Civica dialog #2 2017

Page 1

Civica: dialog Information til beboerdemokrater og medarbejdere i boligorganisationen

#2/2017

Repræsentanternes møde Hotel H.C. Andersen - i hjertet af Odense dannede rammen om årets repræsentantskabsmøde. Traditionen tro blev mødet indledt med lidt at spise, før salen blev indtaget af godt 180 repræsentanter, medarbejdere i boligorganisationen og enkelte gæster. Kl. 19.00 præcis blev der budt velkommen, og som dirigent valgte forsamlingen BL-kredskonsulent Søren Madsen. Han svingede ”dirigentstokken” på myndig og fuldstændig fair vis - fra start til slut. Under punktet ”Godkendelse af forretningsorden” blev det vedtaget at gøre brug af digitalt afstemningsudstyr under alle afstemninger. Udstyret blev testet af forsamlingen, før de vigtige valg skulle gennemføres - og alt fungerede tilfredsstillende. Bestyrelsens mundtlige beretning med gennemgang af årets vigtigste aktiviteter blev taget til efterretning, og godkendelse af Civicas årsregnskab blev klaret på fredelig vis. Uden ret mange spørgsmål og kommentarer. Indkaldelse til repræsentantskabsmødet, bilag, den omfattende skriftlige beretning mv. ligger i øvrigt fortsat tilgængeligt på civica. dk.

Personvalgene Først skulle Civicas formand vælges. Flemming Jensen var på valg og modtog genvalg. Endnu en kandidat, Jeppe Christoffersen, blev fra salen opfordret til at stille op. Han accepterede kandidaturet. Flemming Jensen blev genvalgt til yderligere en periode. Han har de følgende kommenterer i forhold til valget. ”Jeg er selvfølgelig meget glad for, at et flertal af vores repræsentanter genvalgte mig som formand. Og jeg kan garantere for, at en samlet bestyrelse er klar til at arbejde videre i vores ambitiøse boligorganisation”, siger Flemming Jensen. ”At det kommer til kampvalg var lidt af en overraskelse. Måske er det fordi, nogle repræsentanter ikke helt har accepteret, at vi er blevet til Civica eller har det svært med at leve med de forandringer, der sker i vores boligorganisation og generelt i sektoren?” ”Jeg tror, at der fortsat er brug for at bringe større klarhed over, hvor kompetencerne i boligorganisationen ligger - det skal vi i respekt for beboerdemokratiet arbejde videre med. Vi vil finde veje til at styrke dialogen og båndene mellem organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelserne og repræsentantskabet”, siger Flemming Jensen.

Fortsættes næste side.


Civica: dialog #2/2017 - side 2

Fortsat fra forrige side. Flemming fortsætter: ”Ingen skal være i tvivl om, at bestyrelsen ønsker, at de øverste politiske organer arbejder efter de velkendte demokratiske spilleregler. Vi behøver på ingen måde at være enige om alting og alle beslutninger, men vi skal være klar til at tage de saglige debatter”. Jeppe Christoffersen blev senere indvalgt i organisationsbestyrelsen - læs det korte portræt af ham her i nyhedsbrevet. Ud af bestyrelsen trådte Gerda Bue Jensen, der fik verbale roser med på vejen for et flot og samvittighedsfuldt stykke arbejde gennem mange år. Gerda blev i øvrigt valgt som 2. suppleant til organisationsbestyrelsen.

bestyrelsen, har bidraget med et par af de ”skarpe” fotoskud.

På denne og næste side får du en række stemningsbilleder fra repræsentantskabsmødet. Søren Lund, der også sidder i

Referatet fra mødet ligger klar på civica.dk i løbet af juli måned.

Gør det lettere og smartere I det seneste nummer af Civica Dialog besøgte vi ejendomsmester Kent Dalver, der fortalte om dagligdagen og hans nye driftsområde. Administrationen tænker også nyt. En ret ressourcekrævende opgave er det at forberede afdelingsmøder. 130 af slagsen holdes årligt, hvert eneste for- eller efterår. Der skal sendes indkaldelser, modtages forslag, udsendes dagsorden, produceres materiale til mødet og kopieres bilag. En masse papirgange og korrespondance skal koordineres, regnskaber skal produceres osv. Hele den proces kan tænkes anderledes og gøres lettere uden at servicen overfor beboerne og beboerdemokratiet bliver forringet? En gruppe af nøglemedarbejdere satte sig for nylig sammen for at tænke nyt. De har så at sige fingrene dybest nede i arbejdet og har tilsammen den største erfaring. Hele opgavekæden knyttet til afdelingsmøderne bliver endevendt og optimeret. Til at starte den proces og give inspiration er konsulentfirmaet Implement inviteret med omkring bordet. Implement igangsatte for knap et år siden vores arbejde med Lean, som har betydet mere effektive og mindre belastende arbejdsgange i administrationen.

Civicas udviklingskonsulent, Rikke Rau, fortæller: ”Vi er kommet meget langt i vores arbejde. Lige nu sidder vi og vurderer på i alt 87 forslag til forbedringer, store og små, som medarbejderne og afdelingerne er kommet med. Det er vigtigt for mig at understrege, at både hensyn til beboerdemokratiet og vores arbejdsgangene er i fokus. Afdelingsbestyrelserne vil ikke opleve en dårligere service i forbindelse med afdelingsmøderne i fremtiden”. Allerede efter sommerferien, i september, begynder planlægningen af de møder, der skal afholdes i foråret 2018. Formentlig i lidt lettere og mindre ressourcekrævende udgaver. På et formandsmøde i efteråret vil vi tage dette emne op.


Civica: dialog #2/2017 - side 3

Svære ord... Civica har som ét af mange mål at være en rummelig arbejdsplads. Det er en del af vores strategi omkring alment socialt samfundsansvar! Jesper Aalund er ejendomsfunktionær. Arbejdspladsen er fordelt mellem Egeparken og Bøgeparken i Vollsmose. Han har fem års erfaring med alle de opgaver, som en ejendomsfunktionær skal løse - og han løser dem godt. Men han har et handicap. Jesper er ordblind i mild grad.

Ingen ved helt præcis, hvor mange ordblinde, der er i Danmark. Undersøgelser viser, at op mod syv procent af alle voksne danskere opfatter sig selv som ordblinde i mild til svær grad. Mange ordblinde har svært ved at tale om deres handicap. Det har aldrig været et problem for Jesper. Sidste år, midt under medarbejderudviklingssamtalen med inspektør Teddy Skytte, fik han fortalt, at han havde lyst til og frisk mod på at arbejde med sin ordblindhed. Afdelingsbestyrelsen bakkede heldigvis også op.

For blot nogle få uger siden kom Jesper tilbage efter seks ugers intensiv undervisning på Tietgen Kompetencecenter i Odense. Undervisningen foregår på små hold med bare seks deltagere. Lektionerne er spredt ud over dagen, som en helt almindelig skoledag. Ugerne er gået med diktater, bøjninger af alle mulige og umulige ord, ental, flertal, brug af digitale værktøjer og meget mere. Dialog fik lov til at være med under en lektion.

Jesper foran pc’en på Tietgen Kompetencecenter. Digitale værktøjer er en kæmpe hjælp i det daglige. Overfor er Jesper klar til endnu en beboeropgave. Jesper Aalund fortæller: ”Jeg har svært ved at læse lange og svære sætninger. Mange ord er ’kopieret’ ind i min hjerne, men det bliver svært, hvis jeg støder på ’nye” og komplicerede ord. I det daglige skal tingene jo gå stærkt”.

Fortsættes næste side.


Civica: dialog #2/2017 - side 4

Fortsat fra forrige side. ”Sommetider giver det mig problemer at udfylde en indflytningsrapport med de rigtige ord eller at læse Civica A4 og Dialog. Mange informationer kommer på mail fra mine kolleger. Der skal bestilles materialer hos en håndværker, eller vores beboere skriver en besked. Alt det vigtige ’skal trækkes ud af teksten’ og bruges til noget bagefter”, forklarer han.

100 % brugbar hjælp Han har lært sig at bruge ny digital teknologi, og han har aldrig været bange for at lære nyt. De digitale værktøjer er f.eks. de såkaldte CDO’er, der kan installeres på pc’en og tabletten eller hentes som app på den altid nærværende smartphone.

”Jeg kan få læst teksten op. Eller bede om forslag til, hvordan et ord staves, og bagefter kontrolleres stavningen. Lange tekster - et brev eller en mail - kan digitaliseres, hvilket gør livet en del lettere for mennesker som mig”. ”Jeg vil bare gerne kunne læse og skrive bedre - det er mit mål. Også for mine børns skyld. Det er dejligt at kunne hjælpe dem med lektierne hjemme omkring spisebordet”. ”Kurset har givet mig fuld valuta. Nogle af mine kolleger kunne sikkert have stor glæde af at få den ’samme tur’. Så kom ud af busken. Det er aldrig for sent at gøre noget ved ordblindhed”, lyder Jesper Aalunds opfordring. Mon ikke hans forbedrede dansk-færdigheder også kommer Civica og beboerne til gode?

Tak for besvarelserne I det tidlige forår udsendte vi et omfattende spørgeskema til beboere i vores knap 130 afdelinger, som vi har e-mailadresse på. Det er lige omkring 4.500. Vi fik næsten en tredjedel af skemaerne retur. Tusind tak for alle besvarelserne.

• Næsten alle er tilfredse med servicen, som de får af ejendomsmester/funktionærer og administrationen. Herligt at få bekræftet, at Civicas medarbejdere gør et godt stykke arbejde.

Sommermånederne vil vi bruge på at analysere de mange data grundigt. Konklusionerne vil blive fulgt op af forskellige initiativer.

• Lige omkring halvdelen kender ikke til de muligheder, der ligger i råderetten. Det skal vi gøre noget ved. Råderetten er vigtig - i konkurrencen med de privates boligtilbud.

Vi kan konkludere

• Og endnu en pointe fra beboerundersøgelsen! Vi kan møde 81 % af alle respondenterne på Facebook. Måske skal indsatsen på de sociale medier styrkes?

• 17 % eller næsten hver femte ønsker at vide mere om, hvordan man aktivt kan deltage i beboerdemokratiet. • Kun halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har nogensinde deltaget i et beboermøde. Der er nok brug for, at vi alle sammen gør det bedre!

• Kun 25 % besøger vores hjemmeside jævnligt. Vores hjemmeside er måske ikke tilstrækkelig interessant og indeholder ikke det, som beboerne efterspørger? Vinderne af en Civica powerbank er: Lotte Sandstrøm, Odense V Helle Christoffersen, Odense NV Kit Dalsted, Odense NØ Steffen Gade Goldmann, Middelfart Karl Edvard Bech, Middelfart Peter Juul Rasmussen, Middelfart Malene Schubert Hansen, Odense M Kristina W. Hansen, Odense S Cezary Szal, Odense SØ Jakob Jensen, Odense SØ De heldige vil snarest modtage præmien!


Civica: dialog #2/2017 - side 5

Årets naboer - de bor hos os! I sommeren 2016 flyttede de forventningsfulde beboere ind i Teglværket Seniorbo i Middelfart. Et år senere vandt tre beboere fra bofællesskabet prisen som ”Årets naboer” i Beboerbladets konkurrence. Vinderne blev fejret forleden med en flot middag for 26 gæster - lig med alle beboere i afdelingen.

”Jeg var så heldig at få nogle skønne naboer på begge sider af mig. Vi var på talefod lige fra første dag (over et glas rødvin) og har det så skønt med hinanden med hygge, udflugter og god mad”. ”Til september skal vi alle fire en uge til Bornholm. Hvem kan have bedre naboer end mig?” Med kåringen fulgte 12.000 kroner til indkøb af mad og drikkevarer til festen - og et besøg af et ægte levende band, der underholdt aftenen igennem. Det blev i sandhed en festdag i Teglværket Seniorbo. Dialog-redaktionen vil gerne i denne forbindelse minde om vores egen Årets nabo-pris, som kan søges indtil 1. oktober. Læs mere på civica.dk.

Fra venstre er det Mik, Anni, indstiller Svend, Merethe og Henning. ”Naboerne” lavede selv maden sammen med radioværten, musikeren og madkyndige Mik Schack. Mik har i en årrække skrevet om mad i Beboerbladet. Tilberedningen af menuen, gæsternes ”opmarch” og velkomstdrink på en ægte rød løber bliver til et tv-program. Det kan ses senere på året på tv-kanalen dk4. Det er Svend Olesen, der indstillede sine tre naboer Merethe, Anni og Henning. Han motiverede det således:

”Jeg blev alene efter min kones død for tre år siden. I oktober for to år siden besluttede jeg at søge en lejlighed og sælge mit hus. Jeg var så heldig at få en lejlighed i Civicas nybyggede seniorboliger i Middelfart”. ”Vi flyttede alle ind i de nye lejligheder den 2. maj 2016, og sikken velkomst vi fik af hinanden. Det skulle alle opleve”.


Civica: dialog #2/2017 - side 6

Jeppe er nyvalgt... Jeppe Christoffersen er 29 år og nyvalgt medlem af organisationsbestyrelsen i Civica. Han skal selvfølgelig også præsenteres her i Dialog. Jeppe er indfødt fynbo og bor på ottende år i afdeling 320, Ejerslykke. Som han selv fortalte fra talerstolen under repræsentantskabsmødet, har han studeret matematik, økonomi, arkitektur og projektledelse. Efter studierne fik han job i den vestfynske bank, Totalbanken, i økonomiafdelingen. Men hvad interesserer Jeppe og gav ham lysten til at lade sig opstille til organisationsbestyrelsen? ”Boligen er omdrejningspunktet i vores liv. Jeg håber på, at jeg kan være med til at hjælpe andre mennesker og sikre fællesskabet. Alle - uanset alder og status, job, etnicitet og religion - skal kunne finde sig godt til rette i Civica”, siger han. ”Der ligger en stor opgave i at forene det, som fru Jørgensen på 68 år vil, og det som det unge par ønsker. En god dialog starter med, at man lytter til hinanden og viser respekt”. Jeppe har endnu et stort ønske. Han vil gerne gøre flere unge mennesker interesseret i arbejdet i afdelingsbestyrelserne, som frivillige ude i afdelingerne og i andre almene organer.

”Flere skal få lyst til at deltage på afdelingsmøderne og i dialogen og diskussionerne. Det er her, vi møder andre beboere i øjenhøjde og får snakket om de emner, der er vigtige ude i afdelingen”. ”Bestyrelsens største opgave er at få boligorganisationen til at leve”, slutter Jeppe Christoffersen. Velkommen i organisationsbestyrelsen.


Civica: dialog #2/2017 - side 7

Vi bygger bæredygtigt! At tænke grønne tanker er de senere år blevet et vigtigt konkurrenceparameter og bruges til markedsføring af et hav af produkter og ydelser.

Boligerne

Bæredygtighed er en del af at tænke og handle fremtidsori-

varmepumpe og har solcelleanlæg på taget. Husene har

enteret. Det har vi givet hinanden håndslag på i Civica.

ventilationsanlæg med varmegenindvinding.

Fasanvangens boliger er opført som 0-energi boliger. Det betyder blandt andet, at de er forsynet med en luft-til-luft

Vores nybyggeri på Lensvej i Årslev, som vi tog første spadestik til i starten af maj i år, bliver bæredygtigt - og boligerne kan derfor DGNB-certificeres. Byggeriet er det første almene byggeri på Fyn, som opnår certificering. Det opføres i materialer, der belaster miljøet mindst muligt i hele livs¬cyklussen: I fremstilling af materialerne, under opførelse af byggeriet, under den daglige drift og vedligeholdelse, samt i sidste ende ved bortskaffelse, når byggeriet om mange år er udtjent. Boligerne får et godt og sundt indeklima, lavt energiforbrug og bliver komfortable at opholde sig i. Regnvand “nedsives” på afdelingens eget areal, frem for at blive ledt væk via kloakledningerne. Boligerne varmeforsynes med vedvarende energi via en luft-til-vand varmepumpe. Udearealerne bliver grønne. Beboerne kan glæde sig til en mangfoldighed i flora og fauna. Fællesområderne vil understøtter og opfordre til udendørs ophold. Flotte og fine ord og hensigter! Men hvordan er det at bo i et DGNB-certificeret byggeri? Mærker beboere reelt en forskel i forhold til mere traditionelt byggeri? Er bæredygtigt byggeri overhovedet noget for helt almindelige mennesker - som du og jeg? Dialog-redaktionen tog på tur ”i marken” og besøgte Lejerbos afdeling, Fasanvangen, i Ishøj vest for København. I Fasanvangen tager Alex Andreasen og hustruen Marianne imod. De er ikke mere “grønne” end de fleste af os er. Han går ikke med rulamsfrakke med Peace-tegnet påsyet eller hun med lilla ble, men Alex blev valgt som afdelingsformand kort tid efter, at alle beboere flyttede ind i juli måned 2015 - i den lille afdeling med bare 18 boligenheder. Indenfor - fra stuen - er der frit udsyn til fliseterrassen gennem et par store vinduespartier. Udenfor springer et par egern rundt. Alex og Marianne har sørget for underholdningen.

Alex Andreasen - en glad afdelingsformand foran boligen i Fasanvangen i Ishøj.


Civica: dialog #2/2017 - side 8

Nogenlunde så langt er Civicas eget DGNB-certificerede byggeri på Lensvej i Årslev. Herunder som “blokkene” kommer til at se ud.

De flotte hvide ydervægge brydes af smukke og stilrene træbeklædninger. Byggeriet har et kubistisk udseende, som solcelleanlægget på tagene spiller op til med sin markante trekantede form. Vinduer og døre er selvfølgelig med trelags energiruder. På sydsiden er der overdækkede altaner og terrasser i blokkenes bredde. Skure og plankeværk mellem boligerne er udført i malet træ.

”Der er mange fordele ved at flytte ind i en ny afdeling. Alle starter det samme sted, alt er nyt og mulighederne for fæl-

Marianne fortæller, at det giver god samvittighed at bo et

lesskab ligger åbne. Og hos os er den ’grønne ånd’ flyttet

sted, hvor der bliver passet på ressourcerne.

ind - sammen med os”, fortæller ægteparret.

”Vi snakker om bæredygtighed med hinanden og er op-

På turen rundt i Marianne og Alex’ fine bolig viser de mig

mærksomme på, hvor der kan spares på el, vand og varme.

teknikskabet.

Der går ’sport’ i at kontrollere forbruget”.

”Ja, det ligner næsten noget fra Star Wars. Alle de tekniske

Som gæst et nyt sted bemærker jeg, at der kun er få var-

installationer styres herfra - godt skjult på badeværelset.

mekilder i rummene. Væggene er tykke, og en svag susen

Vi piller ikke ved noget i det daglige. Når først de rigtige

høres fra ventilationen. Et lille digitalt panel ved trappen til

indstillinger er lavet, er det ikke nødvendigt. Så kører det

første sal styrer Genvex-anlægget, den ind- og udgående

bare”, forklarer Alex.

luft, temperaturer osv.

Mit besøg i Fasanvangen, som allerede har den fine

”Indeklimaet er godt, men det krævede også indkøring af

DGNB-certificering, fortæller mig, at bæredygtighed er no-

teknikken. Der bliver meget tørt inden døre, hvis vi ikke

get, som beboerne tænker på og snakker om ”i det daglige”.

lufter ud flere gange dagligt. Også selvom luften på de 110

At afdelingen er grøn betyder, at der rykkes ved holdninger

kvadratmeter udskiftes hver anden time - helt automatisk.

til forbrug af vores fælles ressourcer. Det giver god samvit-

Radiatorerne har måske været tændt sammenlagt fem

tighed! Samtidig nyder beboerne godt af, at udgifterne til

gange i løbet af al den tid, vi har boet her”, fortæller Alex.

el, vand og varme ligger på et meget attraktivt niveau.

Beboerne er glade for at bo i Fasanvangen. Mange menne-

Civica og de kommende beboere på Lensvej i Årslev kan

sker udefra besøger afdelingen på søndagsturen. Kun én

godt begynde at glæde sig til, at byggeriet står færdigt

enkelt familie er flyttet fra afdelingen i løbet af to år.

engang i slutningen af 2018!


Civica: dialog #2/2017 - side 9

60 år med 312

14 trofaste beboere har betalt husleje i Rismarken siden 1957 - 10 af dem var med ved jubilæumsfesten. Nederst: Afdelingsformanden holder festtalen.

I slutningen af maj kunne afdeling 312, Rismarken, holde 60-års jubilæumsfest. Det blev en rigtig festlig dag. Alle beboere var inviteret på gratis frokostbuffet kl. 13. Senere blev der serveret kaffe med tilhørende hjemmebag, og sidst på eftermiddagen gik beboerne igen hver til sit. Jette Rasmussen, der er afdelingsformand, fortalte i sin festtale om de mange ting, der er sket på 60 år.

Beboerne flyttede ind i en bolig med kakkelovn, bygas og en vaskemaskine, der ”gik på omgang” mellem naboerne.

”Rismarken lå dengang et godt stykke udenfor Odense. Man kunne tage toget mod Brenderup, og det var hurtigere at gå til Snestrup Station end til banegården i centrum. Bybusserne kørte slet ikke så langt ud”, fortalte hun.

Det er alt sammen nostalgi. Siden er der sket ting og sager. Afdelingen fik fjernvarme, senere blev vinduer og døre fornyet og tagene lagt om. Nye køkkener og badeværelser er det også blevet til. Affaldshåndteringen er gået fra de gammeldags skarnkasser til moderne molokker.

Der var et lille butikstorv midt i bebyggelsen, og før man kunne komme i betragtning til en bolig, skulle ansøgere betale et medlemsgebyr på kr. 5,-. I 1957 var indskuddet på hele kr. 2.300,- og den månedlige husleje var kr. 132,50. Var det en voldsom udskrivning, kunne man få nedslag på kr. 26,20, hvis man til gengæld havde to børn. Børnefamilier var velkomne - også dengang.

”I dag er vi mange, der er blevet lidt ældre. Heldigvis har vi en masse sammen. Aktivitetsklubben har en medlemsskare på 125, hvor der spilles kort og banko, arrangeres udflugter og meget mere”, siger afdelingsformanden. Jette og husbonden Per har boet i Rismarken i godt 30 år. De har ingen planer om at flytte!


Civica: dialog #2/2017 - side 10

Vi bygger og vi bygger og... Familieboliger, Lensvej, Årslev: Forleden var inspektøren for afdelingen og projektlederen på besøg på Tåsinge Elementfabrik, som bygger de færdige elementer til familieboligerne. Fra fabrikken kommer elementerne med fuld og færdig udvendig beklædning, rørføringer, elinstallationer, vinduer og døre. Elementerne monteres og tilsluttes på byggepladsen. Første hus monteres i uge 28-30 og det sidste hus forventes at være monteret i uge 44.

Studieboliger, Østre Hougvej, Middelfart: De første studerende er allerede flyttet ind i de nye lækre boliger på Østre Hougvej. Afdelingen har fået en total make-over, og den fremstår nu med et moderne og attraktivt udseende. I løbet af de næste par uger er håndværkerne helt færdige.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.