IDÉKATALOG designstrategier med tagrør Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Kunstakademiets Arkitektskole 2019
DET FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER
ANNA NICOLAYSEN
09. PLAN - DE TRE ELEMENTER
01. ELEMENT. ’ DET KONKAVE’
ISOMETRI
ISOMETRI
Trækonstruktion i tag og gulv for lethed Vertikal støtte i åbninger i vægge Skruefundament for luft og lethed
Zinktag for let tagkonstruktion Overfladebehandlede bio-vægelementer Plankegulv
KONCEPT KONSTRUKTION
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
MATERIALITET
KONSTRUKTION
H
H
TR
B (s
630
630
90 °
IDÉKATALOG
designstrategier med tagrør og tækkede løsninger
Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi, 2019
Det Kongelige Akademi / CINARK – Center for Industriel Arkitektur
2
3
PUBLIKATIONEN ER UDGIVET AF:
CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Institut for Bygningskunst og Teknologi, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering www.kglakademi.dk/cinark-center-industriel-arkitektur Forsknings- og innovationsforløb efteråret 2019: Programansvarlige for Settlement, Ecology og Tectonics: Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen.
REDAKTION Anne Beim
Julie Zepernick Jensen Ulrik Stylsvig Madsen Tone Ida Vecht BIDRAGSYDERE
Kandidatprogrammet SET / Det Kongelige Akademi. Vejledere: Anne Beim, Kristoffer Tejlgaard, Lin Kappel, Nee Rentz-Petersen, Søren Nielsen, Thomas Nørgaard. Arkitektstuderende: Adam Linde Nielsen, Andreas Sommer, Anna Cecilie Nicolaysen, Asser Vadstrup, Caroline Cams Støle, Filip Heim, Frederikke Hvidberg-Rønje, Hanna Blomquist, Julie Hvid Petersen,Kaspar Sando, Magnus Hestnes Strøm, Morten Hedegaard Kristensen, Nanna Bech Hansen, Nanna Emilia Rahbæk Larsson, Nicolas Hagos, Nikolai Liknes Hansen, Peder Lodding, Tanja Kalum Nielsen, Thorbjørn Lønberg Petersen og Viktor Rolf Olesen. Erhvervspartner: Tækkelauget – Dansk Byggeri. PRODUKTION:
Produktionsstyring: Jens V. Nielsen Produktion: Production Facilities
© CINARK 2020 ISBN: 978-87-7830-836-8
4
INDHOLD
INTRODUKTION Om idékataloget
TÆKKELAUGET – DANSK BYGGERI Introduktion
PROJEKTER
Et organisk byggesystem Tækning, industri & tradition Fra rør til arkitektur Facader af biomaterialer En vævet facadebeklædning På stråets præmis Nytæ(n)kning af rum Biobyggeelementet
6
10
14 22 36 50 60 68 80 88
Det formbare system
102
LITTERATUR
112
5
OM IDÉKATALOGET
Dette idékatalog samler konkrete designstrategier, der retter fokus på tagrør / strå som et biobaseret materiale, der kan spille en aktiv rolle i fremtidens ressourceansvarlige byggekultur. Strategierne er udviklet som led i et intenst forsknings- og innova tionsforløb i efteråret 2019 på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik ved Det Kongelige Akademi i tæt samarbejde med forskningscenteret CINARK – Center for Industriel Arkitektur og Tække lauget / DI Dansk Byggeri.
i regi af forskningscenteret CINARK dannet udgangspunkt for udvikling af begrebet radikal tektonik, der retter fokus på nødvendigheden af at gentænke måden, vi bygger på i fremtiden. Radikal Tektonik Radikale udfordringer kalder på radikale løsninger og derfor skal fremtidens byggeri baseres på ideen om ’Radikal Tektonik’ – eller sagt med andre ord: Vi skal gentænke måden, vi bygger på og skabe et massivt fokus på de byggetekniske og arkitektoniske poten tialer, som naturens egne fornybare materialer tilbyder.
Vi står som verdenssamfund i disse år overfor en glo
Fremtidens huse skal i højere grad bygges af træ, halm
bale økologiske krise, der tvinger os til at tænke nyt,
og tagrør – af biobaserede økologiske materialer, som
hvis vi vil sikre en opretholdelse af balancen i naturens
ikke kræver en ressourcetung forædlingsproces, og
økosystemer og dermed fasholde livsbetingelserne for
som kan skabe sunde, robuste og smukke huse i tæt
fremtidens generationer. På verdensplan står bygge
samspil med naturens systemer. Disse materialer op
industrien ifølge rapporter fra FN’s Miljøorganisation for
tager og oplagrer CO2, når de vokser og kan betragtes
tæt på 40 % af den samlede energirelaterede CO2-
som en ’negativ CO2 udledning’, så længe de fastholdes
udledning fordelt på henholdsvis fremstilling af bygge-
i konstruktionen. Desuden gør de ikke samme voldsomme
materialer, opførelse og vedligeholdelse af bygninger
indgreb i naturen som mineudvinding eller opgravning
samt drift af vores bygningsmasse (herunder vores
af råmaterialer, og de kan bidrage til en øget biodiver
daglige forbrug af energi i både hjemmet og på vores
sitet, hvis de ikke sprøjtes.
arbejdspladser). I takt med at energiproduktionen til vores daglige funktioner omlægges til mere vedvarende
Hvis man ser på vores byggekultur, har vi i flere tusinde
energikilder så som sol- og vindenergi, bliver den energi,
år haft tradition for at bygge med naturens egne materi-
der bruges til selve opførelsen og vedligeholdelse af
aler. Der er således mange erfaringer og teknikker, vi
vores bygningsmasse en vigtig nøgle til at sikre en
kan lære fra historien, men der er også behov for at tænke
balance i forhold til den fremtidige CO2-udledning
i nye baner og undersøge, hvordan disse løsninger kan
inden for byggeriet. Denne problematik har de sidste år
videreudvikles, så de indgår på nye måder i arkitekturen.
6
Det er dette spændingsfelt mellem traditionelt håndværk
Tækket arkitektur som en vigtig del af fremtidens byggeri
og nye designstrategier, som har været omdrejnings-
En nytænkning af tækkehåndværket og ’den tækkede
punktet i udviklingen af de 9 projekter, som præsente-
arkitektur’ kan ikke bare bidrage til udvikling af tække
res i dette idékatalog og som alle diskuterer muligheden
faget, men også til løsningen af nogle af de vigtigste
for at gentænke brugen af tagrør / strå i fremtidens byg-
samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor i
geri.
dag. Gennem en dyb forståelse af tagrøret/strået som materiale, kan man begynde at udfordre det og deri-
Et 9 ugers intenst forsknings- og innovationsforløb
gennem undersøge nye designstrategier, der både
Som en del af de studerendes femte år på kandidat
bygger videre på og udfordrer den traditionelle bygge-
programmet Bosætning, Økologi & Tektonik, har vi ud-
teknik. Designstrategierne i dette idékatalog spænder
viklet et særligt undervisningsformat kaldet ”Forsknings-
vidt fra nye mere industrialiserede tækkeprincipper over
og Innovationsforløbet”. Her er det ambitionen at knytte
brandhæmning af tagrør med ler, til støbning af nye kom-
praksis, undervisning og forskning sammen på nye
positplader med tagrør, som den vigtigste bestanddel.
måder. Formålet er at udvikle innovative løsninger, som
Fælles for strategierne er en diskussion af, hvordan et
har afsæt i aktuelle problemstillinger indenfor byggeriet.
øget fokus på de biobaserede økologiske materialer i
I forløbet arbejder de studerende tæt sammen med for-
byggeriet er en vigtig nøgle til udviklingen af fremtidens
skellige fagpersoner fra byggeriet og udvikler konkrete
ressourceansvarlige byggekultur og økologiske arkitektur.
designstrategier gennem tektoniske eksperimenter med materialer og forslag til nye arkitektoniske løsninger.
Idékatalogets opbygning Opbygningen af dette katalog følger en meget enkel
I efteråret 2019 var omdrejningspunktet for forløbet et
struktur. Efter dette indledende afsnit kommer en kort
tæt samarbejde mellem 20 kandidatstuderende, forskere
introduktion til tækkelauget og dets rolle i forløbet, her-
fra CINARK og Tækkelauget. Her har de studerende med
under en redegørelse for de forskellige fælles aktiviteter
udgangspunkt i konceptet ’Radikal Tektonik’ arbejdet
og formidlingen af projekterne efter forløbets afslutning.
med et ønske fra Tækkelauget om at diskutere ny anven-
Herefter følger 9 selvstændige afsnit, der hver beskriver
delse af tækkerør og nye måder at arbejde indenfor
et studieprojekt. Disse afsnit indledes alle af en kort
tækkefaget på. Dette har ført til 9 studieprojekter, som
beskrivelse, hvor de studerende med egne ord præsen-
repræsenterer konkrete bud på, hvordan man med
terer de problematikker, som projektet adresserer, efter-
tagrør/strå kan svare på en bred vifte af problematikker,
fulgt af en rigt illustreret præsentation af hver af design
som de studerende selv har udvalgt og formuleret.
strategierne. 7
8
9
TÆKKELAUGET – DANSK BYGGERI TÆKKET ARKITEKTUR I ET TEKTONISK PERSPEKTIV
Tækkelauget er en forening af selvstændige tækkemænd stiftet i april 2017 ved en sammenlægning af de to gamle tækkemandslaug – Dansk Tækkemands laug og Jydsk Tækkemandslaug. Tækkelaugets formål er at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan og at sikre en høj kvalitet af det tækkearbejde, der udføres af Tækkelaugets medlemmer. Et af initiativerne under lauget er ”Straatagets Kontor – et fælleskontor for tækkebranchen” hvis mål er at øge brugen af stråtag ved at informere, inspirere, markedsføre og udvikle brugen af tækning både i forhold til nybyggeri og i forhold til de traditio-
”Byggeriet står for ca. 40 procent af vores CO2-udledning, og her vil brugen af strå kunne bidrage til en lavere udledning. Tækkerør er det mest bæredygtige materiale, man kan bruge til tag og facade, fordi det optager og binder CO2, når det vokser via fotosyntese. Desuden har det store miljømæssige fordele. Det renser vandet, der hvor stråene vokser, og optager næringsstoffer, nitrat og fosfat, fra vådområderne.” Sådan beskriver formanden for Tækkelauget Thomas Gerner i en artikel om ”Tækket Arkitektur” i Arkitekten 05 2020, hvordan tækkede løsninger kan bane vej for en
nelle stråtage.
mere bæredygtig fremtid indenfor byggeriet. Artiklen
Både Tækkelauget og Straatagets Kontor har været
tater af samarbejdet mellem Tækkelauget, CINARK og
aktive i udviklingen og formidlingen af projekterne i dette idékatalog gennem en række løbende aktivi teter i tilknytning til forsknings- og innovationsfor løbet på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik ved Det Kongelige Akademi.
tager udgangspunkt i udstillingen af de færdige resul de 20 kandidatstuderende i forsknings- og innovationsforløbet. Fra laugets side har ambitionen med deltagelsen i forløbet været dels at nytænke måden man kan arbejde med tækkede løsninger på indenfor nybyggeriet og dels at inspirere fremtidens arkitekter til at bruge tækkerør, som et naturligt valg i designprocessen. Intentionen har ikke været at få færdigudviklede bud på fremtidens væg eller tagløsninger med tækkerør, men derimod at tænke ud af boksen og udfordre den mere traditionsbundne brug af materialet. I forløbet har både tækkemænd fra Tækkelauget og medarbejderen fra Straatagets Kontor deltaget aktivt i processen og har leveret materialer, værktøj og stillet
10
deres viden til rådighed for de studerende. Derudover
Temanummer af ”TÆK”
har der gennem forløbet været en række aktiviteter,
I den endelig præsentation af resultaterne fra forløbet
som har klædt de studerende på til at arbejde kvalifice-
i januar 2020 deltog repræsentanter fra både Tække
ret med materialet. Endelig har Straatagets Kontor spillet
lauget og Straatagets Kontor. Efter gennemgangen var
en stor i formidlingen af de færdige resultater både
der enighed om, at materialet fortjente at blive udbredt
internt i tækkebranchen og ud til en bredere offentlig-
både til tækkefaget og til et bredere publikum. Derfor
hed. Her følger en kort beskrivelse af de forskellige
blev de studerendes projekter samlet i et temanummer
aktiviteter i forløbet.
af Tækkelaugets fagblad ”TÆK”, hvor hvert af de 9 projekter blev præsenteret i både ord og billeder. Som ind-
Bindedagen 2019
ramning om forløbet og projekterne havde forskere fra
Som startskud til forløbet deltog de studerende i årets
CINARK skrevet en tekst om ”Tækket Arkitektur – tagrør
Bindedag i Glamsbjerg, hvor 50 tækkemænd var samlet
som fremtidens byggemateriale”, som diskuterer materi-
for at dele viden og styrke netværket indenfor faget. Her
alets potentialer i forhold til en bæredygtig omstilling af
blev de studerende for første gang introduceret til de
byggeriet. Denne tekst indgår også i en redigeret form i
traditionelle tækkeværktøjer og materialet tækkerør samt
bogen ”Naturens Eget Tag. Vers. 2020”, som Straatagets
til fagmiljøet blandt tækkemændene.
Kontor har udgivet.
Tækkekursus på den Jydske Håndværkerskole
Udstillingen” Tækket Arkitektur i et tektonisk perspektiv”
For at sikre at de studerende havde et grundlæggende
På Det Kongelige Akademi har de fysiske mock-ups,
kendskab til tækkehåndværket var de på et intenst to-
som kom ud af forløbet været udstillet først på skolens
dages tækkekursus på tømrer- og tækkemandsafde
bibliotek og siden i foyeren ved Institut for Bygningskunst
lingen ved den Jydske Håndværkerskole i Hadsten.
og Teknologi. Materialet skulle have indgået i en fysisk
Her fik de med egne hænder prøvet at tække en strå-
udstilling på Building Green i København i oktober 2020,
tagskonstruktion og derigennem blev de introduceret
men på grund af COVID-19 situationen blevet materialet
både til de forskellige materialer og værktøjer, som ind-
i stedet præsenteret i en lille film på Building Greens
går i processen. Dette gav dem kompetencerne til selv
digitale platform. Udstillingen og de fysiske mock-ups
af arbejde videre med deres projekter på tegnesalen
dannede også udgangspunktet for den artikel i ”Arkitek-
i København. Hvor projekterne blev udviklet gennem
ten”, som der blev refereret til i starten af denne korte
serier af 1:1 eksperimenter.
tekst. 11
12
13
ET ORGANISK BYGGESYSTEM 14
15
ET ORGANISK BYGGESYSTEM
ADAM LINDE NIELSEN OG THORBJØRN LØNBERG PETERSEN
KONSTRUKTIONSPRINCIPPER ELEMENT & FORLØB
Konstruktionens generiske princip tillader en flexibilitet, der kan tilpasse sig en given kontekst. Gennem buernes relative vinkling kan konstruktionens forløb ændres afhængig af sitets konturer.
Lineær Lineær
Punktfundament Punktfundament
Rumliggørelse Rumliggørelse
Gentagelse Gentagelse
Rumliggørelse
Gentagelse
Bue Bue
Punktfundament
Konstruktionens generiske princip tillader en flexibilitet, der kan tilpasse sig en given kontekst. Gennem buernes relative vinkling kan konstruktionens forløb ændres afhængig af sitets konturer. Kontekstuel rumliggørelse
I tækkeindustrien er der et betydeligt spild af materiale,
vi skabt en skalamodel af en tagkonstruktion, som i
som på nuværende ikke finder anden anvendelse i byg-
sig selv er bærende og med et rumligt potentiale. Hele
geindustrien. Vi har ønsket, at udvikle nye metoder for
konstruktionen er udelukkende i tagrør og sisalgarn, og
anvendelse af det spildte materiale, i alternative tektoni-
måler 3 x 2 meter med en højde på 1,7 meter.
ske sammenhænge. Det har derfor været vigtigt for os, at tagrørene, på trods af varierende kvalitet og længde,
Der er i alt anvendt 48 elementer af varierende længder
skal kunne indgå i vores projekt.
og diameter – i alt omkring 117 meter ‘løbebinding’ skabt af omkring 10 neg. Sammenlignet med elementets vægt,
Med inspiration i håndværkstraditionen ‘løbbinding’ og
opnår stråene stærke konstruktive egenskaber.
de Iranske stråhuse ‘Mudhif’, har vi udviklet et element, der undersøger tagrørenes konstruktive egenskaber.
Elementets mulighed for krumning, skaber et naturmate-
Vores elementer er håndproducerede, men ville alter
riale, der kan sammenlignes med bambus og kompo
nativt kunne produceres industrielt som metervare.
sitter som for eksempel glasfiber. Selve konstruktionen kan skaleres, anvendes som tagkonstruktion eller rumlig
Elementernes diameter kan styres, så konstruktioner
installation i sig selv, og giver ligeledes anledning til
skabt med disse elementer, vil blive skalerbare. Som
videre udvikling.
INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
afprøvning af elementets konstruktive egenskaber, har 16
PROCES & FORMGIVNING UNDERSØGELSER AF PLANTEFIBRENE
PROCES & FORMGIVNING
Som led i de indledende undersøgelser af materialets mulige anvendelse blev der eksperimenteret med dets formbare egenskaber i form af støbemasse. Det processerede og raffinerede materiale, fremstår som UNDERSØGELSER AF PLANTEFIBRENE en ensartet fibermasse. Fibrenes længde kan varieres efter behov – længere fibre vil medføre et stærkere element, og kortere fibre vil medføre større formbarhed. Materialet kan yderliges iblandes bindemiddel. Det processerede og raffinerede materiale, fremstår som en ensartet fibermasse. Fibrenes længde kan varieres efter behov I- vores har vietarbejdet medog biologiske bindemidler – kartoffelog hvedemel længere forsøg fibre vil medføre stærkere element, kortere fibre vil medføre større formbarhed. Materialet kan yderliges– for at opnå et 100% iblandes bindemiddel. I vores forsøg har vi arbejdet med biologiske bindemidler - kartoffel- og hvedemel - for at opnå et biologisk materiale. 100 % biologisk materiale.
Form Formpå på25 25xx25 25xx14 14cm, cm, indsættes indsættesi iballepressen. ballepressen. Forskellige stempler, forme Forskellige stempler, forog net kan anvenes, for me og net kan anvendes, differentieret udtryk. for differentieret udtryk.
Materialet Materialetsammenblandes sammenblanmed bindemdes eventuelle med eventuelle binidler og drenes før det demidler og drenes før ilægges formen. det ilægges formen.
I Ipressen materialet pressentilføres tilføres materiet tryketpåtryk 4 ton. alet på 4 ton. EfEfterfølgende adskilles terfølgende adskilles forformen. men.
Det form og og Detelementets elementets form styrke og og styrkeundersøges, undersøges, kvalificere yderligere kvalificere yderligere unundersøgelser. dersøgelser.
#4.5
#5.2
#6.1
Forsøget er udført udført uden udenbindemiddel bindemiddelafaf2-3 2-3cm Forsøget er cm tagrør i 2 timer. Derefter er prøves tagrør kogtkogt i 2 timer. Derefter er prøven prespresset i ballepresseren, og sat til tørring set i ballepresseren, og sat til tørring opspændt. opspændt.
Forsøget er udført udført med med hvedemel hvedemel som som bindeForsøget er bindemiddel cm kogt tagrør timer. middel og 2-3og cm2-3 tagrør i 2kogt timer.i 2Derefter Derefter er prøven løst formet i hånden, og er prøven løst formet i hånden, og sat til tørring. sat til tørring.
Forsøget Forsøget er er udført udført med med kartoffelmel kartoffelmel som som binbindemiddel tagrør i 2 timer. demiddel og og 2-32-3 cm cm tagrør kogtkogt i 2 timer. DerDerefter er prøven presset i ballepresseren, efter er prøven presset i ballepresseren, og og sat til tørring - ikke opspændt. sat til tørring - ikke opspændt.
INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
17
KONSTRUKTIONSPRINCIPPER KONSTRUKTIONSPRINCIPPER BUEKONSTRUKTION BUEKONSTRUKTION #1 #1
Buekonstruktionen som en halvafelipse og består 3 lige Buekonstruktionen udformetudformet som en halv ellipse og består 3 lige lange elementer af af hver 2166lange mm ellerelementer 6/16 af ellip- af sens samlede på 5776 mm. af Til et fag (2 buer) samlede anvendes cirka 3 neg ellerpå 21 kg tagrørsmateriale. Vedfag toppen hver 2166længde mm eller 6/16 ellipsens læmgde 5776 mm. Til et (2hvor buer) bøjningen er størst, forstærkes elementet af et omsvøb af det udviklede tagrørspapirmateriale. De vandrette neg afstiver anvendes cirka 3 neg eller 21 kg tagrørsmateriale. Ved toppen hvor bøjningen konstruktionen og vil danne underlaget for tækningen. Konstruktionen funderes med træpæle de bankes i jorden efter mål, er størst, forstærkes elementet af et omsvøbbindes af det udviklede fastsat med cirkelslag som angivet på tegningen. Efterfølgende buerne til pælene. papirmateriale i tagrør. De vandrette neg afstiver konstruktionen og vil danne underlaget for tækningen. Konstruktionen funderes med træpæle de bankes i jorden efter mål, fastsat med cirkelslag som angivet på tegningen. Efterfølgende bindes buerne til pælene.
INNOVATIO VA VATIO NSFORLØB
18
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
Buekonstruktion Buekonstruktion #1 #1 1:20
ODELBILLEDER
B
B
SHELL
B
B Snit AA, buekonstruktion#1 #1 Snit AA, buekonstruktion
MODELBILLEDER
Snit AA, buekonstruktion#2 #2 Snit AA, buekonstruktion
1:20
A
GRIDSHELL
A
A
Snit BB, buekonstruktion Snit BB, buekonstruktion#1 #1
Snit BB, buekonstruktion Snit BB, buekonstruktion#2 #2
1:20
Buekonstruktion #1 Underopdelinger af buen: Tagrør anvendt: Diameter på elementer: Buens elementer: Type af elementer: Samling af elementer:
1:20
A
1:20
Buekonstruktion #2 16 1,5 neg (ca. 10,5 kg) 60 mm 3 x 2166 mm bundet (2), omstøbt (1) kokosreb
Buen udgør en halv ellipse, men en bredde på 3000 mm. Buen udgøres af 3 elementer. Det øverste element påvirkes af større bøjning end de to øvrige, og forstærkes derfor med indpakning i papirmaterialet udviklet af tagrørene. De 3 elementer er lige lange og udgør 6/16 af buens samlede længde.
Underopdelinger af buen: Tagrør anvendt: Diameter på elementer: Buens elementer: Type af elementer: Samling af elementer:
16 1,8 neg (ca. 12,6 kg) 60 mm 1 x 5776 mm, 1 x 2166 mm bundet (1), omstøbt (1) kokosreb
Buen udgør en halv ellipse, men en bredde på 3000 mm. Buen udgøres af et gennemgående element af bundne rør, og yderligere et element af omstøbte rør som forstærkning på toppen af buen ved største bøjning. Ved samlingen mellem de to buer, lægges de forskellige elementer på lag, og sammenbindes.
MODELBILLEDER
RIDSHELL
MODELBILLEDER GRIDSHELL
Modelbilleder af buekonstruktion INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
19
KONSTRUKTION
KONSTRUKTION
Gridshell
GRIDSHELL
KONSTRUKTION
KONSTRUKTION
GRIDSHELL
TAG
INNOVATIONSFORLØB
INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
KONSTRUKTION
KONSTRUKTION
TAG
TAG
INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
INNOVATIONSFORLØB
Konstruktion af tag og buekonstruktion INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
20
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
KONSTRUKTION PROCES
INNOVATIONSFORLØB
ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN
KONSTRUKTION PROCES
Modelbilleder af proces
21
TÆKNING, INDUSTRI OG TRADITION 22
OPSTALT LÆNGDE 1:20
23
TÆKNING, INDUSTRI OG TRADITION ANDREAS SOMMER, ASSER VADSTRUP OG FILIP HEIM
60o
45o
Kasette Lægter Tagrør
Nord
Princip og visualisering
Tækning er et både stolt og traditionsrigt håndværk.
res på et tag. Forslaget blev et modul bestående af
De tækkede tage udgør en vigtig bygningskulturarv i
strå-bundtede sammen med et beslag der hænger på
Danmark, og er både bæredygtigt og miljøvenligt.
en lægtekonstruktion.
På trods af disse kvaliteter tækkes der ikke nok til at det
For at undersøge hvilket arkitektonisk udtryk vores modul-
bæredygtige aspekt kan spille en rolle i den aktuelle
system ville have i et mere holistisk omfang tegnede vi
klimakrise. Foruden enkelte kulturbyggerier er det ikke
et forslag til en hytte. Her forsøgte vi at gentænke byg-
lykkedes faget at modernisere sig i en sådan grad at
ningstraditioner gennem et forslag til mønning, tagskæg
det kan konkurrere med andre løsninger.
og gavl.
Tækkede tage er af forskellige årsager ikke blandt de
Alle tre bestanddele indeholder tekniske og arkitektoni-
populære valg når det kommer til nybyggeri. Vores pro-
ske udfordringer som sammen danner forudsætningen
jekt undersøgte hvorvidt det var muligt at industrialisere
for stråtagets levetid. Vores forslag tegner sig som en
tækningen uden at gå på kompromis med kvaliteterne i
hyldest til både mønningen og gavlen, der får et karak-
håndværket. Vi ville undersøge om vi kunne udvikle et
terfuldt udtryk og bliver et samlende motiv.
modul der samles på en fabrik og efterfølgende monte24
25
Måtten
Måtten Måtten
OVERLAPNING BUNDTNING / OVERLAPNING SYNING BUNDTNING / SYNING
Koncept - tre forskllige typer af opbygning
26
BUNDTNING / SYNING
OVERLAPNING
27
UDVALGTE FORSØG
28
29
UDVALGTE FORSØG
30
31
UDVALGTE FORSØG
32
33
Facade
OPSTALT LÆNGDE 1:20
OPSTALT TVÆR 1:20
Snit
TVÆRSNIT 1:20
Aksonometri
Detalje
1 : 50
DETALJESNIT 1:5
34
Visualisering
Plan
35
FRA RØR TIL ARKITEKTUR
36
37
FRA RØR TIL ARKITEKTUR CAROLINE CAMS STØLE OG HANNA BLOMQUIST
DEN NYE FÆNOMENOLOGISKE TREKANT
- den intuitive oplevelse - hvilke stemning skaber den fjorskellige brug af røret? - hvilke minder bringes frem? - mystisk? varmt? koldt? dragende? legent? skummelt? føler jeg mig lille? komfortabel?.... - bliver man klogere på materialet? På tektonik? På bæredygtighed? - hvilke konkrete arkitektoniske virkemidler registrerer man?
- hvilke sanser bliver stimuleret og udfordret - lukt, hørelse, syn, føle, smak? - De ikke-Aristoteliske sanser: - balance - minde - orientering i rummet - tyngdekraft - skala - belysning - stabilitet - bevægelse - varighed - kontinuitet
- hvad er de akustiske kvaliteter? - spreder, absorberer den eller reflekterer den lyden? - kan den dæmpe bylarm i uderummet?
I vores undersøgelser i arbejdet med tagrør har vi regi-
udsmykker rummet og skaber en atmosfære. Det
streret nogen at tagrørets iboende egenskaber. Tagrør
kan formes organisk efter behov og kan eksempel-
er æstetisk i sin naturlige form og farve, det har en ver
vis anvendes i en koncertsal.
tikal styrke, dens geometri er rund og hul, det kan virke isolerende og har akustiske kvaliteter.
- Det andet element er til facadebeklædning. Det har de samme kvaliteter som interiørelementet, men rørenes vinkling gør at vandet kan løbe af og er bedre
Vores tilgang til opgaven bestod i en række eksperimen-
egnet til eksteriøret. Elementet er smalt, og at kan
ter for at undersøge hvordan man kan udnytte tagrørets
komme tæt på åbninger så vinduer kan flugte med,
egenskaber på den bedst mulige måde. Vores fokus
eller sidde udenfor facaden.
har været vægbeklædning som bygningselement. Det er let i vægt og nemmere og håndtere og montere Vi har udviklet to produkter, der begge består af afklip-
end dentraditionelle tækning. Gældende for begge ele-
pede rør samlet til et element med trælim eller andet
menterne er at de er nemme at bruge og tilpasse på
økologisk bindemiddel:
byggepladsen. Størrelsen på dem gør at almindelige håndværktøj er optimale til at bruge til efterbehandling
-
38
Det første elementet er beregnet til interiøret. Det er
og tilpasning så at man får lige de udtryk i facaden, som
akustisk dæmpende, spreder lyden og isolerer samt
man gerne ønsker.
- Optar CO2 når det vokser - Renser jorden, rodzoneanlæg, fytoremediering - Brug av danske lokale rør - Bæredygtig produktion - Anvende rør som bliver udeladt i tækkeindustrien DEN NYE BÆREDYGTIGE TREKANT
- Sansestimulerende akustikvæg - Giver godt indeklima - Har bedre effekt psykisk bedre end hvide standard vægger - Æstetisk bæredygtig - Isolerende effekt - Evt biodiversitet
- Produktet skal kunne enten - genbruges direkte - recirkuleres - naturlig kompostering - Sortering av restmaterialet til nyt produkt
DEN NYE KONSEPTUELLE TREKANT
- Mulighed for masseproduktion og industrialisering - Designe et system for nem montering - Et mer bæredygtig og skønt alternativ til en akustikplade, gipsvæg, facade, støjværn - Formbar for individuelt udtryk - Hvilke arkitektoniske virkemidler benyttes?
- Oversætte tagrørets kvaliteter til det moderne byggeri - Tilbyder en sansestimuliering - Et akustisk virkemiddel - Anvende tagrøret der det ikke bliver brugt i tækkeindustrien - Evt øge biodiversitet om det kan bruges udendørs
- Synliggøre tagrørets æstetik i interiøret både i tækkede bygninger og “almindelig” byggeri introducerer rørfacaden i en urban kontekst. - Komme tæt på tagrørets materialitet og fremhæve og synliggøre dets egenskaber - Farve, bevægelse, geometri, form og opbygning
39
Akustikflise
Koncept
Bæredygtighed
- bruge strået der det ikke bliv- - bæredygtig produktion og er brugt i tækkeindustrien anvendelse av restmateriale - synliggøre tagrørets naturlige - bæredygtig brug som gir æstetik geometri og opbygning, bedre indeklima, akustik, isoladens hulhed og styrke tion, samt æstetisk kvalitet - visualisere strået i interiøret - kan bruges som veg og loft - akustisk udbytte - hundrede prosent økologisk - en mer bæredygtig og skøn og naturlige materialer som akustikplade derfor kan komposteres direkte - sansestimulering - produktet kan også nemt - formbar byttes ut, eller genbruges - behøver å udvikles for et mere direkte solid og robust produkt - kompositmateriale der er svært at adskille
Akustikbat
Gulv - tryktest
40
Fænomenologi - assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - bliver pakket ind og slapper av - mygner op rummet - kontrasten i den organiske overfladen mod det hårde rør - man bliver draget mod den, og vil undersøgeden nærmere - man lærer å kende røret i en anden kontekt - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt i overfladens organiske udformning og den tilfældige rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behageligt
Koncept
Bæredygtighed
Fænomenologi
- bruge blomst der det ikke bliver brugt i tækeindustrien - visualisere blomst i interiøret - akustisk udbytte - sansestimulering - en mer bæredygtig og skjøn akustikplade og isolering - brandhæmmende - formbar - let monterbar - kan bruges som veg og loft - karakteristisk - svær at masseproduceres
- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - produktet kan også nemt byttes ut, eller genbruges direkte - støver
- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - lyden af rørskov, bevægelsen og volumen - bliver pakket ind og slapper av - mygner op rummet - blødhed - man røre ved den, man bliver glad og vil undersøge den nærmere - man lærer å kende blomsten i en anden kontekst - overraskelsesmoment i et byggeri - akustisk virkning på rummet
Koncept
Bæredygtighed
Fænomenologi
- bruge strået der det ikke bliver brugt i tækeindustrien - visualisere strået i interiøret - akustisk udbytte - synliggøre tagrørets naturlige æstetik og opbygning, dens hulhed og styrke - sansestimulerende men ikke særlig praktisk - svær at masseproducere
- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte
- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - en anderledes velvære som masserer ens fødder - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behageligt
Gulv - tryktest
Eksteriør element
Diamantformet Eksteriør element
Koncept
Bæredygtighed
Fænomenologi
- bruge strået der det ikke bliver brugt i tækkeindustrien - visualisere strået i interiøret - akustisk udbytte - synliggøre tagrørets naturlige æstetik og opbygning, dens hulhed og styrke - sansestimulerende - isolerende effekt - kan industrialiseres og masseproduceres - lethed, nem at håndtere
- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - bæredygtige og økologiske limtyper eksistere på markedet
- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behageligt - formar, mulighed til at forme den til sit personlige brug. Organiske former som man ikke kan med et traditionelt tækkede tag
Koncept
Bæredygtighed
Fænomenologi
- anvende strået i eksteriøret med en ny teknik - synliggøre tagrørets naturlige æstetik - kommer rundt om åbninger på en anden måde en i traditionel tækning - nemmere at styre end i traditionel tækning - sansestimulerende - disfusionsåben - isolerende effekt - akustisk effekt - vandafledende - kan industrialiseres og masseproduceres - lethed, nem at håndtere
- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - bæredygtige og økologiske limtyper udvikles
- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - bringer frem et romatisk minde om det tækkede - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behagelig - formbar, mulighed til at forme den til sit personlige brug. Organiske former som man ikke kan med et traditionelt tækket tag
Koncept
Bæredygtighed
Fænomenologi
- anvende strået i eksteriøret med en ny teknik - synliggøre tagrørets naturlige æstetik - kommer rundt om åbninger på en anden måde en i traditionel tækning - nemmere at styre end i traditionel tækning - sansestimulerende - disfusionsåben - isolerende effekt - akustisk effekt - vandafledende - kan industrialiseres og masseproduceres - lethed, nem at håndtere - ingen vandrete - kan godt skæres til en helt præcis form - kan slibes i overfladen - ingen lodrette elementmøder går at vandet render bedre af - men tidkrævende
- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - bæredygtige og økologiske limtyper udvikles
- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - bringer frem et romatisk minde om det tækkede - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behagelig - formbar, mulighed til at forme den til sit personlige brug. Organiske former som man ikke kan med et traditionelt tækket tag - udsmykkende udtryk i facaden
41
42
43
44
45
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden
Element montered seamless med ophæng møder vindu d
Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede
Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligge
Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede.
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden
Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligge
Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden
Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant
Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden
Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant
Vinduet placeret uden i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant
Element montered seamless med U-profiler møder vindu d Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, Snit 1:5 elementet giver et nyt tækket udtryk Vinduet placeret ude i facaden, der vindue og facade mødes kant i kant elementet giver et nyt tækket udtryk
Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugte Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden
der vindue og facade mødes kant i kant
Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant
Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugte
Vinduet placeret uden i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden
Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element
Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden
Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt
Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden
Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element
Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element
Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden
Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler
med fastgøring udefra Snit 1:2 Lige og smalle element Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk
Industrielt ophængnings system. Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra. Lige og smalle elementer Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element
Diamantformet element skåret i vinkel monteret med oph der ligger tilbagetrukket fra facaden
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor
Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt
Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden
Trælister til ophængning. Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden. Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden
Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, facaden elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt
Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden
Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng mø der ligger tilbagetrukket fra facaden
Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt
Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng mø der ligger tilbagetrukket fra facaden
Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt
Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåret skråt.
Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element monteret seamless med ophæng møder vindue, der ligger under facaden
Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden
Element monteret seamless med U-profiler møder vindue, der flugter med facaden
Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindue, der ligger tilbage trukket fra facaden Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden
Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden
Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt
Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
46 Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
47
Lige og smalle elementLige og smalle element
elementet giver en skyggevirkning elementet giver i facaden en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt dan den er skåre skråt
Snit 1:2 Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket elementet udtryk giver et nyt tækket udtryk
Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden
Diamantformet element skåret Diamantformet i vinkel monteret element medskåret ophæng i vinkel møder monteret vindumed ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra der facaden ligger tilbagetrukket fra facaden Heldækkende seamless montering Seamless i kombination Seamless montering med træbækledning i kombination med træbækledning Facade framontering Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Facade fra TegnestuenFacade Vandkunstens fra Tegnestuen almenboliger Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Seamless montering i kombination med træbeklædning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facade. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Heldækkende seamlessHeldækkende montering seamless montering Facade fra TegnestuenFacade Vandkunstens fra Tegnestuen almenboliger Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet
Snit 1:2 Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning elementet i facaden giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt dan den er skåre skråt
Element skåret i 45 der giver en facaden Elementer der slibes i vinkel Elementer i kanterne der slibes for atgrader igive vinkel ene i kanterne skyggeeffekt forskyggeeffekt at der giveelementene ene iskyggeeffekt mødesder elementene mødes Facadefra fraTegnestuen Tegnestuen Vandkunstens almenboligerpå påGrønttorvet Grønttorvet Facade fra Tegnestuen Facade Vandkunstens almenboliger Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger Seamless montering i kombination Seamless med montering træbækledning i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet
Vision - restaurant Vision - restaurant Akustikbat som loft der danner Akustikbat en som anderledes loft der oplevelse danner eni et anderledes toilet oplevelse i et toilet Et ubehandlet interiør element Et ubehandlet der skaber interiør en element flot atmosfære der skaber og en enbehagelig flot atmosfære akustikog en behagelig akustik Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Diamantformede elementerDiamantformede der slibes i vinkel elementer i kanterne der for at slibes givei vinkel en skyggeeffekt i kanterne der for at elementene give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen mødes. Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet
Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementerne mødes. Facade fra TegnestuenVandkunstens almenboliger på Grønttorvet
48
Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Diamantformede elementer Diamantformede der slibesalmenboliger i vinkel elementer i kanterne derGrønttorvet slibes for at igive vinkel eni kanterne skyggeeffekt for at der give elementene en skyggeeffekt der elementene Facade fra Tegnestuen Vandkunstens på mødes. skåret Facade fragrader Tegnestuen mødes. Facade Vandkunstens frai 45 Tegnestuen almenboliger Vandkunstens påen Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet Element i 45 der Element giver en skåret skyggeeffekt grader i facaden der giver skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet
Vision - restaurant AkustikbatVision som loft der danner enVision anderledes oplevelse i et toilet - koncertsal - koncertsal Et ubehandlet interiør element derEn en trænger flot atmosfære ogsom en behagelig akustik En bølgende overflade tilskaber rum bølgende som overflade en spredning til rum af trænger lyd, et rum en spredning som skal påvirkes af lyd, etakustisk. rum som skal påvirkes akustisk. Nemt at behandle til ønskede Nemt atform behandle og relief. til ønskede form og relief.
Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet
Vision Vision At kunne skabe et element At kunne der kan skabe bruges et element til støjafsk de Inddækning af unvderkørsler Inddækning og byggerier af unvderkørsler i de offent
Element festet med aluminiumsprofiler Element festet der med laveraluminiumsprofiler et motiv i facadender oglaver hæmmer et motiv brand i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet
Vision - restaurant. Akustikbat som loft der danner en anderledes oplevelse i et toilet. Et ubehandlet interiør element der skaber en flot atmosfære og en behagelig akustik
Vision - koncertsal. En bølgende overflade til rum som trænger en spredning af lyd, et rum som skal påvirkes akustisk. Nemt at behandle til ønskede form og relief.
49
FACADER AF BIOMATERIALER 50
51
konsept
FACADER AF BIOMATERIALER KASPAR SANDO OG MAGNUS HESTNES STRØM
Skitse koncept
Hvordan kan vi genbruge overflødigt biologisk affalds
på bagsiden. Listen bærer pladerne, som bliver fastholdt
materiale og præfabrikere facadeelementer af diverse
af en trædyvel. På denne måde vil man undgå upræcise
biomaterialer til at beklæde en ydervæg? Vi ønsker, at
samlinger af pladerne, samtidigt med at man styrker en
facaden får en direkte kobling til naturen og kan retur-
cirkulær tænkning indenfor byggeriet.
neres til naturen, når den nedbrydes. Den skal fremstå let og luftig med en pragmatisk ophængningsløsning.
Pladerne produceres ved at stamp biomaterialer sammen med ler- eller kalkpuds. Tagrør og eventuelle sekundære
Kan facadeelementerne være med til at fremme en mere
materialer blandes i som fiberarmering. Tagrør bliver
cirkulær og absolut bæredygtig løsning, som samtidig
lagt i som armering under stampningen. Til slut påføres
har et stærkt tektonisk motiv?
pladerne en overfladebehandling. Pladerne vil kunne bruges som både inder- og ydervægge.
Vi har arbejdet med et koncept hvor man laver større plader/paneler, som er presset eller støbt sammen med
Af pragmatiske grunde er facadebeklædningen opdelt
tagrør og eventuelt andre biomaterialer. Disse plader
i mindre plader. Hvis en plade bliver beskadiget, kan
skal fastes til en bærende konstruktion og vil fungere
den let udskiftes. Selve den beskadigede plade kan
som beklædning af inder – eller ydervæg. Pladerne
nemt nedknuses og omdannes til en ny plade. Hvis man
bliver ikke skruet direkte ind, men vil stå på en horisontal
ikke har behov for en ny plade, kan alle materialerne
liste, som er monteret fast til den bærende konstruktion
uden problemer føres tilbage i naturens økosystemer.
52
Kombinering Kombineringavavbiomaterialer biomaterialer
Forsøg i teknik og kombinering af biomaterialer
Støbeform og klippet takrør Klippet Klippet Klippet takrør takrør takrør
Presse Presse
Blande biomateriale Blande Blande Blande biomateriale biomateriale biomateriale
Mengde av ogtakrør trelim Mengde Mengde Mengde avtakrør av takrør av takrør ogog trelim og trelim trelim
Presselokk Presselokk Presselokk Presselokk
Press Pre P
Gjenbruksmateriale av leire Gjenbruksmateriale Gjenbruksmateriale avav leire leire
Knuse leireleire Knuse Knuse leire
Bland Blan
Stampe Stampe Stampe Stampe
Plate av takrør, leire, vann Plate Plate Plate avav takrør, av takrør, takrør, leire, leire, leire, vann vann vann
53
Opsamling over forsøg
forsøk nr 1 Innhold: Mengde:
Metode:
Ingen
Størrelse:
5400cm3, 2dl, 2dl
Vekt:
600g
Behandling:
Takrør, kalk, vann
Metode:
Ingen
Størrelse:
Vekt:
2800g
Behandling:
Metode:
Ingen
Størrelse:
Vekt:
2200g
Behandling:
Metode:
Ingen
Størrelse:
Vekt:
5200g
Behandling:
Takrør, vann, trælim
30
forsøk nr 2 Innhold: Mengde:
13500cm3, 2dl, 2dl
30
forsøk nr 3 Innhold: Mengde:
Takrør, lyng, kalk, vann 1350cm3, 2dl, 2dl
30
forsøk nr 4 Innhold: Takrør, ålegress, kalk, vann Mengde:
6dl, 6dl, 24dl, 7dl
30
forsøk nr 5 Innhold: Takrør, leire, vann, biovoks Mengde:
12dl, 15dl, 5dl, 1dl
Metode:
Smeltet
Størrelse:
Vekt:
3000g
Behandling:
Metode:
Smurt
Størrelse:
Vekt:
3100g
Behandling:
30
B
forsøk nr 6 Innhold: Mengde:
Takrør, lyng, leire, vann 6dl,6dl, 12dl, 4dl
30
forsøk nr 7 Innhold: Takrør, ålegress, leire, vann
Metode:
Stampet
Størrelse:
30
Vekt:
4100g
Behandling:
Takrør, ålegress, leire,leire, kalk,kalk, vann,vann, tre tre Innhold: Innhold: Takrør, ålegress,
Metode:
Smurt
Størrelse:
30
12dl,12dl, 12dl,12,dl, 21dl,21dl, 21dl,21dl, 14dl,14dl, 1dl 1dl Mengde: Mengde:
Vekt:
7900g
Behandling:
Tre
Metode:
Ingen
Størrelse:
30
Vekt:
3700g
Behandling:
Metode:
Smurt
Størrelse:
Vekt:
4300g
Behandling:
Innhold: Takrør, leire, kalk, vann, kasein
Metode:
Smurt
Størrelse:
Mengde: 2rader, 24dl, 12dl, 13dl, 0.5dl
Vekt:
4200g
Behandling:
Mengde:
6dl, 6dl, 24dl, 8dl
forsøk nr 8
forsøk nr 9
Innhold:Takrør, Takrør,ålegress, ålegress,leire, leire,kalk, kalk,vann vann Innhold: Mengde:
12dl, 6dl, 18dl, 6dl,16dl
forsøk nr 10 Innhold: Innhold:Takrør, Takrør,ålegress, ålegress,leire, leire,kalk, kalk,vann, vann Mengde:
12dl, 6dl, 18dl, 6dl, 9dl
30
Linolje rød p
forsøk nr 11 54
30
K
se:
dling:
se:
dling:
se:
dling:
se:
dling:
se:
dling:
se:
dling:
se:
dling:
Innhold: Takrør, ålegress, leire, kalk, vann, tre
30x30cm Ingen
30x30cm
30x30cm
30x30cm
30x30cm Biovoks
30x30cm
30x30cm
1 dl Linolje i en kopp blandet med liten skje med sort naturpigment. 1dl Linolje i en kopp blandet med enen liten skje med sort naturpigment. Blande det godt sammen og smør den utover Blande det godt sammen og smør den utover platen i 3 omganger.
Ingenbehandling behandling Ingen
Ingen
se:
30x30cm
dling:
Fyller en glass med biovoks i fast form, deretter vannbader det i varmt vann for å få deteni flytende form. Smører detform, utover platenvannbader med en pensel og lar vann det trekke Fyller glass med biovoks i fast deretter det i varmt for å inn få det i flytende form. Smører det u i platen. Deretter flammekaster den forfor å det skal danne enen hinde inn i platen. Deretter flammekaster den å det skal danne hnneforforplaten. platen.
Linolje
Tre tjære
se:
Ingenbehandling behandling Ingen
Ingen
dling:
dling:
Ingenbehandling behandling Ingen
Ingen
30x30cm
se:
Ingenbehandling behandling Ingen
Ingen
se:
dling:
Ingenbehandling behandling Ingen
1 dl tjære som smøres over overflaten 1dl tretre tjære som smøres ut ut over overflaten i eti et laglag
Ingenbehandling behandling Ingen
Ingen
30x30cm Linolje rød pigment
30x30cm Kasein
1 dl Linolje i en kopp blandet med liten skje med sort naturpigment. 1dl Linolje i en kopp blandet med enen liten skje med sort naturpigment. Blande det godt sammen og smør den utover Blande det godt sammen og smør den utover platen i 3 omganger.
1dl kasein i pulver blandes i kokende varmt vann og smøres ut på platen etter den har blitt lunket. 55
FORSLAG NR. 2
oppstalt 1:5
snitt 1:5
FORSLAG NR. 3
oppstalt 1:5
snitt 1:5
FORSLAG NR.6
oppstalt 1:5
snitt 1:5
FORSLAG NR.7
oppstalt 1:5
snitt 1:5
Ophængningsforsøg
56
1200mm
350mm
2550mm
800mm
Modeludsnit
Sammensetting
StandardmĂĽl
Model 1:1
SammensĂŚtning
1200mm
350mm
900mm
350mm
1400mm 2100mm
350mm
350mm
350mm
100mm
57
350mm
Veggusnitt
Vægudsnit
1200mm
130mm
670mm
2550mm 350mm
2550mm
100mm
400mm
400mm
400mm 800mm
40mm
150mm
100mm
300mm
300mm
1200mm 400mm
400mm
300mm
150mm
1200mm
400mm 800mm
40mm
Nyoppsatt
Snit i facade - over tid
Nedbrytning gjennomgjennom årene Nedbrytning
Nyoppsatt
Snitt fasade 1:1
årår 3 år 33 3år
150mm
300mm
300mm
300mm
150mm
1200mm
20.00
1200mm
Ny
Ny
Leirplade med takrør Vindsperre Plugg av eik Dømling av lærk Trelist av furu Vannese
Ny Ny
Ny
Ny Ny
Ny
Ny
3 år
Ny
3 år
3 år
3 år
3 år 3 år
3 år 3 år
6 år
3 år
3 år
6 år
6 år
6 år
6
6 år 6 å
Leirplade med takrør Vindsperre
55.00
10.00
30.00
Trelist av furu
12.00
Dømling av lærk
16.00
80.00
27.00
Plugg av eik
Vannese
5.00 45.00
20.00
130.00
gjennom årene Nedbrytning gjennom Nedbrytning årene gjennomNedbrytning årene 100.00
200.00
Rotering av platene Rotering av platene Rotering av platene
100.00
Nystøpte plater vil ha meget skarpe kanter fra støpeformen. Med god overflatebehandling vil det holde seg en stund, men friksjonen med listen vil tære på kantene.
Nystøpte plater vil ha meget skarpe kanter fra støpeformen. Med god overflatebehandling vil det holde seg en stund, men friksjonen med listen vil tære på kantene.
3 år33år år 3 år
33 år år år63år
år 6 år 36 år
årår 6 år 66 6år
6 år66år år 6 år
66 år år 69årår
9 år 9 år 6 år
årår 9 år 99 9år
9 år99år år 9 år
99 år år 9 år
Over lengre tid er det forventet at platene vil nedslites med nedbør og vind. Vind kan føre til større friksjon mellom platen og listen, delvis om gangen, grunnet overhenget fra listen. Dette vil gi en særlig patinering på platene.
Over lengre tid er det forventet at platene vil nedslites med nedbør og vind. Vind kan føre til større friksjon mellom platen og listen, mens ned delvis om gangen, grunnet overhenget fra listen. Dette vil gi en særlig patinering på platene.
9 år
lengre tid ervind. det forventet at platene vil nedslites med vind. kannedbør føre tilvil større friksjon mellom og listen, mens nedbør herde på overflaten. viloverflatebehandling det å tilføre overflatebehandling enplatene stund i er bruk. Platen vil platene nedbrytes Når platene erstarter delvis nokkan til atde deroteres. starter Dermed å bli svakere, kan de roteres. Dermed toverflatebehandling forventet Over lengre at platene tid er det vil nedslites forventetOver med at platene nedbørvil og nedslites Vind med kan nedbør føre tilog større vind. friksjon Vind kan mellom førenedbør tilplaten størreog og friksjon listen,Vind mellom mens platen og herde listen, på mens overflaten. nedbørplaten Derfor vil herde vil på detoverflaten. være nødvendig Derforvil åviltilføre det være overflatebehandling nødvendigDerfor å tilføre etter en være stundnødvendig i bruk. Platen etter vil ennedbrytes stund i bruk. Platen viletter nedbrytes Når delvis nedbrutte Når nok til erat delvis de starter nedbrutte å bli nok svakere, til at de kan de roteres. ånedbrutte bli svakere, Dermed ne.delvis delvis gangen, grunnet listen. Dette vil gi en særlig patinering på platene. starte nebrytningen på delen av platen som har vært beskyttet unnet overhenget om gangen, fra listen. grunnet Dette overhenget vil gi om en fra særlig listen. patinering Dette viloverhenget på gi platene. en særligfra patinering på platene. starte nebrytningen på delen starteav nebrytningen platen som på hardelen vært av beskyttet platen av som overhenget har vært beskyttet fra listen av over. overhenget fra listen over. av overhenget fra listen over.
58
Motiv
HyllegĂĽrd paviljong HyllegĂĽrd pavilion
59
EN VÆVET FACADEBEKLÆDNING 60
61
EN VÆVET FACADEBEKLÆDNING NANNA BECH HANSEN
DANMARKS STØRSTE RØRSUMPAREALER
Nissum Bredning NISSUM BREDNING
RANDERS Fjord FJORD Randers
RingkøbingFJORD Fjord RINGKØBING
SALTBÆK VIG Saltbæk Vig
Danmarks største rørsumparealer
I Danmark er der i dag en stor mængde tagrør, der går
Efter en vækket interesse for flet og vævning under de
til spilde. Omkring 20% tagrør går til spilde under selve
indledende materialeundersøgelser, endte projektet
høsten, og 20% af de høstede tagrør går til spilde under
med en vævet/flettet facadebeklædning, der kan mon-
frasorteringen. Derudover er der brugbare tagrør, der
teres med de traditionelle tækkeredskaber som tække-
går til spilde, når et stråtag bliver kasseret efter at have
skruen og stangjernet. Da den vævede facadebeklæd-
haft dets levetid. Det er udnyttelsen af dette spild pro-
ning er vævet sammen, skal den kun punktfastgøres og
jektet har taget afsæt i.
er utrolig føjelig.
Projektet har haft fokus på, hvordan man bedst mulig
Dette muliggør brug i på både organiske og rette faca-
udnytter spildet af tagrør, samt på hvordan man kan
der, samt på et underlag af både horisontale og vertikale
udnytte spildet til en præfabrikeret beklædning, som
lægter. Facaden er monteret terrasseret, med forskudte
kan produceres indendørs og monteres hurtigere end
lag, så samlinger dækkes.
ved traditionel tækning. Da et stråtag kræver en større tykkelse, for at være vandtæt end en stråfacade, og de
Facadebeklædningen er med sit anderledes udtryk,
frasorterede tagrør er under 120 cm, samt tagrørene fra
tænkt som et supplement til den traditionelle tækning.
et stråtag ofte vil skulle have skåret slidte ender af, tager
Facadebeklædningen er tyndere end den traditionelle
projektet udgangspunkt i en facadebeklædning lavet af
tækning, og giver derfor mulighed for en mindre væg-
tagrør i tilskårne længder på mellem 50 og 100 cm.
tykkelse, uden at gå på kompromis med ønsket om at bibeholde tagrørets helt særlige æstetik.
62
Diagrammer Frasotering FRASOTERING CO 2
O2
NO 3-
HØSTNINGaf AF TAGRØR Høstning tagrør
Tagrørets TAGRØRETS LIVSCYKLUS Livscyklus
PO4 2-
DYRKNING AF TAGRØR Dyrkning af tagrør
TÆKNING MED TAGRØR Tækning med tagrør
SPILD Spild
KOMPOST Kompost
Afbrænding energi AFBRÆNDING - ENERGI
FÆRDIGT STRÅTAG Færdigt stråtag
SPILD UNDER HØST
20%
FOR KORTE TAGRØR OG TAGRØR DER IKKE ER MULIGE AT HØSTE
FRASORTERING EFTER HØST
20%
FOR KORTE TAGRØR PÅ UNDER 1,20 M
SPILD AF TAGRØR EFTER TÆKNING
5%
FORSKELLIGE LÆNGDER FRISKE TAGRØR EVT. MASTE OG KNÆKKEDE TAGRØR
TAGRØR FRA NEDREVET STRÅTAG
100%
GAMLE OG SLIDTE TAGRØR EVT. ANGREBET AF SVAMPE OG ALGER
63
Vævning FLET MED 1 SNOR
1 1
1 1
1 1 FLET MED 2 SNORE
1 1
2 2
FLET MED 2 TRÅDE
1 1
1 1
2 2
Flettet facadebeklædning FLETTET FACADEBEKLÆDNING
TEST AF Test afVANDTÆTHED vandtæthed
BRAND
NEDBØR
64
GENBRUG / UPCYCLE RESTER / SPILD
TYKKELSE
FABRIKATION OFF-SITE
X cm
ISOLERING
22
3 3
44
5 5
6 6
22
3 3
44
5 5
6 6
22
3 3
44
5 5
6 6
Vævning 11 22
44 11
33
77 3 3
22
10 10
66 55
13 13
99 88
16 16
12 12
11 11
15 15
14 14
44
OVER Over
UNDER Under
GENTAG FRA Gentag fraNR. nr.2 2
11
22
33
4 4
5
5
66
77
88
99
10 10
11 11
12 12
13 13
11 22 33 44
65
FASTGØRELSE / OPHÆNGNING Fastgørelse / ophængning
FACADE
FACADE
FASTGØRELSE / OPHÆNGNING
TAG
FACADE
TAG
TAG
TAG
1:5
1:5
1:5
1:5
BUNDET Bundet
1:5
SKRUET M. TÆKKESKRUER Skruet m. tækkeskruer OG STANGJERN og stangjern
SKRUET M. TÆKKESKRUER OG PUNKTFASTGØRELSE
FASTGØRELSE / FASTGØRELSE OPHÆNGNING / OPHÆNGNING
ADE
Føjelig facade
FØJELIG FACADEFØJELIG FACADE
PLANSNIT 1:5
PLANSNIT 1:5
PLANSNIT 1:5
LIGE FACADE
Plansnit 1:5 PLANSNIT 1:5
LIGE FACADE
LIGE FACADE
Tværsnit TVÆRSNIT 1:5 1:5
TVÆRSNIT 1:5
BUNDET
66
LIGE FACADE Lige facade
FASTGØRELSE / FASTGØRELSE OPHÆNGNING / OPHÆNGNING
BUNDET
TVÆRSNIT 1:5
TVÆRSNIT 1:5
SKRUET M. TÆKKESKRUER SKRUET M. TÆKKESKRUER OG STANGJERN OG STANGJERN
Skruet m. tækkeskruer og punktfastgørelse
SKRUET M. TÆKKESKRUER SKRUET M. TÆKKESKRUER OG PUNKTFASTGØRELSE OG PUNKTFASTGØRELSE
67
PÅ STRÅETS PRÆMIS 68
69
PÅ STRÅETS PRÆMIS PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
NIKOLAI LIKNES HANSEN, NANNA EMILIA RAHBÆK LARSSON OG VIKTOR ROLF OLESEN
På stråets præmisser
Vores mål, ønske og vision har været at se på mulig
Første runde efterbehandlings forsøg fokuserede på
hederne for at effektiviserer og muligvis præfabrikere
Historie
den tækkede overflade, og at undersøge potentialet
materialerne ler, kalk, linolie og bivoks i deres rene form. Anden rundes forsøg fokuserede på forskellige
og æstetikken i at implementere strå som bæredygtigt
bindere baseret på gamle opskrifter. En slammaling af 4000 f.kr.
materiale i de byer, vi bor i.
Tækkefaget kan føres 6000 år tilbage i tid. Den gang brugte man ler, sten, træ og tagrør.
harpiks, linolie, jernvitriol og rugmel samt en kalkmaling med kasein og hjortetaksalt. I sidste runde testede vi
300 - 600
Folkevandring spredte kunnskapen. Materialet og arbejdskraften var lokal. Funktionalitet var vigtigst, udseendet var af mindre betydning.
Vi har udviklet en ny type af strå-bånd(måtte), der kan
gennem en stor mock-up, hvordan efterbehandlingerne
præ bindes, tilklippes og sammenrulles og gennem en
udvaskede og patinerede over tid. Derudover lavede
1000 - 1400
Stråtag blev forbudt i London
række forsøg har vi undersøgt hvordan forskellige typer
1800
af overfladebehandlinger reagere på forhold som brand, Det blev lovpligtigt at bruge ståltråd over alle redningsåbninger, i alle bind, hele vejen op.Der var så kun tre alternativer; galvaniseret-, rustfri- eller lakeret koBbertråd. Dette galdt både for bundne og syede tage.På slutten af 1800 la man tegl i bunden af taget.
mikrobiologisk nedbrydning og solens uv-stråler.
1900
Alle forsøgene har været underlagt et dogme om at 1970
nedrivning vil være i stand til at føre stråene tilbage til PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
vi brandtest på behandlingernes brandhæmmende Bønder dyrkede hvede eller havrestrå og brugte det til at tække. Dette er grunden til at vi kaller det stråtag - det hedder tagrør / tækkerør. Man utvikler krumnålen sådan at man kunne sy tag uden at være to mennesker.
egenskaber. I det endelige facadesystem foreslår vi
1889
nogle særlige måder at inddække stråbåndets binding Gennem 1900-tallet blev man mere mobil og der opstod ændringer i tækketeknikken. De ældre traditioner forsvandt. Vidjer og garn til at fastholde stråene blev afløst af jerntråd De gamle skikke med tang og lyng forlades. Ligeledes forsvinder den gamle raftetags konstruktion, hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags fletværk.
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
ved afslutningen mod taget, og under vinduer. Folk fik bedre økonomi og tækkede tage blev mere populært.
På den måde udvikles en særlig arkitektur, med elementer der er med til at brandsikre flugtveje, og hæmme
Tækkemandslaug blev grundlagt for at styrke faget og kvaliteten på de tækkede tage.
naturens økosystemer.
1666
1950-1960
Mange stråtage blev udskiftet til bl.a. eternittage.
stråets ”renhed” ikke må spoleres, således at man ved
I middelalderen blev stråtag mindre almindelig. Byerne voksede, skorsten i huse blev mer almindelig og der opstod flere brande der spredte sig hurtig. I1400 – blev stråtag forbudt mange steder.
1980
1990
brandspredning i facaden. Man stoppet helt at bruge halm til at tække. Der blev opfundet optimale løsninger for at holde strået til taget, fx. tækkeskruen med påsat tråd af rustfri stål.
2000
PRODUCED BYoprættet AN AUTODESK STUDENT Det blev en uddannelse forVERSION tækkemand.
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
I dag
I dag bruger man kun tækkeskruen til at tække tage og facader. Som kæp til bundne tage anvendes i dag kun galvaniseret jernstang, men hasselkæp el. lign kan anvendes på fredede bygninger hvis man i de sidste par år inden taget skal skiftes har ønske om at kunne se denne.
BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT
70
Historie
Tækkefaget kanføres føres 6000 år tilbage Tækkefaget kan 6000 år tilbage i tid. i tid. Den brugteman man sten, og tagrør. Den gang gang brugte ler,ler, sten, træ træ og tagrør.
4000 f.kr.
Folkevandring spredte Folkevandring spredtekunnskapen. kunnskapen. Materialet arbejdskraftenvar var lokal. lokal. Materialet og og arbejdskraften Funktionalitet varvigtigst, vigtigst, Funktionalitet var udseendet var af mindre betydning. udseendet var af mindre betydning.
300 - 600
I Imiddelalderen blev stråtag mindre almindelig. middelalderen blev stråtag mindre almindelig. ByerneByerne voksede, skorsteni huse i huse blev almindelig voksede, skorsten blev mermer almindelig og derog der opstod flerebrande brandeder der spredte sig hurtig. opstod flere spredte sig hurtig. I1400I –1400 blev - blev stråtag forbudt steder. stråtag forbudtmange mange steder.
1000 - 1400
Stråtag blev forbudt Stråtag blev forbudti iLondon London
1666
1889
Bønder dyrkedehvede hvede eller havrestrå og brugte det til Bønder dyrkede eller havrestrå og brugte det til at Dette er grunden til at vitilkaller attække. tække. Dette er grunden at vi kaller det stråtag det stråtag det hedder tagrør / tækkerør. det hedder tagrør / tækkerør. Man utvikler krumnålen sådan at man kunne sy tag uden Man utvikler krumnålen sådan at man kunne sy tag at være to mennesker. uden at være to mennesker.
1950-1960
Gennem 1900-talletblev blev man mere mobil Gennem 1900-tallet man mere mobil og og der opstod ændringer i tækketeknikken. der opstod ændringer i tækketeknikken. De ældre ældre traditioner forsvandt. Vidjer og garn til at fastDe traditioner forsvandt. Vidjer og garn til at holde stråene blev afløst af jerntråd fastholde stråene blev afløst af jerntråd. De gamle gamle skikke tang og og lynglyng forlades. De skikkemed med tang forlades. Ligeledes forsvinder den gamle raftetags konstruktion, Ligeledes forsvinder den gamle raftetags konstruktion, hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags fletværk. fletværk.
1800
DetDet blev lovpligtigt ståltrådover over alle redningsåbninger, blev lovpligtigtat atbruge bruge ståltråd alle redningsåbninger, i alle i alle bind, hele op. Der varvar så så kun bind,vejen hele vejen op.Der kuntre trealternativer; alternativer; galvaniseret-, rustfri-kobbertråd. eller lakeret koBbertråd. galdt for galvaniseret-, rustfrieller lakeret Dette galdtDette både for både bundne bundne ogPå syede tage.På slutten 1800 la man tegl i bunden af og syede tage. slutten af 1800 la af man tegl i bunden af taget. taget.
1900
Mange stråtage blevblev udskiftet bl.a. Mange stråtage udskiftettil til bl.a.eternittage. eternittage.
Folk bedreøkonomi økonomi tækkede Folk fik fik bedre ogog tækkede tagetage blev mere populært. blev mere populært.
1970
Tækkemandslaug blev grundlagt Tækkemandslaug blev grundlagtfor forat at styrke styrke og kvaliteten tækkede tage. tage. faget faget og kvaliteten på på dede tækkede
AUTODESK STUDENT VERSION
1980
Man heltatatbruge bruge halm at tække. Man stoppet stoppet helt halm til attiltække. Der opfundetoptimale optimale løsninger Der blev blev opfundet løsninger for atfor at holde strået strået til taget, fx. tækkeskruen med påsat af stål. tilholde taget, fx. tækkeskruen med påsat tråd af tråd rustfri
1990
rustfri stål.
Det blev oprettet en uddannelse forfortækkemand. PRODUCED BYoprættet AN AUTODESK STUDENT VERSION Det blev en uddannelse tækkemand.
2000
I dag
I dag bruger man kun tækkeskruen til at tække tage I dag bruger Som man kun tækkeskruen at tække tage ogi dag og facader. kæp til bundnetiltage anvendes facader. Som kæpjernstang, til bundne tage i dagel. kun kun galvaniseret menanvendes hasselkæp lign kan galvaniseret jernstang, men hasselkæp el. lign kan ananvendes på fredede bygninger hvis man i de sidste vendes på fredede bygninger hvis man i de sidste par år par år taget indenskal taget skal skiftes ønske kunne inden skiftes har ønske har om at kunneom se at denne. se denne.
71
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
PRODUCED BY AN AUTODESK STU PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION
Patinering / indfarvet lermørtel
Etter 5 år
Etter 10 år
Patinering / lermørtel
Etter 5 år
Etter 10 år
Collage / strå bundter
72
Collage / strå shingel
Collage / strå bånd
A : 1 minut og 10 sekunder
Start
Start
1 min 2 min Antændt af lighter
3 min
4 min
A : 6 minutter og 30 sekunder
Start
B : 1 minut og 55 sekunder
5 min
6 min
B : 8 minutter og 30 sekunder
C : 2 minutter og 30 sekunder
7 min
8 min
9 min
C : 9 minutter og 20 sekunder
Brandtest / ler mørtel Start
1 min
2 min
3 min
4 min
A : 15 sekunder
Start
5 min
6 min 7 min 8 min 9 min Antændes først efter Den lerbehandlede del brænder mange forsøg ikke men falder istedet af facaden B : 25 sekunder C : 40 sekunder
Brandtest / ubehandlet 1 min Start Antændt af lighter
2 min
3 min
4 min
A : 2 minutter og 5 sekunder
Start
5 min
6 min
B : 4 minutter og 10 sekunder
7 min
8 min
9 min
C : 6 minutter og 5 sekunder
Brandtest / kalk maling Start
1 min
2 min 3 min Antændt af lighter
4 min 5 min Ilden bevæger sig
6 min
7 min
8 min
9 min
73
Lermørtel Potentiale: Med lermørtel kan vi måske forlænge stråets levetid kun med organisk materiale. Det kan virke brandhæmmende da det hindrer kapillæreffekten i strået. Observation: Udfylder og hærder op i stråets hulrum, men drysser af på ydersiden, uden at efterlade spor.
Kalkmaling
Slammaling, svensk falo farve
Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske både regn og sol sikre stråets udsatte spids.
Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem sikre stråets udsatte spidsfor regn og sol.
Med kalkens antiseptiske egenskaber kan algevækst og skadedyr måske undgåes.
Dette vil antageligvis også virke branddæmpende.
Observation: Malingen både hæfter og binder fint til strået, der yderligere udfyldes et stykke op.
Med jenoxyd og kalkens antiseptiske egenskaber kan algevækst og skadedyr måske undgåes.
Ubehandlet Potentiale: Nem at behandle inden opsætning, eller ved løbende restaurering. Observation: Bindingen virker umiddelbar løs nok til at tillade ståets udtørring mellem regnskyl.
Observation: Malingen både hæfter og binder fint til strået, der yderligere udfyldes et stykke op. Malingen fester godt til strået.
Kalkmørtel
Oxydsort multipuds
Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske både regn og sol sikre stråets udsatte spids.
Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske både regn og sol sikre stråets udsatte spids.
Med kalkens antiseptiske egenskaber kan algevækst og skadesyr måske undgåes.
Observation: Pudsen hærder og hæfter godt, og strået føles både hårdt stabilt, smuldrer dog ved hårde slag.
Observation: Kalken hærder og hæfter fint indei strået, men skaller og falder af på ydersiden.
74
Linolie Potentiale: Kan måske forlænge strået levetid ved at imprægnerer stråets spidser. Ved behandling af træ mørknes emnets farve, det ser vi ikke her, endnu, men måske efter flere år med slid fra sol og vand. Observation: Strået virker ikke til at have ændret karakter efter behandling. Oljen trækker op gennem hele strået.
Kalk og lermørtel Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske forlænge stråets levetid. Observation: Pudsen hærder og hæfter godt i stråets hulrum, men mørtlen skaller af ydersiden.
Slidetest / blande maling
Slidetest / blande ler mørtel
Slidetest / tre overfladebehandlinger, en ubehandlet
Slidetest / påføre maling og mørtel
75
76
77
Inddækning af syninger ved afslutning.
Inddækning af hjørnet. Ikke brandbart materiale.
Adskillelse ved lejlighedssæl. Stopper brandspredning i facaden.
Opsamling af løse strå og udvasket materiale.
Åben bund
Inddækning i top, samt beskyttende udhæng Brandsektionering i lejlighedsskæl
Skitser Afslutning i bund, opsamling og afledning af faldmateriale
78
7
8
6
5
4 3 2
1 2 3 4
1
Rør - lerdyppede Bagplade - ler, rør, ståltråd Binding - ståltråd Montering - skrue, spændskive
5 6 7 8
Ventileret hulrum Inddækning - blik Inddækning - brandhæfte Vindue - sortmalet træ
Detalje vindue / Snit 1:5
2 4
6
3 1
5
7
8
1 2 3 4
Rør - lerdyppede Bagplade - ler, rør, ståltråd Binding - ståltråd Montering - skrue, spændskive
5 6 7 8
Ventileret hulrum Isolering - åndbar Inddækning - brandhæfte Vindue - sortmalet træ
Detalje vindue / Snit 1:5
5
7
6 1
8
3 4 2
1 2 3 4
Rør - lerdyppede Bagplade - ler, rør, ståltråd Binding - trælister Isolering - åndbar
5 6 7 8
Inddækning - blik Profilering - blik Vindue - træramme Indvendig beklædning - åndbar
Detalje vindue / Snit 1:5
79
NYTÆ(N)KNING AF RUM 80
Kontorsituation 2 KONTORSITUATION 2
81
æstetik i materialet
restprodukt af hele planten
byggesystem design for disassembly
NYTÆ(N)KNING AF RUM
æstetik i materialet PROCES
byggeindustriel problemstilling
brandfare og interiør
MORTEN HEDEGAARD KRISTENSEN OG PEDER LODDING analyse af byggekultur
Tækkeforløb i Hadsten
tækkeforløb Hadsten
Projektet tager udgangspunkt i upcycling – både af
længe produktets levetid i byggeriet, trods det kun be-
byggematerialet tagrør og af gipspladen. Et stort spild
står af genbrugsmaterialer.
af tagrør, op i mod 50%, finder sted i tækkeindustrien, fra høst til bygning. Alt imens er vi inden for de seneste
Projektet introducerer et byggesystem, som gør det
20 år blevet fantastisk gode til at genbruge gips i bygge-
muligt hurtig og nemt at montere og afmontere sådanne
industrien – op i mod 80% af nedrevne gipsvægge bliver
fibergipsplader på et normalt standerværk, hvorimellem
i dag pulveriseret og genbrugt. Projektet har fokus på
diverse ledninger og kabler kan trækkes. Det simple sy-
’design for disassembly’ i samspillet med gips og tagrør.
stem, der består af metalbeslag og trælister, fremlægges sammen med fibergipspladerne som et byggekatalog.
En livscyklusanalyse af gips viste, at gipspladerne, vi benytter i dag, har et overraskende lavt CO-aftryk. Pro-
I kataloget forestiller vi os, at brugerne selv, alt efter præ-
blemet er snarere, at vi smider fortsat levedygtige væg-
ference, vælger mellem forskellige tagrørsoverflader,
ge ud, da vi har plastret dem til med spartel og maling.
materialer af lister, og farver af beslag. Herved udgår
Og det er her tagrøret kommer ind i billedet. Ved at ind-
behovet for spartel og maling, og både tagrørsplade og
støbe mindre stykker tagrør som fiberarmering i gips-
byggesystem kan afmonteres og genbruges. Gennem
pladen, minimeres bruges af gips. En lang række tryk-
plade og byggesystemet får brugeren et taktilt forhold til
tests viste herudover, at fibergipspladen opnåede en
vægmotivet og en personlig forståelse for tektonikken.
øget styrke. Ved at give tagrørspladerne en æstetisk
Herved fremsætter projektet tesen om, at brugeren igen
kvalitet, giver vi dem også højere værdi. Dette vil for-
får et reelt forhold til det interiør, vi bebor.
82
gips som bindemiddel
æstetik i materialet
restprodukt af hele planten
byggesystem design for disassembly
byggeindustriel problemstilling
design
PROCES
for DESIGN destruction FOR DESTRUCTION
brandfare og interiør
byggeindustriel problemstilling
gips som bindemiddel
analyse af byggekultur
æstetik i materialet
Skrue
Maling Spartel maling spartel
skrue
Gipsgips- Isolering Konstruktion isolering konstruktion plade plade
konventionel Konvetionel Konvetionel skillevæg skillevæg skillevæg 1:20 restprodukt af hele planten
byggesystem design for disassembly
byggesystem
design
PROCES
for DESIGN disassembly FOR DISASSEMBLY
brandfare og interiør
byggeindustriel problemstilling
analyse af byggekultur
Liste lodret liste lodret
Beslag beslag m. skrue m. skrue
gips som bindemiddel
Alternativ alternativ Alternativ skillevæg skillevæg skillevæg
Liste vandret Isolering Konstruktion liste vandret konstruktion isolering m. skrue m. skrue
1:20
Alternativ vægopbygning
Metalbeslag Metalbeslag Trælist 15 x 15 Trælist 15 x 15 Fibergipsplade 15 mm Fibergipsplade 15 mm
Standerværk 48 x 98 48 x 98 Standerværk
Fibergipsplade 15 mm Fibergipsplade 15 mm Trælist 15 x 15 Trælist 15 x 15 Metalbeslag Metalbeslag
ALTERNATIV VÆGOPBYGNING Alternativt vægsystem 1:1
83
Størrelse Størrelse Størrelse Størrelse
Størrelse Størrelse Størrelse Størrelse
30
600
600 300
300
LISTER LISTER
900
LISTER LISTER
900
PLADER PLADER PLADER PLADER
600
1/3 plade
600
1/3 plade
1/3 plade
1/3 plade
600
2/3 plade
2/3 plade
600
2/3 plade
2/3 plade
3/3 plade
Materiale Materiale Materiale Materiale
Blomsterskud Blomsterskud
84
15
Horisontalt / Vertikal 3/3 plade Horisontalt / Vertikal 3/3 plade
Horisontal / Vertikal Horisontal / Vertikal
Gulv
Gu
Materiale Materiale Materiale Materiale
Blomsterskud Blomsterskud
Fuld længde tagrør Fuld længde tagrør
Fulde tagrør
Fulde tagrør
Terrazzo Terrazzo
Overflade Overflade Overflade Overflade
Okkergul Okkergul
15
600
3/3 plade
15
15
600
Terrazzo Terrazzo
Fyr Fyr
Fyr Fyr
Overflade Overflade Overflade Overflade
Okkergul Okkergul
Teglrød Teglrød
Teglrød Teglrød
Grafit Grafit
Grafit
Grafit Grafit
Grafit
Ubehandlet Ubehandlet
Ubehandlet Ubehandlet
VV
BESLAG
Gulv / Loft
30
30 15
30
15
Gulv / Loft
15
15
15
30
30
Størrelse Størrelse
Hjørne
Hjørne
15
15
15
15
Vægbeslag
Hjørnebeslag
Vægbeslag
Hjørnebeslag
Materiale Materiale
Valnød Valnød
Aluminium
Eg Eg
Stål
Messing
Aluminium
Stål
Messing
Pulverlakeret Pulveriseret
Pulverlakeret Pulveriseret
Pulverlakeret Pulveriseret
Overflade Overflade
Lak Lak
Olie Olie
BYGGEKATALOG
85
Proces - vægopbygning Træbeslag Kompositplade 10mm
Standerværk 48 x 98
Kompositplade 10mm Træbeslag
Kompositplade 10mm Træbeslag Mellemrum til rør- og elføring 40mm
Standværk 48 x 98
Kompositplade 10mm Træbeslag
Kompositplade 10mm Metalbeslag med trækile Mellemrum til rør- og elføring 40mm
Standværk 48 x 98
Mellemrum til rør- og elføring 40mm Metalbeslag med trækile Kompositplade 10mm
86
Modelbillede 1:1
mock-up hjørne
87
BIOBYGGEELEMENTET 88
STRÃ… I ARKITEKTUREN
DEN BIONEDBRYDELIGE BYGGEBLOK
89
BIOBYGGEELEMENTET
FREDERIKKE HVIDBERG-RØNJE, NICOLAS HAGOS OG TANJA KALUM NIELSEN
REST NEDFALD 5%
REST BESKADIGET/ UBRUGBART 20 % SORTERING REST UBRUGBART 20 %
HØST
NYT PRODUKT REST AKUSTIKPLADER BESKADIGET/ ISOLERING REST UBRUGBART FACADEBEKLÆDNING BESKADIGET/ 20 % REST UBRUGBART BESKADIGET/ 20 % SORTERING UBRUGBART 20 % SORTERING
OPSÆTNING
TAGRØRETS CYKLUS
REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % LEVETID
50 ÅR
SORTERING HØST HØST
(TAG) HØST
REST NEDFALD REST 5% NEDFALD REST 5% NEDFALD 5% OPSÆTNING
NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING ISOLERING FACADEBEKLÆDNING
5%
TÆKNING
OPSÆTNING
TAGRØRETS TAGRØRETS CYKLUS TAGRØRETS CYKLUS CYKLUS SOM BYGGEMATERIALE
FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING
FORBRÆNDING/ FORMULDNING
TÆKNING
LEVETID (TAG)
50 ÅR
LEVETID (TAG)
50 ÅR
LEVETID (TAG)
50 ÅR
SOM BYGGEMATERIALE
NEDTAGNING 80 % GENBRUG
TÆKNING
OPSÆTNING
SOM BYGGEMATERIALE
SOM BYGGEMATERIALE
5% 5% 5%
TÆKNING
NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG
20%
SORTERING
NYT PRODUKT
20% 20% 20%
SORTERING SORTERING SORTERING
20% 20% 20% HØST
NYT PRODUKT NYT PRODUKT
20%
NYT PRODUKT
HØST HØST
HØST
En stor del tagrør ender som spild i forløbet fra høst til
disk frem til en blanding, der havde de mest optimale
tagets levetid erINDLEDENDE ovre.UNDERSØGELSER I forbindelse med dette og det
forhold til at understøtte vores parametre. Den endelige
faktum, at vi i Danmark importerer ca. 80% af det tagrør,
blanding består af strågranulat, genbrugspapir og kar-
der bruges, ønskede vi at undersøge, hvordan spild
toffelmel, og blandingen tørrer op hård, let og kompakt.
materialet fra høst, sortering og tækning kunne indtæn-
I denne blanding er strået det dominerende materiale,
kes som en del af byggeriet.
mens papir og kartoffelmel udelukkende bliver brugt
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
som bindemiddel. De parametre, vi valgte at arbejde under, var følgende: - Der skulle bruges så meget strå som muligt i det endelige produkt.
Det endelige produkt kalder vi biobyggeelementet. Det er skabt som et helvægselement, og fungerer derfor
- Det skulle være 100% bionedbrydeligt.
både som den indre overflade og den ydre facade.
- Det skulle tage afsæt i stråets kvaliteter.
Det kan formes efter ønske, men gør sig særdeles godt i større elementer, hvor der ikke skabes revner eller luft-
Vi har eksperimenteret med, hvordan vi kunne skabe et
huller. Det har bærende kvaliteter, isolerende kvaliteter
materiale af tagrørsgranulat, der var isolerende, akustisk
og akustiske kvaliteter, og er skrue- og slibefast. Over-
regulerende og havde en unik karakter/tekstur. Kernen i
fladen på indersiden er behandlet med indfarvet linolie,
vores undersøgelsen har været at give strået en ny
som lader stråets tekstur stå frem, og samtidig giver en
kvalitet: bæreevne. Efter mange forsøg med forskellige
beskyttet overflade. Ydersiden er behandlet med en
bindemidler som bl.a. gips og ler arbejdede vi os meto-
kalk/ kaseinmaling, som lader væggen ånde og samtidig beskytter mod fugt.
90
Udvikling og proces
PROCES PROCES REST BESKADIGET/ REST UBRUGBART BESKADIGET/ 20 % UBRUGBART REST 20 % BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART SORTERING 20 %
1
2
25% Genbrugspapir vand 25% GENBRUGSPAPIR + + VAND
1
REST NEDFALD REST 5% NEDFALD 5% REST NEDFALD 5% OPSÆTNING
NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING ISOLERING NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING AKUSTIKPLADER ISOLERING FACADEBEKLÆDNING
PAPIRET OPLØSES I VAND, CELLULOSEN Papiret opløses i vand, cellulosen 25% GENBRUGSPAPIR +EN VAND en FRIGIVES fra FRA PAPIRET OG SKABER frigives papiret og skaber KLISTRET MASSE klistret masse PAPIRET OPLØSES I VAND, CELLULOSEN REST BESKADIGET/ REST UBRUGBART BESKADIGET/ 20 % UBRUGBART REST 20 % BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART SORTERING 20 %
REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % REST UBRUGBART 20 %
OPSÆTNING
REST OPSÆTNING SORTERING NEDFALD REST REST 5% HØST BESKADIGET/ NEDFALD REST UBRUGBART 5% HØST BESKADIGET/ REST 20 % UBRUGBART NEDFALD REST 20 % 5% HØST OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING 20 %
TAGRØRETS TAGRØRETS CYKLUS
NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING LEVETID (TAG) AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR ISOLERING LEVETID (TAG) NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR AKUSTIKPLADER ISOLERING LEVETID (TAG) FACADEBEKLÆDNING
CYKLUS TAGRØRETS FRIGIVES FRA PAPIRET OG SKABER EN CYKLUS KLISTRET MASSE REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % REST UBRUGBART 20 %
OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING
HØST HØST HØST
FORBRÆNDING/ TAGRØRETS FORMULDNING FORBRÆNDING/ TAGRØRETS CYKLUS FORMULDNING CYKLUS FORBRÆNDING/ TAGRØRETS SOM BYGGEMATERIALE
SOM BYGGEMATERIALE FORMULDNING
CYKLUS
SOM BYGGEMATERIALE
NYT PRODUKT NYT PRODUKT NYT PRODUKT
FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING
50 ÅR
NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING LEVETID (TAG) 80 % GENBRUG
50 ÅR
LEVETID (TAG) NEDTAGNING 50 ÅR 80 % GENBRUG LEVETID (TAG)
50 ÅR
NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG
FORBRÆNDING/ FORMULDNING
NYT PRODUKT NYT PRODUKT
4 MIX Mix 4
NYT PRODUKT
GENBRUGSPAPIR OG STRÅMEL BLANDES I EN PROCESSER, EFTERFØLGENDE MIX TILSÆTTES KARTOFFELMELKLISTER GENBRUGSPAPIR OG STRÅMEL BLANDES I EN PROCESSER, EFTERFØLGENDE TILSÆTTES KARTOFFELMELKLISTER
Genbrugspapir og stråmel blandes i en processer, efterfølgende tilsættes kartoffelmelklister
7 7
REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART
3
20 % REST UBRUGBART 20 %
REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % REST UBRUGBART 20 %
60%60% Granuleret tagrør GRANULERET TAGRØR
NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING ISOLERING NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING AKUSTIKPLADER ISOLERING FACADEBEKLÆDNING
REST OPSÆTNING NEDFALD REST REST HØST 5% BESKADIGET/ NEDFALD REST UBRUGBART HØST 5% BESKADIGET/ REST 20 % UBRUGBART NEDFALD REST 20 % HØST 5% OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING 20 %
NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING LEVETID (TAG) AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR ISOLERING LEVETID (TAG) NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR AKUSTIKPLADER ISOLERING LEVETID (TAG) 50 ÅR FACADEBEKLÆDNING
TAGRØRETS TAGRØRETS CYKLUS CYKLUS TAGRØRETS CYKLUS
OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING
NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING LEVETID (TAG) 80 % GENBRUG 50 ÅR LEVETID (TAG) NEDTAGNING 50 ÅR 80 % GENBRUG LEVETID (TAG)
15%15% Kartoffelmelkilster KARTOFFELMELKLISTER
2
3
5% 5% SPILDMATERIALE FRA fra RestREST ogOGspildmateriale 5% TÆKKEPRODUKTIONEN GRANULERES I EN 60% GRANULERET TAGRØR tækkeproduktionen granuleres PROCESSER TIL STRÅMEL 5% i en REST processer til stråmel 5% OG SPILDMATERIALE FRA 5% 20% TÆKKEPRODUKTIONEN GRANULERES I EN 20% 20% PROCESSER TIL STRÅMEL
HØST HØST HØST
FORBRÆNDING/ TAGRØRETS FORMULDNING FORBRÆNDING/ TAGRØRETS CYKLUS FORMULDNING SOM BYGGEMATERIALE CYKLUS FORBRÆNDING/ TAGRØRETS SOM BYGGEMATERIALE FORMULDNING CYKLUS
50 ÅR
KARTOFFELMELblandes BLANDES MED KOGENDE Kartoffelmel med kogenVAND INDTIL EN TRANSLUCENT OG 15% KARTOFFELMELKLISTER de vand indtil en translucent og KLISTRET MASSE FREMKOMMER klistret masse fremkommer KARTOFFELMEL BLANDES MED KOGENDE SOM BYGGEMATERIALE
TÆKNING TÆKNING
NYT PRODUKT NYT PRODUKT
TÆKNING
NYT PRODUKT
TÆKNING TÆKNING
FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING
NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG
FORBRÆNDING/ FORMULDNING
NYT PRODUKT NYT PRODUKT
VAND INDTIL EN TRANSLUCENT OG KLISTRET MASSE FREMKOMMER o
TÆKNING SORTERING SORTERING
NYT PRODUKT
70-90° 70-90
SORTERING
20% 20% 20% 20% 20% 20%
SORTERING SORTERING
TÆKNING TÆKNING TÆKNING
TÆKNING TÆKNING
20% 20% 20%
TÆKNING SORTERING SORTERING SORTERING
20% 20% 20% 20% 20% 20%
SORTERING SORTERING SORTERING
20% 20% 20%
70-90°
SORTERING HØST HØST HØST
20% 20% 20% HØST HØST
5 5
HØST
6 6
MASSE Masse
NU KAN MASSEN FORDELES OG FORMES
EFTER ØNSKE Nu kan massen fordeles MASSE og formes efter ønsker NU KAN MASSEN FORDELES OG FORMES EFTER ØNSKE
DEHYDRERING Dehydrering
MASSEN TAGES UD AF FORMEN OG
DEHYDRERES TIL MATERIALET ER Massen tages udVED af70-90° formen DEHYDRERING LET og dehydreres ved 70-90o MASSEN TAGES UD AF FORMEN OG til materialet er letVED 70-90° TIL MATERIALET ER DEHYDRERES LET
BIO-BYGGEKLODS EFTER TILSTRÆKKELIG
BIO-BYGGEKLODS Bio-byggeklods DEHYDRERING OPNÅS ET LET
OG YDERST STÆRKT MATERIALE
EFTER TILSTRÆKKELIG Efter tilstrækkelig dehydrering DEHYDRERING OPNÅS ET LET opnås et let og yderst stærkt OG YDERST STÆRKT MATERIALE materiale UDVIKLING OG PROCES
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
UDVIKLING OG PROCES
Prioritet
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
1 2 3 4 5
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
Et enkelt element Et lag En hybrid af spildmateriale og bindematerialer Isolerende Æstetisk Let Akustisk regulerende Bærende
UDVIKLING OG PROCES
INTERLOCK SYSTEM Interlock system
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
REST NEDFALD REST 5% NEDFALD 5% REST NEDFALD 5% OPSÆTNING OPSÆTNING
SORTERING
KLASSISK byggeklods BYGGEKLODS SYSTEM Klassisk system
UDVIKLING OG PROCES
91
Udvikling og proces
Byggeklods variation B
Byggeklods variation C
Formet byggeklods for indre struktur Formet byggeklods for indre struktur Naturfarvet - 300 Naturfarvet - 300 x 300xx 300 400 x 400
Tækket facade Tækket facade Indfarvet byggeklods 600 x 300600 x 200x 300 x 200 Indfarvet byggeklods
BYGGEKLODS VARIATION B
Byggeklods variation A BYGGEKLODS VARIATION A
BYGGEKLODS VARIATION C
Indfarvet byggeklods x 400 x 3000 Indfarvet byggeklods 900 x 400900 x 3000 Produkt
UDVIKLING OG PROCES
Prioritet
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
1 2 3 4 5
Et enkelt element Et lag En hybrid af spildmateriale og bindematerialer Isolerende Æstetisk Let Akustisk regulerende Bærende
Støttende trækonstruktion Ved vinduesåbninger og døre Overfladebehandling Udendørs og indedørs
Trækonstruktion I gulv og tag
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
92
PRODUKT
KONSTRUKTIONSPRINCIP
Konstruktionsprincipper
A
B
Trækonstruktion ved vinduesparti TRÆKONSTRUKTION VED VINDUESPARTI Vertikal konstruktion for støtte og montering af Vertikal konstruktion for støtte vindues- og dørrammer og montering af vindues- og dørrammer
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
C Samlet væg + vindue SAMLET VÆG + VINDUE Vindue sættes i udefra fori nem på- og afmontering. Vindue sættes udefra for nem på- og afmontering.
D Samlet vægVÆG m.M.vindue SAMLET VINDUE
KONSTRUKTION
Isometri ISOMETRI Koncept KONCEPTkonstruktion KONSTRUKTION Trækonstruktion i tag oglethed gulv for lethed Trækonstruktion i tag og gulv for Vertikal støtte i åbninger i vægge i vægge Vertikal støtte i åbninger Skruefundament for luftfor og lethed Skruefundament luft og lethed
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
Trækonstruktion og bio-vægelementer TRÆKONSTRUKTION OG BIO-VÆGELEMENTER Vægelementer påmonteres træskelettræskelet i gulv og tappes i Vægelementer påmonteres sammen, hvorefter topremmen lægges på og fæstnes. gulv og tappes sammen, hvorefter topremmen lægges på og fæstnes.
Isometri ISOMETRI Materialitet MATERIALITET Zinktag let tagkonstruktion Zinktag for for let tagkonstruktion Overfladebehandlede bio-vægelementer Overfladebehandlede bio-vægelementer Plankegulv Plankegulv
KONSTRUKTION
93
GULVPLADE
AKUSTIKPLADE
KOMPOSTERBART
Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
94
BEKLÆDNINGSPLADE
BÆREEVNE
UDVIKLING OG PROCES
ISOLERENDE
SKILLEVÆG
FORMBART
SØJLE
ÅNDBARHED
KRUM VÆG
VÆGT 29 KG/M3
VÆGELEMENT
AKUSTIK
+ +
BYGGEKLODS
ÆSTETIK
GRANULERET TAGRØR GENBRUGSPAPIR KARTOFFELMELKLISTER
60 % 25 % 15 %
95
Uddrag af forsøg
96
46.
47.
48.
49.
50.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: borefasthed Outcome: rigtig god borefasthed
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: brandtest Outcome: glødende, ikke aggresiv spredende.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: slibning af ubehandlet overflade. Outcome: papir bliver tydeligere
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: anden formgivning Outcome: akkustisk kvalitet, god formbarhed
Materialer: kartoffelklist Metode: deh formning Undersøgels optimering a Outcome: st farve.
54.
55.
56.
57.
58.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: ikke overfladebehandlet Outcome: ikke vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladehehandlet m. kalkmaling Outcome: vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet linolie+slibning Outcome: ikke vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet bivoks Outcome: ikke vandafvisende
Materialer: genbrugspap Metode: de formning Undersøgel overfladebe Outcome: ik
62.
63.
64.
65.
66.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. linolie Outcome: semi vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. svensk falufarve Outcome: vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. hård bivoks Outcome: ikke vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: ekstra klister indfarvet og indstøbt Outcome: meget vandafvisende
Materialer: genbrugspap Metode: de formning Undersøgel klister i inds Outcome: m vandafvisen
nbrugspapir,
t efter
en kvalitet,
offelklister t efter m.
afvisende
offelklister t efter
ra klister t
50.
51.
52.
53.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: indfarvning før og optimering af dehydrering. Outcome: stråene tager ikke farve.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: trykstyrke Outcome: holder sammen, komprimeres en smule
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: trykstyrke, punkt Outcome: holder sammen, komprimeres meget ved punkt
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: interlock system Outcome: formbart og nemt at sammensætte
58.
59.
60.
61.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. bivoks Outcome: ikke vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet kartoffelklister Outcome: vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet kartoffelklister Outcome: semi vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. linolie + slibning Outcome: ikke vandafvisende
66.
67.
68.
69.
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: ekstra indfarvet klister i indstøbning Outcome: meget vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet linolie Outcome: vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet linolie Outcome: vandafvisende
Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. 2x linolie Outcome: vandafvisende
97
Uddrag af forsøg
98
24.
25.
26.
27.
28.
Materialer: strå (1/3), genbrugspapir(2/3), kartoffelklister (3dl) Metode: formning Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: hård, kompakt og let materiale
Materialer: strå (1/3), genbrugspapir (2/3), kartoffelklister (3dl) Metode: formning Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: hård, kompakt og let materiale
Materialer: strå (70%), genbrugspapir (30%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: porrøst og let materiale
Materialer: strå (30%), genbrugspapir (70%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: lidt porrøst og let materiale
Materialer: strå genbrugspapir (4 kartoffelklister (5 Metode: formnin Undersøgelse: c og kartoffelkliste bindemiddel Outcome: lidt po
31.
32.
33.
34.
35.
Materialer: strå (20%), genbrugspapir(60%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: porrøs, let materiale
Materialer: strå (95%), kartoffelklister (5%) Metode: formning Undersøgelse: kartoffelklister som bindemiddel Outcome: kompakt, lettere porrøst materiale
Materialer: strå (50%), genbrugspapir (50%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: lettere porrøst materiale
Materialer: strå (50%), genbrugspapir (45%), kartoffelklister (5%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: lettere porrøst materiale
Materialer: strå genbrugspapir (2 kartoffelklister (5 Metode: formet Undersøgelse: c kartoffelklister so Outcome: komp materiale
38 #2.
39.
40.
41.
42.
Materialer: Strå (58%), genbrugspapir (28%), kartoffelklister (14%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: hård, for vådt
Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: meget hårdt, kompakt, let materiale
Materialer: Blandingsmasse, mycelium Metode: groet tillukket Undersøgelse: mycelium som bindemiddel Outcome: myceliet gror i borede huller
Materialer: Strå, hemp, mycelium Metode: groet tillukket Undersøgelse: mycelium som bindemiddel Outcome: strå gror fast i massen
Materialer: Strå genbrugspapir (2 kartoffelklister (1 Metode: formet Undersøgelse: m Outcome: masse i større formater
å (30%), (70%) ning cellulose som
porrøst og let
å (50%), (45%), 5%) ing cellulose og som bindemiddel re porrøst
å, hemp,
tillukket mycelium som
gror fast i massen
28.
29.
30.
30 #2.
Materialer: strå (50%), genbrugspapir (45%), kartoffelklister (5%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: lidt porrøst materiale
Materialer: strå (40%), genbrugspapir (40%), kartoffelklister (20%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: mere kompakt og let materiale
Materialer: strå (60%), genbrugspapir (30%), kartoffelklister (10%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: mere kompakt og let materiale
Materialer: strå (60%), genbrugspapir (30%), kartoffelklister (10%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: mere kompakt og let materiale
35.
36.
37.
38.
Materialer: strå (75%), genbrugspapir (20%), kartoffelklister (5%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: kompakt og let materiale
Materialer: strå (90%), kartoffelklister (10%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister som bindemiddel Outcome: kompakt, men ikke så let materiale. Lidt porrøst.
Materialer: strå (58%), genbrugspapir (28%), kartoffelklister (14%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: kompakt, hårdt og let materiale
Materialer: strå (58%), genbrugspapir (28%), kartoffelklister (14%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: kompakt, hårdt og let materiale
42.
43.
44.
45.
Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: massen i blokke Outcome: massen fungerer godt i større formater
Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: massen i blokke Outcome: massen fungerer godt i formbare formater
Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: massen i blokke Outcome: massen fungerer godt i formbare formater
Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: hårdt presset inden dehydrering Outcome: ingen forskel
99
Strü i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
100
Visualiseringer
Strü i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje
Visualiseringer
101
DET FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER
BØT
ANNA NICOLAYSEN
JULIE HVID
09. PLAN - DE TRE ELEMENTER
01. ELEMENT. ’ DET KONKAVE’
02. ELEMENT ’ DET R
63
50.00
5
HUNTON KONSTRUKTIONSBJÆLKE
HYLDEKÆNGTE DIM. 12 x 500
TRÆRAMME M. NEG (se detalje tegning)
BUNDTER AF NEG, fastbundet på træramme (se detalje tegning)
630
630
90 °
DET FORMBARE SYSTEM 102
630
63
RETTE ’
03. ELEMENT. ’ DET KONVEKSE’
90 °
30
568
30
50.00
200
500 600 300
100
630
630
630
103
DET FORMBARE SYSTEM
ANNA NICOLAYSEN OG JULIE HVID PETERSEN DETCECILIE FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER
BØT
ANNA NICOLAYSEN
TRÅD
JULIE HVID
01. DEN TRADITIONELLE TÆKNING
STRÅ
MØDER
TRÅD
A. (tækkenålen) A. Syning SYNING (TÆKKENÅLEN)
DET FORMBARE ELEMENT
tykkelse = 4 mm.
FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER SYNING
85 mm.
REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR 25 mm.
70 mm.
TÆKKENÅLEN
Den mest almindelige form for tækkenål. Den er let at få igennem taget og let at sætte tråd på, og der kan være meget på den. Nålen bør laves af fjederstål, da fladjern ikke kan holde. Tækkenålen kræver at der sidder en mand indvendingt og en ude på taget. Nålen bliver ført frem og tilbage derimellem.
STRÅ
600 mm.
DET FORMBARE ELEMENT
50 mm.
10 mm.
40 mm.
50 mm.
MØDER
SYNING
Syning af et tag kræver to personer med et godt samarbejde. Det foregår ved at tækkeren fører tækkenålen ind til syeren, som er på tagets inderside. Når nålen er stukket ind strammer syeren tråden for at hindre stråene i at skride ned. Samtidig skæres den snor over, der holder bundtet, så det kan rettes til. Tækkemanden retter bundtet til, så stråene falder sammen med de rør, der allerede er syet på. Når bundet er rettet til, stikker syeren nålen ud igen og herfter trækker tækkemanden nålen halvt igennem bundtet. Syeren strammer med en fladtang, mens tækkemanden presser bundtet ind mod lægten. Tækkemanden rykker nålen ud mens syeren stadig strammer med fladtangen.
40 mm.
50 mm.
Syningerne på det første bind skal flugte med lægten. Hvis de færdige syninger går opad, vil de efterhånden falde ned og blive løse. Stråtag udvider sig, når det bliver vådt og trækker sig sammen, når det udtørres. FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER
Syningerne på det første bind skal flugte med lægten. Hvis de færdige syninger går opad, vil de efterhånden tykkelsesig, = 4 mm. falde ned og blive løse. Stråtag udvider når det bliver vådt og trækker sig sammen, når det udtørres.
85 mm. 70 mm.
TÆKKENÅLEN
FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER
10 mm.
TRÅD
130 mm.
REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR
Den mest almindelige form for tækkenål. Den er let at få igennem taget og let at sætte tråd på, og KRUMNÅLENder kan være meget på den. Nålen bør laves af fjederstål, da fladjern ikke kan holde. Krumnålen fremstilles af rundjern. Tækkenålen kræver at der sidder en mand indvendingt Syning med kumnål tager del længere tid, ført menfrem er og tilbage og en ude påen taget. Nålen bliver brugbar når enten tækkemanden arbejder alene eller derimellem. når taget er beklædt indvendigt. Eksempelvis hvis taget brandisoleret med træbeton-plader, er det nødvendigt at bruge krumnålen, hvis pladerne ikke pilles ned inden tækningen.
Syning af et tag kræver to personer med et godt samarbejde. tykkelse = 4tækkenålen mm. Det foregår ved at tækkeren fører ind til syeren, som er på tagets inderside. Når nålen er stukket ind strammer syeren tråden for at hindre stråene i at skride ned. Samtidig skæres den snor over, der holder mm. kan rettes til. Tækkemanden retter bundtet, så25det bundtet til, så stråene falder sammen med de rør, der allerede er syet på. Når bundet er rettet til, stikker syeren nålen ud igen og herfter trækker tækkemanden nålen halvt igennem bundtet. Syeren strammer med en fladtang, mens tækkemanden presser bundtet ind mod 600 mm. lægten. Tækkemanden rykker nålen ud mens syeren stadig strammer med fladtangen.
SYNING
REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR
25 mm.
50 mm.
10 mm.
min. 300 mm.
130 mm.
40 mm.
50 mm.
600 mm.
Syningerne på det første bind skal flugte med lægten. Hvis de færdige syninger går opad, vil de efterhånden falde ned og blive løse. Stråtag udvider sig, når det bliver vådt og trækker sig sammen, når det udtørres.
=
6
m
m
.
min. 300 mm.
ø
B. hasselkæp B. Binding BINDING MEDmed HASSELKÆP (KRUMNÅL) (krumnål)
240 mm.
REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR
FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER
KRUMNÅLEN
BINDING MED TÆKKEKÆPPE
Når hasselkæppe bruges til tækning kaldes det at binde stråene fast. Tækkekæppene ligger på langs ad taget parallelt med lægterne og lige ud for dem. Kæppene lægges oven på de udlagte strå og bindes fast til lægterne. Til dette bruger man en krumnål. Tråden bindes fast om nålens øje, og der bindes almindeligvis med løse ender. Det betyder at tråden der bindes med er omkring 50 cm. lang og sættes på hver gang, der skal bindes. Krumnålen stikkes ind i taget under lægten. Tækkemanden holder fast i trådenden imens, så den ikke smutter ind i taget. Når nålen kommer ud igen, kan trådens anden ende tages af nålen og tækkekæppen bindes fast til lægten. Hvis tækkemanden bruger ståltråd til at binde med, strammer han tråden med en fladtang.
m
.
Krumnålen fremstilles af rundjern. Syning med kumnål tager en del længere tid, men er brugbar når enten tækkemanden arbejder alene eller når taget er beklædt indvendigt. Eksempelvis hvis taget brandisoleret med træbeton-plader, er det nødvendigt at bruge krumnålen, hvis pladerne ikke pilles ned inden tækningen.
ø
=
6
m
min. 300 mm. ø = 9 mm.
m
m
.
240
0
mm.
m 6 = ø
0
m
m
.
Hasselkæppene sættes sammen, så de overlapper hinanden hen ad taget. Naturmaterialet er ru, og derfor glider stråene ikke så let ud. FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER
22
. m m 0 22 =
ra
ra
diu
s
diu
mm.
I cirklen ses, hvordan tråden går rundt om lægten. Som det ses er tråden forskudt i forhold til det sted, den blev ført ind i taget. Dette er vigtigt, da stinget ellers er vanskeligt at stramme.
Når hasselkæppe bruges til tækning kaldes det at binde stråene fast. Tækkekæppene ligger på langs ad taget parallelt med lægterne og lige ud for dem. Kæppene lægges oven på de udlagte strå og bindes fast til lægterne. Til dette bruger man en krumnål. Tråden bindes fast om nålens øje, og der bindes almindeligvis med løse ender. Det betyder at tråden der bindes med er omkring 50 cm. lang og sættes på hver totalstikkes længde =ind 1050i mm. gang, der skal bindes. Krumnålen taget under lægten. Tækkemanden holder fast i trådenden imens, så den ikke smutter ind i taget. Når nålen kommer ud igen, kan trådens anden ende tages af nålen og tækkekæppen bindes fast til lægten. Hvis tækkemanden bruger ståltråd til at binde med, strammer han tråden med en fladtang.
240
ø = 9 mm.
DET KORREKTE STING (Krumnål)
BINDING MED TÆKKEKÆPPE
=
ra
diu
s
m
.
=
22
FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER
mm.
s
Syning af et tag kræver to personer med et godt samarbejde. Det foregår ved at tækkeren fører tækkenålen ind til syeren, som er på tagets inderside. Når nålen er stukket ind strammer syeren tråden for at hindre stråene i at skride ned. Samtidig skæres den snor over, der holder bundtet, så det kan rettes til. Tækkemanden retter bundtet til, så stråene falder sammen med de rør, der allerede er syet på. Når bundet er rettet til, stikker syeren nålen ud igen og herfter trækker tækkemanden nålen halvt igennem bundtet. Syeren strammer med en fladtang, mens tækkemanden presser bundtet ind mod lægten. Tækkemanden rykker nålen ud mens syeren stadig strammer med fladtangen.
Hasselkæppene sættes sammen, så de overlapper hinanden hen ad taget. Naturmaterialet er ru, og derfor glider stråene ikke så let ud.
DET KORREKTE STING (Krumnål)
BINDING MED TÆKKEKÆPPE
Når hasselkæppe bruges til tækning kaldes det at binde stråene fast. Tækkekæppene ligger på langs ad taget parallelt med lægterne og lige ud for dem. Kæppene lægges oven på de udlagte strå og bindes fast til lægterne. Til dette bruger man en krumnål. Tråden bindes fast om nålens øje, og der bindes almindeligvis med løse ender. Det betyder at tråden der bindes med er omkring 50 cm. lang og sættes på hver gang, der skal bindes. Krumnålen stikkes ind i taget under lægten. Tækkemanden holder fast i trådenden imens, så den ikke smutter ind i taget. Når nålen kommer ud igen, kan trådens anden ende tages af nålen og tækkekæppen bindes fast til lægten. Hvis tækkemanden bruger ståltråd til at binde med, strammer han tråden med en fladtang. Hasselkæppene sættes sammen, så de overlapper hinanden hen ad taget. Naturmaterialet er ru, og derfor glider stråene ikke så let ud.
ANNA NICOLAYSEN 3. SEMESTER
JULIE HVID BØT
total længde = 1050 mm.
I cirklen ses, hvordan tråden går rundt om lægten. Som det ses er tråden forskudt i forhold til det sted, den blev ført ind i taget. Dette er vigtigt, da stinget ellers er vanskeligt at stramme.
Den traditionelle tækning total længde = 1050 mm.
ANNA NICOLAYSEN
JULIE HVID
3. SEMESTER
ANNA NICOLAYSEN
BØT
JULIE HVID
3. SEMESTER
BØT
Vi har i dette projekt ønsket at optimere håndværket for
skelet og danner bærende punkt for skråt monterbare
at udbrede materialet strå til moderne byggeri. Vi har
’hylder’. Hylden er en træramme af 60x60cm med tre
taget udgangspunkt i stråets iboende kvaliteter, her
længere stråneg fastbundet (se foto og snit). Den pro-
under de gode klimatiske egenskaber samt materialets
duceres som samlet produkt af fagmand (tækker) inden-
formfleksibilitet. Samtidig har vi taget udgangspunkt i
dørs under tag, hvilket også muliggør arbejde på regn-
problematikker indenfor det eksisterende håndværks-
vejrsdage.
fag; den manglende mulighed for udskiftelighed og håndværkets afhængighed af tækkerens ekspertise.
Konstruktionen udnytter tagrørenes isolerende evne ved væggens masse og tykkelse. Samtidig danner stråene
Vi har udviklet et vægsystem, som består af tre simple
som traditionel facade og klimaskærm. Systemet mimer
byggesten: et bærende skelet, ’hyldeknægten’ og
derved den traditionelle måde at bygge med tagrør.
’hylden’. Skelettet er et bærende træskelet af konstruk
Vi bevarer materialets iboende klimatiske egenskaber
tionssøjler pr. 60cm. forbundet af toprem og bundrem
samt muligheden for formgivning i facadeudtryk og i
og afstivet indvendigt. Konstruktionen sammenskrues
planløsning. Samtidig er det muligt at udskifte dele af
på byggesite, og søjlerne placeres efter planløsning.
den samlede masse, hvis dele bliver hurtigere slidt end
I søjlerne er indfræset til monterbare hyldeknægte.
andet. Systemet er desuden håndterbart at bygge og
Hyldeknægten skrues fast og stikker ud fra det bærende
kan monteres af to ufaglærte håndværkere.
104
HJØRNE
ARE SYSTEM
BØT
JULIE HVID
STRÅ DET FORMBARE ELEMENT
STRÅ DET FORMBARE ELEMENT HJØRNE
VÆG INNOVATION
VÆG INNOVATION
HJØRNE
DE TRE ELEMENTER
FORSKYDNING
A.
HJØRNE
FORSKYDNING
FORSKYDNING
FORSKYDNING
B.
FORSKYDNING
ARE SYSTEM
FORDYBNING
BØT
JULIE HVID FORDYBNING
C.
FORDYBNIG FORDYBNING
FORDYBNING
LOMME
D.
LOMME LOMME
LOMME
LOMME
Formgivning
105
3. SEMESTER
BØT
ANNA NICOLAYSEN
JULIE HVID
PROCES
08. PROCES - ELEMENT 01
3. SEMESTER
BØT
ANNA NICOLAYSEN
JULIE HVID ELEMENT #1 45 ° TRÆRAMME
STRÅNEG
TRÆLISTE, SKRUET FAST
BØT
JULIE HVID
PROCES 3. SEMESTER
ANNA NICOLAYSEN
TRÆRAMME
BØT JULIE HVID
STRÅNEG
TRÆLISTE, SKRUET FAST
ELEMENT #1 400 mm
700 mm
PARAMETRE
45 °
PROS +
TRÆRAMME
CONS -
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
LET PRODUKTFREMSTILLING
+
LET PRODUKTFREMSTILLING
BIOBASERET
+
BIOBASERET
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
+
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
ISOLERENDE TYKKELSE
+
ISOLERENDE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
STABILT
+
STABILT
HOLDBART
+
HOLDBART
STRÅNEG
TRÆLISTE, SKRUET FAST
-
LET UDSKIFTELIGT
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
-
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
FORMBART
-
FORMBART
LET UDSKIFTELIGT HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
TRÆRAMME
ELEMENT #4 STRÅNEG
55 °
TRÆSKELET
TRÆLISTE, SKRUET FAST TRÆHYLDE HYLDE SIDDER I HAK
400 mm
700 mm
HYLDEKNÆGT STRÅNEG
EL
PARAMETRE
HYLDE
MONTERET I SKELET
PROS +
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
LET PRODUKTFREMSTILLING
+
LET PRODUKTFREMSTILLING
BIOBASERET
+
BIOBASERET
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
+
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
ISOLERENDE TYKKELSE
+
ISOLERENDE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
CONS TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
STRÅNEG BINDING: NATURSNOR JUSTERBAR GEVINDSTANG
LET UDSKIFTELIGT PROS +
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
PARAMETRE
STABILT
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE +
HOLDBART
+ BIOBASERET
600 mm
600 mm
-
LET UDSKIFTELIGT
-
HÅNDTERBARTCONS FOR- MAX 2 MAND
STABILT
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
HOLDBART
+
BIOBASERET
LET PRODUKTFREMSTILLING
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) FORMBART
106
-
ISOLERENDE TYKKELSE
+
ISOLERENDE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
LET UDSKIFTELIGT
+
LET UDSKIFTELIGT
-
-
LET PRODUKTFREMSTILLING
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) FORMBART
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
STABILT
-
STABILT
HOLDBART
+
HOLDBART
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
+
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
FORMBART
+
FORMBART
E
3. SEMESTER
BØT
ANNA NICOLAYSEN
JULIE HVID
PROCES
08. PROCES - ELEMENT 02 BØT
3. SEMESTER
JULIE HVID
JULIE HVID
ELEMENT #1
ELEMENT ELEMENT #1 #2 45 °
45 °
45 ° TRÆSKELET
TRÆRAMME
TRÆRAMME
STRÅNEG
STRÅNEG
TRÆLISTE, SKRUET FAST
TRÆLISTE, SKRUET FAST
TRÆHYLDE, PLØKKET FAST
HYLDEKNÆGT
STRÅNEG
BØT
JULIE HVID
MONTERET I SKELET
PROCES
AX 2 MAND
HYLDE
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG TRÆRAMME
TRÆRAMME
3. SEMESTER
BØT
ANNA NICOLAYSEN
JULIE HVID
STRÅNEG
BINDING: NATURSNOR STRÅNEG
TRÆLISTE, SKRUET FAST
°
TAKTILT)
BØT
ANNA NICOLAYSEN
400 mm
700 mm
STRÅNEG
TRÆLISTE, SKRUET FAST
ELEMENT ELEMENT #1 #2
45 °400 mm 600 mm 45 °
600700 mmmm
TRÆSKELET TRÆRAMME
TRÆRAMME
PROS +
PARAMETRE
CONS -
PROS PROS+ +
CONS- CONS
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
++
RÅ RÅ FORARBEJDNING/ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE
+
LET PRODUKTFREMSTILLING
LET PRODUKTFREMSTILLING
+
LET PRODUKTFREMSTILLING
STRÅNEG + BIOBASERET
TRÆHYLDE, PLØKKET FAST LET PRODUKTFREMSTILLING
-
STRÅNEG
BIOBASERET
++
BIOBASERET BIOBASERET
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
+
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
+
ISOLERENDE TYKKELSE
ISOLERENDE TYKKELSE
+
ISOLERENDE TYKKELSE
-
ISOLERENDE TYKKELSE
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+
+
TRÆLISTE, SKRUET FAST
-
LET UDSKIFTELIGT
LET UDSKIFTELIGT
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
+
STABILT
STABILT
+
HOLDBART
HOLDBART
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
+
-
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
-
FORMBART
FORMBART
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
++
STABILT STABILT
++
HOLDBART HOLDBART
+
HYLDEKNÆGT
STRÅNEG
LET UDSKIFTELIGT
+
MONTERET I SKELET
TRÆLISTE, SKRUET FAST
-
LET UDSKIFTELIGT
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
-
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
--
FORMBART FORMBART
HYLDE
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
TRÆRAMME
BINDING: NATURSNOR
ELEMENT #4
ELEMENT #4 55 °
STRÅNEG
STRÅNEG 55 °
TRÆSKELET
TRÆSKELET
TRÆLISTE, SKRUET FAST TRÆHYLDE
TRÆHYLDE
HYLDE SIDDER I HAK
HYLDE SIDDER I HAK
400 mm 600 mm
600700 mmmm HYLDEKNÆGT
HYLDEKNÆGT
STRÅNEG
STRÅNEG
ELEMENT #4.2
PARAMETRE
PROS PROS+ +
HYLDE
MONTERET I SKELET
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
LET PRODUKTFREMSTILLING BIOBASERET
STRÅNEG
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
BINDING: NATURSNOR
PROS +
HYLDE
++
RÅ RÅ FORARBEJDNING/ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE
+
LET PRODUKTFREMSTILLING
++
BIOBASERET BIOBASERET
+
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
MONTERET I SKELET
CONS- CONS
CONS HYLDE
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
BIOBASERET
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
RYGSTØTTE BINDING: NATURSNOR
-
LET PRODUKTFREMSTILLING
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG + VANDAFLEDENDE HÆLDNING
+
ISOLERENDE TYKKELSE
BINDING: NATURSNOR
JUSTERBAR GEVINDSTANG
+
ISOLERENDE TYKKELSE VANDAFLEDENDE HÆLDNING 600 mm (KLIMASKÆRM)
PROS +
600 mm
+
+
JUSTERBAR GEVINDSTANG
-
ISOLERENDE TYKKELSE VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING 600 mm (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
LET UDSKIFTELIGT
+
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
+
HOLDBART
+
SANSELIGT UDTRYK
+
FORMBART
600 mm
600 mm
+
LET UDSKIFTELIGT
-
LET UDSKIFTELIGT (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
+
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
STABILT
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
BIOBASERET
HOLDBART
PARAMETRE
++
-
LET PRODUKTFREMSTILLING
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
ELEMENT #4.3
STABILT STABILT
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
BIOBASERET
+
BIOBASERET TRÆHYLDE
+
BIOBASERET
++ HOLDBART HOLDBART LET PRODUKTFREMSTILLING
M. BUNDNE NEG
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
SANSELIGT UDTRYK / VISUELT / TAKTILT)
STRÅNEG
-
ISOLERENDE TYKKELSE (AUDITIVT
+
ISOLERENDE TYKKELSE
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING FORMBART (KLIMASKÆRM)
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+
FÅS I FORSKELLIGE LÆNGDER VANDAFLEDENDE HÆLDNING BINDING: NATURSNOR -(KLIMASKÆRM)
LET UDSKIFTELIGT
+
FASTGJORT TVÆRLIGGER,
WIRE ERSTATTES MED BOLT
LET UDSKIFTELIGT
-
LET PRODUKTFREMSTILLING
-
LET PRODUKTFREMSTILLIN
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
-
MINIMERET MATERIALEFOR
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) + ISOLERENDE TYKKELSE +
VANDAFLEDENDE HÆLDNING
FORMBART (KLIMASKÆRM) FORMBART +
LET UDSKIFTELIGT
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
+
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
-
STABILT
STABILT
+
STABILT
+
HOLDBART
HOLDBART
+
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
+
FORMBART
STABILT
CONS -
+
(AUDITIVT ISOLERENDE TYKKELSE
LET UDSKIFTELIGT
-
HYLDE
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
SANSELIGT UDTRYK / VISUELT / TAKTILT)
PROS +
+
+
+
ISOLERENDE TYKKELSE
LET UDSKIFTELIGT
CONS -
MINIMERET MATERIALEFOR
STRÅNEG
(KLIMASKÆRM)
STRÅNEG
LET PRODUKTFREMSTILLIN TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
-
-
STABILT
+
HOLDBART
+
HOLDBART
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
+
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
+
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
FORMBART
+
FORMBART
600 mm
107
-
FORMBART
TRÆHYLDE, PLØKKET FAST
HYLDEKNÆGT
STRÅNEG
HYLDE
BØT
MONTERET I SKELET
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
JULIE HVID
PROCES 3. SEMESTER
ANNA NICOLAYSEN
BINDING: BØT NATURSNOR
JULIE HVID STRÅNEG
#1 ELEMENT #3 45 °
45 °
45 ° TRÆSKELET
TRÆSKELET
600 mm
600 700 mm mm
TRÆRAMME
TRÆHYLDE, BOLTET FAST
TRÆHYLDE, PLØKKET FAST
STRÅNEG
PARAMETRE
CONS HYLDEKNÆGT
STRÅNEG
-
LET PRODUKTFREMSTILLING
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
PROS PROS++
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+ + RÅ FORARBEJDNING/ RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE
LET PRODUKTFREMSTILLING
+ + LET LET PRODUKTFREMSTILLING PRODUKTFREMSTILLING
BIOBASERET
+
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
+ + MINIMERET MINIMERET MATERIALEFORBRUG MATERIALEFORBRUG
-
ISOLERENDE TYKKELSE
C
STRÅNEG
BIOBASERET
MONTERET I SKELET
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
HYLDEKNÆGT
TRÆLISTE, SKRUET FAST
HYLDE
ISOLERENDE TYKKELSE
+ + ISOLERENDE ISOLERENDE TYKKELSE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+ + VANDAFLEDENDE VANDAFLEDENDE HÆLDNING HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
TRÆRAMME
-
LET UDSKIFTELIGT BINDING: NATURSNOR
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
STRÅNEG
STABILT
BINDING: RYSTFRI STÅLSTRIPS STRÅNEG
+
STABILT
+
HOLDBART
TRÆLISTE, SKRUET FAST
HOLDBART
+
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
400 mm
600 700 mm mm
-
FORMBART
PARAMETRE
G
BRUG
PROS PROS++
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
-
FORMBART
-
CONSCONS -
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+ + RÅ FORARBEJDNING/ RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE
LET PRODUKTFREMSTILLING
+ + LET LET PRODUKTFREMSTILLING PRODUKTFREMSTILLING
BIOBASERET
+
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
+ + MINIMERET MINIMERET MATERIALEFORBRUG MATERIALEFORBRUG
ISOLERENDE TYKKELSE
+ + ISOLERENDE ISOLERENDE TYKKELSE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)
+ + VANDAFLEDENDE VANDAFLEDENDE HÆLDNING HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
-
BIOBASERET
BIOBASERET
ELEMENT ELEMENT #4 #5
LET UDSKIFTELIGT
-
- UDSKIFTELIGT LET LET UDSKIFTELIGT
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
-
HÅNDTERBART HÅNDTERBART FOR MAX FOR 2 MAND MAX 2 MAND
STABILT
+
STABILT
-
STABILT
HOLDBART
+
HOLDBART
-
HOLDBART
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) FORMBART
PROS +
+
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
-
SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
+
FORMBART
-
FORMBART
CONS -
MONTERET I SKELET MONTERET I SKELET
+
RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
+
BIOBASERET
108
-
LET PRODUKTFREMSTILLING
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG
JUSTERBAR GEVINDSTANG
600 mm
+
FORMBART
-
STRÅNEG
ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE
+
+ ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
+
VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE +HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
LET UDSKIFTELIGT
LET UDSKIFTELIGT
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
+ STABILT DET FORMBARE SYSTEM
STABILT
STABILT
HOLDBART
HOLDBART
3. SEMESTER
+
HOLDBART
+
STABILT
+
HOLDBART
LET UDSKIFTELIGT -
-
- MAX HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR 2 MAND
LET UDSKIFTELIGT
BØT
ANNA NICOLAYSEN
SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / (AUDITIVT TAKTILT) / VISUELT / TAKTILT) FORMBART
-
FORMBART
08. PROCES - ELEMENT 03
JULIE HVID
-
SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
-
FORMBART
-
FORMBART
ELEMENT #4
ELEMENT #4
55 °
TRÆSKELET
55 °
TRÆSKELET
TRÆHYLDE
TRÆHYLDE
HYLDE SIDDER I HAK
HYLDE SIDDER I HAK
HYLDEKNÆGT
HYLDEKNÆGT
STRÅNEG
STRÅNEG
ELEMEN
600 mm
600 mm
PARAMETRE
PARAMETRE
FORARBEJDNING/ MATERIALE RÅ FORARBEJDNING/RÅ MATERIALE
PROS +
PROS + +
+ RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE
BIOBASERET
BIOBASERET
+
BIOBASERET
+
ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE
+
+ ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE
VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
+
+ HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)
+
+ LET UDSKIFTELIGT
LET UDSKIFTELIGT
STABILT
HOLDBART
HOLDBART
SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / (AUDITIVT TAKTILT) / VISUELT / TAKTILT) FORMBART
FORMBART
+
+
HOLDBART
+
+ SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)
+
FORMBART
+
STRÅNEG
STRÅNEG
BINDING: NATURSNOR
BINDING: NATURSNOR
JUSTERBAR GEVINDSTANG
JUSTERBAR GEVINDSTANG
ELEME
CONS -
-
LET PRODUKTFREMSTILLING LET PRODUKTFREMSTILLING
-
MINIMERET MATERIALEFORBRUG MINIMERET MATERIALEFORBRUG
-
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND
-
STABILT
LET UDSKIFTELIGT
HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND STABILT
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
BIOBASERET
MINIMERET MATERIALEFORBRUG MINIMERET MATERIALEFORBRUG
LET UDSKIFTELIGT
TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG
600 mm
600 mm
CONS -
LET PRODUKTFREMSTILLING LET PRODUKTFREMSTILLING
HYLDE
HYLDE
MONTERET I SKELET
MONTERET I SKELET
-
STABILT
HOLDBART
FORMBART
109
DET FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER
ANNA NICOLAYSEN
BØT
JULIE HVID
12. SAMLEPRINCIP - DESIGN FOR DISASSEMBLY Samleprincip - Design for Disassembly
ØVER NEDE HVOR
04.
FASE 44 Fase STRÅHYLDEN MONTERES I SYSTEMET Stråhylden monteres i systemet
FASE 4 STRÅHYLDEN MONTERES I SYSTEMET
110
05.
FASE 5 STRÅHYL UDFRÆS
1780
0
30
Træskelet + neg Møde med tag og vinduesåbning
0
20
03. TRÆSKELET + NEG MØDE MED TAG OG VINDUESÅBNING
Slidlag 130 mm Hældning på neg, 45o
SLIDLAG 130 MM HÆLDNING PÅ NEG, 45 °
5555o °
set med lerpuds
dset med lerpuds
1970
Bærende trækonstruktion - en del af det indre udtryk BÆRENDE TRÆKONSTRUKTION - en del af det indre udtryk
630
630
3550
200
760
400 600
940
Randbjælke i punktfundament RANDBJÆLKE I PUNKTFUNDAMENT
Snit
111
LITTERATUR
Bak-Andersen, S. (2020). ”Strå”, Gammel viden til nye
Jensen, Jørgen K., (2019), Det Åndbare Hus og
bygninger: Traditionelle byggematerialer og håndværk-
Naturens eget Stråtag, Egen Vinding & Datter og
steknik i nutidigt byggeri., PhD Thesis, The Royal
Straatagets Kontor, Aarhus.
Danish Academy, Architecture, Design, Conservation, Copenhagen, s. 129-143.
Jensen, Jørgen K., (2018), FAKTA om Stråtag – et opgør med fortidens myter om det tækkede tag,
Beim, A., Ejstrup, H., Kjær Frederiksen, L., Hildebrand,
Straatagets Kontor, Aarhus.
L., Stylsvig Madsen, U., Munch-Petersen, P., Sköld, S., Zepernick Jensen, J. (red.), & Arnfred, L. (red.) (2019).
Jensen, Jørgen K., (2014) Naturens eget tag,
Cirkulært Byggeri: Materiale Arkitektur Tektonik,
Straatagets Kontor, Aarhus.
The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation.
Kleis, Birgitte, (2020), Tækket Arkitektur, Arkitekten
https://issuu.com/cinark/docs/circular_construction_
nr. 05, Tema: Dansk arkitektur 2, Akademisk Arkitekt
080919_low.
forening, København.
Jensen, Jørgen K., (2020), Naturens eget tag
Miljøstyrelsen, Egen Vinding & Datter red. (2019),
– version 2020, Straatagets Kontor, Aarhus.
Det Åndbare Hus: Afsluttende rapport, MUDP Rapport, København. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/
Jensen, Jørgen K., (2020), (red), Tæk nr. 2 Tema: Tækket Arkitektur, Straatagets Kontor, Aarhus 112
2019/12/978-87-7038-100-0.pdf.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen
Motiv