Issuu on Google+

FOKUS:ANONYMITET

Bye bye, byline Robotter er billedet på den ultimative anonymisering af menneskelige egenskaber. Nu overtager de bylinen fra de journalister, der producerer faktuelle og referende historier.

Christina Raabæk Lindschouw

Science fiction er en uendelig ubrugelig genre, når der skal leveres nyhedsfakta om det, der sker lige nu. Men journalistisk science fiction bliver nu en virkelig nyhed. Robotterne er her, og de nupper de nemme historier fra journalisterne. Journalister, der elsker deres navn på en byline, kan derfor komme til at frygte robotjournalistikken. Men imødekommer de frygten for det ukendte, er der ifølge udviklingschef i Berlingske Media Pernille Tranberg

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

masser af journalistik tilbage til menneskeheden. Det bliver bare ikke den nemme af slagsen. »Den banale journalistik, rugbrødet, er det, som maskinerne kommer til at lave. Og hvis de ikke laver det, så er det nogle meget underbetalte journalister, der kommer til at gøre det,« konstaterer hun.

Maskinernes fremmarch i USA Robotjournalistik sætter straks billeder i de flestes hoveder. Blikmennesker der i bedste Star Wars stil, fremstammer autotunede kommandoer. Men i virkelighedens USA er det firmaet Narrative Science, der er ansigtet på robotjournalistikken. De udnytter computersoftware, hvor algoritmer kan sammensætte fakta med sproglige klichéer. På den måde kan finansielle historier om rentespekulationer, sportshistorier eller tal om boligmarkedet blive skrevet af computere. Narrative Science afsætter historier til medier som Forbes og USA Today, og de føler sig sikre på, at 80-90 procent

af fremtidens journalistik bliver leveret af robotter. Pernille Tranberg indrømmer, at fremtidsforudsigelserne er science fiction for de fleste, men selv tror hun, at firmaet har ret i sine spådomme. »Vi er på et meget tidligt stadie med robotjournalistikken, men hvorfor skal der sidde journalister og skrive historier om vejrudsigten?« spørger hun. Der er for hende ikke nogen tvivl om, at journalisterne bør imødekomme udviklingen og acceptere, at referatjournalistikken overgår til nye hænder.

Robotmanden Nate Silver Selv fremhæver hun amerikaneren Nate Silver, der er blevet ansat af New York Times for sine evner i datajournalistikken. Han driver bloggen FiveThirtyEight, som fik verdens opmærksomhed i 2008, da han skrev nogle uhyggeligt præcise sandsynlighedsberegninger, der ned til detaljen forudså det amerikanske præsidentvalg. Sidenhen har datanørden blandt andet beregnet sig frem til udfald af lovforslag og politiske meningsmålinger. Og det så godt, at New York Times nu har købt bloggens domæne og sat ham på lønningslisten. »Nate Silver kan forudsige præsidentvalget på grund af software. Det er ikke muligt bare som menneske. Han er dataanalytiker, og det er et af de områder, jeg tror mange journalister bør sætte sig ind i,« opfordrer Pernille Tranberg. Hun anerkender, at mange journalister måske ikke har kompetencer til at lære at programmere, men foreslår i stedet at se dataanalyse som et researchværktøj. Danmark er lysår bagud Nate Silver er altså ikke nogen robot, men han bruger teknologier, der

findes i robotjournalistikken, også kaldet news aggregating. Aggregating dækker både den fuldautomatiske software, der producerer og skriver hele artikler, samt mennesker som Nate Silver, der bruger software som researchværktøj. Endeligt findes der også en type aggregater, som sammensætter personlige nyhedspakker af artikler til brugere på nettet. Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor og forsker i netjournalistik på RUC, er robotterne meget langt fra dansk grund. Men han tror på, at netjournalistikken vil blive mere automatiseret. På den måde vil det ikke give mening at kreditere enkelte journalister i discipliner som for eksempel nyhedsresumér. »Der er nok ingen tvivl om, at begrebet byline her vil træde i baggrunden. På de traditionelle nyhedsmedier tror jeg aldrig, det vil forsvinde, men jeg tror, vi vil se en underskov af medier, hvor indholdet er leveret enten af maskineaggregators eller menneskelige aggregators,« forudser han.

Grav dig foran maskinerne Generelt sidder dansk netjournalistik ifølge Mads Eberholst voldsomt langt tilbage på datarækkerne i brugen og udnyttelsen af nye teknologier. »Over en bred kam er de danske netmedier ikke særlig gode til at udnytte teknologierne. Det skyldes især nogle spidsfindigheder med lovgivningen, om hvordan man må linke direkte til sider, hvor indholdet ligger gemt bag for eksempel betalingsmure,« forklarer han. Det er grunden til, at en kæmpe spiller som Google News, der fungerer som

news aggregator og sammensætter nyhedspakker, som endnu ikke er i Danmark. En anden forklaring på det langsomme teknologitempo er danske mediers fornuftsprægede tankegang. Danskerne satser helst på det, de ved virker. Mads Kæmsgaard Eberholst tror derfor ikke på, at man får forandret netjournalistik mærkbart, hvis ikke man har fat i de unge på journalistuddannelserne. Til gengæld er han sikker på, at medierne vil tage godt imod studerende, der som Nate Silver formår at udnytte data og skabe et anderledes projekt, de brænder for. Dyrk snedigheden Pernille Tranberg og Mads Eberholst er begge enige i, at journalistikken stadig vil have menneskeben at gå på længe endnu. Men det er den undersøgende journalistik, graverjournalistikken og de kritiske interviews, journalisterne skal satse på. På disse felter er mennesket nemlig stadig smartere end maskinen. Altså skal journalisterne dyrke snedighed, hvis de stadig vil bibeholde en byline. Til gengæld vil de, der lykkes i langt højere grad kunne promovere sig som en succes. »Der vil være en automatisering/ anonymisering af det basale stof, men så bliver der er en anden retning for de journalister, der forstår at skille sig ud. Dem der skriver fantastisk eller forstår at grave nogle ting frem. De vil jo bruge deres navn som deres eget brand,« spår Pernille Tranberg om den journalistiske fremtids to yderpoler. chhan12@student.sdu.dk

Big Data og robotjournalistikken Robotjournalistikken lever af nyhedsdata på nettet, som software regner på. Data er ifølge Pernille Tranberg journalistikkens ”fremtidige valuta”, som alle brancher vil slås om. Valutaen bliver også kaldt ”Big Data” og betegner alt det data, der ligger ustruktureret ude på nettet. Et firma som Facebook lever hundrede procent af data om os, men data kan også være alt fra et nummerpladeregistrer til søgeresultater på nettet. Det er disse data, man forsøger at få del i ved at skabe software, der kan konstruere sammenhænge og beregne mønstre. Robotjournalistikken er et eksempel på dette.


Bye bye, byline