Issuu on Google+

November 2010

Erzählung er VIAids nyhedsmagasin. Magasines hedder Erzählung fordi det skal det skal fortælle historierne i og omkring VIAid – og fordi tysk er så rart! Formålet er, at vi alle kan vide hvad der sker i vores dejlige organisation.

Retro Nørrebro åben - næsten! Læs også:

Non-profit festilval Projekt Center of Education Universitet i gammel hashbule

Afrikas stjerne Søren K’s blå bog

Vi vil også gerne fortælle din historie. Sker der noget i dit team eller har du nogle tanker eller billeder du gerne vil dele med resten af VIAid-familien, så skriv til os på nyhed@viaid.dk I redaktion sidder: Kristine Martinussen Anne Meisner Claus Petersen


indblik Retro Nørrebro åben – næsten i hvert fald! Det har unægtelig været længe undervejs, og det har unægtelig kostet blod, sved og salte tårer. Men nogle holdt fast hele vejen og nu er Retro Nørrebro åben – næsten i hvert fald! I sommerferien stod en håndfuld håndværkerlækre håndværkere dag ud og dag ind og knoklede for at give lokalerne cafe-funktion – også når sommersolen kaldte lokkende og dikterede at man burde være udenfor. En styregruppe har også holdt stærkt fast i drømmen, og organiseret arbejdet, indkaldt frivillige og samlet løse tråde op. Nævner man ingen navne glemmer man ingen, men nogle navne skal vi huske: Jens, Torben, Kasper, Simon og Anika, uden hvilke vi ikke havde haft en cafe – i hvert fald ikke nu, og ikke så hurtigt! David og Sidsel er også navne der nu tilhører Retro Nørrebro, for de kom løbende ind fra højre og gjorde et kæmpe stykke arbejde med at indrette caféen. Og så åbnede caféen d. 1. oktober, og det var en fantastisk aften. Stemningen var Retro-stemning når det er allerbedst. Et hav at mennesker der næsten alle kender hinanden, en stor frivillig familie der frivilligt er frivillige sammen, og som helt frivilligt elsker at være der hvor der er Retro.

Der kunne ikke være flere inde i cafeen, og der kunne heller ikke være flere udenfor. Der kunne være nogen på gaden, og det var der også. Sjældent har Jægersborggade set et sådan opbud. Det var Christiania på Nørrebro. Det var familiefest i byen. Det var øl, musik, åben ild og flere knus end et menneske kan bære. Og der var en underlig forløsning i luften. Nu er den her! NU er den her, og vi sagde tillykke til hinanden, og var glade! Og det er altså også en stor ting. For nu har vi fordoblet os. Cellen har kopieret sig selv og organisationen er blevet dobbelt så stor. Den baby der fødtes for seks år siden har allerede født et barn selv. Retro findes nu i to udgaver. Junior og Senior. Tillykke alle sammen. Tillykke med den nye cafe. Tillykke med vores organisation. Tillykke fordi vi er på vej mod noget stort! Der er en torn i kødet. Det er bureaukratiet. Der er knas med den sidste byggetilladelse, og det har forsinket den officielle åbning. Det koster os nogle penge, og det koster mere arbejde. Forhåbentligt åbner vi snart. Men skulle du have en rig onkel, der vil give os et beskedent beløb til at overkomme denne hurdle, så ryk på det. Han kan allerhøjest sige nej!


indblik

FORDI VI HAR LYST! Under dette slogan afholdes Copenhagen NonProfit Festival igen i år i weekenden den 26.-28. november i hjertet af København. 5 non-profit cafeer er gået sammen om at udfordre konceptet ’velgørenhed’ – da deres holdning er, at indsamling til velgørenhed ikke nødvendigvis betyder at gå rundt med en raslebøsse. Og det bedste af det hele: Det er gratis for dig at være med!

Miljø og netværk VIAid er igen i år med i planlægningen af festivalen, der afholdes af Café Zusammen, Café Mellemrummet, Café Retro og Retro Nørrebro. Projektgruppen ønsker at vise København(erne), at det ikke kun er hippier, der er engagerede i non-profit arbejde. Som vi selv ser i VIAid, står der et stort netværk og miljø af frivillige bag alt det arbejde, der foregår på de fem non-profit cafeer, og det er denne strømning af frivillig arbejdskraft, der skal fremmes for den ’almindelige’ københavner, som har en længsel om at gøre en forskel.

virksomhed tilbyder at give en procentdel af profitten på et bestemt produkt til velgørenhed. Der er mange udtryk, og en af måderne dette vil blive synligt på, er blandt andet gennem en Non-Profit By, der vil blive etableret lørdag inde på Café Retro, her kan du blandt andet møde et non-profit supermarked, frisør, cykelsmed, eller fastfood.

0% profit – 100% humanity Medarbejdersamling Da netværk er en stor værdi for os frivillige, der arbejder i non-profit organisationer, bliver der arrangeret en medarbejdersamling for alle frivillige fra de 5 cafeer. Medarbejdersamlingen kommer i år til at finde sted søndag aften på Zusammen, og alle VIAidere er hermed inviteret.

Succesen fortsætter Projektgruppen kan allerede nu berette, at Copenhagen Non-Profit Festival er kommet for at blive. Næste år vender den tilbage igen, endnu større og endnu bedre.

Vi ses 26.-28. November til årets Copenhagen Non-Profit Festival! Mange forskellige udtryk Det er projektgruppen meget magtpåliggende, at vise at der ikke er én rigtig måde at samle penge ind til velgørenhed. Derfor viser de gennem denne festival, at non-profit arbejdet kan tage form i blandt andet café-hygge, gratis koncerter, eller for eksempel at en

”Det kræver kun en lille indsats at gøre en stor forskel!” Linda Christiansen, Medlem i projektgruppen


indblik

Universitet i gammel hashbule På Retro Nørrebro kan man nu gå på universitetet – 1. semester er afviklet!

Er du kunde

Overskriften på denne artikel er ikke tilfældig valgt. Den var Morten Buschmanns forslag til en fængende overskrift på Retro Universitys første arrangement. Morten Buschmann var selv første foredragsholder på den første aften (det første semester) på Retro universitetet.

hos CBB? Hvis du er, kan du støtte VIAid uden at det

Retro University er startet af Søren Kiilerich fra event-teamet på Retro Nørrebro, og titlen dækker over en række foredragsaftner som i fremtiden vil blive afholdt i caféen. Den første aften er altså afviklet, og i ganske fin stil.

koster dig en krone! Tilmelder du dig CBB forening, doneres 6% af din taletid nemlig til VIAid – uden at din telefonregning bliver større. Det er

Første mand var Buschmann, og som journalist var hans ærinde bl.a. at fortælle hvordan man som frivillig organisation kan sælge sine nyheder bedre til pressen. Sørg for at koble jer på den aktuelle nyhedsstrøm, og skriv pressemeddelelser som journalisterne gider læse. Hvis nødvendigt, så skriv selv artiklerne for dem, var Mortens pointe. Anden lektion på universitetets første semester var i en anden boldgade, nemlig lyrikken. Mirian Due fortalte om de byggestene hun genkender i sin egen lyrik, og læste dertil op fra sit eget meget velskrevne materiale. Den gode lyrik, mente Mirian, var den, der afmålte forholdet mellem inspiration fra andre værker, forfatterens biografiske investering og en sproglig æstetik. Sidste mand på podiet var Peter Brodersen, der fortalte om sin udvikling af findvej.dk og andre projekter i hvilke han havde indsamlet publiceret data på nettet. Peter skriver sig jernhårdt ind i den generation der tilgængeliggør så meget information på nettet som muligt, og dermed inviterer os andre ind i en ny frivillighedsverden hvor vi alle deltager i publiceringen af data – a la den man kender fra wikipedia. Et fantastisk inspirerende 1. semester på Retro University. Vi glæder os til det næste! Vil du vide mere så meld dig ind i facebook-gruppen Retro University, eller skriv til retrouniversity@gmail.com

meget simpelt: 1.

Log på "Mit CBB"

2.

Tryk på "Produkter og tjenester"

3.

Tryk på "Tjenester"

4.

Tryk på "Støt med CBB"

5.

Under: "CBB forening" vælg: "søg efter den forening du vil støtte"

6.

Søg efter: "Viaid" og foreningen dukker op.


udsyn

Project Center of Education ”Hvis man giver en mand én fisk, bliver han mæt én dag. Hvis man giver ham en fiskestang og lærer ham at fiske, bliver han mæt mange dage.”

Med ovenstående ordsprog som en slags guideline, har Project Center of Education (PCE) valgt at lægge stort fokus på bæredygtighed gennem uddannelse af unge, mozambiquanske ledere. Disse unge afrikanere vil blive undervist i iværksætteri og projektledelse. Vi har interviewet Maria Louise Martinussen, der er initiativtager til for projektet. Kan du kort fortælle hvad projektet går ud på? Vi ønsker at bygge et uddannelsescenter samt udvikle og udbyde en 3-årig iværksætter- og projektlederlederuddannelse i Xai-Xai. Rammerne for de projekter, som udspringer fra PCE er, at det må være ’langsigtede projekter og forretningstiltag, som vil gavne den økonomiske, sociale og generelle samfundsudvikling i lokalsamfundet’.

Hvad fik dig til at starte projektet? Jeg har gennem en årrække arbejdet på projekter for en lille NGO i Mozambique og herigennem oplevet, hvor meget der kunne udrettes for meget få midler, når der blot var en vision tilstede. Jeg kan fortælle mange små succeshistorier, som har bevirket, at tusinder af menneskers liv er blevet forbedret på en eller anden vis. Samtidig har jeg måttet se til, at vision og midler ofte ikke rækker langt i et tidsmæssigt perspektiv pga. manglende organisation og struktur omkring de forskellige projekter. Jeg er både idealist og har et decideret ’oprydningsgen’, så jeg kunne ikke lade være at frustreres over dette og tænke på, hvor meget der kunne udrettes for samme begrænsede midler, hvis man blot formåede at skabe en struktur og rammer, som kunne holde i længden. Hertil er jeg selv iværksætter og har en baggrund som skolelærer og som leder af frivilligt arbejde, og mange af mine tidligere erfaringer er kommet til udtryk i dén vision, der ligger til grund for PCE.

Kan du nævne de 5 vigtigste elementer ved PCE? 1) Bæredygtighed, 2) Nytænkning indenfor kontekst, 3) Interkulturelt samarbejde,

4) Synergi-effekt gennem kompetence- og ressourcedeling og 5) Glæde ved at gøre en forskel

Vil du læse mere om Project Center of Education, kan du se deres hjemmeside på www.centerofeducation.org


refleksion

Afrikas stjerne! I det østlige hjørne af Sierra Leone, der har lagt navn til en af de værste borgerkrige i nyere tid, samt været hovedeksportør i kolonitidens slavehandel, finder man en lille by, der igennem mange år har tiltrukket alverdens lykkejægere, der alle har det samme mål; at finde verdens største diamant. Koidu er navnet på byen, hvor vi befinder os, og den bærer præg af store diamant-imperier, der ligger side om side med ruinerne af engang flotte bygninger, som nu huser nogle af verdens fattigste borgere. I dette kaos af murbrokker og hullede veje har vi fundet os til rette som de semi-permanente “White girls”; en titel med en indlejret forventning om et smil på læben og et høfligt “how are you - fine” - måske lidt ligesom Kronprinsesse Mary forventes at opføre sig som ‘nyt og fremmed kongeligt overhoved’ i Danmark.

Vi repræsenterer VIAid, men vi symboliserer kontrasten mellem samfund. I lørdags så vi med stor fascination, hvordan et par piger bagte cupcakes i en stor gryde: der skal være kul under gryden og ovenpå låget - slående logisk egentlig, men hvad ved et par White girls, der normalt kun tager stilling til om det skal være varmluft eller ej, når vi tænder ovnen. Måske Carl Mar-teamet havde regnet den ud, men for os var det revolutionerende. Til gengæld var der ingen måde, hvorpå vi kunne forklare dem, hvordan vi selv ville have gjort det i DK. Vi er dog ikke kun i Kono pga. de kulinariske oplevelser; vi samarbejder med en lokal organisation,

AVA, der uddanner unge kvinder, der har lidt under borgerkrigen og dens konsekvenser og derfor er gået glip af almen skolegang. AVA gør utrolig meget for at give disse kvinder selvværd i forhold til deres plads

i samfundet og et af deres initiativer har været at afholde en skønhedskonkurrence. Her kommer begrebet ‘ærlighed’ i spil, for en pudsig ting ved dette folkefærd er, at de ikke pakker noget ind - om det er ris eller ros. Den stolte fortælling om deres Beauty Queen er netop, at denne tidligere prostituerede ikke er blandt de 80% kønneste af pigerne på AVAs skole og de valgte hende, på trods af at hendes fødder er deforme! Der var intet diplomatisk over fortællingen, men samtidig var der heller ikke noget mobbende eller nedsættende. Historien var absurd morsom, da tre mand råbte i munden på hinanden omkring hendes lidet flatterende udseende, og de gjorde det alle i kærlighed. Det kan være svært ikke at værdsætte den ligefremhed, når man ikke finder skyggen af jantelov eller andre negative impulser i en, for os, ellers ret voldsom udtalelse. Samarbejdet mellem VIAid og AVA repræsenterer kontrasterne mellem vores to folkefærd. Vi beundrer deres mærkværdige ærlighed og sammenhold, og de beundrer vores fortællinger om den fagre nye verden. Det er dejligt at vide, at vi alle kan lære fra hinanden. Nina Cheesman og Anna Lundbak, Kono District, Sierra Leone.


folk og fæ

Blå bog Søren K

Navn: Søren Kiilerich - eller bare Søren K hvis du ikke kan stave til -iilerich. Alder: Som regel ca. 5 år ældre end folk tror. Beskæftigelse: Personlig assistent - men arbejder på at få titel af Chief Chaos Officer. Civilstatus: Ledig Hvad laver du for VIAid? Er med i Eventteamet (eller som vi selv foretrækker: Skændselsteamet) på Nørrebro og idémanden bag Retro University. Hvor længe har du været med i VIAid? For ca. 3 måneder siden blev jeg medlem af Skændselsteamet og ville så også melde mig ind i VIAid, men fandt ud af at jeg allerede var støttemedlem. Jeg har ingen anelse om hvornår/hvordan og hvorfor det er gået til, og er egentlig også ligeglad. Synes du, at du er et bedre menneske end alle andre, fordi du er frivillig? Nej - men jeg håber, at jeg ikke bliver den første mod muren, når revolutionen kommer. Du har startet Retro University. Betyder det at vi skal kalde dig rektor? Det ville jeg sætte pris på. Det og en bronzebuste! Hvad skal du være når du bliver stor? Der er heldigvis lang tid til - men tænk hvis verden kunne blive et venligere sted at være; dét ville jeg gerne arbejde for! Din e-mail er ringbind@gmail.com. Hvorfor hedder du ringbind? Det er noget med det der -iilerich, som ingen kan stave til. Soeren@kiilerich.com virker også, men det har vist sig at de fleste synes at det er nemmere at stave til 'ringbind' end til 'kiilerich'. Da jeg oprettede ringbind-adressen tog jeg et ord som alle kunne stave - det var først senere jeg blev opmærksom på det stumme 'd' i ringbind, hvorfor jeg for en sikkerheds skyld også har oprettet aliasset ringbin@gmail.com. Hvis du skulle være en anden end dig selv, hvem skulle du så være - og hvorfor? Tak for tilbuddet, men jeg er efterhånden blevet ret god til bare at være mig, så hvis det ikke er for meget besvær, vil jeg egentlig sætte pris på at få lov at fortsætte med det!?

Foto: Andreas Graulund


bagsiden Martinsgås eller Mortensand? Den 11. november er det Mortensdag, hvilket er anledning til at vi fejrer Mortensaften den 10. november om aftenen. Morten hed i virkeligheden Martin og blev udnævnt som biskop i Tours i år 371. I Danmark og Sverige har man så, med lidt kunstnerisk frihed, valgt at kalde ham Sankt Morten af uvisse årsager. Historien siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop og derfor gemte sig i gåsestien. Gæssenes skræppen afslørede dog Mortens gemmested og det siges, at han som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem. Også omkring måltidet har Danmark forbeholdt sig en vis kunstnerisk frihed og gåsen er i de fleste danske hjem blevet erstattet med and. For lækre opskrifter, tjek følgende link: http://www.maduniverset.dk/hoejtid.php/7/mortensaft en-opskrifter God fornøjelse!

Hvem er årets VIAid’er? I redaktionen indleder vi nu noget helt nyt, nemlig en kåring af årets VIAid’er. Prisen går til den medarbejder der i særlig grad har fortjent at blive anerkendt for sit arbejde i foreningen.

HUSK:

Kåringen foregår gennem nomineringer, som I sender til redaktionen. Hvem synes du, der skal have den meget prestigefulde titel Årets VIaid’er? Send os en mail med navnet på den, du nominerer samt en kort beskrivelse af hvorfor. Vi kårer vinderen ud fra beskrivelserne.

Generalforsamling

Alle kan selvfølgelig nomineres, men på redaktionen vil vi jo gerne blande os og foreslår følgende kriterier:

i VIAid søndag d. 28 november fra kl. 13-16

En person med et enormt engagement i foreningen En person, som altid er klar med en hjælpende hånd En person, som fortjener lidt mere opmærksomhed for sin indsats En person, som er initiativrig og god til at starte nye projekter

Send nomineringerne til nyhed@viaid.dk


VIAid nyhedsmagsin nov