Issuu on Google+

BURMA ØSTENS JUVEL

REJSER MED DANSK REJSELEDER


Mandalay

Bagan

Inle-søen

Kalaw

Bago Yangon

Rejsen kort Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag

1: 2: 3: 4: 5: 6:

Afrejse fra Danmark Ankomst til Yangon, solnedgang ved Schwedagon pagoden (A) Det historiske Yangon, farverige markeder og liggende kæmpebuddhaer (M+A) Dagstur til Bago, markedsbesøg og de fire buddhhaer ved Kyaik Pun Paya (M+A) Rundtur til de royale byer, Amarapura, Inwa og Sagaing (M+A) Sejltur til Mingun og sightseeing i Mandalay, træskærekunst og verdens største bog (M+A) 7: Med flodbåd på Ayeyarwady floden fra Mandalay til Bagan (M+A) 8: Blandt tusindvis af tempelruiner omkring Bagan (M+A) 9: Med hestevogn og cykel mellem Bagans vigtigste arkæologiske seværdigheder (M+A) 10: Templet på toppen af Mt. Popa, britisk kolonihistorie i Kalaw (M+A) 11: Tusindvis af buddhafigurer i Pindaya grotterne på vej til Inle søen (M+A) 12: Sejltur på Inle søen, huse på stolper, farverigt marked, landsbybesøg i Indainn (M+A) 13: Hele dagen til at nyde naturen omkring Inle søen (M+A) 14: Sidste indkøb og egne oplevelser i Yangon, afskedsmiddag (M+A) 15: Hjemrejse og ankomst til Danmark

(M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad)


Burma Østens juvel Burma må være Østens bedst bevarede hemmelighed. Til trods for at landet rummer en række af Asiens allerstørste kulturskatte, som f.eks. Schwedagon-pagoden og den gamle kongeby Bagan, så ser landet kun ganske få turister. Men de, der vælger at rejse til Burma, får en rejseoplevelse af de helt store. For Burma er som en rejse tilbage i tiden, til et Østen, der først nu er ved at vågne af årtiers tornerosesøvn. På denne rejse til Burma drager vi ud på landet, hvor oksekærrer er det foretrukne transportmiddel, og bønderne høster ris med segl. Vi sejler ad mægtige floder til glemte kongebyer og drager op i højlandet til intha-folket, der har bosat sig på Inle-søens vand.

Shwedagons gyldne pagode Vi tager hul på eventyret ved den gyldne Shwedagon-pagode i Yangon, hvor vi færdes blandt munke i røde rober og burmesere, der bringer offergaver og røgelse med til landets største buddhistiske helligdom. Vi får historien om den britiske kolonitid og går på opdagelse i Chinatowns travle gader og mellem boderne på byens marked.

Flodbåd til kongebyen Bagan Fra Yangon flyver vi til Mandalay. Her besøger vi bjerge overstrøet med pagoder og kigger indenfor i små hyggelige landsbyer. Vi besøger historiske byer som Mingun, Inwa og Amarapura, og spadserer ad verdens længste teaktræsbro. Siden går vi ombord på en flodbåd og sejler til den gamle kongeby Bagan, hvor tusindvis af tempelruiner fylder hele horisonten.

Etbenede fiskere på Inle Rejsen rundes af med nogle uforglemmelige dage i Burmas højland, hvor vi slår os ned ved Inle-søen. De kommende dage sejler vi rundt mellem søens flydende landsbyer og grøntsagshaver, besøger templer, der står på stolper i vandet og møder fiskere, der ror deres lange kanoer med det ene ben. God rejselyst Venlig hilsen Check Point Travel


Dag 2: Schwedagon-pagoden

Dag 1: Afrejse fra Danmark Gruppen mødes i lufthavnen i god tid inden afgang, således at vi kan få ordnet check-in og de sidste afrejseformalia i et roligt tempo.

Dag 2: I pilgrimmenes fodspor til den gyldne Shwedagon pagode Efter et hurtigt flyskifte i Bangkok fortsætter udrejsen mod Burma og den tidligere hovedstad, Yangon. Allerede ved ankomsten mærker man, at tempoet i Burma er behageligt og afslappet. På trods af, at vi befinder os midt i en millionby, råder her ikke den hektiske stemning, der normalt kendetegner asiatiske storbyer. Gaderne er nogle steder tomme for biler, og det karakteristiske menneskehav bølger ikke så voldsomt i Yangon, så det er nemt at navigere rundt i byen. Hyggelige parkanlæg, hvor man kan møde de gæstfrie burmesere og smukke templer, hvor de lokale samles i bøn, udgør en væsentlig del af Yangons indre by. Hist og her finder vi historiske bygninger fra den engelske kolonitid, og nogle af de gamle markedspladser kan stadig friste den kræsne shopper, men langsomt kommer der nye tider til Yangon. Målet for eftermiddagens korte bytur er intet mindre end én af Burmas største seværdigheder. Største i ordets bogstaveligste forstand, for på Singuttara højen midt i

Dag 2: Pilgrimme ved Schwedagon pagoden

Yangon står den 96 m høje Shwedagon pagode, der anses for at være den vigtigste buddhistiske helligdom i Burma. Den forgyldte pagode indeholder relikvier fra de seneste fire buddhaer og er et vigtigt pilgrimssted for burmeserne. Vi følger i pilgrimmenes fodspor, stiller skoene ved en af de fire indgange og træder ind i en eventyrlig verden omgivet af messende stemmer, forgyldte tempelspir, magiske fabeldyr og mediterende munke, hvis røde klæder står i skærende kontrast til det hvide marmorgulv. Hele tiden søger øjnene mod toppen af den imponerende pagode, og alle steder mødes vi af indbydende smil og nysgerrige blikke fra de lokale, der kommer her med offergaver, røgelsespinde og smukke blomsterbuketter for at bede til guderne. Vi har god tid til at suge den helt særlige stemning til os og gå på opdagelse i de mange mindre templer, der ligger spredt ud over området, inden en forhåbentlig uforglemmelig solnedgang afslutter aftenens møde med den burmesiske hovedreligion og landets pagodekultur, der fylder landskabet i alle retninger. Efterfølgende kører vi til en lokal restaurant for at få en introduktion til det fremragende burmesiske køkken.

Dag 3: Rundtur i det historiske Yangon Dagens rundtur til nogle af Yangons historiske højdepunkter starter med et besøg ved et af de lokales foretrukne rekrea-

tionsområder, Kandawgyi søen. Her fra er der ikke langt til Botataung-pagoden, der ifølge legenden indeholder en lang række religiøse og historiske relikvier, blandt andet ét af Buddhas hår. Det, der kendetegner denne pagode og gør, at den adskiller sig fra andre lignende pagoder er, at vi har mulighed for at gå på opdagelse i dens indre kamre, idet den er hul. Vi fortsætter den historiske byrundtur langs med Pansodan Street, der flankeres af store britiske kolonitidsbygninger og hører om briternes indflydelse på Burma. Små interimistiske boghandlere, velduftende gadekøkkener og farverige grøntsagsmarkeder fordeler sig i sidegaderne på vej til en af verdens største liggende Buddha-statuer, Chaukhtatkyi. Stedet ser ikke mange turister, og udefra ligner det mest af alt et overdækket værksted, men indenfor står vi ansigt til ansigt med en enorm hvid Buddha-statue, der ligger med et afslappet ansigtsudtryk og iagttager de besøgende. Fødderne alene er fem meter lange, så man kommer nemt til at føle sig meget lille. Vi slutter rundturen af med at besøge det legendariske Scott Market, hvor flere tusinde ivrige sælgere står klar ved mere end 2.000 boder for at tilbyde den handlende alt fra kunsthåndværk, flettede kurve, lakskåle, smykker og ædelstene til møbler, husgeråd og tekstiler. Historisk set er markedet kendt for at kunne tilfredsstille selv de mest specielle behov, også de, der ikke


Dag 5: Amarapura

umiddelbart tåler dagens lys, så her er et perfekt udgangspunkt for at finde nogle spændende rejseminder at købe med hjem. Man kan naturligvis også slå sig ned på et af de mange gadekøkkener og følge den livlige handel på afstand.

Dag 4: Blandt mægtige Buddhaer i Bago Med morgenbuffeten vel overstået kører vi nord på til Burmas historiske hovedstad, Bago. Undervejs skal vi igen høre lidt om 2. Verdenskrig, når vi holder ind ved Taukkyan. Her hviler 6.374 navngivne og 27.000 ukendte soldater, der alle mistede livet i de forbitrede kampe mod de japanske styrker eller bukkede under for diverse tropesygdomme. På afstand minder Bago om en typisk asiatisk by, der spreder sig ud over adskillige kilometer langs en befærdet hovedvej. Men her tager øjet umiddelbart fejl, for Bago var ikke hovedstad for flere af de tidligere kongeslægter uden grund. Byen er et sandt overflødighedshorn af virkelig overdådige attraktioner, der uden problem kan måle sig med landets mere kendte seværdigheder. Alligevel er der ikke mange turister, der lægger vejen forbi Bago, så vi har mange gange det hele for os selv. Vi har valgt et par af de mest interessante steder ud, og fælles for dem alle er, at man som tilskuer kommer til at føle sig umådelig lille. Den guldbelagte, himmelstræbende Shwemawdew

Dag 4: Liggende Buddha i Bago

pagode er med sine cirka 112 meter højere end Shwedagon pagoden i Yangon. Den kolossale Shwethalyaung Buddha er med sine 55 m i længde og 16 m i højde verdens anden-længste liggende Buddhastatue. I en årrække var den forsvundet fra jordens overflade godt dækket af planter og træer, indtil englænderne i 1880erne ved et tilfælde fandt den igen og gravede den fri, så vi igen kan nyde det karakteristiske, afslappede ansigtsudtryk. De fire siddende buddhastatuer ved Kyaik Pun Paya er cirka 35 meter høje, og går man helt tæt på dem, vil de fleste mennesker være mindre end fingrene. Udover de mægtige religiøse monumenter, der kan få enhver til at fremstå lille og ubetydelig, skal vi også besøge det farverige lokale marked, der er fyldt med alle hverdagens nødvendigheder. Markedet er et udmærket sted at få indblik i, hvad burmeserne spiser, og de smilende kvinder med hvide kinder holder sig ikke tilbage for at sælge os saftige frugter og friske grøntsager. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet i Yangon, hvor vi spiser middag på hotellet.

Dag 5: Mandalay og omkringliggende kongebyer Det er tid til at forlade Yangon og flyve mod nord til landets næststørste by, Mandalay. Byens navn blev udødeliggjort i den klassiske sang af samme navn fra gruppen ”The Four Jacks” og står for

mange danskere som den mest kendte reference til Burma. Vi skal de næste dage se nærmere på de historiske kongebyer i området omkring Mandalay, der selv var den sidste royale hovedstad, inden Briterne invaderede landet. I Amarapura skal vi kigge indenfor i en af landets vigtigste buddhistiske uddannelsesinstitutioner, Mahagandayon klosteret. Mere end 60 procent af Burmas aktive munke holder til i dette område, hvilket ligeledes har stor betydning for landets politiske billede, da munkene i Burma har spillet en ganske væsentlig rolle i de seneste års sporadiske opstande mod det militære styre. Vi hører om livet i klosteret og religionens vilkår i Burma, inden turen går til den smukke U Bein bro; måske den mest berømte teaktræsbro i verden - i hvert fald den længste. Vi går en tur på den 1.2 km lange og 200 år gamle bro og følger andepasseren, der rutineret flytter sine mange hundrede ænder rundt i de små vandløb under broen. Stilheden afbrydes kun af cyklernes ringklokker og forsigtige ”excuse me” fra nysgerrige lokale, der gerne vil høre om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Inwa fungerede som hovedstad i cirka 400 år, og her skal vi besøge det tidligere royale palads, Bagaya Kyaung, der i dag fungerer som kloster. Bygningen er en arkitektonisk perle, bygget efter traditionelle principper og opført i teaktræ med flotte udskårne vinduesrammer, karme, gelændere


Dag 6: Vi oplever den 150 meter høje ufÌrdige pagode i Mingun


Dag 6: Kongepaldset i Mandalay

og naturligvis religiøse figurer. Et sandt mesterværk udført i naturlige materialer og fri for forgyldte tage og spir. Inwa har flere af de lidt utraditionelle klosterbyggerier, og inden turen går til den sidste af de historiske kongebyer omkring Mandalay, skal vi besøge Maha Aungmye Bonzan. Materialerne er mursten og gips, som efterfølgende er malet i en varm gul farve, der passer godt ind i de frodige omgivelser. Hen på eftermiddagen er vi nået til Sagaing, der kun for en kort bemærkning mellem 1315 og 1364 oplevede at være et selvstændigt kongedømme. På trods af den begrænsede periode, oplever vi i Sagaing en overflod af pagoder, templer og klostre, der ikke overgås af andre byer i Burma. Spredt ud over Sagaing Hill ligger de i tusindvis op ad bakkens stejle skrænter, og fra toppen kan man se dem stikke op i landskabet som en eventyrlig skov af hvide paddehatte. Vi nyder solnedgangen og den fantastiske udsigt over Ayeyarwady floden, inden turen går tilbage til hotellet.

Dag 6: Mandalays historiske omegn Vi begynder dagen med en kort sejltur til endnu en af de tidligere kongebyer langs med Ayeyarwady-floden, idet Mingun kun er fremkommelig ad vandvejen. Som det var Kong Bodawpayas vision før sin død, mødes vi allerede på afstand af et imponerende syn. Basen til det, der efter pla-

nen skulle have været verdens største pagode, rejser sig fra den frodige flodbred, og det er ikke svært at forestille sig, hvilket eftermæle kongen ville have fået, hvis det var lykkedes at færdiggøre den 150 meter høje pagode. Ifølge legenden stoppede byggeriet, da en højt respekteret astrolog proklamerede, at kongen ville afgå ved døden, så snart pagoden var færdigbygget. Af byen Mingun er der kun ganske få ruiner tilbage, men den store klokke, der skulle have ledsaget verdens største pagode hænger nu i en bygning ved siden af basen. Den 90 tons tunge klokke kunne indtil år 2000 bryste sig af at være verdens største, men nu finder man den største på 116 tons i Kinas Henan provins. Vi sejler tilbage til Mandalay, hvor vi skal på en kort byrundtur til et udvalg af byens historiske seværdigheder. Mandalay er en levende by, der strækker sig ud fra det gamle kongepalads i centrum. Desværre blev paladset ødelagt af bombardementer under Anden Verdenskrig, så det vi passerer i dag, er kun en tom erstatning for det oprindelige palads. Eneste levn fra det storslåede kongepalads er det pragtfulde Shwenandaw kloster, opført af de dygtigste tømrere og træskærer i Burma. Næste stop er Kuthodaw pagoden, der er kendt for at huse verdens største bog. Indenfor pagodens mure står der 729 marmortavler med den samlede tekst til den hellige bog, Tripitakaen, oprindeligt indgraveret

Dag 8: Bagan

i guld. 38 bind på hver 400 sider var, hvad man nåede op på, da man i 1911 valgte at udgive dette kulturelle mesterværk i bogform. Det er dog kun takket være en fantastisk genopbygning og restaurering af pagoden og marmortavlerne, der var mere eller mindre hærgede af de britiske tropper, at det er lykkedes at genskabe Tripitakaen her i Mandalay. Hen på eftermiddagen tager vi til toppen af Mandalay Hill og nyder solnedgangen over den hektiske handelsby med de mange royale nabobyer.

Dag 7: Med flodbåd ad Ayeyarwady floden til Bagan I dag står vi meget tidligt op, men bare rolig, der bliver rigelig med tid til at hvile ud, for vi skal ud på en sejltur ned ad Ayeyarwady-floden til ruinsletten ved Bagan. Båden afgår tidligt fra Mandalay, og snart glider vi med strømmen gennem det varierede burmesiske landskab. Fra liggestole på øverste dæk kan vi nyde udsigten og følge livets gang på og langs med floden. Ayeyarwady strækker sig hen ved 2.000 kilometer fra nord til syd og udgør landets vigtigste transportvej. Samtidig leverer floden vand til de mange rismarker og landbrugsområder langs med bredden. Små fattige fiskerlandsbyer, fragtbåde og passagerskibe, saftiggrønne rismarker og de allestedsnærværende pagodespir driver langsomt forbi, imens de lokale hilser med vink og tilråb. Sejl-


Dag 10: Templet på Mt. Popa

turen varer omtrent ni timer, så der er god tid til at slappe af, nyde en kop kaffe i selskab med de andre passagerer eller fordybe sig i en god bog. Fremme i Bagan er der god tid til at tage en dukkert i hotellets indbydende swimmingpool inden middagen serveres i hotellets restaurant.

Dag 8: Mellem tusindvis af tempelruiner Bagan er et af de største arkæologiske områder i hele Sydøstasien for ikke at sige hele verden. Spredt ud over et tørt slettelandskab på cirka 42 kvadratkilometer lå der oprindeligt mere end 5.000 unikke templer, bygget af forskellige konger fra omkring det 11. århundrede. Kongebyen Bagan var en af datidens største og rigeste byer, og selvom nogle af ruinerne forekommer små, har de tidligere indeholdt buddhastatuer i ægte guld, smukke freskoer og en nærmest ekstravagant udsmykning. Et jordskælv i 1975 ødelagde et stort antal templer, således at der i dag ”kun” er 2.217 tilbage. Vi skal se nærmere på et lille udvalg af disse historiske ruiner og høre mere om, hvad der førte til den pludselige eksplosion i byggeriet af templerne, og hvorledes det hele ophørte igen med invasionen af Kublai Khans frygtede krigere. Burma har ansøgt UNESCO om at få optaget Bagans templer på deres liste over verdens kulturarv, men ansøgningen blev afvist med henvisning til, at restaureringen af de

ødelagte ruiner ikke er foretaget med de oprindelige materialer og heller ikke altid har ramt det oprindelige design. På trods af denne formalitet er Bagan absolut et uforglemmeligt syn og et højdepunkt på enhver rejse til Burma. For at styrke bevaringen af de gamle ruiner, er det ikke tilladt at køre rundt imellem dem med bus, så vi hyrer en række hestevogne til at tage os ud til nogle af de bedst bevarede og mest imponerende templer, der samtidig giver et indblik i nogle af de mange forskellige arkitektoniske stilarter, der er benyttet. Afslutningsvis bestiger vi et af de højeste templer og krydser fingre for, at vejrguderne er på vores side, således at vi kan spejde ud over det uendelige område i klart vejr og nyde, hvorledes det hele skifter farve i takt med, at solen går ned i horisonten.

Dag 9: Det mindre kendte Bagan På dagens rundtur skal vi besøge en række af Bagans bedst bevarede og mindre besøgte ruiner og små historiske perler, der gemmer på nogle helt særlige kulturskatte i form af statuer, vægmalerier og arkitektur. Vi skal ligeledes besøge det gamle Bagan og høre mere om områdets nutidige historie, der både indeholder tydelige eksempler på regeringens nye linje, samt de mindre prisværdige aktioner mod de lokale beboere i det historiske Bagan område. Selvom vi er omgivet

Dag 10: Liggende Buddha, Bagan

af tusindvis af interessante ruiner, vil der også være tid til egen disposition, og her vil der være mulighed for at leje en cykel og tage på opdagelse blandt nogle af de mindre besøgte tempelruiner eller måske blot slappe af på hotellet, inden vi ud på eftermiddagen igen tager til en af de høje pagoder for at nyde den eventyrlige solnedgang over det enorme område. Efterfølgende tager vi til en lokal restaurant, hvor middagen byder på nogle af de lokale specialiteter.

Dag 10: Templet på toppen af Mt. Popa Efter morgenmaden lægger vi ruinsletten bag os og kører mod den tidligere britiske ”hill station” Kalaw i udkanten af Shan bjergene. Det bliver en lang dag, så undervejs gør vi adskillige stop, blandt andet ved det iøjnefaldende pilgrimssted, Mt. Popa. Som en uindtagelig fæstning ligger det buddhistiske tempelkompleks strategisk placeret på en klippesøjle, der rejste sig lodret op af jorden i 442 før Kristus. Fortvivl dog ikke, for vi får muligheden for at følge en overdækket trappe hele vejen op. Mange trin, ivrige sælgere og nærgående aber senere når vi toppen. Belønningen er dog alt besværet værd, for en forrygende udsigt over områdets frugtbare landbrugsjord venter de udholdende. Ved ankomsten til Kalaw er der tid til at slappe lidt af på hotelværelset eller strække benene lidt på en


Dag 9: Gedehyrde i Bagan


Dag 12: Fiskere på Inle-søen

lille gåtur i byen. Her, i 1.320 m højde og i et behageligt klima, residerede briterne om sommeren, når temperaturerne blev uudholdelige nede i Mandalay, og byen bærer fortsat præg af den britiske tilstedeværelse, idet en lang række af de gamle kolonitidshuse fortsat fylder godt i gadebilledet. Tiden er inde til at høre lidt mere om den britiske invasion af Burma og deres virke i landet, så hvad ville være mere passende end at gøre dette imellem klassiske engelske murstensbygninger.

Dag 11: Pindaya, de tusinde Buddhaers grotte Er vi heldige, rammer vi markedsdagen, der kører i en fem dages cyklus mellem landsbyerne i området. Det lokale marked en stor begivenhed, der vender op og ned på det ellers fredelige gadebillede. Mænd og kvinder fra områdets mange etniske grupper kommer til markedet i deres farverige, traditionelle hovedbeklædninger og smukke dragter for at sælge deres afgrøder. Blandt andet de grønne blade fra thanaphet, der bruges til at rulle de meget populære cigarer, som man får tilbudt alle steder. Når vi forlader briternes hyggelige sommerresidens, kigger vi indenfor i den katolske kirke, der står i skærende kontrast til landets farverige og guldbelagte pagoder. Kun omkring en procent af burmeserne er katolikker, men de formår at holde fast i traditionerne og, ved donationer udefra, i vedligeholdelsen

af deres kirker. Foran os ligger en køretur igennem opdyrkede landskaber, kendt som Burmas spisekammer, til den lille by Pindaya, hvor vi skal besøge et af Burmas mere unikke pilgrimssteder. I en grotte har troende buddhister gennem århundreder placeret mere end 8.000 buddhastatuer for at optjene meritter. Statuerne fylder efterhånden grotten ganske godt op, således at man som besøgende skal sno sig igennem en skov af store og små Buddhaer på en veltrådt sti. Tilbage i bussen fortsætter vi det sidste stykke mod Inle-søen, der ligger placeret i et smukt bakket landskab 900 meter over havet. Cirka 45.000 mennesker lever og arbejder på den 22 km lange og 11 km brede sø, heraf kommer de fleste fra det lokale Intha-folk. Inthaerne har et helt særligt forhold til søen, og hovedparten af dem bor i små landsbyer ude på søen. Huse, skoler og templer står på stolper ude i vandet og al transport foregår med båd. Indbyggerne lever af det, de kan fange og samle af fisk, snegle og krebs, men derudover har de gennem århundreder udviklet en teknik, der giver dem mulighed for at dyrke grøntsager og frugter ude på selve søen. På flydende marker dyrkes blandt andet tomater, agurker, kartofler og appelsiner, som enten anvendes af familierne eller sælges på et af søens flydende markeder. Efter ankomsten til Inle er resten af dagen til fri disposition, inden vi mødes igen før middagen.

Dag 12: Husene står på pæle i Inle-søen

Dag 12: Med båd rundt på Inle søen Tidligt om morgenen hopper vi i bådene og sejler ud på Inle-søen via en af de mange kanaler for at besøge det flydende marked. Ligesom i Kalaw opererer man omkring Inle-søen med en fem dages cyklus, så hvor markedet helt præcist ligger, ved vi først på selve dagen. De lokale kommer sejlende i deres små kanoer for at handle og bytte sig til varer, og her tilbydes alt fra fisk og grøntsager til beske betelnødder og håndrullede cigarer. Markederne er ligeledes en social institution, der har stor betydning for de lokale. Her mødes venner og bekendte og får sig en sludder om stort og småt. Måske bliver det også til et spil kort eller terninger med risiko for at miste dagens fortjeneste. Vi skal videre, og dagens næste højdepunkt er det 400 år gamle tempelområde Indain, der indtil for nylig var lukket for turister. Fra søen fører bådsmanden den motoriserede kano op ad en smal kanal, der fører ind i landet. Langs bredden kan vi følge Intha-folket arbejde i markerne og legende børn, der hilser med et højt ”hello”. Kanalen bliver smallere og smallere, indtil båden er tvunget til at lægge til ved en lille landsby. Herfra fører en sti det sidste stykke op til Indain, der i det 16. århundrede var et magtcenter i området. Flere bekostelige krige gjorde dog en ende på byens storhedstid. Magten flyttede nordpå, og


byen blev forladt. De fine templer blev hurtigt dækket af junglen, og først nu er de lokale beboere blevet bevidste om templernes historiske værdi. Desværre bliver der ikke ydet støtte til bevaringen af templerne, så det er kun donationer fra turister og lokale stammehøvdinge, der bidrager til restaureringen af de mange flotte stupaer. I dag er templerne delvist ryddet for vegetation, men man føler sig stadig lidt som en Indiana Jones, når man går rundt mellem Indains skov af overgroede stupaer og ruiner. Indain er langt fra den største ruinby i Burma, men den er helt klart blandt de mest stemningsfyldte og autentiske. Endnu engang sejler vi ud på søen for at besøge to af områdets mest kendte religiøse institutioner. Den første er Phuangdaw U pagoden, der huser fem hellige guld-buddhaer, som i oktober hvert år, i forbindelse med Lysets festival, sejles rundt til søens andre klostre under stor festivitas. Den anden er Nga Phe Chaung klosteret, der måske nok er bedre kendt som ”De hoppende kattes klostre”, idet munkene har trænet et par katte til at udføre små tricks, som eksempelvis at hoppe igennem små ringe. Sidste stop på dagens sejlads er landsbyen Innpawkhone, hvor indbyggerne væver smukke stoffer af silke og tråde fra lotusblomster. Lotustråde er en lokal specialitet, der er mere kostbar end silke, og stofferne er meget eftertragtede. På vej tilbage til hotellet kan vi endnu en gang nyde synet af de flydende marker og de stilfulde fiskere, der gennem årene har udviklet en teknik, således at de kan ro med den ene fod samtidig med at de håndterer deres kæmpemæssige bambusruser med hænderne – alt sammen uden at miste balancen. Tilbage på hotellet bliver middagen serveret i hotellets restaurant.

ønsker at sejle ud på søen eller til nogle af de mindre landsbyer, der ligger langs med bredden. På dagen vil der også blive introduceret et kort program for de, der gerne vil følges rundt med den danske rejseleder. Gruppen mødes igen ud på aftenen, hvor middagen indtages i hotellets restaurant.

Dag 14: Markedsbesøg i Yangon og afskedsmiddag Vi har god tid til at nyde morgenbuffeten, inden vi kører til lufthavnen for at

flyve tilbage til Yangon. Her er der afsat tid til at gøre de sidste indkøb på Scott markedet, som vi tidligere har besøgt og nyde en sen afskedsmiddag på en af de nærliggende lokale restauranter. Hen på eftermiddagen går turen tilbage til lufthavnen, hvor vi påbegynder hjemrejsen via Bangkok og senere videre mod København.

Dag 15: Hjemkomst til Danmark Vi ankommer til København først på dagen.

Dag 13: Egne eventyr omkring Inle søen Det er tid til egne eventyr i området omkring Inle-søen og eventuelt se nærmere på det lokale marked og resten af byen. Den danske rejseleder står naturligvis til rådighed med gode idéer og hjælper gerne med at skaffe en båd, hvis nogen

Dag 12: Munke fra Schwe Yaungwe-klosteret, Inle


Pris pr. person i dobbeltværelse fra kr. 18.900 15 dage

• Dansk rejseleder • Engelsktalende lokalguider • Fly København - Bangkok - Yangon t/r med Thai Airways • 2 indenrigsflyvninger i Burma Yangon - Mandaley og Heho - Yangon • 13 overnatninger på gode turistklassehoteller • Morgenmad og middag alle dage i Burma • Bådtur fra Mandaley til Bagan • Entreer, udflugter og transporter i henhold til program • Alle lufthavnsskatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke • Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris • Rejseforsikring – vi anbefaler Gouda rejseforsikring • Drikkepenge • Øvrige måltider og drikkevarer

www.cpt.dk cpt@cpt.dk 8613 7744

Check Point Travel tager forbehold for trykfejl, valutakurser, prisstigninger og andre forhold, vi ikke har indflydelse på. Produceret november 2011 · CVR-nr. 33248849. Rejsegarantifond nr. 2288

Prisen inkluderer


Burma - Østens Juvel