Issuu on Google+

GrovfoderNyt nr. 8 4. september 2013 Indhold Majsen lige nu Hvornår skal majsen høstes? Høst af majs til helsæd Majsen lige nu I skrivende stund (d. 2/9 2013) har vi fået over 2250 Majsvarmeenheder i det fynske område siden 15/4 2013. Dette dækker dog over nogen variation, hvilket også kan ses i markerne. Meget majs blev sået i den sidste uge af april, og har disse marker fået vand nok er der stadig et stykke vej til høst, mens tørkeramte arealer er noget længere fremme. De tørkeramte marker er ligeledes noget uensartede, så det kan være svært at vurdere, hvornår det er rigtigt at sætte snitteren på. Husk dog at regnen, søndag og mandag, vil fugte selv meget tør majs op igen. På de fleste bedrifter er der både normalt udviklet og tørkeramt majs. Derfor vil det være en god idé at lægge den tørkeramte majs i bunden og den mere normale i toppen af siloen/stakken.

-1-

Nogle kvægbrugere mangler foder og vil muligvis høste noget af den tørkeramte majs før tiden. Husk at lave stakken så smal og lav, at der er god fremdrift i udtagningen. I mandags blev de første tørstofprøver udtaget i majsmarker på Fyn. Resultaterne herfra skulle være klar på vores hjemmeside i løbet af torsdag. I sidste uge blev en række prøver udtaget i Jylland og på Sjælland, her var der stor variation som følge af forskellige sorter, lokalitet og såtidspunkt, men der var dog mange tørstofprocenter over 22-24.


Hvornår skal majsen høstes? Det er det tilbagevendende spørgsmål hvert år. Det nemme svar er: ”Når majsen har opnået 31-33 pct. tørstof i hele planten. På dette tidspunkt har vi en optimal kombination af foderværdi og udbytte. Majsen vil normalt have opnået dette stadie, når der er kommet 2400 Ontario Majsvarmeenheder målt fra 15/4”. Det svære kommer så bagefter, fordi der ikke er ret mange majsmarker, der passer præcis ind i modellerne: • De kan være sået senere end 15/4. • Tidlighed spiller en rolle for modningen • Uensartede marker pga tørke, strukturskader, oversvømmelser etc. etc. • Maskinstationen kan ikke lige de dage der er optimale.

Men… Vi skal tilstræbe at høste majsen når den har den bedste værdi for de køer der står inde i stalden: Der er derfor ikke andet at gøre end at bruge de metoder der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis: Den sunde fornuft:

Klemmemetoden

Tørstofprocenten er ca. 31-33 pct. i hele planten, når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter.

Kernevurdering

Tørstofprocenten er ca. 31-33 pct. i hele planten, når den inderste tredjedel af kernen er hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens, og den yderste tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted, og tørstofprocenten stiger (se figur nedenfor).

Metoder baseret på udviklingen af hele planten Tørstofbestemmelse Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præpå laboratorium cist, kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. fem planter i træk i én række, to steder i marken og min. 30 m fra skel og forager. Planterne afskæres i aktuel stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet. Denne prøve kan bruges i tørstofprognosen på: www.landbrugsinfo.dk

Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er 3133 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 31-33 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge.

Tørre planter: På høsttidspunktet skal planterne være tørre. Ved høst af dug- eller regnvåde planter falder tørstofprocenten med op til fire procentenheder.

-2-


Høst af majs til helsæd Stubhøjde i normal udviklet majs er 20-30 cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub: • Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder. (Nok ikke situationen i år). En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden.

• Græsensilage med relativ lav fordøjelighed. • Højere kornpriser. • Plantehøjden er usædvanlig stor. Nogle sorter f.eks. Saludo har en stor plantehøjde. • Det kniber med at få majsen moden. • En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm.

OBS, OBS: På de bedrifter, hvor beholdningerne af majs er lave og hvor udbytteforventningen til 2013-høsten er under gennemsnit, bør der ikke sættes højere stub!!! Snitlængde: I fuldt udviklet majshelsæd med 30-34 pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. På finsnittere med knusebro tilstræbes en snitlængde på 6-7 mm. Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-17 mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof for at modvirke saftafløb. Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Montér evt. majsknive og majsmodskær. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet.

Indlægning på lager: En god og effektiv indlægning og tildækning kræver: • at indlægningen sker i tynde lag, • at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen, • at der er gode kørselsforhold omkring lageret. Indlægning og sammenkørsel i tynde lag: Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden. Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden • er der flere FEN pr. m3, • er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab, • er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse.

Kerneknuser: I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker eller knusebro, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trækkes fuldstændig i stykker. En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud. Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede.

Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt.

Billedet viser indlægning af majs i tynde lag med doserblad, hvilket der er god erfaring med. (Foto: Peter Hvid Laursen, Videncentret for Landbrug)

-3-


Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast:

en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes.

• Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen. • Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe. • Begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.

Snitfladens areal: Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring. Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed.

Altid to lag plastik: Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks. Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med

OBS, OBS: Hvor majsen skal i plansilo er det ekstra vigtigt, at tørstofprocenten er høj, der er nemlig risiko for alkoholgæring, når tørstofprocenten er under 31-32. I markstak er dette ikke et problem, her tabes der til gengæld energi, hvis der er saftafløb. Udbyttetab: Til slut vil vi lige gøre opmærksom på, hvad det kan koste at komme for tidligt i gang med majshøsten: På grundlag af høsttidsforsøg i Landsforsøgene i 2002 til 2004 kan opstilles følgende

sammenhæng mellem høsttidspunkt og udbyttetab for veludviklede afgrøder i god vækst. Udbyttetabet er beregnet i forhold til høst med 32 pct. tørstof:

Sammenhæng mellem tørstofprocent og udbyttetab Pct. tørstof på høsttidspunktet 25 26 27 28 29 30 31 32

Antal dage tidligere høst1) 21 18 15 12 9 6 3 0

Ca. udbyttetab, FEN pr. ha 27002) 22002) 18002) 1400 1100 800 500 200

1. I forhold til høst med 32 pct. tørstof. 2. Dertil kan komme et tab på grund af saftafløb. Normalt forventes intet saftafløb ved 28 pct. tørstof eller derover, når afgrøden lægges ind i mindre end 2 m stakhøjde.

Med venlig hilsen

Grovfoder

-4-

Grovfoder

Anders Christiansen

Hans Erik Larsen

Grovfoderkonsulent

Grovfoderkonsulent


Gfn 8 2013