Issuu on Google+

LIGESTILLING UNDER HAMMEREN Kan kvinder svinge en hammer, og kan mænd drage omsorg? Vi vil så gerne sige ja, men i realiteten er det danske arbejdsmarked et af de mest køns­opdelte­­ i Europa. Vores traditionelle opfattelser af mænd og kvinder fastholder os i et skarpt opdelt arbejdsmarked, og de få, der prøver at bryde mønstret, kæmper mod de kønsstereotype fordomme.

Af Charlotte Kobberøe Fink og Amalie Tarp Borup

Alt træarbejdet i laden på Sønderbygaard i Fredericia har Bitten bygget sammen med sin far, efter en pyroman, som endda var brandmand, i 1997 brændte laden ned til grunden. Foto: Charlotte Kobberøe Fink


selvforstærkende effekt, der er med til at fast­ holde den skarpe opdeling af arbejdsmarkedet.

tid har set sig selv som en drengepige, havde hun det svært og følte sig udenfor.

Bittens bitre vej til drømmejobbet Umiddelbart virker den storslåede, hvidmalede lade tom. Det eneste, der giver lyd fra sig, er den postkasserøde liftvogn, der brummer højlydt i midten af rummet.

“Det er jo nok den der med, at når man er kvinde sådan et sted, så skal man også være en af de allerbedste for at blive accepteret. Alle de andre i klassen havde en samarbejdsmak­ ker - undtagen mig.  Det var sgu ikke nemt. Heller ikke med lærerne. Der var nogle, der ikke kunne acceptere det, så mine karakterer ­ændrede sig efter, hvilken lærer jeg lige havde.”

“Hallo, er her nogen?” Svaret kommer som sendt fra oven. Helt oppe under taget balancerer 32-årige Bitten Ravn ­ rundt på faretruende smalle trælister. Sav­­smul­d­ et­ ­fyger omkring hende, da hun trykker knappen i bund på sin skriggule boremaskine. Hun er i gang med byggeriet på det, der skal blive et trans­ portbånd til gårdens kornproduktion, forklarer hun ­entusiastisk, da hun stiger ned fra højderne. Det er tid til en af de få, men velfortjente, pauser. Bitten Ravn er en af de få, som har turdet bryde mønsteret og vælge et atypisk erhverv for kvin­ der. I dag elsker hun sit job, men vejen dertil har ikke altid været nem.   Hun gik på teknisk skole i Kolding var ene pige i klassen. Selvom hun

Selvom Bitten er en drengepige, arbejder hun i dag med at finde frem til sine mere feminine sider: “For fire år siden så jeg mig selv gå ind i kvindetøjsafdelingen i Bilka og rent faktisk købe noget.“ Foto: Charlotte Kobberøe Fink

D

en snuskede arbejdsjakke bærer præg af dages beskidte arbejde i laden, og i baglommen på kanvasbukserne titter tom­ mestokken og hobbykniven frem.  Bag b ­ rillerne med det farvede glas er brynene buskede, og ansigtet er mere præget af vind og vejr end af foundation. Kun den tilfældigt opsatte hestehale i ­nakken afslører hendes feminine side.  Bitten Ravn er tømrer, men overraskende nok føler hun sig bestemt hjemme i et mandsdomineret fag. “Sådan noget som skraldemand, det ville også lige være mig. At være ude i den friske luft og bruge min krop, det er det, jeg elsker allermest. Det er så fantastisk at komme hjem og være så træt, at jeg dårligt nok kan løfte ­ fjernbetjenin­ gen.”

Det stereotype arbejdsmarked Når ligestillingskortet bliver smidt på bordet i dag, rynker folk på næsen, for selvfølgelig er der ligestilling i dagens Danmark. Kvinders stem­ meret­blev i 1915 allerede et tegn på et lige­ stillet samfund, aborten blev fri i 1973, og unge kvinder overhaler i dag mændene indenom med

imponerende optagelsestal på landets uddan­ nelser­ . Alligevel er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i Europa. Stereo­ typerne­om, at kvinder vil være sygeplejersker og mænd ingeniører, lever i bedste velgående. Årsagen hænger uundgåeligt sammen med noget af det, vi som danskere er mest stolte af: vores velfærdsstat. En stor offentlig s ­ ektor muliggør, at danske kvinder kan være på ­arbejds­markedet. Men samtidigt er det også det offentlige, som tiltrækker langt størstedelen af de danske ­ ­kvinder­på arbejdsmarkedet. I Danmark har vi, uanset om vi vil vedkende os det eller ej, stadig meget traditionelle o ­ pfat­telser­af, at kvinden tager sig af børnene, og mændene tjener pengene. De stereotype opfattelser bliver så over­ flyttet til arbejds­markedet, hvor kvinderne også her skal have omsorgsfulde erhverv som syge­ plejerske­eller socialrådgiver, mens mændene skal hente p ­ engene hjem i det private. Det offent­ lige tilpasser sig så opfattelsen­af, at der skal være plads til familieliv, og dermed bliver der skabt en

Kvindernes internaltionale kampdag bliver fejret verden over den 8. marts. Men har de danske kvinder stadig noget at kæmpe for? Meget tyder på, at svaret er ja, når det gælder ligestilling på arbejdsmarkedet. Foto: Torkild Adsersen, ScanpixDenmark

og al­

“Når man er kvinde sådan et sted, så skal man også være en af de allerbedste for at blive accepteret” Bitten Ravn arbejder som fjerde generation i sin fars tømrerfirma Herslev Savværk i Frede­ ricia­. I dagligdagen mærker hun ikke fordomme i forbindelse med sit køn, for kunderne tager som regel godt i mod hende. De skal dog ofte lige se hende an, om hun nu også kan klare det fysisk krævende job selv.  Hun er dog glad for, at det er familievirksomheden, hun arbejder i: “Jeg har været ude et par gange, men det kom


der ikke noget godt ud af. Nogle af svendene lagde ikke skjul på, at de var trætte af at skulle arbejde sammen med mig. Det gider jeg sgu ikke. Så skulle jeg videre. Jeg gider ikke kæmpe for min plads.” Strukturen lukker døre   Der er ikke mange unge piger som Bitten, der vælger en alternativ vej. I 2013 gennemførte 1.188 en byggeuddannelse, men kun syv af dem var piger. Ifølge seniorforsker med speciale i kønsopdeling på arbejdsmark­ edet Helle Holt, er en af grundene, at vores kønsstereotyper allerede etableres, når vi skal vælge uddannelse. De danske systemer, vi har opbygget til at vejlede og hjælpe unge mennesker med deres uddan­ nelsesvalg, er i virkeligheden ofte med til at lukke døre i stedet for at åbne dem, fordi de unge bliver præget i en bestemt retning. “Hvis der for eksempel sidder en pige til studievejledning, der er rigtig dygtig til matematik, så er det jo ikke atomvidenskab, som studievej­ lederen foreslår. Så bliver det meget ofte, at “jamen, så skal du da være sygeplejerske” - eller læge, hvis man er rigtig dygtig,” siger Helle Holt. For at nedbryde den skarpe kønsopdeling på arbejdsmarkedet kræver det, ifølge Helle Holt, at hele arbejdsmarkedsstrukturen bliver revurde­ ret. Der skal være lige muligheder for at have familieliv i både den offent­ lige og private sektor, så karrierevalget bliver frit for mænd og kvinder. Noget, som kun vil ske, hvis vi tør tage ligestillingsbegrebet op til debat. Bitten Ravn håber også på, at flere kvinder i fremtiden vil væl­ ge tømrerfaget. I dag er der så mange hjælpemidler, at kvinder­ ne­fysisk kan klare jobbet, og jo flere kvinder, der kommer ind på uddannelsen, desto mere vil fordommene blive nedbrudt. På ét punkt irriterer Bitten Ravn sig dog gevaldigt over sin kvindelighed: “I dag føler jeg ikke, at jeg har sværere vilkår end mændene. Det skulle da lige være fordi, at jeg skal ha røven bar for at tisse engang imellem.” 

Fakta om ligestilling:

- 80 procent af de offentligt ansatte i Danmark er kvinder.

- Fire ud af fem mænd er ansat i den private sektor

- Kvindernes kampdag blev indstiftet i 1910 og i 1977 vedtog FN en resolution, der gjorde kvinders kampdag international


Ligestilling under hammeren