Issuu on Google+

Museumsundervisning

2012

i region Syddanmark 3. gul

u r b g e d


3. guldgrube til undervisningen i Region Syddanmark udgivet januar 2012 Redigering: Hæftet er redigeret af Trine Hyllested, MUSKO-Museumsundervisning Syd, UC-Syddanmark, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa. Nerven i hver fortælling er søgt bevaret, og hvert bidrag har derfor sin egen form. Copyright/billeder/tekster: Hvor ikke andet er angivet, er alle indlæg i dette hæfte illustreret med billeder, som forfatterne har stillet til rådighed og selv har indhentet tilladelse til fra elevernes forældre. Det er forfatterne, der har copyright på billeder og tekst. Sydvestjyske Museer har leveret fotografiet af den smykkebrakteat, som kan findes på forsiden og bruges hæftet igennem som sidetal. Smykket er fra først i 1100-årene og fundet i mere end tre meters dybde foran Det gamle Rådhus i Ribe. Motivet er en idealiseret by omgivet af en mur med tolv åbninger. Det kan opfattes som en henvisning til verdens centrum, Jerusalem, som netop i denne tid var mål for talrige korstog fra Vesteuropa. Fotograf: Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer. Billedet her til venstre er også leveret af Sydvestjyske Museer og forestiller et fragment af runesten udsmykket med en drage på hvis krop, der var ristet runer. Af indskriften kan kun ordet ”Fultrua” - den fuldtro - læses med sikkerhed. Stenen stammer nok fra Harald Blåtands tid, anden halvdel af 900-tallet, og må antages at have stået ved Ribe Domkirke. Den er nu udstillet på Museet Ribes Vikinger. Fotograf: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Forsidefotos er stillet til rådighed af Esbjerg Kunstmuseum, Trapholt Kunstmuseum, Orion Planetariet i Jels og Museum-Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder. Bagsiden er illustreret med Fritz Syberg: Aftenleg i Svanninge Bakker. 1900. Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst

Læs mere om Center for Museumsundervisning i Region Syddanmark på www.musko.dk (Scan koden og kom direkte til siden)

Layout og korrektur: Dorit Grundahl, University College Syddanmark, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa. Tryk: LaserTryk Antal: 10.000 eks. ISBN-nr. 978-87-87610-10-0

2


Indhold Forord......................................................................................................................................................... s. 4-5

Grundskolen bruger museerne som læringsrum 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

I løvens fodspor - Højen Skole, Vejle..................................................................................................s. 6 Kniplinger, kniplingshandlere og kniplersker - Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder...........................................................................................................................s. 8 Hvordan ser en fejebakke ud? Designundervisning - Trapholt Kunstmuseum........................s. 10 Myten om den gammeldags kvinde - Egumvejens Skole og Museerne i Fredericia.........................................................................................................................s. 12 Den lille Havfrue - H.C.Andersen og kærligheden - Odense Bys Museer og Børnekulturhuset Fyrtøjet..................................................................................................................s. 14 Der var forskel på folk på Hodde Skole - Brorsonskolen, Varde.................................................s. 16 Historien om fundet af en hajtand fra Gram Lergrav - Museum Sønderjylland og Agerskov Skole....................................................................................................................................s. 18

Ungdomsuddannelserne eksperimenterer på museerne 8. Jeg hader museer - Give-Egnens Museum og Handelsgymnasiet, Campus Vejle....................s. 20 9. Billedkunst og Poetry Slam - Esbjerg Kunstmuseum og Rybners Gymnasium........................s. 22 10. Byens liv. Odense i middelalder og renæssance - Odense Katedralskole..................................s. 24 Undervisning på museer i et bredt og langsigtet perspektiv 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21.

Ler - leg og læring - Museum Sønderjylland, Jacob Michelsens Gård........................................s. 26 Vejen Billedskole og Vejen Kunstmuseum er en fantastisk kombination .................................s. 28 At opbygge en skoletjeneste - Billund Museum og kommunens skoler . ..................................s. 30 Fang energien med en mølle på Poul la Cour Museet...................................................................s. 32 Brug kuplen! Når skolen skal ud i universet - Orionplanetariet og Brørup Skole....................s. 34 Lærerstuderende i praktik på museerne i Fredericia . ..................................................................s. 36 Formidling gennem film - Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst...........................................s. 38 Sønderjyllands historie med fokus på digital læring.....................................................................s. 40 Børnenes efterårsudstilling om Vadehavets natur, kunst og kultur Vadehavets Formidlerforum.............................................................................................................s. 42 Mini Kulturel Rygsæk i Svendborg Kommune..............................................................................s. 44 Historiske værksteder - Skoletjenesten i Esbjerg............................................................................s. 46

hvorfor ta’ skolen ud af skolen? Opsamling på konference den 14. september 2011 med resumé af Justin Dillon, Merete Frøyland, Olga Dysthe, Helene Illeris og to læreres kommentarer til paneldebatten: ”Hvad vil ungdomsuddannelserne gerne anvende museerne til ?” og ”Hvorfor kommer lærerne dog ikke ?”............................................................................................................................... s. 48-54 Statsanerkendte museer i Region Syddanmark......................................................................................s. 55

3


Forord Godt begyndt er halvt fuldendt God undervisning er en vigtig del af fundamentet i et videnssamfund. Et af de steder, lærere kan blive inspireret fagligt, er de danske museer. Museerne indsamler, registrerer, bevarer og forsker i kulturarven. De formidler ud fra deres specielle og særlige genstande, som netop kun museerne har. De mange formidlingstilbud viser, at museer er et fantastisk sted at søge viden og erkendelse - også på egen hånd. Hvis børn og unge får positive kontakter og nye opdagelser på museerne, vil de også som voksne bruge museerne. Det er derfor vigtigt at skabe god undervisning for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Museerne er en del af det lokale kulturtilbud og kan være med til at sætte børn og unges daglige liv i relation til samtiden. En relation, der gør, at de bedre forstår sig selv, den kultur og det fællesskab, de er en del af. En relation, der viser, at vi ikke er de første mennesker på jorden, og at vi bygger nutid og fremtid på tidligere generationers liv - på godt og ondt. MUSKO-Museumsundervisning Syd har siden august 2009 fokuseret på at synliggøre museerne i Region Syddanmark og skabe udvikling i samspillet mellem museer og den formelle undervisning. MUSKOs frugtbare tværkulturelle møder mellem undervisere og museumsfolk har båret projektets resultater frem. Det er et 3-årigt projekt finansieret af Kulturarvsstyrelsen, placeret på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa, en del af professionshøjskolen UCSyddanmark. Et lignende center ”ULF” er startet i Region Midt/Nord, placeret på Naturhistorisk Museum i Århus. Baggrunden for at starte disse to centre var Kulturarvsstyrelsens undersøgelse fra 2008: ”Museernes Læringspotentialer”. Undersøgelsen viste et behov for at sætte fokus på museers undervisning, også vest for Storebælt. Her er 320.000 grundskoleelever og 55.000 gymnasieelever, der vil kunne udnytte de mere end 70 museers tilbud i de tre regioner. Som styregruppe og initiativtagere bag MUSKO - Museumsundervisning Syd står et konsortium bestående af fire deltagere:

Synlighed MUSKO udgiver her tredje hæfte om museumsundervisning i Region Syddanmark til alle undervisere og museer (se tidligere hæfter på www.musko.dk). Lærere, kulturmedarbejdere og museumsundervisere udveksler erfaringer om undervisning. Hæftet skal være til konkret inspiration for alle, der brænder for undervisning i andre rammer. Det konkrete møde med genstandene og den sammenhæng, som formidlere og lærere sætter genstandene ind i, kan give en anderledes tilgang til at lære. Museumsfolk underviser og holder oplæg, udlåner genstande og andre materialer, giver mulighed for praktikophold, vejledning på opgaver m.m. MUSKO har i 2011 sammen med museumsundervisere og Centre for Undervisningsmidler i Region Syddanmark skabt en hjemmeside www.musko.dk med undervisningstilbud fra regionens museer og andre læremiljøer udenfor skolen. Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med MUSKOs aktionsgruppe, en tværfaglig støttegruppe af lærere og museumsundervisere, og linker til landets to andre centre for museumsundervisning samt det landsdækkende netsite med undervisningsmaterialer fra museerne: www.e-museum.dk Faglig og didaktisk inspiration til lærere og museer MUSKO har i 2011 gennemført en international konference: ”Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?” hvor 145 museumsfolk, kulturmedarbejdere og lærere fra hele landet deltog. Der var oplæg om museumsundervisning fra universitetsprofessorer og lektorer fra London, Bergen, Oslo og Agder/København. Som optakt til konferencen blev der udgivet et temanummer af tidsskriftet Unge Pædagoger nr.1/2011: ”Museumsdidaktik” med indlæg skrevet af oplægsholderne samt museumsundervisere, forskere og lærere. MUSKO har siden 2009 medvirket til gensidig udveksling af erfaringer med museumsundervisning i Region Syddanmark. Der har været afholdt lokale netværksseminarer og kurser på bl.a. Museet på Koldinghus, Sydvestjyske Museer, Skoletjenesten på Myrtuegård, Fredericia Gymnasium, Kunstmuseet Trapholt, Museerne i Fredericia, Odense Bys Museer, Centre for Undervisningsmidler i Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Odense. MUSKO er med i projekt Learning Museum, som er et landsdækkende udviklingsprojekt mellem læreruddannelser og museer.

· Museumsforum Syddanmark - herunder Museum Sønderjylland og Odense Bys Museer · Museerne i Fredericia · Sydvestjyske Museer · University College Syddanmark.

4


Forord MUSKO har medvirket ved igangsættelsen af et pilotprojekt: ”Intrface Syd”til fem ungdomsuddannelser i forlængelse af Region Midts projekt ”Intrface”, som er over 30 partnerskaber mellem museer og ungdomsuddannelser.

Tak Med disse fortællinger fra museumsfolk, lærere, elever og kulturformidlere i Region Syddanmark er det muligt at udgive hæftet, som også indeholder en opsamling på konferencen: ”Hvorfor ta´ skolen ud af skolen?” Vi vil gerne sige tak til alle, der har medvirket til hæftet og ikke mindst tak til Undervisningsministeriet og Friluftsrådet, som med tipsmidler har gjort det økonomisk muligt at udgive hæftet.

Mange har været involverede i MUSKOs aktiviteter f.eks. professionshøjskoler, efterskoler, kulturprojekter, folkeskoler, gymnasier og museer. I samarbejdet om en fælles opgave kan der ved gensidig forskellighed skabes mere udvikling og flere ideer.

Trine Hyllested, projektleder MUSKO-Museumsundervisning Syd

5


1. I løvens fodspor Af cand.mag. Lone Brandt Thomsen, Højen Skole, Vejle

3. klasse fra Højen Skole er til fernisering på Vejle Kunstmuseum for at beundre de mange kunstværker, som elever fra Vejle Kommunes skoler har udfærdiget undervejs i projektet ”Fod på Kunsten” - et samarbejde mellem Vejle Kunstmuseum, Økolariet og Givskud Zoo.

Efter udstillingen gik børnene selv i gang med at lave tryk med forskellige materialer, idet projektet skulle munde ud i, at hver klasse producerede et værk til udstilling på Kunstmuseet.

”Ved du, hvorfor vores billede hænger i midten?” spøger Sune med et glimt i øjet Signe og Susanne fra Vejle Kunstmuseum. ”Det er fordi, det er det flotteste,” svarer han hurtigt selv, inden museumsinspektøren og formidleren når at komme på banen. Stolte er de, eleverne. Det er en særlig dag, vi skal fejre os selv. Det er en rigtig fernisering med taler og lidt at drikke. Eleverne snakker om skolernes værker. Meget forskellige er de, men specielle på hver deres måde. En transparent blå farve dominerer 3. klasses tryk med grønne bladtryk i bunden, en muserede, klædt i sort, øverst gule små mærker efter sneglehuse, et rødt mærke efter en fjer og tværs henover store runde mærker. En løves fodspor.

”Nååå, hvor er de nuttede”. Tre helt nyfødte løveunger tager al opmærksomheden i løvernes stald. Der er en ram lugt af rovdyr, men eleverne er helt opslugte. Mange billeder må der til her fra det lidt hemmelige sted. Det føles som noget særligt at få lov til at kigge på løverne, mens de trasker rundt i burene. Det er blevet sikkert igen. Elever og lærere har for kort tid siden gået rundt inde i Givskud Zoo’s løveindhegning for at lave en afstøbning af et løvefodspor og kigge på andre spor fra løverne. En ensom hestehale og et par tilfældigt henkastede hove gør et vist indtryk på elever og lærere. Solen skinner fra en blå himmel. Det er en skøn forsommerdag til en udflugt langs Højen Bæk med Steen Hedrup fra Økolariet i Vejle. Det er blevet alvor. Eleverne går rundt med små sorte poser, klar til at indsamle naturmateriale, der kan bruges til klassens eget grafiske tryk, men der er krav. Der skal være et dyrespor på.

Ude på tur Gennem 1½ måned har eleverne i 3. klasse været med i projektet ”Fod på Kunsten”, der blev indledt med et besøg på Vejle Kunstmuseum i Pernille Kløvedal Helwegs udstilling ”Hvaltegn og dyrespor” med fortællinger om den færøske grindehval, næsehorn, elefanter, bjørne, løver og fugle. Alle havde de sat fodaftryk på Pernille Kløvedal Helwegs kobberplader. En enkelt 140 år gammel finhval havde også sneget sig ind i udstillingen.



6

mel. en blå him a fr r e n in dag til Solen sk forsommer n ø k s n e r Det e Bæk ngs Højen la t g u fl d u en


medieproduktioner.” Og for natur/teknik: “beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper og kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele.” Mange eksperimenter måtte der til i billedkunsttimerne, før det endelige resultat var klart. To elever havde fået til opgave at finde den helt rigtige blå baggrundsfarve, der kunne simulere bækkens vand. Det tog tid, men de klarede det flot, ligesom de andre børn i klassen, der havde fået hver deres ’trykopgave’. Der blev trukket lod om løvefodsporet. Det var noget særligt.

t, rede det flo la k e d n e m , vde sen, der ha Det tog tid s la k i  n r ø andre b pgave’. ligesom de eres ’tryko d r e v h t sporet. e få om løvefod d lo t e k k u Der blev tr get særligt Det var no

Efter udflugten tælles der op i billedkunstlokalet: en muserede, to grene hvorpå bukken har fejet geviret, 10 fjer, 12 sneglehuse, grene med huller efter smådyr og endelig et utælleligt antal hullede blade, hvor små dyr har spist. Valget faldt på Højen Bæk, da den er pejlemærke i det lille landsbysamfund. Her leger børnene, lufter hund eller tager på picnic.

Også fagene dansk og engelsk blev i en periode inddraget. For at skabe sammenhæng i forløbet med fokus på både den enkelte elevs oplevelser ude i felten og refleksioner på skolen udarbejdede eleverne en personlig bog med billeder fra Vejle Kunstmuseum, Givskud Zoo samt turen langs bækken. Disse billeder fungerede som en slags huskespor. Hver elev kunne individuelt bestemme, hvorvidt billederne skulle være fundamentet i bogen eller om tekstarbejdet var i fokus.

Hjemme på skolen Den kunstneriske proces er i fuld gang, der er småsnak rundt ved bordene, hvor eleverne arbejder. Vi vil vise eleverne, hvordan denne proces forløber som et samspil mellem den omgivende

Engelsk satte med en dansk/engelsk ordbog et naturligt punktum i bogen. Gennem elevernes arbejde med bøgerne og de fantastiske oplevelser, vi havde udenfor skolen, fandt vi efterfølgende ud af, at krydsningen mellem naturvidenskab og kultur gav et særdeles frugtbart resultat i ”Fod på Kunsten”. MUSKO-Museumsundervisning Syd har været sparringspartner på projektet ”Fod på kunsten”, der er designet af museumsinspektør Signe Jakobsen, Vejle Kunstmuseum. Projektet er ligeledes omtalt i Danske Museer 4/2011 med artiklerne: ”I hvalens tegn - undervisning mellem kunst og natur” og ”Fra løvelort til grafisk tryk”.

verden, her naturen, og den udøvende kunstner, her eleverne. Det er også et samspil mellem fagene natur/teknik og billedkunst. Helt konkret har det givet os mulighed for at arbejde med udvalgte trinmål i processen i de to fag. I billedkunst drejer det sig om: “eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer samt deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og

7


2. Kniplinger, kniplingshandlere og kniplersker Om Tønder storhedstid som kniplingsby i 1700-1800-tallet Af museumsinspektør Iben Eslykke Kristensen

Hør, se og føl Forløbet begynder med en rundvisning i museets kniplingsudstilling. Udstillingen har både fokus på kniplingsfremstilling og på de sociale forhold og det sociale hierarki mellem kniplingshandlere og kniplersker. I rundvisningen lægges vægt på at fortælle eleverne om kniplingsfremstillingen og om det liv, som udspillede sig i tilknytning hertil. Eleverne skal kunne identificere sig med kniplerskerne, som ofte ikke var mere end 7-8 år, når de kom i lære som kniplepiger. Det betød for eksempel, at de fleste af pigerne ikke kom i skole, men i stedet skulle bruge dagen på at kniple. Det var et hårdt og til tider usselt liv, som i nogle tilfælde kunne minde om slaveri. Kniplepigerne var bundet til en handler, som de skulle producere kniplingerne til. De skulle være hurtige og dygtige til at kniple, for kniplinger med fejl kunne ikke sælges.

I 1700- og 1800-tallet var Tønder en velstående og berømt by. En stor del af byens velstand kom fra kniplingsproduktionen, som blomstrede i denne periode. Da produktionen var på sit højeste, var der ca. 25 handlere, som var bosat i de fine ejendomme i Tønders hovedgade og flere hundrede kniplersker, som fremstillede kniplinger. Kniplerskerne boede i de små sidegader i Tønder eller i landsbyerne omkring Tønder. Produktionen af kniplinger var stor. Der blev fremstillet nogle meget smukke kniplinger, hvoraf mange den dag i dag er i Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønders samling. På museet fortælles historien om Tønder som kniplingsby, om de sociale forhold, som knyttede sig til produktionen, og om kniplingerne og redskaberne, der blev brugt til fremstilling. Formål Formålet med undervisningstilbuddet er at give eleverne indblik i Tønders storhedstid i 1700- og 1800-tallet, hvor kniplingsproduktionen var på sit højeste og var med at gøre byen til en velhavende og vigtig by. Det er ligeledes museets håb, at de indblik i datidens sociale forhold, som eleverne får undervejs i rundvisningen, giver dem mulighed for at reflektere over deres liv og den tid, de lever i. Endelig er det museets ønske, at eleverne opnår forståelse for og kendskab til den særlige sønderjyske kulturarv, som Tønderkniplingerne er.

Undervejs i rundvisningen vil eleverne se på og selv få lov til at mærke på kniplinger og de redskaber, som var været brugt til at fremstille kniplingerne. Emner som mode bliver berørt i forbindelse med fortællingen om, hvad man har brugt kniplinger til. Moden havde afgørende indflydelse på kniplingsproduktionen. I 1600-1700 og 1800-tallet var moden med til at skabe efterspørgsel på kniplinger, men det var også moden, der var skyld i, at produktionen af kniplinger gik tilbage i løbet af 1800-tallet for til sidst at gå helt i stå.

Målgruppe og pris Målgruppen er 3.-6. klassetrin. Rundvisningen og undervisningen varer en time og koster 450 kr. Forløbet kan bruges i faget historie eller i faget håndarbejde, idet kniplinger og fremstillingsteknik er i fokus.

8


Prøv selv at kniple! Når rundturen i museets udstilling er ved at være færdig, og eleverne har set, hørt og mærket kniplingerne og fremstillingsredskaberne, er det tid til, at eleverne selv prøver et par ”slag”, som det kaldes, når man knipler. Først viser museumsinspektøren, hvordan man laver et slag, og derefter får eleverne lov. Når eleverne selv sidder med kniplepindene i hånden og fornemmer hvilken koncentration, der skal til for at kunne kniple, får de en tydelig fornemmelse af håndarbejdets sværhedsgrad, og eleverne får en fornemmelse for, at det er meget tidskrævende at kniple.

Kniplingsundervisningen er med andre ord med til at styrke og underbygge forståelsen for kniplerskernes livsvilkår, og dermed give eleverne et indblik i fortidens sociale forhold. Hvad kan Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder ellers byde på? Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder rummer foruden kniplingsudstilling også en stor udstilling af sølv fra Tønder og landsbyerne omkring Tønder. Desuden har museet en stor af samling af ældre møbler, et vandtårn fyldt med møbelsnedkeren H.J. Wegners stole, Vestslesvigsk folkekunst, Nordeuropas største flisesamling og fængsler, som har fungeret frem til 1916. Museet tilbyder i hele eller del af samlingen gerne rundvisninger, der er tilpasset de enkelte klassetrin. Vi ser frem til at byde jer velkommen på museet! Vores erfaringer med rundvisningen og undervisningen Eleverne er altid meget optaget af den del af rundvisningen, hvor de selv får lov til at prøve at kniple. Det lader til, at det er i denne del af forløbet, at den viden, som eleverne har fået i forbindelse med rundvisningen, hæfter sig. Det bliver lettere at forstå, at knipling er en tidskrævende proces, når man selv sidder med kniplepindene i hånden og kan se, at selvom man flytter pindene mange gange frem og tilbage, går der lang tid, inden man kan se resultatet. Det bliver også tydeligere for eleverne, at kniplingen kræver koncentration, og at det for eksempel kunne give fysiske skavanker som dårlig ryg og dårligt syn, når kniplerskerne mange timer om dagen sad bøjet over knipleskrinet.

ed ingen er m n is v r e d n ge Kniplingsu t styrke og underbyg  år, med til a nes livsvilk r e andre ord k s r le ip n for k blik i forståelsen erne et ind v le e e iv g ld og dermed ociale forho fortidens s Læs mere på www.museum-sonderjylland.dk

9


3. Hvordan ser en fejebakke ud? Af museumsformidler Kirsten Jensen, Trapholt

Kan man blive inspireret af en fejebakke, og hvad har den egentlig med designermøbler at gøre? Det er den slags spørgsmål, der bliver svaret på i omvisningen “Design og inspiration” på Kunstmuseet Trapholt i Kolding. Når lærer, elever og omviser mødes på Trapholt, er der mange interesser og dagsordner i spil: 1) Der er lærerens dagsorden om, at museumsbesøget skal bruges som et redskab til opfyldelse af faglige trinmål og læreplaner. 2) Der er elevens dagsorden om at opleve museumsbesøget som væsentligt og relevant. 3) Der er museets egen dagsorden om at formidle en særlig faglig fortælling. I omvisningerne på Trapholt tager vi alle disse tre dagsordner seriøst og søger at: 1) tilpasse omvisningernes forløb til de faglige trinmål og læreplaner. 2) lade eleverne komme til orde og opleve sig selv aktive i forhold til kunst og design, hinanden og omviseren. 3) opretholde et højt fagligt niveau.

bliver analyseret og prøvet af, og der tales om fordele og ulemper. Så præsenteres endnu en fejebakke. Er det den samme? Den kan det samme, men er alligevel ikke helt magen til. På denne måde får eleverne åbnet øjnene for nuanceforskelle i almindeligt hverdagsdesign. Men kan man bruge en fejebakke til andet end at feje ting op på? Måske. En hurtig brainstorm viser, at fantasien sjældent fejler noget hos eleverne.



e får elevern e d å m e n På den rskelle r nuancefo fo e n e jn ø åbnet esign hverdagsd t g li e d in i alm

Så går turen til møbeludstillingen. Her er Karen Kjærgårds unikke Fejebakkestol fra 2002 (hvor fejebakken er brugt som sæde), det første, der møder eleverne. Igen åbnes elevernes øjne for, hvordan en genstand umiddelbare funktion ikke forhindrer genstandens form i at inspirere til helt andre ting.

Design og inspiration I omvisningen “Design og inspiration” for 0.-6. klasse indleder omviseren med at spørge eleverne om, hvad design egentlig er for noget. Dialogen ender med at handle om fejebakker. Er en fejebakke for eksempel design? Fejebakken

Stjerneløb blandt stole Det videre forløb i omvisningen er et stjerneløb, hvor eleverne med udgangspunkt i udvalgte genstande skal finde frem til inspirationskilderne bag nogle af de kendte, danske designklassikere. I små grupper går de på undersøgelse i Trapholts stolesamling. Med sig har de genstande fra inspirationskassen - det kan være en påfugl,

10


et gækkebrev, en vandflaske, et æg, en bold, en myre eller en trisse. Genstandene er nøje udvalgt og hænger sammen med en bestemt stol. Men nu, hvor eleverne har fået blik for inspirationsmuligheder, er der ingen garanti for, hvad de finder frem til. Omviseren skal derfor være klar til at svare på lidt af hvert til sidst i omvisningen, hvor vi samler op på elevernes undersøgelser og ser på udvalgte stole og inspirationskilder. Man ved aldrig hvilken stol, der bliver spurgt ind til. En bold kan for eksempel inspirere på et utal



et erne har få v le e r o v h heder, Men nu tionsmulig a ir p s in r r, blik fo n garanti fo er der inge l der frem ti hvad de fin

af måder: gennem sin form, sit materiale, sine farver, sit mønster eller noget helt andet. Stjerneløbet har således et klart facit, der dog ikke er mere fast, end at der er et uendeligt antal af svarmuligheder, så længe argumentationen er i orden. Eleverne som medskabere af oplevelsen Design og inspiration er et eksempel på en omvisning, der er baseret på ”discovery learning” eller ”inquiry”, hvor eleverne selv bliver aktive medskabere af oplevelsen og dermed af deres egen læring. Eleverne er aktivt engagerede i situationen og nysgerrige og ikke kun passive modtagere af informationer og årstal. Omviseren er facilitator for læringen i stedet for - som i mere traditionelle omvisninger - at være omdrejningspunktet for læringen. Denne tilgang er inspireret af en konstruktivistisk forståelse af læring, hvor læring ses som en aktiv og personlig proces hos den lærende, der ved at reflektere over egne erfaringer og oplevelser, konstruerer sin egen

forståelse af verden. I “Design og inspiration” er omvisningen genstandsbaseret i mere end en forstand. Med udgangspunkt i de udleverede genstande, som eleverne tager med rundt i udstillingen, kommer de udstillede museumsgenstande mere i fokus. I stedet for blot at se en samling af stole bliver eleverne opmærksomme på nuancer og forskelle stolene imellem. Man kan således tale om en ”hands-on”-oplevelse, der også er en ”mind-on”-oplevelse. De udleverede genstandene bliver en bro, der gør eleverne i stand til at konstruere egen læring. Omvisningen er sjov både for elever, lærer og omviser. Samtidig opfyldes alle de tre tidligere dagsordner: 1) Læreplanernes trinmål om materialekendskab i natur/teknik og om indlevelsesevne, sproglige kompetencer og argumentation i dansk imødekommes samtidig med, at elevernes sociale kompetencer styrkes. 2) Eleverne oplever, at de alle sammen kan bidrage med noget relevant på museet og i forhold til møbelsamlingen. 3) Trapholt får formidlet sin møbelsamling på engagerende vis. Omvisningen er fleksibel og tilpasses den enkelte klasses alder, niveau og interesse. Formidlingen på Trapholt består af tiltag, der sikrer, at eleverne oplever mening og læring, der har klare paralleller til og kan bruges i deres hverdagsliv. Samtidig er den udtryk for, at så forskelligartede dagsordner som lærerens, elevens og museets sagtens kan gå op i en højere enhed - samtidig med at alle parter har det sjovt. www.trapholt.dk

11


4. Myten om den gammelsdags kvinde Af Maria Breckling, Line Lissau Engelbreth og Laura Houstrup Therkelsen, 9. klasse, Egumvejens Skole, Fredericia

Forestil dig, at du får et overordnet emne, der hedder: ”Livet i det moderne samfund”. Du skal udtænke et projekt, og produktet skal udarbejdes på kun en enkelt uge. Det første, der suser igennem hovedet, er computer, spil og sushi. Men vi er tre piger, der tog fat i den helt anden ende; nemlig ”Myten om den gammeldags kvinde”

vidste vi, men hvordan og hvorfor er den sket? Det blev starten på vores projektopgave. Nu havde vi emnet, og nu skulle vi bare udtænke arbejdsprocessen. Kringsminde i Fredericia Vi havde været hurtige og effektive med at udarbejde vores problemformulering, og vores to lærere gav grønt lys. Nu var det op til os at udtænke, hvordan opgaven skulle gribes an. Vi ønskede at gøre noget anderledes. Noget, ingen regnede med. Vi besluttede os for at holde det meste af ugens projekt hemmeligt, så vi kunne overraske både vores klassekammerater og lærerne. Da vi havde valgt at arbejde med livet på landet omkring 1910, var det oplagt, at vi søgte informationer på Fredericias museumsgård Kringsminde. Vi ville tage en masse billeder, så vi kunne stykke et billedshow sammen. Vi skrev en mail derud og fik et hurtigt svar om, at vi var meget velkomne. Ude på museumsgården fik vi hjælp af Martin Lyager, som arbejder på stedet. Han fik os også til at indse, at vores emne var for stort. Det ville blive historietimen om igen, hvis vi fulgte vores oprindelige plan. Vi skulle være mere minimalistiske.

Vi vidste, at den ville komme: projektugen i folkeskolens 9. klasse! Der skulle gøres noget ud af projektopgaven, for det var den første karakter på vores afgangsbevis. Vores emne skulle trække paralleller til det liv, vi lever i dag i det 21. århundrede. Det skulle samtidig være tværfagligt. Vi ville tage fat i noget, som ingen af vores klassekammerater ville arbejde med, og som hverken vores klassekammerater eller lærere havde regnet med. Pludselig kom spørgsmålet, der undrede os, og som vi ville fordybe os i: Hvorfor er samfundet i dag, som det er? Hvilken udvikling er der sket gennem årene? En af de største forandringer, der er sket, er familierollerne. Manden er rykket indenfor og er med til at hjælpe den anden part med madlavningen, rengøringen og vasketøjet. Denne forandring er ikke kommet af sig selv, det

12


var studievært i højhælede sko og hele molevitten. Maria og Line var klædt i de fine og gamle kjoler fra Kringsminde. De to landbokvinder kom ud af en tidsmaskine og fortalte, hvordan det var at leve i 1910. De aflivede værtindens fordomme om kvindens rolle i gamle dage. Evaluering Hvis der er noget, tre piger kan blive nervøse for, så er det karakteren. Vi havde på forhånd aftalt, at det vigtigste var, vi fik en god uge, og at vi i sidste ende var tilfredse. Vi fremlagde det for folkene fra Kringsminde, og de var imponerede, men det var jo vores lærere, der skulle give os vores karakterer. Vi fik tre 12-taller, som vi naturligvis er meget glade for. Vi vil gerne sige tusinde tak for hjælpen til Kringsminde. Samtidig kan vi opfordre alle til at se ud over computeren ved opgaver som denne. Det kan nemlig en gang imellem gavne at gå i kjole en hel dag.

Billeder Da vi blev enige om, hvad vi skulle lave og ikke skulle lave, blev vi iklædt de fineste kjoler og kyser, og så blev der taget billeder. Vi lavede små scener, som kunne have været hverdag for kvinderne på gården for hundrede år siden. Vores smil blev større og større, for det var sjovt. Ændrede planer Vi havde fået så meget viden på Kringsminde, at vores problemformulering skulle ændres lidt. Vi havde stadig det samme emne, men der var andre ting, der skulle undersøges. Vi havde så ofte hørt, at kvinden i begyndelsen af det 20. århundrede havde det virkelig hårdt, men måske var det ikke helt sandt, for hun havde meget at skulle have sagt. Samarbejde Vi supplerede hinanden godt. Laura stod for rapporten og meget af det skriftlige. Maria stod for det tekniske, og Line sørgede for at fordele opgaver og lavede meget af det kreative. Vi hjalp hinanden. Skuespil som fremlæggelse Vores fremlæggelse skulle være spændende, så vi lavede et skuespil som et tv-program. Laura

Fra Lærernes udtalelse: · ”Det faglige indhold er godt funderet i en solid baggrundsviden og viser stor indsigt i emnet” · ”En seriøs arbejdsproces, der hele vejen igennem har virket særdeles overbevisende” · ”Godt gået!”

Uddrag af konklusionen: ”For 100 år siden var man sammen om det meste - og så alligevel ikke. Hvert af familiens medlemmer havde et ansvarsområde og en vigtig rolle i forhold til at kunne få det hele til at fungere på gården. Ofte havde man ekstra folk, for at kunne få det hele til at køre rundt. Køkkenpigerne og karlene blev betalt med mad og en fri dag søndag. Man var meget afhængige af hinanden, selvom arbejdet var fordelt. Kvinden havde i en forstand halvdelen af gården, manden havde den anden, og hvis en af parterne manglede, manglede halvdelen af gården”

13


5. Den lille Havfrue H.C. Andersen og kærligheden Af Nils Valdersdorf Jensen, Odense Bys Museer og Kari Brinch, Børnekulturhuset Fyrtøjet

H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet ligger dør om dør i Odense. Mange skoleklasser besøger begge institutioner på samme dag og får hermed både historisk viden samt oplevelser, der styrker elevernes kreativitet og skaber rum for selvstændige fortolkninger. Fyrtøjet og museet kan to vidt forskellige ting, der åbenlyst understøtter hinanden. De to kulturinstitutioner tilbyder endnu ikke et samlet undervisningsforløb, men til gengæld foregår der ofte et samspil mellem skoleelevers oplevelser på H.C. Andersens Hus og Fyrtøjet. Børnekulturhuset Fyrtøjet Man kan læse eventyr, høre eventyr og se eventyr, men der også mulighed for at opleve et eventyr. 8.a fra Thurø Skole besøgte Fyrtøjet i to timer og gennemførte et digital billedforløb med dramatisering.

Besøget startede med fortællingen om “Den lille Havfrue”. Uden brug af rekvisitter, uden smarte lyssætninger eller lydeffekter og uden store armbevægelser fik eleverne fortalt eventyret. Fortællingen ”Den lille Havfrue” kan virke langt stærkere på eleverne end en gennemlæsning af Andersens eventyr, der med sit til tider svulstige sprog og sine lange følelsesfulde beskrivelser kan være en udfordring, selv for en 8. klasse. Efter fortællingen blev eleverne sluppet løs i scenografien, der er flot, fantasifuld og fyldt med muligheder for at gå på opdagelse i eventyret om “Den lille Havfrue”. Her har vi en masse flotte kostumer, så man kan klæde sig ud som for eksempel havfrue, prins eller sømand. Scenografien bruges også af børn på familiebesøg. Foto herunder: Fyrtøjets nuværende scenografi ”Den lille Havfrue”

14


Digital dramatisering Efter scenografien mødtes vi i atelieret til en kort, tolkende samtale, hvor vi i fællesskab valgte fem nøglebegreber fra eventyret. Kærlighed, længsel, forskellighed, uopnåelighed og opofrelse var de begreber, som blev udgangspunktet for det videre billedarbejde. Eleverne blev delt ind i grupper, der fik til opgave at dramatisere nøglebegreberne i tableauer og fastholde dem fotografisk. Efter en kort instruktion fik eleverne udleveret et kamera og blev nu sendt ind i scenografien for at finde egnede steder til dramatisering. Der var igen mulighed for at klæde sig ud, men det var ikke noget krav. Billederne blev efterfølgende lagt ind på computer og til slut fremvist på vores store lærred for de andre. Vi så fem gruppers meget forskellige bud på fem nøglebegreber. Klasselæreren fik udleveret en cd med billederne, så de kunne få dem med hjem med det samme.

om H.C. Andersen frem og engagere eleverne i historien. En omvisning giver eleverne en generel introduktion til digteren, hans liv, værk og tid. Vi går gennem Andersens fødehjem, møder massevis af originale genstande og hører fascinerende historier om digteren. Omvisningerne er velbenyttede og det bedste udbytte fås, når der er sammenhæng mellem klasse- og museumsundervisning. Omvisningen kan tilpasses den enkelte klasse, og der er mange muligheder for at variere omvisningerne, så de supplerer Fyrtøjets skiftende eventyrscenografier. H.C. Andersen og kærligheden Eventyret om “Den lille Havfrue” handler i høj grad om kærlighed. Hvordan ville en omvisning i H.C. Andersens Hus med fokus på Andersens kærlighedsliv have spillet sammen med den oplevelse, som 8.a fra Thurø Skole havde på Fyrtøjet? Hvordan ville den viden have påvirket de billeder af ’uopnåelighed’, ’kærlighed’ eller ’længsel’, som eleverne har taget? En omvisning med fokus på H.C. Andersens kærlighedsliv ville have taget udgangspunkt i de mange autentiske genstande, museet er rigt på. Et eksempel er den lille pung, hvori Riborg Voigts afskedsbrev til Andersen var placeret. Den blev fundet efter forfatterens død. Afskedsbrevet blev derefter brændt, så vi ved i dag ikke, hvordan Andersens første store kærlighed rent faktisk havde det med sin dedikerede bejler. Sådan en genstand provokerer fantasien hos mange besøgende. Hvad stod der i det brev? Fælles mål Danskfaget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Et samlet besøg i både H.C. Andersens Hus og Fyrtøjet styrker elevernes viden - en viden, som den dramatiserede fortolkning i Fyrtøjet kan støtte sig op af, og elevernes oplevelse gøres dybere. Samspil mellem de forskellige undervisningstilbud kan skabe, og skaber allerede et stærkt fælles resultat og øget læring. Og når Den Lille Havfrue i Fyrtøjet fortolkes som et udtryk for HCA’s egen kærligheds- og identitetskvaler - hvad er så mere oplagt end en tur rundt til de autentiske genstande?

Foto herover: En gruppes bud på begrebet ”uopnåelighed”

”Når tyve 8. klasses skoleelever kan gå fuldstændigt i barndom, smide paraderne og for en stund glemme, at de er teenagere, ved man, at Fyrtøjet har ramt noget af det rigtige” Jens Jacob Beck, lærer Thurø Skole

Hvad kan en omvisning i H.C. Andersens Hus? Denne 8.a nåede dog aldrig over i H.C. Andersens Hus, hvor en omvisning ellers ville have været et godt supplement til arbejdet med at fortolke eventyret. Omvisningen er et klassisk, succesfuldt og velafprøvet middel til at vise museet

Foto: Andersens lille skindpung med den store historie

15


6. Der var forskel på folk på Hodde Skole Af Else-Marie Bruun, lærer på Brorsonskolen, Varde

Brorsonskolen i Varde har afsat timer til at etablere et samarbejde med Museet for Varde By og Omegn om emner, hvor vi som skole kan inddrage museet. En af vores samarbejder knytter sig til emnet ”Der var forskel på folk”. Det er et tværfagligt emne omkring børns forskellige forhold omkring år 1900, velegnet til 5. årgang. Emnet knytter sig til lærebogen af samme navn, skrevet af Jonna Byskov og Marianne Keinicke. Forberedelsen Inden projektet løb af stablen første gang havde vi flere møder med skoletjenesten på museet, hvor de berørte lærere på 5. årgang deltog. Gennem hele planlægningsfasen har vi haft Folkeskolens Fagmål 2009 for øje. Vi fik aftalt et forløb og lærerne var enige om, at møderne med skoletjenestens medarbejdere var meget inspirerende.

Arbejde på skolen og på museet Bogen ”Der var forskel på folk” danner udgangspunkt for undervisningen på skolen. Afsnittet med det gamle fotoalbum, der beskriver fattige og mere velstående børn, giver gode diskussioner i klassen. Teksterne giver et fint indblik i tiden. Malerierne giver anledning til billedlæsning, og i afsnittet ”Sådan husker jeg det”, fortæller børn fra velstående og fattige miljøer om deres hverdag. I afsnittet med erindringer valgte vi to ud. Den ene var historien om Laust, der var en fattig hyrdedreng. Laust findes desuden på en fotostat på et af museets udstillingssteder, nemlig Ølgod Museum. Den anden historie var spændende for både os og museumshistorisk, idet vi valgte historien om Helga Elisabeth Stau. Helga Elisabeths storebror skænkede Varde by et museum i 1912, og museet råder over Helga Elisabeths tantes kabinet, der efter hendes død, blev opstillet på museet.

16


Da vi havde læst historierne og arbejdet med stoffet, besøgte vi museet og så fru Staus Kabinet. Efterfølgende er kabinettet midlertidigt på magasin, men er fotodokumenteret, hvilket også gør det muligt for skoler udenfor kommunen at bruge materialet. Flerfaglig undervisning Følgende fag foruden dansk blev inddraget i forløbet, nemlig matematik, kristendom, natur/ teknik, historie og endelig håndarbejde. Sidstnævnte var lidt vanskeligt. Eleverne havde set den samling, museet rådede over af håndarbejde fra omkring år 1900, men vi var klar over, at dette let kunne virke lidt for uvedkommende for en skoleelev anno 2009. Museumsinspektør Mariann Ploug kom os til undsætning og foreslog, at vi lavede en navneklud anno 2009. Det blev meget spændende. Vi lod eleverne se på de gamle navneklude, fortalte om de symboler, der var, og hvad de betød. Herefter fik eleverne til opgave at lave symboler for de ting, der betød noget for dem. Dette blev lavet på computer og printet ud. På ubleget lagenlærred malede de en baggrund, og derefter blev symbolerne malet eller applikeret på. Navnekludene blev herefter sat på en plade og senere udstillet på museet.

Hodde skole råder over ”Ole Bole”, små tavler og grifler. Desuden er der penneskafter, så eleverne kan skrive med pen og blæk. Ligeledes findes der et spanskrør - dispensation til at anvende dette, ville vores skoleleder dog ikke give. Men skammekrogen blev flittigt brugt. Vi fortalte om den gamle skoles historie, og hvordan det var at være både lærer og elev. Der blev undervist i dansk, kristendom, historie, matematik og geografi. Det var sjovt for eleverne at se det gamle Danmarkskort, der hænger i skolestuen. Materialerne til undervisningen har vi selv lavet, ligesom vi har fundet gamle lege til frikvartererne. Bedsteforældrene inddrages Efter besøget skulle eleverne sætte sig sammen med en bedsteforældre, der fortalte om deres bedsteforældre. Disse historier skulle nedskrives, og de blev fantastisk gode.

Skolegang anno 1900 Vi havde aftalt at låne Hodde skole, hvor eleverne skulle have en skoledag, som den udfoldede sig i år 1900. Forældrene fik en skrivelse - håndskrevet med fin skråskrift og holdt i en meget ærbødig tone, der fortalte, at vi med dagvogn (bus) skulle til Hodde skole. Vi forventede, at børnene var udklædte (lærerne var også klædt, som det passer sig for en skolelærer anno 1900), havde rene negle og ører, og at de kunne det salmevers, de havde fået for. Brevet var underskrevet ”Deres ærbødige degn”.

Evaluering, udvikling og fremtid Dette tema er nu blevet en fast tradition på Brorsonskolen, og eleverne er meget begejstrede for det. Vi evaluerer det altid efter, det er færdigt og retter de ting, der kan blive bedre. Én af de ting, vi gerne vil arbejde med fremover, skal være at lave et læseteater, hvor eleverne, når de er på Hodde skole, får tildelt en rolle, som de skal have dagen igennem. Fakta om projektet: Projektet blev til på baggrund af et inspirerende kursus med forfatter til bogen ”Der var forskel på folk”, Jonna Byskov. Museet for Varde By og Omegn udlåner Hodde Skole til workshops. Se mere www.vardemuseum.dk

17


7. Historien om fundet af en hajtand fra Gram Lergrav Af Museumsformidler Martin Abrahamsson, Museum Sønderjylland og lærer Karsten Højlund, Agerskov Skole. Foto: Marinus Jensen.

- og dermed også den videnskabelige verden, nyt materiale. Det er en succeshistorie for alle museets gæster, at de faktisk kan bidrage med væsentlige ting til samlingen.

Fundet af tanden Den 28. september 2011 var Simon på besøg i Gram Lergrav med sin 6. klasse fra Agerskov Skole og var så heldig at grave en flot hajtand op af leret.

Agerskov skole afholdt temauge med 4., 5. og 6. klasse. Målet var at give eleverne gode fysiske og indlæringsmæssige udfordringer. Desuden var det vigtigt, at grupperne fik noget ud af turen rent socialt. Én af de aktiviteter, skolen valgte at tage ud til, var på fossiljagt i lergraven ved Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi i Gram. Martin indledte besøget på museet med en spændende og livagtig fortælling og introducerede eleverne ved hjælp af museets udstillinger og film. Han fortalte om områdets forhistorie som havbund for 10 millioner år siden. Derefter var der rundvisning, hvor eleverne kunne se tidligere fund fra lergraven og se, hvad de måske kunne finde, hvis de var heldige. De 45 elever var interesserede og lydhøre:

Efterbehandling via Skype, iPad og digitalt mikroskop Den 30. september, et par dage efter, havde lærer Karsten Højlund aftalt en videokonference med Martin fra museet. Motivationen var i top, idet mange på skolen snakkede om det særlige fund, og eleverne havde haft en fantastisk dag i lergraven, hvor både heldet og vejret havde været med dem. Det var aftalen, at Martin skulle finde ud af lidt mere om hajtanden og så formidle det videre til os via en videokonference. Vi brugte Skype og iPads - det virkede, og kvaliteten var god. De 45 elever sad i et lokale med projektor og Smart Board. Alle kunne se og høre Martin fortælle om hajtanden. Den stammede fra en forfader til vores nutidige hvidhaj. Han viste billeder af forskellige hajtænder og udsnit af hajkæber. Hajtanden blev desuden undersøgt med et digitalt USB-mikroskop, hvis billeder også blev transmitteret af Skype. På den måde blev der vist nærbilleder og detaljer af den rensede

“Nøøj, 100 m. til havets overflade her”, “35 km. til fastlandet”, “Tror du, vi kan finde noget?” Kommentarer og spørgsmål var der mange af, da vi gik ned til lergraven. Simon var i begyndelsen af turen ikke så interesseret i at søge efter fossiler, men efter at hans lærer havde motiveret ham lidt, gik der ikke 5 minutter, før han havde ramt hajtanden med sin skruetrækker. Der blev taget billeder og Simon ville gerne aflevere tanden til museet. Det er museet meget glad for. Et sådant fund kan nemlig tilføre museet

18


”Det skal siges, at det, der med at grave en hajtand op af det uberørte faste ler, hvor ingen anden har gravet, ikke er noget, vi ser så tit. De fleste tænder findes skyllet fri af regnen på overfladen” fortæller Martin Abrahamsson. ”I mine 30 år som museumsformidler på stedet…er det kun sket 3 gange for mig, at jeg direkte har gravet en tand frem af leret. Så Simon var en heldig kartoffel.” Museum Sønderjyllands naturhistoriske og palæontologiske afdeling ligger tæt på Gram Lergrav. Museet blev oprettet i begyndelsen af 70’erne for at tage sig af de fossiler, især hvalknogler, der blev fundet i forbindelse med udvindingen af det sorte marine Gram ler til fremstilling af mursten og fliser ved Gram Tegl a/s. Den geologiske lokalitet har været kendt siden midten af 1800-tallet, og i enkelte tilfælde var der blevet foretaget udgravninger af hvalskeletter i lergraven. I begyndelsen af 70’erne kom der jævnligt underretninger om fund af fossile hvalknogler fra teglværkets gravemester. Personalet fra det nyoprettede Midtsønderjyllands Museum udgravede i løbet af det næste årti en række flotte fund fra det Øvre Miocæne Gram ler. I 1981 blev der ansat en museumsformidler med folkeskolebaggrund og siden har formidlingen af historien om de 10 millioner år gamle havfossiler spillet en hovedrolle i museets formidling. Dette arbejde har været styrket af museets nære beliggenhed til den geologiske lokalitet. Man kan komme i direkte kontakt med leret og den fantastiske historie om det hav, der engang dækkede hele området.

tand til eleverne på Agerskov Skole 25 kilometer borte. Eleverne var meget lydhøre og interesserede, fordi de havde været med, da den blev fundet. De stillede spørgsmål om den fine velbevarede hajtand og fik svar på noget, de havde tænkt på siden besøget. Det var en god måde at afslutte og færdigbehandle museumsbesøget på. Videokonferencen tog godt 30 minutter. Den største is En sådan hajtand kan ikke blive til danekræ. Dertil er der for mange af den slags hajtænder i museets samling, men alligevel blev Simon beriget med museets største is fra museumskiosken, og han fik lov til at vælge for et bestemt beløb i museumsbutikken, og endelig fik han og hans familie tilsendt et partoutkort til museum og lergrav, som fungerer ligeså længe, de gemmer kortet. Om søndagen den 2. oktober ramte historien forsiden af Jyske Vestkystens Tønder udgave - vi havde nemlig aftalt, at skolen sendte en pressemeddelelse samt billeder til avisen.

19


8. Jeg hader museer! Af gymnasielærer Britta Villumsen, Handelsgymnasiet, Campus Vejle

”Jeg hader museer! Hvert år tvinger min onkel mig på et museum, når vi er til familiekomsammen, og det er så kedeligt! Mike 2A

bage vafler og bevæge sig af ”vejen” - som var en del af udstillingen om transport.

Med ovenstående citat håber jeg, at ramme tonen for nogle af de mindre ”museumsvillige” elever, vi har i vores 2.g klasse, Campus Vejle, Handelsgymnasiet, som vi besluttede os for at tage på museum med. Nu skal ret være ret, og ikke alle elever er som Mike, men i vores elevklientel finder vi en del elever med den indstilling. Kreativ og innovativ undervisning Region Syddanmark igangsatte i 2010 et regionsprojekt, hvor man ville finde nye måder at gøre undervisningen i de gymnasiale uddannelser mere anvendelsesorienteret. Tesen var, at en mere anvendelsesorienteret tilgang ville virke motiverende for eleverne og dermed på sigt betyde et mindre elevfrafald. Handelsgymnasiet, Campus Vejle har deltaget i samarbejdet, og en gruppe lærere deltog derfor i et seminar, der skulle give en indføring i KIE-modellen. Det er en kreativ og innovativ pædagogisk model, hvor eleverne skal ledes gennem forskellige pædagogiske rum: Det Kreative, det Innovative og til slut det Entreprenante rum. De deltagende lærere besluttede i den forbindelse, at det ville være oplagt, at vi, som et fællesfagligt projekt, kunne anvende modellen på et museum. At valget faldt på Give-Egnens Museum (GEM) skyldtes, at museumsleder Anne M. Provst Skinnerup i deres årsskrift havde gjort opmærksom på, at de meget gerne ville have fat i de unge. Fremstilling af innovative ideer til at tiltrække andre unge Før museumsbesøget arbejdede eleverne i undervisningen med oplevelsesøkonomi i afsætning, i samtidshistorie arbejdede de med kildekritik og erindringer fra perioden, og i dansk arbejdede eleverne med forfatterskaber, der tematiserede livet på landet. Endelig arbejdede de med museologi. Eleverne var ikke alle motiverede for besøget men vi tænkte, hvo intet vover, intet vinder! 30 elever fra 2.g blev inddelt i tre grupper med en rundviser, som hver viste grupperne et område af museet. Eleverne fik selv lov ”at føle” - således motiveret fik de lov at holde redskaber,

Efter rundvisningen blev eleverne delt i 6 grupper, der blev placeret rundt omkring på museet - grupperne skulle arbejde med at idégenerere. Emnet var, hvordan man med udgangspunkt i perioden 1870-1890 kunne tiltrække de unge til museet? Tre lærere ledede gruppeprocesserne i forbindelse med KIE-modellen. Først skulle eleverne have gang i de kreative processer gennem billedassociationer. Formålet var at skabe en mere divergent tænkning, hvad de måske ikke trænes så meget i gennem det traditionelle uddannelsessystem. Efter billedassociationskortene skulle eleverne i gruppen individuelt skrive ideer ned til, hvordan man kan tiltrække unge til museet, og én idé af idéerne skulle udfoldes i en ”idéstafet”.

20


Hver gruppe valgte nu i fællesskab én af deres idéer, som de ville arbejde videre med. I løbet af dagen fik eleverne mere og mere ejerskab over museet, de suste rundt og tog billeder. De tog kontakt til personalet med praktiske og faglige spørgsmål. De var så optagede af deres projekt og prøvede på ikke at afsløre noget overfor de øvrige grupper etc. Elevernes arbejdede på museet til klokken 18.00 torsdag, hvorefter der var fællesspisning. Eleverne tilbragte natten i telte tæt på museet. Eksterne evaluatorer Fredag skulle elevernes oplæg præsenteres for en ekstern jury - bestående af museumsleder, museumsinspektør, museumsformidler, journalist og direktør fra Campus Vejle. Det var et meget bevidst valg, at eleverne skulle stå overfor en ekstern gruppe af bedømmere og ikke de lærere, som de så til daglig. Eleverne tog det ret alvorligt, og fredag morgen var der intet spor efter overnatningen i telte. Grupperne fremlagde overfor juryen deres projektforslag i form af PowerPoint-præsentationer m.m. Et gennemgående træk ved de fremlagte projekter var elevernes interesse for selv at være aktive og viste det, at ”se og høre” er fint til en introduktion, men at det skal følges op af at ”gøre” for virkelig at kunne appellere til målgruppen. Den vindende gruppe, hvis projekt kombinerede stand-up og museumsbesøg, fik spisebilletter til skolens kantine og kom i Vejle Amts Folkeblad!

Intern evaluering Da Mike i den efterfølgende evaluering på skolen rakte hånden op, sagde han: ”Det var faktisk ok at være på museum, de var søde derude, og det var helt hyggeligt. Det kan vi da godt gøre igen, selvom jeg var skeptisk, før vi tog af sted.”

um, re på muse æ v t a k o k ligt. faktis helt hygge r a v t  Det var e d g m derude, o igen, selvo e r ø de var søde g t d o g da af sted Det kan vi , før vi tog k s ti p e k s r jeg va Vi var mange, der var tilfredse. Lærerne syntes, det var dejligt at se eleverne være interesserede i at løse opgaven. Inspirerende at se dem suse rundt på museet og finde artefakter, som de kun havde læst om i bøgerne. Det var også en god social oplevelse at se dem i andre omgivelser. Det virkede godt, at de skulle fremlægge overfor en anden gruppe end os. Det var fint med et museum, hvor der var plads til både elever og lærere. Vi blev mødt af interesse og venlighed, fik mulighed for at spørge, prøve og ikke mindst gøre. Tak for det!

21


9. Billedkunst og “Poetry slam” Esbjerg Kunstmuseum og Rybners Gymnasium i unikt samarbejde Af Inger Karlsmose, lektor på Rybners Gymnasium

3. maj 2011: I aulaen sidder publikum musestille, Hurtigt blev eleverne sat i gang med opvarmmens en 16-årig gymnasieelev står alene på scenen ningsøvelser, som blandt andet var bevidstog slammer sit digt. Spænding og forventning sitrer i gørelse omkring synonymer, arbejde med konsalen. Efterfølgende brager bifaldet gennem festsalen, krete/abstrakte udsagn og sanseligt sprog. og de to dommere registrerer, om begejstringen er larmende nok til, at netop dette digt kan blive blandt de ge den forsigti t d n e bedste. Helt som reglerne i ”Poetry Slam” foreskriver v k fi ede af og Jacobsen det. lokalet syd e tt  Thorning a s d o l det m Vi er i gang med finalen på det ”Poetry Slam” forløb, ed ord stemning ti in og leg m r g , il m s som Esbjerg Kunstmuseum, to danskklasser fra i, energ Ryb­ners Gymnasium og ”Poetry slammerne” Lasse Thorning og Thorkil Jacobsen har været i gang med i løbet af foråret. ”Poetry Slam” har en anden tilgang Museets værker blev brugt som inspiration for til digtekunsten end den traditionelle digtning. elevernes videre skriveprocesser. Alene eller i Det er en blanding mellem digtoplæsning, Stand-Upgrupper gik eleverne rundt på museet og fandt Comedy, performance og kampsport! et eller flere værker, som kunne sætte tankerne i gang. Nogle brugte værket som udgangspunkt Fra usikkerhed til stolthed og performance for at skildre meget personlige følelser og opleEn mandag morgen i marts dukkede 1.b’s elever velser, mens andre brugte værkerne til mere op på museet til en hel dag i selskab med filosofiske overvejelser. ”Poetry Slammerne” og kunsten på Esbjerg Anden runde en måned senere blev brugt på Kunstmuseum. Der var mange korslagte arme, at finpudse et digt, eleverne havde valgt ud, og skeptiske blikke og i det hele taget kropsudtryk især var der fokus på selve performancedelen, hos eleverne, som signalerede: så der kom både stemme og krop på elevernes ”Hvad er nu det for noget?!” tekster. Både Jacobsen og Thorning og eleverne I løbet af kort tid fik Thorning og Jacobsen vendt selv coachede hinanden, så de hver især nåede den forsigtige stemning til det modsatte - lokalet frem til personlige og energiske måder at fremsydede af energi, smil, grin og leg med ord. føre digtene på.

22


På Esbjerg Kunstmuseum glæder man sig over, hvordan elevernes digte kan fungere som spændende bud på formidling af deres værker. Alle elevernes fremførelser er blevet optaget, så museumsgæster fremover kan høre dem, f.eks. før de skal se et værk, eller når de beskuer det pågældende værk. Der er opstået finurlige og alvorsfulde fortolkninger af værkerne i digtform, som kan åbne værkerne for andre gæster.

Finaleaftenen ”The world does not exist. Ordene glider gennem munden, ordene danser, ordene flyver, ordene... stopper! Stopper på det rigtige tidspunkt, mens jeg… mens jeg står og stirrer på himlen, den blå oase med et strejf af orange. Verden er blå, eller sådan ser det ud, når jeg står på vandet, står på vandet som en anden Jesus. Jeg tænker tanker tomt ud i det blå, står og venter… venter på dig… venter på ingenting, venter på det hele…”

Jacobsen og Thorning har i adskillige år turneret rundt på både folkeskoler og gymnasier og engageret børn og unge i ”Poetry Slam”, men de har ikke før været involveret i et samarbejde med et kunstmuseum. De siger begge, at elevernes tekster var på et højere niveau, end hvad de ellers har oplevet. Der er kommet en anden originalitet ind i digtene ved at gå i dialog med kunsten. Dansklæreren er tilfreds med forløbet. Elevernes startnervøsitet blev forvandlet til stolthed ved at stå på scenen. Undervejs har eleverne blandt andet arbejdet med processkrivning, med coaching, mindmaps, sproglig variation og formidling af teksten. Alt sammen har medvirket til at opfylde målbeskrivelserne i danskfaget på en appellerende og engageret måde.

Reglerne i ”Poetry Slam” er enkle: maksimum 3 minutters taletid, ingen hjælpemidler, digtet med det kraftigste bifald vinder. De kunstværker, som elevernes digte forholdt sig til, blev under oplæsningen projiceret op på et stort lærred over eleven. Efter en indledende runde røg tre elever i finalen, og til sidst blev vinderen kåret. Mange forældre og venner havde valgt at lægge vejen forbi for at høre resultatet af de unge menneskers arbejde, alle var imponerede! Hvordan bruges forløbet? Elevernes kommentarer omkring forløbet var positive. De kunne lide den anderledes tilgang til at arbejde med sproget og var glade for de tekster, de fik produceret. ”Det er jo skideskægt! Det er lidt anderledes i forhold til, hvad man er vant til, og det der med, at man faktisk godt kan gøre arbejdet med digte sjovt, det kommer bag på mig. Altså ikke at jeg vil klage over min danskundervisning, men det med digte plejer at være ret kedeligt.” ”Jeg var lidt påpasselig i starten, fordi det var nyt, og man vidste ikke rigtigt, hvad det var, men jeg synes, det er virkelig godt.”

Forløbet blev muligt takket være støtte fra Kunstrådets Huskunstnerordning.

23


10. Byens liv Odense i middelalder og renæssance Af stud.mag. Anette Petri, SDU og gymnasielærer Anne Melillo, Odense Katedralskole

Skt. Knuds knogler som introduktion til historiefaget I krypten under Skt. Knuds Kirke udstilles knogler og helgenskrin af to mænd, der formodentlig er Skt. Knud og hans broder Benedict. En torsdag formiddag først i september var 1.m og deres historielærer i krypten sammen med sognepræst Anne Reiter og andre interesserede fra kirken. Her fremlagde de klassens egne forslag til, hvordan man kunne formidle historien om Knud den Hellige mere levende og vedkommende, end den bliver i øjeblikket. Nogle grupper havde indspillet podcast, så den besøgende fik Skt. Knuds dramatiske historie og musik fra tiden levende formidlet på stedet, andre havde udarbejdet foldere og nye skilte til udstillingen. Der var også forslag til nyindretning af krypten, formidling ved hjælp af små film og interaktive lege. Eleverne var bevidste om målgrupperne for deres formidling og tog stilling til, om kirkerummet nu i stedet blev et museum. Fremlæggelserne i Skt. Knuds krypt var syvende og sidste modul i 1.ms introduktionsforløb til historie. I forløbet blev klassen introduceret for de meget forskellige materialer, metoder og formidlingsformer, man kan arbejde med i faget historie i gymnasiet.

Dernæst gik turen til udstillingen: ”Byens liv. Odense i middelalder og renæssance” på Odense Bys Museer, Møntergården. I små grupper undersøgte klassen udstillingens enkelte rum, med fokus på, hvilken historie, rummene fortalte, og hvilke originalgenstande og paratekster (skilte, lyd, visuelle effekter), historien blev fortalt med. Bagefter guidede eleverne hinanden rundt og fortalte om fag og formidling i udstillingens rum. Det følgende modul besøgte vi Skt. Knuds Kirke. Efter en traditionel rundvisning gik vi i krypten. Klassen blev delt i grupper, der undersøgte, hvilke originalgenstande, der var udstillet, og hvordan de blev formidlet og i det følgende modul udvikledes klassens egne forslag. Klasselokalets tekøkken blev omdannet til lydstudie, og de medbragte computere blev brugt til layout af skilte og foldere. Så var vi klar til at mødes i krypten til fremlæggelsen, der blev dejligt autentisk ved, at kirkens medarbejdere deltog. Odense Bys Museer giver inspiration til praktik og speciale for en kommende gymnasielærer I 2010 deltog jeg, Anette Petri, i kurset ”Gymnasiepraktik” fra Syddansk Universitetscenter. I dette forløb får vi studerende kendskab til gymnasiepædagogik. Forløbet afsluttes med et praktikforløb i en gymnasieklasse. Min praktik

Museumsudstilling og kirkekrypt som alternativt læringsrum Klassen startede med at arbejde med en kildesamling om dansk middelalder med fokus på Skt. Knud.

24


var på Nordfyns Gymnasium, hvor jeg underviste i middelalderen. Mit forløb blev afsluttet af et besøg i udstillingen ”Byens Liv. Odense i middelalder og renæssance”. I løbet af besøget stod det klart for mig, at mødet med udstillingens genstande gav eleverne en mere nuanceret forståelse af perioden. Oplevelsen blev årsag til undren: Hvordan kan ungdomsuddannelserne og museerne bruge hinanden som samarbejdspartnere i undervisningen? Jeg gav derfor i mit efterfølgende speciale et konkret bud på, hvordan et undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne kan udformes. I specialet søger jeg at opfylde historiefagets faglige mål for ungdomsuddannelserne, så materialet kan indgå som en del af eksamen og danne baggrund for nye museumsbesøg med højt udbytte. Opbygningen af udstillingen ”Byens Liv” er både kronologisk og tematisk. Undervisningsmaterialet blev udviklet som et samspil mellem en kronologisk tænkning og en tematisk tænkning. For at besvare opgavesættene, skal eleverne bruge begge tankesæt. Sammenhænge og pointer i udstillingen bliver fremhævet og eleverne bliver aktive i selve udstillingen. Første emne var: ”Sygdom og død i middelalderens Odense”. Eleverne arbejdede i et temarum

om middelalderens sygdomme og i et kronologisk rum om middelalderbyens aktiviteter. I undervisningsmaterialet findes supplerende tekster til udstillingens forskellige rum. Der er indlagt opgaver og en originalkilde, der skal analyseres i samspil med udstillingen. Arbejdsformerne lægger op til, at eleverne skal anvende deres smartphones, der skal arbejdes med billeder, powerpoint, filmdokumentation og podcast. Undervisningsmaterialet er udviklet for at udnytte lokalhistorien, få indblik til perioderne og få udblik til perioderne i Europa. Da 2.m besøgte ”Byens Liv” fordelte grupperne sig rundt i udstillingen for at arbejde. Desuden var der indrettet arbejdspladser på museet, så opgavesættet kunne gennemarbejdes. Opgaverne er fremstillet, så de kan løses på et modul på 90 minutter. Den følgende historietime var der fremlæggelser, hvor eleverne præsenterede deres resultater. Det var gode fremlæggelser, der viste hvordan forelæsning, tekster på flere niveauer (lærebøger, skilte og undervisningsmateriale) og selve mødet med museumsgenstandene havde påvirket elevernes forståelse for middelalderen. Anette Petris undervisningsmateriale kan på sigt findes på Odense Bys Museers hjemmeside, så man som underviser kan bruge det før, under og efter et besøg i udstillingen. Kontakt MUSKO for spørgsmål vedr. materialet.

25


11. Ler - leg og læring - et samarbejdsprojekt mellem Museum Sønderjylland – Jacob Michelsens Gård og pottemageren Vibeke Erlang Christensen Af Vibeke Erlang Christensen, pottemager og Stefanie Robl Matzen, overinspektør

På Jacob Michelsens Gård, som ligger i Aabenraa og er én af Museum Sønderjyllands afdelinger, har der længe været tradition for levende formidling af tidligere århundredes livsvilkår på en bondegård - bl.a. arrangeres hvert år tre såkaldte bageweekender, hvor der bages brød og andet godt i gårdens bagehus, og der formidles fastelavnsskikke fra gamle dage. Derudover blev Aabenraa Museums traditionsrige julearrangement ”Oldemors Juletræ” for to år siden flyttet til gårdens hyggelige omgivelser, som består af et stuehus, et såkaldt huggehus, et bagehus samt en fredet have. Gårdens potentiale ligger dog også i, at man i de bevarede bygninger - og takket være det bevarede inventar - på anskuelig vis kan formidle livet og dagligdagen fra før i tiden. Både børn og voksne er fascinerede, når de oplever gården under ét af de nævnte arrangementer eller får en rundvisning af stedets meget engagerede gruppe af frivillige.

Gårdens inventar kan inspirere Gårdens inventar, møbler og brugsgenstande, som delvis er flere århundreder gamle, har dog også potentiale til andre projekter og undervisningsforløb end de allerede nævnte: Fra perioden 1870-1930 er der i stuehuset en stor samling af brugskeramik, som ikke tidligere var en del af formidlingsarrangementer på gården. I 2010 indgik museet et samarbejde med pottemageren Vibeke Erlang Christensen, som - for at få en bedre forståelse af datidens metode - startede med at lave kopier af noget af lertøjet. Til børn i alderen ca. 8-12 år udvikledes efterfølgende et undervisningsprojekt, som både indeholder kulturhistoriske og kreative aspekter. Det blev med stor succes afprøvet af både Anna Gydebæks Fritidshjem i Aabenraa og under Aabenraa Kommunes ”Aktiv ferieprogram” i sommer 2011.

26


Brugskeramik som undervisningsmateriale En gruppe på op til 12 børn mødes på gården, hvor museets personale giver en fortælling om, hvordan livet på gården var for omkring 100 år siden. Hvor mange børn levede der på gården, hvem boede der ellers, og hvem havde hvilke opgaver. Der vises rundt i gårdens stuer og henvises til, hvordan møbler og indretningen så ud, inden masseproduktionens mekanismer tog over. Derefter forklarer pottemageren om gårdens brugskeramik, og der opstår en dialog om emnet. Hvorfor var køkkenredskaberne udformet, som de var, og hvorfor er nogle ting udformet anderledes i dag. Hvilke materialer bruger vi i dag? Eleverne får produkterne i hænderne, og der tales om lerets betydning før og nu samt om lerets lokalhistoriske anvendelse. Børnene går efterfølgende på egen hånd rundt i stuerne - på jagt efter de mønstre, som de senere vil bruge på den lerskål, de laver som sidste element i undervisningsforløbet på gården.

Keramik i praksis Resten af undervisningen foregår i det såkaldte huggehus, hvor børn introduceres til leret som materiale og bliver undervist i de elementer, som de skal tage hensyn til, for at de ud af en klump ler kan få et anvendeligt produkt. Børnene får leret i hænderne og fremstiller ved hjælp af ”pølseteknik” en skål, som er inspireret af det lertøj og de mønstre, som indgår på genstande i museumsgårdens samling. Pottemageren sørger efterfølgende får at brænde og glasere skålene, som efter ca. 4 uger kan hentes på museet. Evaluering Gennem dette forløb fik børnene indblik i lerets betydning i dagligdagen, både for 100 år siden og i deres egen hverdag, hvorved evnen til at iagttage omgivelserne bliver styrket. Samtidig fik børnene materialekendskab til leret og kom i besiddelse af et produkt, som de selv har fremstillet, og som de forbinder med en bestemt oplevelse og læringsproces. På grund af de mange positive tilbagemeldinger vil der i fremtiden være lignende projekter på Jacob Michelsens Gård. Se og læs mere om aktiviteterne på Museum Sønderjylland - Jacob Michelsens Gård på www.museum-sonderjylland.dk. For at bestille en rundvisning eller forhøre dig om andre arrangementer til skoleklasser på Jacob Michelsens Gård (Toften 37, Aabenraa) kontakt venligst Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa, H.P. Hanssens Gade 33, 6200 Aabenraa, tlf. 74 62 26 45, mail: aabenraa@museum-sonderjylland.dk.

27


12. Vejen Billedskole og Vejen Kunstmuseum er en fantastisk kombination Af Henning Ranum, næstformand i Vejen Billedskole

Vejen Billedskole går ind i sit 7. år. Hver dag har sit hold med nysgerrige, engagerede børn. Vi har kun plads til et hold om dagen, så vi har taget lørdagen med. Billedskolen er for børn fra børnehave til ungdomsskole Billedskolen holder til på Vejen Kunstmuseum i et dejligt lokale oven over særudstillingerne. Vejen Kunstmuseum er bygget op omkring bysbarnet Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) og hans venner og samtidige kunstnere, som børnene stifter bekendtskab med gennem undervisningen, der forestås af engagerede lærere med relevante uddannelser. Vi startede lidt småt, men har i dag et atelier med fritlagte bjælker og rytterlys. Vi har egen indgang, men der bliver altid åbnet ind til museet, så børnene kan få inspiration fra de professionelle. Det er helt afgørende, at billedskolen ligger her, midt i smørhullet med alle de mange spændende skulpturer og billeder. Billedskolen er en selvejende forening med egen bestyrelse Desværre har vi ikke råd til at hyre en egentlig leder af billedskolen, så de frivillige bestyrelsesmedlemmer udfører et stort og idealistisk arbejde med logistikken, der skal til for at få de mange hold til at køre semester efter semester.

På sigt håber vi på bedre økonomi, så der kan ansættes en formel leder - lidt i stil med musikskolerne, der er kommunale. Børnene betaler pr. semester, og det er obligatorisk, at forældrene skal være medlem af Billedskolens Støtteforening, der pt. har 140 medlemmer. Der er borgere, der af ren interesse er medlemmer, selv om de ikke har børn i den relevante alder. Holdene er på 10 børn, for at de alle kan få en god kontakt med deres lærer. Mange forskellige materialer og teknikker Der er forskel på de enkelte hold, nogle er rene tegnehold, andre arbejder overvejende med ler, men de fleste arbejder med en blanding af mange forskellige materialer og teknikker. Som en helt speciel ting udbyder billedskolen også computerhold, hvor man kan lære at lave sine egne computerspil og små animationsfilm. Her er en god søgning fra drenge, som ellers ikke er i overtal på billedskolen. Animation er ligeledes det indhold, der appellerer til ungdomsskolens elever. Børnene kommer i billedskolen 10 x 2½ time pr. semester, og undervisningen er meget procesorienteret. Der kommer spændende produkter ud af forløbene, men billedskolen prioriterer processerne, oplevelserne, undersøgelserne højt med skyldigt hensyn til de håndværksmæssige egenskaber, der udvikles.

28


Fernisering og stolthed Det er en fornøjelse at opleve de to årlige ferniseringer, hvor Skibelundsalen, den ene af museets store 8-kantede sale, fyldes med børnenes værker. Familie og venner samles for at se, hvad der er arbejdet med. Som ved enhver anden fernisering er der lidt godt til mave og gane, og lærerne fortæller kort om semestrets indhold og uddeler badges og diplomer for velgennemført periode. Diplomer og badges er efterhånden ved at være samleobjekter for børnene. De er smukke og indeholder altid billedskolens to maskotter: Graf og Magenta, to små tegneseriefigurer, som billedhugger Sophus Ejler Jepsen har kreeret. Det er også ham, der står for udformningen af vore halvårlige programmer, der er rene små kunstværker. Programmerne deles ud til samtlige børn i Vejen Kommune, der på denne måde to gange om året får en lille gave fra Billedskolen og en hilsen med udgangspunkt i Vejen Kunstmuseum. Programmet indeholder alle relevante oplysninger - men ud over det, kan det ofte noget mere! En gang kunne det vha. en udstansning foldes sammen til en lille 8-kantet bygning, der viste sig at være en tro kopi af

Skibelundsalen - den sal, hvori alle ferniseringerne foregår. En anden gang var der et udstanset skelet, der både kunne trække vejret og sætte sig op, hvis man trak de rigtige steder. Det sidst udsendte program havde runde udstansede cirkler, der vha. en tændstik kunne laves til snurretoppe. Sommerbilledskole Vejen Billedskole har hvert år en sommerbilledskole, der afvikles i den sidste uge af skolernes sommerferie. Vi har 17 børn med på sommerbilledskolen og flere gode hjælpere, så lederen aldrig står alene med holdet. Vi starter med en overnatning et eller andet sted i omegnen, som vi cykler til - undervejs tegner, maler og inspireres vi. Som regel har der også været en mindesten, som Niels Hansen Jacobsen har haft en finger med i, og som er blevet beset og beundret. Dagen efter tager vi tilbage til billedskolens lokale på museet, hvor resten af forløbet finder sted. Sommerbilledskolen slutter med en fernisering for familie og venner, der får et godt indblik i ugens arbejde vha. udstillede arbejder og et væld af fotos, der er taget undervejs. Som efterbehandling bliver der lavet en cd med de mange fotos til hver deltager. Vejen Billedskole og Vejen Kunstmuseum er en fantastisk kombination - en symbiose, som museets leder og formand for Vejen Billedskoles bestyrelse, Teresa Nielsen, udtrykker det. Museet inspirerer og beriger børnene, børnene bliver ambassadører for museet, de trækker både forældre og bedsteforældre med for at se og glæde sig over alt, hvad børnene har oplevet og frembragt.

29


13. At opbygge en skoletjeneste - et samarbejde mellem Billund Museum og kommunens skoler Af Maria Wehde, leder af skoletjenesten Billund Museum

Billund Museum besluttede i starten af 2011, at det var på tide at opgradere museets tilbud til kommunens skoler. Det blev startskuddet til en spændende og lærerig proces i stadig udvikling: Opbygning af en skoletjeneste, som med afsæt i folkeskolens fælles mål fra 2009, gør museets undervisningstilbud formelt relevante, let tilgængelige og attraktive for den enkelte lærer. De indledende manøvrer En ting er, hvad vi på museet gerne vil formidle til eleverne i folkeskolen, men en hel anden ting er, hvad skolerne egentlig har brug for. Det første skridt på vejen mod en bedre forståelse af dette var at tage kontakt til MUSKO-Museumsundervisning Syd. Fokus på ”Fælles Mål 2009”, faglige nøglebegreber, konkret inddragelse af undervisningsforløb i undervisningen og kontakt til vaskeægte lokale lærere var resultatet. Vi havde på forhånd besluttet at starte med et af museets kerneområder: faget historie. Formanden for historiefagudvalget på den største skole i kommunen blev vores første samarbejdspartner, og en af de ting der efterspurgtes, var konkret materiale om kanonpunkterne i historie. Udarbejdelsen af materiale Det blev besluttet at udvælge et kanonpunkt for hver aldersgruppe (3.-4. kl., 5.-6. kl. og 7.-9. kl.) Valgene faldt på Ertebøllekulturen, Reformationen og Dybbøl 1864. Til hvert punkt produceredes et sæt skriftligt undervisningsmateriale bestående af et elevhæfte, et lærerhæfte og et opgaveark. Det skriftlige materiale kan gratis downloades fra museets hjemmeside og kan benyttes sammen med undervisningsforløbet eller uafhængigt af dette. Under udarbejdelsen af materialet var hjælp og vejledning fra forskellige kyndige lærere helt uundværligt. De gennemgik alle tekster med henblik på pågældende klassetrin. Undervisningstilbud Til hvert kanonpunkt blev der udarbejdet undervisningsforløb designet til at tilbyde undervisning udenfor skolens normale rammer. Igen lyttede vi til, hvad lærerne fra de forskellige skoler havde at sige. Udbyttet af et besøg skal være

meget højt, både fagligt og oplevelsesmæssigt, før en lærer kan tillade sig at bruge tid og penge på det. Og det at få transporteret en skoleklasse fra den ene ende af kommunen til den anden kan være en næsten uoverkommelig hindring. Derfor er forløbene udviklet til at være fleksible: Ertebølle-forløbet tilbydes enten på museet eller på skolens egne udendørs arealer (der skal bare være adgang til et bålsted eller mulighed for at opsætte et bålfad). Undervisningstilbudet om reformationen tilbydes i samarbejde med kommunens præster og menighedsråd ude i de lokale middelalderkirker, hvor de fysiske forandringer i kirkerummet danner ramme for fortællingen om de forandringer, der sker i samfundet. Dybbøl 1864 tilbydes på Museumsgården Karensminde. Faste rammer, men rum for fleksibilitet Undervisningsforløbene dækker ikke kun kanonpunkterne, men også de forskellige trinmål. Der lægges vægt på, at læreren kan have så meget indflydelse på forløbets indhold, som han eller hun ønsker. Når et undervisningsforløb bliver bestilt, bliver læreren derfor kontaktet af skoletjenesten med henblik på at finde ud af, hvad klassen har arbejdet med op til besøget, og hvad læreren ønsker at lægge vægt på. Derefter udarbejdes en decideret drejebog for besøget, og senest en uge før besøget fremsendes denne til læreren. Det mest efterspurgte forløb I forhold til download af det skriftlige undervisningsmateriale ligger Ertebølle-materialet helt i top. Når det kommer til undervisningsforløbene, er det 1864, der er det mest efterspurgte. Dette forløb tager udgangspunkt i Museumsgården Karensminde og dens beboere anno 1864. Som baggrund for en større national perspektivering søger forløbet at give eleverne en forståelse for lokale forhold. Eleverne påtager sig hver en rolle som en af gårdens beboere i 1864. De bruger formiddagen på at udføre de sysler, som den person ville have udført på den pågældende tid af året. Herefter spiser eleverne sammen den mad, “kvinderne” har tilberedt, og

30


det hele afsluttes med, at hver enkelt elev skal forfatte et brev til gårdens tidligere karl, der er i krigstjeneste for Danmark. Forløbet søger at leve op til trinmålene for kronologisk overblik samt udviklings- og sammenhængsforståelse efter 9. klasse. En proces i konstant forandring Som tiden går, og museet får et større indblik i, hvordan de forskellige tilbud modtages ude på skolerne, vil disse blive revideret. Lærernes ønsker om at bruge dele af forløbene i andre sammenhænge, ser vi ikke som et problem, tværtimod! At tilpasse forløbene til den enkelte lærers ønsker giver mere arbejde for os, men vi gør det med glæde. Det giver museet mulighed for at komme ud til skolerne med en meget bredere vifte af vores kompetencer. Og så er det et helt uundværligt redskab til udvikling af fremtidige tilbud.

I skrivende stund er næste forløb på tegnebrættet: et tværfagligt forløb med udgangspunkt i livet på Karensminde i starten af 1900-tallet. Læs mere om de enkelte tilbud og hold dig opdateret om nye forløb på museets hjemmeside: www.billundmuseum.dk/skoletjenesten

31


14. Fang energien med en mølle på Poul la Cour Museet Af Povl-Otto Nissen, formand for Poul la Cour Museets Venner

Det historiske udgangspunkt Danmarks første strømproducerende vindmølle blev bygget i Askov 1891 af opfinder, meteorolog og højskolelærer Poul la Cour. Vindmøllestrømmen blev lagret til vindstille perioder ved at adskille vand til ilt og brint. Luftarterne blev derefter ført i blyrør frem til Askov Højskole, hvor de blev brugt som belysningsgas i særlige lamper fra 1895 til 1902. I årene 1896 til 1900 udførte la Cour forsøg med møllemodeller foran to vindtunneler. Dermed leverede han det gennembrud i forståelsen af de aerodynamiske kræfter omkring vindmøllevinger, som den danske vindmølleindustri er baseret på. Den nutidige anvendelse Den gamle forsøgsmøllebygning fra 1897 blev overtaget af Askov Højskole til undervisningsformål i 1930erne, da staten mistede interessen for vindenergi. I år 2000 blev bygningen frikøbt fra højskolen til museumsformål med midler fra den samlede vindmølleindustri. Den første udstilling i Poul la Cour Museet blev åbnet juni 2001. Foto: De rekonstruerede vindtunneler fra 1904

Med disse rekonstruktioner kan vi i dag vise la Cours forsøg og efterprøve hans forskningsresultater.

Foto: De oprindelige vindtunneler fra 1897

I 2004 lykkedes det på basis af gamle dokumenter at få rekonstrueret la Cours forskningsværktøj: De to vindtunneler, en kraftudjævner (Kratostat) og en unik vindtrykmåler.

Forsøgsmøllens undervisningstradition videreføres Fra 1904 startede Poul la Cour en uddannelse af vindelektrikere på Forsøgsmøllen. De tog rundt og installerede nogle af de første jævnstrøms elværker i landområderne i Danmark. Der er således en lang tradition for uddannelse i vedvarende energi i Askov. Det arbejder vi som Poul la Cour Museet på at videreføre i dag, hvor hovedformålet er at styrke interessen for naturvidenskab blandt børn og unge.

32


Foto: Det første vindelektrikerhold 1904

Foto: Tre unge møllebyggere 2004

På billedet øverst ses det første vindelektrikerhold fra 1904. På billedet nederst ses nogle unge møllebyggere på museet i 2004, altså hundrede år senere. Undervisning i nutidige energi- og miljøproblemstillinger er her forankret i en autentisk historisk ramme. Vi modtager undervisningsbesøg fra 4. klasse og opefter. Det drejer sig om en elementær indføring i naturvidenskabelige begreber, aerodynamiske principper, energikæder og energilagring. Et undervisningsbesøg varer typisk 3-4 timer og kan bestå i visning af dvd-filmen ”Poul la Cour Danmarks Edison” eller en energisnak ud fra la Cours eventyr ”Trolden, tøjlet, tæmmet og taget i tjeneste”. Derefter er der en rundvisning med demonstration af vindtunnellerne og andre museumsgenstande. Besøget afsluttes typisk med bygning af møllemodeller eller eksperimenter med andre energiomsættende apparater.

studieretningsprojekter, SRP. Her indgår rekonstruktionerne af la Cour’s unikke vindtrykmåler samt en møllemodel, hvor antallet af vinger kan udskiftes fra 2 til 3, 4 eller 6. Virkningen af forskellen i antal vinger kan måles foran en vindtunnel, der trinløst kan levere vindhastigheder på fra 0 til 12 m/sek. Poul la Cour Museet, Møllevej 21 i Askov, 6600 Vejen, har åbent hver onsdag fra kl. 10 til 15 samt efter aftale. Kontakt vedrørende besøgsaftaler kan ske via hjemmesiden www.poullacour.dk Under ’Aktiviteter’ kan man også finde mere detaljerede oplysninger om indhold og besøgsprogrammer.

For gymnasieniveauet har vi udviklet en forsøgsserie, der blandt andet kan bruges som det eksperimentelle grundlag for gymnasielevers

33


15. Brug kuplen! Når skolen skal ud i universet Af Morten Pommer, tidl. skoleleder, Brørup skole og Line Visby Hansen, projektleder, Orion Planetarium, Jels

Hvordan får vi flere skoleklasser til at benytte undervisningsmiljøet på Orion Planetarium? Dette spørgsmål satte i 2008 gang i det projekt, som vi vil beskrive. På Orion Planetariums initiativ blev der sammensat en faglig gruppe med repræsentanter fra Vejen Kommune, Vejen Gymnasium, UC Syd og Aarhus Universitet, der skulle guide planetariet til hvilken type undervisningsforløb, der skulle udvikles for at møde lærerenes behov. Gruppens anbefaling gik på udvikling af tre undervisningsforløb - et til hver af grundskolens faser - indeholdende emner indenfor astronomien og understøtning af forløbene med kurser for lærerne. Projektet blev etableret, udført og testet i tæt samarbejde mellem Brørup skole og Orion Planetarium, og støttet af Vejen Kommune, der straks så projektet som en enestående mulighed for at opkvalificere naturfagsområdet. Målene med projektet var at styrke de naturfaglige fag i skolerne i Vejen, at gøre formidlingen af astronomi lettere tilgængelig for lærere og elever, at flytte klasselokalet og tilbyde en anderledes undervisning på planetariet. Hvad sker der i planetariesalen? Midt i planetariet er den 100 m2 store kuppel. Det er her planetarie- og undervisningsforestillinger foregår. Planetarieforestillinger er fuld-

automatiske, mens undervisningsforestillinger er semiautomatiske, hvilket muliggør, at planetariets underviser kan interagere med eleverne i løbet af forestillingen. Emnemæssigt handler begge forestillingstyper om astronomi og rumfart. På de ældste årgange er der fagligt fokus på fysik/kemi, mens det for de yngre årgange mere handler om forståelse af de overordnede principper som f.eks. jordens bevægelse om solen. Der indgår altid en gennemgang af årstidens stjernehimmel, hvor eleverne lærer at finde Nordstjernen og andre stjernebilleder. Gennemgangen af stjernehimlen er en del af oplevelsen, der interesserer de fleste. Vi oplever ofte, at børn, der ellers er svære at formidle til, bliver helt stille under kuplen. Dette er netop en af grundene til, at man, især i USA og Tyskland, anvender astronomien som døråbner for naturvidenskab og teknik i bredere forstand. Værkstedsaktiviteter og Planetstien Et mål i projektet var at gøre formidlingen af astronomi lettere tilgængeligt. Derfor blev forestillingerne suppleret med praktiske opgaver, som kunne udføres udenfor salen. Der blev udviklet tre værkstedsaktiviteter:

34


heldagsforløb med en kombination af værkstedsaktiviteter og forestillinger med baggrund i Fælles Mål 2009 for natur/teknik og fysik/kemi. Sammen danner de tre forløb et konkret bud på, hvordan planetariet kan bruges gennem hele grundskolen. Interessekurser for lærere For at fremme undervisningen i astronomi blev der sammen med skoleafdelingen i Vejen Kommune sammensat intro- og fyraftenskurser for lærere, som anvender planetariet i undervisningen. Introkurserne afholdes i starten af skoleåret, hvor der fortælles om undervisning og faciliteter på planetariet. Fyraftenskurserne afholdes løbende for skoler, der ønsker at styrke naturfagslærerenes interesse for undervisning i astronomi. På fyraftenskurserne fortælles om Jordens, Solsystemets og Universets opbygning, og de kobles til dagligdags fænomener. Desuden er der mulighed for at udføre praktiske observationer, hvis vejret tillader det.

byg en kikkert, lav et solur, fremstil et stjernekort. Alle værkstedsaktiviteter er fremstilling af simpelt astronomisk udstyr. Efter fremstillingen, i grupper, afprøver eleverne deres kikkert, solur eller stjernekort og besvarer spørgsmål om anvendelsen af udstyret. Som alternativ til værkstedaktiviteter kan elevgrupper med ønske om udeaktiviteter gå en tur på Planetstien. Det er en model af Solsystemet en meter på stien svarer til 2 millioner kilometer i virkeligheden. Den giver indtryk af placeringen af planeterne og de enorme afstande i Universet.

Evaluering og perspektiv Undervisningsforløbene blev udviklet og testet i 2008, og i 2009 blev de udbudt til alle skoler i Vejen Kommune blandt andet ved udgivelsen af en særlig skolefolder. Heldagsforløb og satsning på udvikling og profilering af et anderledes læringsmiljø har vist sig ved en stor stigning af besøgende elever fra skoler i Vejen Kommune (se tabellen).

Elever % af middel

520

2009

2010

2011

799

1200

1118

154

231

215

I årene op til projektet (2005-2008) var der i gennemsnit 520 elever fra skoler i Vejen. Dette var i 2010 mere end fordoblet, og fra besøgstallene for 2011 (pr. 1. september 2011) ser det ud til at stigningen fastholdes. På baggrund af de gode erfaringer, vi har gjort i samarbejdet med Vejen Kommune, og den betydning, som projektet har haft i styrkelsen af naturvidenskabsområdet i kommunen, har Orion Planetarium besluttet at tilbyde et lignende samarbejde til nabokommunerne.

En hel dag med astronomi Skolerne blev spurgt, hvad der var deres væsentligste hindring i at anvende læringsmiljøet på Orion Planetarium. Det hyppigste svar var, at tiden på planetariet var alt for kort. Derfor blev undervisningsforløbene sammensat som tre

35


16. Lærerstuderende i praktik på Museerne i Fredericia Af Sheila Balzer Teichert og Tine Østergaard-Andersen Folkeskolelærere fra Læreruddannelsen i Jelling

I den nye læreruddannelse fra 2007 har studerende på 3. og 4. årgang mulighed for at kombinere skolepraktikken med andre skoleformer, som f.eks. kulturelle institutioners skoletjenester eller bosteder med undervisningstilbud. Vi valgte at blive tilknyttet skoletjenesten på Museerne i Fredericia.

rammer, vi gav eleverne roller og planlagde de dilemmaer, de skulle spille, som for eksempel fattig pige har stjålet æg fra hønsegården, hvordan ville reaktionen have været i 1850. Igangsætterne var os, ansatte i skoletjenesten og elevernes lærer. Alle voksne havde roller, ingen var reduceret til observerende voksne. Eleverne var frie til at tolke og spille dilemmaerne indenfor rammerne.

Som praktikant kan man tages ind som et føl, men læringsmæssigt så vi ingen idé i blot at overtage ét af skoletjenestens allerede forberedte undervisningsforløb. Vi syntes, det ville være spændende at knytte vores almindelige historieundervisning af folkeskoleelever til praktikken i skoletjenesten, så det ikke stod som to adskilte enheder. Det blev et historiefagligt forløb om sociale vilkår i 1800-tallet, som resulterede i et mere æstetisk forløb i skoletjenesten, hvor eleverne kunne få en subjektiv indlevelse og stemthed af det faglige. Sociale vilkår i 1800-tallet Forløbet kan inddeles i tre dele: 1) Undervisning på praktikskolen, som skulle give det faglige fundament, der er nødvendigt for at opnå et godt resultat af rollespillet. 2) Forberedelse af eleverne til selve rollespillet. Her kom en dramakonsulent fra skoletjenesten ud på skolen og arbejdede med eleverne. Vi forberedte og planlagde rollespillet i samarbejde med skoletjenesten. 3) Den æstetiske del var selve rollespillet på Kringsmindegården. Målet var, at eleverne skulle: · forholde sig til et dilemma · agere ud fra deres opnåede faglige viden · vise sig i stand at tænke abstrakt og forholde sig til de tidsmæssige forandringer, et samfund gennemgår. Pædagogiske overvejelser Et problem med æstetisk undervisning er, at legen kan dominere på bekostning af læring. Hvis rollespillet bliver ukontrolleret, kan eleverne miste fokus. Uden fokus og dermed tryghed kan de ikke leve sig ind i deres rolle. Det kan få dem til at føle sig usikre. Derfor satte vi faste

Indhold Ved ankomsten fik eleverne et rollekort med navn, socialstatus og karaktertegn, hvorpå eleverne kunne digte videre. Herefter fik de udleveret deres kostume, der bestod af kasketter og tørklæder. Eleverne fik at vide, at de skulle forblive i deres rolle, til de tog kostumet af. Vi lagde vægt på, at alle var med. Når et par elever blev udvalgt til at spille et dilemma, stod det frit for de spillende elever at inddrage de andre elever. Alle var derfor nødt til hele tiden at følge med og forholde sig til det, som skete.

Til sidst blev eleverne inddelt i grupper, hvor de skulle ”pakke en kuffert til fremtiden” - så de i deres rolle, som en karl eller pige i 1850 skulle sætte ord på nogle kerneværdier og rettigheder, som vi anser for selvfølgelige i dag.

36


Refleksion Som lærere har vi tidligere oplevet forsøg på æstetisk undervisning falde til jorden, da det ofte er en kompleks og omfattende proces. Her fik vi vejledning og støtte fra fagfolk i skoletjenesten, det gjorde resultatet godt. Samtidig udtrykte skoletjenesten, at de var glade for samarbejdet og blev inspireret af, at udskolingselever brugte Kringsmindegården, som ellers traditionelt bruges af skolernes indskolingsklasser. Udskolingseleverne havde stor glæde af at komme ud og opleve, de nød åbenlyst luftforandringen. Hvis man ikke vil se ugidelige elever på museumsbesøg, kan man som lærer med fordel inddrage museernes fagfolk i planlægningen af

et undervisningsforløb. I fællesskab kan man dermed udvikle, hvordan de ældste elever kan inddrages aktivt. Som praktikant var det lærerigt at få en oplevelse af de muligheder, som undervisning i andre rammer kan tilbyde. Vi fik selv en erkendelse af, hvor vigtig lærerrollen er. Eleverne ser til deres lærer som en foregangsperson. Hvis læreren virker kritisk eller ligeglad, så bliver eleverne det også. Går læreren derimod til oplevelserne med ildhu og lyst til selv at lære af aktiviteterne, så lyser eleverne op. Dette har selvfølgelig meget at gøre med den enkelte lærers syn på sit arbejde, men vi oplever, at det er en fordel, at man som lærer er opmærksom på sin rolle, når man er ude og besøge museer og skoletjenester. Jo før man som lærer bliver bekendt med de mange muligheder for samarbejde med museer, des mere vil man i fremtiden have tryghed og lyst til at gøre brug af disse tilbud. Seminarierne skal gøre de studerende opmærksomme på de muligheder for undervisning og tværfagligt samarbejde som eksterne formidlingsinstitutioner rummer. Vi ser derfor det nye projekt www.learningmuseum.dk som en spændende udviklingsmulighed for seminarier og museer.

37


17. Formidling gennem film Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst Af Tina Annette Madsen, museumsinspektør

Hvordan formidler man sammenhæng og kunsthistorie for børn, unge og voksne, når man har en spændende billedsamling med messingskilte på rammerne og ikke kan sætte forklarende tekst op i gamle rum med limfarve på væggene? Hvordan får man fat i og formidler aktuelt for børn og unge, så de får indblik i kunst- og kulturhistorie, uden at de synes det bliver støvet, tungt eller kedeligt? Film som formidlingsredskab På Faaborg Museum har vi valgt at formidle via film. Vi lever i en stærk visuel kultur med fokus på de digitale medier, og vi ønsker at gøre den viden, vi har, lettere tilgængelig for både vores vante museumsbesøgende og dem, vi gerne vil have skal opdage og besøge os. De film, vi har lavet, bliver således både vist på museet, på museets hjemmeside og på Youtube, ligesom de på sigt skal linkes til MUSKO. Vi viser filmene i vores café - TV’et kører i hele åbningstiden - og vi kan se, at rigtig mange benytter en pause til at hente viden om, hvad de ser. Vi oplever stor interesse og arbejder nu med at lægge filmene på dvd’er, så vi kan imødekomme ønskerne om at købe filmene med hjem.

Små korte film I filmene, som varer mellem 6 og 15 minutter, beskrives både rum, malere og billeder, og vi har udvalgt historier og malerier, som giver et indblik i både kunst- og kulturhistorie, ligesom vi bestræber os på at formidle, så alle aldersgrupper får noget ud af at se dem.

Da vi er et lille museum med begrænsede midler, har vi i første omgang målrettet filmene til alle. På sigt er det meningen, at der skal produceres små korte film med specielt henblik på børn. Også om de rent praktiske rammer for et museumsbesøg: Hvor tøj og tasker skal være, hvor toiletter er, hvor man skal spise. Praktiske ting, som også er vigtige for, at børnene kan få et trygt, godt og lærerigt ophold på museet.

38


seet og kunsten og kunstnerne, finder man hele tiden små nye informationer, som man gerne vil dele og videregive til de besøgende - børn som voksne. Som medarbejder på et museum bliver man hele tiden overrasket over den mængde af informationer, man kan trække ud af penselstrøg, farvebrug og kompositioner. Billederne trækker tråde til kunstnernes liv, og man får en større sammenhæng i fortællingen om kunst - og kulturhistorie - og denne viden vil man gerne dele.

De gode historier Vi har valgt de gode historier ud. De historier, vi selv husker bedst, fordi de er de sjoveste og mest interessante.

Film til mange formål Vi har både lavet film til og om særudstillinger, men er også i gang med et større projekt, hvor museets forskellige rum og kunstnere bliver forklaret, tematiseret og formidlet gennem små individuelle film. Dette er en stor hjælp i museet, hvor skiltning på væggene ikke lader sig gøre. Responsen indtil videre har været overvældende positiv, netop fordi man på denne måde har mulighed for at enten at forberede et besøg, efterbehandle et besøg eller reflektere under besøget over det, man ser og oplever. Den sanselige oplevelse er i centrum Filmene er vigtige, men de er et supplement. For det er jo billederne, farverne, rummene, der er det helt centrale. Rundvisninger på museet bliver tilpasset den enkelte gruppes alderstrin og særlige behov og interesser, og vi fokuserer i hvert tilfælde på dét, som lærere og elever arbejder med eller ønsker at undersøge. Velkommen i Faaborg til alle fra børnehavebørn til gymnasieelever!

Vi har mange at tage af her i Faaborg: · Mæcenen Mads Rasmussen, der stiftede museet. · Museumsbygningen i nyklassisistisk stil, tegnet af arkitekten Carl Petersen og med møbler, tegnet af Carl Petersen og hans unge elev Kaare Klint. Ikke mindst Faaborg-stolen blev et ikon. · Historier om kvindekamp og kulturkamp. · Vi har et kunstmuseum, hvor bygning, møbler og billedsamling skaber et ”gesamtkunstwerk”. Denne fredede bygning er en ”tidslomme”, en spændende og dejlig udfordring at formidle i og om. Gennem filmene har vi fundet et redskab, så vi kan formidle noget af al den dejlige viden, som vi sidder inde med på en effektiv og let tilgængelig måde. Når man arbejder med mu-

39


18. Sønderjyllands historie med fokus på digital læring Af Hildegunn Johannesen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler, Aabenraa ”Sønderjylland er en landsdel, der emmer af historisk mangfoldighed og kompleksitet. Landsdelens unikke erfaring med konflikt og samvær på tværs af sprog og kulturgrænser, gør den særdeles velegnet som undervisningseksempel på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser”. Sådan har vi valgt at indlede vores nye digitale læremiddel om Sønderjyllands historie. Når jeg skriver vores, er det, fordi vi er 4 samarbejdspartnere. Projektet opstod, da repræsentanter fra Historisk Samfund, Grænseforeningen og Center for Undervisningsmidler mødtes og fik idéen til at videreformidle de to bind om Sønderjyllands historie, Historisk Samfund udgav i 2008-2009 til grundskolen og gymnasiet. Det synes herefter naturligt at inddrage Museum Sønderjylland i samarbejdet. Center for Undervisningsmidler skulle stå for selve udformningen, hvor jeg som projektleder stod for både den interne udførelse og den eksterne i form af koordineringen af lærere, der bidrog til idéudvikling og udformning.

Historiefortællingen Én af de udfordringer, vi mødte undervejs, var at finde den røde tråd i elevopgaverne. Lige så forskellige som mennesker er, lige så forskellig er tilgangen til undervisningen blandt lærere. Men den røde tråd viste sig med tiden, således at opgaverne kunne opnå stringens og helhed. Historiefortællingen blev omdrejningspunktet for opgaverne. Vigtigt for os var, at eleverne gennem kreativ tænkning medvirker i processen. Via undersøgelse, rollespil, det digitale medie, tolkning og kildekritik kan de give deres bud på historiefortællingen. Vægtningen er helt i tråd med Fællesmål 2009, hvor undervisningen skal ”Stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden” (Fællesmål 2009, stk. 3). I opgaverne møder eleverne en krigskorrespondent og et genfærd fra krigen i 1864, historiske personer som Harald Hårderåde, Thyra Danebod, Saxo, H.P. Hanssen og Tordenskjold.

40


Eleverne kan spille historisk roulette, være avisrapporter, filminstruktør eller politiker ved genforeningen i 1920 eller Versaillesfreden i 1919. Eleverne kan også ”deltage” i den sønderjyske historie som børn under 1. verdenskrig eller i Nordslesvig i tiden efter 1864, hvor Nordslesvig var preussisk/tysk. Hensigten er at stimulere og forstærke elevernes evne til indlevelse både fagligt, digitalt og kreativt. 1864: Fra opgaven krigskorrespondenten På en kold aprildag i 1864 stod en engelsk journalist og skuede ud over de nedbombede huse, der en gang havde stået i ranke rækker… … Det var en træt mand, der stod og kiggede ud over det sønderrevne landskab. Et inferno havde just udspillet sig for hans øjne. Alt for megen død, hidsige kanoner, manglende søvn og uregelmæssige måltider havde tæret på den stakkels engelske journalist … Det digitale i en didaktisk sammenhæng En anden forudsætning for projektet var det digitale sat ind i en didaktisk sammenhæng. Det har således været vigtigt, at det digitale opleves som en vej til læring. Internettet ses derfor som ressource til informationssøgning, produktion, formidling og spredning. Den digitale udvikling foregår i øjeblikket i et så hæsblæsende tempo, at man som menigmand kun kan nå at se støvet af udviklingen. Derfor har opgaverne også udviklet sig undervejs - fra at vægte informationssøgning til også at vægte digital formidling og produktion.

Alt det andet sitet indeholder Læremidlet kan supplere et undervisningsforløb, som læreren står for. www.sdj-historie.dk er niveaudelt fra 3. klasse til de gymnasiale uddannelser, og for os har det været vigtigt at skabe et ressourcested til undervisningen. Hjemmesiden indeholder udover opgaverne et stort galleri med historiske og nutidige billeder, kildeuddrag, links, fakta, lærervejledninger og ressourcer til lærernes undervisning. Derudover er der forslag til aktiviteter ud af huset, f.eks. et skræddersyet forløb til et museumsbesøg og forslag til, hvordan man kan bruge mindesten i undervisningen. Alle billeder er frikøbt til undervisningsbrug. Sønderjyllands historie www.sdj-historie.dk er produceret af UC-Syddanmark, Center for Undervisningsmidler Aabenraa i samarbejde med Historisk Samfund, Grænseforeningen og Museum Sønderjylland. Sitet er støttet af midler fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler, Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje, Bikubenfonden, Alvingfonden, I.P. Nielsen Fonden og Sydbanks Sønderjyllandsfond. Erfaringer fra et stort projekt Projekter tager tid og kræver ressourcer. Vi har samlet mennesker med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og i mødet mellem lærere, forskere, pædagogiske konsulenter og IT-kyndige opstod en dynamik og kreativitet. Vi håber, at vores begejstring smitter brugerne!

41


19. Børnenes efterårsudstilling om Vadehavets natur, kunst og kultur Af Ulrik Geldermann Lützen, Vadehavets Formidlerforum og Dorte Vind, Mit Vadehav Foto: Ulrik Geldermann Lützen, Jens Futtrup og Dorte Vind

Vadehavet blev udpeget til nationalpark, fordi det har en betydningsfuld natur. Vadehavets Formidlerforum, som står bag mitvadehav.dk, ville sammen med skolerne og nationalparken fejre dette ved at sætte fokus på den kunst og kultur, der udspringer af Vadehavets unikke natur. Det hele startede en dag i snevejr, da koordinatorerne for henholdsvis hele Vadehavets Formidlerforum (VFF) Ulrik Geldermann Lützen og skoletilbuddet ”Mit Vadehav” Dorte Vind var til møde på Museet for Varde By og Omegn. Museet har i flere år har haft gode erfaringer med at lade skoleelever og børnehavebørn udstille egne værker, som tager afsæt i museets samling. Idéen blev taget med, så den kunne udbredes til hele Vadehavsregionen. Dette kunne forholdsvis let lade sig gøre, da VFF har de koordinerende funktioner, som kan gribe sådan en bold og skabe en platform for et konkret projekt. Et fælles møde Koordinatorerne inviterede alle museerne i VFF til et møde, hvor idéen fra Varde blev fremlagt og videreudviklet. Overskriften blev formuleret, og vi blev hurtigt enige om at invitere kunstmuseerne. Rollerne blev fordelt. Under den samlede over-

skrift ”Vadehavets natur, kunst og kultur” skulle museerne formulere hvilket fokus, de ville have, så det kunne passe ind i netop deres arbejdsfelt. Det blev til en vifte af forskelligartede tilbud i forhold til aldersgruppe, vinkel og materiale. Alle havde faget billedkunst med, mens nogle krævede supplement af for eksempel natur/ teknik og historie. Fælles afsæt i mange varianter Som eksempler på de tilbud, museerne gav, tog Varde Museum imod alt fra børnehaver til 10. klasse under overskriften ”Jørgen, Jørgen, Jyde, sejled’ i en gryde” og koblede på den måde jydepotter, handel og Vadehavet sammen. På Museet Ribes Vikinger var det handlen og Vadehavets funktion som ”motorvej” til Ribe i vikingetiden, der blev fokus for 3.-9. klasser. For at udstille på Esbjerg Museum skulle eleverne i 4.-9. klasse arbejde med arkitektur under overskriften ”Pionererne - De byggede en by”, mens Esbjerg Kunstmuseum tilbød 0.-6. klasser at fordybe sig i ”Billedkunst og naturens elementer”. Klasserne havde kigget i mikroskop, og nogle malede vadefugle. På Fanø Kunstmuseum så man ”Mod fjerne horisonter...”, sammen med naturvejlederne og her emnet søfarten, som blev tilbudt 4.-10. klasser.

42


En fælles folder og opgaver på mitvadehav.dk Koordinatorerne besøgte museerne og ved fælles hjælp blev der formuleret opgaver og lærervejledninger. På den måde blev de forskellige faglige kompetencer udnyttet bedst muligt. Arbejdet med folderens udformning, formulering, tryk og udsendelse til alle skoler i vadehavsregionen stod de to koordinatorer for. Nationalpark Vadehavet støttede op om idéen. Opgaveformuleringerne blev alle lagt på mitvadehav.dk på lige fod med hjemmesidens øvrige opgaver. Det betyder, at Børnenes Efterårsudstilling ikke kun har været et event, da opgaverne fremover indgår i undervisningstilbuddet ”Mit Vadehav”. På hjemmesiden kunne lærerne også hente en præfabrikeret forældreinvitation til ferniseringen, ligesom der af koordinatorerne blev formuleret et udkast til en pressemeddelelse. Tilmelding og tidsplan I folderen kunne skolerne læse om tilbuddene, og at de selv skulle tilmelde sig direkte på det museum, de ønskede. De fleste tog det nærmeste museum. Folderen kom ud i først i maj med en tilmeldingsfrist i juni. Skolelukninger betød, at vi måtte være lidt fleksible i forhold til tilmeldingsfristen, der var lagt før sommerferien og ikke alle museer fik tilmeldinger. Forløbet var sat på klassernes årsplan i perioden fra august til oktober. Klasserne tog for eksempel på tur til Vadehavet, fotograferede bygninger og havde mulighed for at tage på forbesøg på museerne. Hjemme på skolen blev der arbejdet med værkerne, som lærerne afleverede på museerne en uge før ferniseringen. Museerne stod for ophængning og indretning af udstillingerne. En ”fælles” fernisering Museet for Varde By og Omegn havde god erfaring med at holde fernisering torsdag formiddag inden efterårsferien, derfor blev dørene på de medvirkende museer åbnet i efterårssolskin torsdag den 13. oktober 2011 kl. 10.00. Børn, lærere, journalister, forældre og bedsteforældre mødte glade og forventningsfulde op. Der blev holdt taler, klippet snore, forklaret, peget og vist frem.

43

Mit Vadehav er i dag Nationalpark Vadehavets officielle undervisningsportal. Det er et undervisningstilbud, der er udviklet ved et samarbejde mellem Vadehavets Formidlerforum og Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Projektet er støttet af bl.a. Friluftsrådet. Formålet er at give eleverne viden om og kendskab til Vadehavsområdet, mens de arbejder med folkeskolens faglige mål. Du kan finde materialer til undervisning om, ved og i Vadehavet til mange fag - ikke kun naturfagene. Der er lagt vægt på, at der arbejdes tværfagligt med emnet, samt at eleverne kommer ud og oplever naturen og kulturen. Opgaverne kan med fordel bruges som forberedelse til lejrskoler ved Vadehavet.

Vadehavets Formidlerforum er en sammenslutning af naturcentre og kulturhistoriske museer langs Vadehavet - et forum, der har til formål at formidle Vadehavets natur og kultur. Se mere på www.vadehav.dk


20. Mini Kulturel Rygsæk i Svendborg Kommune Af Anne Bertram, Børnekulturkonsulent, Svendborg Bibliotek

Børnekulturelt Netværk Svendborg Kommune (BKN Svb.) har en vision om at ruste alle børn med en kulturel bagage i løbet af deres skoletid og gøre deres møde med kunst og kultur til en særlig kvalitetsoplevelse, hvor de får mulighed for at skabe selv. Seks centrale kulturinstitutioner i Svendborg gik sammen om at udvikle pilotprojektet Mini Kulturel Rygsæk efteråret 2011. Idéen var at inddrage professionelle kunstnere på de enkelte kulturinstitutioner og at introducere børnene til disses fag på en ny og anderledes måde gennem kulturformidlingen på hver enkelt institution. Mødet med kunsten og kulturinstitutionerne skete med den Mini Kulturelle Rygsæk i samarbejde med skolerne.

Den overordnede projektledelse lå hos børnekulturkonsulenten, som er koordinator for BKN Svb. Fagligheder og forløb Svendborg Musikskole havde forløbet ”Musikudøvelse - musikforståelse - at skabe musik” for 2. klasser. Det var sangeren Sophus Simonsen, som var tilknyttet som kunstner. Projektets grundsten var musikudøvelse - musikforståelse - at skabe musik. I forarbejdet indstuderes rim, remser, rytmer, og eleverne blev præsenteret for at skulle skabe lydkulisser ud fra forskellige emner. Der blev tale om kendte såvel som ukendte musikalske udtryksformer.

Målet med projektet var også at sikre projektejerskab på de enkelte kulturinstitutioner, kompetenceudvikling af formidlerne hvert sted i kraft af samarbejdet med kunstnerne samt ikke mindst at knytte stærke bånd mellem kulturinstitutionerne, kommunens skoler og de involverede lærere. Kulturinstitutionerne planlagde selv deres forløb i samarbejde med de engagerede kunstnere og sikrede vidensdeling mellem kunstnere og egne formidlere.

SAK - Kunstbygning havde forløbet ”Verden i farver”, en sanselig tilgang til kunsten - for 3. klasser. Billedkunstneren Mogens Palm var engageret som kunstner, og forløbet tager afsæt i udstillingen “Sydfynske Kunstnere”. Der gøres brug af en sanselig tilgang i arbejdet med børnene og deres oplevelse af værkerne. Inddragelse af fortælling og musik blev brugt til at skabe opmærksomhed, nysgerrighed og refleksion over det oplevede. Børnene fik herefter selv fingrene i farverne og malede.

44


Svendborg Bibliotek tilbød 4. klasser forløbet ”Oplev historien, Tegn forsiden, Skriv bedre historier” med forfatter Mette Finderup. Formålet var at give børn en udvidet og anderledes introduktion til biblioteket og litteraturen - med vægt på oplevelse, inspiration og det at skabe selv. Børnene mødte Mette Finderup og blev inspireret til selv at udvikle en fortælling og arbejde med opbygningen af en karakter. På biblioteket søgte børnene oplysninger og blev mere fortrolige med og nysgerrige på at indhente ny viden og inspiration. Naturama inviterede 5. klasser på forløbet ”Dyrene i menneskets tid” med scenograf Luise Midtgaard. Formålet var at lære børnene om naturen og dyrelivet gennem drama, fortællinger, genstande og medskabende undervisning. Eleverne oplevede lejrbålets betydning og hørte om dyrene i menneskets tid. I forløbet kom eleverne til både at opleve og selv skabe fortættede fortællinger med enkle virkemidler. Naturamas formidlere og scenografen arbejdede med Naturamas udstilling og inddragelse af det sensoriske teaters magiske fortællerum.

Kapacitet og perspektiv MKR var for i alt 53 klasser (elever i 2.-7. klasse) fra Svendborg Kommunes folke-, fri- og privatskoler - der var kapacitet til 10 klasser pr. kulturinstitution. I alt vil cirka 1300 børn og unge - og desuden 50-100 lærere have fået glæde af tilbuddet. Der var 100% belægning. Den mini-kulturelle rygsæk er et pilotprojekt, der har potentiale til at blive et permanent tilbud til skolerne i Svendborg Kommune samt en ordning, der kan medvirke til en opkvalificering af kulturformidlingen på hver enkelt kulturinstitution. Yderligere potentiale i projektet vil være nye tværgående samarbejder og altså en større og styrket synergi mellem kulturinstitutionerne, skolerne og lokale kunstnere.

Mini Kulturel Rygsæk er støttet af Kunstrådets Huskunstnerordning og Svendborg Kommune.

I foråret 2011 inviterede BaggårdTeatret nogle 6. klasser på forløbet ”Bagom scenen” med kunstnere - bl.a. skuespiller Camilla Lohmann. Formålet med forløbet var at fremme elevernes egen kreativitet og mod til at bruge kunstneriske virkemidler i hverdagen og at inddrage og inspirere disse i kraft af scenekunstens skabende processer. Projektklasserne blev koblet på BaggårdTeatrets udvikling af ”Evolution”; en forestilling for de 9-13 årige, og som er skabt i et samarbejde mellem BaggårdTeatret og Center for Kunst og Videnskab. Endelig havde Svendborg Museum forløbet ”Alma, Karl og de andre fattiglemmer” Hvordan var det at være fattig for 100 år siden? Forløbet var for unge i 7. klasse. Teaterinstruktør og skuespiller Preben Birkeholm ledte processen med at dramatisere fattiggårdslivet med de unge. Forsorgsmuseet ønskede med forløbet at give de unge en fornemmelse for fattiggårdens hverdagsliv, mennesker og skæbner. Gennem besøget og dramatiseringen ville de unge kunne få et indblik i vilkårene for de fattige bag fattiggårdens autentiske mure og pigtråd.

45


21. Historiske værksteder Af Henning Pedersen, lærer, Skoletjenesten i Esbjerg

Hvad er et ”Historisk Værksted”? Et historisk værksted er defineret som et sted, hvor skoleelever arbejder aktivt med historien. Det er som regel rekonstruerede miljøer, hvor eleverne har tingene i hænderne. Organiseringen er meget forskellig fra sted til sted. Tit er det i forbindelse med et museum, men kan også være under et skolevæsen eller en selvejende institution. Der findes mange historiske værksteder i Region Syddanmark. Netværk for Historiske Værksteder i Danmark I hele Danmark er der ca. 50 værksteder, som samles hvert år til træf. Hvert andet år til fællestræf, hvor alle mødes, og hvert andet år til faglige træf, hvor man mødes i de tre periodegrupper: oldtid, vikingetid/middelalder og nyere tid. Her mødes man, inspirerer hinanden og udveksler erfaringer. Efter behov mødes man til mindre træf, hvor man arbejder med specifikke emner. Sådan har man arbejdet siden den spæde start for mere end 30 år siden. Netværket er meget uformelt og modtager ikke støtte nogen

steder fra. Kommunikationen mellem værkstederne foregår i ”HV-nyt” som er en elektronisk avis, der udkommer ca. tre gange årligt. Man kan få mere at vide på: www.historiskevaerksteder.dk Eksempel på et træf for gruppen ”Nyere tid”: Hjemmefronten 2011 stod Varde Museum, Historisk Samling fra Besættelsestiden (Esbjerg) og Skoletjenesten i Esbjerg for et træf for Nyere tid. Hvad sker der derhjemme, når der er krig ude i verden? Det blev afholdt på Myrthuegård. Vi valgte at tage udgangspunkt i anden verdenskrig og Danmarks besættelse. Der var 28 deltagere fra: Bymuseet Fredericia, Dybbøl Banke, Vorupør Museum, Sagnlandet Lejre, Andelslandsbyen Nyvang, Varde Museum, Myrthuegård - Skoletjenesten Esbjerg og Vendsyssel Historiske Museum.

46


Program 1. dag Flygtningelejren i Oksbøl Oplæg og rundvisning/vejledningstur i Flygtningelejren ved Oksbøl ved John V. Jensen. Frokost: ”Krigsmadpakken” på Nymindegab Museum. Den blev smurt i morges og pakket ind i avispapir med sejlgarn omkring. Diskussion og afprøvning af undervisningsmaterialet om flygtningelejren i Oksbøl. Rundvisning på Nymindegab Museum. Praktisk arbejde i 3 hold: 1. Husflid for drenge/mænd, 2. Køkkenhold, 3. Husflid for piger/kvinder. - Vi laver det, vi har brug for. - Af det vi har. - Så godt vi kan. Aftensmad: Kogte fiskehoveder, boller af gryn, mel og stegte flæskestykker Spadseretur i mørkningen i Nymindegablejren. Besøge den autentiske bunker fra besættelsen. Tilbage til Myrthuegård, aftenhygge bag mørklægningsgardinerne.

brunkål, vandgrød, kartofler, soflæsk. BBC udsendelsen fra 4.5.1945 Program 3. dag Afslutning Morgengymnastik med Kaptajn Jespersen. Opsamling, afrunding og evaluering af træffet. Plan for næste træf i ”Nyere Tid” om 2 år: Hvad skal det handle om, og hvem afholder dette træf? Foreløbige ideer: · Tro - religion - lægevidenskab, overtro, heksekunst, klædedragt. · Udvandring, migration, fra land til by · Kønsroller gennem tiden · Samfundslag, rig/fattig, retfærdighed · Overgangsritualer · Skoler, samfundets forventninger til børnene gennem tiderne

Tanker fra Katrine, Dybbøl Banke: Vi sidder alle bænket ved langbordene, mens radioen tændes. Klokken er 18.15, og det er tid til BBC. ”Nyhederne” flyver igennem hovedet på mig uden rigtigt at sætte sig - der er ikke plads til mere - lige indtil… stilhed… ildevarslende stilhed med et drys af forventning…

Program 2. dag Formiddag: Esbjerg Skoletjenestes Besættelsessamling. Kort rundvisning og mulighed for at se nogle af de tilbud, skoleeleverne får. Oplæg ved Lulu Hansen om hverdagssamarbejde med tyskerne - dvs. tyskerpiger, fiskere, social kontrol m.m. på Historisk samling fra Besættelsestiden. Mona Jensen instruerer i undervisningsforløbet ”Esbjergs sorteste nat” (rollespil udviklet til overbygningselever). Henrik Lundtofte fortæller om medier, censur, propaganda, opinion under besættelsen. Eftermiddag: Mythuegård I folkestuen: Alsang med harmonika, derefter tilberedning af middag. Roesuppe, melboller,

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” … stilhed… … eftertanke… Vi jubler og mørklægningsgardinerne rives ned - nu er det tid til fest!

47


MUSKO-Konference ”Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?” 14. september 2011 i Odense

Konferencen fokuserede på samspillet mellem skolen og det omkringliggende samfund, når vi arbejder indenfor det formelle undervisningssystem. I vores demokratiske samfund er skolen en institution, der varetager en bestemt opgave, hvor vi skal være bevidste om hvorfor, hvordan og i hvilke rammer, vi arbejder med udførelsen af denne vigtige opgave. De aktuelle muligheder for at tage udenfor skolen som en del af undervisningen er et kæmpe ta’-selv-

bord. Mange udbydere kappes om lærernes opmærksomhed og legitimerer derved også deres egen eksistens som professionelle formidlingsmiljøer. Konference havde flere aspekter fx: · Den fokuserede på de særlige ressourcer, der er i et samarbejde mellem museer og undervisningsinstitutioner. · Den ligger i forlængelse af MUSKOs rolle som innovatør indenfor brobygning mellem museerne i Region Syddanmark og det formelle undervisningssystem.

Opsamling af MUSKO-konference

48

· Den formidlede international forskning. Målgruppen var forskere og undervisere på alle niveauer, museumsfolk, kommunale konsulenter og studerende. Samlet fra de forskellige målgrupper kom 145 deltagere. Som optakt til konferencen blev der i marts udgivet et temanummer af tidsskriftet Unge Pædagoger: ”Museumsdidaktik ” med indlæg skrevet af oplægsholderne samt museumsundervisere, forskere og lærere.

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


Faglige oplæg Hvorfor tage skolen ud af skolen som en del af undervisningen?

v/Justin Dillon

Justin Dillon er professor på Kings College i London. Justin har forsket i samspillet mellem skolen og eksterne læremiljøer indenfor naturfag. Han har f.eks. arbejdet med undervisning på naturhistorisk museum, science centre, besøgslandbrug, og hvordan det bruges i skolen. Med afsæt i en beskrivelse af elever i en traditionel undervisning i Singapore viste Justin Dillon, hvordan besøg udenfor skolen kunne være en gave til undervisningen i skolen. Unges manglende interesse for naturvidenskab har længe været på dagsordenen, uden at forskerne af den grund kender til årsagerne. Singapores elever scorer højt i færdighedsundersøgelser, men de kan ikke lide skolen. Justin illustrerede, hvordan erfaringer udenfor skolen kunne inspirere undervisningen i skolen og gøre eleverne interesserede, fordi tilgangen til undervisning kan være meget forskellig fra traditionel undervisning. Museerne kunne være en del af løsningen; de kan nemlig stimulere børn og unges interesse for naturvidenskab ved at give dem oplevelser med autentiske genstande. Dillon vendte konferencens spørgsmål om og spurgte: “Hvorfor ikke tage elever med udenfor skolen?”. I undervisning udenfor skolen er det vigtigt, at elevernes har et valg af aktivitet og har kontrol over deres arbejde. De skal have udfordring af deres hidtidige verdenssyn og skal stimuleres af

et godt fælles samarbejde. Forskning påpeger dette som faktorer, der fremmer læring. De samme faktorer gælder indenfor skolens mure. Justin Dillon foreslog, at de spændende og anderledes metoder fra miljøerne udenfor skolen fik mere anvendelse i skolen. Han mente bestemt, at samarbejdet med museer kan fremme undren og undersøgelser. Museernes autentiske kildemateriale er guld værd i undervisningen.

Dialogbaseret museumsformidling v/Olga Dysthe

Af Morten Mikkelsen, MUSKOs aktionsgruppe, Fredericia Gymnasium Professor Olga Dysthe er pensioneret professor, men har bevaret tilknytning til universitetet i Bergen og deltager nu kun, som hun udtrykker det “i spændende projekter, som jeg selv synes om”. Kunstmuseet som alternativt læringsrum Et sådant projekt er syv københavnske museers udviklingsprojekt om kunstmuseet som alternativ læringsrum og arena for medborgerskab, hvor Olga Dysthe har medvirket i evalueringen. Hun har observeret vidt forskellige klassetrin (fra 4. klasse til 2.g/2.hf), der besøger kunstmuseerne, og har registreret, hvorledes den dialogisk

Opsamling af MUSKO-konference

49

baserede undervisning fungerer, når museumsformidlerne møder skoleeleverne. Dialogbaseret undervisning I Dysthes egen definition på dialogbaseret undervisning vægtes samtalen højt, primært fordi formen kan kombinere æstetiske og diskursive læreprocesser og dermed skabe grobund for elevernes motivation. Hun bygger sin teori på Bakhtins dialogiske forståelse af kommunikation og meningsskabelse. Ved de yngste årgange (f.eks. 4. klasse) bemærkede Dysthe især det positive ved den sanseorienterede tilgang til hovedemnet, idet eleverne skulle føle på genstande og efterfølgende prøve at sætte sig ind i genstandens “liv” (eks. hvad ser gulvet herfra?). Sluttelig skulle de præsentere deres resultater for de øvrige elever. I den vellykkede dialogiske samtale er underviseren ikke nervøs for at bringe sig selv ind i samtalen, fordi det kan medvirke til en højere grad af autenticitet. Det er vigtigt i den dialogbaserede undervisning, at der ikke bliver tale om en “fiktiv” samtale, hvor underviseren leder efter det rigtige svar. Netop ved (især) ældre kunstværker, hvor der findes etablerede autoritative tolkninger, er åbenhed og velvilje overfor elevsvarene betydningsfuld. Dysthe pointerede sammenhængen mellem skriftlige øvelser og den mundtlige dialog som fremmende for elevernes læring, fordi små skriveopgaver kan engagere eleverne og føre til overvejelser og fordybelse, som ikke i samme omfang er muligt gennem den umiddelbare samtale. Hvad kræver det af museumsformidleren? Dermed er det ifølge Dysthe optimalt for læringen, når underviseren formår at skabe tryghed og tillid gennem aktiv lytning og autentiske spørgsmål samtidig med, at underviseren gennem anvendelsen af sin faglighed kan udfordre eleverne og dermed bibringe dem ny viden og kundskab.

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


Olga Dysthe fremhævede, at den dialogbaserede undervisning kræver mere af museumsformidleren end en egentlig gennemgang/rundvisning/forelæsning, dels fordi det er nødvendigt at finde indgangen til eleverne - Hvilke spørgsmål er vigtige for dem? Dels fordi elevernes forforståelse/ viden skal bringes i spil på vejen mod læringsmålet for besøget, således at eleverne bliver “medproducenter” af den nye viden, besøget forhåbentligt giver. Resultatet af forskningen i undervisningen på de 7 kunstmuseer udkommer som bog i 2012 på forlaget Abstrakt og Skoletjenesten.dk.

Mange erfaringer i mange rum

v/Merethe Frøyland Merethe Frøyland er lektor på Universitetet i Oslo og har mange års erfaring fra samarbejde mellem arkiv, bibliotek, museer og skoler. Hvad vil det sige at forstå? Merethe Frøyland startede med at gennemgå begrebet “at forstå”, og hvordan man kunne forstå på flere niveauer. Efter Merethes opfattelse er det sværere at forstå fremfor at kunne, at vide og have kundskaber om. At forstå drejer sig om noget, man mestrer så godt, at man kan tage det i brug og lære det til andre. Howard Gardner har fremsat en teori om mange intelligenser, som definerer, at vi mennesker opfatter information og kundskab på mange forskellige måder. Man lærer gennem forskellige “sprog” som ord, tal, toner, bevægelser og så videre. Merethe bruger sprogbilledet: “at mennesker har mange informationskanaler, men kvaliteten på kanalerne kan variere fra individ til individ”.

Hvordan finder vi ud af, hvad eleverne forstår? En metode til at finde ud af, hvordan elever forstår, er at observere dem i undervisningen. Merethe refererede til et forskningsprojekt, hun var i gang med, hvor hun iagttog, hvordan unge gymnasieelever arbejdede i et samspil mellem at undersøge fænomener i naturen og bearbejde disse i klasserummet. Eleverne havde videokameraer på hovedet, og forskerne analyserede, hvad eleverne arbejdede med i de forskellige situationer. Mange erfaringer i mange rum Mange forskellige erfaringer i mange forskellige rum og mange indgangsvinkler til et tema havde betydning for eleverne. Det var ikke uvæsentligt, hvor undervisningen fandt sted. De foreløbige resultater viste, hvor væsentligt et samspil mellem klasserummet og udemiljøet var. Baseret både på psykologi og neurologi argumenterer Merethe for, at vi behøver både teoretisk og erfaringsbaseret kundskab for at kunne forstå et fagfelt. Det er også vigtigt, at eleven er motiveret for aktiviteten og ved, hvad de skal, når de skal ud, og hvorfor de skal det. Skadedyr på museet Merethe refererede til sidst til en case, hvor en klasse besøgte et museum og undersøgte det for skadedyr. Her var det er betydningsfuldt for eleverne at få mulighed for at sætte ord på observationerne, og at eleverne arbejdede godt sammen med nogle andre kammerater. Alle elever blev aktive på hver deres måde og bearbejdede deres indtryk på forskellige måde. Med denne case illustrerede Merethe, hvordan forberedelse og efterbearbejdning af besøgene på museet kan gøres på mange forskellige måder. Merethe har skrevet bogen ”Mange erfaringer i mange rum” fra det norske forlag “Abstrakt” 2010.

Opsamling af MUSKO-konference

50

Kunstmuseet Læring, dannelse eller æstetisk oplevelse

v/Helene Illeris Af Kirsten Jensen, MUSKO´s aktionsgruppe, Kunstmuseet Trapholt Professor Helene Illeris er ansat på Universitetet i Agder og har tidligere arbejdet på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har i flere år forsket i kunstog billedpædagogik. Hvad er det vi vil? Helene Illeris’ oplæg havde formidlingen på kunstmuseer som udgangspunkt og spurgte, hvad det egentlig er, vi vil med formidlingen. Ifølge Helene Illeris kan det gode møde med kunsten defineres af fire forskellige udsagn, alt efter hvem, der ser: 1) Det stimulerer visuelle kompetencer 2) Det udvikler personligheden 3) Det giver kendskab til kultur arven 4) Det er rettet mod social inklusion. Herfra talte hun om fire forskellige kunstpædagogiske konceptioner, der forholder sig til de fire udsagn og er baseret på forskellige teorier. Dermed repræsenterer de fire forskellige udgangspunkter for, hvad det er vi vil med formidlingen på museerne. De fire konceptioner er således baseret på teorier om: 1) Læring og kognition. 2) Æstetisk oplevelse. 3) Didaktik og dannelse 4) Social kritik og forandring Teorierne om læring og kognition og den formidling, der tager udgangspunkt i disse teorier er orienteret mod individet og mod

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


erkendelse. Formidlingen tilrettelægges her i forhold til optimale læringsprocesser med fokus på den vedtagne viden, museet repræsenterer. Målet er en erkendelse af kunstens problematikker. Læring som overskridelse Teorierne om æstetisk oplevelse og den tilhørende formidling er også orienteret mod individet, men også mod læring som en form for overskridelse. Læring som overskridelse skal her forstås som læring, der fører til en personlig udvikling, der ikke kan måles på niveauet af videnstilegnelse. Her er formidlingen nærmest overflødig, da kunstværkerne taler for sig selv. Denne tilgang kan ikke rigtig bruges i pædagogisk sammenhæng, men kunstværket bliver på en måde selvformidlende. Målet er en æstetisk oplevelse, der ændrer personen.

Konklusion Teorierne om didaktik og dannelse fører til formidling, der er rettet mod kollektivets eller fællesskabets bedste og læring som erkendelse. Denne tilgang er baseret på en klassisk humanistisk dannelsestænkning, hvor dannelse primært drejer sig om kendskab til kulturarven. Mødet med kunsten skal give eleverne redskaber til, hvordan man møder verden med hensyn til både fællesskabets værdier og til den enkeltes holdninger.

Teorierne om social kritik og forandring og den formidling, der er affødt deraf, er ligeledes orienteret mod fællesskabet. Samtidig ses læring her som overskridelse. Kunstens funktion i samfundet defineres som en gensidig lærings- og transformationsproces mellem gæst og museum - og dermed samfundet. Målet er social inklusion.

Evalueringsudsagn efter konferencen: · “Stærk faglig viden og engagement” · “God blanding af faglige vinkler” · “Inspiration fra fagfolk udenfor egne rækker” · “Gik inspireret derfra”.

Opsamling af MUSKO-konference

51

· “Dejligt med international inspiration” · “Hæver sig op over almindelig praksis” · “Velstruktureret og velkomponeret”

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


Paneldebat

Vi havde et veloplagt spørgende publikum. Dagen sluttede vi med at påpege vigtigheden af, at de 320.000 grundskoleelever og de 55.000 gymnasieelever vest for Storebælt også har brug for adgang til og inspiration fra museerne. Læs mere om evalueringen på MUSKOs hjemmeside www.musko.dk under ressourcer Hermed debatindlæg fra to lærere, der deltog i konferencen. De blev spurgt om, hvorfor lærerne dog ikke bruger museerne:

Hvad vil gymnasierne gerne anvende museerne til? Efter de fire faglige oplæg fulgte en paneldebat om udfordringer og muligheder for at tage skolen udenfor skolen i Danmark. At have et regionalt og nationalt netværk er af betydning for en kvalificeret dialog. Derfor var paneldeltagerne bredt sammensat. De kom med fire skarpe politiske standpunkter på formål og vilkår for at tage skolen ud af skolen i Danmark. Vi havde bedt paneldeltagerne om at bruge maks. 10-12 min. til deres mundtlige oplæg, og de blev alle opfordret til at tage en genstand med - ingen PowerPoints! Følgende foredragsholdere var inviteret: · Poul Vestergaard, leder af Skoletjenesten på Sjælland om: 40 års erfaringer med at tilbyde offentlig skoletjeneste til det formelle undervisningssystem. · Asger Høeg, direktør for Experimentarium, en privat selvejende institution, om: Formål med aktiv formidling til alle målgrupper, formelle som uformelle. · Børne- og Kulturchefforeningen i Danmark var repræsenteret ved Jørgen Sprogøe, kulturchef fra Helsingør, om, hvordan man skulle bruge lokalområdet. · Karen Grøn, direktør for Trapholt sluttede af med, hvordan man kunne være på forkant med udkantsudfordringerne.

Af Morten Mikkelsen, MUSKOs aktionsgruppe og lektor ved Fredericia Gymnasium. Der er en god og langstrakt tradition for, at gymnasieklasser besøger museer - kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstmuseer - ofte sker det i forbindelse med en længerevarende ekskursion til hovedstaden eller en egnsdel, langt fra hjembyen. Besøg på hjemegnens museer anvendes allerede nu af mange lærere som led i den aktuelle undervisning eller som et fast årligt ritual.

Lidt men godt! De 3 studenteruddannelser og det 2-årige HF har et stramt program for undervisningen. Mange fag har et begrænset antal lektioner samtidig med, at målbeskrivelserne for fagene er ret omfattende.

Opsamling af MUSKO-konference

52

Nogle undervisere vil derfor have et udtrykt ønske om, at museumsbesøg kan anvendes i undervisningsbeskrivelsen og indgå i det læste stof. En række fag har dog udadvendte aktiviteter (som f.eks. museumsbesøg) indskrevet i bekendtgørelsen/vejledningen, men ofte vil et stramt struktureret årsforløb medføre, at mængden af udadvendte aktiviteter er lille. De fleste skoler opererer med skemablokke af 45-90 min. varighed, og det kan være vanskeligt - men ikke umuligt - at rykke rundt på skemablokkene, så der kan skabes tid til eksempelvis et museumsbesøg. Mange skoler afsætter ikke mange midler til ud-af-huset-aktiviteter ud over studie-/dagsturen, hvorfor et museumsbesøg ikke skal være for omkostningskrævende. Godt elektronisk undervisningsmateriale Mange museer udarbejder ganske udmærkede materialesamlinger, linkssamlinger, opgavesamlinger mv. til anvendelse i forbindelse med besøg på museet. Af gode grunde er det udarbejdede materiale dog ofte henvendt til yngre aldersgrupper end gymnasieelever/hf-kursister, hvorfor det tit ikke er direkte anvendeligt til brug i gymnasieundervisningen. På www.e-museum.dk findes enkelte materialer til gymnasiet. Fagligt målrettede forløb Museernes “oplevelsesture” er heller ikke særlig ofte møntet på aldersgruppen 15 år og derover. En række museers guider gør et glimrende stykke arbejde ved målrettede rundvisninger, men de kræver desværre ofte betaling, hvorfor enten læreren - eller eleverne - kommer til at stå for rundvisning/forklaringer mv. Er det eleverne, der sørger for en forberedt rundvisning, kan pointen være, at de skal opøves i fremlægning af et fagligt stof, baseret på deres egne forundersøgelser. Den gode fremlæggelse vil derfor kræve et tidligere besøg på museet. Vi laver ofte denne øvelse på kendte monumenter/bydele etc. på udenlandske studieture, hvortil

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


materialet kan findes på nettet og/eller i turistguiderne. Ofte er det læreren, der sørger for guidning/forklaringer på museet, men dybest set er det - med al respekt for lærerne - museets fagfolk, der har den største viden på feltet, derfor vil det være mest udbytterigt at kunne anvende denne viden målrettet. Langstrakte museumsbesøg hører studie-/dagsture til, og her kan forhåndsbestilte guidede ture med fordel anvendes, men i den daglige undervisning kan museerne så sandelig også indgå i undervisningen. Her er der ingen grund til, at eleverne skal se/opleve hele museets samling på en gang, men derimod kunne det være relevant at få øget indsigt i et aktuelt undervisningsemne gennem et afgrænset museumsbesøg på f.eks. 20-40 min. - et tidsrum, der vil give de fleste lærere mulighed for at tilrettelægge et museumsbesøg i den almindelige lektion, så det ikke er nødvendigt med timeombytninger/ekskursionsansøgninger eller busbestilling/transportudgifter, da transporten typisk kan klares på cykel/ gåben. Eksempler på, hvordan museerne kan målrette sig gymnasierne Målrettede besøg vil kræve, at museerne udviser en fleksibilitet både med hensyn til indhold og åbningstider - at klasserne kan besøge museet, når det passer ind i klassens dagsskema. For at opnå det størst mulige udbytte for eleverne vil det ofte kræve tilstedeværelse af en museumsansat, der (gerne gratis) fortæller/besvarer spørgsmål i ca. 10-15 min. Herefter er der tid til, at eleverne på egen hånd kan udforske/undersøge diverse genstande og reflektere over den nye viden om emnet. · Første eksempel kunne være, at klassen i historie arbejder med lokalbyens grundlæggelse i relation til den overordnede historie. Et besøg på museet ville formodentligt kunne illustrere grundlæggelsen mere levende og kompetent end blot gennem lærebøgerne.

· Andet eksempel er den lokale og landsdækkende industrialisering, som også kunne give anledning til et museumsbesøg · Tredje eksempel er gennemgangen af det 20. århundredes historie. Her vil eleverne kunne opleve, hvordan et beskyttelsesrum var indrettet eller hvilke genstande, der prydede de danske hjem i midten af 1960erne. · Besøg på kunstmuseer kunne være koncentreret om enkelte tidsperioder/genrer el. lign. Mulighederne er mange, ikke mindst hvis hele lokalområdet betragtes som et “museum”. Bygninger/monumenter/pladser/virksomheder/skove kunne indgå i planlægningen - ikke kun i lærernes, men i mindst lige så høj grad i museernes. Museumsmedarbejderne skal ikke kun fortælle om enkelt-genstande på museet, men kan også have en viden om lokalområdets væsentlige steder, som kan viderebringes til gymnasieeleverne/hf-kursisterne. Det er måske meget at bede om at: - holde åbent uden for normale tider - være gratis til rådighed i 10-20 min. flere gange i løbet af et forløb (pr. klasse) - betragte hele lokalområdet som “museet”. MEN en sådan tilrettelæggelsesform ville betyde flere museumsbesøg i løbet af et undervisningsforløb i det enkelte fag, og eleverne ville måske kunne opnå en fortrolighed med det lokale museum. Hovedgevinsten er naturligvis en øget indsigt indenfor det faglige område, klassen arbejder med, men at eleverne opnår fortrolighed med museet, er vel heller ikke at kimse af? Hjemmesiden www.Intrface.dk giver eksempler på gode ideer til, hvordan gymnasieuddannelsen og museerne kunne arbejde sammen. Intrface Syd er et nyt udviklingsprojekt mellem gymnasier og museer i et samarbejde mellem Intrface og MUSKO-museumsundervisning Syd.

Opsamling af MUSKO-konference

53

Hvorfor kommer lærerne dog ikke? Af Michael Stender, MUSKOs aktionsgruppe, lærer på Broager Skole og formidler i Museum Sønderjylland Om hverdagen i Folkeskolen Hvorfor kommer skolerne ikke mere ud af skolen? Sådan kunne man nok meget passende formulere den undren, som museumsfolkene gav udtryk for den 14. september. Konferencen havde mest drejet sig om, hvorfor og hvordan man som museumsformidler fik motiveret de besøgende og lavet den bedst mulige formidlingssituation. Om eftermiddagen debatterede vi. Med dette indlæg giver jeg udtryk for min egen holdning, andre lærere kan mene noget helt andet. Travle lærere omdefinerer læring Min skole er en udviklingsorienteret skole med en hel del fokuspunkter på programmet. Vi arbejder med Læringsstile, Mange intelligenser, Cooperativ Learning, Classroom Management, smartboard, internationale dimension m.m. Folkeskolen er under et konstant idébombardement. Lærerne skal konstant omdefinere deres daglige arbejde og ændre årtiers opfattelse. Vi skal forstå, at vi lærer på en ny måde med et nyt formål. Viden er ikke længere et lager, hvor læreren har eneret. Viden er noget, vi konstruerer sammen, og alle kan bidrage dertil. Denne tanke ændrer i disse år skolen, det sker alle vegne, og det er ressourcekrævende. Fælles Mål 2009 et redskab, der virker Fælles Mål 2009 er kommet for at blive. Jeg har hørt mange museumsfolk gentage, at lærerne skal vide, at de via besøget kan sætte flueben ved nogle af kravene. Det har jeg ikke noget imod. Det er en håndsrækning, det er realistisk, og det virker efter hensigten. Fælles Mål 2009 er et af flere styringsredskaber taget i brug samtidig - af andre kan nævnes:

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


Kvalitetsrapporter, nationale test, og elevplaner. Tankevækkende? Effektivitet og nedskæring Effektivitet er overskriften på vores arbejdsvilkår. Der arbejdes med inklusion af alle elever. Små folkeskoler lukkes pga. kommunale sparerunder, og klassekvotienterne stiger. Budgettet skal hænge sammen. Timetallet sænkes. På en del skoler følges de gældende regler ikke. Det blev en af konklusionerne på en undersøgelse lavet af Skolestyrelsen i 2010. 27% af skolerne overholdt ikke reglerne.1 Skolerne har altså nedskrevet timetallet til det vejledende eller til det mindst tilladte.2 Hver 3. skole vil i år skære i timetallet.3 Tror man på undersøgelsen af folkeskolelærer Tobias Zimling Kristensen i Politiken 13.12.10, har skolebørn siden 1960 sammenlagt mistet 2 års undervisning.4 Typisk får en elev i gennemsnit 5½ x 45 min. undervisning 5 gange om ugen i 40 uger.5 Mange lærere reagerer på sparekravene med effektiv formidling af fagstof. De afviser i stigende omfang at bruge tid på samfundsoplysning og familieopgaver af opdragende karakter . Mindre tid betyder selvfølgelig også færre ”Skolen ud af Skolen”aktiviteter. Færre penge betyder ingen vikarer, ingen penge til transport, ingen penge til at betale for aktiviteter. Det til trods for at lige præcis disse ”ud af skolen”-aktiviteter er meget udviklende for eleverne, klassen og læreren. En anden konsekvens af kravet om nutidig og effektiv undervisning er den stigende anvendelse af medier.

Lyd, billeder og film har aldrig været lettere tilgængeligt. Børn og unge reagerer positivt på medieret undervisning. Flere og flere skoler køber smartboards, trådløse netværk, bærbare digitale enheder, sensorer osv. Skolen afspejler samfundsudviklingen. Endeløse rækker af tilbud Skolerne modtager pr. post og mail endeløse opfordringer til at deltage i konkurrencer og projektafviklinger. Det er en trend i tiden. Lad mig nævne en lille brøkdel: Aktiv rundt i Danmark, Masseeksperimentet, Ugesex kampagnen, Dåserydderen, Naturvidenskabsfestival 2011, Sammenmodmobning, Sikker trafik, En Skole i Bevægelse, Skoleduel, Vores børn - vores skole, Grønt flag, Skills Denmark, Tegnefestival, Filmskolen inviterer osv. Det er imponerende, hvad der bliver brugt af penge i pjecer, plakater, flyers, foldere, gratis undervisningsmaterialer og konsulentbesøg. Virkeligheden er desværre den, at det allermeste hænger, ligger intetsigende hen i en periode og ender derefter i skraldespanden. Det er spild af ressourcer.

hinanden og opbygger positive forventninger til hinanden. God udvikling kendetegnes ved kommunikation, relation og ledelse. Jeg ser ikke ovenstående som et problem, men som et vilkår, vi må arbejde ud fra. For elevernes skyld!

Opsamlingen er skrevet af Trine Hyllested og MUSKOs aktionsgruppe, der er en støttegruppe for MUSKO. Billederne er taget af Dorthe Eriksen, Lasse Hollbaum Vinther og Pia Bojtang Wandahl. Se mere om konferencen på www.musko.dk under ressourcer

Den professionelle formidling et godt supplement Lærerne og skolen gør det, de skal. Skolen er i en god udvikling på mange måder. Men skolen bør ikke lukke sig om sin egen virksomhed. Lærerne skal ud af skolen, og museerne skal ind på skolen. Børn har stadig brug for konkrete oplevelser, det autentiske element og den gode fortælling. Den direkte personlige kontakt er god. Lav partnerskabsaftaler og lokale netværk, hvor man bruger

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Timetal/Timetal/Udd/Folke/2010/Nov/101109%20Styr%20paa %20timetallene%20i%20folkeskolen.aspx 2 http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=57927 www.Folkeskolen.dk 3 http://politiken.dk/uddannelse/ECE1140563/danske-elever-har-tabt-to-skoleaar-siden-1960/ 4 http://www.uvm.dk/~/media/Files/Tema/Timetal/100908_minimumstimetal_vejledende.ashx 1

5

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1157820/graensen-er-naaet-for-sex-og-trafik-i-skolen/

Opsamling af MUSKO-konference

54

Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?


Statsanerkendte museer i Region Syddanmark

Billund Museum. www.billundmuseum.dk

Museet på Koldinghus www.koldinghus.dk

Danmarks Mediemuseum. www.brandts.dk

Museum Sønderjylland www.museum-sonderjylland.dk

Egnsmuseet på Sønderskov www.sonderskov.dk

Naturama www.naturama.dk

Esbjerg Kunstmuseum www.eskum.dk

Odense Bys Museer www.museum.odense.dk

Fiskeri-og Søfartsmuseet www.fimus.dk

Ribe Kunstmuseum www.ribekunstmuseum.dk

Faaborg Museum www.faaborgmuseum.dk

Svendborg Museum www.svendborgmuseum.dk

Give-Egnens Museum www.gem.dk

Sydvestjyske Museer www.sydvestjyskemuseer.dk

Marstal Søfartsmuseum www.marstal-maritime-museum.dk

Trapholt www.trapholt.dk

Middelfart Museum www.middelfart-museum.dk

Vejen Kunstmuseum www.vejenkunstmuseum.dk

Museerne i Fredericia www.fredericiakommune.dk

Vejleegnens Museer www.vejleegnensmuseer.dk

Museerne på Vestfyn www.museerne-vestfyn.dk

Ærø Museum www.arremus.dk

Museet for Fotokunst www.brandts.dk

Øhavsmuseet www.ohavsmuseet.dk

Museet for Varde By og Omegn www.vardemuseum.dk

Østfyns Museer www.ostfynsmuseer.dk

55


University College Syddanmark Center for Undervisningsmidler Birkelund 1 路 6200 Aabenraa www.cfu.dk 路 tlf. 7266 5800

ISBN-nr. 978-87-87610-10-0


MUSKO Gulgrube 3