4-2011

Page 32

Comeback til Sommerhus som alle medlemmer af CO-Søfart kan leje Afmatningen og den generelle økonomiske tilbageholdenhed, har også ramt udlejningen af foreningens sommerhus ved Kalundborg. På bare én sæson er antallet af bookinger halveret. Derfor ændres udlejningsstrukturen, allerede med udgangen af højsæsonen 2011. Det betyder, at der nu åbnes op for weekend-udlejning i skuldersæsonen fra september til juni. Mere om det senere….. Det er vist på sin plads, at ridse op hvad der er at byde på i Kalundborgs omegn og i særdeleshed i nærområdet ved selve sommerhuset. For der er ikke så lidt endda, man kan bruge tiden på. Hvis vi starter på Mosestien 16 (ved sommerhuset) – så er der en lille gåtur til en god badestrand med adskillige badebroer, jævnt fordelt på den langstrakte Vollerup Strand. Det er også her sommerhusets jolle har sin faste plads, tæt på vandet. Således skulle der være rig mulighed for en ro/sejl/fisketur i den smukke Sejerøbugt.

Har man mod på det, står der et par cykler til fri afbenyttelse ved huset. Der ligger bl.a. en hyggelig campingplads tæt ved Saltbæk – som er det andet store sommerhusområde på Vollerup Overdrev.

’Dagli’ Brugsen i landsbyen Raklev ligger 4 km fra sommerhuset, og der er 6 km ind til selve Kalundborg. Så der er ret gode indkøbsmuligheder i umiddelbar nærhed. Kalundborgs ”strøg” byder på spændende specialbutikker (Ostehandler – Vin & Øl – Slagter), hyggelige fortovscaféer, TuristInfo og et væld af tøj/brugstings-forretninger.

32


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.