Issuu on Google+

Kvikvejledning og links til 10 sociale teknologier www.formidlingsnet.dk http://arkivformidling.wordpress.com


Hvad er 2.0? Web 2.0 er betegnelsen for den udvikling på nettet, som for alvor har taget fart i de seneste år. I stedet for at være et sted, hvor nogle publicerer indhold, som andre læser, er nettet i højere grad blevet et sted for kommunikation og samarbejde. Det kan diskuteres, om dette er en ny tendens eller om det i virkeligheden er en tilbagevenden til nettets rødder. Bl.a. har Tim Berners-Lee, der opfattes som det moderne internets fader, flere gange udtalt, at nettet først nu er begyndt at blive dét som han hele tiden havde tænkt, at det skulle være: for alvor et kommunikativt værktøj. I øvrigt en tendens, der allerede blev grundlagt i nettets barndom, hvor netinteresserede skrev til hinanden via sort/hvid skærme på bulletinboards (en art ”chatrum”). Der er – og har været – meget hype omkring 2.0-fænomenet. Men 2.0 handler ikke om at være ”på” det ene eller det andet netværk. Det handler om at udnytte nettets nye kommunikative muligheder på en måde, som er fornuftig i forhold til éns formål. Man skal selvfølgelig bruge teknologier fordi de giver mening, ikke fordi de er smarte og oppe i tiden. Men - på den anden side - hvis ingen nye teknologier giver mening? Hvis kun etablerede, ældre kommunikations- og formidlingsformer som mail, foredrag, publikationer og udstillinger giver mening, så bør man måske lige overveje situationen én gang til ☺

Links: Tim O´Reilly ”What is web 2.0”? http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html (den klassiske artikel som definerede 2.0) Søren Sandfeld Jakobsen; web 2.0 og de juridiske udfordringer http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=13283 Fra nettets barndom (video fra begyndelsen af 1990´erne) http://www.youtube.com/watch?v=4jS8uK2IXU8 Den ”originale” danske 23-ting blog http://23ting-program.blogspot.com/


2.0 og kulturarven (podcasts, bestpractice m.m. fra seminar i København 2009) http://arkivformidling.wordpress.com/20-og-kulturarven


– mere end en søgemaskine Google er først og fremmest kendt som en søgemaskine. Vi bruger udtrykket ”at google” om at søge efter oplysninger, billeder, m.m. på nettet. Udtrykket ”at google” blev indlemmet i Qxford English Dictionary i 2006. Lidt historie Men Googles historie begyndte i 1996, da to Ph.D. studerende ved Stanford, Larry Page og Sergey Brin, udvikler PageRank algoritmen som en del af et projekt i forbindelse med deres studier. Algoritmen bygger på den antagelse, at en ranking af websites, baseret på beregninger af hvilke sites, der linker til hinanden, med hvilke ord etc., vil give brugeren de bedste og mest relevante svar på søgeforespørgsler. Denne tilgang var meget anderledes end datidens mange portaler, AOL, Yahoo, Jubii, etc. som byggede på indeksering, og var forsøg på at skabe kataloger for et stadigt voksende antal websites. Navnet Google ”stammer” fra tallet googol, et 1-tal fulgt af 100 nuller, og domænet google.com blev registreret 15. September 1997. Indtil da var søgetjenesten et subdomæne på stanford.edu. I 2009 står Google for over 80% af de danske søgninger på nettet.

Flere tjenester I dag forbindes Google fortsat især med søgninger, men omfatter også meget andet, herunder en lang lang række værktøjer, som er opkøbt gennem årene og stilles til gratis til rådighed for brugere, fx Writely (Google Docs), Panoramio, Picassa og Jaiku.

År

Tjeneste/firma

Indgår i dag i

2001

Deja

Google Grupper

2001

Outride

iGoogle

2003

Pyra Labs

Blogger


2004

Where2

Google Maps

2004

Keyhole Inc.

Google Earth

2005

Urchin Software Corp.

Google Analytics

2006

@Last Software

Google Sketchup

2006

YouTube

YouTube

Eksempler på Google-tjenester

At oprette en Google-konto Det er gratis at oprette og bruge en Google-konto, og det er muligt at have flere forskellige, knyttet til forskellige mailadresser. Dette kan være en fordel, hvis man fx ikke ønsker at bruge sin private konto på sin arbejdspc og omvendt. Google-kontoen kan du bruge til at samle din brug af forskellige Google-tjenester. Gå til http://www.google.com/accounts/NewAccount , hvor du får dette skærmbillede, der giver dig mulighed for at oprette en konto. Når du har udfyldt skærmbilledet, bliver der sendt en e-mail med bekræftelse og aktivering til den mailadresse, du har angivet. Hvis du ikke har adgang til en e-mailadresse (fx via webmail) kan du starte med at oprette en mailkonto hos Google – en g-mail - på https://www.google.com/accounts/NewAccount?service=mail


Når du har oprettet Google-kontoen vil du få mulighed for at benytte de to links i øverste højre hjørne, hver gang du logger ind på Google. Muligheden ”Log ind” giver dig adgang til at klikke videre på ”Min konto” , hvor du bl.a. kan have adgang til grupper, kort, kalender m.m., som du kan dele med andre efter eget valg. Du kan fx oprette dokumenter, som du kan redigere sammen med en række kollegaer eller interessefæller. Når du opretter fx grupper og dokumenter er du selv herre over, hvem der skal have adgang til dem, og om grupperne skal kunne ses af andre ved søgning.


Du får også mulighed for at skifte den klassiske Google-søgeforside ud med én, som du har tilrettet personligt, din iGoogle. Du har mulighed for at være forskellige temaer og farvesætninger – men frem for alt kan du samle forskellige tjenester og gadgets, som du gerne vil have en nem adgang til. Hver gang du logger ind på din iGoogle vil du se disse ting, og kan nemt holde dig orienteret om sites eller få adgang til ”miniversioner” af tjenester som du bruger hyppigt.

Links: www.google.com www.netvibes.com (værktøj, der minder lidt om iGoogle)


TIPS til indhold i din iGoogle: Aviser, TV-stationer m.m. men også mange kulturarvsinstitioner tilbyder RSS-feeds som du kan få vist. Ur – fx også ure med anden tidszone, smart hvis du ofte har kontakt med udenlandske kollegaer. Find bøger via bibliotek.dk (søg på bibliotek) Kulturarvsgadgets? ( søg på fx Rijks Museum, Smithsonian, Metropolitan Museum eller National Archives)


RSS – dine personlige e-nyheder RSS er en teknologi, som gør det nemt at holde sig ajour med nyt fra relevante websteder, uden at man behøver at besøge dem. I stedet kommer nyt fra webstederne til dig i et program eller en tjeneste, sådan at du kun behøver at kigge ét sted for at holde dig opdateret. Den i dag mest brugte er RSS 2.0, hvor rss står for Real Simple Syndication – altså ”meget enkel syndikering”. Et RSS-feed består af en XML-fil, hvor nyt indhold på et website er skilt fra layoutet og kan hentes ind i et program, der læser filen. Egentlig refererer syndikering til en form for aftale om publicering, som gør det muligt at udgive eller tilgængeliggøre det samme indhold i flere forskellige medier eller platforme. Det er også muligt for andre at re-publicere RSS-feedet. Fx via en widget på en blog. Men det vil altid være den der publicerer det oprindelige feed, som styrer indholdet.

Man kan bruge fx Google Reader eller iGoogle til at læse feeds i, men der er også mange andre måder. Open Source-browseren Firefox har en indbygget RSS-læser. Firefox er gratis og kan hentes på fx. En anden udmærket og gratis læser er Feedreader. Endelig kan en gratis konto på bloglines være en idé. Her er det muligt at samle alle sine feeds, og desuden bl.a. få et indtryk af, hvor mange andre der læser netop disse.

Links: www.feedreader.com www.mozilladanmark.dk/firefox (download Firefox) www.bloglines.com www.overskrift.dk (dansk blogsøgemaskine – find fx feeds om museer, kunst, historie etc.) www.technorati.com (international blogsøgemaskine)


TIPS: De fleste blogs og websites lavet i CMS-systemer har RSS-feeds, men det er ikke nogen betingelse – det er også muligt at lave feeds fra almindelige html.sider. Du kan fx finde feeds på Nationalmuseet og på blogs hos bl.a. Moesgaard, Arken, Statens Museum for Kunst, Svendborg og Omegns Museum og Odense bys Museer. En site som historie-online.dk tilbyder også feed. Hvis du har en website uden feed, kan man oprette eksternt hostede feeds på fx www.feed43.com eller www.feedity.com

På www.formidlingsnet.dk finder du Danmarks bedste feed om kulturarv og digitale medier og http://arkivformidling.wordpress.com, der har udgangspunkt i ODA´s formidlingsnetværk, rummer debat, kommentarer, nyheder etc. med relation til arkivverdenen.


- netværket hvor ”danskerne” er Netværksstedet facebook er den mest populære netværkssite i Danmark. I juli 2009 har 1.624.360 personer over 18 år en profil på siten. Heraf er 831.140 kvinder og 746.120 mænd. Af disse er 759.620 over 35 og 246.240 over 50. Når man anvender facebook er det først og fremmest vigtigt at tage stilling til hvad man ønsker at dele i netværket, og hvordan man vil bruge det. Ønsker man at anvende netværket som institution bør man være opmærksom på, at der er tale om et netværk, som kræver aktiv deltagelse og ikke en kanal for markedsføring i traditionel forstand.

Det med ophavsretten Det har været stærkt omtalt, at facebook afkræver brugere ophavsret til det materiale, som de lægger på siten. Et argument har været, at dette bl.a. hang sammen med amerikansk lovgivning, og at bestemmelserne derfor til dels kunne ses som forudsætning for den deling og distribution, som er facebooks forrretningsmodel. Der er dog andre delingssites, som ikke benytter sådanne bestemmelser, fx flickr og twitter. Om facebook reelt ville have interesse i og kapacitet til fx at udnytte et dansk lokalmuseums fotos fra årets middelaldermarked er naturligvis et åbent spørgsmål, men dette gør det ikke mindre væsentligt at overveje, hvad man deler, med hvem og med hvilket formål.

Du opretter din profil ved at gå til www.facebook.com


Du vil senere have mulighed for at ændre din e-mail og dit password, og du kan efterfølgende vælge, at fødselsdag ikke skal vises på din profil. Du har også mulighed for at tilrettelægge en såkaldt ”vanity-url”, dvs. en url, der har dit navn eller brugernavn som en del af webdressen. Under ”indstillinger” med undermenuerne ”Kontoindstillinger” og ”Indstillinger for personlige oplysninger” vælger du hvem der skal kunne se hvad på din profil. Start fx med at oprette en række forskellige lister, fx ”familie”, ”venner”, ”kollegaer” etc. og giv dem forskellige rettigheder, alt efter, hvilket indhold du vil dele med de forskellige grupper. Mange er gået til sociale netværk med et forset om fx at samle sine private kontakter ét sted og de faglige et andet, men i praksis er det svært – nærmest umuligt – at drage en sådan skillelinje. Derfor er den tid der er brug på at opdele sine kontakter på lister og give dem rettigheder, godt givet ud. Grænserne mellem hvad der er privat og hvad der er offentligt er flydende, og i sociale netværk forventes det, at man optræder som en ”hel” person. Dvs. også med en vis repræsentation af emner m.m, fra privatsfæren, på samme måde som man kender det fra uformelle sammenhænge på arbejdspladsen. En ellers dygtig kollega, der aldrig fortæller om sine børn, interesse for havearbejde etc. i frokostpausen kan have svært ved at fungere godt, fordi det sociale aspekt


mangler. Samme dynamik gør sig gældende på de digitale mødesteder.

Men det er ikke det samme som, at man ikke skal tænke sig overordentligt godt om, før kollegaerne får adgang til at se fx de topløse billeder fra sommeren ved Vesterhavet.

Læg gerne lidt restriktivt ud – derefter kan du altid åbne mere op, hvis du finder det relevant. Indstillinger for privatliv finder du i topmenuen under ”indstillinger”.

Når du har tilrettelagt din profil, kan du ved hjælp af facebooks søgeværkstøj finde frem til personer, du vil knytte kontakt til samt sider og grupper du vil være medlem/fan af. Søg fx på ”museum” og på personer, som du enten véd er på facebook, eller som du mener har en profil. Desuden kan du knytte en lang række applikationer til din profil, fx sådan at du på profilen viser fotos, videoer, slides m.m. fra andre sociale netværkssteder og interagerer med dine venner/kontakter gennem quizzer m.m. Du har også mulighed for at trække rss fra din blog – eller din institution – ind på siden.

Glem ikke at melde dig i gruppen ”10 ting”!

Links: www.facebook.com Facebooks officielle blog http://blog.facebook.com komfo´s privatlivsguide til facebook (pdf) http://www.komfo.dk/images/pdf/facebook_guiden.pdf Andreas Lloyd: Facebook + organisationer =? http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/facebook-organisationer-lig-med Malene Charlotte Larsen: Hvorfor fænger facebook http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12966


Forbrugerrådets ”15 gode råd” http://www.forbrugerraadet.dk/tema/facebook/facebook-15-gode-raad/ (NB: vær dog opmærksom på, at visse af rådene for mange gør det temmelig ligegyldigt at anvende facebook – fx rådet ”brug ikke applikationerne” ☺) Få en fortrolig Facebook http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/faa-en-fortrolig-facebook

Interessante sites om facebook: http://www.facebookguide.dk http://www.faceblogger.com

TIPS: På facebook kan du blive fan og ven med en lang række museer. Fx Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Den Gamle By, Lolland Falsters Stiftsmuseum, Møntergården, Moesgaard m.m. Der findes også mange udenlandske museer, fx Tate, V&A og British Museum. Det første danske museum på facebook var Medicisk Museion, skarpt forfulgt af Teknisk Museum. Blandt arkiver har fx Aalborg Stadsarkiv og Haderslev Byhistoriske Arkiv aktive profiler. National Archives (UK) har en meget inspirerende side. Desuden findes en række faglige diskussionsgrupper som man kan tilmelde sig, fx ”Society of American Archivists”, ”Archivists on Facebook”, ”Museum Workers unite across Facebook” og ”Museums in The Digital Age” og ”Nodem – Nordic digital Excellence in Museums”.

Gode råd: Undlad at blive venner med folk, du ikke kender Overvej, om du vil være med i meget store og åbne netværk og dele alt med alle (også ukendte) andre Husk, at chefer m.m. også kan være på facebook Tænk over, om det du skriver og gør kan ”tåle” at blive set af alle dine kontakter Skriv pænt om og til andre i diskussioner og grupper


- det ”gamle og faglige” netværk Ligesom fx Facebook og MySpace m.m. er Linkedin et socialt netværk. Til forskel fra andre netværk er Linkedins primære målgruppe er personer med interesse i faglig networking. Linkedin blev startet i 2002i Californien, og gik i luften i 2003.

Opret din profil på www.linkedin.com. Som i andre netværk er dynamikken og udbyttet af Linkedin afhængigt af ens egen brug og engagement. Man har mulighed for at invitere venner og finde venner, der allerede er på netværket, og via disse komme i kontakt med fx interessefælle og tidligere kollegaer.


En betalings konto - Pro-konto – giver yderligere muligheder for at kontakte personer længere ude i netværket gennem introduktionsmails. Linkedin bruges især i erhvervskredse, og i den engelsktalende verden, men har også en række grupper, som kan være relevante for ansatte i kulturarvssektoren, og det er muligt for alle brugere at oprette nye grupper, samt evt. dele disse i undergrupper. Linkedin tilbyder desuden en række forskellige applikationer, som man kan knytte til sin profil. Fx kan man trække sin Wordpress-blog og sine seneste præsentationer fra Slideshare ind på sin side. Man kan også få vist seneste præsentationer og blogindlæg fra ens kontakter, holde sig orienteret om events med relation til ens interessefelt og opsætte en integration til Twitter, som gør det muligt at følge med i, om ens interesser og/eller institution bliver nævnt her. Det er også muligt at udbygge sin profil med en præsentation oprettet i Google præsentationsværktøj, som minder en del om powerpoint.

Links: www.linkedin.com Linkedin´s officielle blog http://blog.linkedin.com/ David Michelsen: Er du Linkedin? Hype eller revolution (ældre artikel) http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=11884 Abelone Glahn: Gode råd om brug af Linkedin (ældre blogindlæg) http://borsenmikroblogs.dk/abelone/2007/04/22/gode-rad-om-brug-af-linked-in Trine-Maria Kristensen: Hvad bruger du Linkedin til? (m. introvideo) http://www.hovedetpaabloggen.dk/2008/09/16/hvad-bruger-du-linkedin-til/

Andre lignende netværk: www.xing.com www.plaxo.com www.naymz.com TIPS: På Linkedin finder du fx grupper for ”Museums and the Web”, ”Museums in The Digital Age” og “Museum Link”. Der findes også enkelte arkivrelaterede grupper, ”Archives Professionals” og ”


Archives*Open Network”

Gode råd: Undlad at blive venner med folk, du ikke kender Husk at justere, begrunde og personliggøre invitationen til personer, du kun kender overfladisk. Skriv pænt om og til andre i diskussioner og grupper


Wordpress – godt og gratis blogværktøj En blog er en website, der kan meget mere end en traditionel website. Du kan skrive en blog alene, eller fællesblogge med personer, som har samme interesseområder, som du selv. Fx er formidlingsnet.dk og arkivformidling.wordpress.com fællesblogs, hvor mange bidrager til at skabe indholdet, både gennem primærindlæg og kommentarer.

På en blog placeres indlæggene kronologisk, og læsere har mulighed for at skrive kommentarer til dine indlæg, samt hente et RSS-feed, så de kan holde sig orienteret om hvad du skriver, uden at huske at gå ind på siden. Du får 3 GB gratis plads hos Wordpress, når du opretter bloggen samt fri trafik. Der er en lang række temaer, dvs. layouts, som du kan vælge imellem. Vær opmærksom på, at det ikke er alle temaer, som rummer mulighed for at du kan bruge alle widgets (dvs. små tilføjelser) på din blog. Du kan senere vælge at hoste bloggen selv, dvs. at have den liggende hos en udbyder. Her betaler du en månedlig afgift, men har så større mulighed for at arbejde videre med bloggens udseende for faciliteter, fx ved at installere forskellige plugins.

Opret din blog på www.wordpress.com. Du kan efterfølgende oprette så mange du vil og administrere dem fra det samme interface. Det er vigtigt at vælge et godt username. Giv din blog dit eget navn eller et navn, som hænger sammen med det du vil skrive om, sådan at det bliver en del af subdomænet – altså: minblogsnavn.wordpress.com. Du kan senere ændre beskrivelsen på din blog, men ikke navnet.


Derefter er du klar til at skrive dit første indlÌg:


Det kan du i skærmbilledet ”Add New”:


Links: Wordpress´s officielle blog http://en.blog.wordpress.com/ Wordpress.dk – dansk forum og blog http://wordpress.dk/ Abelone Glahn: Om weblogs, corporate weblog og blogging (ældre artikel) http://detteerenweblog.smartlog.dk/ Gratis manual (lidt mere omfattende manual til WP på dansk) http://wpdk.dk/kontakt-og-info/wordpress-manual-dansk

Andre værktøjer: http://www.typepad.com https://www.blogger.com http://www.smartlog.dk

TIPS: Det er også en god idé at deltage i debatten på andre blogs. Blogs er ikke kun publicering, det er også kommentarer, diskussion og udveksling – udvikling – af viden. Nogle af de bedste blogs om kulturarv finder du på www.formidlingsnet.dk, http://arkivformidling.wordpress.com, www.museumtwo.blogspot.com og www.archivesnext.com.

Gode råd Husk, at en blog skal passes for at være interessant Svar (pænt) når nogen poster kommenterende/diskuterende indlæg på din blog Skriv hellere lidt flere korte end få lange indlæg Link til andre – både i tekst og på blogroll Træk feed´et fra din blog ind på dine relevante profiler Gør din blog levende og interessant ved også at integrere videoer, slides og fotos


- del din viden Wikipedia er et ikke-kommercielt project, hvis formål er at udvikle en online encyklopædi på nettet. Projektet blev startet af Jim Wales og Larry Sanger i 2001 og i dag er Wikipedia (som fortsat er nonprofit) en del af Wikimedia-fonden, en ”paraplyfond” som også rummer andre lignende projekter, bl.a. wikiquote og wikibooks. Dansk Wikipedia er startet i 2002. Fondens missions statement er ” Imagine a world in which every single human being can freely share in the sum of all knowledge. That's our commitment.” Princippet I Wikipedia er, at enhver kan oprette sig som bruger og skrive eller redigere artikler. Dette kan enten ske anonymt (hvor IP-adresse logges) eller ved at oprette en brugerkonto. Den åbne redigering rummer naturligvis mulighed for, at skribenter kan indføre rettelser eller passager, som ikke er korrekte. Men det er også muligt for en skribent at overvåge de enkelte artikler som hun eller han har bidraget til og derved være ajour med evt. ændringer, som andre tilføjer. Desuden giver Wikipedia gennem IP-logningen og artiklernes historik mulighed for, at enhver artikels tilblivelse kan efterspores og gøres til genstand for kildekritik. Det er muligt at se, hvem der har skrevet hvad, hvilke diskussioner, det evt. har medført etc. Du opretter din brugerkonto på http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Forside og kan derefter gå i gnag med at udforske mulighederne for nye brugere.


Links: Wikipedia – på wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia Wiki-gate – tv2journalister manipulerer med fakta for sjov (fra hovedetpaabloggen.dk) http://www.hovedetpaabloggen.dk/2009/05/15/wiki-gate-tv2-journalister-manipulerer-med-fakta-forsjov/ Wikipedia vs. Nationalencyklopædien (Berlingske Tidende 2009) http://www.berlingske.dk/article/20090726/danmark/90726015/ Nature: Wikipedia is accurate (USATODAY om Natures sammenligning af Wikipedia og Encyclopedia Britannica - 2005) http://www.usatoday.com/tech/news/2005-12-14-nature-wiki_x.htm

Gode råd Vær åben om din identietet, fx gennem brugernavn og din baggrund for at skrive


Respektér henstillinger og debat fra andre brugere Overvåg de indlæg du opretter og redigerer Sæt din konto op så du notificeres om debatter, ændringer etc.


- del dine fotos På flickr har du mulighed for at dele fotos og video med andre, og at holde dig i kontakt med andre ved at abonnere på deres uploads gennem RSS. Du har også mulighed for fx at downloade KML-filer, så du kan få vist andre brugeres fotolokationer i Google Earth eller uploade dine egne sådan at brugere fx kan hente dem på en website.

For at oprette en flickr-konto skal du have et yahoo-ID. Hvis du har en yahoo-mail kan du straks logge ind og oprette din konto. Ellers må du først oprette ID´et. Det er gratis og tager kun et øjeblik. Vær opmærksom på, at flickr automatisk regner din yahoomail som primær e-mail. Men du kan ændre dette under ”You > Your Account”, sådan at din almindelige e-mail, som du ser hver dag er den mail, som notificeres for kommentarer m.m.


Med en gratis konto kan du uploade 20 MB pr. måned og have en samlet lagring på 250 MB. Hvis du starter med en gratis konto, kan denne senere udvides til en pro. Du har også mulighed for at oprette grupper – uanset om du har en basis eller en pro-konto. I en gruppe eller pool kan andre melde sig ind , evt. efter først at acceptere et regelsæt for gruppen, som du selv har opstillet. Flickr rummer mange muligheder, men det mest basale er upload og tagging af dine fotos. Du uploader billeder ved at klikke på ”You” og finde muligheden ”Upload Photos and Videos”.

Derefter browser du din pc for at finde frem til de fotos du vil uploade, og i de næste skærmbilleder sætter du regler for, hvem der må se billederne:


Når uploadet er gennemført får du mulighed for at føje tags og beskrivelser til dine fotos. Det kan du dels gøre som batch-kommando, dvs. at du tilknytter flere tags til alle de uploadede fotos på én gang.

Links: www.flickr.com (billeddelingssite) Library of Congress´ flickr projekt (pdf – strategipapir) http://www.loc.gov/rr/print/flickr_report_final.pdf

Andre værktøjer og sites: http://www.23hq.com (billeddelingssite – dansk) http://picasa.google.dk (Googles fotodelingssite og gratis billeddelingsprogram) www.gimp.org (gratis billedbehandlingsprogram) www.irfanview.com (gratis billedbehandlingsprogram)

TIPS: Det kan være en god ide at oprette en pro-konto, dvs. betalingskonto. Med en pro-konto får du adgang til statistik, som beskriver hvordan brugere anvender dit indhold, hvad de ser, hvilke sites de kommer fra etc.


Der er mange gode grupper og profiler m.m. som kan være interessante for kulturarvsfolk. Fx ArchivesOnFlickr, Archives & archivists on flickr, Powerhouse Museum, British Museum samt en lang række institutioner, som er en del af flickr commons, fx Smithsonian, Library of Congress, Riksantivarämbedet, Nationaal Archief mfl.


- del dine videoer Der findes flere sites, som tilbyder hosting og deling af videoer. Den Google-ejede Youtube er én af verdens mest populære websites. I 2009 ligger siten som nr.3, kun overgået af Google og Yahoo. Det er gratis at oprette en konto, og tjenesten tilbyder upload og konvertering af mange forskellige formater, bl.a. wmv, avi, mov og mpg. Når et klip - der må vare max 10 minutter og fylde max. 1 GM bliver uploadet, konverteres det automatisk til et flash-format som er hurtigt for brugeren af afspille. Du kan uploade og streame et ubegrænset antal film. I stedet for på sin website eller blog at tilbyde filmklip som er tunge for brugeren at åbne og afvikle, kan man embedde klippet fra YouTube, og i øvrigt tilbyde andre indehavere af sites og blogs at gøre det samme. På denne måde kan den samme video optræde flere forskellige steder og få seere på sites, som den oprindelige producent måske slet ikke kender. Det er dog muligt at vælge, at andre IKKE skal have mulighed for at vise en video på deres egen site.


Opret din konto på www.youtube.com. Du kan også signe ind med din Google-konto.

Du kan tilrettelægge din kanal på forskellige måder og med forskellige farveholdninger, baggrundsbilleder etc. Alt kan ændres løbende. Vær omhyggelig med at sætte regler for kommentering, annotering m.m., BÅDE på de enkelte videoer og på kanalen som helhed.


Du har ogs책 mulighed for at give dine enkelte videoer tags og at knytte dem til bestemte lokaliteter vhja. Google Maps.


Du finder mulighederne for indstillinger på den enkelte video ved at klikke på ”Edit Video” på den pågældende videos side. Ved at klikke på ”Insight” får du adgang til en lang række statistiske og demografiske oplysninger om de YouTube-brugere, der har set din video.

YouTube udvikler hele tiden siten, og blandt de nyeste faciliteter er mulighederne for widescreen, High definition og visning på mobiltelefon samt faciliteten annotering – dvs. at både du selv og andre brugere har mulighed for at kommentere bestemte passager i filmene. Du kan evt. invitere andre til at kommentere.


Links: www.youtube.com (videodelingssite)

Andre værktøjer og sites: http://www.vimeo.com (videodelingssite) http://www.blip.tv (videodelingssite) Windows Movie Maker (gratis videoredigeringsprogram) http://www.microsoft.com/windowsxp/downloads/updates/moviemaker2.mspx WAX (gratis videoredigeringsprogram) http://www.debugmode.com/wax Audacity (gratis lydredigeringsprogram) http://audacity.sourceforge.net/

TIPS: Der er mange arkiver og museer, som har kanaler på YouTube, fx Køge Byhistoriske Arkiv, Handels- og Søfartsmuseet og Nationalmuseet. Men der er naturligvis også mange udenlandske aktører, fx National Archives, Brooklyn Museum, Metropolitan Museum of Art og Smithsonian.


-del dine powerpoints og pdf´er På slideshare har du muligheden for at dele dine powerpointes med andre. Slideshare fungerer som et almindeligt socialt netværk, hvor man kan knytte kontakter, være venner, oprette interessegrupper, ”favoritisere” blandt andres præsentationer, og dele materiale - både på slideshare og på andre netværk. Ved også at oploade lyd, kan man lave såkaldte slidecasts, hvor lyden følger præsentationens billeder og tekst. Du opretter din gratis konto på www.slideshare.net


Når du logger ind, får du i menuen adgang til en række forskellige områder, hvoraf de vigtigste – foruden ”upload” er My Slidespace, hvor du kan redigere din profil og Widgets, hvor du kan oprette badges m.m. som du fx kan lægge på din blog og derved gøre opmærksom på dine slideshows.

Du kan uploade flere forskellige formater, bl.a. powerpoint, open office, xls og pdf. Det er også muligt at embedde en video fra YouTube i præsentationerne.

Der er flere måder, du kan uploade på. Det kan dels ske ved at browse dine drev for at finde den præsentation, du vil lægge på, men du har også mulighed for at skabe integration med Google docs eller via et plugin til Firefox. En anden mulighed, hvis du bruger Powerpoint 2007 er en ekstension, ”Slideshare ribbon” udviklet af Microsoft og Slideshare. Der er adgang til steder, hvor disse kan downloades under ”Plugin”.


Du har mulighed for både at vælge, at alle skal kunne se dine slides, og at de kun skal være synlige for en mindre gruppe:

Når du har færdiggjort upload m.m. for dit slideshow, bliver der processeret eller konverteret til en flashpræsentation, som dine læsere/brugere kan klikke sig igennem. Du kan vælge at embedde din præsentation på fx en html-side eller på din blog, Hvis du har en Wordpress-blog er der et særligt format, du skal benytte. Du har også mulighed for kun at embedde den præsentation du har valgt og ikke medtage Slideshares forslag til relaterede slideshows…. men hvorfor begrænse indpirationen?


Links: www.slideshare.net

Andre værktøjer: http://wwwpdf995.com (gratis redskab til at oprette pdf med) http://slidesix.com http://www.scribd.com (del og embed dokumenter i ”bladrebar” form) http://issuu.com (del og embed dokumenter i ”bladrebar” form) http://www.podhead.dk (del podcasts)

TIPS: En præsentation fra slideshare kan - ikke mindst med brug af lyd og embeddet video – være et godt


værktøj til at beskrive en proces. Fx en udgravning, opbygning af en udstillingen, fotopræsentation af et event – visning af gamle fotos etc.


- den største virtuelle verden Second Life er en verden i 3D, som bygges af verdenens brugere. Det er ikke hverken en website eller et spil, men en ny måde at interagere med andre på digitalt.

Second Life har siden 2007 været udsat for både mediernes hype og antihype. Først blev verdenen beskrevet som et sted, der havde næsten ubegrænset potentiale, og hvor alle burde være til stede – derefter som totalt dødt. Second Life lever fortsat og er én af flere virtuelle verdener. Second Life er den virtuelle verden, som har flest brugere (se fx statistik for 2 kvt. 2009) og kan derfor være det mest hensigtsmæssige sted at udforske mediet. Det er i dag også muligt at hoste egne virtuelle verdener på egen server ved at downloade og installere OSgrid, som er en Open Source-mulighed, der er konstrueret med Second life som model.

I virtuelle verdener er det muligt at opbygge kopier og rekonstruktioner af huse, miljøer, uddøde dyr, m.m. fra den virkelige verden. Til forskel fra en traditionel website eller 3D præsentation, er det i en virtuel verden muligt at tale med sine besøgende, udføre guidede ture etc. Dvs at interagere socialt med besøgende/brugere. Rollespil og reenactment af historiske begivenheder, undervisning, konferencer – hører også til mulighederne i en virtuel verden. Det er gratis at oprette en basiskonto i Second Life, det gør du på www.secondlife.com.


Der er rige muligheder for at ændre og forbedre sin avatars udseende gennem ”gratis køb” af såkaldte ”freebies”, dvs. genstande (fx tøj, sko, hår, etc.) som er gratis. En avatar er betegnelsen for den figur, som repræsenterer dig i Second Life eller andre virtuelle verdener, Det kræver en smule øvelse at styre avataren – lære at gå, sidde, etc. Desuden kan man i Second Life bevæge sig fra sted til sted ved at flyve eller teleporte, hvilket er hurtigere end fx at gå. Det er også muligt at skabe kontakter på samme måde som på andre sociale sites og at kommunikere ved hjælp af et internt chatsystem. En anden mulighed er voicechat, som gør det muligt at tale med andre avatarer.

Links: www.secondlife.com Søren Holmberg: Virtuelle verdener i fremtidens undervisning http://design.emu.dk/artikler/0741-virtuelle.html Roskilde Universitetscenters blog om brugerdrevet innovation og læring i virtuelle verdener http://worlds.ruc.dk/

Andre virtuelle verdener: Habbo (største digitale verden for børn/unge med 121 millioner avatarer) Club Penguin (Disneys virtuelle verden for børn)


There Active Worlds OSgrid (Virtuel verden i Open Source)

TIPS: Hvis du besøger virtuelle verdener kan det være én god ide på forhånd at orientere sig om evt. arrangementer m.m. eller have en aftale om at følges med andre, møde andre eller lign. Det er de færreste, der i Real Life tager bussen til en ukendt by på et vilkårligt tidspunkt, uden at have en aftale eller kende nogen på forhånd. ☺


10 ting for museer og arkiver