Evaluering af Styrkelse af erhversskolekulturen blandt grundskoleelever

Page 5

Baggrundsviden ”Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever” er en del af et større projekt kaldet ”Unge i uddannelse”. Dette er et projekt på tværs af alle erhvervsskoler i Region Nordjylland - samlet under Nordjyske Erhvervsskoler. Projektet er søgt hjem via Den europæiske Socialfond (ESFN-08-0030) og indeholder følgende delprojekter: Særlige iværksættergrundforløb Virksomhedsmentornetværk - og kurser Udvikling og gennemførelse af særlige coach/mentor uddannelse for erhvervsskolernes medarbejdere Rekruttering af unge med indvandrerbaggrund og fastholdelse gennem hele uddannelsen Styrkelse af erhvervsuddannelseskulturen blandt grundskolelever Sammenhæng mellem 10. klasses centre og erhvervsskolerne

Projektet strækker sig samlet over en periode fra august 2009 til oktober 2011, og det er som nævnt delprojekt ”Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever”, der har været vores opgave at evaluere. Baggrunden for projektet er:

”Forskning har vist, at mennesker er udstyret med flere og meget forskellige intelligenser (Howard Gardner). I relation til dette har forskning ligeledes vist, at forskellige læringsstile appellerer mere eller mindre til forskellige mennesker. Mere konkret betyder det også, at forskellige børn egner sig til forskellige skoleformer (Per Fibæk Laursen). Ud fra disse forskningsresultater har man i praksis foretaget forskellige udviklingsprojekter i folkeskolerne, hvor man med succes har kombineret det praktiske værkstedsbaserede arbejde med undervisning i de klassiske fag, som matematik og dansk.(…) Med baggrund i teorien omkring læringsstile samt de succesfulde udviklingsprojekter i relation til dette, mener projektgruppen, at et samarbejde mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne omkring konkret udvikling - og gennemførelse af undervisningsforløb kan give en merværdi både for grundskole og erhvervsskole. Grundskolen vil qua et sådan projekt kunne inddrage undervisere fra erhvervsskolen i et undervisningsforløb og tilbyde eleverne værkstedsøvelser i relation til mere teoretisk undervisning indenfor de klassiske fag som dansk, matematik, engelsk etc.. Kendskabet til erhvervsskolernes uddannelser, undervisningsmetoder etc. vil via disse udviklingsprojekter blive øget.”

4


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.