Issuu on Google+

GrovfoderNyt nr. 6 25. juni 2013 Indhold • Bedriften lige nu • Svampesygdomme i majs • Lus i majs • Planlægning af 2. slæt græs

Bedriften lige nu Regn afløst af varme dage. Majsen spadserer derudaf, græsset gror og kornafgrøderne trives også nu. Det første slæt græs er hentet hjem alle steder. Desværre kunne nogle, pga. regn, først få bjerget græsset lidt for sent. Vi hører om græs i leje og en lidt grovere kvalitet end planlagt. Dog har rigtig mange fået taget deres græs rettidigt med god kvalitet og udbytte. Nu venter vi bare på analyserne, så vi kan se om denne første vurdering holder stik. Majssprøjtningerne er ved at være overstået. Effekterne har generelt været fine. Dog må det erkendes at nogle har sprøjtet på lidt for stort ukrudt, især står der ærenpris tilbage i nogle marker. Strategien her kunne have været kortere sprøjteinterval, hvor Callisto også indgår i anden sprøjtning, en tredje sprøjtning med Callisto eller en radrensning, hvor græsefterafgrøden udlægges samtidig. Vi har denne sommer set nogle kedelige

-1-

majsmarker efter græs, disse marker er nok pløjet kort tid før såning. Vi vil, i et senere nummer af Grovfodernyt komme med nogle anbefalinger til håndtering af græsmarker, hvor der skal være majs året efter. Desuden har vi set nogle spændende nye tiltag omkring håndtering af gylle til majs – også mere om det senere. I nogle majsmarker på skarp sandjord, ses tydelige fosformangelsymptomer (Rødviolette blade og bladskeder). Fosformangel kan afhjælpes med 10 kg teknisk ren diammoniumsulfat i 250 l vand/ ha. Der sprøjtes med lowdriftdyser fx 04 (store dråber) og om aftenen!


Svampebekæmpelse i majs Majs kan angribes af sygdommene majsbladplet og majsøjeplet.

ved at smitstof flyver ind fra risikomarker. Er der nabomarker med majs efter majs og der er mange planterester på overfladen af disse marker, kan en randbehandling i egne marker være en god sikkerhedsforanstaltning.

Bekæmpelse anbefales: Ved begyndende angreb og til sprøjtning ikke længere er tilladt, dvs. indtil sprøjtefristen (fuld blomstring), i majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. Anvend omkring 0,75 liter pr. ha Opera. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum være aktuel, kør med omkring 250 liter vand, og anvend f.eks. en 04 (rød) lavdrifts-dyse.

Sortsforskelle. Hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene. Det fremgår af disse bedømmelser, at bl.a. Adept, Astiano og Artist er modtagelige for majsbladplet og bl.a. Chavoxx, Ampezzo og Treasure er modtagelige for majsøjeplet. En analyse viste ingen sammenhæng mellem sorternes tidlighed og angrebsstyrke.

Forsøgsresultater. Siden 2010 har der været udført i alt 6 forsøg med svampebekæmpelse i majshelsæd. Forsøgene har været anlagt i ”risikomarker” dvs. i majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning, og det har været tilstræbt at vælge forholdsvis modtagelige sorter. I majshelsæd er der i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 500 FE/ ha.(variation 220-1550 FE/ha) eller knap 600 kr/ha ved 115 kr for en afgrødeenhed ved sprøjtning, når sidste blad var udviklet. I forsøget med de kraftigste angreb var der også en forbedring af kvaliteten, hvilket fortrinsvis skyldes en bedre kolbeudvikling, hvilket også øger tørstofprocenten. Så der er god mening i at bekæmpe svampe i majs.

Kun Opera godkendt til bekæmpelse. Kun Opera er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Vi anbefaler ca. 0,75 liter pr. ha til bekæmpelsen. Miljøstyrelsen har givet dispensation til i vækstsæsonen 2013 at anvende Opera til fuld blomstring (st. 65). Vækststadium 65 er ofte omkring 1. august. Opera har ikke effekt mod Fusarium. I praksis vil de fleste nok ikke kunne køre efter at majsen er 100-120 cm høj. Det er dog vigtigt at sprøjte så sent som praktisk muligt i forhold til sprøjtefristen, da effekten er bedst her. Registreringsnet i 2013. I 2013 starter der et registreringsnet, hvor angrebet af bladsvampe i omkring 25 majsmarker følges. Der bedømmes i 6 upløjede og 14 pløjede majshelsædsmarker. Der bedømmes fra 8.-9. juli og ugentlig, så længe sprøjtning er muligt. Fra ultimo august bedømmes hver 14. dag for at se udviklingen. I markerne følges både et sprøjtet og usprøjtet område. Udviklingen kan følges på www.landbrugsinfo.dk/regnet.

Risikomarker: Marker, der er mest udsatte for angreb er: • Marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning med mange planterester, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. • Majs med andre forfrugter kan typisk angribes Symptomer:

Billede 1. Majsbladplet.

Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, VFL.

-2-

Billede 2 Majsøjeplet


Lus i majs De første vingede lus er fundet i majsen. Det kan derfor være en rigtig god idé at tjekke markerne inden der eventuelt skal sprøjtes mod svampe. Der er ingen officielle skadetærskler for lus i majs. Gamle danske forsøg beretter om flere hundrede lus, før en skadepåvirkning kommer. I Tyskland nævnes omkring 400 lus pr. plante som et godt bud på en bekæmpelsestærskel. Lusene gør skade ved at suge saft af planterne, hvilket medfører dårligere kolbesætning og indlejring af stivelse i kolberne.

Cyperb 100 er pt. det eneste skadedyrsmiddel, der er godkendt til lusebekæmpelse i majs. Brug 0,150,20 l/ha i 250 l vand til bekæmpelsen. Ligesom i korn forefindes der flest lus i områder med læ, langs hegn mv.

Majs, der er kraftigt angrebet af bladlus. Billedet er taget i 2012 i Vestjylland af Lars Møller-Christensen, Vestjydsk Landboforening.

Lige nu er der nok ikke ikke nogen marker, der er så slemt angrebet at bekæmpelse er aktuel – men følg udviklingen i dine marker, hvis du allerede kan finde lus nu.

Planlægning af 2. slæt græs Der er kommet gang i genvæksten efter 1. slæt. Vi hører om marker der desværre stængler en del allerede. Det kan forklares ved at markerne blev taget så langt inde i græssets regenerative udvikling, at græsset stadig ”tror” at det skal sætte frø. Vi tror dog ikke at denne stængeldannelse vil genere kvaliteten af 2. slæt nævneværdigt. Det vigtigste nu er at få bestemt hvornår der satses på næste slæt. Et godt redskab er her igen slætprognosen, men kendskab til kvaliteten af 1 slæt

er også en vigtig oplysning at have. Måske skal 2. slæt græs ikke stå helt så længe som planlagt, fordi kvaliteten af 1, slæt ikke er blevet helt så god som forventet. Omvendt kan en god kvalitet af græs fra 1 slæt betyde at 2. slæt skal stå en uge længere end planlagt – så få analyserne taget snarest.

-3-


Med venlig hilsen

Grovfoder

Grovfoder

Grovfoderkonsulent

Grovfoderkonsulent

Anders Christiansen

Hans Erik Larsen

-4-


Gfn 6 2013 2