Page 1

GrovfoderNyt nr. 3 17. april 2013 Indhold • Gylle til majs i vækstperioden - en løsning på nogle arealer. • Etablering af majs. Bedriften lige nu Gylle til majs i vækstperioden -en løsning på nogle arealer. En del af gyllen, eller hele gyllemængden, kan udbringes i begyndelsen af juni. Hvis hele gyllemængden udbringes i juni, skal der placeres 20-30 kg kvælstof pr. ha i NP-gødning ved såning. For at sikre en god effekt af slangeudlagt gylle skal den forsures, eller der skal radrenses enten lige før eller lige efter udbringning. Slangeudlægning af gylle med de forhåndenværende gyllevogne betyder, at der køres på en eller to rækker. Ved såning af majsen kan der evt. afsættes kørespor. Afsættes kørespor til 24 m slangebom, er tabet 3,6 pct. af udbyttet. Afsættes kørespor til en 36 m slangebom er tabet 2,4 pct. af udbyttet. Dertil kommer kørselsskader i forageren. Er gyllevogn og traktor sporet ens og monteret med maks. 650 mm dæk, kan det

-1-

ene hjul køre mellem to rækker, mens det andet hjul kører på rækken. Herved halveres tabet. Udbringning i vækstsæsonen med slanger kan specielt ved høje temperaturer og vind resultere i et stort tab ved ammoniakfordampning. Dette kan dog delvist ungås ved at forsure gyllen. Fordelene ved sen udbringning især i år, hvor tiden er knap, er at såarbejdet ikke skal vente på pressede maskinstationer. Desuden skal det ikke glemmes at nedfælding før såning også har sine ulemper, især hvis der ikke er tålmodighed med at vente på optørring af jorden.


Etablering af majs På mild jord i kystnære områder på Sydfyn og på øerne, kan såningen normalt begynde midt i april. Dog kan det nedkølede vand fra vinteren godt give nogle kolde dage, så vær opmærksom på det! Inde i landet og på køligere lokaliteter, bør såningen udsættes til slutningen af april.

Er der udsigt til en uges optimalt vejr efter såning, kan der godt gås lidt på kompromis med jordtemperaturen. Jordtemperaturen og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen i hele landet kan følges på LandbrugsInfo.

Konventionel majs bør i hele vores område være sået inden udgangen af april, såfremt jordtemperaturen har passeret 8 ºC.

Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt, som det skete i 2012, hvor en kold periode medførte dårlig vækst og følgende dårlig optagelse af næringsstoffer.

Prognosen for Ringe i denne uge viser stigende jordtemperatur til lige over 8 grader, hvorefter den falder lidt igen . Det er dog ikke jordtemperaturen alene, der bestemmer om såarbejdet skal gå i gang.

For hver dag såningen udsættes efter det optimale tidspunkt tabes 70-100 foderenheder pr. ha - mindst i begyndelsen af maj.

Præcisionssåmaskine Med præcisionssåmaskiner kan frøene placeres i præcis dybde og med ensartet afstand i såsporet. Der ud over kan der placeres startgødning i præcis og korrekt afstand fra frøene.

Præcisionssåmaskiner skal anvendes til majssåning i de kolde områder af Fyn, dvs. hvor der ikke kan ses vand.

Maskinen egner sig til såning af majs til helsæd, kolbemajs og kernemajs. Der kan sås med 50 eller 75 cm rækkeafstand. Majs til kolbemajs eller kernemajs skal høstes med et plukkebord, og skal derfor sås med 75 cm rækkeafstand.

Radsåmaskine Majs til helsæd kan også sås med en radsåmaskine med skiveskær og gødningsudstyr. Såmaskine med skråtstillede vinger på valsen, f.eks. en Väderstad eller pneumatiske såmaskiner er egnet til det.

man let gevinsten til, ved at anvende sin egen radsåmaskine til majs. Sår man for lidt, koster det udbytte, sår man for meget, bliver omkostninger til udsæd unødvendig stor.

Der sås med højest hvert fjerde såskær, svarende til en maksimal rækkeafstand på 50 cm. Vær meget omhyggeligt med indsåningen. Erfaringerne er, at det er vanskeligt at ramme det planlagte plantetal. Rammer man ikke det planlagte plantetal, sætter

I de varmeste områder af vores områder er der gode erfaringer med bredsåning af majs, denne metode kan dog kun anbefales hvis markerne ligger mod syd og der kan ses vand.

-2-


Sådybde: Majs skal sås i 4-5 cm’s dybde, målt fra jordoverfladen under trykrullen, til underkanten af frøet. Små frø skal sås i mindst dybde. Er såbedet tørt eller knoldet, øges sådybden, så frøet får kontakt med fugtig jord fuldstændig som ved roesåning.

I det hele taget bør majssåning tages lige så alvorligt som roesåning – rigtig mange problemmarker kan henføres til dårligt såbed, dårligt såarbejde eller begge dele.

Billede 1+2: Tjek frøafstand og sådybde flere gange under såningen. Amazone har udviklet en handy plade (billederne), der kan skrabe jorden væk over frøene i såsporet, måle frøafstanden og måle sådybden.

Dette instrument giver mulighed for at kontrollere såarbejdet, som er en af de vigtigste arbejdsopgaver i hele majsdyrkningen.

Korrekt såning: Såningen skal udføres med stor omhyggelighed og med en korrekt indstilling af såmaskinen. Uens såning har i forsøg kostet 1200 foderenheder pr. ha.

end at frøene placeres ensartet med den planlagte frøafstand. Uens planteafstand er tegn på for stor hastighed, eller at maskinen ikke er indstillet korrekt. Såskæret skal være skarpt i bunden, så frøet kan kile sig fast og ikke trille rundt i såsporet.

Fremkørselshastigheden må ikke være hurtigere,

Brug sporryddere! Tjek afstrygerne, når du skifter sort Undgå alle former for frøspild, når frøene hældes i såmaskinen og ved foragre og agerrender. Det lokker sorte fugle til.

Hjulsporene efter traktoren kan medføre mangelfuld fremspiring og dårlig vækst, især ved såning i et fugtigt eller et meget tørt såbed. Det er en bedre løsning, at erstatte de brede hjul med tvillingehjul, hvor de to hjul kører på hver sin side af rækken.

-3-


Startgødning: Placér gødningen fem cm under og fem cm ved siden af frøet. Afstandene kontrolleres jævnligt under såningen. Ved lavere fosfortal end seks, bør der så vidt muligt altid placeres fosfor ved såning.

tørstofprocenten og foderværdien i det aktuelle interval. Plantetallet afpasses efter anvendelse, såtidspunkt og sortens tidlighed. De nyeste forsøg med plantetal har afsløret at den optimale udsædsmængde har ligget lidt for højt. Nedenstående tabel viser de nugældende anbefalinger til udsædsmængden i silomajs og majs til modenhed. Har man majs til gasproduktion har de nyeste forsøg vist af udsædsmængden her ligger mellem 14,5 og 16,0 planter pr. m2 . Tabellen nedenfor viser de optimale plantetal til helsæd, kolbemajs og kernemajs under forskellige forhold.

Hvor der ikke er kløvergræs eller lucerne som forfrugt, bør kvælstofgødskningen tilrettelægges, så der altid placeres mindst 20-30 kg N pr. ha. Normalt er svovlmangel ikke et problem i majs, men på arealer der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i årene forud, bør der placeres 10-15 kg svovl pr. ha. Plantetal i majs: Plantetallet har stor betydning for udbyttet, men ingen væsentlig betydning for

Middelgode til gode forhold Køligere eller tørre forhold F.eks. tidlig såning i milde jordtyper i F.eks. de tungere jordtyper kystnære områder på Sydfyn og på Øerne midt på Fyn.

Planter pr. m2 Rækkeafstand, cm Majs til helsæd Tidlige sorter Middeltidlige sorter

Frø pr. ha1)

Frøafstand, cm 50 75

Planter pr. m2

Frø pr. ha1)

Frøafstand, cm 50 75

10

110.000

18,4

12,2

9

100.000 19,8 13,3

10

110.000

18,4

12,2

9

100.000 19,8 13,3

Sildige sorter

9

100.000

19,8

13,4

8

90.000

22

14,6

Kolbemajs og kernemajs Tidlige sorter

9

100.000

13,4

8

90.000

14,6

1)

Ved en markspiring på 90 pct.

Så sorterne hver for sig: Både til helsæd, kolbemajs og kernemajs er det en god ide at vælge to eller tre majssorter. Det stabiliserer udbyttet og til helsæd også kvaliteten. Desuden begrænser det skaden, hvis det skulle ske, at du får et parti frø med lav spireenergi. Så sorterne i hver sin del af marken eller i hver sin mark. Til helsæd har blanding af sorter i forsøg både givet et mindre udbytte og en dårligere kvalitet, især hvis sorterne har været forskellige med hensyn til plantehøjde og tidlighed.

3. Overgemt frø bør ledsages af en ny koldtest, udført efter 1. januar i indeværende sæson. Plomberingsmåned og -år står på den blå mærkeseddel. Tjek forseglingstidspunktet ved modtagelsen af frøet. 4. Har man problemer med råger, krager og andre fugle, skal man huske at bestille frø, som også er bejdset med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive for fugle. 5. Gem de blå mærkesedler: Gem en mærkeseddel fra frøpakningen med partinummer fra hver af de udsåede sorter og frøpartier, også hvis frøene sås af maskinstation. Her står alle oplysninger om sortsnavn, partinummer og plomberingsdato, og om udsæden er bejdset.

Krav til udsæden: For at sikre det optimale plantetal, er der en række forhold, du skal være opmærksom på: 1. En sæk med 50.000 bejdsede frø bør veje mindst 14 kg. 2. Bestil kun frø, der er ordentligt koldtestet, dvs. at mindst 87 pct. af frøene skal spire frem med store livskraftige spirer.

-4-


Såbed til majs: Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden og skal være fuldstændig jævnt og tilpas fast. Hvis såbedet er løst, dannes der dybe såspor ved såningen. Dybe såspor samler vand i en periode med større mængder regn. For meget vand omkring frøene svækker frø og spirer. Løs jord gør det vanskeligt at styre sådybden, og det vanskeliggør en effektiv ukrudtsbekæmpelse.

gøre efter 1. november. Pløjes fast gødning ned om foråret er gødningsudnyttelsen tvivlsom. Er der gennem flere år pløjet fast gødning ned på arealet, ses sjældent næringsstofmangel, men på nyforpagtet jord kan det ikke anbefales at nedpløje fast gødning om foråret. Gyllen kan også udbringes i juni: Gyllen kan også nedfældes mellem rækkerne, når majsen har 5-6 blade (vækst stadium 15-16), ofte mellem første og anden sprøjtning mod ukrudt. I forsøgene har gylle, nedfældet i vækstperioden, virket fuldt på højde med gylle, der er nedfældet før såning. Der er flere fordele herved:

Fordele ved pløjning: 1. På alle jordtyper giver det bedre mulighed for at jordtemperaturen øges hurtigere. 2. Færre bladsvampe. 3. Mindre risiko for vækstperioden.

angreb

af

Fusarium

i

1. På lerjord ødelægger kørsel med tungt materiel ikke jordstrukturen i det tidlige forår.

4. Hæmmer udvikling af rod- og græsukrudt.

2. På sandjord begrænses risikoen for udvaskning af kvælstof i begyndelsen af vækstperioden.

Der bør altid pløjes på jordtype JB 4 og derover og efter kolbemajs og kernemajs pga. af øget risiko for svampeangreb. Desuden bør der pløjes før dyrkning af kolbe og kernemajs som dyrkes efter majs.

3. Gyllen tilføres på det tidspunkt, hvor majsen for alvor begynder at optage næring. 4. Der er mulighed for at udbringe gylle til andre afgrøder end græs i vækstperioden.

Tips om etablering: Marker som forårspløjes: 1. Nedfæld gylle i 10 cm dybde. Jorden skal være tilpas tør så køreskader undgås og N-tabet pga. denitrificering minimeres.

5. Hvis al gylle udbringes i begyndelsen juni, skal der ved såning placeres 30 kg kvælstof pr. ha i en NP-gødning. Den bedste udnyttelse opnås ved nedfældning mellem rækkerne, men slangeudlægning evt. i kombination med radrensning er også en mulighed.

2. Efter et par dage med godt vejr bringes evt. fast husdyrgødning ud og der pløjes. 3. På lettere jord pakkes jorden med en furepakker eller tromle.

Placering af gylle: Placeret gylle kan ikke erstatte placeret fosfor i startgødning. Derfor skal der placeres fosfor i en NP-gødning, hvor der er behov for placeret fosfor.

4. På let jord kan der fint sås lige efter en furepakker, hvis jorden er tilpas fast. Betontromlet jord eller tungere jord harves op i 6-8 cm dybde lige før såning. Hvor der er nedfældet gylle, harves så øverligt, at gyllestrengen ikke berøres af harvetænderne, ellers ødelægges nedfældningseffekten. En kombiharve med pakkevalse er fortrinlig hertil, fordi jorden efterlades tilpas fast.

På jordtyper med en lavere kvælstofforsyning, f.eks. ved økologisk dyrkning, kan der være en positiv kvælstofeffekt af placeret gylle til majs. I praksis kan den enten gennemføres samtidig med såning eller ved først at nedfælde gyllen med GPS og bagefter så majsen med GPS. Såsporet skal ligge 5 til maks.10 cm fra gyllesporet og 5 til maks. 10 cm under frøene. Undgå at lægge såsporet oven i gyllesporet for at begrænse risikoen for svidninger af rødderne.

Lerjord, som er pløjet om efteråret/vinteren: 1. Fæld jorden. 2. Harv 2-3 gange i stigende dybde til 12-15 cm dybde.

Med venlig hilsen

3. Gylle nedfældes. Jorden skal være tør og bekvem at køre på, så der ikke laves strukturskade med tungt materiel. Dybstrøelse og anden fast gødning: Som hovedregel skal fast gødning pløjes ned om efterår/ vinteren. Dette kan, som bekendt, først lade sig

Grovfoder

Grovfoder

Grovfoderkonsulent

Grovfoderkonsulent

Anders Christiansen

-5-

Hans Erik Larsen


PK-MØDE Kvægnøgletal Kom til PK møde og oplev præsentation og analyse af kvægnøgletal og regnskabsresultater for 2012 og ikke mindst, hvad skal vi fokusere på i 2013 for at opnå bedre resultater. Hør også hvordan man via management og systematik kan opnå en ydelse på næsten 14.000 kg EKM.

Onsdag den 1. maj 2013 kl. 19.30 Program 19.30 19.40 20.10 20.30 20.45 20.55 21.15 22.00

Velkomst Præsentation og analyse af PK/kvægnøgleresultater. v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent Præsentation af regnskabsresultater – Derfor er fynboer bedst. v. Luise Søvrup, økonomirådgiver Kaffe Kåring af årets højdespringer 10 skarpe til fremtiden – Tag stilling til handling. v. Torben Aamand Sørensen, virksomhedskonsulent og Ulla Hansen, kvægkonsulent Sådan toptuner jeg besætningen. v. Christian Pedersen, driftsleder, Gjorslev Gods. Afrunding

Efter mødet bydes på sandwich, øl og vand, og der er mulighed for en snak med dine kolleger. Alle med interesse for dansk mælkeproduktion er velkomne. Tilmelding: Senest den 29. april 2013 på www.centrovice.dk/aktiviteter eller på tlf. 7015 9900 Pris: Gratis Kontakt: Ulla Hansen, kvægkonsulent, tlf.: 6362 1650, mail: ulh@centrovice.dk Torben Aamand Sørensen, virksomhedskonsulent, tlf.: 6362 1645, mail: tas@centrovice.dk

Kontakt: Ulla Hansen, kvægkonsulent Tlf. 6362 1650 Mail: ulh@centrovice.dk

-6-

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk

www.centrovice.dk


Kontakt oplysninger kvæg- og grovfoderkonsulenter

Anders Christiansen

Grovfoderkonsulent - dir. nr. 6362 2585 - abc@centrovice.dk

Hans Erik Larsen

Planteavls- og grovfoderkonsulent - dir. nr. 6362 1604 - hel@centrovice.dk

Inger Marie Antonsen

Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7162 - ima@centrovice.dk

John Jensen

Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7163 - jj@centrovice.dk

Kim Søgaard Rasmussen

Kvægkonsulent - dir. nr. 6362 1651 - ksr@centrovice.dk

Laurits Rasmussen

Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7164 - lar@centrovice.dk

Louise Foged Kornfelt

Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7165 - lfk@centrovice.dk

Per Einshøj Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7160 - pe@centrovice.dk

Ulla Hansen Kvægkonsulent - dir. nr. 6362 1650 - ulh@centrovice.dk

-7-


Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

-8-

Gfn 3 2013