Page 1

80 sider, illustreret i farver 149 kr. Søren Marquardt Frederiksen Skriv journalistik Hvordan skriver du en artikel, reportage, anmeldelse eller kronik? Hvordan interviewer du en anden person? Hvordan vinkler og målretter du din historie? Og hvordan arbejder en journalist? Bogen giver svar på alle disse spørgsmål. 157 sider 199 kr.

Læs mere om bøgerne på www.frydenlund.dk

Du behøver ikke nødvendigvis et professionelt lydstudie eller alt mulig avanceret udstyr, hvis du vil lave en demo. Lav en demo fortæller, hvordan du trin for trin kan indspille en demo hjemme hos dig selv – ­enten alene eller sammen med dit band. Her er gode råd om, hvad du skal huske, hvordan du gør, og hvilke miksere, optagere, computerprogrammer m.m., der kan hjælpe dig på vej. Bagerst i bogen finder du desuden en oversigt over alle de musikudtryk og -begreber, der er værd at kende, når du indspiller din musik.

Palle Vibe

produceret musik, bl.a. til reklamer. Herudover ud­giver han musikserien ­Naturens Melodi. Han er forfatter til en lang række bøger om bl.a. musikproduktion og computerspil, og han skriver artikler til magasiner og fagblade samt romaner. Læs mere på www.pallevibe.skysite.dk.

Er du særlig interesseret, kan du også læse om den teoretiske side af musik, lyd og optagelse.

ISBN 87-7887-883-7

9 788778 878830

Palle Vibe (født 1952) har skrevet, arrangeret og

Lav en demo

En bog, der rummer alt det, du skal vide om filmsprog og massemedieproduktion, enten hvis du interesserer dig for den teoretiske side af sagen, eller hvis du skal i gang med produktionen selv.

Palle Vibe

Per Helmer Hansen Filmsprog Film-, video- og tv-produktion

Frydenlund


Palle Vibe

3 Lav en demo

ďťż

2

Lav en demo

Frydenlund


Palle Vibe

3 Lav en demo

ďťż

2

Lav en demo

Frydenlund


Del 1 Før optagelse


Del 1 Før optagelse


Musikkens mursten

Det hørbare toneområde Orgel Klarinet Trompet Fløjte Pauke Violin Cello Kontrabas Piano Mandsstemme (sang) Kvindestemme (sang)

Vil du vide lidt om lyd? Nå, du vil hellere i gang med at spille og optage? Så bare vent med at læse det følgende, til du bliver interesseret. Det gør du før eller siden. Nu kan du bare gå direkte til side 63. En tone En tone er en lyd, men en lyd er ikke en tone. Lyd opstår, når de molekyler, som luften består af, bliver skubbet rundt af en fysisk påvirkning. Er påvirkningen uregelmæssig, bliver lyden det også og vil lyde som noget, de fleste formentlig vil kalde støj. Er påvirkningen regelmæssig, bliver lyden det også og vil mere eller mindre minde om en tone. En svingende guitarstreng vil f.eks. sætte luftens molekyler i så regelmæssige svingninger, at resultatet bliver en pæn tone med en bestemt tonehøjde, tonestyrke og toneklang.

Tonehøjde Tonehøjden angiver, hvor høj eller dyb tonen er, og det afhænger af, hvor mange gange luftmolekylerne svinger frem og tilbage på et sekund. Det kaldes lydens frekvens og måles i hertz (Hz). Dit øre kan ikke høre en hvilken som helst frekvens. Frekvenser under 16 Hz føles mere, end de høres, og kun meget få er i stand til at fornemme toner over ca. 19.000 Hz. Teknikere vil derfor sige, at dit øres frekvensområde eller frekvensomfang går fra 16-19.000 Hz. Dyrs høresans er generelt meget bedre. Hunde menes f.eks. at kunne høre op til 40.000 Hz. Tonestyrke Tonestyrken er et udtryk for, hvor kraftigt tonen lyder. Men ikke hvor kraftig tonen

20

50 C1

100 C

200 c

500 Hz c1

c2

15 Musikkens mursten

Før optagelse

14

Maracas

1000

2000

c3

c4

5000

10000 20000

Grundtoner Overtoner Skematisk oversigt over forskellige lydkilders frekvensomfang.

rent faktisk er. Mennesker hører nemlig ikke alle toner lige kraftigt. Og du er næppe nogen undtagelse. Tonestyrken har ikke det fjerneste med frekvensen og antallet af svingninger at gøre, men er alene resultatet af, hvor store luftmolekylernes udsving er. Tonestyrken er lydens ‘amplitude’ og angives i watt pr. kvadratmeter (forkortes W/m2).

Som nævnt er øret ikke lige følsomt for alle frekvenser. Dybe og høje toner skal være betydeligt kraftigere, før du hører dem lige så godt som toner i mellemområdet, hvor f.eks. tale eller sang befinder sig. Din og alle andre menneskers hørelse fungerer altså højst uensartet. En tekniker vil sige ulineært. Du har derfor kun begrænset glæde af kende amplituden i W/m2. Derfor har man vedtaget at måle en tones styrke i forhold til en tilfældigt fastlagt værdi og har givet


Musikkens mursten

Det hørbare toneområde Orgel Klarinet Trompet Fløjte Pauke Violin Cello Kontrabas Piano Mandsstemme (sang) Kvindestemme (sang)

Vil du vide lidt om lyd? Nå, du vil hellere i gang med at spille og optage? Så bare vent med at læse det følgende, til du bliver interesseret. Det gør du før eller siden. Nu kan du bare gå direkte til side 63. En tone En tone er en lyd, men en lyd er ikke en tone. Lyd opstår, når de molekyler, som luften består af, bliver skubbet rundt af en fysisk påvirkning. Er påvirkningen uregelmæssig, bliver lyden det også og vil lyde som noget, de fleste formentlig vil kalde støj. Er påvirkningen regelmæssig, bliver lyden det også og vil mere eller mindre minde om en tone. En svingende guitarstreng vil f.eks. sætte luftens molekyler i så regelmæssige svingninger, at resultatet bliver en pæn tone med en bestemt tonehøjde, tonestyrke og toneklang.

Tonehøjde Tonehøjden angiver, hvor høj eller dyb tonen er, og det afhænger af, hvor mange gange luftmolekylerne svinger frem og tilbage på et sekund. Det kaldes lydens frekvens og måles i hertz (Hz). Dit øre kan ikke høre en hvilken som helst frekvens. Frekvenser under 16 Hz føles mere, end de høres, og kun meget få er i stand til at fornemme toner over ca. 19.000 Hz. Teknikere vil derfor sige, at dit øres frekvensområde eller frekvensomfang går fra 16-19.000 Hz. Dyrs høresans er generelt meget bedre. Hunde menes f.eks. at kunne høre op til 40.000 Hz. Tonestyrke Tonestyrken er et udtryk for, hvor kraftigt tonen lyder. Men ikke hvor kraftig tonen

20

50 C1

100 C

200 c

500 Hz c1

c2

15 Musikkens mursten

Før optagelse

14

Maracas

1000

2000

c3

c4

5000

10000 20000

Grundtoner Overtoner Skematisk oversigt over forskellige lydkilders frekvensomfang.

rent faktisk er. Mennesker hører nemlig ikke alle toner lige kraftigt. Og du er næppe nogen undtagelse. Tonestyrken har ikke det fjerneste med frekvensen og antallet af svingninger at gøre, men er alene resultatet af, hvor store luftmolekylernes udsving er. Tonestyrken er lydens ‘amplitude’ og angives i watt pr. kvadratmeter (forkortes W/m2).

Som nævnt er øret ikke lige følsomt for alle frekvenser. Dybe og høje toner skal være betydeligt kraftigere, før du hører dem lige så godt som toner i mellemområdet, hvor f.eks. tale eller sang befinder sig. Din og alle andre menneskers hørelse fungerer altså højst uensartet. En tekniker vil sige ulineært. Du har derfor kun begrænset glæde af kende amplituden i W/m2. Derfor har man vedtaget at måle en tones styrke i forhold til en tilfældigt fastlagt værdi og har givet


16 Før optagelse

17

Graham Bell og hans decibels

Colt 0,45 pistol (7-8 m afstand) Smertegrænse Undergrundstog Alm. stue-lydanlæg Fabriksstøj Samtale Kontorstøj Baggrundslyd i hjemmet Hvisken (1½ m afstand) Høregrænse

måleenheden betegnelsen decibel. Man har fundet ud af, at den svageste lyd, mennesker normalt kan skelne, har en amplitude på 10-12 W/m2. Denne styrke har man så fastsat som ørets nedre tærskelværdi eller høregrænse. Videre har man opdaget, at øret ikke er dygtigt

til at registrere små forskelle i tonestyrke. Faktisk skal styrken fordobles, før dit øre overhovedet erkender en styrkeændring, og skal du opleve en fordobling af lydstyrken, kræver det en tidobling af den absolutte lydstyrke i W/m2. Tilsvarende skal styrken mindskes ti gange, før du oplever en styrkehalvering. For at kunne angive dette på en lidt smartere måde, har man opfundet enheden Bell opkaldt efter telefonens opfinder: Graham Bell. Men da en Bell ofte er for stor en enhed at arbejde med i det praktiske liv, deler man den almindeligvis med ti til en tiendedel Bell eller en decibel (dB).

To lydbølger i fase

To lydbølger, der er faseforskudt

Decibel er med andre ord et forholdstal. Enheden har ikke nogen værdi i sig selv, men angiver kun en værdi i forhold til en anden. Sætter du lyden af ingenting (altså absolut stilhed) til 0, kan øret i den anden ende af skalaen tåle et lydtryk på ca. 120 dB, før hørenerverne smerter og kan lide varig skade. Ørets arbejdsområde eller ‘dynamikområde’ er med andre ord 120 dB. Men da det faktisk er en forøgelse af lydstyrken på en billion, er forholdstallet dB noget mere praktisk.

Skematisk tegning af lydfrekvensers udseende.

Amplitude maksimum

Bølgelængde

+ Tid – 0 sek.

1 sek. Amplitude minimum

Lydsvingning

Grundtoner, overtoner og gode toner Der kan være forskel på, hvordan og hvor behageligt en tone opleves. Er tonen ubehagelig, er det fordi den er opbygget af mere eller mindre uregelmæssige svingninger og derfor mere har karakter af støj

To lydbølger i modfase

Som alt der udbreder sig i bølger, har også lyd faser. En fase er den del af bølgen, der enten er positiv (over nullinjen) eller negativ (under nullinjen). Når svingningen passerer nullinjen, skifter den med andre ord fase. To lydbølger kan imidlertid løbe mere eller mindre faseforskudt til det punkt, hvor de kommer i modfase. Og det sker, når den enes fase er positiv, mens den andens er negativ. Teoretisk ophæver de hinanden, så ingen kan høre dem. Men også mindre faseforskydninger er uheldige. Det samme gælder for elektriske svingninger.

end af tone. Men selv toner af meget regelmæssige svingninger kan lyde vidt forskelligt. En helt ren tone uden overtoner (en såkaldt sinustone) er faktisk direkte ubehagelig at høre på i længere tid. Der må altså være andre fysiske faktorer end svingningernes frekvens og amplitude, der former en tone.

Musikkens mursten

140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0


16 Før optagelse

17

Graham Bell og hans decibels

Colt 0,45 pistol (7-8 m afstand) Smertegrænse Undergrundstog Alm. stue-lydanlæg Fabriksstøj Samtale Kontorstøj Baggrundslyd i hjemmet Hvisken (1½ m afstand) Høregrænse

måleenheden betegnelsen decibel. Man har fundet ud af, at den svageste lyd, mennesker normalt kan skelne, har en amplitude på 10-12 W/m2. Denne styrke har man så fastsat som ørets nedre tærskelværdi eller høregrænse. Videre har man opdaget, at øret ikke er dygtigt

til at registrere små forskelle i tonestyrke. Faktisk skal styrken fordobles, før dit øre overhovedet erkender en styrkeændring, og skal du opleve en fordobling af lydstyrken, kræver det en tidobling af den absolutte lydstyrke i W/m2. Tilsvarende skal styrken mindskes ti gange, før du oplever en styrkehalvering. For at kunne angive dette på en lidt smartere måde, har man opfundet enheden Bell opkaldt efter telefonens opfinder: Graham Bell. Men da en Bell ofte er for stor en enhed at arbejde med i det praktiske liv, deler man den almindeligvis med ti til en tiendedel Bell eller en decibel (dB).

To lydbølger i fase

To lydbølger, der er faseforskudt

Decibel er med andre ord et forholdstal. Enheden har ikke nogen værdi i sig selv, men angiver kun en værdi i forhold til en anden. Sætter du lyden af ingenting (altså absolut stilhed) til 0, kan øret i den anden ende af skalaen tåle et lydtryk på ca. 120 dB, før hørenerverne smerter og kan lide varig skade. Ørets arbejdsområde eller ‘dynamikområde’ er med andre ord 120 dB. Men da det faktisk er en forøgelse af lydstyrken på en billion, er forholdstallet dB noget mere praktisk.

Skematisk tegning af lydfrekvensers udseende.

Amplitude maksimum

Bølgelængde

+ Tid – 0 sek.

1 sek. Amplitude minimum

Lydsvingning

Grundtoner, overtoner og gode toner Der kan være forskel på, hvordan og hvor behageligt en tone opleves. Er tonen ubehagelig, er det fordi den er opbygget af mere eller mindre uregelmæssige svingninger og derfor mere har karakter af støj

To lydbølger i modfase

Som alt der udbreder sig i bølger, har også lyd faser. En fase er den del af bølgen, der enten er positiv (over nullinjen) eller negativ (under nullinjen). Når svingningen passerer nullinjen, skifter den med andre ord fase. To lydbølger kan imidlertid løbe mere eller mindre faseforskudt til det punkt, hvor de kommer i modfase. Og det sker, når den enes fase er positiv, mens den andens er negativ. Teoretisk ophæver de hinanden, så ingen kan høre dem. Men også mindre faseforskydninger er uheldige. Det samme gælder for elektriske svingninger.

end af tone. Men selv toner af meget regelmæssige svingninger kan lyde vidt forskelligt. En helt ren tone uden overtoner (en såkaldt sinustone) er faktisk direkte ubehagelig at høre på i længere tid. Der må altså være andre fysiske faktorer end svingningernes frekvens og amplitude, der former en tone.

Musikkens mursten

140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0


Fra sang til signal

Mikrofonen Enhver elektrisk optagelse af lyd kræver, at lydsvingningerne først omdannes til elektriske signaler. Og det sker i mikrofonen. Mikrofonen kan være indbygget i optageren, eller den kan være løs og skal tilsluttes med en ledning og stik. Der findes forskellige typer mikrofoner, der hver for sig fungerer på lidt forskellig vis og hver især har deres fordele og ulemper.

Den dynamiske mikrofon

Den mest populære og udbredte mikrofontype har stort set altid været den dynamiske mikrofon. Den kan fremstilles i glimrende kvalitet, den er robust, relativt prisbillig og virkelig alsidig. Den dynamiske mikrofon afgiver en rimelig signalstyrke, der kan ledes gennem relativt lange kabler uden behov for ekstra signalforstærkning. Kondensatormikrofonen

En kondensatormikrofon er i modsætning til en dynamisk mikrofon skrøbelig, hundedyr og ikke lige god til hvad som helst.

Typisk klassisk dynamisk kvalitetsmikrofon, som er blevet nærmest legendarisk (Sennheiser MD 421).

Desuden skal alle kondensatormikrofoner strømforsynes med en jævnspænding for at virke, og denne spænding er typisk så høj som 24-48 V. Samtidig er mikrofontypens signal så svagt, at det forudsætter forstærkning og helst så hurtigt efter selve mikrofonenheden som muligt, og også denne forforstærker skal naturligvis have strøm. Det betyder bl.a., at kondensatormikrofoner ikke egner sig særlig godt til batterioptagere og alt i alt er ret udforTypisk klassisk kondensatormikrofon fra Neumann i 10.000-kroners-klassen.

drende at have med at gøre. Til gengæld er de normalt af uovertruffen kvalitet og anvendes professionelt næsten konsekvent i alle situationer, hvor lydkvalitet tæller højere end alle de nævnte ulemper. Electretmikrofonen

Det er klart, at det ville være ideelt, om man kunne forene kondensatormikrofonens kvalitet med den dynamiske types robusthed og enkelhed, og drømmen er til en vis grad opfyldt med electretmikrofonen. Electretmikrofonen er billig at fremstille og behøver ikke at få tilført spænding i sig selv, men det er stadig nødvendigt at forstærke dens signal. Denne forstærkning kan imidlertid nøjes med strøm fra et lille 1,5 V element, der ofte kan holde et års tid eller mere. Derfor findes denne mikrofontype også i et utal af udformninger og er normalt den type, der er indbygget i batterioptagere, diktafoner og mp3-afspillere med diktafonfunktion. Til mere seriøs brug er typen endnu temmelig sjælden. Til

27 Fra sang til signal

Før optagelse

26


Fra sang til signal

Mikrofonen Enhver elektrisk optagelse af lyd kræver, at lydsvingningerne først omdannes til elektriske signaler. Og det sker i mikrofonen. Mikrofonen kan være indbygget i optageren, eller den kan være løs og skal tilsluttes med en ledning og stik. Der findes forskellige typer mikrofoner, der hver for sig fungerer på lidt forskellig vis og hver især har deres fordele og ulemper.

Den dynamiske mikrofon

Den mest populære og udbredte mikrofontype har stort set altid været den dynamiske mikrofon. Den kan fremstilles i glimrende kvalitet, den er robust, relativt prisbillig og virkelig alsidig. Den dynamiske mikrofon afgiver en rimelig signalstyrke, der kan ledes gennem relativt lange kabler uden behov for ekstra signalforstærkning. Kondensatormikrofonen

En kondensatormikrofon er i modsætning til en dynamisk mikrofon skrøbelig, hundedyr og ikke lige god til hvad som helst.

Typisk klassisk dynamisk kvalitetsmikrofon, som er blevet nærmest legendarisk (Sennheiser MD 421).

Desuden skal alle kondensatormikrofoner strømforsynes med en jævnspænding for at virke, og denne spænding er typisk så høj som 24-48 V. Samtidig er mikrofontypens signal så svagt, at det forudsætter forstærkning og helst så hurtigt efter selve mikrofonenheden som muligt, og også denne forforstærker skal naturligvis have strøm. Det betyder bl.a., at kondensatormikrofoner ikke egner sig særlig godt til batterioptagere og alt i alt er ret udforTypisk klassisk kondensatormikrofon fra Neumann i 10.000-kroners-klassen.

drende at have med at gøre. Til gengæld er de normalt af uovertruffen kvalitet og anvendes professionelt næsten konsekvent i alle situationer, hvor lydkvalitet tæller højere end alle de nævnte ulemper. Electretmikrofonen

Det er klart, at det ville være ideelt, om man kunne forene kondensatormikrofonens kvalitet med den dynamiske types robusthed og enkelhed, og drømmen er til en vis grad opfyldt med electretmikrofonen. Electretmikrofonen er billig at fremstille og behøver ikke at få tilført spænding i sig selv, men det er stadig nødvendigt at forstærke dens signal. Denne forstærkning kan imidlertid nøjes med strøm fra et lille 1,5 V element, der ofte kan holde et års tid eller mere. Derfor findes denne mikrofontype også i et utal af udformninger og er normalt den type, der er indbygget i batterioptagere, diktafoner og mp3-afspillere med diktafonfunktion. Til mere seriøs brug er typen endnu temmelig sjælden. Til

27 Fra sang til signal

Før optagelse

26


Før optagelse

Electretmikrofoner har i dag mange udformninger, men kan dog også ligne det, de er (Philips SBCME570/00).

Mikrofonens retningskarakteristik

Kugle. En kuglemikrofon er lige følsom for

Ud over størrelse, kvalitet og udformning

lyd fra alle retninger.

er det også væsentligt at vide, hvor følsom

Nyre (cardioid). En nyremikrofon er mest

mikrofonen er for lyde i forskellige retninger.

følsom for lyde forfra og kun lidt følsom

Eller med andre ord at kende mikrofonens

for lyd bagfra.

såkaldte retningskarakteristik. Almindeligvis arbejder man med fem forskellige grundtyper af retningskarakteristik, der har navn efter den grafiske afbildning af mikrofonens følsomhed:

Specielle mikrofoner til specielle opgaver

Matchede mikrofoner til stereooptagelse (SE Electronics SE1a ST).

Stereomikrofoner

Optagelser i stereo kræver mindst to mikrofoner svarende til dine to ører. To ens enkeltmikrofoner kan udmærket klare sagen. Det kaldes A/B-teknik. Men du kan også anskaffe en speciel stereomikrofon med to selvstændige mikrofonkapsler. Det kan f.eks. være to nyremikrofoner eller en ottetalsmikrofon (der peger til siderne og ikke for- og

Illustrationen viser de mest udbredte mikrofonkarakteristikker: kugle-, nyre-, supernyre- og 8-talskarakteristik.

Supernyre (supercardioid). Supernyremikrofonen er endnu mere følsom for lyd forfra end nyremikrofonen. 8-tal. En 8-talsmikrofon er enten følsom for lyd forfra og bagfra eller fra siderne.

29 Fra sang til signal

computeroptagelse (se side 120) er electretmikrofoner, der tilsluttes med usb-stik, praktiske, fordi de kan få strøm direkte fra computeren via stikket.

28

Kølle. En helt særlig karakteristik har

håndholdt på en form for pistolgreb, der

køllemikrofoner, der så at sige gør det

får disse lange mikrofoner til at ligne et

muligt at pege på en lydkilde og opfange

sigtevåben. Bruges også ofte monteret på

den, mens alt andet lukkes ude. Beteg-

en lang stativstang (en boom) i forbindelse

nes også shotgun, fordi de ofte monteres

med tv- og filmoptagelse.


Før optagelse

Electretmikrofoner har i dag mange udformninger, men kan dog også ligne det, de er (Philips SBCME570/00).

Mikrofonens retningskarakteristik

Kugle. En kuglemikrofon er lige følsom for

Ud over størrelse, kvalitet og udformning

lyd fra alle retninger.

er det også væsentligt at vide, hvor følsom

Nyre (cardioid). En nyremikrofon er mest

mikrofonen er for lyde i forskellige retninger.

følsom for lyde forfra og kun lidt følsom

Eller med andre ord at kende mikrofonens

for lyd bagfra.

såkaldte retningskarakteristik. Almindeligvis arbejder man med fem forskellige grundtyper af retningskarakteristik, der har navn efter den grafiske afbildning af mikrofonens følsomhed:

Specielle mikrofoner til specielle opgaver

Matchede mikrofoner til stereooptagelse (SE Electronics SE1a ST).

Stereomikrofoner

Optagelser i stereo kræver mindst to mikrofoner svarende til dine to ører. To ens enkeltmikrofoner kan udmærket klare sagen. Det kaldes A/B-teknik. Men du kan også anskaffe en speciel stereomikrofon med to selvstændige mikrofonkapsler. Det kan f.eks. være to nyremikrofoner eller en ottetalsmikrofon (der peger til siderne og ikke for- og

Illustrationen viser de mest udbredte mikrofonkarakteristikker: kugle-, nyre-, supernyre- og 8-talskarakteristik.

Supernyre (supercardioid). Supernyremikrofonen er endnu mere følsom for lyd forfra end nyremikrofonen. 8-tal. En 8-talsmikrofon er enten følsom for lyd forfra og bagfra eller fra siderne.

29 Fra sang til signal

computeroptagelse (se side 120) er electretmikrofoner, der tilsluttes med usb-stik, praktiske, fordi de kan få strøm direkte fra computeren via stikket.

28

Kølle. En helt særlig karakteristik har

håndholdt på en form for pistolgreb, der

køllemikrofoner, der så at sige gør det

får disse lange mikrofoner til at ligne et

muligt at pege på en lydkilde og opfange

sigtevåben. Bruges også ofte monteret på

den, mens alt andet lukkes ude. Beteg-

en lang stativstang (en boom) i forbindelse

nes også shotgun, fordi de ofte monteres

med tv- og filmoptagelse.


64

Eget hjemmestudie/øvelokale?

Før optagelse

Det er nemt at optage sang og musik i dag.

dæmpende beklædningsmateria-

Det kan du stort set gøre overalt. Selv uden-

ler kun betyder noget for akustikken

dørs, fordi meget optagegrej i dag kan køre

og dæmpningen af rummet, så det ikke

på batteri. En stue, et soveværelse, ja, faktisk

‘synger’ for meget med. Ønsker du lyd-

ethvert ledigt lokale kan bruges. Bare væg-

dæmpning af rummet, så din musik ikke

gene ikke er for hårde, så lyden runger.

trænger ud af lokalet og måske forstyrrer

Men der kommer uden tvivl et tids-

Det er dog vigtigt at vide, at

andre, er der tale om egentlig støjdæmp-

punkt, hvor dine optagelser beslaglægger

ning og lydisolering, og så er det helt andre

samme værelse så massivt og længe, at dine

midler, der skal til.

omgivelser stritter imod. Derfor drømmer

Det eneste, der kan lydisolere og virkelig

alle hjemmemusikere om at kunne indrette et

spærre for og dæmpe lyd, er tunge ting. Dvs.

musiklokale, der ikke skal bruges til andet.

materialer som sten, beton og tunge træarter.

Det kan være et frigjort værelse på

Dobbelte vægge isoleret med rockwool

loftet, i kælderen eller et andet sted. Det

har også en vis effekt. Men det er sjældent

eneste, du skal sørge for, er at gøre rummet

nogen oplagt mulighed, hvis du holder til i

tilpas lyddødt. Det kan du gøre med filt eller

f.eks. soveværelset eller gæsteværelset.

træbeklædning og tæpper på både gulv og

Selve indretningen af et lydstudie eller

vægge. Tidligere var det in at bruge ægge-

øvelokale afhænger fuldstændig af, hvilke

bakker på enhver ledig kvadratcentimeter. I

instrumenter du spiller på. Hvis du alene

dag er det både bedre og enklere at bruge

optager elektronisk, dvs. uden mikrofoner,

dæmpematerialer, der er specielt beregnet

uden rigtige trommer og uden instrument-

til lyddæmpning af rum, og som fås i bygge-

forstærkere, er det hele ligegyldigt, for

markeder, i specialforretninger og på nettet.

så kan du roligt blive i soveværelset.

Se f.eks. www.aquatex.dk og www.ebst.dk.

Del 2 Optagelse


64

Eget hjemmestudie/øvelokale?

Før optagelse

Det er nemt at optage sang og musik i dag.

dæmpende beklædningsmateria-

Det kan du stort set gøre overalt. Selv uden-

ler kun betyder noget for akustikken

dørs, fordi meget optagegrej i dag kan køre

og dæmpningen af rummet, så det ikke

på batteri. En stue, et soveværelse, ja, faktisk

‘synger’ for meget med. Ønsker du lyd-

ethvert ledigt lokale kan bruges. Bare væg-

dæmpning af rummet, så din musik ikke

gene ikke er for hårde, så lyden runger.

trænger ud af lokalet og måske forstyrrer

Men der kommer uden tvivl et tids-

Det er dog vigtigt at vide, at

andre, er der tale om egentlig støjdæmp-

punkt, hvor dine optagelser beslaglægger

ning og lydisolering, og så er det helt andre

samme værelse så massivt og længe, at dine

midler, der skal til.

omgivelser stritter imod. Derfor drømmer

Det eneste, der kan lydisolere og virkelig

alle hjemmemusikere om at kunne indrette et

spærre for og dæmpe lyd, er tunge ting. Dvs.

musiklokale, der ikke skal bruges til andet.

materialer som sten, beton og tunge træarter.

Det kan være et frigjort værelse på

Dobbelte vægge isoleret med rockwool

loftet, i kælderen eller et andet sted. Det

har også en vis effekt. Men det er sjældent

eneste, du skal sørge for, er at gøre rummet

nogen oplagt mulighed, hvis du holder til i

tilpas lyddødt. Det kan du gøre med filt eller

f.eks. soveværelset eller gæsteværelset.

træbeklædning og tæpper på både gulv og

Selve indretningen af et lydstudie eller

vægge. Tidligere var det in at bruge ægge-

øvelokale afhænger fuldstændig af, hvilke

bakker på enhver ledig kvadratcentimeter. I

instrumenter du spiller på. Hvis du alene

dag er det både bedre og enklere at bruge

optager elektronisk, dvs. uden mikrofoner,

dæmpematerialer, der er specielt beregnet

uden rigtige trommer og uden instrument-

til lyddæmpning af rum, og som fås i bygge-

forstærkere, er det hele ligegyldigt, for

markeder, i specialforretninger og på nettet.

så kan du roligt blive i soveværelset.

Se f.eks. www.aquatex.dk og www.ebst.dk.

Del 2 Optagelse


Optagelse

En enkelt musiker – eller en dobbelt

Har du ikke hørt nok nu om mikrofoner og instrumenter? Lad os dog komme i krig! Sidder du alene og synger til en akustisk guitar, er det naturligvis oplagt at stille en mikrofon op og blot begynde at optage. Det kan der blive et rigtig godt resultat ud af. Og du behøver ikke noget særligt udstyr overhovedet. En god håndholdt digitaloptager med indbygget stereomikrofon (hvoraf nogle af de små optagere ligefrem kan skrues på et De mest smarte små håndholdte er nu så avancerede, at de fås med trådløs fjernbetjening af start og stop (Olympus LS-11).

mikrofonstativ), en stemmeprøve for at høre, om balancen mellem stemme og guitar er i orden og så ellers i gang. Og det er nok i virkeligheden både den enkleste og billigste form for demo-optagelse, du kan foretage. Vil du gerne gøre det lidt avanceret, slutter du et par gode udvendige mikrofoner til optageren. Ryk lidt rundt på placeringen, til du opnår den bedst mulige sang og klang. Er du dygtig, vil resultatet være en udmærket lydoptagelse i stereo, der, for så vidt du er tilfreds og ikke forlanger

mere, vil være lige til at brænde ned på en demo-cd. Tak for nu! Men nu kan det jo være, at det er en flad spade af en elguitar eller f.eks. et keyboard, du akkompagnerer dig selv på, og medmindre du vil optage lyden gennem højttalere og forstærker, er du nødt til at optage direkte (se side 61). Så er der ingen anden vej end at slutte mikrofonen til den ene kanal og instrumentet til den anden. Det betyder, at din sang kommer til at ligge helt for sig selv i den ene højttaler og dit akkompagnement i den anden. Hvis du lytter til optagelsen gennem f.eks. dit stereoanlæg, kan du ganske vist balancere styrken mellem sang og guitarakkompagnement på balanceknappen. Men du kan ikke være bekendt at aflevere en demo, der er så skarpt opdelt i de to kanaler. På den anden side er du jo også kun lige begyndt at eksperimentere, og måske får du den tanke, at en solo efter andet vers vil klæde dit nummer. Hvordan føjer du en guitarsolo til det, du allerede har optaget?

Kunsten at udstyre

67

Kunsten at udstyre er det samme som

En enkelt musiker – eller en dobbelt

66

at indstille optagestyrken optimalt. Kunsten at udstyre består med andre ord i at holde et gennemsnitsniveau, der hverken er for svagt eller for kraftigt. Stort set alle optagere har en indikator, der fortæller om styrken af det signal, du optager. Det er nødvendigt, for et alt for kraftigt signal vil uundgåeligt ‘overstyre’ – eller ‘overfodre’ – både optagerens elektronik og selve optagelsen, og i begge tilfælde vil resultatet være forvrængning. Indikatoren hedder et VU-meter og havde oprindelig form af et viserinstrument med en skala inddelt fra -20 dB til +3 dB (det klassiske VU-meter), men i dag er det normalt en række lysdioder (LED-meter) eller et flydende krystaldisplay som i digitale armbåndsure (LCD-meter). Små batteridrevne optagere vil som oftest have et LCD-meter, der har et relativt lavt strømforbrug. Som oftest


Optagelse

En enkelt musiker – eller en dobbelt

Har du ikke hørt nok nu om mikrofoner og instrumenter? Lad os dog komme i krig! Sidder du alene og synger til en akustisk guitar, er det naturligvis oplagt at stille en mikrofon op og blot begynde at optage. Det kan der blive et rigtig godt resultat ud af. Og du behøver ikke noget særligt udstyr overhovedet. En god håndholdt digitaloptager med indbygget stereomikrofon (hvoraf nogle af de små optagere ligefrem kan skrues på et De mest smarte små håndholdte er nu så avancerede, at de fås med trådløs fjernbetjening af start og stop (Olympus LS-11).

mikrofonstativ), en stemmeprøve for at høre, om balancen mellem stemme og guitar er i orden og så ellers i gang. Og det er nok i virkeligheden både den enkleste og billigste form for demo-optagelse, du kan foretage. Vil du gerne gøre det lidt avanceret, slutter du et par gode udvendige mikrofoner til optageren. Ryk lidt rundt på placeringen, til du opnår den bedst mulige sang og klang. Er du dygtig, vil resultatet være en udmærket lydoptagelse i stereo, der, for så vidt du er tilfreds og ikke forlanger

mere, vil være lige til at brænde ned på en demo-cd. Tak for nu! Men nu kan det jo være, at det er en flad spade af en elguitar eller f.eks. et keyboard, du akkompagnerer dig selv på, og medmindre du vil optage lyden gennem højttalere og forstærker, er du nødt til at optage direkte (se side 61). Så er der ingen anden vej end at slutte mikrofonen til den ene kanal og instrumentet til den anden. Det betyder, at din sang kommer til at ligge helt for sig selv i den ene højttaler og dit akkompagnement i den anden. Hvis du lytter til optagelsen gennem f.eks. dit stereoanlæg, kan du ganske vist balancere styrken mellem sang og guitarakkompagnement på balanceknappen. Men du kan ikke være bekendt at aflevere en demo, der er så skarpt opdelt i de to kanaler. På den anden side er du jo også kun lige begyndt at eksperimentere, og måske får du den tanke, at en solo efter andet vers vil klæde dit nummer. Hvordan føjer du en guitarsolo til det, du allerede har optaget?

Kunsten at udstyre

67

Kunsten at udstyre er det samme som

En enkelt musiker – eller en dobbelt

66

at indstille optagestyrken optimalt. Kunsten at udstyre består med andre ord i at holde et gennemsnitsniveau, der hverken er for svagt eller for kraftigt. Stort set alle optagere har en indikator, der fortæller om styrken af det signal, du optager. Det er nødvendigt, for et alt for kraftigt signal vil uundgåeligt ‘overstyre’ – eller ‘overfodre’ – både optagerens elektronik og selve optagelsen, og i begge tilfælde vil resultatet være forvrængning. Indikatoren hedder et VU-meter og havde oprindelig form af et viserinstrument med en skala inddelt fra -20 dB til +3 dB (det klassiske VU-meter), men i dag er det normalt en række lysdioder (LED-meter) eller et flydende krystaldisplay som i digitale armbåndsure (LCD-meter). Små batteridrevne optagere vil som oftest have et LCD-meter, der har et relativt lavt strømforbrug. Som oftest


68

vil det være indbygget i

Små batteridrevne og hånd-

Klassisk VU-meter fra en TEAC-spolebånd-

69

Optagelse

optagerens almindelige

holdte optagere som f.eks.

optager. VU betyder Volume Unit (styrke-

display, der også viser alt

denne Sony model PCM M10

enhed). Et VU-meter er med andre ord et

muligt andet. Større bær-

vil som oftest have deres

instrument, der måler den gennemsnitlige

En enkelt musiker – eller en dobbelt

bare optagere kan have et

LCD-meter indbygget i

styrke af lydsignal. Et VU-meter er velegnet

LED-meter. Miksere og æl-

optagerens almindelige

til at bedømme den gennemsnitlige styrke af

dre båndoptagere er gerne

display.

lydsignalet, men ikke spidserne i musikken (peak-niveauet).

forsynet med VU-metre, der i bund og grund ikke er andet end et voltmeter,

lettere at opfatte et lysglimt

holder den LED, der registrerer den kraftig-

der indstiller optagestyrken, kender ma-

der er justeret til at give en

end et hurtigt viserudsving.

ste peak, tændt, et øjeblik efter at de øvrige

terialet godt i forvejen eller erfarings-

bestemt aflæsning.

Kortvarige glimt medfører

er slukket.

mæssigt fornemmer, hvornår en kraftig

Et viserinstrument har

ikke hørbar forvrængning,

passage nærmer sig. På den måde er det

dog en vis træghed, og et

men dioden må selvsagt

Udstyring, understyring eller overstyring?

nemlig muligt at følge med og regulere

klassisk VU-meter viser derfor

ikke stå og blinke endsige

En enkelt kortvarig overstyring vil næppe

lidt ned før de kraftigste toner, og tilbage

genere, men hvis der er flere, kan forvræng-

igen når faren er drevet over. Derved

ningen godt blive generende. Hvis metret

ændres optagelsens styrke (gain) løbende

snarere den gennemsnitlige signalstyrke og når sjældent at registrere

lyse konstant. Det har ført til udvikling af LED-metret

kortvarige kraftige spidser (peaks). Der

eller PPM-søjlen (Peak Program Meter). Det

blot holder sig omkring 0 til -3 dB og kun

op og ned, hvilket udøves ganske normalt

findes dog også PEAK-metre, der viser alle

er simpelthen en række farvede lysdioder,

lejlighedsvist blinker rødt, skal det ret store

af alle professionelle indspilningsteknikere

spidser. De er til gengæld ikke gode til at

der angiver optagestyrken og takket være

uheld være ude, for at du ikke henter en pæn

ved optagelse af vanskeligt materiale og

give et billede af det gennemsnitlige lyd-

lysdioders meget hurtigere reaktion giver

og uforvrænget optagelse hjem. I hvert fald

kendes som gain-riding, og som enten kan

niveau. Derfor bruges i mange tilfælde VU-

et ganske reelt billede af signalstyrken.

hvis din musik har et nogenlunde ensartet

foretages på gain-reguleringerne eller

metre med en rød lysdiode (LED), der lyser

Normalt indfører man dog en vis tøven, så

gennemsnitsniveau. Optagelse af sang og

på faderne (se også side 78). Det skal

op, hvis der forekommer så kraftige spidser

dioderne nok tænder hurtigt, men slukker

mere klassisk betonet musik kan imidlertid

naturligvis gøres med følelse – meget

i signalet, at optagelsen bliver overstyret.

langsomt. Mange LED-metre har endvidere

medføre slemme overraskelser.

blødt og meget blidt – så reguleringen

Lysdioden reagerer meget hurtigt, og det er

en særlig finesse, peak-hold. Denne funktion

Her er det en fordel, om du eller den,

ikke bliver opfattet.


68

vil det være indbygget i

Små batteridrevne og hånd-

Klassisk VU-meter fra en TEAC-spolebånd-

69

Optagelse

optagerens almindelige

holdte optagere som f.eks.

optager. VU betyder Volume Unit (styrke-

display, der også viser alt

denne Sony model PCM M10

enhed). Et VU-meter er med andre ord et

muligt andet. Større bær-

vil som oftest have deres

instrument, der måler den gennemsnitlige

En enkelt musiker – eller en dobbelt

bare optagere kan have et

LCD-meter indbygget i

styrke af lydsignal. Et VU-meter er velegnet

LED-meter. Miksere og æl-

optagerens almindelige

til at bedømme den gennemsnitlige styrke af

dre båndoptagere er gerne

display.

lydsignalet, men ikke spidserne i musikken (peak-niveauet).

forsynet med VU-metre, der i bund og grund ikke er andet end et voltmeter,

lettere at opfatte et lysglimt

holder den LED, der registrerer den kraftig-

der indstiller optagestyrken, kender ma-

der er justeret til at give en

end et hurtigt viserudsving.

ste peak, tændt, et øjeblik efter at de øvrige

terialet godt i forvejen eller erfarings-

bestemt aflæsning.

Kortvarige glimt medfører

er slukket.

mæssigt fornemmer, hvornår en kraftig

Et viserinstrument har

ikke hørbar forvrængning,

passage nærmer sig. På den måde er det

dog en vis træghed, og et

men dioden må selvsagt

Udstyring, understyring eller overstyring?

nemlig muligt at følge med og regulere

klassisk VU-meter viser derfor

ikke stå og blinke endsige

En enkelt kortvarig overstyring vil næppe

lidt ned før de kraftigste toner, og tilbage

genere, men hvis der er flere, kan forvræng-

igen når faren er drevet over. Derved

ningen godt blive generende. Hvis metret

ændres optagelsens styrke (gain) løbende

snarere den gennemsnitlige signalstyrke og når sjældent at registrere

lyse konstant. Det har ført til udvikling af LED-metret

kortvarige kraftige spidser (peaks). Der

eller PPM-søjlen (Peak Program Meter). Det

blot holder sig omkring 0 til -3 dB og kun

op og ned, hvilket udøves ganske normalt

findes dog også PEAK-metre, der viser alle

er simpelthen en række farvede lysdioder,

lejlighedsvist blinker rødt, skal det ret store

af alle professionelle indspilningsteknikere

spidser. De er til gengæld ikke gode til at

der angiver optagestyrken og takket være

uheld være ude, for at du ikke henter en pæn

ved optagelse af vanskeligt materiale og

give et billede af det gennemsnitlige lyd-

lysdioders meget hurtigere reaktion giver

og uforvrænget optagelse hjem. I hvert fald

kendes som gain-riding, og som enten kan

niveau. Derfor bruges i mange tilfælde VU-

et ganske reelt billede af signalstyrken.

hvis din musik har et nogenlunde ensartet

foretages på gain-reguleringerne eller

metre med en rød lysdiode (LED), der lyser

Normalt indfører man dog en vis tøven, så

gennemsnitsniveau. Optagelse af sang og

på faderne (se også side 78). Det skal

op, hvis der forekommer så kraftige spidser

dioderne nok tænder hurtigt, men slukker

mere klassisk betonet musik kan imidlertid

naturligvis gøres med følelse – meget

i signalet, at optagelsen bliver overstyret.

langsomt. Mange LED-metre har endvidere

medføre slemme overraskelser.

blødt og meget blidt – så reguleringen

Lysdioden reagerer meget hurtigt, og det er

en særlig finesse, peak-hold. Denne funktion

Her er det en fordel, om du eller den,

ikke bliver opfattet.

Lav en demo  

120x120 mm. Guide to producing audio demos aimed for teaching at secondary schools and high schools.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you