Page 1

Christian Slot, udredende projekt, 22. november 2010

Havmågen er kommet til byen, hvor den belemrer beboerne med larm, mågelort og aggressiv adfærd.

Havmågen er flyttet til byen 5

10

15

20

25

30

Mågerne flytter til midtbyen. Her generer de beboerne med larm, mågelort og angreb. De er flyttet derind, fordi de kan leve i fred på byens tage, og fordi byboerne fodrer dem med skrald fra madaffald. Af Christian Slot

35

40

Beboerne i Århus Midtby skal til at vænne sig til nye, larmende naboer. Det er ikke fest, farver og høj musik, men derimod mågeskrig, mågeangreb og mågelort, mågerne i stigende grad forpester det århusianske bymiljø med. Og mågerne har det 45 godt. De høje huse minder om klippevægge, og de varme tage kan bruges til at yngle fjernt fra de farer, der lurer ude i den vilde natur. Men mågernes larm og adfærd skaber nye problemer. Byboerne vil ikke finde sig i, at 50 mågerne overtager territoriet. Derfor oplever Århus Kommune, at borgerne i stadig højere grad klager over den gene, mågerne er. I år har Teknik- og Miljøforvaltningen I Århus modtaget 13 skriftlige henvendelser. I 2008 fik kommunen bare to henvendelser fra utilfredse borgere. Kommunen registrerer ikke de henvendelser, der sker telefonisk.

55

Ingen fjender - masser af mad Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor mågerne er begyndt at søge mod byen i netop disse år. Sussie Pagh er biolog miljøkonsulent i Århus. Hun lavede i 2007 en rapport, der skulle fastslå, hvor mange ynglende mågepar, der var i Århus. ”Vi ved, der er 200 ynglende par, men ingen ved med sikkerhed, hvorfor de trækker herind,” siger hun. En af årsagerne kan være, at fuglens normale ynglesteder; lavtvandede kyster, holme og enge oftere drænes. Og når vandstanden samtidig stiger, så må mågen søge nye himmelstrøg. På byens tage finder fuglene fred. Langt fra de naturlige fjender, som mågerne normalt skal være varsomme over for i naturen. ”Det er meget smart for dem at være på høje, klippelignende tage af hensyn til rovdyr,” siger Sussie Pagh. Manglende nattesøvn og angreb Byboerne klager over infernalske mågeskrig, der er værst om sommeren. Her yngler dyrene, og de bruger skrigene for at advare hinanden mod potentielle fjender. Og kommer man for tæt på ungerne, risikerer man at skulle forsvare sig mod angreb fra


Christian Slot, udredende projekt, 22. november 2010 60

65

en fugl med et vingefang på op til halvanden meter. Når de dykker med op mod 60 kilometer i timen, er det ikke helt ufarligt. 115 ”Hvis en måge hakker dig i øjet, så har du intet øje mere, og mejsler den dig i hovedet, så har du, så blodet det flyder,” siger Johannes Sørensen, reguleringsjæger ved Skov- og Naturstyrelsen.

120

70

75

80

85

Generation fast food har en del af skylden På gågaden i Århus ligger rester af pizzaer, pølsehorn og pommes frites spredt sporadisk ved siden af skraldespandene. ”Mågerne er, hvor der er mad, varme og 125 plads til yngel. Der er fantastiske muligheder for dem i byen, fordi vi er dårlige til at smide vores affald væk,” siger Lars Bruun Nielsen, vildtkonsulent hos Skov- og Naturstyrelsen. Han peger på, at muligheden for føde er en af de 130 absolut vigtigste årsager til, at mågerne er flyttet ind i byen. Sussie Pagh er enig i, at menneskers affald er en af årsagerne til, at mågerne har et levegrundlag i byen. 135 ”Man kan jo bare gå en tur op og ned ad gågaden en søndag morgen før skraldebilerne kommer. Der er masser af mad til mågerne,” siger hun.

140

90

95

100

105

110

Byen bliver større Udover at mågerne kommer ind i byen, så rykker byerne også ud i fuglenes naturlige områder. ”Et problem man har i Aalborg, og som man helt sikkert også støder ind i i Århus, er, at 145 man fylder havnen og kystvejene op med store lejligheder, så byen kommer ud i naturen,” siger Kjeld Tommy Pedersen, der har studeret mågernes færd ved Zoologisk Museum på Københavns Universitet. 150

mellem fire og otte måger i et område, når alle tilladelser er givet. Men det er ikke langtidsholdbart at skyde dem. ”Vi får normalt lov til at skyde 4-8 måger. Men så flytter resten af flokken bare til et andet sted i byen, hvor man så har et problem i et andet område,” siger han. På Sild har man fået bugt med mågerne I grænselandet mellem Danmark og Tyskland ligger øen Sild. Her findes kilometerlange sandstrande ud til både Vadehavet og Nordsøen, hvor diger, klinter og naturskønne vandreklitter er hjemsted for 300 skønne fuglearter – mange af dem måger. Men mågerne har ikke altid været så skønne. De 20.000 primært tyske øboere får om sommeren besøg af op mod 600.000 turister. De kunne indtil 2008 fodre fuglene med brød, café-sandwich og vaffelrester lige så meget de ville. Men mågerne begyndte at blive mere nysgerrige og tamme. De mistede deres naturlige respekt for mennesker, og mange af dem blev kække og aggressive. Derfor lavede man i 2008 et forbud mod at fodre fuglene. Det siger Falk Eitner, der er guide på øen. ”Mågerne begyndte at stjæle mad og slik ud af hænderne på folk. For at komme det problem til livs, er det blevet forbudt at fodre fuglene på øen,” siger han. På Sild har man stillet skilte op, der fortæller beboere og turister, at man ikke skal fodre fuglene. ”Mågerne er ikke længere nær så aggressive, så vi føler, det har hjulpet,” siger Falk Eitner.

Riflen har ingen effekt Men der er ringe udsigt til kommunal hjælp. Det er nemlig op til den enkelte husejer at søge dispensation hos Skov- og Naturstyrelsen, før man 155 må gøre noget ved de generende fugle. Flere af arterne er nemlig fredede. Man kan for eksempel fjerne rederne eller skyde fuglene. Og vil man skyde måger i byen, skal man have have godkendelse fra politimesteren først. 160

Don't feed the birds Sussie Pagh skeler til England, når mulige løsningsforslag skal findes. Her har man haft mågeproblemet længe, og eksperter forventer at bestanden tidobles over de næste ti år. ”Kommer man rundt i England står der skilte ved caféborde med påtegnelsen 'don't feed the birds',” siger Sussie Pagh. Hun er ikke er tilhænger af, at man skyder mågerne. Hun siger, at man i stedet skal kigge på fuglenes fødegrundlag, hvis man vil have bugt med problemerne.

Reguleringsjæger Johannes Sørensen tager ud og skyder mågerne i et område, når der er givet dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen og tilladelse fra politimesteren. Han skyder normalt 165

Aalborg bruger 300.000 på måger I Aalborg oplever man ligeledes stigende problemer med mågerne. Her har man afsat 300.000 til bekæmpelsen af fuglene. Med midlerne


Christian Slot, udredende projekt, 22. november 2010 vil man ifølge naturvejleder Esben Buch forsøge ”i vid udstrækning fjerne rederne, og skyde mågerne de steder, hvor de er et specielt stort problem,” siger han.

170

175 185

Men den løsning tror Kjeld Tommy Pedersen fra Zoologisk Museum ved Københavns Universitet, ikke på. ”Mågerne vogter deres territorier. Og når nogle forsvinder fra et område, så er der nye

måger, der er parate til at tage deres plads,” siger han og henviser til lignende forsøg i Holland og England, hvor man i stor grad har forsøgt at nedkæmpe mågerne, men har måttet opgive.

180

Folk i Århus er dårlige til at smide affald væk. Det er mågerne glade for – så er det nemmere for dem at finde føde. 190

195

Udredende projekt  

2. semester - Christian Slot

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you