Skip to main content

IDÉKATALOG designstrategier med tagrør og tækkede løsninger

Page 1

IDÉKATALOG designstrategier med tagrør Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Kunstakademiets Arkitektskole 2019

DET FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER

ANNA NICOLAYSEN

09. PLAN - DE TRE ELEMENTER

01. ELEMENT. ’ DET KONKAVE’

ISOMETRI

ISOMETRI

Trækonstruktion i tag og gulv for lethed Vertikal støtte i åbninger i vægge Skruefundament for luft og lethed

Zinktag for let tagkonstruktion Overfladebehandlede bio-vægelementer Plankegulv

KONCEPT KONSTRUKTION

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

MATERIALITET

KONSTRUKTION

H

H

TR

B (s

630

630

90 °


IDÉKATALOG

designstrategier med tagrør og tækkede løsninger

Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi, 2019

Det Kongelige Akademi / CINARK – Center for Industriel Arkitektur


2


3


PUBLIKATIONEN ER UDGIVET AF:

CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Institut for Bygningskunst og Teknologi, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering www.kglakademi.dk/cinark-center-industriel-arkitektur Forsknings- og innovationsforløb efteråret 2019: Programansvarlige for Settlement, Ecology og Tectonics: Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen.

REDAKTION Anne Beim

Julie Zepernick Jensen Ulrik Stylsvig Madsen Tone Ida Vecht BIDRAGSYDERE

Kandidatprogrammet SET / Det Kongelige Akademi. Vejledere: Anne Beim, Kristoffer Tejlgaard, Lin Kappel, Nee Rentz-Petersen, Søren Nielsen, Thomas Nørgaard. Arkitektstuderende: Adam Linde Nielsen, Andreas Sommer, Anna Cecilie Nicolaysen, Asser Vadstrup, Caroline Cams Støle, Filip Heim, Frederikke Hvidberg-Rønje, Hanna Blomquist, Julie Hvid Petersen,Kaspar Sando, Magnus Hestnes Strøm, Morten Hedegaard Kristensen, Nanna Bech Hansen, Nanna Emilia Rahbæk Larsson, Nicolas Hagos, Nikolai Liknes Hansen, Peder Lodding, Tanja Kalum Nielsen, Thorbjørn Lønberg Petersen og Viktor Rolf Olesen. Erhvervspartner: Tækkelauget – Dansk Byggeri. PRODUKTION:

Produktionsstyring: Jens V. Nielsen Produktion: Production Facilities

© CINARK 2020 ISBN: 978-87-7830-836-8

4


INDHOLD

INTRODUKTION Om idékataloget

TÆKKELAUGET – DANSK BYGGERI Introduktion

PROJEKTER

Et organisk byggesystem Tækning, industri & tradition Fra rør til arkitektur Facader af biomaterialer En vævet facadebeklædning På stråets præmis Nytæ(n)kning af rum Biobyggeelementet

6

10

14 22 36 50 60 68 80 88

Det formbare system

102

LITTERATUR

112

5


OM IDÉKATALOGET

Dette idékatalog samler konkrete designstrategier, der retter fokus på tagrør / strå som et biobaseret materiale, der kan spille en aktiv rolle i fremtidens ressourceansvarlige byggekultur. Strategierne er udviklet som led i et intenst forsknings- og innova­ tionsforløb i efteråret 2019 på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik ved Det Kongelige Akademi i tæt samarbejde med forskningscenteret CINARK – Center for Industriel Arkitektur og Tække­ lauget / DI Dansk Byggeri.

i regi af forskningscenteret CINARK dannet udgangspunkt for udvikling af begrebet radikal tektonik, der ­retter fokus på nødvendigheden af at gentænke måden, vi bygger på i fremtiden. Radikal Tektonik Radikale udfordringer kalder på radikale løsninger og derfor skal fremtidens byggeri baseres på ideen om ’Radikal Tektonik’ – eller sagt med andre ord: Vi skal gentænke måden, vi bygger på og skabe et massivt fokus på de byggetekniske og arkitektoniske poten­ tialer, som naturens egne fornybare materialer tilbyder.

Vi står som verdenssamfund i disse år overfor en glo­

Fremtidens huse skal i højere grad bygges af træ, halm

bale økologiske krise, der tvinger os til at tænke nyt,

og tagrør – af biobaserede økologiske materialer, som

hvis vi vil sikre en opretholdelse af balancen i naturens

ikke kræver en ressourcetung forædlingsproces, og

økosystemer og dermed fasholde livsbetingelserne for

som kan skabe sunde, robuste og smukke huse i tæt

fremtidens generationer. På verdensplan står bygge­

samspil med naturens systemer. Disse materialer op­

industrien ifølge rapporter fra FN’s Miljøorganisation for

tager og oplagrer CO2, når de vokser og kan betragtes

tæt på 40 % af den samlede energirelaterede CO2-­

som en ’negativ CO2 udledning’, så længe de fastholdes

udledning fordelt på henholdsvis fremstilling af bygge-

i konstruktionen. Desuden gør de ikke samme voldsomme

materialer, opførelse og vedligeholdelse af bygninger

indgreb i naturen som mineudvinding eller opgravning

samt drift af vores bygningsmasse (herunder vores

af råmaterialer, og de kan bidrage til en øget bio­diver­

daglige forbrug af energi i både hjemmet og på vores

sitet, hvis de ikke sprøjtes.

arbejdspladser). I takt med at energiproduktionen til vores daglige funktioner omlægges til mere vedvarende

Hvis man ser på vores byggekultur, har vi i flere tusinde

energikilder så som sol- og vindenergi, bliver den energi,

år haft tradition for at bygge med naturens egne materi-

der bruges til selve opførelsen og vedligeholdelse af

aler. Der er således mange erfaringer og teknikker, vi

vores bygningsmasse en vigtig nøgle til at sikre en

kan lære fra historien, men der er også behov for at tænke

­balance i forhold til den fremtidige CO2-udledning

i nye baner og undersøge, hvordan disse løsninger kan

­inden for byggeriet. Denne problematik har de sidste år

videreudvikles, så de indgår på nye måder i arkitekturen.

6


Det er dette spændingsfelt mellem traditionelt håndværk

Tækket arkitektur som en vigtig del af fremtidens byggeri

og nye designstrategier, som har været omdrejnings-

En nytænkning af tækkehåndværket og ’den tækkede

punktet i udviklingen af de 9 projekter, som præsente-

arkitektur’ kan ikke bare bidrage til udvikling af tække­

res i dette idékatalog og som alle diskuterer muligheden

faget, men også til løsningen af nogle af de vigtigste

for at gentænke brugen af tagrør / strå i fremtidens byg-

samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor i

geri.

dag. Gennem en dyb forståelse af tagrøret/strået som materiale, kan man begynde at udfordre det og deri-

Et 9 ugers intenst forsknings- og innovationsforløb

gennem undersøge nye designstrategier, der både

Som en del af de studerendes femte år på kandidat­

bygger videre på og udfordrer den traditionelle bygge-

programmet Bosætning, Økologi & Tektonik, har vi ud-

teknik. Designstrategierne i dette idékatalog spænder

viklet et særligt undervisningsformat kaldet ”Forsknings-

vidt fra nye mere industrialiserede tækkeprincipper over

og Innovationsforløbet”. Her er det ambitionen at knytte

brandhæmning af tagrør med ler, til støbning af nye kom-

praksis, undervisning og forskning sammen på nye

positplader med tagrør, som den vigtigste bestanddel.

­måder. Formålet er at udvikle innovative løsninger, som

Fælles for strategierne er en diskussion af, hvordan et

har afsæt i aktuelle problemstillinger indenfor byggeriet.

øget fokus på de biobaserede økologiske materialer i

I forløbet arbejder de studerende tæt sammen med for-

byggeriet er en vigtig nøgle til udviklingen af fremtidens

skellige fagpersoner fra byggeriet og udvikler konkrete

ressourceansvarlige byggekultur og økologiske arkitektur.

designstrategier gennem tektoniske eksperimenter med materialer og forslag til nye arkitektoniske løsninger.

Idékatalogets opbygning Opbygningen af dette katalog følger en meget enkel

I efteråret 2019 var omdrejningspunktet for forløbet et

struktur. Efter dette indledende afsnit kommer en kort

tæt samarbejde mellem 20 kandidatstuderende, forskere

introduktion til tækkelauget og dets rolle i forløbet, her-

fra CINARK og Tækkelauget. Her har de studerende med

under en redegørelse for de forskellige fælles aktiviteter

udgangspunkt i konceptet ’Radikal Tektonik’ arbejdet

og formidlingen af projekterne efter forløbets afslutning.

med et ønske fra Tækkelauget om at diskutere ny anven-

Herefter følger 9 selvstændige afsnit, der hver beskriver

delse af tækkerør og nye måder at arbejde indenfor

et studieprojekt. Disse afsnit indledes alle af en kort

tækkefaget på. Dette har ført til 9 studieprojekter, som

­beskrivelse, hvor de studerende med egne ord præsen-

repræsenterer konkrete bud på, hvordan man med

terer de problematikker, som projektet adresserer, efter-

tagrør/strå kan svare på en bred vifte af problematikker,

fulgt af en rigt illustreret præsentation af hver af design­

som de studerende selv har udvalgt og formuleret.

strategierne. 7


8


9


TÆKKELAUGET – DANSK BYGGERI TÆKKET ARKITEKTUR I ET TEKTONISK PERSPEKTIV

Tækkelauget er en forening af selvstændige tækkemænd stiftet i april 2017 ved en sammenlægning af de to gamle tækkemandslaug – Dansk Tækkemands­ laug og Jydsk Tækkemandslaug. Tækkelaugets formål er at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan og at sikre en høj kvalitet af det tækkearbejde, der udføres af Tækkelaugets medlemmer. Et af initiativerne under lauget er ”Straatagets Kontor – et fælleskontor for tækkebranchen” hvis mål er at øge brugen af stråtag ved at informere, inspirere, markedsføre og udvikle brugen af tækning både i forhold til nybyggeri og i forhold til de traditio-

”Byggeriet står for ca. 40 procent af vores CO2-udledning, og her vil brugen af strå kunne bidrage til en lavere udledning. Tækkerør er det mest bæredygtige materiale, man kan bruge til tag og facade, fordi det optager og binder CO2, når det vokser via fotosyntese. Desuden har det store miljømæssige fordele. Det renser vandet, der hvor stråene vokser, og optager næringsstoffer, nitrat og fosfat, fra vådområderne.” Sådan beskriver formanden for Tækkelauget Thomas Gerner i en artikel om ”Tækket Arkitektur” i Arkitekten 05 2020, hvordan tækkede løsninger kan bane vej for en

nelle stråtage.

mere bæredygtig fremtid indenfor byggeriet. Artiklen

Både Tækkelauget og Straatagets Kontor har været

tater af samarbejdet mellem Tækkelauget, CINARK og

aktive i udviklingen og formidlingen af projekterne i dette idékatalog gennem en række løbende aktivi­ teter i tilknytning til forsknings- og innovationsfor­ løbet på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik ved Det Kongelige Akademi.

tager udgangspunkt i udstillingen af de færdige resul­ de 20 kandidatstuderende i forsknings- og innovationsforløbet. Fra laugets side har ambitionen med deltagelsen i forløbet været dels at nytænke måden man kan arbejde med tækkede løsninger på indenfor nybyggeriet og dels at inspirere fremtidens arkitekter til at bruge tækkerør, som et naturligt valg i designprocessen. Intentionen har ikke været at få færdigudviklede bud på fremtidens væg eller tagløsninger med tækkerør, men derimod at tænke ud af boksen og udfordre den mere traditionsbundne brug af materialet. I forløbet har både tækkemænd fra Tækkelauget og medarbejderen fra Straatagets Kontor deltaget aktivt i processen og har leveret materialer, værktøj og stillet

10


deres viden til rådighed for de studerende. Derudover

Temanummer af ”TÆK”

har der gennem forløbet været en række aktiviteter,

I den endelig præsentation af resultaterne fra forløbet

som har klædt de studerende på til at arbejde kvalifice-

i januar 2020 deltog repræsentanter fra både Tække­

ret med materialet. Endelig har Straatagets Kontor spillet

lauget og Straatagets Kontor. Efter gennemgangen var

en stor i formidlingen af de færdige resultater både

der enighed om, at materialet fortjente at blive udbredt

internt i tækkebranchen og ud til en bredere offentlig-

både til tækkefaget og til et bredere publikum. Derfor

hed. Her følger en kort beskrivelse af de forskellige

blev de studerendes projekter samlet i et temanummer

aktiviteter i forløbet.

af Tækkelaugets fagblad ”TÆK”, hvor hvert af de 9 projekter blev præsenteret i både ord og billeder. Som ind-

Bindedagen 2019

ramning om forløbet og projekterne havde forskere fra

Som startskud til forløbet deltog de studerende i årets

CINARK skrevet en tekst om ”Tækket Arkitektur – tagrør

Bindedag i Glamsbjerg, hvor 50 tækkemænd var samlet

som fremtidens byggemateriale”, som diskuterer materi-

for at dele viden og styrke netværket indenfor faget. Her

alets potentialer i forhold til en bæredygtig omstilling af

blev de studerende for første gang introduceret til de

byggeriet. Denne tekst indgår også i en redigeret form i

traditionelle tækkeværktøjer og materialet tækkerør samt

bogen ”Naturens Eget Tag. Vers. 2020”, som Straatagets

til fagmiljøet blandt tækkemændene.

Kontor har udgivet.

Tækkekursus på den Jydske Håndværkerskole

Udstillingen” Tækket Arkitektur i et tektonisk perspektiv”

For at sikre at de studerende havde et grundlæggende

På Det Kongelige Akademi har de fysiske mock-ups,

kendskab til tækkehåndværket var de på et intenst to-

som kom ud af forløbet været udstillet først på skolens

dages tækkekursus på tømrer- og tækkemandsafde­

bibliotek og siden i foyeren ved Institut for Bygningskunst

lingen ved den Jydske Håndværkerskole i Hadsten.

og Teknologi. Materialet skulle have indgået i en fysisk

Her fik de med egne hænder prøvet at tække en strå-

udstilling på Building Green i København i oktober 2020,

tagskonstruktion og derigennem blev de introduceret

men på grund af COVID-19 situationen blevet materialet

både til de forskellige materialer og værktøjer, som ind-

i stedet præsenteret i en lille film på Building Greens

går i processen. Dette gav dem kompetencerne til selv

digitale platform. Udstillingen og de fysiske mock-ups

af arbejde videre med deres projekter på tegnesalen

dannede også udgangspunktet for den artikel i ”Arkitek-

i København. Hvor projekterne blev udviklet gennem

ten”, som der blev refereret til i starten af denne korte

serier af 1:1 eksperimenter.

tekst. 11


12


13


ET ORGANISK BYGGESYSTEM 14


15


ET ORGANISK BYGGESYSTEM

ADAM LINDE NIELSEN OG THORBJØRN LØNBERG PETERSEN

KONSTRUKTIONSPRINCIPPER ELEMENT & FORLØB

Konstruktionens generiske princip tillader en flexibilitet, der kan tilpasse sig en given kontekst. Gennem buernes relative vinkling kan konstruktionens forløb ændres afhængig af sitets konturer.

Lineær Lineær

Punktfundament Punktfundament

Rumliggørelse Rumliggørelse

Gentagelse Gentagelse

Rumliggørelse

Gentagelse

Bue Bue

Punktfundament

Konstruktionens generiske princip tillader en flexibilitet, der kan tilpasse sig en given kontekst. Gennem buernes relative vinkling kan konstruktionens forløb ændres afhængig af sitets konturer. Kontekstuel rumliggørelse

I tækkeindustrien er der et betydeligt spild af materiale,

vi skabt en skalamodel af en tagkonstruktion, som i

som på nuværende ikke finder anden anvendelse i byg-

sig selv er bærende og med et rumligt potentiale. Hele

geindustrien. Vi har ønsket, at udvikle nye metoder for

konstruktionen er udelukkende i tagrør og sisalgarn, og

anvendelse af det spildte materiale, i alternative tektoni-

­måler 3 x 2 meter med en højde på 1,7 meter.

ske sammenhænge. Det har derfor været vigtigt for os, at tagrørene, på trods af varierende kvalitet og længde,

Der er i alt anvendt 48 elementer af varierende længder

skal kunne indgå i vores projekt.

og diameter – i alt omkring 117 meter ‘løbebinding’ skabt af omkring 10 neg. Sammenlignet med elementets vægt,

Med inspiration i håndværkstraditionen ‘løbbinding’ og

opnår stråene stærke konstruktive egenskaber.

de Iranske stråhuse ‘Mudhif’, har vi udviklet et element, der undersøger tagrørenes konstruktive egenskaber.

Elementets mulighed for krumning, skaber et naturmate-

Vores elementer er håndproducerede, men ville alter­

riale, der kan sammenlignes med bambus og kompo­

nativt kunne produceres industrielt som metervare.

sitter som for eksempel glasfiber. Selve konstruktionen kan skaleres, anvendes som tagkonstruktion eller rumlig

Elementernes diameter kan styres, så konstruktioner

installation i sig selv, og giver ligeledes anledning til

skabt med disse elementer, vil blive skalerbare. Som

videre udvikling.

INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

afprøvning af elementets konstruktive egenskaber, har 16


PROCES & FORMGIVNING UNDERSØGELSER AF PLANTEFIBRENE

PROCES & FORMGIVNING

Som led i de indledende undersøgelser af materialets mulige anvendelse blev der eksperimenteret med dets formbare egenskaber i form af støbemasse. Det processerede og raffinerede materiale, fremstår som UNDERSØGELSER AF PLANTEFIBRENE en ensartet fibermasse. Fibrenes længde kan varieres efter behov – længere fibre vil medføre et stærkere element, og kortere fibre vil medføre større formbarhed. Materialet kan yderliges iblandes bindemiddel. Det processerede og raffinerede materiale, fremstår som en ensartet fibermasse. Fibrenes længde kan varieres efter behov I- vores har vietarbejdet medog biologiske bindemidler – kartoffelog hvedemel længere forsøg fibre vil medføre stærkere element, kortere fibre vil medføre større formbarhed. Materialet kan yderliges– for at opnå et 100% iblandes bindemiddel. I vores forsøg har vi arbejdet med biologiske bindemidler - kartoffel- og hvedemel - for at opnå et biologisk materiale. 100 % biologisk materiale.

Form Formpå på25 25xx25 25xx14 14cm, cm, indsættes indsættesi iballepressen. ballepressen. Forskellige stempler, forme Forskellige stempler, forog net kan anvenes, for me og net kan anvendes, differentieret udtryk. for differentieret udtryk.

Materialet Materialetsammenblandes sammenblanmed bindemdes eventuelle med eventuelle binidler og drenes før det demidler og drenes før ilægges formen. det ilægges formen.

I Ipressen materialet pressentilføres tilføres materiet tryketpåtryk 4 ton. alet på 4 ton. EfEfterfølgende adskilles terfølgende adskilles forformen. men.

Det form og og Detelementets elementets form styrke og og styrkeundersøges, undersøges, kvalificere yderligere kvalificere yderligere unundersøgelser. dersøgelser.

#4.5

#5.2

#6.1

Forsøget er udført udført uden udenbindemiddel bindemiddelafaf2-3 2-3cm Forsøget er cm tagrør i 2 timer. Derefter er prøves tagrør kogtkogt i 2 timer. Derefter er prøven prespresset i ballepresseren, og sat til tørring set i ballepresseren, og sat til tørring opspændt. opspændt.

Forsøget er udført udført med med hvedemel hvedemel som som bindeForsøget er bindemiddel cm kogt tagrør timer. middel og 2-3og cm2-3 tagrør i 2kogt timer.i 2Derefter Derefter er prøven løst formet i hånden, og er prøven løst formet i hånden, og sat til tørring. sat til tørring.

Forsøget Forsøget er er udført udført med med kartoffelmel kartoffelmel som som binbindemiddel tagrør i 2 timer. demiddel og og 2-32-3 cm cm tagrør kogtkogt i 2 timer. DerDerefter er prøven presset i ballepresseren, efter er prøven presset i ballepresseren, og og sat til tørring - ikke opspændt. sat til tørring - ikke opspændt.

INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

17


KONSTRUKTIONSPRINCIPPER KONSTRUKTIONSPRINCIPPER BUEKONSTRUKTION BUEKONSTRUKTION #1 #1

Buekonstruktionen som en halvafelipse og består 3 lige Buekonstruktionen udformetudformet som en halv ellipse og består 3 lige lange elementer af af hver 2166lange mm ellerelementer 6/16 af ellip- af sens samlede på 5776 mm. af Til et fag (2 buer) samlede anvendes cirka 3 neg ellerpå 21 kg tagrørsmateriale. Vedfag toppen hver 2166længde mm eller 6/16 ellipsens læmgde 5776 mm. Til et (2hvor buer) bøjningen er størst, forstærkes elementet af et omsvøb af det udviklede tagrørspapirmateriale. De vandrette neg afstiver anvendes cirka 3 neg eller 21 kg tagrørsmateriale. Ved toppen hvor bøjningen konstruktionen og vil danne underlaget for tækningen. Konstruktionen funderes med træpæle de bankes i jorden efter mål, er størst, forstærkes elementet af et omsvøbbindes af det udviklede fastsat med cirkelslag som angivet på tegningen. Efterfølgende buerne til pælene. papirmateriale i tagrør. De vandrette neg afstiver konstruktionen og vil danne underlaget for tækningen. Konstruktionen funderes med træpæle de bankes i jorden efter mål, fastsat med cirkelslag som angivet på tegningen. Efterfølgende bindes buerne til pælene.

INNOVATIO VA VATIO NSFORLØB

18

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

Buekonstruktion Buekonstruktion #1 #1 1:20


ODELBILLEDER

B

B

SHELL

B

B Snit AA, buekonstruktion#1 #1 Snit AA, buekonstruktion

MODELBILLEDER

Snit AA, buekonstruktion#2 #2 Snit AA, buekonstruktion

1:20

A

GRIDSHELL

A

A

Snit BB, buekonstruktion Snit BB, buekonstruktion#1 #1

Snit BB, buekonstruktion Snit BB, buekonstruktion#2 #2

1:20

Buekonstruktion #1 Underopdelinger af buen: Tagrør anvendt: Diameter på elementer: Buens elementer: Type af elementer: Samling af elementer:

1:20

A

1:20

Buekonstruktion #2 16 1,5 neg (ca. 10,5 kg) 60 mm 3 x 2166 mm bundet (2), omstøbt (1) kokosreb

Buen udgør en halv ellipse, men en bredde på 3000 mm. Buen udgøres af 3 elementer. Det øverste element påvirkes af større bøjning end de to øvrige, og forstærkes derfor med indpakning i papirmaterialet udviklet af tagrørene. De 3 elementer er lige lange og udgør 6/16 af buens samlede længde.

Underopdelinger af buen: Tagrør anvendt: Diameter på elementer: Buens elementer: Type af elementer: Samling af elementer:

16 1,8 neg (ca. 12,6 kg) 60 mm 1 x 5776 mm, 1 x 2166 mm bundet (1), omstøbt (1) kokosreb

Buen udgør en halv ellipse, men en bredde på 3000 mm. Buen udgøres af et gennemgående element af bundne rør, og yderligere et element af omstøbte rør som forstærkning på toppen af buen ved største bøjning. Ved samlingen mellem de to buer, lægges de forskellige elementer på lag, og sammenbindes.

MODELBILLEDER

RIDSHELL

MODELBILLEDER GRIDSHELL

Modelbilleder af buekonstruktion INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

19


KONSTRUKTION

KONSTRUKTION

Gridshell

GRIDSHELL

KONSTRUKTION

KONSTRUKTION

GRIDSHELL

TAG

INNOVATIONSFORLØB

INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

KONSTRUKTION

KONSTRUKTION

TAG

TAG

INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

INNOVATIONSFORLØB

Konstruktion af tag og buekonstruktion INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

20

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN

KONSTRUKTION PROCES

INNOVATIONSFORLØB

ADAM NIELSEN OG THORBJØRN PETERSEN


KONSTRUKTION PROCES

Modelbilleder af proces

21


TÆKNING, INDUSTRI OG TRADITION 22


OPSTALT LÆNGDE 1:20

23


TÆKNING, INDUSTRI OG TRADITION ANDREAS SOMMER, ASSER VADSTRUP OG FILIP HEIM

60o

45o

Kasette Lægter Tagrør

Nord

Princip og visualisering

Tækning er et både stolt og traditionsrigt håndværk.

res på et tag. Forslaget blev et modul bestående af

De tækkede tage udgør en vigtig bygningskulturarv i

strå-bundtede sammen med et beslag der hænger på

Danmark, og er både bæredygtigt og miljøvenligt.

en lægtekonstruktion.

På trods af disse kvaliteter tækkes der ikke nok til at det

For at undersøge hvilket arkitektonisk udtryk vores modul-

bæredygtige aspekt kan spille en rolle i den aktuelle

system ville have i et mere holistisk omfang tegnede vi

klimakrise. Foruden enkelte kulturbyggerier er det ikke

et forslag til en hytte. Her forsøgte vi at gentænke byg-

lykkedes faget at modernisere sig i en sådan grad at

ningstraditioner gennem et forslag til mønning, tagskæg

det kan konkurrere med andre løsninger.

og gavl.

Tækkede tage er af forskellige årsager ikke blandt de

Alle tre bestanddele indeholder tekniske og arkitektoni-

populære valg når det kommer til nybyggeri. Vores pro-

ske udfordringer som sammen danner forudsætningen

jekt undersøgte hvorvidt det var muligt at industrialisere

for stråtagets levetid. Vores forslag tegner sig som en

tækningen uden at gå på kompromis med kvaliteterne i

hyldest til både mønningen og gavlen, der får et karak-

håndværket. Vi ville undersøge om vi kunne udvikle et

terfuldt udtryk og bliver et samlende motiv.

modul der samles på en fabrik og efterfølgende monte24


25


Måtten

Måtten Måtten

OVERLAPNING BUNDTNING / OVERLAPNING SYNING BUNDTNING / SYNING

Koncept - tre forskllige typer af opbygning

26

BUNDTNING / SYNING

OVERLAPNING


27


UDVALGTE FORSØG

28


29


UDVALGTE FORSØG

30


31


UDVALGTE FORSØG

32


33


Facade

OPSTALT LÆNGDE 1:20

OPSTALT TVÆR 1:20

Snit

TVÆRSNIT 1:20

Aksonometri

Detalje

1 : 50

DETALJESNIT 1:5

34


Visualisering

Plan

35


FRA RØR TIL ARKITEKTUR

36


37


FRA RØR TIL ARKITEKTUR CAROLINE CAMS STØLE OG HANNA BLOMQUIST

DEN NYE FÆNOMENOLOGISKE TREKANT

- den intuitive oplevelse - hvilke stemning skaber den fjorskellige brug af røret? - hvilke minder bringes frem? - mystisk? varmt? koldt? dragende? legent? skummelt? føler jeg mig lille? komfortabel?.... - bliver man klogere på materialet? På tektonik? På bæredygtighed? - hvilke konkrete arkitektoniske virkemidler registrerer man?

- hvilke sanser bliver stimuleret og udfordret - lukt, hørelse, syn, føle, smak? - De ikke-Aristoteliske sanser: - balance - minde - orientering i rummet - tyngdekraft - skala - belysning - stabilitet - bevægelse - varighed - kontinuitet

- hvad er de akustiske kvaliteter? - spreder, absorberer den eller reflekterer den lyden? - kan den dæmpe bylarm i uderummet?

I vores undersøgelser i arbejdet med tagrør har vi regi-

udsmykker rummet og skaber en atmosfære. Det

streret nogen at tagrørets iboende egenskaber. Tagrør

kan formes organisk efter behov og kan eksempel-

er æstetisk i sin naturlige form og farve, det har en ver­

vis anvendes i en koncertsal.

tikal styrke, dens geometri er rund og hul, det kan virke isolerende og har akustiske kvaliteter.

- Det andet element er til facadebeklædning. Det har de samme kvaliteter som interiørelementet, men rørenes vinkling gør at vandet kan løbe af og er bedre

Vores tilgang til opgaven bestod i en række eksperimen-

egnet til eksteriøret. Elementet er smalt, og at kan

ter for at undersøge hvordan man kan udnytte tagrørets

komme tæt på åbninger så vinduer kan flugte med,

egenskaber på den bedst mulige måde. Vores fokus

eller sidde udenfor facaden.

har været vægbeklædning som bygningselement. Det er let i vægt og nemmere og håndtere og montere Vi har udviklet to produkter, der begge består af afklip-

end dentraditionelle tækning. Gældende for begge ele-

pede rør samlet til et element med trælim eller andet

menterne er at de er nemme at bruge og tilpasse på

økologisk bindemiddel:

byggepladsen. Størrelsen på dem gør at almindelige håndværktøj er optimale til at bruge til efterbehandling

-

38

Det første elementet er beregnet til interiøret. Det er

og tilpasning så at man får lige de udtryk i facaden, som

akustisk dæmpende, spreder lyden og isolerer samt

man gerne ønsker.


- Optar CO2 når det vokser - Renser jorden, rodzoneanlæg, fytoremediering - Brug av danske lokale rør - Bæredygtig produktion - Anvende rør som bliver udeladt i tækkeindustrien DEN NYE BÆREDYGTIGE TREKANT

- Sansestimulerende akustikvæg - Giver godt indeklima - Har bedre effekt psykisk bedre end hvide standard vægger - Æstetisk bæredygtig - Isolerende effekt - Evt biodiversitet

- Produktet skal kunne enten - genbruges direkte - recirkuleres - naturlig kompostering - Sortering av restmaterialet til nyt produkt

DEN NYE KONSEPTUELLE TREKANT

- Mulighed for masseproduktion og industrialisering - Designe et system for nem montering - Et mer bæredygtig og skønt alternativ til en akustikplade, gipsvæg, facade, støjværn - Formbar for individuelt udtryk - Hvilke arkitektoniske virkemidler benyttes?

- Oversætte tagrørets kvaliteter til det moderne byggeri - Tilbyder en sansestimuliering - Et akustisk virkemiddel - Anvende tagrøret der det ikke bliver brugt i tækkeindustrien - Evt øge biodiversitet om det kan bruges udendørs

- Synliggøre tagrørets æstetik i interiøret både i tækkede bygninger og “almindelig” byggeri introducerer rørfacaden i en urban kontekst. - Komme tæt på tagrørets materialitet og fremhæve og synliggøre dets egenskaber - Farve, bevægelse, geometri, form og opbygning

39


Akustikflise

Koncept

Bæredygtighed

- bruge strået der det ikke bliv- - bæredygtig produktion og er brugt i tækkeindustrien anvendelse av restmateriale - synliggøre tagrørets naturlige - bæredygtig brug som gir æstetik geometri og opbygning, bedre indeklima, akustik, isoladens hulhed og styrke tion, samt æstetisk kvalitet - visualisere strået i interiøret - kan bruges som veg og loft - akustisk udbytte - hundrede prosent økologisk - en mer bæredygtig og skøn og naturlige materialer som akustikplade derfor kan komposteres direkte - sansestimulering - produktet kan også nemt - formbar byttes ut, eller genbruges - behøver å udvikles for et mere direkte solid og robust produkt - kompositmateriale der er svært at adskille

Akustikbat

Gulv - tryktest

40

Fænomenologi - assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - bliver pakket ind og slapper av - mygner op rummet - kontrasten i den organiske overfladen mod det hårde rør - man bliver draget mod den, og vil undersøgeden nærmere - man lærer å kende røret i en anden kontekt - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt i overfladens organiske udformning og den tilfældige rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behageligt

Koncept

Bæredygtighed

Fænomenologi

- bruge blomst der det ikke bliver brugt i tækeindustrien - visualisere blomst i interiøret - akustisk udbytte - sansestimulering - en mer bæredygtig og skjøn akustikplade og isolering - brandhæmmende - formbar - let monterbar - kan bruges som veg og loft - karakteristisk - svær at masseproduceres

- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - produktet kan også nemt byttes ut, eller genbruges direkte - støver

- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - lyden af rørskov, bevægelsen og volumen - bliver pakket ind og slapper av - mygner op rummet - blødhed - man røre ved den, man bliver glad og vil undersøge den nærmere - man lærer å kende blomsten i en anden kontekst - overraskelsesmoment i et byggeri - akustisk virkning på rummet

Koncept

Bæredygtighed

Fænomenologi

- bruge strået der det ikke bliver brugt i tækeindustrien - visualisere strået i interiøret - akustisk udbytte - synliggøre tagrørets naturlige æstetik og opbygning, dens hulhed og styrke - sansestimulerende men ikke særlig praktisk - svær at masseproducere

- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte

- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - en anderledes velvære som masserer ens fødder - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behageligt


Gulv - tryktest

Eksteriør element

Diamantformet Eksteriør element

Koncept

Bæredygtighed

Fænomenologi

- bruge strået der det ikke bliver brugt i tækkeindustrien - visualisere strået i interiøret - akustisk udbytte - synliggøre tagrørets naturlige æstetik og opbygning, dens hulhed og styrke - sansestimulerende - isolerende effekt - kan industrialiseres og masseproduceres - lethed, nem at håndtere

- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - bæredygtige og økologiske limtyper eksistere på markedet

- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behageligt - formar, mulighed til at forme den til sit personlige brug. Organiske former som man ikke kan med et traditionelt tækkede tag

Koncept

Bæredygtighed

Fænomenologi

- anvende strået i eksteriøret med en ny teknik - synliggøre tagrørets naturlige æstetik - kommer rundt om åbninger på en anden måde en i traditionel tækning - nemmere at styre end i traditionel tækning - sansestimulerende - disfusionsåben - isolerende effekt - akustisk effekt - vandafledende - kan industrialiseres og masseproduceres - lethed, nem at håndtere

- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - bæredygtige og økologiske limtyper udvikles

- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - bringer frem et romatisk minde om det tækkede - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behagelig - formbar, mulighed til at forme den til sit personlige brug. Organiske former som man ikke kan med et traditionelt tækket tag

Koncept

Bæredygtighed

Fænomenologi

- anvende strået i eksteriøret med en ny teknik - synliggøre tagrørets naturlige æstetik - kommer rundt om åbninger på en anden måde en i traditionel tækning - nemmere at styre end i traditionel tækning - sansestimulerende - disfusionsåben - isolerende effekt - akustisk effekt - vandafledende - kan industrialiseres og masseproduceres - lethed, nem at håndtere - ingen vandrete - kan godt skæres til en helt præcis form - kan slibes i overfladen - ingen lodrette elementmøder går at vandet render bedre af - men tidkrævende

- bæredygtig produktion og anvendelse av restmateriale - bæredygtig brug som gir bedre indeklima, akustik, isolation, samt æstetisk kvalitet - hundrede prosent økologisk og naturlige materialer som derfor kan komposteres direkte - bæredygtige og økologiske limtyper udvikles

- assosiationer til naturen, duften og den gyldne omfarvner en i en varme og tryghed - bringer frem et romatisk minde om det tækkede - man lærer å kende røret i en anden kontekst - det er en klar kontinuitet i farve og materialitet som bliver brudt den tilfældig rytme fastlagt i stråets dimensioner som varierer med stråets radius - akustisk behagelig - formbar, mulighed til at forme den til sit personlige brug. Organiske former som man ikke kan med et traditionelt tækket tag - udsmykkende udtryk i facaden

41


42


43


44


45


Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden

Element montered seamless med ophæng møder vindu d

Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede

Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede

Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligge

Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede.

Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden

Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede

Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligge

Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede

Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden

Snit 1:2 Vinduet placeret udenfor facaden, elementet giver en helt tilslutende møde man ellers ikke ser i det traditionelle tækkede Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant

Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden

Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant

Vinduet placeret uden i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant

Element montered seamless med U-profiler møder vindu d Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, Snit 1:5 elementet giver et nyt tækket udtryk Vinduet placeret ude i facaden, der vindue og facade mødes kant i kant elementet giver et nyt tækket udtryk

Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugte Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden

der vindue og facade mødes kant i kant

Snit 1:5 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk der vindue og facade mødes kant i kant

Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugte

Vinduet placeret uden i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden

Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element

Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden

Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt

Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden

Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element

Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element

Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden

Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler

med fastgøring udefra Snit 1:2 Lige og smalle element Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket udtryk

Industrielt ophængnings­ system. Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra. Lige og smalle elementer Plan 1:2 Industrielt ophængningssystem Galvaniserede stål profiler med fastgøring udefra Lige og smalle element

Diamantformet element skåret i vinkel monteret med oph der ligger tilbagetrukket fra facaden

Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor

Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt

Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden

Trælister til ophængning. Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden. Snit 1:2 Trælister til ophængning Tilskårne elementer der sikres med en skrue og overlapper hinanden

Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, facaden elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt

Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden

Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng mø der ligger tilbagetrukket fra facaden

Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt

Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng mø der ligger tilbagetrukket fra facaden

Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt

Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåret skråt.

Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Seamless montering i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element monteret seamless med ophæng møder vindue, der ligger under facaden

Element montered seamless med ophæng møder vindu der ligger udenfor facaden

Element monteret seamless med U-profiler møder vindue, der flugter med facaden

Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindue, der ligger tilbage­ trukket fra facaden Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden

Element montered seamless med U-profiler møder vindu der flugter med facaden

Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt

Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

46 Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet


47


Lige og smalle elementLige og smalle element

elementet giver en skyggevirkning elementet giver i facaden en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt dan den er skåre skråt

Snit 1:2 Snit 1:2 Vinduet placeret ude i facaden, Vinduet placeret ude i facaden, elementet giver et nyt tækket elementet udtryk giver et nyt tækket udtryk

Diamantformet element skåret i vinkel monteret med ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra facaden

Diamantformet element skåret Diamantformet i vinkel monteret element medskåret ophæng i vinkel møder monteret vindumed ophæng møder vindu der ligger tilbagetrukket fra der facaden ligger tilbagetrukket fra facaden Heldækkende seamless montering Seamless i kombination Seamless montering med træbækledning i kombination med træbækledning Facade framontering Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Facade fra TegnestuenFacade Vandkunstens fra Tegnestuen almenboliger Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamless montering Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Seamless montering i kombination med træbeklædning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Element skåret i 45 grader der giver en skyggeeffekt i facade. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Heldækkende seamlessHeldækkende montering seamless montering Facade fra TegnestuenFacade Vandkunstens fra Tegnestuen almenboliger Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet

Snit 1:2 Snit 1:2 Vinduet trukket tilbage i vægen, Vinduet trukket tilbage i vægen, elementet giver en skyggevirkning elementet i facaden giver en skyggevirkning i facaden dan den er skåre skråt dan den er skåre skråt

Element skåret i 45 der giver en facaden Elementer der slibes i vinkel Elementer i kanterne der slibes for atgrader igive vinkel ene i kanterne skyggeeffekt forskyggeeffekt at der giveelementene ene iskyggeeffekt mødesder elementene mødes Facadefra fraTegnestuen Tegnestuen Vandkunstens almenboligerpå påGrønttorvet Grønttorvet Facade fra Tegnestuen Facade Vandkunstens almenboliger Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger Seamless montering i kombination Seamless med montering træbækledning i kombination med træbækledning Facade fra Tegnestuen Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet

Vision - restaurant Vision - restaurant Akustikbat som loft der danner Akustikbat en som anderledes loft der oplevelse danner eni et anderledes toilet oplevelse i et toilet Et ubehandlet interiør element Et ubehandlet der skaber interiør en element flot atmosfære der skaber og en enbehagelig flot atmosfære akustikog en behagelig akustik Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet Diamantformede elementerDiamantformede der slibes i vinkel elementer i kanterne der for at slibes givei vinkel en skyggeeffekt i kanterne der for at elementene give en skyggeeffekt der elementene mødes. Facade fra Tegnestuen mødes. Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet

Diamantformede elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give en skyggeeffekt der elementerne mødes. Facade fra TegnestuenVandkunstens almenboliger på Grønttorvet

48

Elementer der slibes i vinkel i kanterne for at give ene skyggeeffekt der elementene mødes Diamantformede elementer Diamantformede der slibesalmenboliger i vinkel elementer i kanterne derGrønttorvet slibes for at igive vinkel eni kanterne skyggeeffekt for at der give elementene en skyggeeffekt der elementene Facade fra Tegnestuen Vandkunstens på mødes. skåret Facade fragrader Tegnestuen mødes. Facade Vandkunstens frai 45 Tegnestuen almenboliger Vandkunstens påen Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet Element i 45 der Element giver en skåret skyggeeffekt grader i facaden der giver skyggeeffekt i facaden Facade fra Tegnestuen Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet

Vision - restaurant AkustikbatVision som loft der danner enVision anderledes oplevelse i et toilet - koncertsal - koncertsal Et ubehandlet interiør element derEn en trænger flot atmosfære ogsom en behagelig akustik En bølgende overflade tilskaber rum bølgende som overflade en spredning til rum af trænger lyd, et rum en spredning som skal påvirkes af lyd, etakustisk. rum som skal påvirkes akustisk. Nemt at behandle til ønskede Nemt atform behandle og relief. til ønskede form og relief.

Element festet med aluminiumsprofiler der laver et motiv i facaden og hæmmer brand. Facade fra Tegnestuen Vandkunstens almenboliger på Grønttorvet

Vision Vision At kunne skabe et element At kunne der kan skabe bruges et element til støjafsk de Inddækning af unvderkørsler Inddækning og byggerier af unvderkørsler i de offent

Element festet med aluminiumsprofiler Element festet der med laveraluminiumsprofiler et motiv i facadender oglaver hæmmer et motiv brand i facaden og hæmmer brand Facade fra Tegnestuen Vandkunstens Facade fraalmenboliger Tegnestuen Vandkunstens på Grønttorvet almenboliger på Grønttorvet


Vision - restaurant. Akustikbat som loft der danner en anderledes oplevelse i et toilet. Et ubehandlet interiør element der skaber en flot atmosfære og en behagelig akustik

Vision - koncertsal. En bølgende overflade til rum som trænger en spredning af lyd, et rum som skal påvirkes akustisk. Nemt at behandle til ønskede form og relief.

49


FACADER AF BIOMATERIALER 50


51


konsept

FACADER AF BIOMATERIALER KASPAR SANDO OG MAGNUS HESTNES STRØM

Skitse koncept

Hvordan kan vi genbruge overflødigt biologisk affalds­

på bagsiden. Listen bærer pladerne, som bliver fastholdt

materiale og præfabrikere facadeelementer af diverse

af en trædyvel. På denne måde vil man undgå upræcise

biomaterialer til at beklæde en ydervæg? Vi ønsker, at

samlinger af pladerne, samtidigt med at man styrker en

facaden får en direkte kobling til naturen og kan retur-

cirkulær tænkning indenfor byggeriet.

neres til naturen, når den nedbrydes. Den skal fremstå let og luftig med en pragmatisk ophængningsløsning.

Pladerne produceres ved at stamp biomaterialer sammen med ler- eller kalkpuds. Tagrør og eventuelle sekundære

Kan facadeelementerne være med til at fremme en mere

materialer blandes i som fiberarmering. Tagrør bliver

cirkulær og absolut bæredygtig løsning, som samtidig

lagt i som armering under stampningen. Til slut påføres

har et stærkt tektonisk motiv?

pladerne en overfladebehandling. Pladerne vil kunne bruges som både inder- og ydervægge.

Vi har arbejdet med et koncept hvor man laver større plader/paneler, som er presset eller støbt sammen med

Af pragmatiske grunde er facadebeklædningen opdelt

tagrør og eventuelt andre biomaterialer. Disse plader

i mindre plader. Hvis en plade bliver beskadiget, kan

skal fastes til en bærende konstruktion og vil fungere

den let udskiftes. Selve den beskadigede plade kan

som beklædning af inder – eller ydervæg. Pladerne

nemt nedknuses og omdannes til en ny plade. Hvis man

­bliver ikke skruet direkte ind, men vil stå på en horisontal

ikke har behov for en ny plade, kan alle materialerne

liste, som er monteret fast til den bærende konstruktion

uden problemer føres tilbage i naturens økosystemer.

52


Kombinering Kombineringavavbiomaterialer biomaterialer

Forsøg i teknik og kombinering af biomaterialer

Støbeform og klippet takrør Klippet Klippet Klippet takrør takrør takrør

Presse Presse

Blande biomateriale Blande Blande Blande biomateriale biomateriale biomateriale

Mengde av ogtakrør trelim Mengde Mengde Mengde avtakrør av takrør av takrør ogog trelim og trelim trelim

Presselokk Presselokk Presselokk Presselokk

Press Pre P

Gjenbruksmateriale av leire Gjenbruksmateriale Gjenbruksmateriale avav leire leire

Knuse leireleire Knuse Knuse leire

Bland Blan

Stampe Stampe Stampe Stampe

Plate av takrør, leire, vann Plate Plate Plate avav takrør, av takrør, takrør, leire, leire, leire, vann vann vann

53


Opsamling over forsøg

forsøk nr 1 Innhold: Mengde:

Metode:

Ingen

Størrelse:

5400cm3, 2dl, 2dl

Vekt:

600g

Behandling:

Takrør, kalk, vann

Metode:

Ingen

Størrelse:

Vekt:

2800g

Behandling:

Metode:

Ingen

Størrelse:

Vekt:

2200g

Behandling:

Metode:

Ingen

Størrelse:

Vekt:

5200g

Behandling:

Takrør, vann, trælim

30

forsøk nr 2 Innhold: Mengde:

13500cm3, 2dl, 2dl

30

forsøk nr 3 Innhold: Mengde:

Takrør, lyng, kalk, vann 1350cm3, 2dl, 2dl

30

forsøk nr 4 Innhold: Takrør, ålegress, kalk, vann Mengde:

6dl, 6dl, 24dl, 7dl

30

forsøk nr 5 Innhold: Takrør, leire, vann, biovoks Mengde:

12dl, 15dl, 5dl, 1dl

Metode:

Smeltet

Størrelse:

Vekt:

3000g

Behandling:

Metode:

Smurt

Størrelse:

Vekt:

3100g

Behandling:

30

B

forsøk nr 6 Innhold: Mengde:

Takrør, lyng, leire, vann 6dl,6dl, 12dl, 4dl

30

forsøk nr 7 Innhold: Takrør, ålegress, leire, vann

Metode:

Stampet

Størrelse:

30

Vekt:

4100g

Behandling:

Takrør, ålegress, leire,leire, kalk,kalk, vann,vann, tre tre Innhold: Innhold: Takrør, ålegress,

Metode:

Smurt

Størrelse:

30

12dl,12dl, 12dl,12,dl, 21dl,21dl, 21dl,21dl, 14dl,14dl, 1dl 1dl Mengde: Mengde:

Vekt:

7900g

Behandling:

Tre

Metode:

Ingen

Størrelse:

30

Vekt:

3700g

Behandling:

Metode:

Smurt

Størrelse:

Vekt:

4300g

Behandling:

Innhold: Takrør, leire, kalk, vann, kasein

Metode:

Smurt

Størrelse:

Mengde: 2rader, 24dl, 12dl, 13dl, 0.5dl

Vekt:

4200g

Behandling:

Mengde:

6dl, 6dl, 24dl, 8dl

forsøk nr 8

forsøk nr 9

Innhold:Takrør, Takrør,ålegress, ålegress,leire, leire,kalk, kalk,vann vann Innhold: Mengde:

12dl, 6dl, 18dl, 6dl,16dl

forsøk nr 10 Innhold: Innhold:Takrør, Takrør,ålegress, ålegress,leire, leire,kalk, kalk,vann, vann Mengde:

12dl, 6dl, 18dl, 6dl, 9dl

30

Linolje rød p

forsøk nr 11 54

30

K


se:

dling:

se:

dling:

se:

dling:

se:

dling:

se:

dling:

se:

dling:

se:

dling:

Innhold: Takrør, ålegress, leire, kalk, vann, tre

30x30cm Ingen

30x30cm

30x30cm

30x30cm

30x30cm Biovoks

30x30cm

30x30cm

1 dl Linolje i en kopp blandet med liten skje med sort naturpigment. 1dl Linolje i en kopp blandet med enen liten skje med sort naturpigment. Blande det godt sammen og smør den utover Blande det godt sammen og smør den utover platen i 3 omganger.

Ingenbehandling behandling Ingen

Ingen

se:

30x30cm

dling:

Fyller en glass med biovoks i fast form, deretter vannbader det i varmt vann for å få deteni flytende form. Smører detform, utover platenvannbader med en pensel og lar vann det trekke Fyller glass med biovoks i fast deretter det i varmt for å inn få det i flytende form. Smører det u i platen. Deretter flammekaster den forfor å det skal danne enen hinde inn i platen. Deretter flammekaster den å det skal danne hnneforforplaten. platen.

Linolje

Tre tjære

se:

Ingenbehandling behandling Ingen

Ingen

dling:

dling:

Ingenbehandling behandling Ingen

Ingen

30x30cm

se:

Ingenbehandling behandling Ingen

Ingen

se:

dling:

Ingenbehandling behandling Ingen

1 dl tjære som smøres over overflaten 1dl tretre tjære som smøres ut ut over overflaten i eti et laglag

Ingenbehandling behandling Ingen

Ingen

30x30cm Linolje rød pigment

30x30cm Kasein

1 dl Linolje i en kopp blandet med liten skje med sort naturpigment. 1dl Linolje i en kopp blandet med enen liten skje med sort naturpigment. Blande det godt sammen og smør den utover Blande det godt sammen og smør den utover platen i 3 omganger.

1dl kasein i pulver blandes i kokende varmt vann og smøres ut på platen etter den har blitt lunket. 55


FORSLAG NR. 2

oppstalt 1:5

snitt 1:5

FORSLAG NR. 3

oppstalt 1:5

snitt 1:5

FORSLAG NR.6

oppstalt 1:5

snitt 1:5

FORSLAG NR.7

oppstalt 1:5

snitt 1:5

Ophængningsforsøg

56


1200mm

350mm

2550mm

800mm

Modeludsnit

Sammensetting

StandardmĂĽl

Model 1:1

SammensĂŚtning

1200mm

350mm

900mm

350mm

1400mm 2100mm

350mm

350mm

350mm

100mm

57


350mm

Veggusnitt

Vægudsnit

1200mm

130mm

670mm

2550mm 350mm

2550mm

100mm

400mm

400mm

400mm 800mm

40mm

150mm

100mm

300mm

300mm

1200mm 400mm

400mm

300mm

150mm

1200mm

400mm 800mm

40mm

Nyoppsatt

Snit i facade - over tid

Nedbrytning gjennomgjennom årene Nedbrytning

Nyoppsatt

Snitt fasade 1:1

årår 3 år 33 3år

150mm

300mm

300mm

300mm

150mm

1200mm

20.00

1200mm

Ny

Ny

Leirplade med takrør Vindsperre Plugg av eik Dømling av lærk Trelist av furu Vannese

Ny Ny

Ny

Ny Ny

Ny

Ny

3 år

Ny

3 år

3 år

3 år

3 år 3 år

3 år 3 år

6 år

3 år

3 år

6 år

6 år

6 år

6

6 år 6 å

Leirplade med takrør Vindsperre

55.00

10.00

30.00

Trelist av furu

12.00

Dømling av lærk

16.00

80.00

27.00

Plugg av eik

Vannese

5.00 45.00

20.00

130.00

gjennom årene Nedbrytning gjennom Nedbrytning årene gjennomNedbrytning årene 100.00

200.00

Rotering av platene Rotering av platene Rotering av platene

100.00

Nystøpte plater vil ha meget skarpe kanter fra støpeformen. Med god overflatebehandling vil det holde seg en stund, men friksjonen med listen vil tære på kantene.

Nystøpte plater vil ha meget skarpe kanter fra støpeformen. Med god overflatebehandling vil det holde seg en stund, men friksjonen med listen vil tære på kantene.

3 år33år år 3 år

33 år år år63år

år 6 år 36 år

årår 6 år 66 6år

6 år66år år 6 år

66 år år 69årår

9 år 9 år 6 år

årår 9 år 99 9år

9 år99år år 9 år

99 år år 9 år

Over lengre tid er det forventet at platene vil nedslites med nedbør og vind. Vind kan føre til større friksjon mellom platen og listen, delvis om gangen, grunnet overhenget fra listen. Dette vil gi en særlig patinering på platene.

Over lengre tid er det forventet at platene vil nedslites med nedbør og vind. Vind kan føre til større friksjon mellom platen og listen, mens ned delvis om gangen, grunnet overhenget fra listen. Dette vil gi en særlig patinering på platene.

9 år

lengre tid ervind. det forventet at platene vil nedslites med vind. kannedbør føre tilvil større friksjon mellom og listen, mens nedbør herde på overflaten. viloverflatebehandling det å tilføre overflatebehandling enplatene stund i er bruk. Platen vil platene nedbrytes Når platene erstarter delvis nokkan til atde deroteres. starter Dermed å bli svakere, kan de roteres. Dermed toverflatebehandling forventet Over lengre at platene tid er det vil nedslites forventetOver med at platene nedbørvil og nedslites Vind med kan nedbør føre tilog større vind. friksjon Vind kan mellom førenedbør tilplaten størreog og friksjon listen,Vind mellom mens platen og herde listen, på mens overflaten. nedbørplaten Derfor vil herde vil på detoverflaten. være nødvendig Derforvil åviltilføre det være overflatebehandling nødvendigDerfor å tilføre etter en være stundnødvendig i bruk. Platen etter vil ennedbrytes stund i bruk. Platen viletter nedbrytes Når delvis nedbrutte Når nok til erat delvis de starter nedbrutte å bli nok svakere, til at de kan de roteres. ånedbrutte bli svakere, Dermed ne.delvis delvis gangen, grunnet listen. Dette vil gi en særlig patinering på platene. starte nebrytningen på delen av platen som har vært beskyttet unnet overhenget om gangen, fra listen. grunnet Dette overhenget vil gi om en fra særlig listen. patinering Dette viloverhenget på gi platene. en særligfra patinering på platene. starte nebrytningen på delen starteav nebrytningen platen som på hardelen vært av beskyttet platen av som overhenget har vært beskyttet fra listen av over. overhenget fra listen over. av overhenget fra listen over.

58


Motiv

HyllegĂĽrd paviljong HyllegĂĽrd pavilion

59


EN VÆVET FACADEBEKLÆDNING 60


61


EN VÆVET FACADEBEKLÆDNING NANNA BECH HANSEN

DANMARKS STØRSTE RØRSUMPAREALER

Nissum Bredning NISSUM BREDNING

RANDERS Fjord FJORD Randers

RingkøbingFJORD Fjord RINGKØBING

SALTBÆK VIG Saltbæk Vig

Danmarks største rørsumparealer

I Danmark er der i dag en stor mængde tagrør, der går

Efter en vækket interesse for flet og vævning under de

til spilde. Omkring 20% tagrør går til spilde under selve

indledende materialeundersøgelser, endte projektet

høsten, og 20% af de høstede tagrør går til spilde under

med en vævet/flettet facadebeklædning, der kan mon-

frasorteringen. Derudover er der brugbare tagrør, der

teres med de traditionelle tækkeredskaber som tække-

går til spilde, når et stråtag bliver kasseret efter at have

skruen og stangjernet. Da den vævede facadebeklæd-

haft dets levetid. Det er udnyttelsen af dette spild pro-

ning er vævet sammen, skal den kun punktfastgøres og

jektet har taget afsæt i.

er utrolig føjelig.

Projektet har haft fokus på, hvordan man bedst mulig

Dette muliggør brug i på både organiske og rette faca-

udnytter spildet af tagrør, samt på hvordan man kan

der, samt på et underlag af både horisontale og vertikale

udnytte spildet til en præfabrikeret beklædning, som

lægter. Facaden er monteret terrasseret, med forskudte

kan produceres indendørs og monteres hurtigere end

lag, så samlinger dækkes.

ved traditionel tækning. Da et stråtag kræver en større tykkelse, for at være vandtæt end en stråfacade, og de

Facadebeklædningen er med sit anderledes udtryk,

frasorterede tagrør er under 120 cm, samt tagrørene fra

tænkt som et supplement til den traditionelle tækning.

et stråtag ofte vil skulle have skåret slidte ender af, tager

Facadebeklædningen er tyndere end den traditionelle

projektet udgangspunkt i en facadebeklædning lavet af

tækning, og giver derfor mulighed for en mindre væg-

tagrør i tilskårne længder på mellem 50 og 100 cm.

tykkelse, uden at gå på kompromis med ønsket om at bibeholde tagrørets helt særlige æstetik.

62


Diagrammer Frasotering FRASOTERING CO 2

O2

NO 3-

HØSTNINGaf AF TAGRØR Høstning tagrør

Tagrørets TAGRØRETS LIVSCYKLUS Livscyklus

PO4 2-

DYRKNING AF TAGRØR Dyrkning af tagrør

TÆKNING MED TAGRØR Tækning med tagrør

SPILD Spild

KOMPOST Kompost

Afbrænding energi AFBRÆNDING - ENERGI

FÆRDIGT STRÅTAG Færdigt stråtag

SPILD UNDER HØST

20%

FOR KORTE TAGRØR OG TAGRØR DER IKKE ER MULIGE AT HØSTE

FRASORTERING EFTER HØST

20%

FOR KORTE TAGRØR PÅ UNDER 1,20 M

SPILD AF TAGRØR EFTER TÆKNING

5%

FORSKELLIGE LÆNGDER FRISKE TAGRØR EVT. MASTE OG KNÆKKEDE TAGRØR

TAGRØR FRA NEDREVET STRÅTAG

100%

GAMLE OG SLIDTE TAGRØR EVT. ANGREBET AF SVAMPE OG ALGER

63


Vævning FLET MED 1 SNOR

1 1

1 1

1 1 FLET MED 2 SNORE

1 1

2 2

FLET MED 2 TRÅDE

1 1

1 1

2 2

Flettet facadebeklædning FLETTET FACADEBEKLÆDNING

TEST AF Test afVANDTÆTHED vandtæthed

BRAND

NEDBØR

64

GENBRUG / UPCYCLE RESTER / SPILD

TYKKELSE

FABRIKATION OFF-SITE

X cm

ISOLERING


22

3 3

44

5 5

6 6

22

3 3

44

5 5

6 6

22

3 3

44

5 5

6 6

Vævning 11 22

44 11

33

77 3 3

22

10 10

66 55

13 13

99 88

16 16

12 12

11 11

15 15

14 14

44

OVER Over

UNDER Under

GENTAG FRA Gentag fraNR. nr.2 2

11

22

33

4 4

5

5

66

77

88

99

10 10

11 11

12 12

13 13

11 22 33 44

65


FASTGØRELSE / OPHÆNGNING Fastgørelse / ophængning

FACADE

FACADE

FASTGØRELSE / OPHÆNGNING

TAG

FACADE

TAG

TAG

TAG

1:5

1:5

1:5

1:5

BUNDET Bundet

1:5

SKRUET M. TÆKKESKRUER Skruet m. tækkeskruer OG STANGJERN og stangjern

SKRUET M. TÆKKESKRUER OG PUNKTFASTGØRELSE

FASTGØRELSE / FASTGØRELSE OPHÆNGNING / OPHÆNGNING

ADE

Føjelig facade

FØJELIG FACADEFØJELIG FACADE

PLANSNIT 1:5

PLANSNIT 1:5

PLANSNIT 1:5

LIGE FACADE

Plansnit 1:5 PLANSNIT 1:5

LIGE FACADE

LIGE FACADE

Tværsnit TVÆRSNIT 1:5 1:5

TVÆRSNIT 1:5

BUNDET

66

LIGE FACADE Lige facade

FASTGØRELSE / FASTGØRELSE OPHÆNGNING / OPHÆNGNING

BUNDET

TVÆRSNIT 1:5

TVÆRSNIT 1:5

SKRUET M. TÆKKESKRUER SKRUET M. TÆKKESKRUER OG STANGJERN OG STANGJERN

Skruet m. tækkeskruer og punktfastgørelse

SKRUET M. TÆKKESKRUER SKRUET M. TÆKKESKRUER OG PUNKTFASTGØRELSE OG PUNKTFASTGØRELSE


67


PÅ STRÅETS PRÆMIS 68


69


PÅ STRÅETS PRÆMIS PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

NIKOLAI LIKNES HANSEN, NANNA EMILIA RAHBÆK LARSSON OG VIKTOR ROLF OLESEN

På stråets præmisser

Vores mål, ønske og vision har været at se på mulig­

Første runde efterbehandlings forsøg fokuserede på

hederne for at effektiviserer og muligvis præfabrikere

Historie

den tækkede overflade, og at undersøge potentialet

materialerne ler, kalk, linolie og bivoks i deres rene form. Anden rundes forsøg fokuserede på forskellige

og æstetikken i at implementere strå som bæredygtigt

bindere baseret på gamle opskrifter. En slammaling af 4000 f.kr.

materiale i de byer, vi bor i.

Tækkefaget kan føres 6000 år tilbage i tid. Den gang brugte man ler, sten, træ og tagrør.

harpiks, linolie, jernvitriol og rugmel samt en kalkmaling med kasein og hjortetaksalt. I sidste runde testede vi

300 - 600

Folkevandring spredte kunnskapen. Materialet og arbejdskraften var lokal. Funktionalitet var vigtigst, udseendet var af mindre betydning.

Vi har udviklet en ny type af strå-bånd(måtte), der kan

gennem en stor mock-up, hvordan efterbehandlingerne

præ bindes, tilklippes og sammenrulles og gennem en

udvaskede og patinerede over tid. Derudover lavede

1000 - 1400

Stråtag blev forbudt i London

række forsøg har vi undersøgt hvordan forskellige typer

1800

af overfladebehandlinger reagere på forhold som brand, Det blev lovpligtigt at bruge ståltråd over alle redningsåbninger, i alle bind, hele vejen op.Der var så kun tre alternativer; galvaniseret-, rustfri- eller lakeret koBbertråd. Dette galdt både for bundne og syede tage.På slutten af 1800 la man tegl i bunden af taget.

mikrobiologisk nedbrydning og solens uv-stråler.

1900

Alle forsøgene har været underlagt et dogme om at 1970

nedrivning vil være i stand til at føre stråene tilbage til PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

vi brandtest på behandlingernes brandhæmmende Bønder dyrkede hvede eller havrestrå og brugte det til at tække. Dette er grunden til at vi kaller det stråtag - det hedder tagrør / tækkerør. Man utvikler krumnålen sådan at man kunne sy tag uden at være to mennesker.

egenskaber. I det endelige facadesystem foreslår vi

1889

nogle særlige måder at inddække stråbåndets binding Gennem 1900-tallet blev man mere mobil og der opstod ændringer i tækketeknikken. De ældre traditioner forsvandt. Vidjer og garn til at fastholde stråene blev afløst af jerntråd De gamle skikke med tang og lyng forlades. Ligeledes forsvinder den gamle raftetags konstruktion, hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags fletværk.

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

ved afslutningen mod taget, og under vinduer. Folk fik bedre økonomi og tækkede tage blev mere populært.

På den måde udvikles en særlig arkitektur, med elementer der er med til at brandsikre flugtveje, og hæmme

Tækkemandslaug blev grundlagt for at styrke faget og kvaliteten på de tækkede tage.

naturens økosystemer.

1666

1950-1960

Mange stråtage blev udskiftet til bl.a. eternittage.

stråets ”renhed” ikke må spoleres, således at man ved

I middelalderen blev stråtag mindre almindelig. Byerne voksede, skorsten i huse blev mer almindelig og der opstod flere brande der spredte sig hurtig. I1400 – blev stråtag forbudt mange steder.

1980

1990

brandspredning i facaden. Man stoppet helt at bruge halm til at tække. Der blev opfundet optimale løsninger for at holde strået til taget, fx. tækkeskruen med påsat tråd af rustfri stål.

2000

PRODUCED BYoprættet AN AUTODESK STUDENT Det blev en uddannelse forVERSION tækkemand.

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

I dag

I dag bruger man kun tækkeskruen til at tække tage og facader. Som kæp til bundne tage anvendes i dag kun galvaniseret jernstang, men hasselkæp el. lign kan anvendes på fredede bygninger hvis man i de sidste par år inden taget skal skiftes har ønske om at kunne se denne.

BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT

70


Historie

Tækkefaget kanføres føres 6000 år tilbage Tækkefaget kan 6000 år tilbage i tid. i tid. Den brugteman man sten, og tagrør. Den gang gang brugte ler,ler, sten, træ træ og tagrør.

4000 f.kr.

Folkevandring spredte Folkevandring spredtekunnskapen. kunnskapen. Materialet arbejdskraftenvar var lokal. lokal. Materialet og og arbejdskraften Funktionalitet varvigtigst, vigtigst, Funktionalitet var udseendet var af mindre betydning. udseendet var af mindre betydning.

300 - 600

I Imiddelalderen blev stråtag mindre almindelig. middelalderen blev stråtag mindre almindelig. ByerneByerne voksede, skorsteni huse i huse blev almindelig voksede, skorsten blev mermer almindelig og derog der opstod flerebrande brandeder der spredte sig hurtig. opstod flere spredte sig hurtig. I1400I –1400 blev - blev stråtag forbudt steder. stråtag forbudtmange mange steder.

1000 - 1400

Stråtag blev forbudt Stråtag blev forbudti iLondon London

1666

1889

Bønder dyrkedehvede hvede eller havrestrå og brugte det til Bønder dyrkede eller havrestrå og brugte det til at Dette er grunden til at vitilkaller attække. tække. Dette er grunden at vi kaller det stråtag det stråtag det hedder tagrør / tækkerør. det hedder tagrør / tækkerør. Man utvikler krumnålen sådan at man kunne sy tag uden Man utvikler krumnålen sådan at man kunne sy tag at være to mennesker. uden at være to mennesker.

1950-1960

Gennem 1900-talletblev blev man mere mobil Gennem 1900-tallet man mere mobil og og der opstod ændringer i tækketeknikken. der opstod ændringer i tækketeknikken. De ældre ældre traditioner forsvandt. Vidjer og garn til at fastDe traditioner forsvandt. Vidjer og garn til at holde stråene blev afløst af jerntråd fastholde stråene blev afløst af jerntråd. De gamle gamle skikke tang og og lynglyng forlades. De skikkemed med tang forlades. Ligeledes forsvinder den gamle raftetags konstruktion, Ligeledes forsvinder den gamle raftetags konstruktion, hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags hvor underlaget var simpelt opbygget som et slags fletværk. fletværk.

1800

DetDet blev lovpligtigt ståltrådover over alle redningsåbninger, blev lovpligtigtat atbruge bruge ståltråd alle redningsåbninger, i alle i alle bind, hele op. Der varvar så så kun bind,vejen hele vejen op.Der kuntre trealternativer; alternativer; galvaniseret-, rustfri-kobbertråd. eller lakeret koBbertråd. galdt for galvaniseret-, rustfrieller lakeret Dette galdtDette både for både bundne bundne ogPå syede tage.På slutten 1800 la man tegl i bunden af og syede tage. slutten af 1800 la af man tegl i bunden af taget. taget.

1900

Mange stråtage blevblev udskiftet bl.a. Mange stråtage udskiftettil til bl.a.eternittage. eternittage.

Folk bedreøkonomi økonomi tækkede Folk fik fik bedre ogog tækkede tagetage blev mere populært. blev mere populært.

1970

Tækkemandslaug blev grundlagt Tækkemandslaug blev grundlagtfor forat at styrke styrke og kvaliteten tækkede tage. tage. faget faget og kvaliteten på på dede tækkede

AUTODESK STUDENT VERSION

1980

Man heltatatbruge bruge halm at tække. Man stoppet stoppet helt halm til attiltække. Der opfundetoptimale optimale løsninger Der blev blev opfundet løsninger for atfor at holde strået strået til taget, fx. tækkeskruen med påsat af stål. tilholde taget, fx. tækkeskruen med påsat tråd af tråd rustfri

1990

rustfri stål.

Det blev oprettet en uddannelse forfortækkemand. PRODUCED BYoprættet AN AUTODESK STUDENT VERSION Det blev en uddannelse tækkemand.

2000

I dag

I dag bruger man kun tækkeskruen til at tække tage I dag bruger Som man kun tækkeskruen at tække tage ogi dag og facader. kæp til bundnetiltage anvendes facader. Som kæpjernstang, til bundne tage i dagel. kun kun galvaniseret menanvendes hasselkæp lign kan galvaniseret jernstang, men hasselkæp el. lign kan ananvendes på fredede bygninger hvis man i de sidste vendes på fredede bygninger hvis man i de sidste par år par år taget indenskal taget skal skiftes ønske kunne inden skiftes har ønske har om at kunneom se at denne. se denne.

71

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STU PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION


Patinering / indfarvet lermørtel

Etter 5 år

Etter 10 år

Patinering / lermørtel

Etter 5 år

Etter 10 år

Collage / strå bundter

72

Collage / strå shingel

Collage / strå bånd


A : 1 minut og 10 sekunder

Start

Start

1 min 2 min Antændt af lighter

3 min

4 min

A : 6 minutter og 30 sekunder

Start

B : 1 minut og 55 sekunder

5 min

6 min

B : 8 minutter og 30 sekunder

C : 2 minutter og 30 sekunder

7 min

8 min

9 min

C : 9 minutter og 20 sekunder

Brandtest / ler mørtel Start

1 min

2 min

3 min

4 min

A : 15 sekunder

Start

5 min

6 min 7 min 8 min 9 min Antændes først efter Den lerbehandlede del brænder mange forsøg ikke men falder istedet af facaden B : 25 sekunder C : 40 sekunder

Brandtest / ubehandlet 1 min Start Antændt af lighter

2 min

3 min

4 min

A : 2 minutter og 5 sekunder

Start

5 min

6 min

B : 4 minutter og 10 sekunder

7 min

8 min

9 min

C : 6 minutter og 5 sekunder

Brandtest / kalk maling Start

1 min

2 min 3 min Antændt af lighter

4 min 5 min Ilden bevæger sig

6 min

7 min

8 min

9 min

73


Lermørtel Potentiale: Med lermørtel kan vi måske forlænge stråets levetid kun med organisk materiale. Det kan virke brandhæmmende da det hindrer kapillæreffekten i strået. Observation: Udfylder og hærder op i stråets hulrum, men drysser af på ydersiden, uden at efterlade spor.

Kalkmaling

Slammaling, svensk falo farve

Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske både regn og sol sikre stråets udsatte spids.

Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem sikre stråets udsatte spidsfor regn og sol.

Med kalkens antiseptiske egenskaber kan algevækst og skadedyr måske undgåes.

Dette vil antageligvis også virke branddæmpende.

Observation: Malingen både hæfter og binder fint til strået, der yderligere udfyldes et stykke op.

Med jenoxyd og kalkens antiseptiske egenskaber kan algevækst og skadedyr måske undgåes.

Ubehandlet Potentiale: Nem at behandle inden opsætning, eller ved løbende restaurering. Observation: Bindingen virker umiddelbar løs nok til at tillade ståets udtørring mellem regnskyl.

Observation: Malingen både hæfter og binder fint til strået, der yderligere udfyldes et stykke op. Malingen fester godt til strået.

Kalkmørtel

Oxydsort multipuds

Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske både regn og sol sikre stråets udsatte spids.

Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske både regn og sol sikre stråets udsatte spids.

Med kalkens antiseptiske egenskaber kan algevækst og skadesyr måske undgåes.

Observation: Pudsen hærder og hæfter godt, og strået føles både hårdt stabilt, smuldrer dog ved hårde slag.

Observation: Kalken hærder og hæfter fint indei strået, men skaller og falder af på ydersiden.

74

Linolie Potentiale: Kan måske forlænge strået levetid ved at imprægnerer stråets spidser. Ved behandling af træ mørknes emnets farve, det ser vi ikke her, endnu, men måske efter flere år med slid fra sol og vand. Observation: Strået virker ikke til at have ændret karakter efter behandling. Oljen trækker op gennem hele strået.

Kalk og lermørtel Potentiale: Kan måske hærde og udfylde stråets yderste hulrum, og derigennem måske forlænge stråets levetid. Observation: Pudsen hærder og hæfter godt i stråets hulrum, men mørtlen skaller af ydersiden.


Slidetest / blande maling

Slidetest / blande ler mørtel

Slidetest / tre overfladebehandlinger, en ubehandlet

Slidetest / påføre maling og mørtel

75


76


77


Inddækning af syninger ved afslutning.

Inddækning af hjørnet. Ikke brandbart materiale.

Adskillelse ved lejlighedssæl. Stopper brandspredning i facaden.

Opsamling af løse strå og udvasket materiale.

Åben bund

Inddækning i top, samt beskyttende udhæng Brandsektionering i lejlighedsskæl

Skitser Afslutning i bund, opsamling og afledning af faldmateriale

78


7

8

6

5

4 3 2

1 2 3 4

1

Rør - lerdyppede Bagplade - ler, rør, ståltråd Binding - ståltråd Montering - skrue, spændskive

5 6 7 8

Ventileret hulrum Inddækning - blik Inddækning - brandhæfte Vindue - sortmalet træ

Detalje vindue / Snit 1:5

2 4

6

3 1

5

7

8

1 2 3 4

Rør - lerdyppede Bagplade - ler, rør, ståltråd Binding - ståltråd Montering - skrue, spændskive

5 6 7 8

Ventileret hulrum Isolering - åndbar Inddækning - brandhæfte Vindue - sortmalet træ

Detalje vindue / Snit 1:5

5

7

6 1

8

3 4 2

1 2 3 4

Rør - lerdyppede Bagplade - ler, rør, ståltråd Binding - trælister Isolering - åndbar

5 6 7 8

Inddækning - blik Profilering - blik Vindue - træramme Indvendig beklædning - åndbar

Detalje vindue / Snit 1:5

79


NYTÆ(N)KNING AF RUM 80


Kontorsituation 2 KONTORSITUATION 2

81


æstetik i materialet

restprodukt af hele planten

byggesystem design for disassembly

NYTÆ(N)KNING AF RUM

æstetik i materialet PROCES

byggeindustriel problemstilling

brandfare og interiør

MORTEN HEDEGAARD KRISTENSEN OG PEDER LODDING analyse af byggekultur

Tækkeforløb i Hadsten

tækkeforløb Hadsten

Projektet tager udgangspunkt i upcycling – både af

længe produktets levetid i byggeriet, trods det kun be-

byggematerialet tagrør og af gipspladen. Et stort spild

står af genbrugsmaterialer.

af tagrør, op i mod 50%, finder sted i tækkeindustrien, fra høst til bygning. Alt imens er vi inden for de seneste

Projektet introducerer et byggesystem, som gør det

20 år blevet fantastisk gode til at genbruge gips i bygge-

muligt hurtig og nemt at montere og afmontere sådanne

industrien – op i mod 80% af nedrevne gipsvægge bliver

fibergipsplader på et normalt standerværk, hvorimellem

i dag pulveriseret og genbrugt. Projektet har fokus på

diverse ledninger og kabler kan trækkes. Det simple sy-

’design for disassembly’ i samspillet med gips og tagrør.

stem, der består af metalbeslag og trælister, fremlægges sammen med fibergipspladerne som et byggekatalog.

En livscyklusanalyse af gips viste, at gipspladerne, vi benytter i dag, har et overraskende lavt CO-aftryk. Pro-

I kataloget forestiller vi os, at brugerne selv, alt efter præ-

blemet er snarere, at vi smider fortsat levedygtige væg-

ference, vælger mellem forskellige tagrørsoverflader,

ge ud, da vi har plastret dem til med spartel og maling.

materialer af lister, og farver af beslag. Herved udgår

Og det er her tagrøret kommer ind i billedet. Ved at ind-

behovet for spartel og maling, og både tagrørsplade og

støbe mindre stykker tagrør som fiberarmering i gips-

byggesystem kan afmonteres og genbruges. Gennem

pladen, minimeres bruges af gips. En lang række tryk-

plade og byggesystemet får brugeren et taktilt forhold til

tests viste herudover, at fibergipspladen opnåede en

vægmotivet og en personlig forståelse for tektonikken.

øget styrke. Ved at give tagrørspladerne en æstetisk

Herved fremsætter projektet tesen om, at brugeren igen

kvalitet, giver vi dem også højere værdi. Dette vil for-

får et reelt forhold til det interiør, vi bebor.

82

gips som bindemiddel


æstetik i materialet

restprodukt af hele planten

byggesystem design for disassembly

byggeindustriel problemstilling

design

PROCES

for DESIGN destruction FOR DESTRUCTION

brandfare og interiør

byggeindustriel problemstilling

gips som bindemiddel

analyse af byggekultur

æstetik i materialet

Skrue

Maling Spartel maling spartel

skrue

Gipsgips- Isolering Konstruktion isolering konstruktion plade plade

konventionel Konvetionel Konvetionel skillevæg skillevæg skillevæg 1:20 restprodukt af hele planten

byggesystem design for disassembly

byggesystem

design

PROCES

for DESIGN disassembly FOR DISASSEMBLY

brandfare og interiør

byggeindustriel problemstilling

analyse af byggekultur

Liste lodret liste lodret

Beslag beslag m. skrue m. skrue

gips som bindemiddel

Alternativ alternativ Alternativ skillevæg skillevæg skillevæg

Liste vandret Isolering Konstruktion liste vandret konstruktion isolering m. skrue m. skrue

1:20

Alternativ vægopbygning

Metalbeslag Metalbeslag Trælist 15 x 15 Trælist 15 x 15 Fibergipsplade 15 mm Fibergipsplade 15 mm

Standerværk 48 x 98 48 x 98 Standerværk

Fibergipsplade 15 mm Fibergipsplade 15 mm Trælist 15 x 15 Trælist 15 x 15 Metalbeslag Metalbeslag

ALTERNATIV VÆGOPBYGNING Alternativt vægsystem 1:1

83


Størrelse Størrelse Størrelse Størrelse

Størrelse Størrelse Størrelse Størrelse

30

600

600 300

300

LISTER LISTER

900

LISTER LISTER

900

PLADER PLADER PLADER PLADER

600

1/3 plade

600

1/3 plade

1/3 plade

1/3 plade

600

2/3 plade

2/3 plade

600

2/3 plade

2/3 plade

3/3 plade

Materiale Materiale Materiale Materiale

Blomsterskud Blomsterskud

84

15

Horisontalt / Vertikal 3/3 plade Horisontalt / Vertikal 3/3 plade

Horisontal / Vertikal Horisontal / Vertikal

Gulv

Gu

Materiale Materiale Materiale Materiale

Blomsterskud Blomsterskud

Fuld længde tagrør Fuld længde tagrør

Fulde tagrør

Fulde tagrør

Terrazzo Terrazzo

Overflade Overflade Overflade Overflade

Okkergul Okkergul

15

600

3/3 plade

15

15

600

Terrazzo Terrazzo

Fyr Fyr

Fyr Fyr

Overflade Overflade Overflade Overflade

Okkergul Okkergul

Teglrød Teglrød

Teglrød Teglrød

Grafit Grafit

Grafit

Grafit Grafit

Grafit

Ubehandlet Ubehandlet

Ubehandlet Ubehandlet

VV


BESLAG

Gulv / Loft

30

30 15

30

15

Gulv / Loft

15

15

15

30

30

Størrelse Størrelse

Hjørne

Hjørne

15

15

15

15

Vægbeslag

Hjørnebeslag

Vægbeslag

Hjørnebeslag

Materiale Materiale

Valnød Valnød

Aluminium

Eg Eg

Stål

Messing

Aluminium

Stål

Messing

Pulverlakeret Pulveriseret

Pulverlakeret Pulveriseret

Pulverlakeret Pulveriseret

Overflade Overflade

Lak Lak

Olie Olie

BYGGEKATALOG

85


Proces - vægopbygning Træbeslag Kompositplade 10mm

Standerværk 48 x 98

Kompositplade 10mm Træbeslag

Kompositplade 10mm Træbeslag Mellemrum til rør- og elføring 40mm

Standværk 48 x 98

Kompositplade 10mm Træbeslag

Kompositplade 10mm Metalbeslag med trækile Mellemrum til rør- og elføring 40mm

Standværk 48 x 98

Mellemrum til rør- og elføring 40mm Metalbeslag med trækile Kompositplade 10mm

86


Modelbillede 1:1

mock-up hjørne

87


BIOBYGGEELEMENTET 88


STRÃ… I ARKITEKTUREN

DEN BIONEDBRYDELIGE BYGGEBLOK

89


BIOBYGGEELEMENTET

FREDERIKKE HVIDBERG-RØNJE, NICOLAS HAGOS OG TANJA KALUM NIELSEN

REST NEDFALD 5%

REST BESKADIGET/ UBRUGBART 20 % SORTERING REST UBRUGBART 20 %

HØST

NYT PRODUKT REST AKUSTIKPLADER BESKADIGET/ ISOLERING REST UBRUGBART FACADEBEKLÆDNING BESKADIGET/ 20 % REST UBRUGBART BESKADIGET/ 20 % SORTERING UBRUGBART 20 % SORTERING

OPSÆTNING

TAGRØRETS CYKLUS

REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % LEVETID

50 ÅR

SORTERING HØST HØST

(TAG) HØST

REST NEDFALD REST 5% NEDFALD REST 5% NEDFALD 5% OPSÆTNING

NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING ISOLERING FACADEBEKLÆDNING

5%

TÆKNING

OPSÆTNING

TAGRØRETS TAGRØRETS CYKLUS TAGRØRETS CYKLUS CYKLUS SOM BYGGEMATERIALE

FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING

FORBRÆNDING/ FORMULDNING

TÆKNING

LEVETID (TAG)

50 ÅR

LEVETID (TAG)

50 ÅR

LEVETID (TAG)

50 ÅR

SOM BYGGEMATERIALE

NEDTAGNING 80 % GENBRUG

TÆKNING

OPSÆTNING

SOM BYGGEMATERIALE

SOM BYGGEMATERIALE

5% 5% 5%

TÆKNING

NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG

20%

SORTERING

NYT PRODUKT

20% 20% 20%

SORTERING SORTERING SORTERING

20% 20% 20% HØST

NYT PRODUKT NYT PRODUKT

20%

NYT PRODUKT

HØST HØST

HØST

En stor del tagrør ender som spild i forløbet fra høst til

disk frem til en blanding, der havde de mest optimale

tagets levetid erINDLEDENDE ovre.UNDERSØGELSER I forbindelse med dette og det

forhold til at understøtte vores parametre. Den endelige

faktum, at vi i Danmark importerer ca. 80% af det tagrør,

blanding består af strågranulat, genbrugspapir og kar-

der bruges, ønskede vi at undersøge, hvordan spild­

toffelmel, og blandingen tørrer op hård, let og kompakt.

materialet fra høst, sortering og tækning kunne indtæn-

I denne blanding er strået det dominerende materiale,

kes som en del af byggeriet.

mens papir og kartoffelmel udelukkende bliver brugt

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

som bindemiddel. De parametre, vi valgte at arbejde under, var følgende: - Der skulle bruges så meget strå som muligt i det endelige produkt.

Det endelige produkt kalder vi biobyggeelementet. Det er skabt som et helvægselement, og fungerer derfor

- Det skulle være 100% bionedbrydeligt.

både som den indre overflade og den ydre facade.

- Det skulle tage afsæt i stråets kvaliteter.

Det kan formes efter ønske, men gør sig særdeles godt i større elementer, hvor der ikke skabes revner eller luft-

Vi har eksperimenteret med, hvordan vi kunne skabe et

huller. Det har bærende kvaliteter, isolerende kvaliteter

materiale af tagrørsgranulat, der var isolerende, akustisk

og akustiske kvaliteter, og er skrue- og slibefast. Over-

regulerende og havde en unik karakter/tekstur. Kernen i

fladen på indersiden er behandlet med indfarvet linolie,

vores undersøgelsen har været at give strået en ny

som lader stråets tekstur stå frem, og samtidig giver en

kvalitet: bæreevne. Efter mange forsøg med forskellige

beskyttet overflade. Ydersiden er behandlet med en

binde­midler som bl.a. gips og ler arbejdede vi os meto-

kalk/ kaseinmaling, som lader væggen ånde og samtidig beskytter mod fugt.

90


Udvikling og proces

PROCES PROCES REST BESKADIGET/ REST UBRUGBART BESKADIGET/ 20 % UBRUGBART REST 20 % BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART SORTERING 20 %

1

2

25% Genbrugspapir vand 25% GENBRUGSPAPIR + + VAND

1

REST NEDFALD REST 5% NEDFALD 5% REST NEDFALD 5% OPSÆTNING

NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING ISOLERING NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING AKUSTIKPLADER ISOLERING FACADEBEKLÆDNING

PAPIRET OPLØSES I VAND, CELLULOSEN Papiret opløses i vand, cellulosen 25% GENBRUGSPAPIR +EN VAND en FRIGIVES fra FRA PAPIRET OG SKABER frigives papiret og skaber KLISTRET MASSE klistret masse PAPIRET OPLØSES I VAND, CELLULOSEN REST BESKADIGET/ REST UBRUGBART BESKADIGET/ 20 % UBRUGBART REST 20 % BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART SORTERING 20 %

REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % REST UBRUGBART 20 %

OPSÆTNING

REST OPSÆTNING SORTERING NEDFALD REST REST 5% HØST BESKADIGET/ NEDFALD REST UBRUGBART 5% HØST BESKADIGET/ REST 20 % UBRUGBART NEDFALD REST 20 % 5% HØST OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING 20 %

TAGRØRETS TAGRØRETS CYKLUS

NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING LEVETID (TAG) AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR ISOLERING LEVETID (TAG) NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR AKUSTIKPLADER ISOLERING LEVETID (TAG) FACADEBEKLÆDNING

CYKLUS TAGRØRETS FRIGIVES FRA PAPIRET OG SKABER EN CYKLUS KLISTRET MASSE REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % REST UBRUGBART 20 %

OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING

HØST HØST HØST

FORBRÆNDING/ TAGRØRETS FORMULDNING FORBRÆNDING/ TAGRØRETS CYKLUS FORMULDNING CYKLUS FORBRÆNDING/ TAGRØRETS SOM BYGGEMATERIALE

SOM BYGGEMATERIALE FORMULDNING

CYKLUS

SOM BYGGEMATERIALE

NYT PRODUKT NYT PRODUKT NYT PRODUKT

FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING

50 ÅR

NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING LEVETID (TAG) 80 % GENBRUG

50 ÅR

LEVETID (TAG) NEDTAGNING 50 ÅR 80 % GENBRUG LEVETID (TAG)

50 ÅR

NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG

FORBRÆNDING/ FORMULDNING

NYT PRODUKT NYT PRODUKT

4 MIX Mix 4

NYT PRODUKT

GENBRUGSPAPIR OG STRÅMEL BLANDES I EN PROCESSER, EFTERFØLGENDE MIX TILSÆTTES KARTOFFELMELKLISTER GENBRUGSPAPIR OG STRÅMEL BLANDES I EN PROCESSER, EFTERFØLGENDE TILSÆTTES KARTOFFELMELKLISTER

Genbrugspapir og stråmel blandes i en processer, efterfølgende tilsættes kartoffelmelklister

7 7

REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART

3

20 % REST UBRUGBART 20 %

REST UBRUGBART REST 20 % UBRUGBART 20 % REST UBRUGBART 20 %

60%60% Granuleret tagrør GRANULERET TAGRØR

NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING ISOLERING NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING AKUSTIKPLADER ISOLERING FACADEBEKLÆDNING

REST OPSÆTNING NEDFALD REST REST HØST 5% BESKADIGET/ NEDFALD REST UBRUGBART HØST 5% BESKADIGET/ REST 20 % UBRUGBART NEDFALD REST 20 % HØST 5% OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE BESKADIGET/ SORTERING UBRUGBART OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING 20 %

NYT PRODUKT AKUSTIKPLADER NYT PRODUKT ISOLERING LEVETID (TAG) AKUSTIKPLADER FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR ISOLERING LEVETID (TAG) NYT PRODUKT FACADEBEKLÆDNING 50 ÅR AKUSTIKPLADER ISOLERING LEVETID (TAG) 50 ÅR FACADEBEKLÆDNING

TAGRØRETS TAGRØRETS CYKLUS CYKLUS TAGRØRETS CYKLUS

OPSÆTNING SOM BYGGEMATERIALE SORTERING

NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING LEVETID (TAG) 80 % GENBRUG 50 ÅR LEVETID (TAG) NEDTAGNING 50 ÅR 80 % GENBRUG LEVETID (TAG)

15%15% Kartoffelmelkilster KARTOFFELMELKLISTER

2

3

5% 5% SPILDMATERIALE FRA fra RestREST ogOGspildmateriale 5% TÆKKEPRODUKTIONEN GRANULERES I EN 60% GRANULERET TAGRØR tækkeproduktionen granuleres PROCESSER TIL STRÅMEL 5% i en REST processer til stråmel 5% OG SPILDMATERIALE FRA 5% 20% TÆKKEPRODUKTIONEN GRANULERES I EN 20% 20% PROCESSER TIL STRÅMEL

HØST HØST HØST

FORBRÆNDING/ TAGRØRETS FORMULDNING FORBRÆNDING/ TAGRØRETS CYKLUS FORMULDNING SOM BYGGEMATERIALE CYKLUS FORBRÆNDING/ TAGRØRETS SOM BYGGEMATERIALE FORMULDNING CYKLUS

50 ÅR

KARTOFFELMELblandes BLANDES MED KOGENDE Kartoffelmel med kogenVAND INDTIL EN TRANSLUCENT OG 15% KARTOFFELMELKLISTER de vand indtil en translucent og KLISTRET MASSE FREMKOMMER klistret masse fremkommer KARTOFFELMEL BLANDES MED KOGENDE SOM BYGGEMATERIALE

TÆKNING TÆKNING

NYT PRODUKT NYT PRODUKT

TÆKNING

NYT PRODUKT

TÆKNING TÆKNING

FORBRÆNDING/ FORMULDNING FORBRÆNDING/ FORMULDNING

NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG NEDTAGNING 80 % GENBRUG

FORBRÆNDING/ FORMULDNING

NYT PRODUKT NYT PRODUKT

VAND INDTIL EN TRANSLUCENT OG KLISTRET MASSE FREMKOMMER o

TÆKNING SORTERING SORTERING

NYT PRODUKT

70-90° 70-90

SORTERING

20% 20% 20% 20% 20% 20%

SORTERING SORTERING

TÆKNING TÆKNING TÆKNING

TÆKNING TÆKNING

20% 20% 20%

TÆKNING SORTERING SORTERING SORTERING

20% 20% 20% 20% 20% 20%

SORTERING SORTERING SORTERING

20% 20% 20%

70-90°

SORTERING HØST HØST HØST

20% 20% 20% HØST HØST

5 5

HØST

6 6

MASSE Masse

NU KAN MASSEN FORDELES OG FORMES

EFTER ØNSKE Nu kan massen fordeles MASSE og formes efter ønsker NU KAN MASSEN FORDELES OG FORMES EFTER ØNSKE

DEHYDRERING Dehydrering

MASSEN TAGES UD AF FORMEN OG

DEHYDRERES TIL MATERIALET ER Massen tages udVED af70-90° formen DEHYDRERING LET og dehydreres ved 70-90o MASSEN TAGES UD AF FORMEN OG til materialet er letVED 70-90° TIL MATERIALET ER DEHYDRERES LET

BIO-BYGGEKLODS EFTER TILSTRÆKKELIG

BIO-BYGGEKLODS Bio-byggeklods DEHYDRERING OPNÅS ET LET

OG YDERST STÆRKT MATERIALE

EFTER TILSTRÆKKELIG Efter tilstrækkelig dehydrering DEHYDRERING OPNÅS ET LET opnås et let og yderst stærkt OG YDERST STÆRKT MATERIALE materiale UDVIKLING OG PROCES

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

UDVIKLING OG PROCES

Prioritet

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

1 2 3 4 5

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

Et enkelt element Et lag En hybrid af spildmateriale og bindematerialer Isolerende Æstetisk Let Akustisk regulerende Bærende

UDVIKLING OG PROCES

INTERLOCK SYSTEM Interlock system

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

REST NEDFALD REST 5% NEDFALD 5% REST NEDFALD 5% OPSÆTNING OPSÆTNING

SORTERING

KLASSISK byggeklods BYGGEKLODS SYSTEM Klassisk system

UDVIKLING OG PROCES

91


Udvikling og proces

Byggeklods variation B

Byggeklods variation C

Formet byggeklods for indre struktur Formet byggeklods for indre struktur Naturfarvet - 300 Naturfarvet - 300 x 300xx 300 400 x 400

Tækket facade Tækket facade Indfarvet byggeklods 600 x 300600 x 200x 300 x 200 Indfarvet byggeklods

BYGGEKLODS VARIATION B

Byggeklods variation A BYGGEKLODS VARIATION A

BYGGEKLODS VARIATION C

Indfarvet byggeklods x 400 x 3000 Indfarvet byggeklods 900 x 400900 x 3000 Produkt

UDVIKLING OG PROCES

Prioritet

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

1 2 3 4 5

Et enkelt element Et lag En hybrid af spildmateriale og bindematerialer Isolerende Æstetisk Let Akustisk regulerende Bærende

Støttende trækonstruktion Ved vinduesåbninger og døre Overfladebehandling Udendørs og indedørs

Trækonstruktion I gulv og tag

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

92

PRODUKT


KONSTRUKTIONSPRINCIP

Konstruktionsprincipper

A

B

Trækonstruktion ved vinduesparti TRÆKONSTRUKTION VED VINDUESPARTI Vertikal konstruktion for støtte og montering af Vertikal konstruktion for støtte vindues- og dørrammer og montering af vindues- og dørrammer

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

C Samlet væg + vindue SAMLET VÆG + VINDUE Vindue sættes i udefra fori nem på- og afmontering. Vindue sættes udefra for nem på- og afmontering.

D Samlet vægVÆG m.M.vindue SAMLET VINDUE

KONSTRUKTION

Isometri ISOMETRI Koncept KONCEPTkonstruktion KONSTRUKTION Trækonstruktion i tag oglethed gulv for lethed Trækonstruktion i tag og gulv for Vertikal støtte i åbninger i vægge i vægge Vertikal støtte i åbninger Skruefundament for luftfor og lethed Skruefundament luft og lethed

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

Trækonstruktion og bio-vægelementer TRÆKONSTRUKTION OG BIO-VÆGELEMENTER Vægelementer påmonteres træskelettræskelet i gulv og tappes i Vægelementer påmonteres sammen, hvorefter topremmen lægges på og fæstnes. gulv og tappes sammen, hvorefter topremmen lægges på og fæstnes.

Isometri ISOMETRI Materialitet MATERIALITET Zinktag let tagkonstruktion Zinktag for for let tagkonstruktion Overfladebehandlede bio-vægelementer Overfladebehandlede bio-vægelementer Plankegulv Plankegulv

KONSTRUKTION

93


GULVPLADE

AKUSTIKPLADE

KOMPOSTERBART

Strå i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

94

BEKLÆDNINGSPLADE

BÆREEVNE

UDVIKLING OG PROCES

ISOLERENDE

SKILLEVÆG

FORMBART


SØJLE

ÅNDBARHED

KRUM VÆG

VÆGT 29 KG/M3

VÆGELEMENT

AKUSTIK

+ +

BYGGEKLODS

ÆSTETIK

GRANULERET TAGRØR GENBRUGSPAPIR KARTOFFELMELKLISTER

60 % 25 % 15 %

95


Uddrag af forsøg

96

46.

47.

48.

49.

50.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: borefasthed Outcome: rigtig god borefasthed

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: brandtest Outcome: glødende, ikke aggresiv spredende.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: slibning af ubehandlet overflade. Outcome: papir bliver tydeligere

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: anden formgivning Outcome: akkustisk kvalitet, god formbarhed

Materialer: kartoffelklist Metode: deh formning Undersøgels optimering a Outcome: st farve.

54.

55.

56.

57.

58.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: ikke overfladebehandlet Outcome: ikke vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladehehandlet m. kalkmaling Outcome: vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet linolie+slibning Outcome: ikke vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet bivoks Outcome: ikke vandafvisende

Materialer: genbrugspap Metode: de formning Undersøgel overfladebe Outcome: ik

62.

63.

64.

65.

66.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. linolie Outcome: semi vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. svensk falufarve Outcome: vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. hård bivoks Outcome: ikke vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: ekstra klister indfarvet og indstøbt Outcome: meget vandafvisende

Materialer: genbrugspap Metode: de formning Undersøgel klister i inds Outcome: m vandafvisen


nbrugspapir,

t efter

en kvalitet,

offelklister t efter m.

afvisende

offelklister t efter

ra klister t

50.

51.

52.

53.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: indfarvning før og optimering af dehydrering. Outcome: stråene tager ikke farve.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: trykstyrke Outcome: holder sammen, komprimeres en smule

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: trykstyrke, punkt Outcome: holder sammen, komprimeres meget ved punkt

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: interlock system Outcome: formbart og nemt at sammensætte

58.

59.

60.

61.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. bivoks Outcome: ikke vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet kartoffelklister Outcome: vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet kartoffelklister Outcome: semi vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. linolie + slibning Outcome: ikke vandafvisende

66.

67.

68.

69.

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: ekstra indfarvet klister i indstøbning Outcome: meget vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet linolie Outcome: vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. indfarvet linolie Outcome: vandafvisende

Materialer: strå, genbrugspapir, kartoffelklister Metode: dehydreret efter formning Undersøgelse: overfladebehandlet m. 2x linolie Outcome: vandafvisende

97


Uddrag af forsøg

98

24.

25.

26.

27.

28.

Materialer: strå (1/3), genbrugspapir(2/3), kartoffelklister (3dl) Metode: formning Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: hård, kompakt og let materiale

Materialer: strå (1/3), genbrugspapir (2/3), kartoffelklister (3dl) Metode: formning Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: hård, kompakt og let materiale

Materialer: strå (70%), genbrugspapir (30%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: porrøst og let materiale

Materialer: strå (30%), genbrugspapir (70%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: lidt porrøst og let materiale

Materialer: strå genbrugspapir (4 kartoffelklister (5 Metode: formnin Undersøgelse: c og kartoffelkliste bindemiddel Outcome: lidt po

31.

32.

33.

34.

35.

Materialer: strå (20%), genbrugspapir(60%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: porrøs, let materiale

Materialer: strå (95%), kartoffelklister (5%) Metode: formning Undersøgelse: kartoffelklister som bindemiddel Outcome: kompakt, lettere porrøst materiale

Materialer: strå (50%), genbrugspapir (50%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose som bindemiddel Outcome: lettere porrøst materiale

Materialer: strå (50%), genbrugspapir (45%), kartoffelklister (5%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: lettere porrøst materiale

Materialer: strå genbrugspapir (2 kartoffelklister (5 Metode: formet Undersøgelse: c kartoffelklister so Outcome: komp materiale

38 #2.

39.

40.

41.

42.

Materialer: Strå (58%), genbrugspapir (28%), kartoffelklister (14%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: hård, for vådt

Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: meget hårdt, kompakt, let materiale

Materialer: Blandingsmasse, mycelium Metode: groet tillukket Undersøgelse: mycelium som bindemiddel Outcome: myceliet gror i borede huller

Materialer: Strå, hemp, mycelium Metode: groet tillukket Undersøgelse: mycelium som bindemiddel Outcome: strå gror fast i massen

Materialer: Strå genbrugspapir (2 kartoffelklister (1 Metode: formet Undersøgelse: m Outcome: masse i større formater


å (30%), (70%) ning cellulose som

porrøst og let

å (50%), (45%), 5%) ing cellulose og som bindemiddel re porrøst

å, hemp,

tillukket mycelium som

gror fast i massen

28.

29.

30.

30 #2.

Materialer: strå (50%), genbrugspapir (45%), kartoffelklister (5%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: lidt porrøst materiale

Materialer: strå (40%), genbrugspapir (40%), kartoffelklister (20%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: mere kompakt og let materiale

Materialer: strå (60%), genbrugspapir (30%), kartoffelklister (10%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: mere kompakt og let materiale

Materialer: strå (60%), genbrugspapir (30%), kartoffelklister (10%) Metode: formning Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: mere kompakt og let materiale

35.

36.

37.

38.

Materialer: strå (75%), genbrugspapir (20%), kartoffelklister (5%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: cellulose og kartoffelklister som bindemiddel Outcome: kompakt og let materiale

Materialer: strå (90%), kartoffelklister (10%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister som bindemiddel Outcome: kompakt, men ikke så let materiale. Lidt porrøst.

Materialer: strå (58%), genbrugspapir (28%), kartoffelklister (14%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: kompakt, hårdt og let materiale

Materialer: strå (58%), genbrugspapir (28%), kartoffelklister (14%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: kartoffelklister og cellulose som bindemiddel Outcome: kompakt, hårdt og let materiale

42.

43.

44.

45.

Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: massen i blokke Outcome: massen fungerer godt i større formater

Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: massen i blokke Outcome: massen fungerer godt i formbare formater

Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: massen i blokke Outcome: massen fungerer godt i formbare formater

Materialer: Strå (60%), genbrugspapir (25%), kartoffelklister (15%) Metode: formet/dehydreret Undersøgelse: hårdt presset inden dehydrering Outcome: ingen forskel

99


Strü i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

100

Visualiseringer


Strü i Arkitekturen 2019 - IBT, SET Nicolas Hagos, Tanja Kalum, Frederikke H.Rønje

Visualiseringer

101


DET FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER

BØT

ANNA NICOLAYSEN

JULIE HVID

09. PLAN - DE TRE ELEMENTER

01. ELEMENT. ’ DET KONKAVE’

02. ELEMENT ’ DET R

63

50.00

5

HUNTON KONSTRUKTIONSBJÆLKE

HYLDEKÆNGTE DIM. 12 x 500

TRÆRAMME M. NEG (se detalje tegning)

BUNDTER AF NEG, fastbundet på træramme (se detalje tegning)

630

630

90 °

DET FORMBARE SYSTEM 102

630

63


RETTE ’

03. ELEMENT. ’ DET KONVEKSE’

90 °

30

568

30

50.00

200

500 600 300

100

630

630

630

103


DET FORMBARE SYSTEM

ANNA NICOLAYSEN OG JULIE HVID PETERSEN DETCECILIE FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER

BØT

ANNA NICOLAYSEN

TRÅD

JULIE HVID

01. DEN TRADITIONELLE TÆKNING

STRÅ

MØDER

TRÅD

A. (tækkenålen) A. Syning SYNING (TÆKKENÅLEN)

DET FORMBARE ELEMENT

tykkelse = 4 mm.

FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER SYNING

85 mm.

REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR 25 mm.

70 mm.

TÆKKENÅLEN

Den mest almindelige form for tækkenål. Den er let at få igennem taget og let at sætte tråd på, og der kan være meget på den. Nålen bør laves af fjederstål, da fladjern ikke kan holde. Tækkenålen kræver at der sidder en mand indvendingt og en ude på taget. Nålen bliver ført frem og tilbage derimellem.

STRÅ

600 mm.

DET FORMBARE ELEMENT

50 mm.

10 mm.

40 mm.

50 mm.

MØDER

SYNING

Syning af et tag kræver to personer med et godt samarbejde. Det foregår ved at tækkeren fører tækkenålen ind til syeren, som er på tagets inderside. Når nålen er stukket ind strammer syeren tråden for at hindre stråene i at skride ned. Samtidig skæres den snor over, der holder bundtet, så det kan rettes til. Tækkemanden retter bundtet til, så stråene falder sammen med de rør, der allerede er syet på. Når bundet er rettet til, stikker syeren nålen ud igen og herfter trækker tækkemanden nålen halvt igennem bundtet. Syeren strammer med en fladtang, mens tækkemanden presser bundtet ind mod lægten. Tækkemanden rykker nålen ud mens syeren stadig strammer med fladtangen.

40 mm.

50 mm.

Syningerne på det første bind skal flugte med lægten. Hvis de færdige syninger går opad, vil de efterhånden falde ned og blive løse. Stråtag udvider sig, når det bliver vådt og trækker sig sammen, når det udtørres. FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER

Syningerne på det første bind skal flugte med lægten. Hvis de færdige syninger går opad, vil de efterhånden tykkelsesig, = 4 mm. falde ned og blive løse. Stråtag udvider når det bliver vådt og trækker sig sammen, når det udtørres.

85 mm. 70 mm.

TÆKKENÅLEN

FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER

10 mm.

TRÅD

130 mm.

REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR

Den mest almindelige form for tækkenål. Den er let at få igennem taget og let at sætte tråd på, og KRUMNÅLENder kan være meget på den. Nålen bør laves af fjederstål, da fladjern ikke kan holde. Krumnålen fremstilles af rundjern. Tækkenålen kræver at der sidder en mand indvendingt Syning med kumnål tager del længere tid, ført menfrem er og tilbage og en ude påen taget. Nålen bliver brugbar når enten tækkemanden arbejder alene eller derimellem. når taget er beklædt indvendigt. Eksempelvis hvis taget brandisoleret med træbeton-plader, er det nødvendigt at bruge krumnålen, hvis pladerne ikke pilles ned inden tækningen.

Syning af et tag kræver to personer med et godt samarbejde. tykkelse = 4tækkenålen mm. Det foregår ved at tækkeren fører ind til syeren, som er på tagets inderside. Når nålen er stukket ind strammer syeren tråden for at hindre stråene i at skride ned. Samtidig skæres den snor over, der holder mm. kan rettes til. Tækkemanden retter bundtet, så25det bundtet til, så stråene falder sammen med de rør, der allerede er syet på. Når bundet er rettet til, stikker syeren nålen ud igen og herfter trækker tækkemanden nålen halvt igennem bundtet. Syeren strammer med en fladtang, mens tækkemanden presser bundtet ind mod 600 mm. lægten. Tækkemanden rykker nålen ud mens syeren stadig strammer med fladtangen.

SYNING

REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR

25 mm.

50 mm.

10 mm.

min. 300 mm.

130 mm.

40 mm.

50 mm.

600 mm.

Syningerne på det første bind skal flugte med lægten. Hvis de færdige syninger går opad, vil de efterhånden falde ned og blive løse. Stråtag udvider sig, når det bliver vådt og trækker sig sammen, når det udtørres.

=

6

m

m

.

min. 300 mm.

ø

B. hasselkæp B. Binding BINDING MEDmed HASSELKÆP (KRUMNÅL) (krumnål)

240 mm.

REDSKABER FRA DEN TRADITIONELLE ARKITEKTUR

FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER

KRUMNÅLEN

BINDING MED TÆKKEKÆPPE

Når hasselkæppe bruges til tækning kaldes det at binde stråene fast. Tækkekæppene ligger på langs ad taget parallelt med lægterne og lige ud for dem. Kæppene lægges oven på de udlagte strå og bindes fast til lægterne. Til dette bruger man en krumnål. Tråden bindes fast om nålens øje, og der bindes almindeligvis med løse ender. Det betyder at tråden der bindes med er omkring 50 cm. lang og sættes på hver gang, der skal bindes. Krumnålen stikkes ind i taget under lægten. Tækkemanden holder fast i trådenden imens, så den ikke smutter ind i taget. Når nålen kommer ud igen, kan trådens anden ende tages af nålen og tækkekæppen bindes fast til lægten. Hvis tækkemanden bruger ståltråd til at binde med, strammer han tråden med en fladtang.

m

.

Krumnålen fremstilles af rundjern. Syning med kumnål tager en del længere tid, men er brugbar når enten tækkemanden arbejder alene eller når taget er beklædt indvendigt. Eksempelvis hvis taget brandisoleret med træbeton-plader, er det nødvendigt at bruge krumnålen, hvis pladerne ikke pilles ned inden tækningen.

ø

=

6

m

min. 300 mm. ø = 9 mm.

m

m

.

240

0

mm.

m 6 = ø

0

m

m

.

Hasselkæppene sættes sammen, så de overlapper hinanden hen ad taget. Naturmaterialet er ru, og derfor glider stråene ikke så let ud. FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER

22

. m m 0 22 =

ra

ra

diu

s

diu

mm.

I cirklen ses, hvordan tråden går rundt om lægten. Som det ses er tråden forskudt i forhold til det sted, den blev ført ind i taget. Dette er vigtigt, da stinget ellers er vanskeligt at stramme.

Når hasselkæppe bruges til tækning kaldes det at binde stråene fast. Tækkekæppene ligger på langs ad taget parallelt med lægterne og lige ud for dem. Kæppene lægges oven på de udlagte strå og bindes fast til lægterne. Til dette bruger man en krumnål. Tråden bindes fast om nålens øje, og der bindes almindeligvis med løse ender. Det betyder at tråden der bindes med er omkring 50 cm. lang og sættes på hver totalstikkes længde =ind 1050i mm. gang, der skal bindes. Krumnålen taget under lægten. Tækkemanden holder fast i trådenden imens, så den ikke smutter ind i taget. Når nålen kommer ud igen, kan trådens anden ende tages af nålen og tækkekæppen bindes fast til lægten. Hvis tækkemanden bruger ståltråd til at binde med, strammer han tråden med en fladtang.

240

ø = 9 mm.

DET KORREKTE STING (Krumnål)

BINDING MED TÆKKEKÆPPE

=

ra

diu

s

m

.

=

22

FORSKELLIGE TRADITIONELLE TÆKKEMETODER

mm.

s

Syning af et tag kræver to personer med et godt samarbejde. Det foregår ved at tækkeren fører tækkenålen ind til syeren, som er på tagets inderside. Når nålen er stukket ind strammer syeren tråden for at hindre stråene i at skride ned. Samtidig skæres den snor over, der holder bundtet, så det kan rettes til. Tækkemanden retter bundtet til, så stråene falder sammen med de rør, der allerede er syet på. Når bundet er rettet til, stikker syeren nålen ud igen og herfter trækker tækkemanden nålen halvt igennem bundtet. Syeren strammer med en fladtang, mens tækkemanden presser bundtet ind mod lægten. Tækkemanden rykker nålen ud mens syeren stadig strammer med fladtangen.

Hasselkæppene sættes sammen, så de overlapper hinanden hen ad taget. Naturmaterialet er ru, og derfor glider stråene ikke så let ud.

DET KORREKTE STING (Krumnål)

BINDING MED TÆKKEKÆPPE

Når hasselkæppe bruges til tækning kaldes det at binde stråene fast. Tækkekæppene ligger på langs ad taget parallelt med lægterne og lige ud for dem. Kæppene lægges oven på de udlagte strå og bindes fast til lægterne. Til dette bruger man en krumnål. Tråden bindes fast om nålens øje, og der bindes almindeligvis med løse ender. Det betyder at tråden der bindes med er omkring 50 cm. lang og sættes på hver gang, der skal bindes. Krumnålen stikkes ind i taget under lægten. Tækkemanden holder fast i trådenden imens, så den ikke smutter ind i taget. Når nålen kommer ud igen, kan trådens anden ende tages af nålen og tækkekæppen bindes fast til lægten. Hvis tækkemanden bruger ståltråd til at binde med, strammer han tråden med en fladtang. Hasselkæppene sættes sammen, så de overlapper hinanden hen ad taget. Naturmaterialet er ru, og derfor glider stråene ikke så let ud.

ANNA NICOLAYSEN 3. SEMESTER

JULIE HVID BØT

total længde = 1050 mm.

I cirklen ses, hvordan tråden går rundt om lægten. Som det ses er tråden forskudt i forhold til det sted, den blev ført ind i taget. Dette er vigtigt, da stinget ellers er vanskeligt at stramme.

Den traditionelle tækning total længde = 1050 mm.

ANNA NICOLAYSEN

JULIE HVID

3. SEMESTER

ANNA NICOLAYSEN

BØT

JULIE HVID

3. SEMESTER

BØT

Vi har i dette projekt ønsket at optimere håndværket for

skelet og danner bærende punkt for skråt monterbare

at udbrede materialet strå til moderne byggeri. Vi har

’hylder’. Hylden er en træramme af 60x60cm med tre

taget udgangspunkt i stråets iboende kvaliteter, her­

længere stråneg fastbundet (se foto og snit). Den pro-

under de gode klimatiske egenskaber samt materialets

duceres som samlet produkt af fagmand (tækker) inden-

formfleksibilitet. Samtidig har vi taget udgangspunkt i

dørs under tag, hvilket også muliggør arbejde på regn-

problematikker indenfor det eksisterende håndværks-

vejrsdage.

fag; den manglende mulighed for udskiftelighed og håndværkets afhængighed af tækkerens ekspertise.

Konstruktionen udnytter tagrørenes isolerende evne ved væggens masse og tykkelse. Samtidig danner stråene

Vi har udviklet et vægsystem, som består af tre simple

som traditionel facade og klimaskærm. Systemet mimer

byggesten: et bærende skelet, ’hyldeknægten’ og

derved den traditionelle måde at bygge med tagrør.

­’hylden’. Skelettet er et bærende træskelet af konstruk­

Vi bevarer materialets iboende klimatiske egenskaber

tionssøjler pr. 60cm. forbundet af toprem og bundrem

samt muligheden for formgivning i facadeudtryk og i

og afstivet indvendigt. Konstruktionen sammenskrues

planløsning. Samtidig er det muligt at udskifte dele af

på byggesite, og søjlerne placeres efter planløsning.

den samlede masse, hvis dele bliver hurtigere slidt end

I søjlerne er indfræset til monterbare hyldeknægte.

andet. Systemet er desuden håndterbart at bygge og

Hyldeknægten skrues fast og stikker ud fra det bærende

kan monteres af to ufaglærte håndværkere.

104


HJØRNE

ARE SYSTEM

BØT

JULIE HVID

STRÅ DET FORMBARE ELEMENT

STRÅ DET FORMBARE ELEMENT HJØRNE

VÆG INNOVATION

VÆG INNOVATION

HJØRNE

DE TRE ELEMENTER

FORSKYDNING

A.

HJØRNE

FORSKYDNING

FORSKYDNING

FORSKYDNING

B.

FORSKYDNING

ARE SYSTEM

FORDYBNING

BØT

JULIE HVID FORDYBNING

C.

FORDYBNIG FORDYBNING

FORDYBNING

LOMME

D.

LOMME LOMME

LOMME

LOMME

Formgivning

105


3. SEMESTER

BØT

ANNA NICOLAYSEN

JULIE HVID

PROCES

08. PROCES - ELEMENT 01

3. SEMESTER

BØT

ANNA NICOLAYSEN

JULIE HVID ELEMENT #1 45 ° TRÆRAMME

STRÅNEG

TRÆLISTE, SKRUET FAST

BØT

JULIE HVID

PROCES 3. SEMESTER

ANNA NICOLAYSEN

TRÆRAMME

BØT JULIE HVID

STRÅNEG

TRÆLISTE, SKRUET FAST

ELEMENT #1 400 mm

700 mm

PARAMETRE

45 °

PROS +

TRÆRAMME

CONS -

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

LET PRODUKTFREMSTILLING

+

LET PRODUKTFREMSTILLING

BIOBASERET

+

BIOBASERET

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

+

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

ISOLERENDE TYKKELSE

+

ISOLERENDE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

STABILT

+

STABILT

HOLDBART

+

HOLDBART

STRÅNEG

TRÆLISTE, SKRUET FAST

-

LET UDSKIFTELIGT

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

-

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

FORMBART

-

FORMBART

LET UDSKIFTELIGT HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

TRÆRAMME

ELEMENT #4 STRÅNEG

55 °

TRÆSKELET

TRÆLISTE, SKRUET FAST TRÆHYLDE HYLDE SIDDER I HAK

400 mm

700 mm

HYLDEKNÆGT STRÅNEG

EL

PARAMETRE

HYLDE

MONTERET I SKELET

PROS +

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

LET PRODUKTFREMSTILLING

+

LET PRODUKTFREMSTILLING

BIOBASERET

+

BIOBASERET

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

+

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

ISOLERENDE TYKKELSE

+

ISOLERENDE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

CONS TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

STRÅNEG BINDING: NATURSNOR JUSTERBAR GEVINDSTANG

LET UDSKIFTELIGT PROS +

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

PARAMETRE

STABILT

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE +

HOLDBART

+ BIOBASERET

600 mm

600 mm

-

LET UDSKIFTELIGT

-

HÅNDTERBARTCONS FOR- MAX 2 MAND

STABILT

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

HOLDBART

+

BIOBASERET

LET PRODUKTFREMSTILLING

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) FORMBART

106

-

ISOLERENDE TYKKELSE

+

ISOLERENDE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

LET UDSKIFTELIGT

+

LET UDSKIFTELIGT

-

-

LET PRODUKTFREMSTILLING

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) FORMBART

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

STABILT

-

STABILT

HOLDBART

+

HOLDBART

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

+

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

FORMBART

+

FORMBART

E


3. SEMESTER

BØT

ANNA NICOLAYSEN

JULIE HVID

PROCES

08. PROCES - ELEMENT 02 BØT

3. SEMESTER

JULIE HVID

JULIE HVID

ELEMENT #1

ELEMENT ELEMENT #1 #2 45 °

45 °

45 ° TRÆSKELET

TRÆRAMME

TRÆRAMME

STRÅNEG

STRÅNEG

TRÆLISTE, SKRUET FAST

TRÆLISTE, SKRUET FAST

TRÆHYLDE, PLØKKET FAST

HYLDEKNÆGT

STRÅNEG

BØT

JULIE HVID

MONTERET I SKELET

PROCES

AX 2 MAND

HYLDE

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG TRÆRAMME

TRÆRAMME

3. SEMESTER

BØT

ANNA NICOLAYSEN

JULIE HVID

STRÅNEG

BINDING: NATURSNOR STRÅNEG

TRÆLISTE, SKRUET FAST

°

TAKTILT)

BØT

ANNA NICOLAYSEN

400 mm

700 mm

STRÅNEG

TRÆLISTE, SKRUET FAST

ELEMENT ELEMENT #1 #2

45 °400 mm 600 mm 45 °

600700 mmmm

TRÆSKELET TRÆRAMME

TRÆRAMME

PROS +

PARAMETRE

CONS -

PROS PROS+ +

CONS- CONS

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

++

RÅ RÅ FORARBEJDNING/ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE

+

LET PRODUKTFREMSTILLING

LET PRODUKTFREMSTILLING

+

LET PRODUKTFREMSTILLING

STRÅNEG + BIOBASERET

TRÆHYLDE, PLØKKET FAST LET PRODUKTFREMSTILLING

-

STRÅNEG

BIOBASERET

++

BIOBASERET BIOBASERET

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

+

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

+

ISOLERENDE TYKKELSE

ISOLERENDE TYKKELSE

+

ISOLERENDE TYKKELSE

-

ISOLERENDE TYKKELSE

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+

+

TRÆLISTE, SKRUET FAST

-

LET UDSKIFTELIGT

LET UDSKIFTELIGT

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

+

STABILT

STABILT

+

HOLDBART

HOLDBART

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

+

-

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

-

FORMBART

FORMBART

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

++

STABILT STABILT

++

HOLDBART HOLDBART

+

HYLDEKNÆGT

STRÅNEG

LET UDSKIFTELIGT

+

MONTERET I SKELET

TRÆLISTE, SKRUET FAST

-

LET UDSKIFTELIGT

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

-

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

--

FORMBART FORMBART

HYLDE

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

TRÆRAMME

BINDING: NATURSNOR

ELEMENT #4

ELEMENT #4 55 °

STRÅNEG

STRÅNEG 55 °

TRÆSKELET

TRÆSKELET

TRÆLISTE, SKRUET FAST TRÆHYLDE

TRÆHYLDE

HYLDE SIDDER I HAK

HYLDE SIDDER I HAK

400 mm 600 mm

600700 mmmm HYLDEKNÆGT

HYLDEKNÆGT

STRÅNEG

STRÅNEG

ELEMENT #4.2

PARAMETRE

PROS PROS+ +

HYLDE

MONTERET I SKELET

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

LET PRODUKTFREMSTILLING BIOBASERET

STRÅNEG

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

BINDING: NATURSNOR

PROS +

HYLDE

++

RÅ RÅ FORARBEJDNING/ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE

+

LET PRODUKTFREMSTILLING

++

BIOBASERET BIOBASERET

+

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

MONTERET I SKELET

CONS- CONS

CONS HYLDE

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

BIOBASERET

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

RYGSTØTTE BINDING: NATURSNOR

-

LET PRODUKTFREMSTILLING

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG + VANDAFLEDENDE HÆLDNING

+

ISOLERENDE TYKKELSE

BINDING: NATURSNOR

JUSTERBAR GEVINDSTANG

+

ISOLERENDE TYKKELSE VANDAFLEDENDE HÆLDNING 600 mm (KLIMASKÆRM)

PROS +

600 mm

+

+

JUSTERBAR GEVINDSTANG

-

ISOLERENDE TYKKELSE VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING 600 mm (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

LET UDSKIFTELIGT

+

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

+

HOLDBART

+

SANSELIGT UDTRYK

+

FORMBART

600 mm

600 mm

+

LET UDSKIFTELIGT

-

LET UDSKIFTELIGT (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

+

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

STABILT

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

BIOBASERET

HOLDBART

PARAMETRE

++

-

LET PRODUKTFREMSTILLING

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

ELEMENT #4.3

STABILT STABILT

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

BIOBASERET

+

BIOBASERET TRÆHYLDE

+

BIOBASERET

++ HOLDBART HOLDBART LET PRODUKTFREMSTILLING

M. BUNDNE NEG

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

SANSELIGT UDTRYK / VISUELT / TAKTILT)

STRÅNEG

-

ISOLERENDE TYKKELSE (AUDITIVT

+

ISOLERENDE TYKKELSE

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING FORMBART (KLIMASKÆRM)

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+

FÅS I FORSKELLIGE LÆNGDER VANDAFLEDENDE HÆLDNING BINDING: NATURSNOR -(KLIMASKÆRM)

LET UDSKIFTELIGT

+

FASTGJORT TVÆRLIGGER,

WIRE ERSTATTES MED BOLT

LET UDSKIFTELIGT

-

LET PRODUKTFREMSTILLING

-

LET PRODUKTFREMSTILLIN

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

-

MINIMERET MATERIALEFOR

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) + ISOLERENDE TYKKELSE +

VANDAFLEDENDE HÆLDNING

FORMBART (KLIMASKÆRM) FORMBART +

LET UDSKIFTELIGT

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

+

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

-

STABILT

STABILT

+

STABILT

+

HOLDBART

HOLDBART

+

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

+

FORMBART

STABILT

CONS -

+

(AUDITIVT ISOLERENDE TYKKELSE

LET UDSKIFTELIGT

-

HYLDE

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

SANSELIGT UDTRYK / VISUELT / TAKTILT)

PROS +

+

+

+

ISOLERENDE TYKKELSE

LET UDSKIFTELIGT

CONS -

MINIMERET MATERIALEFOR

STRÅNEG

(KLIMASKÆRM)

STRÅNEG

LET PRODUKTFREMSTILLIN TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

-

-

STABILT

+

HOLDBART

+

HOLDBART

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

+

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

+

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

FORMBART

+

FORMBART

600 mm

107

-

FORMBART


TRÆHYLDE, PLØKKET FAST

HYLDEKNÆGT

STRÅNEG

HYLDE

BØT

MONTERET I SKELET

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

JULIE HVID

PROCES 3. SEMESTER

ANNA NICOLAYSEN

BINDING: BØT NATURSNOR

JULIE HVID STRÅNEG

#1 ELEMENT #3 45 °

45 °

45 ° TRÆSKELET

TRÆSKELET

600 mm

600 700 mm mm

TRÆRAMME

TRÆHYLDE, BOLTET FAST

TRÆHYLDE, PLØKKET FAST

STRÅNEG

PARAMETRE

CONS HYLDEKNÆGT

STRÅNEG

-

LET PRODUKTFREMSTILLING

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

PROS PROS++

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+ + RÅ FORARBEJDNING/ RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE

LET PRODUKTFREMSTILLING

+ + LET LET PRODUKTFREMSTILLING PRODUKTFREMSTILLING

BIOBASERET

+

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

+ + MINIMERET MINIMERET MATERIALEFORBRUG MATERIALEFORBRUG

-

ISOLERENDE TYKKELSE

C

STRÅNEG

BIOBASERET

MONTERET I SKELET

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

HYLDEKNÆGT

TRÆLISTE, SKRUET FAST

HYLDE

ISOLERENDE TYKKELSE

+ + ISOLERENDE ISOLERENDE TYKKELSE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+ + VANDAFLEDENDE VANDAFLEDENDE HÆLDNING HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

TRÆRAMME

-

LET UDSKIFTELIGT BINDING: NATURSNOR

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

STRÅNEG

STABILT

BINDING: RYSTFRI STÅLSTRIPS STRÅNEG

+

STABILT

+

HOLDBART

TRÆLISTE, SKRUET FAST

HOLDBART

+

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

400 mm

600 700 mm mm

-

FORMBART

PARAMETRE

G

BRUG

PROS PROS++

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

-

FORMBART

-

CONSCONS -

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+ + RÅ FORARBEJDNING/ RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE MATERIALE

LET PRODUKTFREMSTILLING

+ + LET LET PRODUKTFREMSTILLING PRODUKTFREMSTILLING

BIOBASERET

+

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

+ + MINIMERET MINIMERET MATERIALEFORBRUG MATERIALEFORBRUG

ISOLERENDE TYKKELSE

+ + ISOLERENDE ISOLERENDE TYKKELSE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM)

+ + VANDAFLEDENDE VANDAFLEDENDE HÆLDNING HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

-

BIOBASERET

BIOBASERET

ELEMENT ELEMENT #4 #5

LET UDSKIFTELIGT

-

- UDSKIFTELIGT LET LET UDSKIFTELIGT

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

-

HÅNDTERBART HÅNDTERBART FOR MAX FOR 2 MAND MAX 2 MAND

STABILT

+

STABILT

-

STABILT

HOLDBART

+

HOLDBART

-

HOLDBART

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) FORMBART

PROS +

+

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

-

SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

+

FORMBART

-

FORMBART

CONS -

MONTERET I SKELET MONTERET I SKELET

+

RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

+

BIOBASERET

108

-

LET PRODUKTFREMSTILLING

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG

JUSTERBAR GEVINDSTANG

600 mm

+

FORMBART

-

STRÅNEG


ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE

+

+ ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

+

VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE +HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

LET UDSKIFTELIGT

LET UDSKIFTELIGT

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

+ STABILT DET FORMBARE SYSTEM

STABILT

STABILT

HOLDBART

HOLDBART

3. SEMESTER

+

HOLDBART

+

STABILT

+

HOLDBART

LET UDSKIFTELIGT -

-

- MAX HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR 2 MAND

LET UDSKIFTELIGT

BØT

ANNA NICOLAYSEN

SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / (AUDITIVT TAKTILT) / VISUELT / TAKTILT) FORMBART

-

FORMBART

08. PROCES - ELEMENT 03

JULIE HVID

-

SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

-

FORMBART

-

FORMBART

ELEMENT #4

ELEMENT #4

55 °

TRÆSKELET

55 °

TRÆSKELET

TRÆHYLDE

TRÆHYLDE

HYLDE SIDDER I HAK

HYLDE SIDDER I HAK

HYLDEKNÆGT

HYLDEKNÆGT

STRÅNEG

STRÅNEG

ELEMEN

600 mm

600 mm

PARAMETRE

PARAMETRE

FORARBEJDNING/ MATERIALE RÅ FORARBEJDNING/RÅ MATERIALE

PROS +

PROS + +

+ RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE RÅ FORARBEJDNING/ MATERIALE

BIOBASERET

BIOBASERET

+

BIOBASERET

+

ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE

+

+ ISOLERENDE TYKKELSE ISOLERENDE TYKKELSE

VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

+

+ HÆLDNING VANDAFLEDENDE HÆLDNING VANDAFLEDENDE (KLIMASKÆRM) (KLIMASKÆRM)

+

+ LET UDSKIFTELIGT

LET UDSKIFTELIGT

STABILT

HOLDBART

HOLDBART

SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / (AUDITIVT TAKTILT) / VISUELT / TAKTILT) FORMBART

FORMBART

+

+

HOLDBART

+

+ SANSELIGT UDTRYK SANSELIGT UDTRYK (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT) (AUDITIVT / VISUELT / TAKTILT)

+

FORMBART

+

STRÅNEG

STRÅNEG

BINDING: NATURSNOR

BINDING: NATURSNOR

JUSTERBAR GEVINDSTANG

JUSTERBAR GEVINDSTANG

ELEME

CONS -

-

LET PRODUKTFREMSTILLING LET PRODUKTFREMSTILLING

-

MINIMERET MATERIALEFORBRUG MINIMERET MATERIALEFORBRUG

-

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND

-

STABILT

LET UDSKIFTELIGT

HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND HÅNDTERBART FOR MAX 2 MAND STABILT

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

BIOBASERET

MINIMERET MATERIALEFORBRUG MINIMERET MATERIALEFORBRUG

LET UDSKIFTELIGT

TRÆHYLDE M. BUNDNE NEG

600 mm

600 mm

CONS -

LET PRODUKTFREMSTILLING LET PRODUKTFREMSTILLING

HYLDE

HYLDE

MONTERET I SKELET

MONTERET I SKELET

-

STABILT

HOLDBART

FORMBART

109


DET FORMBARE SYSTEM 3. SEMESTER

ANNA NICOLAYSEN

BØT

JULIE HVID

12. SAMLEPRINCIP - DESIGN FOR DISASSEMBLY Samleprincip - Design for Disassembly

ØVER NEDE HVOR

04.

FASE 44 Fase STRÅHYLDEN MONTERES I SYSTEMET Stråhylden monteres i systemet

FASE 4 STRÅHYLDEN MONTERES I SYSTEMET

110

05.

FASE 5 STRÅHYL UDFRÆS


1780

0

30

Træskelet + neg Møde med tag og vinduesåbning

0

20

03. TRÆSKELET + NEG MØDE MED TAG OG VINDUESÅBNING

Slidlag 130 mm Hældning på neg, 45o

SLIDLAG 130 MM HÆLDNING PÅ NEG, 45 °

5555o °

set med lerpuds

dset med lerpuds

1970

Bærende trækonstruktion - en del af det indre udtryk BÆRENDE TRÆKONSTRUKTION - en del af det indre udtryk

630

630

3550

200

760

400 600

940

Randbjælke i punktfundament RANDBJÆLKE I PUNKTFUNDAMENT

Snit

111


LITTERATUR

Bak-Andersen, S. (2020). ”Strå”, Gammel viden til nye

Jensen, Jørgen K., (2019), Det Åndbare Hus og

bygninger: Traditionelle byggematerialer og håndværk-

Naturens eget Stråtag, Egen Vinding & Datter og

steknik i nutidigt byggeri., PhD Thesis, The Royal

Straatagets Kontor, Aarhus.

Danish Academy, Architecture, Design, Conservation, Copenhagen, s. 129-143.

Jensen, Jørgen K., (2018), FAKTA om Stråtag – et opgør med fortidens myter om det tækkede tag,

Beim, A., Ejstrup, H., Kjær Frederiksen, L., Hildebrand,

Straatagets Kontor, Aarhus.

L., Stylsvig Madsen, U., Munch-Petersen, P., Sköld, S., Zepernick Jensen, J. (red.), & Arnfred, L. (red.) (2019).

Jensen, Jørgen K., (2014) Naturens eget tag,

Cirkulært Byggeri: Materiale Arkitektur Tektonik,

Straatagets Kontor, Aarhus.

The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation.

Kleis, Birgitte, (2020), Tækket Arkitektur, Arkitekten

https://issuu.com/cinark/docs/circular_construction_

nr. 05, Tema: Dansk arkitektur 2, Akademisk Arkitekt­

080919_low.

forening, København.

Jensen, Jørgen K., (2020), Naturens eget tag

Miljøstyrelsen, Egen Vinding & Datter red. (2019),

– version 2020, Straatagets Kontor, Aarhus.

Det Åndbare Hus: Afsluttende rapport, MUDP Rapport, København. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/

Jensen, Jørgen K., (2020), (red), Tæk nr. 2 Tema: Tækket Arkitektur, Straatagets Kontor, Aarhus 112

2019/12/978-87-7038-100-0.pdf.


Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

Motiv


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
IDÉKATALOG designstrategier med tagrør og tækkede løsninger by CINARK - Centre for Industrialised Architecture - Issuu