Søby samt udbygning af Søbys/Ærøs infrastruktur. Imponerende færge Fra Metal Maritime og CO-Søfart har vi sammen med FOA Søfart besøgt ’Ellen’ i Søby. Det er en imponerende færge og et flot stykke håndværk, som startede som en teknisk tegning. Nu ligger hun der, i vandet, og skal inden for relativ kort tid

> fortsætter næste side


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

11

Faglige sager & noter Ladestationen, som monteres under selve rampen på land i Søby. Skibet bliver ladet op til 80 pct. hver gang.

> fortsat fra forrige side ud at sejle. Der er sat tid af til prøvesej­ ladser, hvor alt skal gennemtestes. CO-Søfart anerkender innovationen og udviklingen, som gør Danmark til en større og teknisk bedre søfartsnation, og samtidig giver adgang til flere skibe under dansk flag, med danske søfarende. Kritisk overfor bemandingen CO-Søfart anerkender imidlertid ikke, at der er blevet lavet en forhåndsfastsættel­ se af besætningen, ud fra forudsætninger som ikke bygger på de adgangsmæs­ sige krav iht. nødberedskabsrullerne.

Rederiet har i denne sammenhæng udarbejdet nødberedskabsruller til henholdsvis brand, MOB (mand over bord) og evaku­ ering. Her er det, at CO-Søfart sætter et stort spørgsmålstegn. I “Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-overbord både” lyder det således i §2: "For deltagelse i kursus om betjening af redningsbåde, flåder og mand-overbord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord både skal kursisten 1) være over 18 år, 2) have erhvervet 6 måneders fartstid i søgående handels­ skibe med en bruttotonnage på 20 eller derover, og 3) være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis for søfarende, herunder være skikket til udkig (vagtholdsbevis)." Dette er kun muligt med minimum en skibsassistentuddannelse. Sådan har CO-Søfart indledt høringssvaret til Søfartsstyrelsen, da

Søfartsstyrelsen i sin forhåndsfastsæt­ telse foreskriver ”2 navigatører” og ”1 person". Sidstnævnte er ikke specificeret, og stillingen kan derfor i vores optik, risikere at blive tildelt en uuddannet ungarbejder med hverken sejlads- eller sikkerhedserfaring. Efterlyser el-ansvarlig om bord Derudover mener vi også, at der på bemandingsfastsættelsen skal specifice­ res en ETO'er (Electro Technical Officer), som skal håndtere alt elektrisk. Det vil sikre den almindelig drift herunder driftsforstyrrelser og mindske forsinkel­ ser, men også højne sikkerheden over for passagerne, hvis skibet skulle ligge stille og drive i dårligt vejr. Skibsassistenten, som både rederi og Søfartsstyrelsen udelader af besætnin­ gen, er set med vore øjne helt central når det gælder både sikkerheden og driften af skibet. Det er derfor CO-Søfarts opfattelse, at forhåndsfastsættelsen ikke lever op til ”Safe Manning”, og derfor ønsker vi denne ”1 person” specificeret til at være en skibsassistent, i beman­ dingsfastsættelsen, der yderligere bør udvides med en ETO’er. Så alt i alt en besætning på fire. n

YDER TILSKUD TIL

REKREATION Tlf. 20 94 18 32 Træffes: tirsdag & torsdag kl. 10-12

www.sygdomsramte-borgere.dk

For erhvervsaktive, der for en kortere eller længere periode har været væk fra jobbet på grund af sygdom eller arbejdsskade. Læs mere om betingelser og ansøgning på hjemmesiden.


12

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Rejsesekretæren til søs:

Nærkontakt

med søens folk

TEKST & FOTO  Barno Jensem

Metal Maritime har siden sidst i februar været på skibsbesøg og medsejladser i flere omgange. Over to uger i februar og marts var rejsesekretær Barno Jensen på medsejlads hos DFDS på Kanalen og Esvagt i Nordsøen. Og senest her i april er DFDS' fragtskibe besøgt på hhv. Fayard og i havnen i Gøteborg.

Efter anløb i “den russiske vinter” i Newcastle, var det det gode skib ‘King Seaways’, der lagde rammer til den næste runde medsejlads. Her var bille­ det det samme: imødekommende Artiklens forfatter, rejsesekretær Barno Jensen. En rundrejse fra Amsterdam via Newcastle til smil og anerkendende respekt for at Esbjerg – fra to forskellige verdener hos passager­ Metal Maritime møder sine medlem­ skibe hos DFDS på Kanalen til skifteskibe hos Esvagt mer, der hvor de er - nemlig på søen. på engelsk og dansk sokkel i Nordsøen. Metal Maritime Strid vind fra øst og bølger på op til fem favner bredt og sø-milevidt. meter udløste seks timers “bonus-besøg” om bord, inden der Turen startede i Ijmuiden sidst i februar hvor ‘Princess kunne lægges til hollandsk kaj igen. Seaways’ (tidligere ‘Peter Pan’) var første “værtsskib” for undertegnede. Besætningen tog godt imod - tonen var Kurs mod Esvagt afslappet og glæden ved at Metal Maritime også husker deres Fyldt op med indtryk og god stemning gik turen nordpå – med medlemmer på den engelske kanal var stor. kurs mod Esvagts skifteskib ‘Beta’ i Esbjerg Havn. Efter den “store ministerrokade” blandt Business-Leadere (Nåede lige at runde hjemstavnen i København og tage og Managere hos DFDS, var der gensyn med adskillige vores ene tillidsrepræsentant hos Esvagt, Kristian Bundvad, medlemmer, der tidligere har slået deres folder på Oslo-bådene med på vagt). Afgang efter mønstring mandag 5. marts aften/ – ‘Crown’ og ‘Pearl’. nat kl. 00.01 og første skifte på dansk sokkel kl. 07.30. I alt 18

'Princess Seaways' - første skib på denne "rundrejse" for rejsesekretæren.

Besætningsskifte hos Esvagt er et studie i ekspertise og stærkt sømandsskab.


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Besætningsskifte i Nordsøen.

skibsassistenter, maskinfolk og styrmænd m/k skulle “byttes” på åbent hav. Retur til et isfyldt havnebassin i Esbjerg onsdag middag og 24 friske nye sømænd mødte ud til to eller fire uger på engelsk sokkel – med første skift torsdag kl. 12.00. I denne flok var der gensynsglæde med en hel del nyudklækkede, ubefarne skibsas­ sistenter fra søfartsskolerne. Spørgelysten fra skolebesøgene havde de absolut ikke glemt! Tilbage i ærtesuppe-tåge i Esbjerg Havn fredag 9. marts afslut­ tede et inspirerende og yderst givende togt. ARK og ’Blomsterbåde’ i Gøteborg og på Fayard Selv en kollision og svenske havnearbejderes ’arbeid langsam’aktion kunne ikke forhindre skibsbesøg på DFDS’ “Blomster­ både” – ‘Magnolia’, ‘Begonia’, ‘Freesia’, ‘Ficaria’, ‘Petunia’ og ‘Primula’ (på værftet i Fayard) + ‘Ark Germania’. Med god støtte fra faglig konsulent Jesper Sveegaard Holm­ gren, som måtte tage en afstikker til ‘Primula’ på Fayard, hvor skibet lå efter kollisionen i Den engelske Kanal, blev foråret ringet ind med fem “Blomsterbåde” og et enkelt ARK-fragtskib.

Hovmester Stig Hansen i sving i kabyssen på 'Primula Seaways'.

Der var massiv ros til Metal Maritime fordi vi, som en skibsassistent udtrykte "Metal Maritime er de det, “er de eneste, udover eneste, udover sømandspræsten, sømandspræsten, der der kommer ud og tager pulsen kommer ud og tager på os og spørger, hvordan det pulsen på os og spørger, går i VIRKELIGHEDEN." hvordan det går i VIRKELIGHEDEN”. Den slags bemærknin­ Citat af ger krydret med glade smil skibsassistent i DFDS og faglig interesse, er det der giver rejsesekretæren “benzin på motoren” og motivation til den videre fremfærd. Summa Summarum efter tre uger, har vi været i kontakt med 268 Metal Maritime-overenskomstdækkede søfolk – nuvæ­ rende og kommende medlemmer. Tal, der gør den rejselystne rejsesekretær rigtig glad. En glæde, der er næret af den positive energi, man møder ude i virkelighedens verden til søs.  n

Isfyldt havnebassin i Esbjerg, hvor 24 friske sømænd blev afhentet til ny tørn på engelsk sokkel.

Fuld aktivitet i Nordsøen i vinterens tåge og dis.

13


14

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Faglige sager & noter

DFDS Godtgørelse til opsagt messemor En messemor blev opsagt efter mange års ansættelse i DFDS og Metal Maritime tog på vegne af medlemmet sagen op med rederiet. Ifølge DFDS var årsagen til opsigelsen et dårligt samarbejdsklima mellem medlemmet og hendes kolleger. Rederiet havde først indledt en såkaldt ”Improvement Plan”, hvor ledelsen påpeger områder, der skal forbedres og så har man som medarbejder en periode til at forbedre indsatsen. Som i mange andre sager er der også i denne sag delte meninger om hvorvidt dette er lykkedes eller ej, men ifølge rederiet var der altså ikke sket tilstrækkelig forbedring. Derfor blev medlemmet opsagt med gældende varsel på 6 måneder samt 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Mangelfuld opfølgning Det er ofte svært af finde frem til den rene og objektive sandhed i den type sager, men som bekendt har arbejdsgiver ledelsesretten. Under vores gennemgang af sagen modtog vi tilkendegivelser, der kunne tyde på, at der var visse samarbejdsvanskeligheder. Til gengæld kunne vi over for rederiet påpege, at ledelsen ikke havde fulgt sin egen ”Improvement Plan” til dørs med den sidste opfølgende samtale, ligesom man heller ikke havde givet medlemmet en advarsel. Dermed er det Metal Maritimes holdning, at medlemmet ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at forbedre samarbejdet. Vi krævede derfor godtgørelse svarende til en ekstra måneds løn, hvilket rederiet indvilligede i.  cp

Forandringerne og usikkerheden om fremtiden for de nu opsagte medlemmer hos BornholmerFærgen afstedkom mange spørgsmål under medlemsmøderne.

Medlemsmøder hos BornholmerFærgen Metal Maritime var 21. og 22. februar talstærkt til møde hos BornholmerFær­ gen for at snakke med medlemmerne i forbindelse med at alle er opsagt. Opsigelserne er alle begrundet i, at Mols­ linjen overtager sejladsen til Bornholm 1. september 2018. Rigtig mange medlemmer fra cate­ ringafdelingen samt dæk og maskine fandt vej til møderne hvor også Dansk Metals A-kasse og Min A-kasse var repræsenteret. Spørgelysten var stor og panelet som bestod at sekretariatschef John Ibsen, kommunikationskonsulent Hanne Hansen og undertegnede, faglig konsulent Kirsten Østergaard, havde

Talstærkt fremmøde af Metal Maritimemedlemmer til møderne både om onsdagen og om torsdagen.

travlt med at finde svar på alle tænkelige scenarier, samt introduktion til kompe­ tancefonden. John Ibsen fortalte endvidere lidt om fremtiden og overenskomstsituationen. Hanne Hansen gav et lynkursus i ansøgnings- og CV-skrivning, mens un­ dertegnede tjekkede op på opsigelserne og de individuelle vilkår i forbindelse hermed. A-kasserne rådgav om ledighedsprin­ cipper og evt. overgang til efterløn/pen­ sion. Endvidere var Jobcenter Bornholm tilstede og kunne rådgive om uddannelse i forbindelse med varslingspuljer mv.  køj


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

15

Kontoret udvidet - omrokering øger medlemsservice og kontakt CO-Søfart og Metal Maritime har budt velkommen til Janni Wester-Andersen, der fra 1. april er tiltrådt som admini­ strativ medarbejder. Ansættelsen er en del af en større rokade på kontoret, hvor målet bl.a. er at styrke Metal Maritimes medlemskontakt ved medsejladser og skibsbesøg samt allokere flere ressourcer til arbejdsskadebehandling. Janni Wester-Andersen kommer fra en stilling gennem 24 år som assistent hos Søfartens Ledere. Hendes primære opgaver bliver assistentarbejde for faglig afdeling samt referatskrivning ved møder og forhandlinger. Derudover overtager Janni en række opgaver fra kontorassistent Mohni Bambara som bl.a. omstilling af telefon, overenskomst­ administration, mødekoordinering m.m.

Janni Wester-Andersen er tiltrådt som administrativ medarbejder hos CO-Søfart og Metal Maritime.

Mohni Bambara, der er kontoruddannet i huset, overtager i stedet en række regn­ skabsmæssige opgaver. Bogholder Barno Jensen fortsætter som tovholder på regnskaberne, men frigøres med rokaden til i højere grad end hidtil at varetage

hans anden opgave som rejsesekretær. Dermed vil Metal Maritime øge aktivite­ ten med skibsbesøg og medsejladser - en aktivitet, som har høj værdi for såvel medlemmer som organisation. Med ekstra kræfter ved omstil­ lingen og i administrationen med Janni Wester-Andersens tiltrædelse, er faglig konsulent Corlis Hansen rykket til faglig afdeling med primært fokus på arbejdsskadebehandling - et område hun har varetaget parallelt med de øvrige kontorfunktioner gennem flere år, tidligere i tæt samarbejde med nu afdøde faglig sekretær Ole Strandberg. hanh

Din pension er i trygge hænder, men... kender du til dine fordele? Din pensionsordning indeholder bl.a. PFA EarlyCare® hvor du får hjælp allerede fra første dag, hvis du bliver sygemeldt i 14 dage eller mere. Se din ordning og meget mere på mitpfa.dk


16

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Skibsmekanikeren spørger:

Hvad er det rederne vil have?

TEKST   Hanne Hansen

I godt 22 år har skibsmekaniker Tom Schjødt Jørgensen sejlet. Livet til søs og afvekslingen mellem at være ude og hjemme i en samlet periode passer ham perfekt. Men han synes, det bliver stadigt sværere helt at finde ud af, hvad det er, rederne gerne vil have. Hvad er det, den menige danske søfarende skal levere, for ikke at være på konstant flugt fra fyringsrunder? Tom Schjødt Jørgensen har sejlet siden han var godt 16. Og det vil han meget gerne blive ved med, men hvor skal han sigte, hvilke ekstra kompetencer skal han tilegne sig for, at han ikke igen om nogle måneder er et sted, hvor rygterne om fyringer af menige begynder at sive fra rederikontoret. -Vil rederierne have danske søfarende? Hvad skal vi byde ind med? Sig frem, så skal vi nok levere, siger han. Efter en mindre pause slår han ud med armene som for at lægge ekstra vægt på tilføjelsen: -Vi hører jo ikke noget klart signal fra rederierne om, hvad det er, de ser for sig, vi skal kunne, for at vi fortsat er attrak­ tive. Vi hører om deres ønsker for bedre rammevilkår og så videre, men klar tale om, at de vil beskæftige danske menige, der kan det og det. Nej, det hører vi ikke noget om.

Skibsmekaniker Tom Schjødt Jørgensen efterlyser klare udmeldinger om, hvad danske menige skal levere for at være attraktiv arbejdskraft nu og i fremtiden. Foto: Metal Maritime

Er afhængig af et job Tom Schjødt Jørgensen er ikke til­ lidsvalgt eller talsmand. Men på egne vegne er han ærgerlig over at være jaget af forvarsler om opsigelser. -Min hustru er colombianer og for ni år siden rykkede vi familien med børn og det hele fra Colombia til Danmark, fordi mine udmønstringer i Maersk Supply gik totalt i kage, når jeg først skulle fra Colombia til Danmark eller omvendt. - Som gift med en udlænding i Danmark, er jeg helt afhængig af at have et job, ellers skal hun forlade landet, forklarer han og tilføjer: -Og jeg byder ikke min familie én gang mere at rykke det hele op med rode nu efter ni år. Så når der siver rygter om opsigelser eller nedskæringer, jamen så er jeg på jagt efter et nyt job. Jeg er nødt til at rykke, inden alle dem, der så opsiges, kommer ud i jobsøgningsbun­ kerne. Som mange andre før ham, tog Tom Schjødt Jørgensen til søs i sin tid for at komme ud og opleve noget.

-Der skulle ske noget. Jeg gad ikke gå i skole, fortæller han. Uddannet i A.P. Møller Et togt med ’Georg Stage’ i 1996 bragte ham dog ikke på de helt åbne oceaner, og det gjorde den efterfølgende hyre i skrotfarten til Frederiksværk på coaste­ ren ’Stefan’ heller ikke. Det ændredes der dog på, da han i 1997 tørnede til som nyansat skibsme­ kanikerlærling i A.P. Møller og påmøn­ strede containerskibet ’Lexa Mærsk’ i Singapore. Inden han i 2000 var færdiguddannet havde han været både omkring tank­ skibe og feederfart på Vestafrika. En af afstikkerne senere fra Maersk gik bl.a. til Torm. -Vi var 39 mand på en tankbåd. Aldrig har jeg lavet så lidt og kedet mig så meget, smiler han som forklaring på, at han hurtigt søgte tilbage til Maersk.

> fortsætter næste side


17

Arkivfoto: Maersk Supply Service

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Foto: Privat 'Maersk Assister' var gennem 7-8 otte år fast arbejdssted for Tom Schjødt Jørgensen (tv) på billedet fra 2012, hvor han står på dækket sammen med 2. maskinmester Jakúp Martin Á Válinum.

> fortsat fra forrige side Slut med danske menige -Nå, så var jeg jo dårligt kommet tilbage i Mærsk’s containerbåde, inden de varslede, at alle menige i containerfarten skulle fyres og erstattes af filippinere. På det tidspunkt havde jeg jo nok bare forestillet mig, at jeg skulle blive i contai­ nerbådene, hvor jeg havde det rigtig godt. Fint arbejde og ordnede forhold, referer han og fortsætter: -Jeg havde i hvert fald ikke haft tanken, at jeg skulle over i supplyski­ bene. Aldrig. De lå jo bare i havn, og der skete ingenting. Men da vi nåede frem til 2008 fik jeg valget mellem supply eller en fyreseddel. Supply en positiv overraskelse -Så jeg kom ud i supplyskibene, og det var en kæmpe, positiv oplevelse. Jeg må jo indrømme, at jeg forud havde en noget forkert opfattelse af tilværelsen i supply. Der skete virkelig noget hele tiden. Ikke en eneste dag, lignede en anden, og nogen gange så blev der altså bare knoklet igennem, fortæller han. Det blev til 7-8 år om bord på ’Maersk Assister’, dog afbrudt af det han kalder en tur i ”straffe-skibene” – F-bådene – også kaldet ”madkasseskibene”, fordi de fast ligger mellem havn og rigge med forsyninger. -Der skete der bare absolut næsten ingenting, smiler han. Derfor var han også mere end tilfreds,

da han returnerede til ’Maersk Assister’, ankerhåndtering, rig-flytninger og den næsten faste 10-mands besætning, som kendte hinanden ud og ind. -Det var et drømmejob. Vi planlagde selv, og ingen dikterede noget som helst. Det var afvekslende arbejde, og det hang jo på os selv, hvis ikke tingene var i orden, fortæller han. Forvarsel om fyring igen - igen I 2016 var han på ’Maersk Fighter’, da der 18. august landede en mail fra Maersk Supply Service om, at der var en større opsigelsesrunde på vej. -Det kom jo ikke som nogen over­ raskelse. Jeg rykkede med det samme, og søgte job hos Royal Arctic Line. Så jeg kom hjem fra Soyo i Angola 22. septem­ ber og påmønstrede ’Mary Arctica’ 29. september, fortæller han. -Det var jeg rigtig glad for. Det hele var

sådan set bare fint. Så gik der et år, inden RAL i september sidste år begyndte at rumstere med fyringer. Ja, så måtte jeg jo på den igen, fortæller han. I oktober sidste år skiftede han så til et job som skibsassistent hos Rohde Nielsen på split-barge sandpumperen ’Balder’. At sejle er en livsstil Det arbejdsliv, der startede med, at han ville ud og se verden og opleve noget, udviklede sig for Tom Schjødt Jørgensen som for mange andre. Tilværelsen med et job til søs blev en livsstil, der er tæt forbundet med både håndværket, fagligheden, kulturen og privatlivet hjemme i ferierne. -Det vil jeg alt sammen gerne fortsætte med. Så klare udmeldinger fra rederier­ ne om, hvad de gerne vil have, vi menige skal kunne, er i høj grad efterlyst, siger han.  n

Inden fyringerne i Maersk Supply Service i 2016 rykkede Tom Schjødt Jørgensen til Royal Arctic Line og jobbet som skibsassistent på 'Mary Arctica'. Foto: PR-foto RAL


18

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Danske arbejdsvilkår i nyt DIS-Offshore En vigtig milepæl blev nået først i februar for fortsat – og muligvis øget dansk beskæftigelse i offshore-sektoren på dansk sokkel. Dansk Metal og de to rederiforeninger, Danske Rederier og Rederiforeningen af 2010, nåede efter et længere forhand­ lingsforløb til enighed om en løsning, der sikrer en udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte offshore, men med lovgivningsmæssigt krav om danske arbejdsvilkår. Opgaven med at finde frem til en fælles løsning var pålagt af erhvervsmi­ nister Brian Mikkelsen. Overordnet har Metal Maritime og Dansk Metal støttet ideen om at udvide DIS-ordningen til at gælde offshore på

Brevet til erhvervsminister Brian Mikkelsen ligger på hjemmesiden www.co-sea.dk. Find det i forbindelse med nyheden “Enighed om danske arbejdsvilkår i nyt DIS-Off­ shore”, dateret 23. februar.

dansk sokkel, sådan som Det Blå Vækst­ team også anbefalede i den endelige rapport i maj sidste år. -Men vi har også sagt, igen og igen, vi støtter kun en udvidelse med DIS-Off­ shore, hvis det er med sikring af danske jobs, siger Ole Philipsen, der på vegne af Dansk Metal forestod forhandlingerne med rederiforeningerne. -Derfor var det med stor tilfredshed,

Alle søfarende, der inden for de sidste to kalenderår har arbejdet på et skib under dansk flag i mindst seks måneder og har været omfattet af feriekortordningen kan komme i betragtning ved udlejning.

at vi i forhandlingerne nåede til enighed om et løsningsforslag til erhvervs­ ministeren, som med lovtekst sikrer, at danske fagforeninger kan kræve og forhandle overenskomster for de omfattede skibe og enheder, siger Ole Philipsen.

> fortsætter næste side

VENDSYSSEL Skallerup Klit

71 m2

7 personer

LEJE PR. UGE

ens for alle boliger

Højsæson 3.500 kr. Lavsæson 2.300 kr.

BORNHOLM Sandvig

68 m2

7 personer

VESTJYLLAND Holmsland Klit 87 m2

7 personer

Se ledige uger og ansøg om feriebolig på hjemmesiden www.shw.dk

Søfarendes Ferieboliger administreres hos Sea Health & Welfare • www.shw.dk


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2 > fortsat fra forrige side I brevet, som de tre forhandlingsparter har sendt til erhvervsministeren, hedder det bl.a.: ”For rederiforeningerne har det været afgørende, at nye bestemmelser om arbejdsvilkår ikke forringer handle­ mulighederne for skibe, der i forvejen er i DIS-ordningen. For Dansk Metal har det været afgørende at sikre, at en udvidelse af DIS til offshore-området samtidig sikrer, at danske fagforeninger får mulighed for at kæve og forhandle overenskomster for samtlige ansatte om bord på skibe, der primært opererer i dansk område.” -Konkret svarer forslaget til loven fra 2003 om det, vi populært kalder ”Færge-DIS”, som også sikrede danske arbejdsvilkår på de omfattede færger og passagerskibe, uddyber Ole Philipsen. Metal Maritime: Positivt resultat Henvendelsen fra erhvervsminister Brian Mikkelsen med anmodning om at finde en løsning har baggrund i rege­

ringens aftale fra november med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at udvide DIS-ordningen til offshore på dansk sokkel. -Vi har fra Dansk Metal og Metal Maritime været meget klare i mælet omkring udvidelsen. En udvidelse, der alene byggede på hensigtserklæringer fra rederierne om at ville beskæftige dansk arbejdskraft ville være værdiløs. Det har sporene fra DIS i handelsflåden vist. Derfor er det meget positivt, at vi nåede frem til et enigt forslag med de to rederiforeninger, siger Ole Philipsen. Løsningsforslaget, som rederiforenin­ gerne og Dansk Metal nåede til enighed om, er siden blevet støttet af både Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere. Lovforslag på vej i Folketinget I Folketinget er arbejdet nu i gang for at ændre lovgivningen, så offshore-enheder med aktiviteter i Nordsøen kan omfattes af DIS-skatteordningen. Lovgivningen involverer både skat­ teministeriet og erhvervsministeriet, da

lovgivning berører såvel skattelov som skibsregisterlovgivningen, hvor sidst­ nævnte hører under erhvervsministeriet. Lovforslaget, der skal tilrette skat­ telovgivningen, er allerede fremsat og i skrivende stund under udvalgsbehand­ ling, hvilket vi tidligere har omtalt på hjemmesiden www.co-sea.dk Det forventes, at lovforslaget om ændring af skibsregisterloven med DISOffshore vil blive fremsat i Folketinget i sensommeren. Flere politiske partier har i forbindelse med lovforslagene kontaktet Metal Maritime med uddybende spørgsmål til organisationens holdning og konsekven­ ser af mulige scenarier. -Vi er i løbende dialog med flere politiske ordfører, siger Ole Philipsen og tilføjer: -Der er ingen tvivl om, at partierne forbereder sig godt til arbejdet i Fol­ ketinget, og at den generelle holdning blandt partierne fortsat er, at de brede aftaler på området er det, der tjener erhvervet som helhed bedst i det lange løb – også de søfarende. hanh

Forsikring

Tjenestemændenes Forsikring hedder nu TJM Forsikring Tiden er løbet fra vores gamle navn. I dag skal du ikke være tjenestemand for at blive kunde hos os, men blot medlem af en faglig organisation, vi samarbejder med, eller voksent barn af et medlem, som er kunde hos os. Vi er stolte af vores rødder i fagbevægelsen og vil gerne beholde et bånd til vores historie. Derfor hedder vi nu TJM Forsikring. Men dine forsikringer, priser og fordele ændrer vi ikke ved. Vi er stadig selskabet med: Attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser Solide rødder i de faglige organisationer Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

Sammenhold betaler sig

19

Ring 70 33 28 28 og hør mere om vores forsikringer


20

Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

Søfartsbogen er for mange opslagsværket, når livsforløbet til søs skal opfriskes. 66 årige John Marius Jørgensen har modigt ladet redaktionen kigge med i bøgerne. Vi håber, der er flere modige, så "Vis mig din Søfartsbog" kan blive til en serie her i bladet. Kontakt redaktionen på mail cosea@co-sea.dk

Afvist på Kogtved Søfartsskole:

-Du er for lille John Marius Jørgensen havde som dreng kun én plan i hovedet. Han ville ud at sejle og være styrmand. Som 15-årig stillede han til optagelsesprøve på J. Lauritzens Kogtved Søfartsskole, og her mødte han den første forhindring. Styrmandsdrømmene kunne han godt pakke sammen. Med et talehandicap i form af

Vis mig din SØFARTSBOG

stammen var det umuligt. For det andet, så blev han målt og vejet - og fundet for let. Med kun 158 cm i højden og en kropsbygning til den splejsede side, lød beskeden, at han måtte gå hjem og blive noget større. Så kunne han få elevplads i rederiet som kok. Navigatør blev han dog senere, men der skulle gå 42 år, inden han som 60-årig dimitterede med skibsførereksamen fra Marstal Navigationsskole i 2012.

John Marius Jørgensen Født 1951 1969 - 1971 Koksmath, J. Lauritzen 1972 Uddannet kok 1975 - 1985 Hovmester, Olau Line og DFDS. Fra 1981 offshore som chef manager i Maersk og senere kok i JL Offshore 1985 - 1987 Selvstændig med bodega 1987 -1995 Hovmester i J. Lauritzen 1995 - 2002 I land som buschauffør 2002 - 2008 Hovmester i A.P. Møller

1967 Søfartsbogen er udstedt i 1967, hvor John Marius

Jørgensen var til optagelsesprøve hos rederiet J. Lauritzen på Kogtved Søfartsskole som styrmands­ aspirant. Men splejsen på kun 1,58 meter blev sendt hjem til Tåsinge med den nedslående besked, at styr­ mand, det kunne han ikke blive, når han stammede. I januar 1969 var han vokset i både højde og drøjde, og han startede på Kogtved på kokkelinjen. Uddannelsesaftalen med J. Lauritzen var i hus. Da han et halvt år senere, i juni, afsluttede grund­ uddannelsen, påmønstrede han 12. juni 'Nella Dan' i København. -Jeg var helt oppe og ringe. Jeg havde i årevis sendt længselsfulde blikke mod Lauritzens skibe, når jeg var i København. Polarfart stod for mig som noget helt fanstastisk, fortæller han. Det eftertragtede sydpolsstempel kom i passet 30. januar 1971.

2012 Skibsførereksamen 2013 - 2016 Styrmand i DFDS og A2Sea

1972 En ny søfartsbog er udstedt i 1972.

Hårlængden havde han selv taget styringen af efter at være flyttet hjem­ mefra. Langt hår var absolut ikke populært i hans hjem, hvor faren mente, at langhårede mænd var både dovne og ugidelige. Samme år afsluttede han kokkeud­ dannelsen på Aalborg Tekniske Skole. Alle de mundtlige prøver fik han lov at lave skriftligt, så hans stammen ikke skulle stå i vejen. Efter en enkelt udmønstring på 'Thala Dan' ventede Søværnet.


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

21

1974 Billedet er lånt fra nyudstedt pas i 1974 for

1988 To år i land som selvstændig bodegabe­

styrer i Rudkøbing førte bl.a. til et velvok­ sent cykelstyrskæg. Det var stadig intakt, da John Marius Jørgensen i 1988 igen søgte til søs og fik ny søfartsbog. -Jeg savnede kulturen og det at sejle, så jeg ringede til J. Lauritzen igen, fortæller han. Frem til 1995 blev til en række udmøn­ stringer som hovmester - bl.a. på to ny­ bygninger fra Danyard i Frederikshavn. 'Ivar Lauritzen' og 'Jørgen Lauritzen' var begge bygget som højteknologiske kø­ leskibe under "Projekt Skib" til minimal bemanding på kun syv mand. I marts 1995 blev sølivet igen sat på pause til fordel for et job som buschauffør i Svendborg.

2002 Billedet er lånt fra endnu et nyt pas fra 2002, hvor tilværelsen til søs igen trak

efter syv år som buschauffør. -Jeg ringede til A.P. Møller og spurgte, om de manglede en kok eller hovme­ ster. De svarede, at jeg kunne sende en ansøgning og mente godt, jeg kunne løfte en gryde, selv om jeg advarede dem om, at jeg altså var over 50, smiler han. -Det var en mærkelig fornemmelse første gang at gå op ad gangvejen på et Mærsk-blåt skib. Inderst inde opfattede jeg mig jo som JL-mand, erindrer han. Men han blev hurtigt rigtig glad for både jobbet og kulturen i rederiet. I 2008 blev alle hovmestre i rederiet imidlertid opsagt Daværende Dansk Sø-RestaurationsForening fik forhandlet et tilbud om omskoling til navigatør på plads med rederi og Søfartsstyrelse for de opsagte hovmestre. Det blev en kamp med bøgerne, erkender John Marius Jørgensen. Men han kom i mål, først med sætteskippereksamen i Skagen og i en alder af 60 år afsluttede han sommeren 2012 skibsføreruddannelsen i Marstal. Herefter sejlede han som styrmand først i DFDS og siden i A2Sea. Han erkender, at han aldrig rigtig fandt sig hjemme på broen, og efter eget ønske ommønstrede han til kok hos A2Sea, hvorfra han som 65-årig gik på pension i efteråret 2016.

TEKST  Hanne Hansen

I juni 2012 var skibsførereksamen i hus på Marstal Navigationsskole. John Marius Jørgensen (tv) sammen med dimittend Brian Helmsby, fhv. hovmester i Torm. Begge omskolet efter fyringsrunder af hovmestre. Foto: Arkiv

at illustrere, at selvstyringen af hårpragten fortsatte uforstyrret. Værnepligten var overstået og i maj dette år blev han ansat hos Olau Line med første udmønstring som kok på ny­ bygningen 'Olau Thor', der blev taget ud fra værftet i Kure ved Hiroshima i Japan. Tre måneder senere afmønstrede han i Vlissingen, da rederiet havde solgt ski­ bet i århundredets handel. John Marius Jørgensen fortsatte til Houston og påmøn­ strede 'Olau Nord'. Det blev til to år i re­ deriet. -Vi havde holdt en noget animeret fest, og jeg fik fyresedlen, fortæller han. En telefonopringing til hans gamle rederi, J. Lauritzen, sikrede ny hyre - først som kok på 'Roman Reefer', inden han blev forfremmet til hovmester. I juli 1978 indledte han et nyt kapitel som hovmester i DFDS på hhv. 'Dana Futura' og 'Somerset' i fast rutefart mel­ lem hans nye hjemby Esbjerg og England et års tid. Hjemmelivet trak, og han fik hyre som fisker. Efter godt et års tid rin­ gede telefonen. J. Lauritzen manglede en hovmester til offshore-forretningen. Præsenteret for hyrestørrelsen takkede han pænt nej. -En halv time senere ringede de igen med besked om, at hyren altså var skatte­ fri, refererer han. Det blev indledningen til fem år på riggen 'Dan Duke' som kok og samarbejde med chef manager, kokke og bagere fra Elfenbenskysten. -De var forrygende dygtige, siger han.


22

Fagbladet CO-Søfart

f y n s a m t s av i s L ø r d a g 10 . m a r t s 2 0 18

18

søsiden.

Se flere fotos på FAA.dk / Søsiden

Styrmand: Søren Stidsholt Nielsen, 2069 2502 sosn@faa.dk

Søsiden har kurs mod det havvendte - ofte med udkik fra eller til Sydfyn og Øhavet.

Redigeret af: SSN

Mere maritimt: Kik i KoØjet på Navne

En 3D-skitsering af den projekterede afløserfærge. På dækket mellem styrehus og salon er placeret en panoramasalon med udkik kompasset rundt. illustration: Odense maritime technology / Omt

Højsæson for dokning af øfærger

søren stidsholt nielsen

ANMELDELSE

sosn@faa.dk kaj” at begrebet “gods over efter, nu har ÆRØSKØBING det sigFærger tter Det støvsugerposer. ForSvendborg Havn indresom tragt og lodsbåd er solgt. skelligheden er stor. Bruger . Kran, du ikke den rette, kan du få er tæt på ikke-eksisterende i Det Sydfynske Øhav. problemer. Og kommer du i havne i andre sig samme billede tegner akut mangel, er det ikke sik-

TEKST  Hanne Hansen

Søsiden - et befriende vandhul Til daglig er det en prøvelse at være udsat for gængse mediers lemfældige omgang med skibsfart. Der er åbenlyse problemer på en række redaktioner, så snart emnet lugter bare lidt af saltvand, skibsskrog og begrebet tons. Ja, det halter såmænd ofte med det skinbarligt banale som f.eks. at skelne et containerskib fra et tankskib.

18

Styrmand: 2502 Søren Stidsholt Nielsen, 2069 sosn@faa.dk

havvendte Søsiden har kurs mod det til Sydfyn - ofte med udkik fra eller og Øhavet.

Anna søsiden. af svendborg Se flere fotos på FAA.dk / Søsiden

18

Svendborg er i spil som basehavn for den kommende. universal-vikar i øfærgefarten. Søsiden besøgte det almuseets over Nation koordinerede, motor Færgesekretariatet i Ærøskøbing. løse 100 år gamle galease er efter renovering i Svendborg i 1976 nu igang med en tætpå-genbygning. Den udføres af museets egne skibsbyggere i en kommunal hal på havnen i Holbæk. Søsiden kikkede indenfor.

Fokkemast, fender og lærkehoved

s ø si de n 19

als” Kendt som “Vaskeriet fra Loh

s ø si de n

19

e elser i en pakk Hele tre uddann

Svendborg udvider Søfartsskole HF sit tilbud til med Søfart-elever masttre sejladser på Fylla. en ert nn sko lede Søsiden sej mieremed på pre Svendborg etapen fra hvor rg, bo Faa til å fik eleverne ogs ritime ma udvidet det ordforråd.

Se videoen på FAA.dk / Søsiden

Abonnenter på Fyns Amts Avis forkæles hver uge med maritimt stof i topkvalitet. Gratisterne kan dog også være med, da et udsnit af artikler, billeder, noter og sågar videoklip lægges ud på avisens hjemmeside med fri adgang.

Find det hele på www.fyens.dk - vælg så menupunktet "Sydfyn" og dernæst "Søsiden".

I det, der ligner en uendelig ørken, er Fyns Amts Avis et befriende vandhul. Fast hver uge får læserne to sider, fyldt med skarpt skåret og velskrevet maritimt stof - ikke nødvendigvis begrænset

Seniorklubben er for alle efterlønnere og pensionister fra Metal Maritime.

For yderligere information kontakt formanden.

Før afløserfærgen: Hver en planke på skibet vurderes: - eller skal den Er den robust denoksydfynske skiftes? De fleste dumper. trækker stidsholt nielsen foto: sørensmåøer

Se flere fotos på FAA.dk / Søsiden

SENIORKLUBBEN for efterlønnere og pensionister

Kontingent: 240 kr. pr. år.

f y n s a m t s av i s a r 2 0 18 Lørdag 3. febru

ser havnemester Hans Søby. Som det har været praktiseret i mange år under dokning af m/f Højestene, er det kommunens m/s Helge, der som på Navne kert, passagerskib betjener øbopå denne årstid på Mere maritimt: Kik i KoØjet Redigeret af: me nabos låne-vare passer. erne. Samtidig får Helge varmange forskellige SSN met op til sundfart-sæsonen. Når de små bilfærger til øerne er så forskellige, skylDen indledes traditionen tro løsninger, når den s av i s des det, at færger ikke er en f y n s a m t på18Kristi himmelfartsdag, faste, flydende 0 2 L i r p a den 10. maj. hyldevare. Af de flere snese L ø r d a g 7. stensalt brændsel, også med Svendborg Kommunes lilsmå bilfærger vi har i Danforbindelse skal og cement. mark, er næppe to helt ens. le bilfærge Hjortøboen er der dse have et eftersyn i sejlskibskre varikke fra A AF SVENDBORG Esther l. Forklaringen på det broendnu lagt planer for. skipper Marsta i Ung reder FYLL til en ERT nielsen kendt som et både velholdt stidsholt gede billede er, at når de påKONN det tørre. søren ASTS en søsat i 1922 i Nyborg fiknnert blev ndst-sko A: TREMLangela Vaskegrejet skib. fra FAKT rent og sosn@faa.dk sejl typisk kommunale redeAfløser Als til Bjørnø uner trema fulde gget Komm i lastjagtby søsiden fylla for og Ærø giver Freezer. et brugt på dæk og flittigt . ng leveret rier hvert måske 25. år skal Bjørnøboerne betjenes af ● fylla er en : Bl. sosn Faaborg-Midtfyn nybygni Fyn og Polar havvendte på en fyn Rundt og sejlskibsaf friske af Svendborg, re navne a.aktuelt overblik øbing. I havne ret kurs mod det rum. Ærøsk bestilleDuftende en ny færge, starØhavets anden bilfærge Tidlige i har etable Holbæk Værft Søsiden et fond -med blev Base er Det Gamle det ejet af foto: søren fra eller til Sydfyn 1906. et afpillet i2006 blev og som ter processen ofte helt på plads tilden kunvelproporti et køretøj, m/f Passagerbåden m/s Rødsand hjemmehørende i mommark på alskredse egeplanker - ofte med udkik leskib. nd: olt nielsen ● fylla er siden lejrskoen kendt og derfor Styrma galea2502 rstidsh rejser galease 2069 hval , charte en af Lillebjørn. Færgen er ejet af skal afløse på Bjørnø-faaborg. Her er den på besøg i svendborg.onerede bar bund. Det resulterer i et og Øhavet. skelet lt Nielsen og drives som starten på nye Søren Stidsho fra Lohals”. sin færge fra en somet“Vaskeriet spanterne op på Navne lokalt forankret andelsselsøren stidsholt nielsen et foto: søren stidsholt nielsen solo-projekt med sen t: Kik i KoØjet sosn@f aa.dk og omtuml til et anden verlang år før par med Mere maritim Etskab sosn@faa.dk Omridset af skroget Hanne Berg Klem skræddersyet til en specikøl. Anna langt afhændede meter introducetyve for denskrig endPå e jeg som formand. Mensgalem/f Lilfik rute. grund af fx dybmere da Redigeret af: tilværels det, i sin imod Møllersfor siger ejer i s at tegne sig dem, ved s av er SSN eller ØHAVET museets Færgen er i dok i lebjørn dokker på Faaborg et første n s a m tbroklap-system y gang, f sejlskib 18 rede tilbud H. Christia p r i L 2 i0Holbæk. national 7.vil til havnen aseværft a gpå hal rd færgen være menæste uge … i uge 16 midt Denne i april har en.kollegaen øbredde L en -studeEsther: skipper Anni Everts ige HF Søfartpå i Lohals. Frandsen den sejlførende, motorløse skrog-delen i det tre-år Når rePåeller mindree indpakket uanvendeSådan kunne det lyde omde andelselskabet ligesom sidog den Undean Besætningen galease. rvejs al og nu også kortr-efter til savsmuld, -eleve Marst den 14-årige skibsdreng Christian vidner skipper Søfart stilladser C. sørensen, i lig på andre ruter. Eksembord før defra ste årflyttede chartret passagerfartøHF martintager rg på denne årstid,rende på sejladsHartvig. ill: nationalmuseet beholdt e forløb skal g. TilEsther svendbo men er, udstikkend retnin Grenå, Svend blyantstreg pler på nybyggede, rute-defleste øhavsfærger skali en tur borg jet Rødsand af Palle studie 18-årige bedstemand Fylla, er n- Heinrich ne vælge nielsen planhjemhavn. maski ole som søren utilpassede et sejlskib somi den maog færger ter en Det Lohals nagler dikerede i Øhaveter er på stidsholt det tørre for det årlige i Mommark på Als: medefenet. buden søfartssk e omfat linje re sk led sosn@faa.dk sønnen Post- og Telegrafvæs at håndværke nautisksejler besluttede ker m/fom, Højestene, m/f Faaborg tersyn. Rødsand efter vodet et prakti rens jagt kontrakt. Den tre-årige r-linje-, en stal givtig en -foanvar meste nelses Mar re og Rudkøbing i og skibstømre uddan nybygget barnebarn FemStrynø. - og kultur igang. III og m/f Opholdet i dokken omfatres normale fartplan, og det ritime sprog Sø- at investere i et en brat ende. Den ole Martin C. har samt en af Martin C. SøSkipper nssk ØHAVeT blev galea- fik dog barnebarn af Nationalm at Et satHvis forløb øfærgerne useet skal gøres ter oftest som minimum en. større skib. var en rigtig god oplevelse navigatio t linje. forvejen iDet stædige skipper nægtedekusererensen, Sørensen lever i Hou ved Lohals var elever får som Svend rensen er identisk 2016 praktiseret det s - Vores siden år. Eneste ulempe er, fleksible, at højtryksspuling oggt. nymaling i sen Esther, rsømandsslæ Hans lt nielsen, er trylleformlen årgang sejlad Anna opfylde et krav fra sin kundei ogsidste ved Rudkøhåndelag i Rifbjerg uddanne sidste ud al være søren stidshoarbejde denmed or gamle maritime den nuværende på i Marst mod en standardiaf af bunden. Når færgen er på atbor vi kun kan 12 passaang vet skib. Sørensen, om at lægge hjælpemot Fremgbing: Niels stort sejlomfatjde med maskindre sosn@faa.dk sering. far, bygge borg afgang det er at nu med etMøller. Det kan et på sigt give detskipper tørre, kan der være andet gerer på hver ikke i Svend samarbe sejlede Hou, alt ogJeg sin nye galease. Så mistede i 1947. HF Søfart ved er med Fylla a. farfarr døde med n bøg.mere Vestrehuse Min udvid ogKurse eg gæster vi afog er skib klasse Når øboer færge dernede under vandlinjen, har mulighed for at medtabl. elev fem det UND han kontrakten. ter i årvar end 40 år jagten De år gammel fordelt denpar VUC iFyn mere semester erpå langeland et nogle an-velvoksne SVENDBORGS Selvom kursis i andetsommerhus for de samme penge, ogng det der kræver opmærksomhed. ge100 gods, derter skal erindring kranes om e med og sam- Øhav HF-hu . Den gamle Forinden tabet af kontrakaf omkring rige af anen svag det sociale Sødskende har og Syv til forarbejdni sigmod en kan gang Antall afbetjening styrke maskiner ge. forelgive bedre unFx tre-å ror, propeller, kølerør bord. Men deteterhinanden, alle vi øboSelvom Det Sydfynske på den hands-on byde ten var det lykkedes at tjene og bånd på tre årgan setyngste levevej var bygget i oldet og ati få har lle, gulvet viaktue atforberedt skippers m bag gakunne klar på ker-emblem 1906 træ står n kun- om, menhdengang sige der eller dokning af er jo på forog hartil taler søventiler. tørster til den rt. i 1852 afMåske at sejle, så bl. a. genne skibsbygger går nedbrud Sørensen der tus vil rf- så godt, at nybygninge år søgere Svend Aalborg i år skrives kontrakt om bygning af denne mellemste HF søfa agterspejl, skolen fortæller nalflag en leasens borg tiler flere snesee,træskibsvæ på, hvad fire og underforholdsregler, øs færge. forfærgens sider også efter frisk pådet lå vores hvad de Svend s fra ne betales på bare n, årgangget afklar fra Svendborg. der lirent håndLohalskan W. Riis Det J.maling. ne af timers en sejladsinder r kører den unge udgave af den universelle afløserfærge. Energildt og valgte Evrtse købe et Søsiden. elever med Derfo ter, klares også nemmens m/f strynø dokker i svendborg, er Jan Kobbers passagertæller Hanne Berg Klem kunne er anni regnfy ing. r og attil videre skipperen e en endnu oplyser, at ventn gslede sejler skibsbygnybygJagten sinfra t spor. at arbejd afdelinigen i år afløserfærge Svend Sørensen rkatamaran FaaborgFærge i traditionel at bestille værk Lohals. nu Søsiden. ifra ønskeskipper forbrug og miljørigtighed er høje prioriteter i Bertha-K faaborg formål mest i dokken. borg:familie kun et enkel . Og her ag. med flere og stifte og solghussvend ,som søspejderland nelsen at køde elektriske Randers. franednielsen farfar gik igodt i dag ltkendt vUC fyn, kr uddan lseitil tåget aprild et godt ge Vihans ning. Bortset til 14.000 efter ning Rudkøbing. foto: søren stidsholt nielsen Mens færgen er ude af dagFørste skridt af en derneisretning søren stidsho har tillade konstruktionen. afløseren bliver hybrid ligesom fx er et med fylla er vejrgu den af Fylla småværkJensine af Haderslev. r vi, at at grund ,på ner og forklaring. Trodsstandardisering Esther i 1938 påsinhistor a.dkdrift, - brugt - te håndmaski ie, sejladsen meneDet havde sosn@faskibet de danlig erDanmarks der desuden muSkjoldnæs i Svendborg flittigt spor. Vi håber ældste e mundvigeaf den planlagte hurtigfærge på marstal-Rudkøbing. Vaskegreje re tosygdom: erfetil vores Hftsøfart alatden er og SørenC. er Jensine for med tilbud hamre somm ele-stemmeadhængend Martin som en Søtøjøfærger var, C. efter snes tilbud Den g søren ske er udviklingen lighed en længere serDet kommunale rederi ÆrøØHAVSFÆRGERNES RAmpE-lØSNINGER en to- FAKTA: måtte Martin inde i godt for skibstømrerne er blev 1922 foto: I ende. afdelingsled skibet nye årgan træskib og illustration: Odense maritime technology / Omt set at omkr egetræ sejlende - Jeg hardokker studer der mønstrede er til borg er jern lånte for 3000 den har, sen siger BORG HFafSøfart af en såkaldt afløserfærge. bl. a. under maskineri, færgerne tvillingen i Svend n. sig for de nye borg, Anbøje i år komm SVENDvicering skibsbygSøfart mig hos rensen tInde hente rien Nyhavn olt nielse Annitil at HF i Svend ogr,glæder var ditalrenovere Fynstrynboen brugbart ogat stidsh siger ver fra Dens Vennen noget lille ven. ikkeprimære ➯ m/f på Rudkøbing Strynø: I Rudkøbing og på Strynø en på VUC af Kinder-æg.Hartvig tekniske inMarstal fra Svendborgformål bliver to klasse n med smil Rudkøslags instrumenter, tider, og Esther fik et trei udSøsiden. fattem/f til Bent ed. Sejlskibsden færdig, siger han. enmonteret ger denneatmorge et byggemark forvir på trævarefabr ikunne dskab og om opleve er der landfasteikken ramper ito-cylindre begge havne. ni Everts rektør lidtud n er den hele rykke i akutte sistallationer og aptering.: Ogruten halv snes dage t maskineri en. en Sørensen søman øvEfter skalle kan HFiførst Everts arbejde tning. ii2004. har bing hænders Svend erpar handler om I alle forventuationer en samlet pakke og kendte bygninget FAKTA: FÆRGESEKRETARIATET I ÆRØSKØBING m/f Højestene på Svendborg-Skarø-Drejø: tre havne lser i Randers 15 år ernæ- i april. lseskippesamt atsyvsoafløse traditiøens bl. a. kontrakter med økomså sikkerhedsudstyr som , fx ➯ Niels at nå detatmål danne opleve ingbedste bord. samen oghan afhændede galeasens else. I de næste så godt sig For bfærgen mest dsførin-nuI 1901 og køjetilføje, havde oplev rigt ndska ring omkr ldig HF-ek i den fordi benytter sine markante, fastmonterede broklapper for Søfart sej-somSøma ren, lendeunder muner. Selskabet skal stå for redningsflåder skal lovbeordinære færge dok- styrke Vi hart marke endnu ikke taget C. Sørensen nætog bare Martin En fuldgy Møller, t samt rede betoner, at Anna sin dengang unge en mang skibsbygI af- De e med navn, Sørensen af afværende forstand. Og ➯ færgesekretariatet dækker hele Danmark og er fysisk vere og Everts n sejled onelle skibsassisten agter.enpå Langeland. Anniog merhus af alt at - selv og familien, en bedste-gen.stilling renefterses falet og godkendes. ophold. tænkes charter og sørge for, at pentil, at hvor deten skal være. Søside arbejdshold Da siges mest lå ubefa jagt til den dobbelt lille Desuden gamle et have Fylla 50 lår også, resultat fx filmet sten s er nouddannelsen med kangør færdige af ne baseret på et separat kontor hos det kommunale rederi sæk er egetræet gerens fragom dagen med ladsen ➯ m/f faaborg iii på Faaborg-Lyø-Avernakø: I alle tre havne elever talen modu løse Det kan efter afmontering løserfærgen anvendt som gestrømmen går til den, der Det vi den 19. marts, siger dreng det en På at blev og første til det mest omfangsrige mand Fylla, søn, Martin. klar i sit nye broklapper på web22-årige betydning: elever Ærøfærgerne på havnen i Ærøskøbing. C. Sørensen dring: get afime fficer. hos fx virksomtil brug Martin færgen sine indbyggede for og agter.omkringtil direktør udfor showroom og til afprøvning har finansieret færgen plus ske eksternt Keld Møller Petervæ- benytter til skibso en -video min til ter i Danmark og altså man marit r. farfars tidspunkt havde sønnen s kan tømmer Min mor, håndværk, sejle første ➯ Leder siden starten i 2015 er tidligere vicedirektør i medie stykke e skulle pakke skipper skib Færgens forreste broklap er under sejlads skjult af et visir. skal år penge til det selskab, der heden Viking i Esbjerg. 14 af landg ny maritim Færsen, Søsiden. social , hed til ogÆrøfærgerne Mølang teknologi. Østersøen. Esthers Anna sites nærmest . ret til søs siden han var Tilmed sig.kunne svigerdatter om Fyllas Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen. virksomhed tænke al Navigations usnavset medsupplere m/f Hjortøboen på Svendborg-Hjortø: Landfaste klapper i gen vil drifter den, forklarer Jan Fritz For alle småøer er færgen Mens afSøden vær- ➯vennens helst med Marstdokningen stuves På sejlede ogogså en og også fået aftjent sin også ler Sørensen! for HF samm blev ➯ formand for Færgesekretariatets styregruppe er centerchef skulpturelt. ertens nggamle Esther de fragt, havne til den eneanvendt bil, færgen kan medtage. Deltager ikkemen i skoles den ordinære færge, hvis der Hansen. livlinen tili marinen. fastlandet. Derfor begge snart tyve år m/f Marafdeli et ene af skonn Det nepligt , af søkabler for og ikke-støven sig over bord. i Svendborg Kommune, Kjeld Bussborg Johansen. udlægning til planlagte r man afløserfærge-ordning. fx somnings på Skarø ermmer festival stalglæde står på, reduceres afgansættes der altid vikar ind, når den medle fart igen på Fem år efter købet af fadebesæt ansøgere tre en ➯ færgesekretariatets overordnede formål er at fremme Møller donerer er -Borch, ➯ m/f Lillebjørn på Faaborg-Hjortø: Landfaste klapper i begge ø. genedhøjt og m/fantal Ærøskøbing må Dagspris: max. 40.000 kr den faste færge dokker. g rekor Niels Walthen af Nationalsvendbor tlig lavere matrosRenovering Møller af kommunalt samarbejde om øfærgedrift samt at tilbyde faglig til Anna et væsen til den bil, færgen kan medtage. Deltager ikke i den aleneåklare trafikken. For Det Sydfynske Øhav er Målet er, at den daglige lohals afene instruerer. ovenp esther Anna Møl70 anse, : Frahavne galease Oden 1906-2019 museets ekspertise, rådgivning og sparring. Frederiksø-Jylland Tidslinjevidt sidste år. Over Færgen er tegnet charterpris på afløserfærgen løsningerne forskellige. planlagte afløserfærge-ordning. M/f Skjoldnæs fra Faaborgg fra indtag Fregatten sig til HF Før afgan er efter Tholeraf ➯ færgesekretariatet holder konferencer og udgiver meldt David har ➯ m/s Birkholm og m/s Helge: Medtager kun passagerer og har kommer under 40.000 kr. Leder Færgesekretariatet I dokperioden må nogle af og Fynshav-ruterne fra Søby er søgere nnerten Bongiver baeni giver Marstal-sko DetKeld ogskipp nyhedsbreve samt to gange årligt magasinet Øfærgerne. styrm og Jan Fritz Hansen vurderer, Ærøskøbing, Jan Fritzand Hansmåøernes beboere eller til- dermed ikke behov for rampe til biler. dokkerpåpåÆrø. - hvad MølskibsbeSøfart -spor Svendborg de største et af Marst mas, al ilektre klasse ➯ færgesekretariatet faciliterer samarbejde og sparring om at færgen vil få omkring 250 sen,avista har siden 2015 rejsende også undvære mu- ➯ Danske færgers fire store bilfærger i Øhavs-området på ler Petersen - Marmindstkalder ch, starten sis for i Danmark. Ambe ekter d n, oplyser Mark varingsproj færgedrift og relaterede områder med det formål at optimere og adfær charterdage som året. arbejdet med tanken om en stal i erferie Svendborg. Unligheden for at medtage bi- Spodsbjerg-Tårs og Bøjden Fynshav har alle rampe-anlæg i hed somm efterVærft i sikker P. Møller-fonden, var A.Nu tioner Det og billiggøre driften. ov, . afløserfærge. erårfærgen Seks-syv borgmestre har ler eller større partier af gods. der dokningen hos Petersen land og deltager i øvrigt ikke som privat rederi i projektet med e Lillesk har skolen siden forPernill 40 bord: godtmed om deraffor skibsi Marstal ➯ færgesekretariatet er statsfinansieret og en udmøntning tegnet Odense Maritime givet tilsagn om, at deres - vi håber, at produktet bliver så godt, at det breder sig som & Sørensen sosn HF SøfartMotorværksted t AnHf søfart-elev:edt. afløserfærgen. vi ringer Fylla en nyrenovere - Når tring ærede af ”Tilskudsordning vedrørende kommuner med mindre øer” møns er megaf flere år brugt Technology. Også forskelkommuner vil benytte færKæmpefærge til småøer indstilles på ruterringe i vandet, siger leder af færgesekretariatet i Ærøskøbing, Passagerernes komfort og mulighed for at kigge ud under - Det uer der gennem sejladsen en, Møller til Nationalm på alle tre klokk na det efsøren gsskib fra 2013 samt af Økonomiaftale 2014 mellem Kommunernes foto: lydersamme ligepå finansieringsmodeller gen til afløsning. Det går også den anden vej. 1983 sejler også i sommerKatamaran til Strynø ne, hvor alle tre lejer for tiJan fritz Hansen. foto: søren stidsholt nielsen sejladsen er vægtet i afløserfærgens salon med store vinduer et, trænin giver, n. som dækk eg her seet, og deteer stidsholt nielse spanterne Landsforening og Staten. formaninmøller.m/f meterhøje ligesom det kendes Den fra fxspanterejste Øhavets nyeste strynø. er af På Faaborg-Midtfyns - Måske bliver der også i en kom- månederne sammen med Sidste år og blev og aver- den ombygges batterifærstår klar. ge. annafærge, sejl - og delyboer venlig aktuelle årgan ogtilmindre detrygt afhar doneret motorkraft i tågen sejlføring, n. mere terfulg der stadig fremførst og nielse så ➯ aftalen om Færgesekretariatet omfatter de 18 øfærgetoner i fast gen Ellen. i byggehallen i Holbæk illustration: Odense maritime technology spanter / Omt i midten af billedetmunes rute til Lyø og Aver- m/f Fynshav Fast skipper følger med manding. indkøringsperiode brug for, betjent afolt passager- Projektet med ng afløserfærfuld stidsh kontur at spisni møller:nakker anna /fartplan havne - ophængt Esther rgs ger om, projekt. og kølen er af bøg. De to manglendefoto: søren stidsholt nielsennakø/Korshavn er afløser- her t samt, toner foto: søren faabo galeaser nationalmus kommuner, som er omfattet af øtilskud og af den politiske K. fraeet - Afløserfærgen kan også bliat staten giver en garanti, siAls-ruten. gen ligger fint tråd med, at rog til brug. r påi dække til 1906.katamaranenill:Bertha museumsp En typisk udvikling for mange på gøres klartilbage er en midlertidig adgangsvej. e På officielt ning foregå ikke galeasen ib føres nu fender aftale fra 2013 ”Aftale om justeringer af udligningssystemet”. sejlsk stenfiskeri. M/f Frigg Sydfyen er med Jan Kobbers rederi i Faaborg. Kun ger Jan Fritz Hansen. statens tilskudspenge også ve en prototype for øernes Svendborg kan blive base færgen så stor, at den Frigg Sydfyen i dokom bord til sagtens på et afrigget toilet til sidst om en renovering der at et tales praktisk maritim undervisning oprindelige sosn for at føre Tæt på det skal bruges til atd.optimere kommende, længde me- så Imulighed egne nybygnin- Afløserfærgen kan i princip- Alle fire sydfynske øhavskommuner er med Energi og miljørigtighed kan tømme begge øer for bå- sin 70 meters og år skal Bertha K som tidli- Det senere på året Svendsspan bovsprydet, Nyhavn. i Anna Møller. På Søsidens Ambitionen for arbejdet er enafaffald leveres jagt. Nu enLangeland Kom- borg-baserede galeasere end dobbeltsejl såreduceres lang omvæsentligt. Færøfærgefarten ved at bruge pet sejle overalt landet. Det spiller en stor rolle i projekde beboere, husdyr og biler. gere afløse af Anna Møller og Når færgen kommer ud er, jagtbygget spanter ger. ➯ 1906 En påfxkøl, ➯ 1997 Pasning og driftDanske galease sandsynlige er, at den for- Søby muligt byggeværft til Faaborg III. Den Ludvigpå Strynøgamlemandi Randers kr tilStrynø søs eet til frivillige. med den lærer 48.500m/f ger skal i år kun dokke m/f videnrundgang påprakti tværskaftil øerne ste- svært på afløsning, i starten af 2020. tet. Afløserfærgen bliver hyHavnemester ogværft færgenm/f Sælges formunes af Nationalmus for 14.000 kr fra det idog ➯ 1955tidligevar overlades kompå om Første rtøj. gangbroer resultat i Lohals færdige Sørensen Nu stenfiskerfa Marstal at det af de unge Frigg fra rederiets det for, atfleste de kommunale re-andet skab og øboer den at kende trinsvis kommer til at virke Økonomi kommer man ikJan Fritz Hansen oplyser, brid - det vil sige med både svarlig LasseMartin Olsen, Faaborg, re Spodsbjerg-færge kan itage Rudkøbing, når den skal Nakskov. skipper Møller gæster AnnaSydfyen J. Nielsen meget ➯ 2012 øje på ret sejlskib får For de oprindeliat få irken 31. Petersen & Sørendettilretpålidt St.F.hos Det motorløse så tæt medv med gen- Hvor Langeland. og kanmer måske med derier sidder i hver sin silo og syner i Det Sydfynske Øhav, i Små- ke udenom. Anskaffelsen af at der ligger finansierings- batteri og diesel ligesom den oplyser til Søsiden, at han90 tons. over dobbelt såNyt mange pas- else: dokke flåde i Øhavs-området. navn/betegn forbindelse Reelt i pinsen er en tømmer. eknytaktiv bordend en ny ningergevælge Desværre Lasteevne: installeres. Esther. skibFritz tJan som muligt. navnet af Bonavista. En 90 hk motor den som basis. landsfarvandet, i Storebælt, i færgen kommer til at koste forslag, hvor pensionskasser planlagte nybygning på Rudsen Motorværksted i Svendog hvornår er der ikke taget driveretfærgeri, siger havde chartret Danske Fær- sagerer og næsten tre gange ygsionel ➯ 1960 søsætningen profes en næsten-nyb fra som kabelarbejde fra på det mister kr til Roger skal på - som 40.000 Skipper der ikke tegninger deltager ➯ 1913 sisterer Sælges t forskelligt Vi håber, at produktet bliver 1906. Sejerø Bugt og på Isefjorden. 40-50 mio kroner plus ud- kan aktiveres, men det kan købing-Marstal. Drift på kun Hansen n til Søsiden. gers m/f Frigg Sydfyen til opbiler ➯ som m/f Fa- for borg. Strynø-færgen stilling til, oplyser rederiets Anna Møller 1969 ➯ 2013 han damange enet,så for i Han havde verde ning.stærk skolen eller og telegrafvæs i Randers postforda Antwerpen, bygningen gange før - i årets Fyn Rundt på afløser- så godt, Nyssen at det breder sig som for Annette Den projekterede I den geografi ligger Svend- viklingsomkostninger. Sø- også være en privat investe- batterier er foreløbig ikke en gaven, den kommunale III. Der var ikkei brug detBelgien. tørretiltillystfartøj. femårs-eftersyn flere pressekoordinator . hjælpemotoraborg Samme tre dagligdagen ilægge skibet at grundlaget sejlskibe. af ændre uges afviser del at rdige om vigtig En planer denne bevaringsvæ Men vi kan jo gborg færge får tre m/f Faaborg III dokkede på gode forvilje at melde udsolgt i de da- fra 30. aprilombygning til 9. maj. I den Timmerman til Søsiden. tival i Påend n.grundstørrelser. ventet er centralt. Så vidt Søsiden by Værft på Ærø og værftet i ring. Der er forskellige tilbud. mulighed, da det vil kræve la-ringe i vandet. med skippers i fritide Ringere træskibsfes er under restaurerin Sydfynind den i enøvrige ➯ 1922 Ikke den aktuelle år deltager ➯ 1974 Mens skibet i tvinge Udgaven,lange der i første omgang ikke nogen til noget,tegninerfarer, er Svendborg da også Hvide Sande har allerede til- Færgesekretariatet skal destationer i alle færgelejer. byggeværftet i Søby tidligere ge.og får periode kan der ikke overføRederiets færger i tur i Det kom i maj efter søsat og dage Da Anna Møller ftet i Rudkøbing bliver den bliver følger galeasen tidens tendens at igive letsig Holbæk, på træskibsvær tågen, og i god på ugen. derfor opmålinger 30 hk formå biler og større det hvor sydfynske - m/f Lolland planlægges bliver Hansen. godt med i spillet om at blive budt at bygge færgen. Kon- ikke eje færgen. Vi sætter et Færgen konstrueres med med m/f Frigg res N. otor.Løsningen i ringeer fra fragt. den ner frem af Johnson en Øhavbygget, viste Gøthetsiger Jan Fritz på bedding. skehallen installeret en Houmøller-m til StephenBeboerne verne overhaling det solgt får hf’erne udført af gerplanen, ter-ele Sydfyenjl i Faaborgs småøden midterste størrelse. Den NavnDet er at Morten afløser- base for afløserfærgen. Men trakten skal skrives i år. Fær- selskab ind, som tager fær- udskiftelige letvægtsramper, Frigg Sydfyen medGaffel-topse Skarø og og m/f Langeland fra Avis Langeslæbt levere. semes ventet. cylindreer tid forinden anløb. Deref- M/fkan end de to i Fyns Amts i USA og bliver senerepå useet, da re stand anden Søsidensamt og sik-færgen Californien is og sejl, blev også med i havne forreste k i praks får fra en Nationalm fast skipper. der detpotenbase iogFaaborg havn fast af- fart landsbælt m/f vil få plads til 10-20 afløserfærgen er konstrueret til montering af n rampe-moduler held prø- Drejø må også forberede➯ 2015 af ski- che bord i (til det omFynshav bunden i biler lektio jagerbom hoser ikke truffet beslutning gen er måske allerede sejl- gen på en bareboat-kon- så den kan anløbe sat forsejl, efter et besøg området e, sorte lig indbli bredt til Svendborg. tradibeskriver blev renoveret etykk -holde monteres. på etog galeasen troml for Styrehus Søfart som bord løser på Bøjden-Fynshav. sig på nogle bilfærge-fri dafra Als-ruten forbliver i planklar til slutningen af næste passende til de aktuelle færgelejer. fordækket kan lukkes med 98-150 passagerer. Han eller han suppleres unom, hvor færgen skal have trakt. Selskabets opgave blitielle lejer uanset broklapvet under Faaborg III’s dokbundfjernes. Møller HF Svendborg gøres i om Anna . jageren) kølsvin bliver d ter Fyljeg i februar et. bet, dvs. køl, kerhe i Svendborg ➯ 1975 Skibet og mesan til oply-Nyhavn Ring-Ander På sigt kunne klar til anløb ib. til mere fx endchartring stand. Angreb af der medsen lokal be- hjemhavn. år, men nok mere realistisk ver atoverra få færgen ved system. et visir-modul. ill: Odense maritime technology / Omt. Svendborg-nybygningen fra Christian ning for et par år80.000 siden.kr købt afge mæssig driftdårlig året igennem. Møller-rederiafetapril, fok, storsejl sket.aktiveret A. iP.slutningen ➯ 1938 Sælges til skipper t sejlsk i meget fendere trængte værende stokke tionel tning til pynt af skal ligge men er 40 år siden. Dertil at uddanne Møllers sejlsæ Grenå, P. ering godt side A. til for er oprindelige. rd mig det Kommer til håndt Det omfattende. er nul. tilbage Frandsen. en overhaling.reder las bagbo svamp og råd bilrestaurering godt tænke Forud en grundig sover til en kr.de re, ns 13 mio. ved als . på broen, siger og øvelse. Trækkraften menu oggodt hjemskrevet i Lohals. vil- kommer bl. a. galeasensmed donerer sejl, fende at bunden rk,troede, Arbejdet udføres på Ring-Anderse mod kajen ellertov stidsholt ske mig til noget - Vi må ikke fortsat Motorkraften godt og vel tovvæ sydfynske Øhav kontrakt søren ankommer rologi Detfamiliefond kker fokupå året spanterrnes klædning, Sidstfoto: ing.dæk. ildslu Men brev - dvs. en bøjes til fx Fende at blive klar tilvinds på træskibsvær ft i Svendborg. dags-togtet i totalrenover god nok. est og - Den meteo været hvert tille. Hotåge at ➯ 1939 til 65 hk . Forreste mast kortes han. i rå mængder - samt i i byggehallen På fire le have data ningsv under fyllas Svend før de kraftige planker kan denne- såkaldte og og svedekasse mål ve,ligger regn ngen, i for ankommer på banjen på marifor på fra også tæt mmer Egetræ 15. september fordobles dag med Denlære Anna Møller fra Nyhavn til renovering enrække er at står var tidligere støttemedle ➯ 1976 rne var, da Påen ene snes skamfile lønni sejladsen Michella Rønha ppe - tåEn godt 20tilelever den første bundstokk Nyhavn serer kan und- af. skal de en dampe-tur gennem . foto: t fra-eleve ærtesu søfart i hvilken stand anna møller samarbej-af. en synsrappor søren stidsholt nye ord og begrebsom. foto: søren galease hvis det nielsen. tten ervar forvandlet til dele til en galease. vedre denne dag på Holbæk. er som bjørn - borg: Billedet giver et indtryk af (høvlet, red.) n. paletten fik Hfllation i svendborg sskole nyrenoveret nielsei anledning værdi Der er mange slettet Rasmus E.borg søfartden sskole i 1922. blevet kunne time blive føjelige under monteringen fald ikke, r skal I helst trække ➯ 1946 renovering af for Lystsejlads til skipper og blok. i 2015. Her er det den såkaldtegengodt somhed. museum Sælges motorinsta Danmarks er tæt. nielsen. rg Fjord ➯ 2016 Den anden store hal vide- fra nok, bom som gave til Nationalmuseet svendborg søfarti gen r ogvihjælp den kom på land i Holbæk ikke byggeerne stidsholt gås. Derfo rende fra kr. svend - Jeg har altid vil gerne ansva stillet gratis turde A. P. Møllers . foto:vi-søren for 75.000 de,Det Faabo -stude øje i vantet Hansen, - og roret afmonteret til Odense søfart m et kroner. mio. donerede r hænd 13 Anna Møller indledes i en HF af 100-året for skibsreder - opkaldt udflugt til værftshallen og jeg På vej ind i ø om styrstikkehar vi nu skif- deres sejlskibsdåb dagsorden forbindelsen mellem køl og ror de. de Hf Kollision . tovet genneMøller igen står lide at sejle uddannelsen ab n. galease i på. Derfor - Ingen - Den bliver færdig i løbet re Holbæk af me sætter navn: Anna Møller del afKommune. Nyt er færdiBjørn ken førtnænd. Anna andet lignen 1948 olt nielsemed til, ➯stidsh til●rådighed stidsholt nielsen. fødsel. Når noget Håndværk et - fx på Simac alle res søren TAL år. borgsu mariti udført foto: før har næste kendsk passe lægger system af Den arbejdsstyr Vi en, i bygning. n. vi af de svend også MARS chs jo eller ger Møller så meste. halvdel sidne Anna dere skifte det nu,uddan nielsei er, af æggen let tet det i lomm af anden da vi alMøllers mor, der Renovering ukvejholsin kommende håndværk 2019 giver Mark Ambeba- Grønsund, alvorlige skader. stidsholtsætter ➯Søfart et grundl søs fralyder - Vores at Afstanden tidspunkt teorii stykke som SVENDBORG OGefter A.tilP.Villa end- tilSådan søren ud re jeg gerne et måde, bord. Bøgevej , men duen mellem sidste det oprindelige . Elever hk iinstalleres på rHøje jeg at i årets ig lek- ➯ 1950 A: Serpå på 70RT Her vil har SøFA Anna skilt det med det derind det foto: veksle splads Vi har ikke sat dato på ge. afsluttet En motor huske på, at skibet skal HF meste bliver du grund ter, så dagsordenen, som navn det forventes en arbejd spytte søfart ende Holbæk, i Anna ste nmes Hf se af klarer a. som ligevel kan og efter hel ud, FAKT b sosn ● Søsiden. lsen et, Jenbl. til tog ks om i en vi skib Samtidig maski k sten Kvist bred Nielsen til dækkend det, både til et instru af det meste på for færdiggøre rig - efter skader ved kollisionen. er tre-årig og nings bedre, mig forklarer Mølderpå nu, siger Morten tov tligt Svendborg. og giverMuseumsski end strand isk og praktis Morten sFremtid: halvdel. matche er, og sejle med menneskerskal ad, og sejle skal an fortøjaf tur mest muligt oplyDet vi fed e ud og praksi af Børn får base. r Mor- -vi at re- genbrug er det orden HF Søfart meget mere er ændret. kan mast, mesanen, org sejlads ikke Princippet for arbejdet Ensåret modul undervises teoret lære, navigation og Møller tion i, hvord agterste at det helst dæk- demonteres med Nyhavn og hængskibstømre kan komm til søs på hos førstesom i 1976 sen. Han forsikrer også, tilforklarer og oprindeligdækudført sig ● Uddannelsen historien få timer genbru- bord - og , motor master mednogle kabelbåke, ler Nielsen. tankskibe. eter overfra useets arkiNa- Efter HF-eksamen, i Danmark: Svendb samt en inden- ogtov ter også skal slange og en Nationalm elev at alt hvad der kan centimNielsen sømandskab i mange år. Ny- ser nogle store det medfra et meget galeatenTiMøller g slår uddannelsen noveringen holder sig op. gennem - tilbydes tre steder i Svendborg. er det nelsen omfat tionsskole sen For os Ambech aabor til i udløb heden. det færdig- kunne holde Ring-Ander Ekstraarbej Jensen Mark skibsofficers borg-F ssistent. se. Morten Kvistsikker Morten Mølhed Svend skibsteknik. Uddan at ges, skal indgå i ket klar til , endnu et nyt Søfartsskole, MarstaL Naviga Jonathan Larsen et tekt, dborg forklareret. skibsa budgettet på de godt at træet kunne måfor samarbejde igt tionalmuse for ker. for Noget ket, har som Kalun stykke dele n. ekstra mynd fra røgdyk Søfart nelse nederste spændende og ktør ikshav for Helle uddan Jensen lidt sens Som en udvenlig kalder HF omlægnin- Søsiden: er tformand et kursus som rav til HF Søfart er giv agt, elever de samme den renoverede skib: Nielsen fratur”: borgmed udfed et både i ler ved skibsfører / instru på Martec i Freder Jørgen Ritz et skibret det ske godt blive siddende nogle restaurere for ham: elsesk ● Hf søfart giver r som andre svendborg at det er ”en mført - klydserne. strede i og de to uddannelsessteder billige- men valg fra tågen agerer Med fagter og - Styrken af træet er er Optag t et og fagligt an- fast, om det ld. , ● jo genne t Ritz ord! Men skib de oplag arbejdshold tonefa ighede gamle meget drøm længere. Fyn, Jørgen stillen ● På en. som det sejlet hele tiden t på form, adgangsmul lærte selv - Jeg har altid bejdes med VUCde ikkeSøsiden afmøn fortsatte normalt en tilfred en. Ansøgende blive vigtigste. Vi skal nelser og giver - Jeg har selv min familie kik i stævnerer han de obserMøller svarlig for håndværke er at Morten søfartsskole ioner sen Øhavet samar ni er, fortæller ne som hele signal gymnasiale uddan digheder som her. Mit mål i en lille en med liv i tradit s re- det en 9. klasse-eksam Faaborg. Sejladligger-nat ved der står for undervisninge bl. a. dansk , og det har Godt Møller. drøm råb e bøjer til skipper Datil uddannelser -Anna sejlskibs-fær hun en gennemgå skal på Min store også adgang med Søfartsskole om bord på Lilla vered agtersom kaptajn, siger udfordringer elever skal desud mod en ankeromkring Mar- maritime fag med vægt også gjort. er Svendborg for os at sejle Kogtved-elev I Svendborg as ved rattet ndersøgelse, m for Nu må vi se, skibsofficer. på sejladsen borg. foto: søren atik og fysik. thomas, Øster e en fin oplevelse pause melle maritim lægeuat eleven er ”egnet til Als og videre også mulighed er at blive lods.Det er i hvert vid Thom præsentant Dan af svend n. isningen hos engelsk, matem i pikfald, udpegn - Det har også været , siger fyllas skipper, David -nat ved Ristin , som marstal. instruktør Jør● Hf søfart giver søsom at hive dokumentere og ”skikket til udkig”. stal, en anker Korshavn før foregår denne del af underv l foregår søfart jagere hvad der sker. og lærerigt ude. ud at sejle i job mark ambech, skibsfører og borg: stidsholt nielse sejlene, og ing Marsta ende eleverne fra Hf i baggrunden styrmand at tage direkte ssistent ligesom masten, sætte irk. Ned med et skibstjeneste” g ef- VUC Fyn på Viebæltet. I ge og omkr sosn pæfald spænd gen Ritz, Svend a. give noget fokke e bliver mind ilt bygning borg torsda en bomd får også li- og meget Bregninge, Ærø. olt nielsen. ubefaren skibsane fra skoleskibene farts-elevern nyt ord fra daanløb i Svend Ambech og r gik undervisningen i en særsk- lige ved siden her om bord - Jeg skal bl. g i eller løsne Poulsen, Hadertil stidsh t etape Mark Så nelser . et visnin søren at knobe foto: fx uddan i 2006 under er ddag. Flere om endnu Kristian går på Simac Stage gør. dagogisk. r i en familie praksisnær ge lært de unge, ger har et termi g. Sejsing. Det opført til HF Søfart nogen, der her. Hvad Danmark og Georg Når vi sidde kommer fra har altid sejsin kolen. gens samlin mper, der holvil gerne for sejl. blev det det navigation. r, kan det væ- slev ophæng af lærkehoved. en god ople- af navigationss jeg kan lave. Jeg d. Han øvelse , at derfor føre til, har tæt Et de løse tovstu - Alle har haft er - med lystbå er også at blive man styrmand. Jeg håber Sejl til pynt og skolens lokale sjovt navn: enrullet sejl det videre skal r skipper David . klude komm være Målet relatere begre der et samm velse, fastslå tte uddannel- ikke på plads endnu Holte Fyllas hvide Det sejlet. re svært at moen. lm, kunne fortsæ virkelige liv. filing borg. as. en god times er i mod bomm kaptajn: berne til det - Undgå skam konturer to- Thom Frederik Oksho til op efter vest ud af Svendgerne ikke er en god blan- sen på Ærø eller i Svend er sådan en den sejsin på Søfart fordi Når på HF gjort komm lads havne r HF Søfart der får vi så r torsej ske og af bøFaaborgs som alt andet et på vej Cathrine Engle for at tage valgte Jørgen Ritz, asiet veksle af det prakti brug, har de und. Hjulp repeterer nd fra sejltur, siger unge ding ætter jeg. forskel fra gymn ske og det borgs en fast plads, pædagogik også fra Sjælla borg: ætter, at de prakti ger. Det værds af dæksnær hele skibet ov, Faxe også værds i Svend mellem det matros får ing de gode, Pernille Lillesket “mega- HF Søfart t forskelstyrmand og kommer omkr traditioner i - Jeg har prøveprøve no- teoretiske: indtil nu positivt er i med e gerne gamle dansk tog han tør- stemm - Jeg er ligt og ville Selv kender fedt”: et sejlskib. ledes, og jeg sejle og at væed-elev om - Jeg elsker at mange ting, get ander ernen som Kogtv Der er så borg-skonn her. Svend re i bord ten Lilla Dan. av i s a m t s hjælpsomn s ellers atf ydin a r 2 0 18 Lørdag 3. febru

"Søsiden" hos Fyns Amts Avis For godt til at være sandt. Men ikke desto mindre så er “Søsiden” hos Fyns Amts Avis både sand og mere end god - målt på en skala, hvor betegnelsen "mere end god" vel at mærke er topkarakter. Anmeldelser er der jo tradition for at knytte an til nye produktioner og udgivelser, men undertegnede har i ren og skær begejstring over de søsikre artikler, der vedholdende strømmer ud fra det sydfynske, tilladt mig at sætte lidt "anmelder-lys" på "Søsiderne". Det overordnede først. Anerkendelse til Fyns Amts Avis for både kvalificeret, kyndigt og med indsigt fortsat at levne det maritime stof anseelig plads i avisen - både den trykte udgave og den gratis version på internettet.

Øfærgernes søsiden. afløser Møller

f y n s a m t s av i s L ø r d a g 10 . m a r t s 2 0 18

s ø si de n 19

Klubben inviterer til to årlige arrangementer, som er omfattet af kontingentet: zz Forårsfrokost zz Efterårs ålegilde

Formand Leif R. Andersen • tlf. 28 69 79 13 • L.rabech@live.dk

til den fynske geografi, idet læserne tages med på reportager, oplevelser og maritime opture langt fra hjemmet. Uge efter uge bestyrer journalist Søren Stidsholt Nielsen de maritime superdyk, drevet af lysten til stofområdet. Ja, for sådan set er han gået på pension for halvandet år siden, fortæller han. -Men på opfordring fra daværende chefredaktør Troels Mylenberg, er aftalen, at jeg hver uge leverer to sider til "Søsiden", stof til søndagens "KoØje" og hvad der ellers dukker op til evt. video-dækning, forklarer Søren Stidsholt Nielsen, der i alt har 42 år bag sig på avisen, heraf de 25 som redaktionschef. -Det er en fornøjelse for mig at lave stoffet, og jeg får rigtig meget respons fra læserne, fortæller han. Her fra anmelderhjørnet er håbet, at det varer længe endnu, inden Søren Stidsholt Nielsen sådan rigtigt går på pension. Inden da må Fyns Amts Avis i gang med at sikre generationsskiftet. n 


Fagbladet CO-Søfart - april 2018 - nummer 2

23

NYT OM NAVNE

FØDSELSDAGE OG JUBILÆER - hvor er de blevet af?

- ændret pga. nye dataregler

Nye og skærpede data-regler træder i kraft 25. maj. Reglerne skal i højere grad beskytte borgernes data. Personfølsomme oplysninger som f.eks. fødselsdage og jubilæer kan kun bringes i et fagforeningsblad med medlemmets accept. Fra og med dette blad er proceduren for "Nyt om navne" æn-

NYT OM NAVNE Jubilæer og fødselsdage

dret for at leve op til de skærpede data-regler. Det betyder, at fødselsdage og jubilæer ikke mere bringes automatisk på baggrund af oplysningerne i medlemsregisteret som hidtil.

FØDSELSDAG

Men vi bringer fortsat gerne mærkedage - nu skal du blot selv indsende oplysningerne til redaktionen.

65 år 14. marts Skipper Steen Winkel, Strynøfærgen

Mærkedag i bladet - hvem, hvornår og hvordan Vil du gerne have din runde fødselsdag eller jubilæum med i bladet, skal du sende os en besked, helst i god tid. Vi bringer mærkedage for medlemmer fra alle CO-Søfarts medlemsorganistaioner: Metal Maritime, FOA Søfart, Metal Vest, Dansk Serviceforbund, Dansk El-Forbund og Centralforeningen for Stampersonel. I næste blad bringer vi mærkedage, der falder i perioden: 1. juni - 30. september Sidste frist for indlevering af besked for mærkedage til næste

Vi mindes

blad er: Fredag 1. juni Oplys gerne i beskeden et telefonnummer, hvor vi kan træffe dig for evt. yderligere oplysninger. Send beskeden til: cosea@co-sea.dk

Med venlig hilsen

redaktionen

Johannes Pedersen f. 17. juli 1918 er afgået ved døden 2. februar 2018


Al henvendelse til: CO-Søfart, Mose Alle 13, 2610 Rødovre

De lokale interesser træder i baggrunden til fordel for det mere overordnede og nationale, når Korsør i august inviterer til maritime kulturdage. Den traditionsrige lokale event udvides til at blive et maritimt folkemøde for hele landet og Det Blå Danmark.

Tekst: Hanne Hansen

Korsør kalder til maritimt folkemøde Gennem 15 år har Korsør sidst i august med stigende held arrangeret maritime kulturdage. Den lokale havnefest med åbent hus på Flådestation Korsør, sejlskibe i havnen og masser af festivitas sidst i august trækker folk i alle aldre til havn og kaj i byen ud mod Storebælt. Sidste år var besøgstallet om lørdagen alene på Flådestationen på 8.500. Dertil kommer alle de “uregistrerede” på havnearealerne. -Nu vil vi gerne løfte det en tand videre. Det er jo en oplagt ramme for det maritime at profilere både erhverv og uddannelsesmuligheder i, siger Gert Møller, der til daglig er forstander på Korsør Produktionshøjskole og parallelt er aktiv i gruppen af arrangører bag Maritime Kulturdage. Tanken er, at eventen med aktører lige fra politik over organisationer og erhverv til uddannelsesinstituti­

oner er oplagt til at sætte aktuelle emner på dagsordenen til debat i. -Vi vil gerne skabe et maritimt folkemøde, hvor erhvervet mødes, hvor beslutningstagere får input og hvor interesserede kan komme helt tæt på den verden, som i det daglige er så vigtig for Danmark, uddyber Gert Møller og tilføjer: -I det maritime ser vi en masse initiativer, som lidt stikker i hver sin retning, selv om vi nok alle gerne vil det samme. Alle er vi interesserede i, at der skabes udvikling og job. Og fra virksomhederne er alle interesserede i, at der uddannes og rekrutteres til det maritime, uanset om det er til

job på land eller til søs. Med tilsagn indtil videre fra Søfartsstyrelsen, Danske Rederier, flere virksomheder og maritime uddannelsesinstitutioner, en række politikere og fagforeninger - her­ under Metal Maritime, er Gert Møller optimistisk mht. folkemøde-planerne, som er planlagt til lørdag 25. august.  n

Fotos fra www.maritimekulturdage.dk

Profile for CO-Sea

Fagbladet CO-Søfart 2, 2018  

fra Danmarks største maritime faglige organisation, CO-Søfart, som omfatter medlemsorganisationerne Metal Maritime, Metal Vest, FOA Søfart,...

Fagbladet CO-Søfart 2, 2018  

fra Danmarks største maritime faglige organisation, CO-Søfart, som omfatter medlemsorganisationerne Metal Maritime, Metal Vest, FOA Søfart,...

Profile for co-sea

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded