Issuu on Google+

Store rejser til små priser

BORNEO – Flettetur 17 dages rundrejse med dansk rejseleder - Hanne Christensen

www.cpt.dk • cpt@cpt.dk • 8613 7744


Rejsen kort Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag

1. Afgang fra Kastrup (A) 2. Ankomst til Kuching og sejltur i mangrove sumpskoven (M, F, A) 3. Semengoh OrangUtan Center og Søndagsmarkedet (M, A) 4. Kuching / Ulu Ai - Nanga Sumpa Langhus (M, F, A) 5. Hos ibanerne i Nanga Sumpa Langhus (M, F, A) 6. Hos ibanerne i Nanga Sumpa Langhus (M, F, A) 7. Hos ibanerne i Nanga Sumpa Langhus (M, F, A) 8. Hos ibanerne i Nanga Sumpa Langhus (M, F, A) 9. Nanga Sumpa - Kuching (M, F) 10. Besøg hos Bidayuh-stammen (M) 11. Kuching – Bako National Park (M, F, A) 12. Bako National Park – Kuching (M, F) 13. Kuching - Mulu National Park. De store huler, Berawan stammen (M, F, A) 14. Mulu National Park - Long Iman-Penan-stammen (M, F, A) 15. Mulu National Park - Kota Kinabalu. (M, F) 16. Gaya Island med koralrev. Afrejse (M, F) 17. Ankomst til Kastrup (M)


BORNEO

– Flettetur med

Hanne Christensen Drømmer du om at sidde langt ude i den tropiske regnskov i en lille indfødt landsby? Komme tæt på dagligdagen med hovedjægernes efterkommere, bade og fiske med dem i deres flod, deltage på vandreture ind i regnskoven og høre om regnskovens planter og hvorledes de bliver brugt til mad, medicin og meget andet, og få mulighed for at lære at flette kurve og måtter sammen med de lokale mester-flettere? Så er denne tur måske lige noget for dig. Turen har hovedfokus på Borneos forskellige indfødte kulturer, deres dagligdag og kunsthåndværk. Vi besøger adskillige folkeslag og lærer meget mere om deres liv i skoven. Men Borneos enestående og storslåede natur vil også spille en central rolle på denne rejse, hvor vi kommer tæt på øens unikke og spændende dyre, fugle og planteliv. Undervejs oplever vi både orangutanger og kødædende planter samt udforsker enorme grotter i den afsidesliggende Mulu nationalpark, inden rejsen slutter blandt farvestrålende fisk og koralrev ud for Borneo kyst.

God rejselyst Venlig hilsen Check Point Travel


Dag 4-8: Besøg i et langhus

Dag 1. Afrejse fra København Afrejse fra Kastrup om morgenen.

Dag 2. Ankomst til Kuching og mangrovetur

Vi ankommer til Borneo ud på formiddagen, hvor vi møder vores lokale guide, som kører os til Kuching, Sarawaks charmerende hovedstad. Her indkvarteres vi på Riverside Majestic Hotel. Hotellet ligger tæt på floden og er kun et stenkast fra Kuchings gamle bydel med små hyggelige forretningsgader fra kolonitiden, kinesiske templer, og mulighed for en dejlig gåtur langs den smukke flod-promenade. Vi spiser en let frokost på en lille lokal restaurant og midt på eftermiddagen samles vi for at tage på sejltur i de store mangrove sumpskove, som omgiver Kuching. Efter en lille times kørsel stiger vi i bådene og cruiser ned ad floden til mundingen af Santubongog Salak-floden, hvorfra vi sejler op ad mindre flodarme dybt ind i mangroven i Kuching Wetland National Park. Her lever den meget sjældne Irriwaddy-floddelfin, og hvis vi er heldige, ser vi den. Mere sandsynligt er det nok, at vi ser andre af mangrovens beboere såsom de smukke blå vinkekrabber, de besynderlige dyndspringere, farvestrålende isfugle og andre af mangrovens vandfugle – og det kan heller ikke udelukkes, at vi ser krokodiller! Vi sejler forbi den traditionelle malaysiske fiskerlandsby, Kampung Salak, hvis huse er bygget på stolper ned

til vandet. Efter sejlturen kører vi tilbage til hotellet inden vi mødes for at spise aftensmad sammen på en udvalgt udendørs restaurant med lokale specialiteter. Overnatning: Riverside Majestic Hotel i Kuching.

aftensmad, hvis vejret er godt. Her er liv og leben, og der handles alt mellem himmel og jord, fra orkideer og hundehvalpe, kurve og andet kunsthåndværk, til tøj og alverdens tingeltangel, kød og fisk samt eksotiske frugter og fremmedartede grønsager.

Dag 3. Orangutanger og natmarked

Dag 4. Til Nanga Sumpalanghuset

Efter morgenmaden går turen til Semenggoh Orangutang Rehabiliteringscenter, hvor Sarawaks regering gør et stort stykke arbejde for orangutangerne. På centeret modtager man orangutanger, der enten er blevet holdt i fangenskab eller på anden måde har haft en unaturlig opvækst. I starten skal de have meget hjælp, men lidt efter lidt erhverver orangutangerne sig de færdigheder, de behøver for at kunne klare sig selv i naturen. De lærer at klatre, bygge sovepladser i træerne samt at finde føde. Det er en lang men livsbekræftende proces. Sidste station før et liv i den frie natur er et stort skovareal. Her lever dyrene praktisk talt frit, men får mad serveret på bestemte tidspunkter. Det er en fantastisk oplevelse at se orangutangerne komme til syne i regnskoven for at tage for sig af retterne. Således er centeret en enestående mulighed for at komme helt tæt på et af menneskets tætteste slægtninge. Sidst på eftermiddagen tager vi på Sarawaks største udendørs natmarked, hvor vi spiser

Dag 4-8: Tag f.eks. på fisketur med ibanfolket

Nu begynder eventyret for alvor. Der er afgang til Nanga Sumpa efter morgenmaden. Vi kører godt 200 km gennem Sarawaks spændende landskab med små landsbyer, rismarker, skove og plantager. Vi holder pause i Serian, en lille by, hvor vi går på det farverige lokale marked. Senere spiser vi frokost i en landsby ved landevejen. Når vi ankommer til den store Batang Ai dæmnings-sø, venter langbådene fra Nanga Sumpa på os. Herefter sejler vi ind i den fantastiske regnskov og når efter ca. 1 1/2 time Nanga Sumpa. Vi indkvarteres i den smukke gæstelodge ved siden af langhuset. Her er både træk og slip og brusebad, madrasser og myggenet og garanti for junglens fantastiske nattelyde, når vi skal sove. Lodgen ligger nemlig midt i regnskoven og ud til Sumpa-floden, som vi kan bade i. Vores aftensmad bliver serveret i lodgen og i de følgende dage er der garanti for at få smagt nogle spændende og velsmagende jungle delikatesser, bl.a. friske bambus og bregneskud, ristede sagolarver, vilde ingefærblomster og vil-


Dag 4-8: Pileflet hos ibanfolket

de frugter fra regnskoven. I regnskoven omkring Nanga Sumpa lever også Sarawaks største bestand af vilde orangutanger, og hvis vi er heldige, så ser vi dem. Efter aftensmaden besøger vi langhuset og præsenterer os selv for høvdingen og de andre langhusbeboere, som er vores værter de næste dage. Som nyankomne gæster bydes vi på hjemmebrændt risvin, men pas på – tømmermændene kan være slemme!

Dag 5. Hos iban-folket i Nanga Sumpa

Efter morgenmaden går vi over i langhuset og møder vores flette-lærere og snakker om, hvad vi gerne vil opleve og lave de næste dage. Hanne giver en grundig introduktion til ibanernes kultur og flette-håndværk, inden vi går igang med at flette sammen med iban-kvinderne. For dem, som ikke fletter, er der mulighed for andre spændende aktiviteter: • Vandreture ind i regnskoven for at opleve dens fantastiske verden med fascinerende lyde, lugte, planter, dyr og fugle, • På fisketur i langbåd op ad floden efter fisk til aftensmaden med langhusets beboere, • En gåtur rundt i svedjemarkerne med højlandsris og andre afgrøder og til frugt-/gummitræhaverne for at opleve ibanernes traditionelle selvforsyningslandbrug,

Dag 4-8: Et traditionelt langhus på Borneo

• •

• •

På tur i regnskoven efter flette- og farveplanter, Iagtage og opleve dagliglivet i et traditionelt langhus, som vi har en hel unik chance for at være en del af de næste dage. Tage med på tur ned af floden og besøge den lokale skole i regnskoven, Endelig kan man slappe af og nyde Nanga Sumpa og de smukke omgivelser, bade i floden mm.

Dag 6. Hos iban-folket i Nanga Sumpa

Flette workshop med de lokale ibankvinder i langhuset eller andre aktiviteter – se ovenfor.

Dag 7. Hos iban-folket i Nanga Sumpa

Denne dag tager vi på fællestur i langbåde op ad floden gennem den forunderlige regnskov. Til sidst kommer vi til et herligt vandfald. Her stopper vi, og mens ibanerne forbereder frokost til os på flodbredden, kan vi bade i vandfaldet og floden. Undervejs fisker vores ibanbådførere med kastenet fra kanten af langbådene, så det er helt friskfangede fisk, der tilberedes til vores junglefrokost ved floden. På tilbageturen kan man enten gå gennem junglen ad de små stier, som benyttes af de lokale langhusbeboere, eller man kan sejle med lang-

bådene tilbage til langhuset.

Dag 8. Hos iban-folket i Nanga Sumpa

Flette workshop med de lokale iban -kvinder i langhuset eller andre aktiviteter – se ovenfor.

Dag 9. Retur til Kuching

Efter morgenmaden tager vi afsked med Nanga Sumpa og sejler ned ad floden til dæmningen og kører tilbage til Kuching. Undervejs gør vi flere stop, bl.a. ved en peber-plantage og en oliepalmeplantage, hvor vi får fremvist og fortalt om disse tropiske afgrøder, som vi kender så godt fra vores danske køkken. Vi gør også holdt ved et lille enestående naturområde, hvor de næringsfattige hvidsandsjorde er hjem for de besynderlige og sjældne kødædende nepenthesplanter og vilde orkideer. Vi er tilbage til Kuching sent på eftermiddagen. Overnatning: Riverside Majestic Hotel i Kuching.

Dag 10. Besøg hos Bidayuh-folket

Vi skal på en spændende heldagstur, hvor vi besøger bidayuh-stammen, som er hjemmehørende i den østlige del af Sarawak. Sammen med Hannes bidayuhveninde, Patricia, kører vi med hende hjem til hendes landsby, Kampung Gayu, der ligger mellem maleriske kalkstens-


Dag 11-12: Baku National Park

bjerge, rismarker og frodig regnskov. Her besøger vi Patricias familie, der fortæller og viser os et bredt udvalg af bidayuh-folkets flette-håndværk. Vi spiser frokost med familien, og derefter er der mulighed for at bade i floden, som snor sig mellem kalkstensbjergene. Derefter kører vi videre for at besøge et traditionelt bidayuh-langhus, Anais Rais, hvor vi får en guidet rundvisning. Overnatning: Riverside Majestic Hotel i Kuching.

Dag 11. Bako National Park

De næste to dage skal vi opleve en af Borneos fineste naturperler: Bako National Park. Selvom Parken ligger med kun to timers transport fra Kuching, er der aldrig mange mennesker, da der ikke går veje helt derud. Man skal sejle det sidste stykke i små både for at komme frem. Bako National Park ligger malerisk på en halvø omgivet af det Sydkinesiske Hav og er Sarawaks ældste National Park fra 1952. De smukke strande, stedets geologi, plante- og dyreliv er i særklasse, og det er et af de bedste steder i Sarawak for at opleve den sjældne og mærkelige næseabe, som kun findes på Borneo. Herudover er der gode chancer for at se andre vilde dyr, såsom sølvlanggur aber, vildsvin og mange slags fugle. Parken har et veludviklet stisystem, hvor vi kan gå på opdagelse på både kortere stier, men også på længere ture ind i junglen og ud til små urørte strande.

Dag 12: Baku National Park

Vi bliver indlogeret i parkens hytter ved stranden, og efter aftensmad får vi en guidet nattur i junglen. Man kan også læse mere om Bako-parken på Sarawak Skov Departments hjemmeside: www.forestry.sarawak.gov.my/forweb/ np/np/bako.htm Overnatning: Lodge i Bako National Park.

Dag 12. Bako National Park

Efter morgenmad er der tid til endnu en gåtur i de smukke omgivelser for at se efter dyr og fugle, eller til at slappe af ved stranden, som breder sig foran hytterne. Alt efter tidevandets bevægelser vender vi tilbage til Kuching efter frokost og indlogerer os på vores hotel igen. Resten af dagen er fri - til souvenirindkøb i Kuchings små gader eller til afslapning ved hotellets pool, eller noget helt tredje. Overnatning: Riverside Majestic Hotel i Kuching.

Dag 13. Mulu National Park

Vi flyver fra Kuching tidligt om morgenen til Miri og videre til Mulu National Park, som med sine 52.000 ha er hjem for mere end 8.000 plantearter, 200 forskellige pattedyr, over 100 forskellige sommerfugle og mindst 450 fuglearter. Efter indkvartering og frokost er det tid til at gå på oplevelse i den storslåede regnskov omkring Mulu og i de fantastiske kalkstenshuler, som hører til blandt

verdens største. Vi går tre km gennem den forunderlige regnskov på gangbro, til vi når den imponerende Deer-Cave. Deer-Cave har verdens største huleindgang og er den største hulepassage i verden med en diameter på omkring 120-150 meter. Efter en rundtur i hulens månelignende landskab besøger vi en anden hule, Langs-Cave, som har nogle af Mulus smukkeste stalagtitter og stalagmitter. Til sidst går vi udenfor og venter på tusmørket, hvor vi oplever det spektakulære syn af to millioner flagermus, som forlader hulerne for at søge føde i regnskoven om natten. Vi går derefter tilbage gennem regnskoven til vores hotel i lommelygtens skær. Efter aftensmad er der sammenkomst med kvinder fra berawan-folket, som er hjemmehørende i Mulu-området. De medbringer nogle af deres kurve, som de vil vise og fortælle os om. Man kan læse mere om Mulu-parken på dens hjemmeside: www.mulupark.com Overnatning: Mulu National Park, Rainforest Units eller lign.

Dag 14. Penanerne i Mulu

Efter morgenmaden besøger vi et af Borneos berømte stammefolk, penanerne, som er et af Borneos få sande nomadiske regnskovsfolk. Penanerne har aldrig været talrige, og der findes blot omkring 10.000 penaner. I dag lever under 300 penaner fortsat det nomadiske liv i regnskovens indre, hvor de ernærer sig


Dag 16: Tropeøer og snorkling

ved at jage med pusterør og forgiftede pile og udvaske sago fra junglens sagopalmer, som de laver sagogrød af. Langt de fleste har nu bosat sig i langhuse og har lært sig at dyrke ris og andre afgrøder. Vi skal besøge en gruppe bofaste penaner i deres langhus, Long Iman, hvor vi vil blive vist rundt. I løbet af formiddagen vil vi også blive præsenteret for deres kurveflet, og vi spiser frokost hos dem, hvor vi kan hjælpe med at tilberede deres traditionelle sago-grød. Hen på eftermiddagen tager vi tilbage fra Long Iman til vores hotel, hvor vi slapper af om aftenen. Overnatning: Mulu National Park, Rainforest Units eller lign.

Dag 15. Mulu canopy walk og Kota Kinabalu

Tidligt om morgenen besøger vi Mulu Parkens canopy-skywalk. Med en længde af 485 meter er den verdens længste træbaserede canopy walk. Når vi går mellem lianer, orkideer og bregner i 15-20 meters højde over skovbunden og floden, får vi en enestående mulighed for at komme helt tæt på regnskovens liv i trækronerne og nyde de fantastiske livsformer fra et helt andet perspektiv. Vi vender tilbage til hotellet for at spise frokost, og derefter pakker vi vores bagage og fortsætter vores rejse og flyver til Kota Kinabalu, delstatshovedstaden i Sabah. Her ankommer vi sidst på eftermiddagen og indkvarteres på det fine

Dag 15: Canopy walk

Promenade Hotel, der ligger direkte ud til havet. Om aftenen nyder vi søpromenaden med dens farverige markeder, bla det berømte fiskemarked og kundsthåndværksmarked og her spiser vi også vores afskedsmiddag sammen. Overnatning: Promenade Hotellet.

Dag 16. Tropeøer og koralrev

På turens sidste dag skal vi forkæles. Et sandt tropisk paradis venter blot en kort sejltur fra Kota Kinabalu. Her brydes det safirgrønne vand af smukke skovklædte småøer – hver med deres særpræg. Sammen udgør de den spektakulære Tunku Abdul Rahman National Park, der er dagens mål. Fra morgenstunden står vi til søs og første stop er øen Gaya Island, hvor vi går i land og vandrer en tur ad stierne gennem kystregnskov og mangroveskov og får fortalt om de mange spændende regnskovsplanter vi møder undervejs, bl.a. et ægte viagra træ. Fra Gaya Island forsætter vi til Sapi Island, der er omringet af et koralrev. Vi har medbragt snorkel udstyr, så det er bare at kaste sig ud herlighederne indtil vi bliver kaldt til picnic frokost på stranden under træernes skygge. Efter frokost kan vi fortsætte udforskningen af den farvestrålende undervandsverden med dykkermaske og snorkel inden vi sejler tilbage til Kota Kinabalu, hvor har et kort ophold på vores hotel for at skifte tøj til hjemrejsen. Sidst på eftermiddagen kører vi i lufthavnen og tager

afsked med Borneo for at rejse hjem til Danmark.

Dag 17. Ankomst til København Ankomst til Kastrup om formiddagen

Rejselederne

Med på hele turen vil der være to danske specialistguider: Den ene er Hanne Christensen, som er specialist i Borneos indfødte befolkning, plante og dyreliv. Hun har sammenlagt boet godt fire år på Borneo, hvor hun kom første gang i 1989. Hun har boet i lange perioder i Nanga Sumpa i 19921995 og er vendt tilbage næsten hvert år lige siden. Hun er uddannet agronom med speciale og ph.d. i brug af regnskovens planter på Borneo, herunder fiberog fletteplanter. Susanne Kampp deltager også på hele turen. Hun er professionel pilefletter og har i over 10 år undervist i pilefletning. Hun har stor viden om, hvordan man fletter, og om forskellige flette-teknikker. Man behøver absolut ikke være en dygtig fletter for at få noget ud af flettearrangementerne. Derudover har vi også en lokal engelsktalende guide med på hele turen.


Pris pr. person i dobbeltværelse fra kr. 24.900 Afrejsedatoer: 23. februar - 10. marts 2012 17 dage

Susanne Kampp

Prisen inkluderer: • Dansk rejseleder Hanne Christensen • Professionel pilefletter Susanne Kampp • Engelsktalende lokalguider • Fly København – Amsterdam – Kuala Lumpur med SAS og Malaysian Airlines • 4 indenrigsflyvninger i Malaysia • 7 overnatninger på gode hoteller • 5 overnatninger i (langhus) i Nanga Sumpa • 1 overnatning i Bako Nationalparken • 2 overnatninger i Mulu Nationalparken • Måltider ifølge program (M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad) • Transporter, udflugter og entreer ifølge program • Nationalparkafgifter • Alle lufthavnsskatter og afgifter Prisen inkluderer ikke: • Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris • Rejseforsikring – vi anbefaler Gouda rejseforsikring • Enkeltværelsestillæg kr. 2.600 (ikke muligt i langhuset eller nationalparkerne) • Øvrige måltider og drikkevarer

www.cpt.dk cpt@cpt.dk 8613 7744 Hanne Christensen

Check Point Travel tager forbehold for trykfejl, valutakurser, prisstigninger og andre forhold, vi ikke har indflydelse på. Produceret 18/8-2011 · CVR-nr. 33248849. Rejsegarantifond nr. 2288

REJSENS PRIS


BORNEO - Flettetur med Hanne Christensen