Issuu on Google+

Kommune  presser   Institutioner  på  IT  

Claus Nordahl Udredende journalistik 2. Semester, oktober 2011

 

Aarhus  kommune  sender  deres   5 institutioner  større  og  større  IT-­‐ regninger.  Regninger,   institutionerne  ikke  kan  betale,   fordi  de  er  steget  flere  hundrede   procent.    Elektroniske  dagbøger   10 bliver  erstattet  af  fysiske   kinabøger,  og  lederne  bliver   tvunget  til  at  nægte  deres   medarbejdere  IT-­‐adgang.  Alt   sammen  for  at  mindske  regningen.   15 Aarhus  kommune  mener  ikke,  at   der  er  et  problem.     Af  Claus  Nordahl      

20

Pædagog  ved  Døgninstitutionen  Birkebakken   Martin  Hansen  bruger  nu  en  kinabog  i  stedet  for   computeren.  

  25 Informationsteknologien  stormer   frem.  Investeringer  i  effektive  og   moderne  IT-­‐systemer  gør  hverdagen   lettere  for  størstedelen  af  verdens   befolkning.  Det  burde  også  være   30 tilfældet  for  de  ansatte  på   institutionerne  i  Aarhus  kommune,   men  sådan  forholder  det  sig  ikke.   Større  regninger  på  IT  fra   kommunen  har  medført,  at   35 adskillige  institutioner  må  skære   ned  på  basale  og  nødvendige   kommunikationsværktøjer  såsom   mailsystem  og  elektroniske  

 

dagbøger.  Institutionerne  efterlyser   40 gennemsigtighed  og  bedre  løsninger   fra  kommunen,  imens  socialchef  i   Aarhus  kommune,  Steinar  Eggen   Kristensen,  afviser  kritikken.  En   professor  advarer  mod   45 konsekvenserne,  og  problemet  vækker   undren  i  socialudvalget,  som  vil  bede   Rådmanden  gå  ind  i  sagen.       7700  kroner  for  at  sende  et  par  mails   50 Det  er  prisen,  institutionerne  skal   betale,  for  at  lade  en  vikar  læse  i  et   dagbogssystem  og  have  mulighed  for   at  modtage  informationer  på  mail.   Selvom  vikaren  kun  arbejder  et  par   55 gange  om  måneden.  Institutioner   mener,  prisen  er  alt  for  høj,  og  de   forstår  ikke,  hvordan  kommunen  er   kommet  frem  til  det  høje  beløb.  Den   samme  pris  betaler  institutionerne   60 også  for  en  medarbejder  på  kontoret,   som  bruger  systemerne  dagligt  og   langt  mere.  Institutionerne  erkender,   at  ordentlig  teknologi  skal  koste  nogle   penge.  Men  de  må  indse,  at   65 kommunens  løsninger  tvinger  dem   tilbage  til  manuelle  arbejdsgange,  hvor   opslagstavler,  papir  og  pen  fylder   lokalerne.  Institutionerne  forstår  ikke,   hvordan  det  er  kommet  så  vidt,  at  de   70 er  tvunget  til  at  tage  tid  fra  beboerne   for  at  lave  manuelt  dobbeltarbejde  og   skrive  informationer  i  hånden.   Kommunen  har  ikke  ønsket  at  svare   avisen  på  spørgsmålet,  om  hvordan  de   75 når  frem  til  beløbet  7700  kroner.     Institutioner  enig  om  kritik   En  rundringning  til  25  institutioner   viser,  at  21,  af  de  25  adspurgte,   80 rettede  kritik  mod  kommunens  IT-­‐ opkrævninger.  De  siger,  at  prisen  ikke   stemmer  overens  med  de  ydelser,  de   får,  og  de  efterlyser  en  mere  fair   fordeling  af  regningerne.  Af  de  21   85 institutioner  vil  kun  fire  udtale  sig.  

1


90

95

100

105

110

115

120

125

130

Resten  ønskede  ikke  at  blive  citeret   for  deres  kritik,  men  ytrede  sig   gerne  anonymt.  Èn  af  de  få,  der  har   taget  bladet  fra  munden,  er  Mona   Engelbrecht,  forstander  på   døgninstitutionen  Birkebakken.  Hun   har  taget  konsekvensen  og  fratager   nu  60  vikarer  mulighed  for  at  læse   mail  og  skrive  i  den  elektroniske   dagbog.  Det  bevirker,  at  det  faste   personale  både  skal  skrive  den   daglige  afrapportering  elektronisk,   men  samtidig  skal  huske  at  skrive   fysiske  papirlapper  til  de  vikarer,   som  møder  ind.  Kommunens   målsætning  om  at  mindske   papirforbruget  går  ligeledes  fløjten,   da  alle  fællesbeskeder  hænges  på   opslagstavler,  skrives  på  sedler  og   fordeles  mundtligt.       ”Det  er  ikke  hensigtsmæssigt,  og  det   er  et  kæmpe  tilbageskridt.  Men  vi   kan  ikke  betale  7700  kroner  for  at   lade  en  vikar  modtage  og  sende   mails.  Vi  har  fokus  på  vores   beboere,  og    for  7700  kroner  kan  vi   give  rigtig  meget  omsorg  og  pleje.   Der  må  findes  en  løsning,”  fortæller   forstanderen.       Socialchef  Steinar  Eggen  Kristensen   har  ikke  ønsket  at  stille  op  til  et   interview  og  har  undladt  at  svare  på   kritikken.  Han  uddyber  dog  i  en  mail,   at  han  mener  kommunen  er  i   løbende  dialog  med  institutionerne,   og  at  7700  kroner  er  en  rimelig  pris   og  enkelt  at  håndtere.       ”Vi  har  valgt  en  solidarisk   afregningsmodel,  så  alle   institutioner  på  det  sociale  område   betaler  samme  beløb    per   medarbejder.  Vi  bruger  en   afregningsform,  der  kræver  så  få   ressourcer  som  muligt.  Det  koster  at  

2

135

140

145

150

155

160

165

170

175

have  et  velfungerende  IT-­‐system,  det   er  vigtigt  at  understrege,”  siger   socialchefen.     Forståelse,  men  undren   De  fleste  institutioner  forstår,  at   regningen  skal  fordeles,  og  IT  koster   penge.  Men  de  forstår  ikke,  at  det  ikke   er  muligt  at  betale  for  det,  man   bruger,  fortæller  de.  Konsekvensen  er,   at  flere  af  de  adspurgte  institutioner   trækker  deres  medarbejdere  af  det   centrale  IT-­‐system.  De  kører  tingene   manuelt  for  at  undgå  de  stigende   regninger  på  IT.  Det  bevirker,  at   regningen  stiger  tilsvarende  for  de   institutioner,  som  har  valgt  at  lade  alle   medarbejdere  have  adgang  til  IT.   Forsorgshjemmet  Østervang  ønsker  en   klar  kommunikation  og  har  vedtaget,   at  alle  skal  have  adgang  til  mail  og   elektronisk  dagbog.  Det  er  nødvendigt,   fortæller  Centerleder  Jakob  May.  En   aktindsigt  i  Forsorgshjemmets   regnskab  viser,  at  udgifterne  på  IT  er   steget  fra  200.000  i  2008  til  over  en   million  i  2010.  Socialchefen  i   kommunen  påpeger,  at  dette  skyldes,   at  forsorgshjemmet  tidligere  hørte  til   Aarhus  Amt,  og  de  nu  blot  betaler  den   reelle  pris  for  deres  brug  af  IT.   Centerlederen  medgiver,  at   overgangen  fra  amt  til  kommune  kan   være  en  del  af  forklaringen  på  den   øgede  omkostning.  Jakob  May  mener   dog,  at  afregningsmodellen  burde   ændres,  så  institutionerne  betalte  for   det,  de  rent  faktisk  bruger.       ”Jeg  foreslår  en  light-­‐udgave,  hvor   man  betaler  for  det,  medarbejderen   bruger.  Vi  betaler  nu  for  brug  af  office-­‐ pakker  og  andre  dyre  programmer,   men  ikke  alle  mine  medarbejdere  har   brug  for  alt  det.  En  kategorisering  ville   give  en  mere  fair  fordeling    og  


Claus Nordahl Udredende journalistik 2. Semester, oktober 2011

sandsynligvis  mindske  mine   180 udgifter,”  siger  centerlederen.       Centerchef  for  BocenterSydvest,   Kirsten  Haubro  Andersen,  nikker   185 genkendende  til  problemet.  Hun  er   centerchef  for  10  institutioner  og   chef  for  mere  end  150  ansatte.   Omkostningerne  på  IT  er  steget  fra   150.000  til    600.000  på  fire  år.  Hun   190 forstår  ikke,  hvorfor  prisen  er  steget   så  drastisk.     ”Vi  har  ikke  fået  mere  for  pengene,   og  vi  har  sparet  helt  ind,  ikke  til,   195 men  ind  i  benet.  Alle  vikarer  er   afmeldt  IT-­‐systemet,  og  til   december  begynder  jeg  at  trække   de  fleste  daglige  medarbejdere  ud.   Det  får  fatale  konsekvenser  og  giver   200 mere  administrativt  arbejde,  men  vi   kan  ikke  betale  mere  nu,”  fortæller   Centerchefen.   Forstanderen  på  Bostedet   Solbakken,  Flemming  Lehm,  er  enig  i   205 kritikken.       ”Vi  bliver  ved  med  at  stige  i  IT-­‐ omkostninger,  og  vi  får  reelt  ikke   mere  for  pengene.  Vi  har  skåret  alle   210 steder,  og  vi  må  nu  finde  pengene   ved  at  skære  ned  i  tiden  sammen   med  beboerne.  Der  må  findes  en   mere  holdbar  løsning,”  siger   Flemming  Lehm.     215   Farlig  tendens   Professor  Bent  Greve  fra  Roskilde   Universitet  som  forsker  i  ledelse  og   organisation,  advarer  mod   220 konsekvenserne.  Han  mener,  at  det   har  væsentlig  betydning,  at  de   ansatte  får  de  relevante   informationer.  Ved  at  afskrive  visse   medarbejder  muligheden  for  at  læse   225 mails  og  kommunikere  på  lige  fod  

230

235

240

245

250

255

260

265

270

med  andre,  kan  der  skabes  en   opdeling  i  a-­‐  og  b-­‐hold.  Han  mener,  at   man  bør  overveje,  om  kommunen  har   valgt  den  rigtige  løsning,  men   understreger,  at  han  ikke  kender  den   konkrete  sag.       ”Men  gennemsigtighed  er   altafgørende.  Man  skaber  myter  på   arbejdspladsen,  når  nogen  ved  noget,   som  andre  ikke  ved.  En  opdeling  i  a-­‐  og   b-­‐hold  giver  et  usundt  arbejdsmiljø  og   fremmer  ikke  effektiviteten.”     Socialudvalget  kræver  forklaring   Socialudvalgsformand  i  Aarhus   Kommune,  Claus  Thomasbjerg  (SF)   mener  ikke,  at  institutionerne  skal   belastes  økonomisk  i  så  høj  en  grad,  at   det  får  så  drastiske  konsekvenser.       ”Det  er  afgørende,  at  medarbejderne   bruger  teknologien,  som  er  til   rådighed.  Vi  bliver  nødt  til  at  kigge  på   afregningsmodellen,  hvis  det  er  det,   som  har  forårsaget  problemerne,”   siger  Claus  Thomasbjerg.     Både  Claus  Thomasbjerg  (SF)  og  Kate   Runge  (V),  som  begge  sidder  i   socialudvalget,  vil  gå  videre  med  sagen   til  Rådmanden  for  sociale  forhold  og   beskæftigelse,  Hans  Halvorsen.  Kate   Runge  udtaler:     ”Det  er  fuldstændig  vanvittigt,  at  nogle   institutioner  må  drage  sådanne   konsekvenser.  Det  er  som  at  gå  tilbage   til  middelalderen.  De  skal  betale  for,   det  de  bruger,  og  det  skal  vi  have   kigget  på,  hvordan  vi  løser,”  siger  Kate   Runge  (V).     Avisen  har  forsøgt  at  få  en  udtalelse   fra  socialchef  Steiner  Eggen   kristensen,  men  han  har  ikke  svaret  på   avisens  henvendelser.    Flere  

3


institutioner,  som  retter  kritik  mod   kommunens  måde  at  fordele   275 udgifter  på,  har  igennem  længere  tid   ønsket  en  anden  løsning  og  påpeget   problemet.  Nu  venter  de  på,  at   socialudvalget  går  videre  med   sagen,  så  de  forhåbentligt  kan  bruge   280 den  teknologi,  som  er  til  rådighed,   og  til  en  fair  pris.     Sidehistorie:   285

290

295

300

305

310

315

  De  tavse  institutioner    

Kommunale  chefer  bruger  ikke   deres  ytringsfrihed.  Både  forsker  og   professor  ser  det  som  et   demokratisk  problem.     Af  Claus  Nordahl     Avisen  har  foretaget  en  rundspørge,   hvor  21  ud  af  25  adspurgte  chefer   retter  kritik  af  Aarhus  kommunes   måde  at  fordele  IT-­‐omkostninger  på.   17  af  de  21  adspurgte  chefer  havde   intet  problem  med  at  fortælle  om   de  konsekvenser,  som  udgifterne   havde  haft  for  deres  institutioner.   Men  de  vil  kun  fortælle,  så  længe  de   er  anonyme.    Den  mest  gentagende   forklaring  var,  at  de  enten  frygtede   for  deres  job,  eller  at  de    bare  ikke   ønskede  at  ytre  sig  offentligt  med   kritik  af  forholdene  i  kommunen.   Kun  4  af  de  21  ville  stå  frem  med   deres  kritik.     En  rapport  fra  2009  viste,  at  30   procent  af  Aarhus  kommunes   ansatte  havde  haft  et  ønske  om  at   ytre  sig.  Det  var  om  forhold  i   kommunen,  som  de  mente,  at   offentligheden  burde  kende  til,  men   hvor  de  undlod.  Daværende   borgmester,  Nicolai  Wammen,   etablerede  da  en  rådgiverfunktion,  

4

320

325

330

335

340

345

350

355

360

365

som  skulle  oplyse  de  ansatte  om  deres   rettigheder  og  rette  op  på  den   kedelige  tendens.  Noget  tyder  på,  at   det  ikke  har  haft  den  store  virkning.  I   hvert  fald  ikke  på  institutionerne  rundt   i  kommunen.       Forskningschef  ved  Danmarks  Medie-­‐   og  Journalisthøjskole,  Oluf  Jørgensen,   som  forsker  i  mediejura  og   ytringsfrihed  mener,  at  det  er  et   samfundsproblem.     ”Det  er  et  demokratisk  problem,  at  de   folk  som  ser  problemerne  indefra,  ikke   tør  ytre  sig  om  dem.  Det  skaber  en   dårligere  offentlig  debat,  og  det  er  et   alvorligt  problem,”  siger   forskningschefen.     Han  understreger  yderligere,  at  de   offentligt  ansatte  generelt  har  gode   muligheder  for  at  benytte  sig  af  deres   ytringsfrihed.  Men  han  fortæller  også,   at  det  i  praksis  forholder  sig   anderledes.  At  kun  4  ud  af  21  kritikere   vil  stå  frem,  ser  han  som  et  meget   generelt  billede  af  situationen  i  det   offentlige.     ”Man  har  jo  set  eksempler  på,  at   medarbejdere  er  blevet  fyret  på  grund   af  samarbejdsvanskeligheder  eller   andre  legale  begrundelser.  Så  reelt   set,  står  de  ikke  så  stærkt,  som  man   skulle  tro,”  fortæller  Oluf  Jørgensen.       For  professor  i  statskundskab  ved   Københavns  Universitet,  Tim  Knudsen,   kommer  det  ikke  som  nogen   overraskelse.  Han  forsker  i   centraladministration  og  kommuner,   og  han  kender  problemet.     ”I  de  25  år  jeg  har  arbejdet  med   emnet,  har  jeg  hørt  historien  adskillige   gange.  I  det  virkelige  liv  forholder  det    


Claus Nordahl Udredende journalistik 2. Semester, oktober 2011

370

375

380

385

sig  nogle  gange  anderledes,  end   man  tror,”  siger  han     Tim  Knudsen  vil  ikke  kommentere   på  den  konkrete  sag,  men  han   mener,  at  der  kan  ligge  flere   forklaringer  bag.  Han  mener,  at   konjunktursvingninger  og  den   forværrede  beskæftigelsessituation   spiller  ind  på  manges  beslutninger.   Men  han  understreger,  at  det  ikke   er  et  nyt  problem.  Både  Oluf   Jørgensen  og  Tim  Knudsen  er   således  enige  om,  at  virkeligheden   forholder  sig  anderledes,  end  man   kunne  ønske  sig.  Det  var  en   særdeles  kendt  problemstilling  for   dem  begge.  Men  hvad  Aarhus   kommune  vil  gøre  ved  tendensen,   det  er  uvis.  Socialchef  i  Aarhus   kommune,  Steiner  Eggen  Kristensen   har  nemlig  ikke  ønsket  at  medvirke  i   et  interview  eller  svare  på   spørgsmålene.    

390    

5


IT-omkostninger