Page 1

”Would you tell me please which way I ought to go from here?” said Alice. ”That depends a good deal on where you want to go?” said the Cat. ”I don’t much care where…” said Alice. ”Then it doesn’t matter which way you go,” said the Cat. From Alice’s Adventures in Wonderland

Foto: Way to Heaven by Katharina (Flickr)

!


Indholdsfortegnelse Kære deltager,!

3

Program!

4

Skema for linjefag!

5

Start og slut!

6

Praktisk Transport

6 6

Forårsseminarets tilblivelse!

7

Vision for Ildsjæle og Ledere Mission

7 7

Forårsseminarets sponsorer!

8

Sparringsgrupper!

9

Frivillighedsledelsesdelen!

9

Trænere på Frivillighedsledelsesdelen!

10

Logistikansvarlige!

12

Linjefag!

13

Ledelse for Viderekomne Ledelse fra Idé til Virkelighed Kulturmødet Det Effektive Projekt Flyt Dit Publikum

13 13 13 14 14

Undervisere på linjefag!

15

Ledelse for Viderekomne Ledelse fra Idé til Virkelighed Kulturmødet Det Effektive Projekt Flyt dit Publikum

!

15 15 16 17 17

Inspirationsoplæg!

18

Valgfag!

19

!

2


Kære deltager, Det er os den største ære at byde jer velkommen til IMCC’s første Forårsseminar. Efter et intenst planlægningsforløb, der startede helt tilbage i 2012, kan vi nu endeligt byde velkommen, og vi glæder os meget til at begive os ud på denne rejse sammen med Jer. Vi tror på, at forandring starter hos den enkelte og ved at forstå sig selv, sine prioriteter og valg, tror vi på, at vi kan skabe blivende forandring på det større plan. Kurset består af flere elementer, først og fremmest en blok af frivillighedsledelse, hvor vi vil gennemgå vores vaner, prioriteter og lære om personligt lederskab, lederskab i grupper og, hvordan vi bedst fornyer os selv og udfordrer status quo. Denne del krydres med inspirationsoplæg af ildsjæle i alle aldre, samt et ledelsesnatløb. Herudover består kurset af en kompetenceløftende del i form af linjefag, baseret på interesser og tidligere erfaringer. Disse spor er Ledelse for Viderekomne, Ledelse fra Idé til Virkelighed, Kulturmødet, Det Effektive Projekt og Flyt dit Publikum. Sidst men ikke mindst består kurset af en række valgfag; Fundraising, Tænk dit Projekt ud af Boksen, CV hos frivillige, Yoga & Mindfulness, Undervisningsteknikker & Præsentationsteknikker og PR og kommunikation. Dette vil give jer en mulighed for at deltage i netop det fag, der inspirerer jer. For, at alle får den bedst mulige oplevelse og får diskuteret emnerne til bunds er I inddelt i mindre Sparringsgrupper. I følges med sparringsgrupperne på frivillighedsledelsesdelen. Tanken med disse er, at man hver dag har muligheden for at vende dagen oplevelser, evt. lave yderligere øvelser og høre lidt om, hvad de andre gennemgår på deres linjefag. For os som arrangører, har planlægningen af Forårsseminaret været en fantastisk og spændende udfordring. Mange af os har tidligere planlagt kurser, seminarer og processer, men Forårsseminarets tilblivelse har været af en helt anden karakter. I processen har vi søgt at lægge os selv og vores egne ideer på hylden og i stedet spurgt jer, hvad I manglede i jeres hverdag. Både som projektaktivist eller aktivitetsleder, men også som studerende og svaret var klart; alle havde et ønske om ledelse, på den ene eller anden form. Derfor handler en stor del af kurset om frivillighedsledelse, personligt lederskab og inspirerende organisationsledelse. Vi glæder os utrolig meget til at bruge fire dage i jeres selskab, og vi håber I vil gå ind til kurset med et åbent sind, og tage de ting med hjem, der giver mening for netop dig. De bedste hilsner fra, Arrangørgruppen af Forårsseminaret Johan, Elisabeth, Mila, Jakob, Frederik, Janne, Karen, Troels, Charlotte og Steen (som træner)

”Når vi ikke længere kan ændre en situation, er det en udfordring til at ændre os selv.” Viktor Frankl

!

!

3


Program

         Lørdag  

           Søndag  

         Mandag  

           Tirsdag

OBS Morgenmad er fra. 7-8, fysisk aktivitet starter 6.30

!

!

4


Skema for linjefag

!

Linjefag

Lørdag 12-15.00

Søndag 13.30-18.30

Mandag 13-17.00

Ledelse for Viderekomne

Inspiration fra den Militære Ledelse ved Jesper Mølgaard og Martin Gude

Coaching som ledelsesredskab ved Ouafa Rian

Skab blivende forandring ved Janni Nielsen

Ledelse fra Idé til Virkelighed

Anerkendende ledelse ved Marco Valente

Projektbasics ved Michael Dupont og Konfliktløsning i Foreningslivet

Skab blivende forandring ved Janni Nielsen

Kulturmødet

Cultural understanding ved Hanaâ Benjeddi

Feltarbejde i Ulande ved Morten (Uland) Konfliktløsning i Foreningslivet ved Center for Konfliktløsning

Do no Harm med Helle Krogh og Anne Cathrine Laursen

Det Effektive Projekt

Intro og hvervning ved Tobias Abell Nielsen

Kommunikation ved anerkende ledelse ved Marco Valente

PR ved Tobias Abell Nielsen

Flyt dit Publikum

Kampagne ved Sarah Lund Andersen

Det slagkraftige budskab ved Steffen Raastrup

Kreativ formidling ved Talerøret Steffen Raastrup

!

5


Start og slut Forårsseminarets program forløber fra lørdag d. 12/4 kl. 9.00 til onsdag d. 16/4 ca. kl. 12. Der vil være registrering og indkvartering lørdag fra 8-9, hvorfor alle bedes om at være på Gadsbølle Skole senest 8.15. Programmet starter kl. 9 sharp! Alle er velkomne til at ankomme allerede fredag d. 11/4 om aftenen. Vær opmærksom på, at vi denne aften ikke serverer mad, men det vil være muligt at købe lidt drikkevarer. Der vil selvfølgelig være morgenmad lørdag for de overnattende og folk, der måtte være sultne efter køreturen.

Praktisk Følgende bedes medbragt på Forårsseminaret: • Soveudstyr (luftmadras eller liggeunderlag, lagen, sovepose, evt. hovedpude) • Toiletsager • Hjemmesko (I tilfælde af regnvejr gider vi ikke vaske gulvet rent hele tiden;-)) • Skriveredskaber + blok • PC/Mac/Ipad (Evt. en forlængerledning, hvis du ligger inde med sådan én) • Penge til drikkevarer eller download allerhelst MobilePay inden seminaret. Gadsbølle Skole er ikke indrettet med et tilstrækkeligt antal køjesenge. HUSK derfor at medbringe luftmadras! (Især hvis du ankommer lørdag).

Transport Forårsseminaret afholdes på Gadsbølle Skole, Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg. Offentlig transport: • Tag toget til Odense. Herfra tages en bus til stoppestedet “Røverskoven” i den nærliggende by Vissenbjerg. Man kan benytte bus 130 (mod Assens) eller bus 131 (mod Haarby). Tjek www.rejseplanen.dk for afgangstider. • Gadsbølle Skole ligger ca. to km fra stoppestedet. Ankommer man lørdag morgen, kan man skaffe sig et lift til skolen ved at ringe/skrive til Jakob på 22802887. (Lignende service tilbydes muligvis fredag aften) I bil: • Fyld bilen med så mange glade IMCC’ere som muligt. På den måde sparer vi på vores alle sammens penge! Transportrefusion: IMCC dækker udgiften til både offentlig transport (Wildcard-pris) og bil (skats laveste takst). Udfyld en refusionsseddel og aflever den på dit lokalkontor: http://imcc.dk/core/wp-content/uploads/2013/08/ Refusionsseddel-+-Vejledning-rev.-marts-2014.pdf

!

!

6


Forårsseminarets tilblivelse Ideen til dette seminar, startede allerede tilbage i 2010, men vi er sikre på, at ideen går meget længere tilbage. I 2011-bestyrelsen blev ideen indskrevet i den daværende strategi - og overleveret fra kompetenceansvarlig til kompetenceansvarlig, men projektet forblev i idefasen. I 2012 samlede tidligere bestyrelsesmedlemmer, Christopher Molbech (kompetenceansvarlig 2012), Charlotte Holm-Hansen (kompetenceansvarlig 2011) og Troels Græsholt Knudsen (Bestyrelsesformand 2009-2010) atter ideen op. For os alle tre lå der en drøm om at give tilbage til IMCC – hvad vi havde lært, skabe mere bæredygtighed i organisationen, sikre kontinuerlig medlemsudvikling. At skabe et anderledes kursus og måske inspirere til nye metoder i den måde vi i organisationen laver kurser og medlemsudvikling. Forårsseminaret er produktet af dette. Vi havde selv ideer om, hvordan kurset skulle se ud og, hvad vores medlemmer gik og manglede, men besluttede at ligge egne ideer på hylden og spørge vores medlemmer om, hvad de havde brug for at optimere kompetencer og rykke egne grænser. Fra foråret 2013 og frem til efteråret 2013 forsøgte vi at forhøre os i alle dele af organisationen – fra projektaktivist til bestyrelsesmedlem, og jeres ønsker er inkorporeret i programmet. Vi rekrutterede samtidig en gruppe af motiverede, dedikerede og meget erfarne ildsjæle. Janne Roed Johansen, Mila Marie Broby Johansen, Elisabeth Probst Lyng, Karen Dæhlin Holm, Jakob Hedemark Vestergaard, Johan Egholk, Frederik Martiny samt i dele af processen Steen Fagerberg, AnneSophie Homøe, Søren Uhre, Benjamin Ebeling og Amira Catharina Sørensen. Alle har været med til at udforme programmet efter organisationens ønsker. Vi har afholdt to planlægningsweekender, talrige online møder og hver i sær lagt kræfter i at finde interne og eksterne oplægsholdere, fundraise og planlægge seminaret. Herudover har alle der skal undervise fra gruppeæ fået en uddannelse i ledelse via konsulentbureauet FranklinCovey® og er blevet certificeret til at træne i dette på frivillighedsledelsesdelen.

Vision for Ildsjæle og Ledere Ved at deltage på pilotprojektet Ildsjæle og Ledere er man en aktiv del af vores vision om at udvikle individer som 1. Er bevidste om egne styrker, muligheder og potentiale. 2. Har de nødvendige redskaber og viden til at skabe og udvikle. 3. Er reflekterende, perspektiverende og motiverede til at se og handle for en bedre verden.

Mission Formålet med projektet er således at uddanne eksisterende og kommende aktive i IMCC med henblik på at kvalitetssikre arbejdet og styrke engagementet i projekterne, samt at få de enkeltes individuelle frem for at sikre motivation kontinuitet i det frivillige arbejde.

!

!

7


Forårsseminarets sponsorer Kurset var aldrig blevet virkelighed uden IMCCs bestyrelses økonomiske og menneskelige støtte. Vi er meget glade for, at I så potentialet i vores projekt, og det, det kunne gøre for organisationen! Kurset var ikke blevet nær så sjovt, hvis ikke FADL Aarhus og FADL København, efter en ansøgning fra os i allersidste sekund, valgte at støtte generøst med hver 10.000 kr. Vi er glade for og stolte af at IMCC og FADL, to organisationer, der begge har kæmpet for de medicinstuderendes ve og vel gennem mange års frivilligt arbejde, gennem dette projekt kan vise deres fælles interesse I at give de studerende relevante og brugbare uddannelsestilbud. Tak! Ligeledes vil vi gerne takke Franklin Covey. Uden deres generøsitet var frivillighedsledelsesdelen ikke blevet, hvad den er i dag. Vi er utrolig taknemmelige for, at de har set potentiale i os og givet alle trænere en facilitatoruddannelse. Sidst vil vi gerne takke København Kommune for en gavmild donation på 25.000 kr.

!

!

!

!

!

!

!

!

!

8


Sparringsgrupper Du vil på IMCC forårsseminar blive tilknyttet en sparringsgruppe. Gruppen vil bestå af deltagere på tværs af lokalafdelinger, erfaringer og linjefag. Formålet med denne gruppe er at skabe et trygt forum, hvor du kan dele dine oplevelser, tanker og indtryk der opstår igennem forløbet. Der er sat tid af i programmet hver dag til dette. Ved daglige kuverter med opgaver lægges der op til yderligere at arbejde med dagens indhold. Grupperne bliver tildelt en farve og en kontakttræner. En fra gruppen er ansvarlig for at modtage kuverten og facilitere gruppen. Kontaktpersonen har ydermere mulighed for at vende gruppens dynamik med kontakttræneren. Grupperne mødes i et prædefineret område så de kan finde hinanden.

Frivillighedsledelsesdelen Frivillighedsledelsesdelen er den del alle kommer igennem og fundamentet for hele seminaret. Frivillighedsledelsesdelen bygger på Stephen Coveys 7 gode vaner, og vil blive formidlet af trænere uddannet og certificeret af FranklinCovey®. Kursets indhold i de 7 gode vaner: 1) 2) 3) 4) 5)

Vær proaktiv - tag initiativ og påvirk resultaterne i en positiv retning. Begynd med slutningen - udarbejd en vision og fokusér på resultater for at opnå denne. Gør det første først - fokuser på det væsentlige og prioriter. Tænk vind-vind - forbedr relationer, samarbejde og opnå resultater. Søg først at blive forstået, dernæst at forstå - kommuniker empatisk, afdramatiser konflikter og forstå dine samarbejdspartnere. 6) Skab synergi - værdsæt forskellighed, udvikl innovative løsninger. 7) Slib saven - skab balance i livet, opnå personlig udvikling og selvfornyelse.

!

!

9


Trænere på Frivillighedsledelsesdelen Alle trænere har gennemgået certificering hos FranklinCovey® i Stephen Coveys 7 vaner. Steen Fagerberg Jeg hedder Steen og læser medicin på Aarhus Universitet. Efter 7 år som aktiv i IMCC, glæder jeg mig til at være en del af det team, der skal undervise dig i selvledelse. Jeg vil krydre min undervisning med anekdoter fra de erfaringer jeg har gjort inden for projekt-, udviklingspolitisk og strategisk ledelse -både nationalt og internationalt. Mit personlige mantra indenfor ledelse er "Ansvar, Integritet og Rytme", og jeg håber at vi sammen kan skabe engagement og synergi, så vi alle går herfra med fornyet inspiration. 

Janne Roed Johansen Jeg er en engageret medicinstuderende på 2. Semester. Jeg fandt mit kald for det sundhedsfaglige tilbage i 2007 i forbindelse med min første udsendelse som medic med Forsvaret. Efter 6 år i Hæren og med en uddannelse som arabisk sprogofficer i bagagen, håber jeg på at kunne bidrage med anderledes erfaringer fra det internationale miljø, samt indenfor tværkulturel ledelse. Jeg glæder mig til at undervise i nogle redskaber, der har gjort en forskel i mit eget liv, og håber meget du kommer til at rykke dig lige så meget som jeg. Jeg glæder mig til at møde dig, og til at udveksle erfaringer både under og efter kurserne.

Troels Græsholt-Knudsen Mit navn er Troels Græsholt-Knudsen. Jeg har tidligere lagt mange timer i IMCC – og elsker at se folk vokse. Det er derfor jeg er med i dette projekt. Jeg glæder mig til at undervise ud fra min ledelseserfaring fra IMCC's og Red Barnet Ungdoms nationale bestyrelser, samt en række projekter, jeg har haft en større eller mindre finger med i. Jeg elsker at undervise og har mere end 300 betalte, samt omtrent lige så mange frivillige, undervisningstimer bag mig. Håber jeg kan give mit til at du kan opnå den forandring, du ønsker at se omkring dig.

Johan Egholk Jeg er aktiv i Sexekspressen Odense samt København i kraft af mit studie i Odense og min bolig i København. Jeg startede på medicinstudiet efter at have læst et år på RUC's humanistiske basisuddannelse. Det har givet et interessant indblik i, hvordan arbejdsprocesser opstår og udvikler sig. Det har været et godt supplement til at forstå den måde vi arbejder sammen, eller ikke arbejder sammen i frivillige projekter. Jeg håber at bruge min tværfaglige erfaring i arbejdet med de 7 gode vaner, så undervisningen udfordrer og flytter folk.

!

!

10


Mila Broby Johansen Jeg er medicinstuderende på 5. år i København. Før medicinstudiet studerede jeg en bachelor i International Udvikling og Sundhedsfremme på Roskilde Universitet. At rejse er at leve. Jeg er en dedikeret globetrotter med rejser i hele verden; med alt fra dykning, trekking og skiferier til sprogskoler, frivilligt arbejde og klinikophold. Siden 1. semester på medicinstudiet, har jeg været medlem af IMCC på baggrund af de fantastiske kurser IMCC tilbød. Det var først senere på studiet, at jeg for alvor blev aktiv i projektarbejdet indenfor internationale udviklingsprojekter, som jeg fortsat arbejder med og brænder for. Min første motivation for at blive medlem af IMCC – min passion for kompetenceudviklings mulighederne igennem IMCC – realiserede jeg da jeg blev kompetenceansvarlig i IMCC Københavns lokalbestyrelsen. Efter to år som kompetenceansvarlig på lokalplan, blev IMCC Forårsseminar søsat. En oplagt mulighed for at være med til at rykke alle IMCC’s medlemmer nationalt. Elisabeth Probst Lyng Det gik til min gru op for mig, at jeg snart er færdig læge – og synes stadig der er så meget jeg mangler at nå inden fuldtidsarbejde med vagter og weekendarbejde. Derfor passer det mig så godt at kunne engagere mig i Forårsseminaret. Forårsseminaret giver mig mulighed for at give lidt tilbage af det jeg har lært gennem mange års frivillighed. Jeg har været med i Sexekspressen siden 1. semester, er med i Trænergruppen i IMCC og er medforfatter på den nyeste udgave af Kvinde kend din krop. Jeg brænder for seksuel sundhed og formidling - især i en fræk kombi, men vil på Forårsseminaret koncentrere mig om at undervise Jer i ”7 gode vaner” og valgfaget i undervisningsteknikker. Karen Dæhlin Holm I fire år har jeg studeret medicin i Aarhus. Inden det studerede jeg Udviklingstudier på Oslo Universitet. Min passion for frivilligt arbejde ligger i at kombinere teoretisk og klinisk lægefaglig viden med engagement i processer der udviser et samfundsforbedrings potentiale og sætter patienten i centrum. Da jeg tror på, at al forandring starter hos en selv startede jeg i 2011 Compassion for Care og har været med i AM11-gruppen. De sidste to år har jeg været med til at stå for NorWHO, samt er en del af trænergruppen. Inden jeg kom til Danmark har jeg været politisk aktiv og arrangør for diverse events. Gennem nationale og internationale kurser, projekter, træninger og møder med mennesker, har jeg oparbejdet et bredt spektrum af erfaringer. Mine styrker er især indenfor kommunikation, kreativ facillitering og samarbejde i forskellige arbejdsformer og med forskellige teams. Med Forårsseminaret mærker jeg hvor uendelig meget jeg har lært af at være "IMCCer". Charlotte Holm-Hansen Jeg startede på medicinstudiet for snart seks år siden, og bliver færdig læge til januar 2015. At være medlem af IMCC har været en rejse jeg ikke ville have været foruden. IMCC har i den grad været med til at forme mig. Jeg startede på lokalplan i Bamsehospitalet, Førstehjælp for Folkeskoler, og siden som global sundheds- og klimaaktivist og kompetenceansvarlig i bestyrelsen. Jeg har altid brændt for ledelse og tror på, at man skaber større synergi ved at forstå sig selv, hvorfor Forårsseminaret er et projekt jeg i høj grad tror på. Ved at kende vores egne styrker og kompetencer, tror jeg på, at vi sammen kan skabe en bedre verden. Jeg tror på, at dette smitter af på alle man møde på sin vej, fra patienter til med-aktivister og fra SOSU-assistenter til professorer. Jeg ville selv ønske, at jeg havde deltaget på Forårsseminaret i begyndelsen af min rejse, og glæder mig utrolig meget til at dele, hvad vi sammen har skabt med Jer!!!

!

!

11


Logistikansvarlige Jakob Vestergaard

Jeg er med til at arrangere Forårsseminaret, fordi jeg slet ikke kunne holde fingrene fra det. Jeg brænder for at gøre den fysiske oplevelse på forårsseminaret så gennemført og behagelig som mulig. Jeg har tidligere været formand for IMCC København sidder på nuværende tidspunkt i IMCC’s landsbestyrelse. Før dette var jeg aktiv i FFF og med i AM11-gruppen.

Frederik Martiny

Jeg hedder Frederik Martiny, er 24 år og læser medicin på KU på 6. semester. I IMCC er jeg national aktivitetsleder af Førstehjælp For Folkeskoler, samt aktiv i diverse småprojekter fra tid til anden. Jeg deltager selv på linjen "Ledelse for viderekomne" og jeg glæder mig rigtig meget til et super sejt forårsseminar!

!

!

12


Linjefag Ideen med linjefag er, at du kommer i dybden med et emne, der er relevant for dit projekt eller som du er interesseret i at lære mere om. Vi har prøvet at organisere linjerne efter de forskellige ”typer” vi har i IMCC og sammensat det efter organisationens ønsker. Du deltager på et linjefag og vi håber, at vi har ramt plet med linjerne og efterkommer dine behov. Linjefagene er fordelt ud på 3 blokke (se også program for yderligere detaljer) Blok 1: Lørdag fra 12.00 til 15.00 Blok 2: Søndag fra 13.30 til 18.30 Blok 3: Mandag fra 13.00 til 17.00

Ledelse for Viderekomne Forvent at blive sat i arbejde! Vi vil arbejde praktisk med coaching som ledelsesredskab, udforske en ledelsesteori baseret på at stille krav og få andre til at tage ansvar i en frivillig kontekst og arbejde med redskaberne til at inducere den blivende forandring. Blok 1: Inspiration fra den Militære Ledelse af Martin Gude, Jesper Mølgaard og Troels Græsholt-Knudsen Blok 2: Coaching som ledelsesredskab ved Ouafa Rian Blok 3: Skab blivende forandring ved Janni Nielsen

Ledelse fra Idé til Virkelighed Her vil vi give dig de værktøjer, som enhver leder i IMCC skal bestride. Disse omhandler anerkendende ledelse og konflikthåndtering. Udover dette får du en gennemgang af "projekt-basics", som er en opskrift på hvad der skal være i et projekt for at det bliver en succes. For at den succes man har opnået med sit projekt ikke forsvinder så snart man nedjusterer engagementet og tiden, vil vi også beskæftige os med skabelse af blivende forandring. Blok 1: Anerkende ledelse ved Marco Valente Blok 2: Projektbasics (2 timer) ved Michael Dupont og Konfliktløsning i Foreningslivet (3 timer) ved Center for Konfliktløsning Blok 3: Skab blivende forandring ved Janni Nielsen

Kulturmødet Her forbereder vi dig på hvad du skal kunne når du som velmenende studerende kommer ud i verden. Vi vil undersøge tværkulturelt samarbejde, konflikthåndtering, kultur og sundhed og det teoretiske framework Do No Harm, der er udviklet til at minimere negative sideeffekter af den frivilliges tilstedeværen i en fremmed kultur. Blok 1: Cultural understanding ved Hanaâ Benjedi Blok 2: Feltarbejde i Ulande ved Morten Staun (Uland) (2 timer) Konfliktløsning i Foreningslivet (3 timer) ved Center for Konfliktløsning Blok 3: Do no Harm med Helle Krogh og Anne Cathrine Laursen

!

!

13


Det Effektive Projekt Her vil du få redskaber der hjælper dig til at få en aktivitet/et projekt op på dupperne. Vi vil hjælpe dig med arbejdsprocessen, så du bliver god til at tiltrække folk til dit projekt, tiltrække andre frivillige som kan skabe mere energi og dynamik i dit projekt/aktiviteten - men også tiltrække din målgruppe, via branding og PR arbejde. For at dit projekt kan køre på skinner kommer vi også ind på kommunikationen i arbejdsgrupper, så du kan dele din entusiasme og energi med din gruppe, uden at blive drænet. Blok 1: Intro og hvervning ved Tobias Abell Nielsen Blok 2: Kommunikation ved anerkendende ledelse ved Marco Valente Blok 3: PR ved Tobias Abell Nielsen

Flyt Dit Publikum Der vil være fokus på hvordan man gør et budskab slagkraftigt og målrettet til netop din målgruppe. Vi vil også arbejde med redskaber til, hvordan du kan tænke nyt og kreativt i din formidling; dels i situationer hvor du står ansigt til ansigt med en modtager, og skal bruge værktøjer som argumentationsteknik og taleregenskaber, dels i det skrevne, så du får evnerne til at bringe dit budskab ud, uden selv at være til stede, i form af kampagner. Alt dette har til hensigt at udvikle dig som formidler, så dit publikum bedre forstår dig, og du forstår dit publikum. Blok 1: Kampagne ved Sarah Lund Andersen Blok 2: Det slagkraftige budskab ved Steffen Raastrup Blok 3: Kreativ formidling ved Talerøret

!

!

14


Undervisere på linjefag Ledelse for Viderekomne Ouafa Rian Kaospilot, professionel konsulent med speciale i perspektivskabende udviklingsprocesser; har arbejdet med coaching siden 1993, lavede speciale for Dansk Supermarkeds 1500 mellemledere med konceptet Natural born coach, har siden arbejdet med coaching især i den financielle sektor. Underviste i 2008 samtlige ledere i Ungdommens Røde Kors i lederskab og frivillighed. Et menneske der favner og imponerer - med fremragende referencer - i både finanssektoren og den frivillige verden - er spot on til vores underviserhold. Martin Faurholdt Gude Premierløjtnant af reserven, reservelæge ved anæstesien på Horsens Sygehus, tidl. udsendt til Kosovo og Afghanistan, har uddannet adskillige menige i militæret og undervist mange hundrede medicinstuderende i histologi. Martins undervisningsstil er entusiastisk som få, hans pointer knivskarpe og hans erfaringer så forskellige fra IMCCs verden at han er et must, og et frisk pust på Ledelse for Viderekomne. Jesper Mølgaard Jeg er 32 år gammel og læser medicin i København på 12. semester. Jeg er formand for IMCC og underviser i ledelse i IMCCs trænergruppe. Jeg er meget interesseret i at uddanne gode ledere, da jeg mener at dygtige ledere kan skabe fantastiske resultater igennem de mennesker de arbejder sammen med, og jeg tror at tillid er en af de vigtigste egenskaber en frivillig leder skal have. Tidligere i IMCC har jeg været NAL og LAL for Førstehjælp For Folkeskoler, sikkerhedsansvarlig for AM2011 og medlem af Københavns lokalbestyrelse, og jeg har fra tidligere en uddannelse som Premiereløjtnant af reserven i Hæren fra 2004. Janni Nielsen (Underviser også på Ledelse fra Idé til Virkelighed) Janni Nielsen Har arbejdet med børn og unge i adskillige projekter i Red Barnet Ungdom og Ungdommens Røde Kors. Har arbejdet med børnerettigheder i Bangladesh og efterfølgende skrevet speciale om emnet. Formåede sammen med en arbejdsgruppe startende i 2010 i løbet af to år at få samme tankesæt om børnerettighedsbaseret arbejde til at give genlyd i bestyrelsen og en meget stor del af organisationens projekter, mundende ud i en vedtaget strategi for hele organisationen med det rettighedsbaserede arbejde som et kernepunkt. Vi synes det var oplagt at lære af! Janni skal undervise på Ledelse fra idé til virkelighed og Ledelse for viderekomne i Den blivende forandring.

Ledelse fra Idé til Virkelighed Marco Valente Marco is a human potential venture capitalist, investing in human potential to develop in generative ways, in both individual and collective journeys of sense-making. A fundamental transition in our relationship with our planet and one another as a species is both necessary and already underway: acting from that belief, Marco aspires to contribute meaningfully to what is needed in this time of transition. He has passion and commitment to work in areas at the crossroads between a scientific approach to sustainability, individual leadership skills to enact this necessary transition, and personal development and commitment to one's own vocation in life. An Master in Strategic Leadership towards Sustainability (MSLS) graduate himself, he has been part of the pedagogy faculty of MSLS for the last five years, teaching strategic sustainable development, coaching on individual leadership, gaining experience on pedagogy for adult learning and process design.

!

!

15


Michael Dupont Journaliststuderende, tilbragte i 2008 7 måneder i Kenya, oprettede en årlig fodboldturnering og skabte et landbrugsområde for eleverne på den skole, han var tilknyttet. Har siddet som bestyrelsesmedlem, kasserer og formand for Dansk International Cultural Youth Exchange og har i denne forbindelse deltaget i en lang række projekter, bla. opstart af et udvekslingsprogram med Libanon. Har i København været deltager og ophavsmand til en lang række initiativer, bl. a. på Nørrebro opstartet en politisk debatklub og en filmklub. Deltog i 2013 som en del af Anna Mee Allerslevs(Radikale Venstre) valgkampagne, arbejder pt. på at opstarte Martin Lidegaards kampagne fra samme parti. Michaels massive erfaring med opstart af initiativer er spot on til at eksemplificere de basale projektværktøjer, man som ny i faget bør introduceres til, og vi håber at deltagerne på Ledelse fra idé til virkelighed kommer til at lære af både Michaels mange succeser, og hans lille liste over de ting, der ikke behøver gentages. Center for Konfliktløsning Center for Konfliktløsning er en medlemsorganisation (NGO) og en socialøkonomisk kursusvirksomhed (non-profit). • • • • • • •

Kreativ, konstruktiv og bæredygtig konfliktløsning Mægling – både på arbejdspladser, i foreninger og privat Kurser i konflikthåndtering og mægling Gratis anonym konfliktrådgivning Konfliktfaglig viden/sparring til en opgave eller et projekt Et konfliktfagligt netværk – bliv medlem Gratis workshops for børne- og ungdomsforeninger (KiF)

Kulturmødet Hanaâ Benjeddi Er medicinstuderende på sidste semester fra Amsterdam. Hanaâ har vundet adskillige priser som community leader, ung leder og priser for bl.a. det internationale projekt: Healthcare Leadership Summerschool. Hun vil fortælle os sin personlige historie om, hvordan dette blev til. Fortælle os hvad hun tror på og, hvordan hun mener, at systemer altid vil falde tilbage til deres naturlig stadie, hvis ikke man ændrer dets kerne. Hanaâ er et stående eksempel på, at intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet og, at al forandring sker inde fra. Hanaâ har desuden arbejdet i WHO’s afdeling for Træning og Udvikling og lavet projekter i lokale samfund flere steder i Afrika og Europa. Morten Staun Jeg er bachelor i Folkesundhedsvidenskab og kandidat i Pædagogik og Internationale Udviklingsstudier. Til dagligt arbejder jeg på et frivilligcenter, hvor jeg blandt andet forsøger at kapacitetsudvikle organisationer indenfor frivilligkoordinering, projekt- aktivitets- og strategiudvikling. Med en træneruddannelse fra Mellemfolkeligt Samvirke og erfaring fra IMCC Ulands Maliprojekt, hvor jeg har været udsendt i 15 måneder, har jeg særligt kendskab til ungdomsleder træning, udviklingsarbejde, kulturmøder og partnerskabsudvikling, men mit arbejde på frivilligcentret har også givet mig indsigt i hvordan bæredygtige frivilligmiljøer udvikles, vedligeholdes og fornyes. Helle Krogh Helle er medicinstuderende på 8/9. semester og har været medlem af IMCC siden starten af studiet. Helle startede som lokalsekretær i København og er siden også blevet projektaktiv. Hun har været en af drivkræfterne bag Sundhed for Alle. Pt. sidder hun i IMCC's landsbestyrelse, hvor hun arbejder mest med bæredygtighed i forhold til IMCC's Ulandsstrategi. Anne Cathrine Lauersen Anne Cathrine har tidligere været Lokalsekretær, siddet i Lokalbestyrelse og været med til at opstarte Compassion for care. Aktuelt er hun studentermedhjælper hos CISU og Formand for Masanga Outreach - et projekt, der laver primær sundhed for mødre og børn i Sierra leone.

!

!

16


Det Effektive Projekt Tobias Abell Niels Fast mand inde på IMCCs sekretariat som sekretariatsleder. Tidligere ansat i Landsforeningen Bedre Psykiatri og frivilligformand for Red Barnet Ungdom. Har undervisningserfaring fra bl.a. Niels Brock, Coop Adriaticas HR-afdeling og konsulentfirmaet Infinity –Unconventional Education. Har specielt arbejdet med projektstyring og ikke-strukturalistisk ledelse inspireret af eksempelvis Tolstojs Krig og Fred. Marco Valente (Se under Ledelse fra Idé til Virkelighed side 15.)

Flyt dit Publikum Sarah Lund Andersen Sarah har beskæftiget sig med kommunikation på strategisk og udførende niveau siden hun blev færdig som kandidat i kommunikation og psykologi fra Roskilde Universitet i 2009. Hun har bl.a. lavet kommunikation for private erhvervsdrivende og tidligere været ansat på indsamlingskampagner i Amnesty International og Dansk flygtningehjælp. Senest har hun haft fornøjelsen af at sidde som kampagneleder i Operation Dagsværk, med ansvar for den landsdækkende oplysningskampagne målrettet gymnasieelever i 2013. Inden for kommunikationsfeltet er hun optaget af metoderne indenfor inddragende kommunikation on- og offline gennem kampagner med skarpe budskaber og handlemuligheder for modtagerne. Talerøret Talerøret har med sine foredrag og workshops allerede været brugt meget af IMCC. Især sexekspressen har haft stor gavn af de kompetente undervisere, der på et enormt højt niveau, har inspireret til at genoverveje undervisningsformer og metoder. Denne gang har de skræddersyet en workshop omkring alternative undervisnings metoder og hvordan man tænker ud af boxen og formidler kreativt, så man kan skabe fagligt funderet undervisning der inspirerer og fænger. Så læn dig ikke tilbage og nyd foredraget, men krum din ryg og giv dig i kast med nye undervisningsformer. Steffen Raastrup I øjeblikket projektleder i DR - tidligere ansvarlig for DR's informationskampagne om det nye tv-signal, tilknyttet DR Ramasjang, seniorkonsulent i kommunikationsfirmaet ADVICE, et firma med kunder som Aarhus Universitet, CODAN og COWI, desuden tidligere højskolelærer. Steffen som taler er en oplevelse med så meget energi, at man glæder sig til at høre ham, ligegyldigt emnet. Blandet med humor, en interaktiv undervisningsfilosofi og en dyb indsigt og erfaring i sit fag, gør det Steffen til et absolut must for kommunikationsinteresserede på Forårsseminaret 2014.

!

!

17


Inspirationsoplæg Jannick B. Pedersen Jannick B. Pedersen er bestyrelsesformand af FranklinCovey i Danmark. Han er cand.polit. med 25 års erfaring i ledelse og udvikling af menneskelige ressourcer. Han stiftede i 1984 konsulentfirmaet DanEduc A/ S, som han i 1993 solgte til Carl Bro Gruppen A/S, hvor han var koncerndirektør i syv år. Jannick B. Pedersen arbejder som coach for topledere og tilbyder skræddersyede strategiseminarer og procesfacilitering for både små og store virksomheder. Han holder workshops i De 7 Gode Vaner™, De 4 EksekveringsDiscipliner™ og Focus™ for Outlook samt arbejder med xQ-målinger og afholder inspirationsforedrag. Jannick B. Pedersen stiftede FranklinCovey nordic approach i 2002 sammen med Carsten Lindgaard Hanaâ Benjedi Se under Kulturmødet s. 16. Lars Østergaard Lars Østergaard er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Han er uddannet læge i Århus i 1990 og blev speciallæge i 2000. Han skrev ph.d. i 1995 om HIV og disputats i 1999. Hans forskningsaktivitet er primært været rettet mod en kur og en vaccine mod HIV. Det er meget ambitiøse mål, men et af hans valgsprog er "If you can dream it, you can do it". Sideløbende med forskerkarrieren har han uddannet sig som leder, og er bl.a. kåret som en af de 12 bedste ledere i sundhedsvæsenet. Lars vil tale om forskning i en decideret HIV kur og hvordan man kan bruge ledelsesværktøjer til at nå et så ambitiøst mål.

!

!

18


Valgfag CV for frivillige v/ Tobias Abell Nielsen Er du også en af dem, som har lavet frivilligt arbejde i årevis og ikke ved hvordan du skal formidle alle de seje ting du har lavet og alle de fede kompetencer du har fået i IMCC i dit CV? Eller er du en af dem, som gerne vil i gang med det frivillige arbejde og har brug for gode råd til hvad du kan bruge det i din karriere? Dette kursus henvender sig til dig, som vil lære hvordan du kan bruge dit frivillige arbejde i CV’et og til at fremme karrieren. Kurset er indeholder blandt andet følgende dele: Erfaring, Evner, Ansøgning og jobsamtale, Special skills, kontakter og netværk. Kreativitet i Projektet v/ Søren Uhre Er du gået i stå med dit projekt, en undervisning eller et fedt event? Dette kursus er bygget op omkring både teori og praktiske øvelser til, hvordan du kommer løser udfordringer i det frivillige arbejdes projekter. Med spændende teori vil vi tage udgangspunkt i jeres cases for at løse nogle af de udfordringer I har stødt på. At tænke ud af boksen vil forhåbentlig løse nogle af jeres udfordringer og skabe fornyet energi til projektet. Søren Uhre er tidligere IMCC Bestyrelsesformand og har erfaring fra den organisatoriske forandringsprocess IMCC dengang gik igennem. Søren har yderligere været aktiv i forskellige IMCC projekter omkring kapicitetsopbygning, bl.a. i Pakistan og Equador. I dag arbejder Søren som projektleder på Aarhus Universitetshospital, hvor han er ansvarlig for udvikling af et nyt uniformsprogram. Yoga og mindfulness v/ Brian Degn Workshoppen indeholder praktisk og teoretisk tilgang til mindfulness. Vi vil fra starten se på hvordan forskning indikerer og forklarer virkningen af mindfulness. I mindfulness er det oplevelsen, som er det centrale og det er det også i denne workshop. Således vil både yoga, meditation og åndedrætsøvelser indgå på en konkret måde, så vi sammen kan erfare spændvidden i oplevelserne. På den baggrund vil vi sammen reflektere over hvad mindfulness faktisk er, og hvordan det kan spille en rolle i den verden vi lever i. Brian Degn er foredragsholder, mindfulnessintruktør og yogalærer. Han underviser både private og i virksomheder og inspireres igen og igen af at opleve, hvor kraftfuldt disse ting virker. PR og Kommunikation v/ Claus Mikkelsen Claus laver en case-baseret workshop, der fører deltageren gennem de forskellige faser i en informationskampagne - hvadenten formålet er hvervning, branding, opmærksomhed omkring et arrangement eller andre formål. Hvis du vil lære at sælge din aktivitet så den sidder i skabet - så kom! Claus er uddannet ved Skolen for Visuel Kommunikation, arbejder pt. ved Outsource og har med sine designs i løbet af få måneder genereret indtjening i hundredetusindkronersklassen. Hans meget behagelige væsen og skarpe kompetencer på formidling gjorde ham til et oplagt emne til vores underviserflok! Fundraising v/ Troels Græsholt-Knudsen MANGLER I OGSÅ PENGE TIL JERES PROJEKT?? Hvis du godt kan lide at blive overrasket, gerne vil have dine frivillige aktiveret og mangler kompetencerne til at trække pengene hjem, så er det her kurset for dig. Du vil få nogle gode basale teknikker og værktøjer, så du kan målrette din fundraising - og dermed få større succes med at fundraise. Præsentations- og undervisningsteknikker v/ Elisabeth Probst og Howraman Meteran Optimer dine undervisningsteknikker og få en introduktion til formidling til unge med udgangspunkt i følgende emner: Din rolle som underviser, undervisningsmetoder og svære situationer. Præsentation og kropssprog er afgørende for en god undervisning. Styrk din gennemslagskraft og formidlingsevne og få øget selvtilliden og evnen til at håndtere stress og nervøsitet, når du er "på". Lav præsentationer som fanger og fastholder publikums opmærksomhed og lær at udstråle selvsikkerhed og ro, når du taler foran andre mennesker. Howraman har mangeårig undervisningserfaring i Sexekspressen. Han har besiddet flere spændende poster i IMCCs historie; nationalformand for Sexekspressen, formand i lokalbestyrelsen i Kbh, samt været økonomiansvarlig i landsbestyrelsen og i AM2011. Desuden er han en del af Trænergruppen i IMCC.

!

!

19

Velkomstmateriale imcc forårsseminar 2014  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you