Issuu on Google+

GrovfoderNyt nr. 04 12. april 2011 Indhold • • • • • • •

Bedriften lige nu Så kom foråret med lune vinde. Forårsarbejdet er i fuld gang. Græsudlæg og vårsæd sås. Gylle udbringes og sten samles. Slætgræsset gror og er forhåbentlig færdiggødet til 1. slæt for længe siden. Mælkeprisen fik et nøk mere opad - det er der brug for. Lad os håbe, at den kan holde sig stabilt på mindst dette leje

Bedriften lige nu Registrering af græsningsarealer Ukrudt i forårsudlæg af kløvergræs eller græs uden dæksæd Græsudlæg i majs Etablering af majs Plantetal i majs Såbed til majs

længe. I de mildeste egne af vores område skal majssåningen snart i gang, så dette nummer af Grovfodernyt er primært koncentreret om majs.

Registrering af græsningsarealer Landmænd med drøvtyggere skal registrere de græsningsarealer, hvor dyrene er på græs. Tjek her om du er en af dem:

Hvis dyrene ikke kan komme til græsmarken uden at skulle over anden ejendoms jord, kræver lovgivningen med stor sandsynlighed, at du skal foretage registrering i CHR af græsarealet. Der er ikke mere pligt til at føre notater om flytninger af dyr til og fra græsarealet. Men som ejer af en kvæg- eller anden drøvtyggerbesætning skal du til enhver tid kunne oplyse, hvor dine dyr befinder sig. Mange landmænd har allerede i forbindelse med gødningsregnskabet for 2009/2010 lavet en indberetning over de bloknumre, de forventer, dyrene skal på græs på i sæsonen. Denne indberetning er en forventet plan og skal derfor ændres, hvis planen laves om!

-1-


Der skal laves indberetning hvis græsmarken: • Anvendes i mere end 30 dage i træk og • Ikke fysisk hænger sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det eller de CHR-numre, hvor dyrene er flyttet fra, er placeret. Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse. (Begge betingelser skal være opfyldt, før der skal indberettes.) Når indberetningen er lavet, behøver man ikke at lave den igen, hvis det er de samme arealer, der skal benyttes næste år. GHI-systemet husker fra år til år! Alle landmænd med drøvtyggere har fået lavet denne indberetning for 2011, da gødningsregnskabet for

2009/2010 blev lavet og skal derfor ikke foretage sig mere i år, med mindre afgræsningsplanen ændres. Du kan selv indberette rettelser via hjemmesiden til gødningsregnskab m.m. (landbrugsindberetning.dk). Du skal bruge koderne fra det brev om Gødnings- og Husdyrindberetning, som du modtog i efteråret 2010. På hjemmesiden kan du også finde de græsarealer, som din planteavlskonsulent eventuelt allerede har indberettet. Hvis du ikke selv ønsker at indtaste oplysningerne, kan din RYK-afdeling eller din planteavlskonsulent hjælpe dig, hvis du har de ovenfor nævnte oplysninger klar.

Ukrudt i forårsudlæg af kløvergræs eller græs uden dæksæd Det er ofte ikke nødvendigt at lave ukrudtsbekæmpelse i forårsudlagt kløvergræs, men store mængder melder og raps mv. kan nødvendiggøre, at der gøres noget, da disse ukrudtsarter konkurrerer voldsomt med græsmarksplanterne og nedsætter kvaliteten af ensilagen i 1. slæt. Efter 1. slæt har ukrudtet ingen betydning for udbytte og kvalitet. Er der dominerende ukrudtsarter som fuglegræs, kamille, pileurter, hanekro og hyrdetaske melder og raps, der vil presse udlægget, bør der sprøjtes. Et tidligt slæt, før ukrudtet bliver stængelagtigt og forveddet, reducerer behovet for kemisk bekæmpelse. Afpudsning, når græsset er ca. 10 cm højt, kan erstatte en sprøjtning.

Middelvalg Kløvergræs: Anvendelse af Stomp i udlæg af kløvergræs i renbestand er nu på etiketten og Fighter 480 må anvendes off-label. Fighter 480 kan med op til 1,0 l

pr. ha + olie anvendes alene eller i tankblanding med op til 1,0 l Stomp pr. ha i kløvergræs udlagt uden dæksæd. Blandes der med Stomp, tilsættes der ikke olie. Udfør sprøjtningen, når kløveren har spadeblad. Under gode temperaturforhold og god jordfugtighed kan dosis nedsættes til eksempelvis 0,5 l Fighter 480 + 0,75 l Stomp pr. ha, hvis der kan sprøjtes på ukrudt med 0-2 løvblade. For begge midler er sprøjtefristen 6 uger. Bemærk at Stomp vil presse kløveren og reducere kløverandelen i marken. Rent græs: Primus og Starane XL er godkendt i rent græs og må anvendes fra stadium 20. Det vil sige, når græsset har første sideskud. Bekæmp ukrudtet, inden der er udviklet mere end to løvblade. 50-75 ml Primus eller 0,5-0,75 l Starane XL pr. ha vil give tilstrækkelig effekt. Primus virker ved lav temperatur, mens Starane XL kræver højere temperatur. Sprøjtefristen for Primus er 7 dage og for Starane XL 14 dage. Det er kun ovennævnte midler, der er godkendt i rent græs eller kløvergræs udlagt i renbestand om foråret.

-2-


Græsudlæg i majs Især med de kommende års forventede stramninger på efterafgrødereglerne, miljøgodkendelser og harmoniregler har betinget, at der i mange markplaner skal sås græs i majs. I praksis er rajgræs den eneste art, der er håndtérbar. Brug derfor kun rajgræs og ikke rødsvingel, når der skal sås græs i majs. Omtalen nedenfor er derfor centreret om rajgræs i majs og kun det.

Erfaringerne fra 5-års forsøg har vist, at man let kan etablere en græsefterafgrøde i majs uden at genere majsen. Alm. rajgræs skal sås i første halvdel af juni, så den kan nå at etablere sig, inden majsen lukker rækkerne i begyndelsen af juli. Alm. rajgræs er egnet på alle arealer. Tips til såning af alm. rajgræs: I første halvdel af juni, når majsen er 25-30 cm høj: Metode 1: Efter anden eller tredje sprøjtning mod ukrudt med en frøsåkasse monteret på en langfingerharve. Metode 2: Sammen med radrensning, som erstatter 2. eller 3. ukrudtssprøjtning. Sås med frøsåkasse monteret på radrenseren. Så 6 kg sildig diploid alm. rajgræs pr. ha. Almindelig radsåmaskine kan til nød anvendes, men den vil være hård ved majsen.

(Foto: John Hansen, LandboSyd)

(Foto udlånt af CMN Maskintec A/S).

(Foto: Rolf Thostrup Poulsen).

Billede 2. Thyregod radrenser med efterharve. Frøene skal spredes efter tænderne på radrenseren og frøene skal harves ned med en efterharve monteret på radrenseren.

Billede 3. Græsfrøene skal spredes foran tænderne på langfingerharven, så frøene harves ned og dækkes med jord.

-3-


Ukrudt i majs med græs Alm. rajgræs tåler alle de gængse græsmidler, sprøjteprogrammer til majs uden udlæg kan anvendes i disse marker, blot skal man først så rajgræsset ca. 10-14 dage efter den sidste MaisTer sprøjtning. Dvs. at Callisto, Tomahawk/Lodin, Fighter 480 og Catch er bladmidler, som ikke har effekt mod etableret rajgræs. Harmony SX, bør ikke anvendes på en etableret græsefterafgrøde, da væksten hæmmes.

For at fremspiringen ikke påvirkes for meget, bør der gå en uge mellem sprøjtning med Callisto, Catch og Harmony SX og såning af rajgræsudlæg. Dette vil i praksis heller ikke være noget problem. MaisTer nedbrydes hurtigt i jorden og udlæg af alm. rajgræs til efterafgrøder kan sås 10-14 dage efter behandling med MaisTer. Såning af rødsvingel udelukker brug af MaisTer.

I næste nummer af Grovfodernyt kommer hele omtalen af ukrudt i majs! Etablering af majs På mild jord i kystnære områder på sydfyn og på øerne, kan såningen normalt begynde midt i april. Dog kan det nedkølede vand fra vinteren godt give nogle kolde dage, så vær opmærksom på det! Inde i landet og på køligere lokaliteter, bør såningen udsættes til slutningen af april. Konventionel majs bør i hele landet være sået inden udgangen af april, såfremt jordtemperaturen har passeret 8º C. Prognosen for næste uge viser et svagt fald i jordtemperaturen fra lige under 8o C. til 7-7,5o C. Det er dog ikke jordtemperaturen alene, der bestemmer om såarbejdet skal gå i gang. Er der udsigt til en uges optimalt vejr efter såning, kan der godt gås lidt på kompromis med jordtemperaturen. 7-døgnsprognosen byder på faldende jordtemperaturer og regn sidst i perioden, pas derfor på med for tidlig såning. Jordtemperaturen og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen i hele landet kan følges på LandbrugsInfo. Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt, som det skete i 2010. For hver dag såningen udsættes efter det optimale tidspunkt, tabes 70-100 foderenheder pr. ha - mindst i begyndelsen af maj. Præcisionssåmaskiner: Med præcisionssåmaskiner kan frøene placeres i præcis dybde og med ensartet afstand i såsporet. Derudover kan der placeres startgødning i præcis og korrekt afstand fra frøene. Maskinen egner sig til såning af majs til helsæd, kolbemajs og kernemajs. Der kan sås med 50 eller 75 cm rækkeafstand. Majs til kolbemajs eller kernemajs skal høstes med et plukkebord, og skal derfor sås med 75 cm rækkeafstand.

Præcisionssåmaskiner skal anvendes til majssåning i de kolde områder af Fyn, dvs. hvor der ikke kan ses vand. Radsåmaskiner: Majs til helsæd kan også sås med en radsåmaskine med skiveskær og gødningsudstyr. Såmaskine med skråtstillede vinger på valsen, f.eks. en Väderstad eller pneumatiske såmaskiner er egnet til det. Der sås med højest hvert fjerde såskær, svarende til en maksimal rækkeafstand på 50 cm. Vær meget omhyggelig med indsåningen. Erfaringerne er, at det er vanskeligt at ramme det planlagte plantetal. Rammer man ikke det planlagte plantetal, sætter man let gevinsten til, ved at anvende sin egen radsåmaskine til majs. Sår man for lidt, koster det udbytte, sår man for meget, bliver omkostninger til udsæd unødvendig stor. I de varmeste områder af vores områder er der gode erfaringer med bredsåning af majs, denne metode kan dog kun anbefales, hvis markerne ligger mod syd og der kan ses vand. Sådybde Majs skal sås i 4-5 cm’s dybde målt fra jordoverfladen under trykrullen til underkanten af frøet. Små frø skal sås i mindst dybde. Er såbedet tørt eller knoldet, øges sådybden, så frøet får kontakt med fugtig jord fuldstændig som ved roesåning. I det hele taget bør majssåning tages lige så alvorligt som roesåning – rigtig mange problemmarker kan henføres til dårligt såbed, dårligt såarbejde eller begge dele.

-4-


Billede 1+2. Tjek frøafstand og sådybde flere gange under såningen. Amazone har udviklet en handy plade (billederne), der kan skrabe jorden væk over frøene i såsporet, måle frøafstanden og måle sådybden. Pladen kan købes hos Brøns

Maskinforretning ApS i Skærbæk, tlf. 74 753 112. Dette instrument giver mulighed for at kontrollere såarbejdet, som er en af de vigtigste arbejdsopgaver i hele majsdyrkningen.

Korrekt såning: Såningen skal udføres med stor omhyggelighed og med en korrekt indstilling af såmaskinen. Uens såning har i forsøg kostet 1200 foderenheder pr. ha.

ved såning i et fugtigt eller et meget tørt såbed. Det er en bedre løsning, at erstatte de brede hjul med tvillingehjul, hvor de to hjul kører på hver sin side af rækken. Startgødning: Placér gødningen 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet. Afstandene kontrolleres jævnligt under såningen. Ved lavere fosfortal end 6, bør der så vidt muligt altid placeres fosfor ved såning.

• Fremkørselshastigheden må ikke være hurtigere, end at frøene placeres ensartet med den planlagte frøafstand. Uens planteafstand er tegn på for stor hastighed, eller at maskinen ikke er indstillet korrekt. • Såskæret skal være skarpt i bunden, så frøet kan kile sig fast og ikke trille rundt i såsporet. • Brug sporryddere. • Tjek afstrygerne, når du skifter sort. • Undgå alle former for frøspild, når frøene hældes i såmaskinen og ved foragre og agerrender. Det lokker fugle til. • Hjulsporene efter traktoren kan medføre mangelfuld fremspiring og dårlig vækst, især

Hvor der ikke er kløvergræs eller lucerne som forfrugt, bør kvælstofgødskningen tilrettelægges, så der altid placeres mindst 20-30 kg N pr. ha. Normalt er svovlmangel ikke et problem i majs, men på arealer der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i årene forud, bør der placeres 10-15 kg svovl pr. ha.

-5-


Plantetal i majs Plantetallet har stor betydning for udbyttet, men ingen væsentlig betydning for tørstofprocenten og foderværdien i det aktuelle interval. Plantetallet afpasses efter anvendelse, såtidspunkt og sortens tidlighed.

I skrivende stund tyder det på et relativt tidligt forår, derfor er der udsigt til at få meget ud af et optimalt plantetal. Tabellen nedenfor viser de optimale plantetal til helsæd, kolbemajs og kernemajs under forskellige forhold.

Middelgode til gode forhold

Køligere eller tørre forhold

Planter pr. m2

Planter Frø pr. pr. m2 ha1)

F.eks. tidlig såning i milde jordtyper i kystnære områder i Sydjylland og på Øerne

Rækkeafstand, cm Majs til helsæd Tidlige sorter 11 Middeltidlige sorter 11 Sildige sorter 10 Kolbemajs og kernemajs Tidlige sorter 9 1)

Frø pr. ha1)

Frøafstand, cm

F.eks. Midt- og Nordjylland samt på tungere jordtyper midt på Fyn, midt på Sjælland og midt på Bornholm

Frøafstand, cm

50

75

50

75

120.000 120.000 110.000

16,7 16,7 18

11,1 11,1 12,1

10 10 9

110.000 110.000 100.000

18 18 20

12,1 12,1 13,3

100.000

13,3

8

90.000

14,8

Ved en markspiring på 90 pct.

Så sorterne hver for sig: Både til helsæd, kolbemajs og kernemajs er det en god ide at vælge to eller tre majssorter. Det stabiliserer udbyttet og til helsæd også kvaliteten. Desuden begrænser det skaden, hvis det skulle ske, at du får et parti frø med lav spireenergi. Så sorterne i hver sin del af marken eller i hver sin mark. Til helsæd har blanding af sorter i forsøg både givet et mindre udbytte og en dårligere kvalitet, især hvis sorterne har været forskellige med hensyn til plantehøjde og tidlighed.

at mindst 87 pct. af frøene skal spire frem med store livskraftige spirer. • Overgemt frø bør ledsages af en ny koldtest, udført efter 1. januar i indeværende sæson. Plomberingsmåned og -år står på den blå mærkeseddel. Tjek forseglingstidspunktet ved modtagelsen af frøet. • Har man problemer med råger, krager og andre fugle, skal man huske at bestille frø, som også er bejdset med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive for fugle.

Krav til udsæden: For at sikre det optimale plantetal, er der en række forhold, du skal være opmærksom på:

Gem de blå mærkesedler: Gem en mærkeseddel fra frøpakningen med partinummer fra hver af de udsåede sorter og frøpartier, også hvis frøene sås af maskinstation. Her står alle oplysninger om sortsnavn, partinummer og plomberingsdato og om udsæden er bejdset.

• En sæk med 50.000 bejdsede frø bør veje mindst 14 kg. • Bestil kun frø, der er ordentligt koldtestet, dvs.

-6-


Såbed til majs Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden og skal være fuldstændig jævnt og tilpas fast. Hvis såbedet er løst, dannes der dybe såspor ved såningen. Dybe såspor samler vand i en periode med større mængder regn. For meget vand omkring frøene svækker frø og spirer. Løs jord gør det vanskeligt at styre sådybden og det vanskeliggør en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Fordele ved pløjning: • På alle jordtyper giver det bedre mulighed for at jordtemperaturen øges hurtigere. • Færre bladsvampe. • Mindre risiko for angreb af Fusarium i vækstperioden. • Hæmmer udvikling af rod- og græsukrudt. Der bør altid pløjes på jordtype JB 4 og derover og efter kolbemajs og kernemajs pga. af øget risiko for svampeangreb. Desuden bør der pløjes før dyrkning af kolbe- og kernemajs, som dyrkes efter majs. Tips om etablering: Marker som forårspløjes: Nedfæld gylle i 10 cm dybde. Jorden skal være tilpas tør, så køreskader undgås og N-tabet pga. denitrificering minimeres. Efter et par dage med godt vejr bringes evt. fast husdyrgødning ud og der pløjes. På lettere jord pakkes jorden med en furepakker eller tromle. På let jord kan der fint sås lige efter en furepakker, hvis jorden er tilpas fast. Betontromlet jord eller tungere jord harves op i 6-8 cm dybde lige før såning. Hvor der er nedfældet gylle, harves så øverligt, at gyllestrengen ikke berøres af harvetænderne, ellers ødelægges nedfældningseffekten. En kombiharve med pakkevalse er fortrinlig hertil, fordi jorden efterlades tilpas fast. Lerjord, som er pløjet om efteråret/vinteren: Fæld jorden. Harv 2-3 gange i stigende dybde til 12-15 cm dybde. Gylle nedfældes. Jorden skal være tør og bekvem at køre på, så der ikke laves strukturskade med tungt materiel.

Dybstrøelse og anden fast gødning: Som hovedregel skal fast gødning pløjes ned om efteråret/vinteren. Dette kan fra 2011 først lade sig gøre efter 1. november. Pløjes fast gødning ned om foråret, er gødningsudnyttelsen tvivlsom. Er der gennem flere år pløjet fast gødning ned på arealet, ses sjældent næringsstofmangel, men på nyforpagtet jord kan det ikke anbefales at nedpløje fast gødning om foråret. Gyllen kan også udbringes i juni: Gyllen kan også nedfældes mellem rækkerne, når majsen har 5-6 blade (vækst stadium 15-16), ofte mellem første og anden sprøjtning mod ukrudt. I forsøgene har gylle, nedfældet i vækstperioden, virket fuldt på højde med gylle, der er nedfældet før såning. Der er flere fordele herved: • På lerjord ødelægger kørsel med tungt materiel ikke jordstrukturen i det tidlige forår. • På sandjord begrænses risikoen for udvaskning af kvælstof i begyndelsen af vækstperioden. • Gyllen tilføres på det tidspunkt, hvor majsen for alvor begynder at optage næring. • Der er mulighed for at udbringe gylle til andre afgrøder end græs i vækstperioden. Hvis al gylle udbringes i begyndelsen juni, skal der ved såning placeres 30 kg kvælstof pr. ha i en NP-gødning. Den bedste udnyttelse opnås ved nedfældning mellem rækkerne, men slangeudlægning evt. i kombination med radrensning er også en mulighed. Placering af gylle: Placeret gylle kan ikke erstatte placeret fosfor i startgødning. Derfor skal der placeres fosfor i en NP-gødning, hvor der er behov for placeret fosfor. På jordtyper med en lavere kvælstofforsyning, f.eks. ved økologisk dyrkning, kan der være en positiv kvælstofeffekt af placeret gylle til majs. I praksis kan den enten gennemføres samtidig med såning eller ved først at nedfælde gyllen med GPS og bagefter så majsen med GPS. Såsporet skal ligge 5 til maks.10 cm fra gyllesporet og 5 til maks. 10 cm under frøene. Undgå at lægge såsporet oven i gyllesporet for at begrænse risikoen for svidninger af rødderne.

Med venlig hilsen Kvæg og grovfoder.

-7-


Kontaktoplysninger p氓 grovfoderkonsulenterne i Centrovice:

Anders B. Christiansen dir. nr. 63 622 585 mobil 23 213 195 e-mail abc@centrovice.dk

Hans Erik Larsen dir. nr. 63 621 604 mobil 29 615 008 e-mail hel@centrovice.dk

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk

www.centrovice.dk

-8-


GF_04_2011