__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Redegørelse

Drivkraft

Iværksætteri i Ringsted Dampmølle

Af Christine Fabricius Jørgensen 1


2

Christine Fabricius Jørgensen - 2015094 Vejleder: Leif Høgfeldt Hansen Studio 1C - transformation Forårssemesteret 2020 Arkitektskolen Aarhus


INDHOLDFORTEGNELSE Indledning

5

Registrering Kontekst Den nære kontekst Områdeanalyser Solstudier Historie og udvikling Situationen i dag Debatten

7 9 10 12 14 16 20 21

De eksisterende bygninger Fordeling på sitet Hjørnebygningen Siloen Direktørboligen Lager og overdækker

23 24 26 30 34 36

Program Intentioner Brugergrupper Koncepter Funktionsfordeling

39 40 22 43 44

Projektudvikling Volumenstudier og komposition Volumenstudier - opsamling Hovedgreb - hjørnebygningen Hovedgreb - siloen Hovedgreb - direktørboligen De tilføjede volumener Fordeling Konstruktivt princip Genanvendelse af materialer

47 48 55 57 59 60 61 63 64 66

Afrunding Afslutningsvis

69 71

72 75 77

Litteraturliste Bilag 1: Case studie - Lynfabrikken Bilag 2: Case studie - Spinderihallerne

3


”Torvet kan laves om igen om 15 år, men nedrivningen af dampmøllen er en beslutning, der aldrig kan laves om, en historie der aldrig kan genskabes” - Helle Lundsgaard, høringssvar til Lokalplan 289

4


INDLEDNING Mit afgangsprojekt ”Drivkraft” tager udgangspunkt i Ringsted Dampmølle. Steder er højaktuelt, ikke kun fordi Ringsted sidste år fik en højhastighedsbane til København, men også fordi en ny lokalplan gør det muligt at rive alle bygninger på grunden ned. Dette er sket på trods af at byrådet i kommuneplanen udtrykker ønske om at bevare Ringsted kulturarv – en arv der er ved at svinde ind, efterhånden som flere gamle bygninger bliver revet ned. Dampmøllekomplekset jeg har arbejdet med er en af de sidste industriminder i byen og det er et sted som mange familie i området har et forhold til. Men bygningerne har nu stået tomme i 15 år, og i den tid har de fået lov til langsomt at forfalde. Alle er derfor enige om at der skal ske noget, men man er langt fra enige om hvad. Det er min ambitionen med projektet at skabe et sted som er til gavn for hele byen og som trækker tråde til byens tidligere udviklingshistorie og erhvervsånd. Stedet skal være med til at styrke kommunens udvikling, så Ringsted ikke kun bliver en pendlerby med beboelse, men et erhvervscentrum. Jeg har derfor arbejdet med en brugergruppe der både omfatter byen, erhvervsdrivende og iværksættere. Mit fokus har været på hvordan disse grupper overlapper, så de kan dele viden og erfaring imellem sig, og på at danne rammer for arbejde, produktudvikling, ideskabelse og fornyelse. Stedet er for stort til kun at rumme disse funktioner, derfor indeholder mit projekt også beboelse. Der er fra kommunen side et ønske om flere boliger i byen, blandt andet på Dampmøllegrunden. Jeg tager i projektet udgangspunkt i transformation af den eksisterende bygningsmasse, da jeg ser det som et alternativ til både nedrivning og bevaring. Gennem transformation bevarer jeg fragmenter af byens historie, men indskriver samtidigt stedet i en ny tid. Dette er blot det næste skridt i en udvikling der har været i gang siden den første bygning blev opført på grunden.

5


6


REGISTRERING

7


Beboelse Erhverv Beboelse og erhverv Vigtige bygninger Site

8


KONTEKSTEN Ringsted ligger midt på Sjælland og er en af områdes ældste byer, med en historie der strækker sig helt tilbage til 1000-tallet. Byen har gennem årene været plaget af en række brænde, og på trods af byens lange historie er de fleste bygninger derfor af nyere dato. Byens placering betyder at den har et stort opland af landbrugsarealer og der er gode forbindelser til det meste af Sjælland derfra. Ringsteds forbindelse til København har altid været vigtig, og byen fik sin første jernbaneforbindelse allerede i 1856. Det fik stor betydning for industrialiseringen i byen, som for alvor tog fart i den anden halvdel af 1800-tallet. Det var en ny storhedstid for byen, hvor mange erhverv blomstrede op heriblandt Ringsted Dampmølle. I dag står byen over for en ny udvikling. Højhastighedstoget på den nye København-Køge-Ringsted-bane blev indviet i maj 2019 og gør det muligt at komme fra Ringsted til København på kun 34 minutter. Derved bliver byen en attraktivt lokalitet ikke kun som bosætning for pendlere, men også for erhvervsdrivende, der vil være tæt på storbyen, men have lavere husleje. Ringsted Dampmølle er placeret tæt på bymidten og det tager kun 10 min at gå til stationen eller torvet derfra.

København

Ringsted

Køge

9


DEN NÆRE KONTEKST Ringsted Dampmølle er placeret på hjørnet mellem Møllegade og Næstvedvej, ved det som i daglig tale bliver kaldet ’Møllekrydset’. Her står den som et markant ikon i skillelinjen mellem den gamle bykerne, byens kirkegård og et nyere villakvarter. Nord for grunden ligger et vandtårn fra 1901, der anses for at være et vigtigt varetegn for byen. Møllens placering i mellemzonen mellem de tre områder er ikke tilfældig. Da den første mølle blev opført på grunden i 1881 var dette udkanten af byen, og grunden var strategisk placeret ikke langt fra jernbanen. Med tiden udvidede byen sig omkring møllen, og erhvervsområdet er sidenhen flyttet længere mod syd.

Bykernen

Vandtårnet Køgevej

ej Nestvedv

Møllegade

Kirkegården

Hovmarksvej

Villakvarter Dampmøllegrunden og omgivelserne omkring

10


Ankomst fra syd/banegården

Ankomst fra øst/langs kirkegården

Ankomst fra vest

Vandtårnets relation til hjørnebygning/set fra vest

11


O M R Å D E A N A LY S E R Siloen på Dampmøllegrunden er et af tre høje punkter i området. De to andre, vandtårnet mod nord og skorstenen på Ringsted Forsyning mod sydøst, er begge synlige derfra. Siloen er større end de andre og danner en markant mur når man kommer kørende fra syd, hvor bebyggelsen er lav. Dette forstærkes yderligere af at Dampmøllen er placeret i et meget kuperet terræn, med et terrænfald på 4 meter fra nord til syd.

Hovmarksvej

Møllegade

Dampmøllegrunden er en del af det som lokalplanen definerer som en storkarré, hvoraf to sider er defineret af indfaldsveje der fører til byen. Storkarréen brydes to steder: helt mod syd og ved haven på Dampmøllegrunden. På den sydlige del er man ved at opføre en ny randbebyggelse og derved vil der kun være bruddet ved Dampmøllen tilbage. På trods af dette er bebyggelsen på Dampmøllegrunden meget tæt i forhold til de omkringliggende områder, men fortætningen er kun sket på grundens nordligste del.

Villakvarter Syd

12

Dampmøllegrunden

Vandtårn

Nord


LUFTFOTO

SITE

Ringsted by

Dampmøllegrunden

BYSTRUKTUR

STORKARRÉ

Bygningerne på Dampmøllegrunden er meget fortættet i forhold til resten af byen.

Dampmøllen ligger som en del af en storkarré, men bryder formen

HØJE PUNKTER

HOVEDTRAFIKÅRE

Vandtårnet, siloen og skorstenen på Ringsted Forsyning står som 3 høje markering i området

To store indfaldsveje løber forbi grunden.

13


SOLSTUDIE JÆVNDØGN - 21. M ARTS På solstudiet kan det ses at den høje silo skygger meget for de omkringliggende bygninger i formiddags-perioden og herefter for bygningerne på dens egen grund meget af dagen. Hjørnebygningen har om morgenen gode forhold mod vest, og ud på eftermiddagen går den igen fri for siloens skygge. Direktørboligen derimod ligger i skygge fra middagstid og resten af dagen.

Silo

Den ubebyggede, sydlige del af grunden er solfyldt hele dagen, da de omkringliggende villaer ligger spredt og ikke er højere end 2½ etage. Bygges der randbebyggelse her, som efterspurgt i lokalplanen, er der gode muligheder for både morgen- og aftensol.

14

8:00

10:00

12:00

14:00

16:00

18:00


S O M M E R S O LV E R V - 2 1 . J U N I På solstudiet kan det ses at siloen skygger knap så meget for de omkringliggende bygninger om sommeren. Skyggen når kun lige hen til hjørnebygningen i middag/eftermiddagsperioden og rammer kun direktørboligen midt på dagen. Den ubebyggede, sydlige del af grunden er solfyldt hele dagen, dog rammes den nordligste del af skygge fra siloen om aftenen. Om aftenen er der en større skyggepåvirkning på kirkegården end til foråret, hvilket særlig påvirker kapellet.

8:00

10:00

12:00

14:00

16:00

18:00

15


HISTORIE OG UDVIKLING 1850 1856: Ringsted jernbane bliver bygget

1881: Den første mølle bliver bygget på grunden

1896: Møllen udvides

1900

1920’erne: Området omkring møllen udvikler sig til et villakvarter 1922: Store dele af møllen brænder ned, blandt andet bygningen på hjørnet. Man genopbygger hurtigt

1950

1939: Der opføres en lager- og transporthal på den vestlige side af grunden 1941: Hjørnebygningen bliver udvidet med en del i 5. etager og et trappetårn 1940’erne: Under besættelsen blev dampmøllen blev brugt som hovedkontor for modstandsbevægelsen i Ringsted.

1959: Der opføres en ny silo på grunden 1961: Taget forhøjes på det sydlige melmagasin 1970: En ny mølle bygges på den eksisterende silo fra 1959 1973: Tag hæves på læssehallen/lageret vest på grunden

1985: Der bygges en hal midt på grunden mellem hjørnebygningen og siloen 1991: Læssehallen ombygges. Den forlænges hen til siloen og en kildsluse bygges på

2000

16

2004: Cerealia stopper produktionen i møllen som følge af klager. Møllen står herefter tom og man har planer om at opføre boliger på grunden 2009: Der er brand i direktørboligen 2010: Uffe Jakobsen køber møllen på tvangsaktion efter All Nordic Ringsted går konkurs 2018: Kommunen laver en ny lokalplan, som gør det muligt at nedrive alle bygninger 2019: Hurtigbanen til København åbner, det er nu muligt at komme fra Ringsted til København på kun 34 minutter. 2020: Den 12. maj vedtager byrådet at alle bygninger på Dampmøllegrunden må rives ned som følge af et nyt projektforslag for grunden


Den oprindelige mølle - i dag står kun direktørboligen tilbage

Møllen efter genopbygningen af de nedbrændte dele

Hjørnebygningen udvides med en bygning i 5. etager

Dampmøllen i dag

17


18

1881: Den oprindelige dampmølle

1922: Brand i hovedbygningen

1922: Opførsel af ny hovedbygning

1941: Hovedbygningen udvides


1959: Siloen opføres

1970: Siloen udvides

1984: Lager i midten bygges til

1991: Lager udvides

19


S I T U AT I O N E N I D A G Ringsted Dampmølle stoppede sin produktion i 2004. På daværende tidspunkt var det meste af byens erhverv rykket syd for banestrækningen og med hovedsageligt beboelse i området blev det uhensigtsmæssigt at fortsætte produktionen på stedet. Dampmøllen skiftede hænder flere gange efter lukningen, men har siden 2010 været ejet af Uffe Jakobsen som købte den på tvangsauktion med henblik på videresalg. Gennem årene har flere købere været interesseret, men først nu ser et salg ud til at gå igennem. I mellemtiden har bygningerne stået tomme i næsten 15 år og fået lov til at forfalde. Der er gennem tiden kommet flere forslag til projekter på grunden, men ingen er blevet realiseret. Grunden er genstand for stor debat, og unge ynder at bryde ind i den høje silo og holde fest på taget, hvilket har ført til negativ omtale og klager fra naboer. Som konsekvens af alt dette blev der i 2018 lavet en ny lokalplan på grunden hvorved det, modsat i den tidligere, blev muligt at nedrive alle bygninger på grunden og derved få gang i udviklingen. ”Formålet med lokalplanen er således at muliggøre etablering af en ny boligbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet og give mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse, herunder de bevaringsværdige bygninger, idet det skal sikres, at den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse kun nedrives ifølge af et konkret byggeprojekt med høj arkitektonisk kvalitet” - Lokalplan 289, side 4 Den 12. maj 2020 har byrådet godkendt nedrivning som følge af et fremlagt projekt. Boligselskabet Alliken regner med at begynde byggeriet i slutningen af året. Derved bliver et af kun to tilbageværende industriminder i byen revet ned.

20


D E B AT T E N Ringsted Dampmølle har siden lukningen skabt stor debat i byen. På den ene side har mange borgere et forhold til især hjørnebygningen, som for dem er en del af deres historie og tilhørselsforhold, på den anden side har bygningerne nu stået tomme længe og bliver ikke vedligeholdt. Ifølge stifteren for facebook-gruppen ”Ringsted i billeder – dengang og nu”, hvor jeg løbende har haft kontakt med medlemmer, er holdningerne til Dampmøllen i gruppen splittet, med kun en lille majoritet som ønsker den bevaret. Særlig den store silo skaber frustration og bekymring. Jens Enevoldsen, tidligere møllerlærling på møllen, fortæller at da man i sin tid byggede siloen, var det aftalen at den skulle rives ned lige så snart produktionen stoppede. Men efter nedlukningen viste det sig at nedrivningen ville blive for dyr, så det skete ikke, og den har nu fået lov at stå i 15 år uden funktion. Foreningen Bygningskultur Ringsted, som blandt andet blev stiftet som modsvar til nedrivningen af Dampmøllen, har været meget aktive i debatten. De mener man med den rigtige anvendelse af især hjørnebygningen vil kunne skabe værdi for byen og trække mere ressourcestærke borgere til. De har flere gange været i dialog med kommunen. Der har desuden været en underskriftindsamling om at bevare hjørnebygningen på grunden. Der blev samlet stemmer nok til at stille det som et borgerforslag til Ringsted Kommune, men byrådet valgte at forkaste forslaget.

Vi er ikke de eneste for hvem, Dampmøllen har været en stor del af vores families historie, og vi kan ikke forestille os Møllekrydset uden møllen. En kopi vil aldrig blive det samme.” - Arne og Jytte Barbré, Høringssvar til Lokalplan 289

21


22


DE EKSISTERENDE BYGNINGER

23


F O R D E L I N G PÅ S I T E T Jeg arbejder i projektet med 5 eksisterende strukturer. De to største er hjørnebygningen i rød tegl og siloen midt på grunden. Derudover er der en gammel direktørbolig og nogle mindre transport- og lagerhaller. Af dem fem, er hjørnebygningen og direktørboligen er udpeget som bevaringsværdige. På grunden er der desuden et større areal som i dag står tomt. Det var oprindeligt have til direktørboligen, men den helt tilgroet. I haven står der flere store træer, hvoraf 3 er fredet – det eneste som den nye lokalplan beskytter. Af de tre træet må det tættest på vejen gerne fjernes, men der skal i så fald plantes et nyt træ af en vis størrelse som erstatning og dette træ fredes for eftertiden.

24

1: Hjørnebygningen

2: Siloen

3: Direktørboligen

4: Haven

5: Lager/Transport

6: Lager/Transport


1

5

3

6

2

4

Dampmøllegrunden

19,5 17,0 5,4

3,9

4,4 5,4

7,1

3,9 34,5

Bygninger der er udpeget som bevaringsværdige og fredede træer på grunden

Lager og transporthaller

37,5

34,7

Bygningshøjder i meter

25


HJØRNEBYGNINGEN Hjørnebygningen blev opført efter branden i 1922 og udvidet i 1941. Det var i denne bygning selve dampmøllen stod indtil den nye silo med møllefunktion blev opført. Andre funktioner i bygningen har været et stort mel-depot, kontorer og et laboratorium som stadig blev brugt helt frem til møllen lukkede i 2004. Bygningen er udpeget som industrielt kulturmiljø, og selvom Slots og Kulturstyrelsen i 2012 ikke ville frede den, henstillede de til at man bevarer bygningen. Bygningen har ingen SAVE vurdering, da byrådet i 2016 afviste at få den vurderet.

26


Konstruktion af træspær i den øverste etage i den nordøstlige del af bygningen.

Tilsvarende træspær i den nyere, nordvestlige del af bygningen.

Sydvestlige del.

Gulvkonstruktionen i den nye del af bygningen er et system for sig.

Mellemgang mellem den nordvestlige- og den nordøstlige del - oprindelig en ydermur.

Gulvkonstruktionen set nedefra.

Mindre rum i stueetagen.

Konstruktionsdetalje - trædæk på stål

27


FA C A D E R N E

Den massive base

De horizontale linjer

De vertikale pilastre

28


De ensartede vinduer

Gennemgangen pü hjørnet

Det dobbelte gavlmotiv

29


SILOEN Siloen består af to del, den vestlige del er fra 1959 og østlige del er fra 1970. Da den sidste del blev bygget, flyttede man møllefunktionen fra hjørnebygningen til siloen, hvor der dagligt blev kørt over 200 ton mel gennem møllen. Siloen er 37,5 meter høj på det højeste punkt, hvilket er næsten dobbelt så høj som nogen anden bygning på grunden, og kun 2,5 meter laver end vandtårnet.

30


Udsigt til skorstenen pĂĽ Ringsted Forsyning

Udsigt over Ringsted by fra toppen af siloen

Siloen mod vest, øverste etage

Opgang til siloens tag

31


FA C A D E R N E

De to dele

Koblingen mellem

Højdeforskellene

32


De horizontale ĂĽbninger

Gennemkørslen

Det smalle bygningsvolumen

33


DIREKTØRBOLIGEN Direktørboligen er den ældste bygningen på grunden og stammer helt tilbage fra den den oprindelige bebyggelse i 1881. Den har været beboet lige til møllen lukkede i 2004. Bygningen har en SAVE-bevaringsværdi på 3, men på trods af den høje værdi har byrådet givet tilladelse til at rive den ned. Dette kan delvis være en konsekvens af en påsat brand i bygningen i 2009, som blandt andet beskadigede taget.

34


Historisk foto. Direktørboligen og det oprindelige møllekompleks.

Have der hører til direktørboligen er i dag tæt begroet.

Tilbage i 2009 gik der brand i direktørboligen, hvor især taget blev skadet.

Direktørboligen set inde fra den midterste lagerhal. Ovenlysvinduer giver lys til boligen.

Hængsler

Sokkel af kampesten

35


LAGER OG OVERDÆKKER Dampmøllegrunden er blevet fortættet af flere omgange og særlig lagerhallerne er ofte blevet udskiftet eller ombygget. Det vestlige lager har været brugt i forbindelse med af- og pålæsning af korn/mel.

36


Skur ved hjørnebygningen

Midterste lager

Vestlige lager, sydsiden

Vestlige lager, nordsiden

Smalt mellemrum mellem hjørnebygningen og lagerbygningen mod vest

Mødet mellem de to lagerbygninger

37


38


PROGRAM

39


INTENTIONER Jeg arbejder i projektet med et blandet program som består af boliger, et offentlig element i form af en arbejdscafe og udstillingslokaler samt et iværksætteri. Iværksætteriet er ikke kun tiltænkt opstart, men er også for etableret erhverv der er interesseret i at videreudvikle og forny sig og som kan være med til at vejlede de nystartede. Når de nystartede slår igennem, vil der være mulighed for dem at blive i bygningen. På den måde skal de ikke ud og finde lokaler og faciliteter andet steds, og den erfaring og det netværk de har skabt sig bliver på stedet, hvorved de kan være med til at støtte næste hold af iværksættere. Økonomisk kunne det evt. fungere ved at der gives støtte til en vis antal iværksættere af gangen, som gradvis frafalder indenfor 1-3 år. Herefter vil de nystartede være på lige fod med de andre erhvervsdrivende i bygningen og støtten kan gå videre til nye kræfter. Jeg har i forbindelse med projektet undersøgt to case studier: LYNfabrikken i Aarhus og Spinderihallerne i Vejle. Derudover har jeg gjort brug af undersøgelsen ”Kreativt iværksætterhus i Svendborg: Idéoplæg” som Kalmer & Hvass Arkitekter har lavet for Svendborg Kommune. Et fællestræk for dem alle er et fokus på at skabe kontakt mellem de interne brugere, i mit tilfælde iværksætterne og de erhvervsdrivende, og de eksterne brugere, folk udefra. En sådan kontakt er med til at udvide netværket mellem mennesker og skaber samtidigt interesse og omtale for stedet. Udover arbejdscafeen og udstillingslokalerne, kan kontakten blandt andet skabes ved udlejning af mødefaciliteter, workshop og undervisning på stedet og dage med åbne værkstedsfaciliteter. For intern netværkskabelse og kontaktdannelse er det vigtigt at have pausezoner, der kan være med til at facilitere tilfældige møder. Det kan for eksempel være sofagrupper, fælles printerrum eller tekøkkener. Derudover vil man også aktivt mødes omkring fællesfaciliteter som værksteder og spisesteder. Jeg er opmærksom på at Ringsted allerede har et mindre iværksætteri fra 2009. Det er en god begyndelse for byen, men vil på sigt ikke være tilstrækkeligt. Det eksisterne iværksætteri består i øjeblikket kun af kontorpladser hvortil man har nogle få fællesfaciliteter, og der er ikke meget plads til ekspansion for de enkelte nystartere. Ringsted Kommune og andre instanser tilbyder undervisningsforløb for nye iværksættere, men disse er spredt ud i byen og der er ikke værksteder til at afprøve de mere håndværksorienterede ideer. Det jeg ønsker at skabe er et mere ambitiøst iværksætteri, et sted hvor man kan være lige fra man gør sig de første tanker om at blive selvstændig, til man bliver et veletableret firma. Et sted med plads til udvikling og sparring, kursusforløb og workshops. Erhvervslivet har været byens drivkraft i mere end et århundrede, og det er en udvikling det er vigtigt at få sat skub i igen

40


”Bygningens karakter og beliggenheden er afgørende i forhold til at skabe et succesfuldt iværksætterhus. En central og synlig beliggenhed er at foretrække i forhold til livet i caféen og branding af huset, men er ikke afgørende, hvis bygningen er karakterfuld nok. Flere af de succesfulde iværksætterhuse er beliggende i gamle spændende konverterede industribygninger, hvilket ikke nødvendigvis er et krav, men det skal være en bygning med en særlig karakter og atmosfære.” - Kreativt iværksætterhus i Svendborg, side 15

Ringsted kommune

Nye iværksættere pr. 10.000 personer fordelt på kommuner. 2017 Diagram fra ”Iværksætteri i Danmark” - DST Analyse

41


BRUGERGRUPPER

42

ERHVERV I UDVIKLING

IVÆRKSÆTTERE

En del af den interne brugergruppe. Små til mindre store erhvervsfirmaer som allerede er etableret, men som fokuserer på at videreudvikle og forny sig og derfor vil kunne have gavn af den idéudvikling og sparring et kreativt netværk kan give.

En del af den interne brugergruppe. Iværksættere er personer med et ønske om at starte op for første gang, og derfor vil de have gavn af at samarbejde og skabe netværk med mennesker, som allerede er etablerede.

BYENS BORGERE

BEBOERE

Eksterne brugere. Disse vil typisk komme fra lokalområdet og har adgang til visse faciliteter. Dette vil hovedsageligt være cafeen og udstillingen, men mod betaling også mødelokaler, konferencesalen og værkstedsfaciliteterne. Gruppe er vigtig for at skabe netværk og opmærksomhed omkring iværksætteriet.

Beboerne kan være en del at iværksætteriet, men det er ikke et krav. De vil have samme forbindelser til stedet som resten af byen/de eksterne brugere.


KONCEPTER

Eksterne brugere

Interne brugere

FORBINDELSEN Forbindelsen mellem eksterne og interne brugere er vigtig, da den skaber nye netværk og derved sætter gang i fornyelse og udvikling. Nye iværksættere vil desuden fra den eksterne brugergruppe.

Iværksætter

Succes/Udvidelse

Erfaren/Etableret

UDVIDELSE Når iværksættere bliver mere etablerede, skal der være mulighed for at blive i bygningen efterhånden som virksomheden vokser. På den måde bibeholder man deres erfaring og netværk og de vil være med til at støtte den næste gruppe af iværksættere som kommer med ny ideer.

Diagram fra ”Kreativt iværksætterhus i Svendborg”

VIRKSOMHEDERS LIVSCYKLUS Succesfulle virksomheder fornyer sig løbende. Særlig firmaer som skal til eller er ved at forny sig vil have glæde af den vidensdeling der er i et iværksætteri. 43


F U N K T I O N S F O R D E L I N G O G FA C I L I T E T E R

Udearealer

Beboerlokale

Erhverv

Iværksætteri

Offentlig

Bolig

IVÆRKSÆTTERI/ERHVERV Varierede kontortyper: • Privat (1 person) • Dele (2-3 personer) • Gruppe (4-8 personer) • Åben (10+ personer) • Iværksætterzone Mødelokaler • Mødelokale, lille (4-6 personer) • Mødelokale, mellem (10-15 personer) • Mødelokale, stort (10-30 personer) • Multirum der kan udlejning til workshop, konferencer, undervisning mm. Delefunktioner • Værksted til produktion af produkter og prototyper • Foto og videorum • Tekøkken/små teøer (hver etage) • Printrum (hver anden etage) • Mindre fordybelsesrum til telefonsamtaler/koncentreret arbejde • Pausezoner/Uformelle mødezoner • Tagterrasse/udeområde • Toiletter • Depot/opbevaringsplads • Teknik • Parkering

44


OFFENTLIGE FUNKTIONER Arbejdscafe • Siddeplads hvor det er muligt at sidde og arbejde • Toiletter • Bar/salgsområde • Køkken • Personaleområde • Depot/opbevaring • Varelevering Foyer/Reception • Ankomsthal • Receptionsdisk • Salg af produkter • Toiletter Udstilling • Udadvendt/opmærksomhedsskabende

PRIVATE FUNKTIONER/BEBOERE Boliger • Varierende størrelser, med hovedvægt af større boliger på ca. 50-100 m2. • 1-3 værelser • Entre/garderobe • Toilet • Køkken • Depot/skabsplads • Altan eller forhave hvis muligt Beboerlokale • Entre/garderobe • Toiletter • Køkken • Depotrum • Evt. rumdeler hvis lokalet er stort • Adgang til grønt udeareal

45


46


PROJEKTUDVIKLING

47


VOLUMENSTUDIER OG KOMPOSITION Grundet projektets størrelse har jeg i min formgivning i begyndelsen arbejdet udefra og ind. Jeg har i den forbindelse lavet flere volumenstudier med fokus på addition og subtraktion, hvoraf jeg har taget 5 vigtigste for min process med her. Mit fokus har især været på af få sollys ind til de ønskede funktioner i hjørnebygningen og på at gøre siloen mindre markant, særlig når man ankommer fra syd. De adderede volumener på den sydlige del af grunden er alle randbebyggelse, da dette er et krav fra lokalplanen. I de første fire volumenstudier symboliserer hvid skum det tilbageværende af den eksisterende bygningsmasse og blå skum de adderede volumener. Den femte er en tidlig opsummering af ideer, og her symboliserer grå pap den eksisterende bygningsmasse, sort pap de tilføjede volumener og gennemsigtig plastik tilføjede glasfacader.

48


DAMPMØLLEN I DAG

Til sammenlignen af volumenstudierne.

49


VOLUMENSTUDIE 1

Siloen deles i to, men de eksisterende dæk mellem delene bibeholdes. Hjørnebygningen får smalle lysskakter som går ned til 1. sal. De adderede volumener er i samme højde, men med mellemrum langs randen.

50


VOLUMENSTUDIE 2

Den østlige og nyeste del af siloen fjernes fuldstændigt. Til den tilbageværende del bygges et ny volumen, der følger den vestlige lagerhal Hjørnebygningen får en stor lysskakt i midten, som giver bedre lysforhold men bibeholder de eksisterende facader udadtil.

51


VOLUMENSTUDIE 3

Siloens østlige del sænkes så den kommer på højde med hjørnebygningen. Hjørnebygningen får en smal indre lysskakt der følger skillemuren mellem de to dele. Taget fjernes på direktørboligen og der bygges til ovenpå. Bygningen forbindes med de adderede volumener, der trapper ned mod villakvarteret.

52


VOLUMENSTUDIE 4

Direktørboligen og siloen fjernes fuldstændig. Hjørnebygningens nordvestlige del sænkes, så den gamle facade bliver delvis frilagt. De to nederste etager bibeholdes. Der adders volumener langs randen med afstand imellem sig, samt inde midt på sitet ved den vestlige lagerhal.

53


VOLUMENSTUDIE 5

Siloen deles i to. Eksisterende etagedæk mellem forbinder de to dele. Gavlfacaderne mod øst og vest fjernes og glasfacader opsættes i stedet. Hjørnebygningens højeste del får enten glastag eller bliver til uderum. Facaderne ud mod vejen står tilbage. Direktørboligen står urørt/renoveres. De adderede volumener trapper ned mod siloen og mod villakvateret.

54


VOLUMENSTUDIER - OPSAMLING Volumenstudierne er delvis opsamlet i det 5. volumenstudie, men da de alle er fra en tidlig fase i projektudviklingen, er der kommet flere ændringer undervejs. Som det kan ses på diagrammet herunder er det særlig de adderede volumener og hjørnebygningen som har ændret form. Samlet set fokuserer mit hovedgreb for hele projektet sig om den rytme der skabes mellem bygningsvolumenerne størrelser og på nedtrapning fra siloen og hjørnebygningen mod villakvarteret. Det har desuden været vigtig for mig at åbne området op og skabe afstand mellem de enkelte volumener, dette snakker også bedre sammen med den omkringliggende bebyggelse.

55


1. sal: Den eksisterende plan Bærende indervægge er markeret med rød

Eksisterende snit

1. sal: Tidlig skitse - tilføjede vægge er markeret i gul Lysskakten midt i bygningen giver lejlighederne bedre lysforhold og de eksisterende facader bevares.

Lysskakten

1. sal: Skitse - tilføjede vægge er markeret i gul. Skæringen flugter med de bærende vægge og facaden deles i to mod nord. 2 trappekerner forbindes til 3 lejligheder på hver etage.

Mellemrummet

56


HOVEDGREB - HJØRNEBYGNINGEN Jeg arbejdede længe med en indre lysskakt i hjørnebygningen ud fra et ønske om at bibeholde de eksisterende facader, men i forhold til hvor stor og markant bygningen er, viste det sig at være en for forsigtig fremgangsmåde. Jeg har i stedet udvidet skakten så den bryder gennem nordfacaden og på den måde skaber en sluse ind på grunden. Da mange af de omkringliggende bygninger er enkeltstående villaer, gav det god mening at dele den i to mere ensartede volumener set fra vejen. Åbningen i bygningen følger de eksisterende, bærende vægge og skærer ind til den ældre del af bygningen. Udover at skabe en naturlig indgang til området, bliver det nu også muligt at etablere lejligheder i bygningen. Den oprindelige bygningsvolumen på 22 m x 35 m var alt for dyb til at give gode lysforhold.

Eksisterende

De to dele

Skæring ud fra bærende vægge

Mellemrum giver lys

Gennemgang i stueetagen

Facademotiv bibeholdes

57


Eksisterende snit og plan (2. sal)

Skitse - tilføjelser markeret i gul.

58


HOVEDGREB - SILOEN Det var med siloen vigtig at få den til at fylde mindre i bybilledet, men samtidigt lade den markere sig i højden. Efter at have delt siloen i to, var det naturligt også at fjerne de to endegavle og på den måde åbne formen endnu mere op. For at kompensere for dette er der faste trappekerner i hver halvdel, som er med til at stabilisere konstruktionen. Hver etage er forbundet i mellemrummet mellem de to siloer. Hvor det er nødvendigt indsættes der nye dæk, som så vidt muligt forlænger de eksisterende dæk i siloen og derved giver variation i etagehøjderne.

Eksisterende

Siloen skilles i to

Den østlige silo sænkes

Endevæggene fjernes

Nye etagedæk indsættes

Glasfacader påsættes

59


HOVEDGREB - DIREKTØRBOLIGEN For at skabe sammenhæng mellem siloen og direktørboligen gør jeg brug af et af hovedgrebene i siloen; jeg fjerner den sydlige gavl og opsætter i stedet en glasfacade. Undervejs i projektet afprøvede jeg mere invasive greb og overvejede helt eller delvis at fjerne bygningen. Når jeg i sidste ende ikke gør mere, er det til dels jeg synes den er vigtig for stedets historie, men hovedsagligt fordi jeg synes den med dens nuværende form og størrelse er med til at skabe en god rytme i byggeriet. Jeg har i projektet ikke arbejdet med direktørboligen i detaljer. Når jeg ikke ændre mere ved den, føler jeg det er mere en bevaringsopgave end transformation og har fokuseret mere på de resterende bygninger.

Eksisterende

60

Sydlige gavl fjernes

Glasfacader påsættes


DE TILFØJEDE VOLUMER Der er i lokalplanen en række krav til nye bygninger på grunden, som jeg har taget stilling til i mit design af de tilføjede volumener. Hovedpunkterne er følgende: • Bygningerne skal have klare referencer til Dampmøllekomplekset. • Bebyggelsen skal skabe sammenhæng mellem villakvarteret og den kompakte bymidte. • Det skal være randbebyggelse. • Der skal være indgang både fra gade og gården • Bebyggelsen skal være kompakt, hvor bygningsvolumener underdeles i mindre volumener. • Facader skal være i rød teglsten. Mindre dele af facaderne kan udføres i andet en rød tegl, men ikke mere end 15%. • Tage skal være saddeltag eller mansardtag. • Tage skal være i rød tegl – Ringsted er ”byen med de røde tage”. • Kviste skal være i takt med vinduernes dimensioner – som udgangspunkt skal de ligge over vinduerne og være lukket i siderne. • De enkelte vinduesflader skal fremstå med opdeling i form af sprosser. • Alle vinduer og døre i bebyggelsen skal have samme materialer.

To adskilte volumener tilføjes

Nedtrapning mod villakvarteret

61


Den nye siteplan

Uderum

Ankomstveje

Beboer Erhverv

62

GĂĽende Biler


FORDELING Funktionerne er fordelt sådan at de offentlige funktioner ligger stueetagen af den transformerede bygningsmasse og i hele siloen. Således er der i stueetagen af hjørnebygningen værksted og udstilling, i direktørboligen administration og i siloen arbejdscafe, iværksætteri og erhverv. De private funktioner, boligerne, er placeret i de tilføjede volumener mod syd og i de øverste etager af hjørnebygningen. Den nye plan er mindre massiv end den nuværende og give plads til to uderum: Et offentligt mellem siloen og hjørnebygningen som kan indtages af iværksætteriet og arbejdscafeen og et mere privat uderum for beboerne syd for siloen. Ankomsten er ligeledes fordelt, så den for beboerne hovedsageligt vil være fra syd og for offentligheden fra øst og nord. Med hensyn til parkering, vil det for offentligheden være i terræn mod nord og i en parkeringskælder der kan tilgås med en parkeringselevator. For beboere vil den være på terræn mod syd.

Adgang

Offentlig Erhverv Beboer

Funktionsfordeling

Bolig Udstilling Værksted Administration Arbejdscafe

Foyer Ehverv/Iværksætter Konferencesal Pausezoner Tagterrasser

63


KONSTRUKTIVT PRINCIP Efter samtale med ingeniøren er jeg nået frem til at siloerne højst sandsynligt består af plaststøbt beton. Det vil derfor være muligt at skabe en ny søjle-bjælkekonstruktion ved at skære store huller i magasinerne. En sådan konstruktion vil være med til at holde bygningen stabil og kunne bære de nye etagedæk. Da siloerne er bygge med 10 års mellemrum er konstruktionen i de to halvdele meget forskellige, så selv om det samme princip bruges i begge halvdele, bliver de resulterende søjler og etageinddelinger ikke ens.

DEN VESTLIGE SILO Magasinerne er aflange, med to magasiner i siloens bredde som møder hinanden lige på. De resulterende søjlerne er derfor placeret midt på etagen og formet som kors.

Søjlerne

64

Det eksisterende snit

Det nye snit

Den eksisterende Plan

Den nye plan


DEN ØSTLIGE SILO Den østlige silo er breddere end den vestlige og indeholder tre, næsten kvadratiske magasiner, som mødes i søjler der er drejet 45 grader. Dette resulterer i ottekantede søjler som er placeret med ca. 3,5 m mellemrum.

Søjlerne

Det eksisterende snit

Det nye snit

Den eksisterende Plan

Den nye plan

65


G E N A N V E N D I N G A F M AT E R I A L E R I mit projekt er der flere steder hvor jeg genanvender materialer fra de dele af bygningerne jeg river ned. Dette er tilfældet med både hjørnebygningen og siloen. I hjørnebygningen bruges murstenene fra den del af facaden der fjernes til at reparere de nylige blottede vægge hvor det er nødvendigt og i forbindelse med at lave nye vinduesåbninger. Dette gøres for at sikre teglstenene ikke skiller sig ud fra de gamle. De indre vægge som igen bliver ydervægge er i dag malet hvide og skal derfor renses op. Der vil ikke være nok sten til at bygge hele den nye facade. Denne bygges i stedet for med et andet, lyst materiale, som skal være med til at reflektere mere sollys ned i åbningen. På siloen renses hele facadebeklædningen på den østlige del og sættes på igen efter siloen er blevet isoleret udenpå. Dele af det som er tilovers bruges på facaderne af de tilføjede volumener, men kun på facaderne mod vest og på nordgavlen. Det vil være med til at skabe sammenhæng mellem de to bygninger.

66


Facadebeklædningen på den østlige silo-del renses og genbruges på både siloen og de tilføjede volumener

Rød tegl på hjørnebygningens facader

Dele af oprindelige ydervægge fra 1922, der i dag indre vægge, bliver blottets igen. I øjeblikket er de malet hvide og skal derfor renses.

67


68


AFRUNDING

69


70


AFSLUTNINGSVIS Mit afgangsprojekt omhandler transformationen af Ringsted Dampmølle, og formålet er at skabe et sted med både liv og vækst, der vil gavne udviklingen i hele byen. Steder er særligt, ikke kun på grund af placeringen i byen og de eksisterende bygninger, men også på grund af stedets forankring i byen og dens historie. Efter at have arbejdet på projektet, har jeg fået bekræftet det jeg allerede vidste fra starten; nemlig at Ringsted Dampmølle har et rigtig stort potentiale for at blive transformeret. Jeg havde i projektets første faser mine tvivl med hensyn til siloen, men jeg føler at den, med det rigtige greb, har været rigtig interessant at arbejde med. Jeg synes personligt det er rigtig ærgerligt og et stort tab for byen at stedet om et år måske ikke længere eksisterer. Man har tillagt stedet værdi nok til at basere hele det kommende byggeri på Dampmøllekomplekset, men ikke ser nogen værdi i at bevare noget af de eksisterende bygninger. Jeg vil medgive at Ringsted Dampmølle er blevet givet en række forsøg gennem årene, men jeg føler også den med tiden er blevet blevet afvist mentalt. Der er i vores samfund desværre en tendens til at rive gamle bygninger ned for at gøre plads til udvikling og de hurtige fremskridt, frem for at give tid og vente på det rigtige projekt.

71


L I T T E R AT U R L I S T E DOKUMENTER • Ringsted Kommune (april 2012) ”Boligbyggeri i Ringsted bymidte”. Ringsted Kommune • Ringsted Kommune (12/9-2017) ”Høringssvar for forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og forslag til Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen”. Ringsted Kommune • Ringsted Kommune (april 2018) ”Lokalplan 289: Boliger på Dampmøllen”. Ringsted Kommune

HJEMMESIDER • Ringsted bygningskultur - https://www.bkringsted.dk/sagerhosbkr sidst besøgt 20/5-2020 • LYNfabrikken - https://www.lynfabrikken.dk/ sidst besøgt 20/5-2020 • SpinderiHALLERNE - https://fablab.vejle.dk/ sidst besøgt 20/5-2020 • Skrivunder.net - https://www.skrivunder.net/redningenafdampmoellen sidst besøgt den 20/05-2020

UNDERSØGELSER/IVÆRKSÆTTERI • Egedesø, C. J., Hansen, K. E. H. & Nielsen, P. B (8/11-201) ”Iværksætteri i Danmark”. DST Analyse • Kalmer & Hvass Arkitekter ApS (januar 2013) ”Kreativt iværksætterhus i Svendborg: Idéoplæg”. Svendborg Kommune

SAMTALER • Samtale med Jens Enevoldsen, tidligere møllerlærling på Ringsted Dampmølle 1980-1983, den 19/2-2020 • Samtale med Anni Enevoldsen, tidligere laborant på Ringsted Dampmølle 1996-2005, den 19/2-2020

72


ARTIKLER OMKRING DAMPMØLLEN • Arnholm, David (13/1-2010) ”Jysk investor vil tjene stort på dampmølle” (netartikel). Lokaliseret på https://sn.dk/Ringsted/Jysk-investor-vil-tjenestort-paa-dampmoelle/artikel/38703 • Rosgaard, Anne-Dorte (19/6-2016) ”Unge trænger ind i nedlagt mølle: Naboer frygter forsikkerheden” (netartikel og video). Lokaliseret på https:// www.tv2east.dk/ringsted/unge-traenger-ind-i-nedlagt-molle-naboer-frygter-sikkerheden • Byg.Tek (18/8-2017) ”Bevaringsfolk kæmper for Ringsted Dampmølle” (netartikel). Lokaliseret på http://bygtek.dk/artikel/byggeri/bevaringsfolk-kmper-for-ringsted-dampmlle • Lærke, Hans-Henrik (1/6-2018) ”Tre måneder til at redde dampmølle” (netartikel). Lokaliseret på https://sn.dk/Ringsted/Tre-maaneder-til-at-redde-dampmoellen/artikel/750281 • Flytkjær, Søren (17/9-2018) ”Borgerforslag i kommuner breder sig - men forslagene bliver ikke til noget” (netartikel). Lokaliseret på https://www. dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/borgerforslag-i-kommuner-breder-sig-men-forslagene-bliver-ikke-til-noget • Fønss, Jakob (16/6-2019) ”Livsfarlig leg i dampmølle” (netartikel). Lokaliseret på https://sn.dk/Ringsted/Livsfarlig-leg-i-dampmoelle/artikel/1665 • Viemose, Victor (20/8-2019) ”Salg af omstridt bygning udskudt til oktober” (netartikel). Lokaliseret på https://sn.dk/Ringsted/Salg-af-omstridtbygning-udskudt-til-oktober/artikel/864318 • Andersen, Victor (22/4-2020) ”Boligselskab om Dampmøllen: Regner med første spadestik sidst på året” (netartikel). Lokaliseret på https:// sn.dk/Ringsted/Boligselskab-om-Dampmoellen-Regner-med-foerste-spadestik-sidst-paa-aaret-/artikel/935316 • Viemose, Victor (29/4-2020) ”Flertal giver grønt lys til Dampmølle-projekt ” (netartikel). Lokaliseret på https://sn.dk/Ringsted/Flertal-giver-groent-lys-til-Dampmoelle-projekt/artikel/937434 • Fønss, Jakob (11/5-2020) ”Byråd bakker op om nedrivning af dampmølle” (netartikel). Lokaliseret på https://sn.dk/Ringsted/Byraad-bakker-op-om-nedrivning-af-dampmoelle/artikel/941347 • Nielsen, Ivan (12/5-2020) ”Ringsted slipper af med øjebæ” (netartikel). Lokaliseret på https://www.tv2east.dk/ringsted/ringsted-slipper-af-med-oejebae?utm_content=buffer28839&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer&fbclid=IwAR1YNDbihS22Mm1NlhWccCao5S-yB8ampANw6qg7hyF7fJH_twzHELOGXEI

73


Ankomst i gården. Indgang ligger til venstre, og havde været svær at finde uden det røde skilt

Udstilling ud til gaden Skaber interesse og opmærksomhed

Hovedtrappen med røde streger og tekst som leder en rundt i bygningen

De faste arbejdspladserne er alle placeret på samme etage og i et åbent kontormiljø

Lille mødelokale i forbindelse med cafeen Mulighed for at afskærme

Arbejdscafeen med lange fælles borde og adgang op til tagterrassen

Salg af mikrovirksomhedernes produkter i cafeen

74


BILAG 1 C A S E S T U D I E - LY N F A B R I K K E N LYNfabrikken er et privatejet kontorfællesskab i Aarhus. Det er lokaliseret lidt afsidigt i en baggård, men har et udstillingsvindue ud mod Vestergade som er med til at skabe interesse og beskrive stedet. Herfra har de benyttet sig af en rød ’tråd’ som leder en fra gaden, ind og rundt. På grund at stedet hengemte placering er dette nødvendigt. Alle kontorer er placeret på samme etage, de fleste i samme rum. Dette er med til at forstærke netværkede mellem dem der lejer en fast kontorplads. Udlejningsfaciliteter og arbejdscafeen er med til at trække de eksterne brugere ind. Dette giver nye netværksmuligheder og skaber opmærksomhed omkring stedet. Arbejdscafeen var hyggelig når man nåede op til den på 2. sal, der var en god udsigt og adgang til en tagterrasse. For at komme op til den skulle man dog først igennem en lang smal gang. På vejen var alle døre var lukkede, der var ikke en sjæl at se og man var nødt til at blive ledt op af skilte og den røde tråd. Det virkede afvisende indtil man nåede frem. Adresse: LYNfabrikken, Vestergade 49, 8000 Aarhus Brugergruppe: • Enkelt mands firmaer/mikrofirmaer • Byens borgere/eksterne brugere (arbejdscafe, mødelokaler, workshops) Funktioner/Faciliteter: • Arbejdscafe • Udstilling ud mod gaden • Salg af produkter • Mødelokaler/udlejningslokaler i forskellige størrelser (med plads til henholdsvis 10, 23, 39 og 100 personer) • Arbejdspladser/kontorpladser til 40 personer - samlet på én etage • Photo studio • Pausezoner, både inde og ude. Blandt andet altaner i forlængelse af mødelokaler • Printer • Forsikring • Åben 24/7

”At sætte mennesker sammen, som ikke nødvendigvis ellers ville møde hinanden, rummer stort, kreativt potentiale. Det er grundtanken bag vores kontorfællesskab: At mennesker vokser og finder inspiration, når de oplever, hvad andre rundt om dem har gang i.” - LYNfabrikken

75


Ankomsthallen med reception, cafe, museum og produktsalg

Cafeen Opdækning til fællesspisning (tirsdage)

Gangarealerne er store og tomme når der ikke er et event eller en udstilling i gang

Private arbejdspladser i åbne zoner

Privat kontorplads, glasvægge skaber visuel kontakt

Junior startup mellem de åbne arbejdspladser

FabLab - værkstederne

76


BILAG 2 CASE STUDIE - SPINDERIHALLERNE Spinderihallerne er et innovations og udviklingsmiljø lokaliseret i et gamle bomuldspinderi fra 1896. Stedet er kommunaltejet og fokuserer meget på produktion, produktudvikling og nye iværksættere. Værkstedsfaciliteterne er åbne for byens borgere en gang i ugen og der er fokus på workshops, event og undervisning. Spinderihallerne havde mange funktioner samlet i klynger omkring de centrale gangsystemer. Stedet er meget stort, og det virker tomt når der ikke var store events i gang. Mødelokalerne er spredt rundt i bygningen. De største er lokaliseret i forbindelse med ankomsthallen, de mindre i forbindelse med de mindre kontorer og åbne arbejdspladser. Cafeen bliver brugt til at holde møder i og skabe socialt samvær og nye netværksforbindelser mellem stedets brugere. Adresse: spinderiHALLERNE, Spinderigade 11, 7100 Vejle Brugergruppe: • Enkelt mands firmaer/mikrofirmaer • Iværksætterer • Studerende • Byens borgere/eksterne brugere Funktioner/Faciliteter: • Cafe • Vejle Museum (udstilling) • Salg af produkter (i museumsbutikken) • Mødelokaler/konferencelokaler i forskellige størrelser (med plads til henholdsvis 15, 20, 36 og 200 personer) • Mulighed for at leje mellemzoner/gangarealer til specialevents • Åbne arbejdspladser/kontorpladser i varierende størrelser omkring værkstedet • Enkeltmandskontorer • Dele studios • Junior startup/Incubator • FabLab - Værkstedsfaciliteter • Pausezoner, både inde og ude. • Printer

77


DRIVKRAFT IVÆRKSÆTTERI I RINGSTED DAMPMØLLE 78

Profile for cjportfolio

Drivkraft - Iværksætteri i Ringsted Dampmølle  

Redegørelse for mit afgangsprojekt på Arkitektskolen Aarhus - Beskrivelse kommer.

Drivkraft - Iværksætteri i Ringsted Dampmølle  

Redegørelse for mit afgangsprojekt på Arkitektskolen Aarhus - Beskrivelse kommer.

Advertisement