Page 4

New York Man kan ikke andet end at blive imponeret første gang, man kommer til New York. De enormt høje bygninger, som rejser sig overalt - de utallige mennesker i evig bevægelse og Frihedsgudinden, der er symbolet på New York både for nyankomne og indbyggerne selv. New York er verdens mest dynamiske storby, og den sover aldrig. På det sydlige Manhattan kan man besøge de mange hyggelige bydele som f.eks. det hippe Soho med de mange gallerier eller Greenwich Village, hvor man finder New York University. Fra sydspidsen af Manhattan, kan man vælge at tage en tur med Staten Island Ferry, hvorfra man får et godt indtryk af Manhattans skyline. Turen er ganske gratis. En anden mulighed for at se øen fra vandsiden er en sejltur med Circle Line rundt om hele Manhattan. South Street Seaport er bestemt også et besøg værd, hvor kan man nyde en drink på en af de mange cafeer med udsigt til Brooklyn Bridge.

Transport i New York Det er nemt at komme omkring i New York. Hvis man tager subwayen kommer man hurtigst frem, men New York er også ideelt at opleve til fods. Det anbefales at tage subwayen indtil ca. kl. 22 om aftenen og derefter kan man benytte de berømte yellow cabs, som er forholdsvis billigt at køre med. Her kan man praje en taxi på det nærmeste gadehjørne. Vær opmærksom på at det frarådes at leje bil på Manhattan, da trafikken tit er tæt og kaotisk. Gadenettet er betegnet i gader og avenuer. Ofte bliver udtrykket 1 block brugt, som er afstanden mellem 2 avenuer/2 streets. Afstanden mellem avenuerne er ca. 300 m og mellem gaderne er det ca. 100 m.

Shopping Hvis man ikke kan få det man leder efter i New York, kan man ikke få det nogen steder! New York er en storby med uanede shopping muligheder og her er det kun fantasien der sætter grænser. Her er alt fra små specialbutikker, eksklusiv shopping på 5th avenue til kæmpe stormagasiner som Macy’s og Bloomingdales.

20 - USA  

http://www.cpt.dk/kataloger.htm?katalog=20

Advertisement