Nye lånetyper (fx. sub-prime) bliver populære Januar '08: 'Subprime' er årets ord
1990
2000
2007
'96: Rentetilpasningslån kommer til Danmark
2008
marts '07: Nationalbankens udlånsrente over 4% for første gang i 5 år
Undersogelse
Hvem er skyld i krisen? Finanskrisen har fremkaldt lange diskussioner om, hvem der skal bære ansvar og skyld for den fejlslagne økonomi, men danskerne synes langt mere optagede af fremtiden, og de kræver modstandsdygtighed. Hele 63 procent ser øget regulering som det afgørende svar.
Af Jens Jonatan Steen, Chefredaktør
Den nuværende finanskrise har givet anledning til voldsomme diskussioner om, hvordan en global krise kunne overraske en hel verden af centralbanker, finansinstitutioner og økonomiske orakler. Men faktum er, at kun de færreste havde spået hvad den enkelte låntager, husejer eller investor kunne vente af efteråret 2008. Den finansielle krise lægger op til omfattende selvransagelse hos de ansvarlige økonomer, politikere og lignende fagfolk, som har siddet for enden af de lange direktionsborde og lagt de store linjer i verdensøkonomien. Men frem for at føre til selvransagelse har krisen forlænget køen ved håndvasken, hvor de nyliberalistiske økonomer har haft travlt med at give politikerne skylden, mens politikerne har givet de grådige bankdirektører skylden, og endelig har bankerne givet de dårlige betalere skylden.
Bankerne får sorteper
Der tegner sig således et billede af en krise, hvor alle er skyldige, men ingen har taget fejl. For at råde bod på denne ansvarsforflygtigelse har flere aviser og tidsskrifter forsøgt at spørge borgerne hvem de opfatter som skyldige. I en undersøgelse fra Financial Times (1-13. oktober) udpeger mere end 80 procent af de
6,276 adspurgte europæiske respondenter handelsog investeringsbankerne som ”fuldstændige ansvarlige” eller ”overvejende ansvarlige” for den finansielle krise. Herhjemme er det bl.a. Berlingske Nyhedsmagasin, der 10. oktober har forsøgt at placere skylden ved at udpege den tidligere amerikanske centralbank direktør Alan Greenspan som finanskrisens bandit nummer 1 stærkt efterfulgt af de internationale ranking-bureauer Standard & Poor og Moodys & Fitch, som anklages for at have gjort det muligt at forklæde usikre værdipapirer som sikre. Som undtagelsen, der bekræfter reglen, har Greenspan faktisk taget anklagen til sig og anerkendt sine fejltagelser: ”Jeg begik en fejl ved at antage, at organisationernes egen interesse, især bankernes, var sådan, at de ville være bedst i stand til at beskytte deres aktionærer”.
4
19,2%
27,3%
53,5%
Finansmarkederne skal reguleres mere i fremtiden:
Regeringen holder ryggen fri
I Vision har vi fulgt op på den internationale debat om skylden for den nuværende finanskrise og bedt vores analyseinstitut Interresearch spørge danskerne til deres holdning. I modsætning til de internationale resultater synes danskerne at placere ansvaret for krisen bredt hos den amerikanske regering (35,1 %), de danske banker (11,7 %) og Verdensbanken og IMF (11,2 %). Det mest overraskende i undersøgelsen er sandsynligvis, at både finanstilsyn og regering klarer frisag i forhold til at blive draget til ansvar for den nuværende krise. Regeringen har på sin side været anklaget for at hælde benzin på bålet ved at fastfryse ejendomsværdiskatten og opfordre til låntagning i den friværdi, der forsvinder med den bristede boligboble. På den anden side står finanstilsynet anklaget for at have accepteret den offensive lånepolitik, hvor tvivlsomme investorer har fået millioner til nye investeringer på f.eks. boligmarkedet. Mens danskerne ikke opfatter regeringens eller finanstilsynet som de største syndere i den nuværende krise, så er 53,5 procent enten ”Uenige” eller ”meget uenige” i følgende udsagn ”De danske myndigheder i form af finanstilsyn, finansministerium og regering var tilstrækkeligt forberedt på krisen”. Selvom danskerne ikke opfatter regeringen som de skyldige, så mener et klart flertal, at regeringen skulle have rustet Danmark bedre til den nuværende krise. Danskerne mener ikke, at regeringen er skyldig i finanskrisen, men skyldig i ikke at ruste Danmark tilstrækkeligt.
Subprime Subprime-lån er den billigste type boliglån i USA, der ydes til personer med lav kreditværdighed. Derfor er usikkerheden og risikoen større ved disse lån. Lånene udstedes i den tro, at den købte bolig vil stige i værdi, hvorved man kan omlægge til et bedre lån (prime-lån). Det betyder fx, at mange subprime-lån har lav rente i starten, hvorefter de stiger kraftigt efter en årrække.
De danske myndigheder i form af finanstilsyn, finansministerium og regering var tilstrækkeligt forberedt på krisen:
FlexLån FlexLån er rentetilpasningslån, der blev introduceret i Danmark i 1996. Rentetilpasningslån betyder, at renten tilpasses markedsrenten på bestemte tidspunkter efter aftale med låntager. Det vurderes at ca. 250.000 danskere har rentetilpasningslån.
16,3% 20,0%
63,8%
Enig Uenig Ved ikke
Kravet er øget regulering
Den manglende kritik af regeringen kan ikke umiddelbart tilskrives deres egen økonomiske politik eller progressive finansberedskab men derimod en nation af vælgere, opposition og sagkundskab, der vælger at holde sammen i krisetider. Danskerne fravælger i vidt omfang det moralske standpunkt og sætter især fokus på fremtiden. De pragmatiske danskere sætter således fornuft over moral i deres syn på krisen, men alligevel er deres ønskeliste ikke til at tage fejl af. Det er således hele 63,8 procent af danskerne der ønsker regulering af de finansielle markeder, mens kun 20 procent mener, at det vil være den forkerte vej at gå. Kravet om øget regulering er således også et krav til politikerne, der ikke har leveret det fornødne forsvar og den fornødne regulering af det grænseoverskridende finansielle system. Hvis man skal lytte til danskernes klare stemme i vælgerdybet, handler svaret på den nuværende krise således om mere handlekraft, mere ansvarlighed og mere politik på bekostning af et marked, der har vist at være dybt utilstrækkeligt i den nuværende krise. Skylden er ikke det vigtige spørgsmål, men det er til gengæld løsningen, som kan forhindre kommende kriser – her må svaret være mere politik.