Page 1

Den glemte  gift     Store  lagre  af  forældede  pesticider  hober  sig  op  i  EU.  De  giftige  kemikalier  har   længe  været  genstand  for  debat,  men  ligger  der  altså  endnu.  MEP,  Dan  Jørgensen   kalder  det  ”dybt  kritisabelt”.  En  miljøekspert  mener,  at  en  miljøkatastrofe  er   uundgåelig.       Af  Christian  Birk     Det  er  snart  ti  år  siden,  Stockholm-­‐konventionen,  der  forbyder  brugen  af  en  række   miljøskadelige  kemikalier,  blev  indført.  De  berørte  stoffer  falder  alle  under  kategorien  POP’s,   Persistent  Organic  Pollutants,  hvilket  betyder,  at  de  ikke  kan  nedbrydes  i  naturen.  De  bliver   liggende  og  er  til  skade  for  både  mennesker  og  miljø.  De  akkumuleres  op  igennem  fødekæden,   særligt  i  fedtvævene,  og  kan  hos  mennesker  resultere  i  nervesygdomme  og  hormonelle   forstyrrelser.     Og  selvom  det  efterhånden  er  et  årti  siden,  150  regeringer,  heriblandt  EU’s  medlemslande,   underskrev  aftalen,  ligger  mange  tusinde  ton  af  det  farlige,  kemiske  fald  stadig  og  flyder  inden   for  EU’s  grænser.  Og  udenfor.  En  rapport,  fra  Masaryk  University,  Brno,  Tjekkiet,  publiceret   sidste  år,  viser,  at  der  ved  POP-­‐lagre  i  EU-­‐lande  som  Tjekkiet,  Rumænien  og  Slovakiet  mellem   2006  og  2008  blev  fundet  iøjnefaldende  høje  koncentrationer  af  de  forældede  pesticider  i   atmosfæren.       Ifølge  professor  emeritus,  civilingeniør,  Finn  Bro-­‐Rasmussen  er  det  et  udmærket  udtryk  for   den  skødesløshed,  der  hersker  i  de  lande,  hvor  der  stadig  er  lagre  af  de  forældede  pesticider.   Den  nu  pensionerede  professor  mener,  at  den  høje  luftforurening  skyldes,  at  kemikalierne   ikke  var  forsvarligt  forseglede  eller,  at  de  simpelthen  på  det  tidspunkt  blev  brugt  endnu.   Generelt  er  der  med  Finn  Bro-­‐Rasmussens  ord  tale  om  en  ”fuldstændig  mageløs  dårlig   behandling”  af  de  skadelige  pesticider.         Der  har  ellers  været  foretaget  flere  tiltag  –  også  succesfulde  -­‐,  som  har  haft  til  hensigt  at  rydde   særligt  de  tidligere  Sovjet-­‐stater  for  det  farlige  affald.  Netop  her  og  i  staterne  omkring  blev  en   stor  del  af  disse  kemikalier  anvendt  og  oplagret  i  årtier.  Da  stofferne  kom  på  markedet  i   1950’erne  og  60’erne,  blev  de  opfattet  som  revolutionerende,  fordi  de  på  en  hidtil  uset  måde   kunne  hjælpe  bønderne  til  at  få  det  maksimale  ud  af  deres  afgrøder,  bekæmpe  skadedyr  og   kontrollere  tropiske  sygdomme.       Trods  den  indsats,  som  både  EU-­‐Kommissionen,  FN’s  særorganisationer,  enkelte  stater  og   NGO’er  har  udført,  er  der  altså  stadig  spredt  mange  tons  af  de  forældede  pesticider  ud  over   Østeuropa.  Et  forsigtigt  bud  lyder  på  250.000  ton.  John  Vijgen,  direktør  for  International  HCH   and  Pesticides  Association,  IHPA,  frygter  imidlertid,  at  tallet  kan  være  langt  større.  Også  inden   for  EU.       En  tikkende  bombe    


Der hersker  nemlig  en  del  usikkerhed  omkring  størrelsen  af  giftlagrene,  ofte  til  den  negative   side.  Det  fortæller  John  Vijgen  fra  IHPA.  Han  har  af  flere  omgange  været  i  Østeuropa  for  at   bese  de  lagre,  hvor  kemikalierne  står  opstablet  og  har  været  en  del  af  de  delegationer,  der  har   været  med  til  at  uddanne  de  lokale  myndigheder  til  at  tage  sig  af  giftaffaldet.  Senest  i  efteråret   sidste  år.  John  Vijgen  er  dog  også  flere  gange  blevet  overrasket  over  omfanget,  når  nye  lagre   har  skullet  inspiceres.       ”I  2006  tog  vi  til  Rumænien  og  startede  en  kampagne  for  at  få  bugt  med  problemet.  Her  fik  de   lokale  myndigheder  i  løbet  af  natten  kørt  mange  flere  tusind  ton  ind,  end  hvad  der  var  aftalt.   For  de  var  så  glade  for,  at  vi  kom  og  ryddede  op”,  fortæller  John  Vijgen  og  fortsætter.       ”Der  er  jo  ingen,  der  vil  have  noget  at  gøre  med  de  her  forældede  pesticider,  og  der  er  ingen,   der  vil  tale  om  det,  for  så  skal  der  bruges  penge  på  at  rydde  op.  I  Rumænien  har  man   formentlig  200.000  ton  HCH-­‐gift  mere,  end  hvad  der  er  opgjort,  så  de  samlede  tal  kan  måske   være  tre  gange  eller  ti  gange  højere”.  Det  anerkender  EU’s  miljøkommissær,  Janez  Potočniks,   talsmand,  Joe  Hennon  ,  der  i  en  mail  til  Information  skriver,  at  ”der  er  nogen  usikkerhed   omkring  pesticide-­‐lagrene,  fordi  ejerne  af  disse  lagre  i  mange  tilfælde  er  almindelige  borgere   eller  private  virksomheder,  som  ikke  rapporterer  kemikalierne  til  de  relevante  myndigheder.   Eller  kender  til  de  kemikalier,  de  har  liggende”.       Hos  FN’s  landbrugs-­‐og  fødevareorganisation,  FAO,  mener  man,  at  størrelsen  af  lagrene  er   ”betydelige”.  Kevin  Helps,  senior  officer  i  FAO,  synes  dog,  at  det  største  problem  er,  at  man   ikke  kender  skalaen  af  problemet.       John  Vijgen  kalder  problemet  med  de  store  lagre  af  affald  for  ”en  tikkende  bombe”.  Og  for  at   sørge  for  at  den  ikke  detoneres,  er  det  nødvendigt,  at  de  berørte  lande  tager  deres  ansvar   seriøst.  For  ifølge  John  Vijgen  er  det  ikke  nok  med  uddannelse  og  oplysning.  Det  kræver  en   professionel  institutionel  opbygning  af  lokale  forbrændingsanlæg  på  grund  af  faren  ved   destruktion  og  eksport.  Tidligere  har  der  i  Polen  netop  været  problemer  med  uforsvarlig   afbrænding  af  selvsamme  giftstoffer.  Giftslammet,  der  indeholdt  store  koncentrationer  af  de   farlige  pesticider,  blev  efterfølgende  deponeret  i  en  nærliggende  grusgrav.       ”Det  handler  også  om  selvindsigt,  for  det  er  svært  at  hjælpen  patienten,  hvis  patienten  ikke  vil   indse,  at  han  er  syg.  Det  her  skal  ordnes  på  en  ordentlig  måde.  Det  nytter  ikke  noget,  at  vi  først   tager  affære,  når  kemikalierne  er  gået  i  fødevarer  og  i  grundvand  og  drikkevand.  Det  handler   om  forebyggelse,  for  ellers  betaler  man  to  gange”,  siger  John  Vijgen.       EU's  ansvar     Hvis  kemikalierne  siver  ud  i  grundvandet,  kan  de  ødelægge  drikkevandet.  I  nærliggende   vandmiljø  vil  de  kunne  omdannes  til  miljøgift,  der  kan  slå  både  dyr  og  plantevækst  ihjel,   fortæller  Finn  Bro-­‐Rasmussen.       ”Grundlæggende  er  dårlig  opbevaring  af  de  her  stoffer  og  en  manglende  håndtering  helt   uforsvarlig.  Det  er  et  chok,  at  der  stadig  ligger  de  her  store  mængder  affald  i  Østeuropa.  Og  det   er  synd,  hvis  det  er  ikke  er  kræfter,  økonomi  og  forståelse  for  at  få  løst  problemet.  For  det  er   uundgåeligt,  at  der  vil  ske  miljøkatastrofer,  hvis  kemikalierne  bliver  liggende”.    


Også på  politisk  plan  er  der  bekymring  for  omfanget  og  den  generelle  tilstedeværelse  af  disse   giftlagre.  Tidligere  miljøkommissær  Stavros  Dimas  sagde  i  2007,  at  der  skulle  tages  hånd  om   lagrene,  for  ellers  ”vil  de  uundgåeligt  ende  ud  i  grundvandet,  nærliggende  miljø  og  i   atmosfære.  Kommissionen  er  forpligtet  til  at  tackle  problemet”.  Medlem  af  Europa-­‐ Parlamentet  for  Socialdemokraterne  Dan  Jørgensen  har  længe  været  involveret  i   problematikken,  og  for  ham  er  det  ikke  en  overraskelse,  at  der  stadig  findes  lagre  inden  for   EU’s  grænser.  Ifølge  ham  er  det  utrolige,  at  der  ikke  er  større  fokus  på  det.       ”Det  er  dybt  kritisabelt,  at  der  stadig  findes  lagre  af  de  her  kemikalier.  For  så  vidt  vi  ved,  kan   der  være  sivet  noget  ud  allerede.  Jeg  synes  samtidig,  det  er  utroligt,  at  landene  ikke  spiller   med  åbne  kort,  for  det  er  jo  også  i  deres  egen  interesse  at  få  løst  problemet.  Men  jeg  har   desværre  selv  oplevet,  at  de  lokale  myndigheder  ikke  har  været  specielt  interesserede  i  at  få   bugt  med  de  her  stoffer.  Det  er  jo  underligt,  at  man  på  den  måde  negligerer  det”,  mener  Dan   Jørgensen.       Selvom  EU-­‐kommissionen  altså  af  flere  omgange  retorisk  har  vedkendt  omfanget  og  de   miljømæssige  risici  med  de  forældede  pesticider,  er  der  inden  for  EU  ingen  officiel   overvågning  eller  kontrol  med  de  kemikalier,  der  altså  har  været  forbudt  siden  2004.  Der  er   blevet  givet  støtte  til  oprydningsarbejdet,  senest  i  april  sidste  år,  men  derudover  står   uafhængige  organisationer  som  IHPA  og  Milieukontakt  International  for  det  praktiske.       Hvad  angår  de  kemikalier,  der  altså  stadig,  i  ukendt  målestok,  er  at  finde  i  lagre  inden  for  EU   skriver  nuværende  miljøkommissær  Janez  Potočniks  talsmand,  at  ”det  primært  er  de  enkelte   medlemsstaters  ansvar  at  rydde  op  i  lagrene,  og  vi  er  i  løbende  kontakt  med  medlemslandene.   Derudover  har  vi  begrænsede  undersøgelsesmuligheder,  så  vi  må  stole  på  oplysningerne  fra   de  enkelte  medlemslande”.       Det  mener,  Dan  Jørgensen  er  et  problem.  Han  mener,  at  EU-­‐kommissionen  i  langt  højere  grad   bør  sørge  for,  at  de  enkelte  medlemslande  lever  op  til  lovgivningen  og  deres  ansvar.     ”På  bundlinjen  kan  kommissionen  ikke  undskylde  sig  med,  at  det  er  medlemslandenes  skyld,   at  der  stadig  findes  lagre  inden  for  EU’s  grænser,  for  hvis  medlemslandene  ikke  tager  sig  af   problemerne,  så  må  kommissionen  få  dem  til  det.    Og  der  skal  altså  gøres  noget,  for  det  er   meget  farlige  stoffer”,  siger  Dan  Jørgensen.       Forældede  pesticider  i  EU     Bulgarien  14103  ton   Letland  10  ton   Rumænien  1000  ton   Slovakiet  300  ton   Ungarn  200  ton     Kilde:  IHPA   *Tallene  bygger  på  estimater      

Den glemte gift  

Der ligger mange tusind ton miljøfarligt affald inden for EU's grænser. Men hvem skal rydde op?

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you