Page 1

Hvad finanskrisen gør ved os Af Christoffer Boserup Skov

Jens Jonathan Steen, direktør i tænketanken Cevea

Der er sagt meget og skrevet stolpe op og ned om den nuværende finanskrise. De fleste er enige om, hvad der gik galt, og mange er enige om, at krisen fortsætter med at kradse i 2009. Men hvad betyder det for os som mennesker, at der er finanskrise? Og hvad betyder det for Andelskassens brand? SÅDAN har spurgt en samfundsforsker.

Tænk et par år tilbage. Forestil dig selv til et middagsselskab. Du taler med din bordherre om et ganske naturligt emne; friværdi. Hvor meget friværdi har du? Hvordan skal den bruges, og hvordan bliver den svimlende formue forøget? Måske er der en lille kamp om at overgå hinanden i beløbets størrelse. Og for at sætte trumf på, så hiver man en historie ud af ærmet om ens fætter, der har købt et hus i Valby til to millioner, som her efter et par år, nu er fem millioner værd. Du vender dig om og taler med din borddame. Snakken drejer sig om et af de nye boligprogrammer, hvor en kedelig lejlighed bliver omdannet til enhver minimalistisk indretningsarkitekts drøm. I taler om nødvendigheden af designermøbler og om, at Arne Jacobsens Svanen er et regulært must. Samtalekøkkenet er

selvfølgelig på plads, næste skridt er udendørs spa, og din borddame udviser derudover en forbløffende evne til at huske samtlige priser på Phillippe Starck-interiør.

Forbrug = lykke Scenariet er måske en anelse overdrevent, men her i 2009 sidder mange tilbage med en dårlig smag i munden. Hvad skete der? Hvorfor gik vi så meget op i forbrug og materielle ting? Var vi simpelthen for grådige, og var det i bund og grund årsagen til kollapset? Samfundsforskere er også begyndt at stille sig de spørgsmål; vi har oplevet en årrække med stor økonomisk velstand, her i krisens tid kan vi pludselig se, hvad det egentlig er, vi har prioriteret. Jens Jonathan Steen, direktør i tænketanken Cevea, forklarer:

»Jeg mener bestemt, at vi har haft en lang periode, der har været kendetegnet ved omfattende uansvarlighed og udpræget egoisme, hvor det udelukkende har handlet om de hurtige gevinster. Den gældende filosofi har været, at forbrug er den direkte vej til lykke. Der kan ikke placeres nogen entydig skyld for denne udvikling, men politikerne burde have været hurtigere fremme og læst signalerne tidligere – det har således været udtryk for svigt, at politikere over hele verden har accepteret gennemførelse af topskattelettelser, indførelse af risikable lånetyper og generel afregulering. De har passivt accepteret, at fællesskabets behov og interesser blev tilsidesat.«

Ændring af værdier Et nærliggende spørgsmål er, om finanskrisen ændrer noget ved vores

12 | Sådan | Marts 2009

11396_sda_personaleblad_feb.2009.indd 12

18-02-2009 09:47:17


grundlæggende værdier. Det mener Jens Jonathan Steen. »Jeg tror, den nuværende økonomiske krise og stigende fokus på de globale klimaudfordringer vil få mange mennesker til at ændre deres syn på tilværelsen. De store kriser har vidtgående konsekvenser for os alle sammen og stiller store spørgsmål til den måde, vi agerer på i dag.« Der sker en forskydning af værdierne, der bliver mere orienteret mod fællesskabet. »Forestillingen om, at vi er super individer, der kan klare verdens udfordringer alene og ved at være os selv nærmest er langsomt ved at smuldre – vi har tværtimod brug for styrkelse af fællesskabet. Det handler både om fællesskaber med fa-



11396_sda_personaleblad_feb.2009.indd 13

milien som udgangspunkt for den nære omsorg, den kommunale beskæftigelsesindsats som garant for at have noget at stå op til om morgenen eller de store globale fællesskaber til at sikre en forpligtende klimaaftale og ny regulering af regulering af euforiske finansmarkeder.«

"Sammen kan vi mere" bliver retro »Jeg mener, der bliver stigende behov for solidaritet under en økonomisk krise som den nuværende. Man mærker, at befolkningen rykker tættere sammen og tager større ansvar for hinanden.« Cevea fik i november 2008 lavet en undersøgelse hos analyseinstituttet Interresearch, der viste, at over 60 % af danskerne mener, at finanskrisen skaber behov for øget solidaritet,« fortæller Jens Jonathan Steen.

Og hvor står Andelskassen henne i dette landskab? Ifølge Jens Jonathan Steen så har Andelskassen en unik mulighed for at markedsføre sig i det ændrede marked. »Der opstår et massivt behov for de organisationer og initiativer, som tager udgangspunkt i fællesskabet og det fælles ansvar. Et behov, befolkningen nok har en tendens til at glemme i gode tider. Men jeg tror ikke, at det kommer automatisk, de solidariske bevægelser som fagbevægelse, andelskasser, kooperative foreninger og beslægtede partier skal ud og forklare, hvorfor disse kriser netop understreger det store behov for at stå sammen. Et slogan som "Sammen kan vi mere" bør således blive retro.«

Marts 2009 | Sådan | 13

18-02-2009 09:47:19


Andelskassen i elfenbenstårnet Kommunikation og Marketing har fået tre studerende ved Aalborg Universitet til at skrive et projekt om Andelskassens kommunikation – resultatet er en tætskrevet rapport på 70 sider med skarpe og grundige analyser. Af Christoffer Boserup Skov

Andelskassen er kommet i fint selskab - det er nemlig ikke hver dag, at man i samme linie kan læse om den franske filosof Michel Foucault, diskursanalytiker Norman Fairclough og Andelskassen. Men det kan man nu i projektet "Er kursen lagt?", som er skrevet af tre studerende ved kommunikationsstudiet ved Aalborg Universitet.

kaldt videnskabsbutik, hvor man kan stille forslag om forskellige problemtikker, man gerne vil have undersøgt af studerende. Vi lavede et opslag, hvor vi søgte studerende til at analysere den kommunikation, vi laver i Andelskassen,« fortæller Mia Krog Pedersen, der arbejder som kommunikationsmedarbejder i Kommunikation og Marketing.

Det er Kommunikation og Marketing, der har taget initiativ til at få studerende til at analysere Andelskassens kommunikation.

Og det emne var der en gruppe, der syntes var så spændende, at den gerne ville skrive et projekt om det – resultatet er en rapport med titlen "Er kursen lagt?" og undertitlen "En praktisk tilgang til Employer Branding."

»Vi tog sidste sommer kontakt til Aalborg Universitet. De har en så-

Viden er magt Den engelske filosof Francis Bacon er kendt for mantraet "Viden er magt" – Bacon er fortaler for, at man organiserer sit vidensarbejde efter bestemte metoder for at undgå forhastede beslutninger og forskellige

udokumenterede fordomme. Og det er netop også målet for Kommunikation og Marketing. »Vi er rigtig glade for, at der er nogle, der har analyseret vores kommunikation på et teoretisk højt niveau – det giver os en dybere forståelse af, hvordan vi agerer og skal formidle fremover,« fortæller Mia Krog Pedersen. For Kommunikation og Marketing er viden en central og vigtig prioritering i det daglige arbejde. »Vi forsøger hele tiden at blive klogere på vores arbejdsprocesser og det indhold, vi laver – som kommunikationsafdeling er det jo helt essentielt, at vi hele tiden er bevidste om, hvilke signaler vi sender ud gennem vores materiale,« siger Mia Krog Pedersen. Projektet har fået stemplet "Fortroligt", og kan derfor ikke læses af offentligheden.

22 | Sådan | Marts 2009

11396_sda_personaleblad_feb.2009.indd 22

18-02-2009 09:47:24


Klumme

Facebook ergo sum Af Christoffer Boserup Skov

Over en million danskere er på Facebook. Ordet ”Facebook” er det tredje mest søgte ord på Google. Andelskassen er på Facebook. Din nabo er sikkert på Facebook. Snart er Gud og hver mand på Facebook. Hvad er det, der er så specielt ved Facebook? Ja, altså udover, at det er et sjovt netværksmedie, hvor man kan uploade billeder, finde gamle skolekammerater og skrive mere eller mindre seriøse status opdateringer, så er Facebook et rigtig interessant eksempel på mennesket i postmoderniteten. Det kan lyde langhåret, men er det egentlig ikke. Vores nuværende samfundstilstand omtales ofte som postmodernistisk. Det betyder bl.a., at de ’store fortællinger’ og endegyldige sandheder er blevet relativeret. I tidligere samfund var traditioner en rettesnor i forhold til, hvad der er godt og dårligt. Disse traditioner findes ikke længere, den postmodernistiske tid er karakteriseret ved at være pragmatisk, sekulær og anti-dogmatisk. Der kan ikke stilles nogle faste normer og regler op, de er hele tiden til forhandling. En

udbredt postmodernistisk holdning er, at sandheder, påstande og udsagn kan dekonstrueres til at være et produkt af kulturelle og sociale faktorer. Den postmoderne tid har konsekvenser for, hvordan vi opfatter individet. For når der ikke længere er nogle fikspunkter eller traditioner, vi som individer kan forholde os til, så bliver hvert individ selv nødt til at skabe en selvforståelse. Og den selvforståelse skaber vi gennem fortællinger. Identitet er ikke noget på-forhånd-givet af tradition eller kultur, men bliver til et projekt. Identitet bliver reduceret til det konglomerat af fortællinger, som hvert individ formår at kreere om sig selv. Derfor er personlig branding og narrativitet postmodernismens identitets-værktøjer. Og det er her, at Facebooks funktion kommer ind i billedet. Facebook kan ses som et hjælpemiddel til at konstruere os selv – vi kan opbygge en identitet ved at vise omverdenen, hvad vi laver, hvad vi interesserer os for, hvilke venner vi har, hvad vi tænker på, hvilke grupper, vi er medlemmer af etc. Det giver

god mening at se Facebook som et identitetsprojekt, hvor vi gennem det sociale netværksmedie opbygger vores fortællinger om os selv. Det er sikkert derfor, at det er så populært; her er der endelig en platform, som giver mulighed for at fortælle, hvem jeg er. Når man lever i et komplekst og fragmenteret samfund uden sandheder og forudgivne livsforløb, så bliver den enkeltes identitet til et projekt, man selv skal skabe. Man har så at sige ikke sin identitet givet ved fødslen – som det i højere grad var tilfældet i tidligere samfundsstrukturer, hvor den sociale baggrund i høj grad var determinerende for, hvad man blev, og hvordan man blev opfattet senere hen i livet. I dag er det anderledes, det handler om at skabe fortællinger om sig selv. Den franske filosof Rene Descartes er berømt for sit rationalistiske dictum: Cogito ergo sum - Jeg tænker, altså er jeg. I dag kunne man meget passende omskrive det til: Facebook ergo sum.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens holdning, og afspejler ikke nødvendigvis organisationens holdning og værdier. Klummepladsen går på skift mellem alle interesserede – så har du noget på hjerte i forhold til organisationen, finansverdenen eller noget helt tredje, så skriv til redaktionen@sda.dk.

11396_sda_personaleblad_feb.2009.indd 24

18-02-2009 09:47:25

Personaleblad  

Finanskrise og Facebook

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you