Page 1

SIDE 14

SIDE 4

Lederkursus betaler sig

Hvad koster det at ansætte den forkerte medarbejder?

SIDE 6

TAG STILLING:

Hvor ser du din virksomhed om 5 år?

NR 1 • DECEMBER 2016

Fokus


INDHOLD AES - Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring for selvstændige ...................................................... 3 Sådan sparer du penge på energien......................... 4 Frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.. .................................................................. 6 Lederkursus betaler sig............................................. 8 Husk kravet om ind- og fraflytningssyn................... 10 Hvad koster det at ansætte den forkerte medarbejder............................................................ 12 Ny lov om fremtidsfuldmagter.................................. 14

HVOR SER DU DIN VIRKSOMHED OM 5 ÅR? Minkavleren Rasmus Bue gik konkret til værks og inviterede for ca. 3 år siden både bank, økonomirådgiver og en erfaren minkavler med både op- og nedture i bagagen hjem på minkfarmen.

Tag stillng: Hvor ser du din virksomhed om 5 år?... 16 Vi holder dig opdateret............................................ 18

NY LOV OM FREMTIDSFULDMAGTER Den 12. maj i år vedtog Folketinget en ny lov – loven om fremtidsfuldmagter. Læs med på side 14 og bliv klogere på, hvad loven betyer for dig og din virksomhed.

I en tid hvor vi bliver bombarderet med input, er det vigtigt at kunne holde fokus, hvis man vil udvikle sin virksomhed. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne byde dig velkommen til Fokus, et erhvervsmagasin, som holder dig opdateret på alt, hvad du bør vide om økonomi, ledelse og strategi, HR, løn og jura. Vi deler gerne ud af vores viden, så du kan holde fokus på din virksomhed.

2

Louise Helmer Adm. direktør Centrovice


AES Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring for selvstændige Du betaler i forvejen til AES, hvis du har ansatte, men ved du, at du også kan sikre dig selv ved en erhvervssygdom? I modsætning til en arbejdsskade, der sker pludseligt, viser en erhvervssygdom sig efter længere tids påvirkning. Hvis du forsikrer dig i AES, kan du få erstatning, hvis du får en erhvervssygdom. Det er en statslig forsikring på lige fod med den sygedagpengeforsikring, du måske kender.

Nogle sygdomme kan være årsag til, at man må nedsætte arbejdstiden eller skifte erhverv

Der findes mange forskellige erhvervssygdomme - her er nogle eksempler: • Nedsat hørelse efter mange års arbejde i kraftig støj • Lænderygsygdom efter mange års tunge løft • Slidgigt i hofteled ligeledes efter mange års løft • Skader på kroppen efter mange

gentagne arbejdsbevægelser • Skader efter arbejde med armene hævet over skuldrene • Eksem og allergi efter arbejde med farlige stoffer Nogle sygdomme kan være årsag til, at man må nedsætte arbejdstiden eller skifte erhverv. Andre sygdomme bevirker, at man aldrig kan arbejde igen. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør, om en sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom, og om der kan udbetales erstatning. Erstatningens størrelse afhænger af, om du har været tilmeldt hele perioden, hvor den skadelige påvirkning har fundet sted. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig ved en erhvervssygdom i god tid, inden du får brug for forsikringen. Prisen for en erhvervssygdomsforsikring er 734 kr. årligt (2016). Prisen er den samme for medarbejdende ægtefælle.

Af Lisbeth Frederiksen Løn- og HR-rådgiver

Du kan tilmelde dig på www.virk. dk eller kontakte team HR og løn i Centrovice, så hjælper vi med både tilmelding og eventuelle spørgsmål.

Tlf.: 6340 7258

NR 1 • DECEMBER 2016

3


Drømmer du om energiforbedringer? Det er gratis at få et EnergiTjek. Eneste krav er, at du har et oprigtigt ønske om at nedsætte energiforbruget i din virksomhed og foretage de relevante investeringer. Det betyder, at der er en forventning om, at energitiltag med en tilbagebetalingstid på mindre en 2 år implementeres. Er det ikke tilfældet, opkræves en fast pris for EnergiTjek på 5.000 kr. Kontakt din energirådgiver, hvis du vil høre mere om EnergiTjek eller har spørgsmål til energiforbedringer.

4


Sådan sparer du penge på energien EFFEKTIV ENERGI er et offentligt-privat energisamarbejde, som hjælper virksomheder med at spare på energien. EFFEKTIV ENERGI tilbyder derfor virksomheder med energiforbrug under 1 mio. KWh/årligt et gratis EnergiTjek, som omfatter energiscreening og energirapport. I gennemsnit finder virksomheder, som får udført EnergiTjek energibesparelser på 20-50 % af deres energiforbrug. Det er det fynske erhvervsnetværk MiljøForum Fyn, Centrovice og de 4 fynske energiselskaber Energi Fyn, Fjernvarme Fyn, Sydfynsk Elforsyning og Nature Energy, der står bag EFFEKTIV ENERGI, som tilbyder gratis og uvildig service til fynske virksomheder med et årligt el-forbrug på under 1.000.000 kWh.

Sådan sparer du penge på energien: 1. Aftal et besøg For at få et en gratis energiscreening skal du kontakte Centrovice, MiljøForum Fyn eller dit energiselskab. Når aftalen er på plads, får du besøg af en energikonsulent, som gennemgår din virksomhed og udpeger de væsentligste energislugere. Afsæt et par timer til screeningen.

3. Implementer forbedringerne Når du har modtaget din energirapport, bliver du kontaktet af din energikonsulent, som følger op på energirapporten. Herefter er det op til dig at afgøre, hvilke løsninger, tilbud og leverandører, du ønsker at benytte. Med rapporten i hånden får du et overblik over oplagte energiforbedringer og bliver i stand til at prioritere de tiltag, der skaber mest værdi for din virksomhed.

2. Læs din energirapport Efter besøget modtager du en energirapport, som giver dig overblik over virksomhedens energiforbrug, de mest rentable energibesparelser og et samlet investeringsforslag. Alle tilbud er indhentet blandt professionelle leverandører og installatører tilknyttet EFFEKTIV ENERGI.

Af Ejler Petersen Afdelingschef Miljø og Svin Af Søren Warberg

Tlf.: 6340 7126

Energirådgiver Tlf.: 6340 7135

NR 1 • DECEMBER 2016

5


Frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom

Salg og udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt fritaget for moms. Det er dog muligt at blive frivilligt momsregistreret for udlejning af visse erhvervsejendomme. Man kan også få tilladelse til frivillig momsregistrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, når det sker med henblik på salg til en momsregistreret virksomhed.

dyre byggeomkostninger, kan komme begge parter til gode, idet huslejestigninger, som følge af renoveringer, måske kan undgås eller i nogen grad formindskes.

at registreringen hos SKAT stemmer overens med den måde, udlejningen bliver håndteret på momsmæssigt. Risikoen består i, at SKAT, i første omgang, kan nægte fradragsret for momsen hos lejeren. Der eksisterer også hjemmel til at pålægge bøder til udlejer for at fakturere med moms uden at være berettiget til det. Det skal dog siges, at de situationer oftest bliver løst i mindelighed ved, at udlejer bliver frivilligt momsregistreret hos SKAT med tilbagevirkende kraft.

Den frivillige momsregistrering er især en fordel for de udlejere, hvis lejere overvejende er momsregistrerede virksomheder

Det er muligt at få en frivillig momsregistrering for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom, hvorved huslejen skal tillægges moms. Momsregistreringen gælder ikke fast ejendom, der udlejes til beboelse.

Fordele ved frivillig momsregistrering En af fordelene ved at blive frivilligt registreret for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom er, at udlejer får mulighed for at få fradrag for momsen på vedligeholdelse og forbedringer, som kan henføres til den erhvervsmæssige udlejning tillige med nybyggeri eller om- og tilbygning af den udlejede ejendom. Den frivillige momsregistrering er især en fordel for de udlejere, hvis lejere overvejende er momsregistrerede virksomheder, der har fradragsret for moms. I de tilfælde er fordelene ved at opkræve salgsmoms af udlejningen, at lejerne kan trække momsen fra. Udlejers bonusfordel ved at kunne fratrække momsen af, især de

6

Husk at tjekke lejekontrakten Efter de gamle regler var det en betingelse, at lejeren var enig, for at allerede bestående erhvervslejemål kunne blive omfattet af en frivillig momsregistrering. Dette er ikke længere tilfældet i momsmæssig henseende, men det bør dog undersøges, hvorvidt der er begrænsninger i forhold til selve lejekontrakten, hvis man indtræder som ny udlejer af en erhvervsejendom. Hvis udlejer anmoder om en frivillig momsregistrering, er denne bindende for en periode på mindst to kalenderår.

Søg rådgivning hos din revisor for at få dine registreringsforhold hos SKAT gennemgået, hvis du er i tvivl.

Af Niels Boldsen

Det ses af og til, at husleje bliver opkrævet med moms, uden at udlejer har en frivillig momsregistrering for erhvervsmæssig udlejning. Vores anbefaling er derfor, at registreringsforholdene bliver gennemgået, således

Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545


NR 1 • DECEMBER 2016

7


Lederkursus betaler sig Nedenfor kan du læse om Sigrid Wieneckes erfaringer med vores lederkursus. Sigrid arbejder som driftsleder på en svinebedrift, men lederkurset henvender sig til alle med personaleansvar - også uden for

landbruget. Øvelsen er nemlig den samme uanset hvilken branche, man arbejder i. Det gælder om at være klædt på til lederrollen og have værktøjerne til at skabe bedre resultater gennem målrettet ledelse.

Da Sigrid Wienecke for 1,5 år siden blev spurgt, om hun ville være driftsleder, var hun ikke i tvivl. Svaret var ja, men det var vigtigt for hende at blive klædt på til rollen. Derfor aftalte hun med sin chef, at hun skulle på lederkursus. ’Jeg har aldrig haft svært ved at organisere og uddelegere opgaver, men det var vigtigt for mig, at gøre det på en ordentlig måde. Ikke bare at være leder men også være en god en af slagsen’ forklarer driftslederen, som har arbejdet på svinebedriften Frueløkke i Tommerup de sidste 6 år.

ord, mens andre hellere bare vil have ren besked og går mere direkte til opgaverne, uddyber Sigrid Wienecke.

Medarbejdermotivation På kurset, som blev udbudt af rådgivningsvirksomheden Centrovice, fik driftslederen bl.a. et indblik i forskellige personprofiler, og det har givet hende en større forståelse for, hvorfor kollegerne kan reagere meget forskelligt i nogle situationer. Og at god ledelse bl.a. handler om at kunne tilpasse sig medarbejdernes forskelligheder, så man får det bedste frem i den enkelte. ’Jeg er blevet mere bevidst om, at mine medarbejdere motiveres af noget forskelligt, og at jeg skal tilpasse min måde at kommunikere på til den, jeg står over for. Nogle vil gerne inddrages og have rosende

8

Mere ballast De ledelsesmæssige krav kan variere afhængigt af, hvor mange medarbejdere man har ledelsesansvaret for, men for Sigrid Wienecke er stærke ledelseskompetencer mindst lige så vigtige i et lille team som i et stort. ’Nogen vil måske sige, at der ikke er brug for et lederkursus, når man kun har ansvaret for et lille team, men jeg ser det lige omvendt. Netop fordi vi er et lille team på kun 4 personer, er vi ekstra afhængige af hinanden. Konflikter og dårligt humør forplanter sig hurtigt og påvirker os alle. Derfor skal der hurtigt tages hånd om eventuelle problemer’, forklarer hun.

Af Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7228

ro i maven. ’I dag har jeg mere ballast til at tackle både de store og små konflikter, man støder på som leder. Jeg går ikke udenom, selvom det kan betyde, at der skal gennemføres nogle svære samtaler, men fokuserer i stedet på at finde løsninger, som både sikrer et godt arbejdsmiljø, og at arbejdsopgaverne bliver løst, som de skal’, siger driftslederen. På kursus med chefen Lederkurset var også en god mulighed for at sparre med andre i en lignende funktion og med lignende problemstillinger. ’Vi kunne bruge hinanden og udveksle erfaringer, og det har jeg fået rigtig meget ud af’, fortæller Sigrid Wienecke. Samtidig havde deltagerne forskellige baggrunde og ledelsesansvar. Nogle var mellemledere, andre havde det fulde ledelsesansvar, og det var ifølge driftslederen en fordel. Det gav nemlig deltagerne mulighed for at drøfte forskellige situationer fra flere vinkler, så de på den måde fik et gensidigt indblik i de udfordringer, der hører til de forskel lige lederroller.

I dag har jeg mere ballast til at tackle både de store og små konflikter, man støder på som leder Sigrid Wienecke, driftsleder

På kurset fik Sigrid Wienecke konkrete redskaber til, hvordan hun tackler de svære situationer, og det har givet

Også Sigrid Wieneckes egen chef deltog i kurset, og det har hun været


glad for. ’Vi har lært hinanden endnu bedre at kende og styrket vores samarbejde. Vi er meget forskellige, og det kan nogle gange give nogle diskussioner, men nu kan jeg se, at det også er forcen i vores samarbejde. Vi har hver vores styrker og svagheder, og på den måde supplerer vi hinanden godt’, uddyber Sigrid Wienecke. Behov for lederuddannelse I en travl hverdag kan et lederkursus hurtigt blive nedprioritet. Men Sigrid Wienecke er ikke i tvivl om, at det er en god investering. ’Medarbejderne spiller en afgørende rolle i forhold til produktionsresultaterne, og glade medarbejdere både trives og præsterer bedre’ udtaler den 32-årige driftsleder. Det er Lisbeth Skovbjerg, Løn- og HR-rådgiver og kursusansvarlig hos Centrovice, enig i. ’Det kræver meget at være leder, og man skal ikke undervurdere opgaven. Det er ikke nok at være flink. Man skal også kunne få det bedste ud af hver enkelt medarbejder, skabe et godt arbejdsmiljø og ikke mindst omsætte de menneskelige ressourcer til resultater via målrettet ledelse. Og det bliver man klædt på til med et lederkursus’, supplerer hun.

Lederkursus for personaleledere Med start torsdag den 19. januar 2017 udbyder Centrovice et lederkursus med fokus på ledelse i praksis. Kurset forløber over 5 kursusdage og henvender sig til ledere med personaleansvar. Under de 5 dage vil skarpe og erfarne oplægsholdere sætte fokus på person- og lederprofiler, medarbejdermotivation, god kommunikation, person-, leder- og medarbejderudvikling samt effektivitet og situationstilpasning. Fordi god ledelse giver gode resultater. Det får du med hjem På kurset bliver du bevidst om din rolle som leder. Du får konkrete værktøjer til, hvordan du opnår bedre resultater gennem en målrettet ledelse af de medarbejdere, du har ansvaret for i dagligdagen. Modul

Emne

Modul 1 og 2 Internat og ryste-sammen-tur Trente Mølle

Personprofil • Hvordan er jeg som person og leder? • Personprofilanalyse – hvem er jeg? • Hvilke arbejdsopgaver har jeg som leder? • Hvad kræves der af mig som leder? • Mine stærke og svage sider som leder. • Hvordan udvikler jeg mig som leder?

19.-20. januar 2017

Modul 3 27. februar 2017

Modul 4 8. marts 2017

Modul 5 30. marts 2017

Motivation • Hvordan får jeg mest ud af mine medarbejdere og hvordan fastholder jeg dem? • Medarbejdere er forskellige - derfor situationsbestemt ledelse • Introduktion til jobbet • Opfølgning og feedback • Motivation af medarbejdere Kommunikation • Hvordan kommunikerer jeg med mine medarbejdere? • Hvad er kommunikation? • Medarbejdersamtaler • Konstruktiv kritik • Den svære samtale og konflikthåndtering Effektivitet • Hvordan planlægger og uddelegerer jeg opgaver? • Overblik og organisering af opgaver • Planlægning og opfølgning • Hvordan udvikler jeg mine medarbejdere? • Uddelegering af opgaver

Pris: 9.000 kr. ekskl. moms. Opkræves inden kursets start. Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 12. december 2016 Hvor: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg.

Sigrid Wienecke, driftsleder

NR 1 • DECEMBER 2016

9


Husk kravet om ind- og fraflytni Sidste sommer trådte en nye lejelov i kraft, som blandt andet kræver, at udlejere af mere end ét lejemål indkalder til og afholder ind- og fraflytningssyn. Desværre oplever vi stadig, at ikke alle udlejere er opmærksomme på de nye regler og derfor kommer i klemme i lovgivningen. Når du får ny lejer Ifølge den nye lejelov har du som udlejer pligt til afholde indflytningssyn, når du får ny lejer. Herefter skal der udarbejdes en indflytningsrapport, som din lejer skal kvittere for. Skulle du komme til at stå i en situa-

10

tion, hvor din lejer ikke vil kvittere for modtagelsen, eller din lejer ikke er til stede ved synet, har du pligt til at sende indflytningsrapporten til lejeren senest 2 uger efter synet. Du skal kunne dokumentere, at du har sendt rapporten. Overholdes reglerne om indflytningssyn ikke, mister du dit krav på istandsættelse ved lejers fraflytning. Det gælder dog ikke krav, der skyldes lejers misligholdelse. Reglerne om indflytningssyn gælder, modsat reglerne om fraflytningssyn,

kun for lejemål, som er indgået efter 30. juni 2015. Når din lejer flytter På samme måde som med indflytningssyn er det gjort obligatorisk, at du, som udlejer mere end ét lejemål, afholder fraflytningssyn. Det gælder, uanset hvornår lejemålet er indgået. Som udlejer skal du skriftligt indkalde lejer til et fraflytningssyn. Din lejer skal i den forbindelse have et varsel på mindst en uge til datoen, hvor synet skal finde sted, og fraflytningssynet skal afholdes senest to uger efter,


ingssyn at lejeren er fraflyttet. Typisk vil I kunne aftale, at lejemålet gennemgås den dag, lejeren flytter. Husk imidlertid at vente til lejemålet er helt tømt og sørg samtidig for at få udleveret nøglerne til lejemålet. I forbindelse med fraflytningssynet skal du udarbejde en fraflytningsrapport, som du skal udlevere til lejer, der samtidig skal kvittere for modtagelsen. Er lejeren ikke til stede, eller vil lejeren ikke kvittere for fraflytningsrapporten, er det vigtigt, at du sender den til lejeren senest 2 uger efter synet. Igen er det vigtigt, at du

kan dokumentere, at du har sendt rapporten.

bortfalder dit krav på istandsættelse af lejemålet.

Overholder du ikke reglerne om afholdelse af fraflytningssyn og udarbejdelse af fraflytningsrapport,

Kontakt Centrovices juridiske afdeling, hvis du har spørgsmål vedrørende lejeret.

Af Anja Freitag-Weight Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

NR 1 • DECEMBER 2016

11


Hvad koster det at den forkerte meda Det er dyrt at ansætte den forkerte medarbejder, og derfor kan det betale sig at gøre noget ud af ansættelsesprocessen både før, under og efter ansættelsen.

Når opgaverne hober sig op, kan man blive fristet til at skynde sig at ansætte en ny medarbejder. Men det kan risikere at blive en dyr fornøjelse. Der findes mange forskellige beregninger på, hvad en nyansat medarbejder koster, alt efter hvilket job det drejer sig om. Men der er ingen tvivl om, at det er dyrt i tidsforbrug.

Af Bente S. Mouridsen Løn- og HR-rådgiver

12

Som ejer er det en af dine meget vigtige opgaver at ansætte den rigtige medarbejder. Både for din produktions skyld, men i særdeleshed også for dine nuværende medarbejderes skyld.

Hvilken medarbejder har du brug for? Mange nye medarbejdere ansættes på grund af deres faglige kvalifikationer, mens hovedparten af afskedigelser sker på grund af personligheden – at kemien ikke passer. Din nye medarbejder skal selvfølgelig leve op til dine faglige forventninger men skal i lige så høj grad kunne arbejde sammen med dine øvrige medarbejdere og dig. Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilken personprofil din nye medarbejder gerne skal have. Hvis du gør det, inden du overhovedet får brug for en ny medarbejder, så er du allerede godt forberedt den dag, det bliver aktuelt.

Medarbejdere ansættes på grund af deres faglige kvalifikationer, men afskedigelser sker oftest på grund af personlighed

Som ejer eller leder bruger du tid på at holde en samtale med medarbejderen, og du eller de øvrige medarbejdere bruger tid på at sætte en ny medarbejder ind i de forhold, der er i din virksomhed, og alle skal bruge energi på at vænne sig til den nye person. For der er ingen tvivl om, at selvom man ansætter en uddannet medarbejder, vil der være en indkø-

Tlf.: 6340 7256

ringsperiode – det er meget sjældent, at to virksomheder gør tingene på samme måde.

Det værst tænkelige scenarie ville være, hvis en erfaren medarbejder siger op på grund af frustration over en ny medarbejders manglende kompetence – både fagligt og socialt.

Brug jobannonce Det allerbedste vil være, hvis du får lavet en jobannonce, så du får flere ansøgere at vælge imellem. Det er vigtigt, at jobannoncen fortæller om din virksomhed, og hvad jeres mål og


t ansætte arbejder? strategi er. Derudover er en beskrivelse af arbejdsopgaverne samt dine krav til ansøgeren vigtigt. Ansøgeren ved, hvad han/hun går ind til, og du er afklaret med, hvad du vil have. Når du har ansat din nye medarbejder Når du har ansat din nye medarbejder, er det vigtigt at bruge tid nok på at sætte den nye medarbejder ind i opgaverne, og måden I gør tingene på. En klassisk fejl er, at arbejdsgivere regner med, at en uddannet og erfaren medarbejder kan det hele fra starten. Det medfører, at mange ansættelser ender i afskedigelser eller opsigelser på grund af bristede forventninger. Sæt den nye medarbejder grundigt ind i jeres arbejdsrutiner, så du undgår, at den nye medarbejder eller de øvrige kører sur i oplæringen. Opfølgningssamtaler Hold opfølgende samtaler med din nye medarbejder ca. 1 gang om må-

neden, så I hele tiden får afstemt, hvordan det går. Her gælder det om at være ærlig på den gode måde. Det vil sige, at det ikke nytter noget at være konfliktsky og gemme på tingene. Derimod gælder det om at få sagt det, der ligger dig på sinde på en ”inspirerende” måde, så medarbejderen går fra samtalen med fornyet energi. Aftal i øvrigt altid en prøvetid, hvor både du og medarbejderen kan opsige samarbejdet med kort varsel. Du har altid tid til en ordentlig ansættelsesproces Vi hører tit, at der ikke er tid til en ordentlig ansættelsesproces, fordi medarbejderne fratræder pludseligt eller melder sig syge i fratrædelsesperioden. Men som arbejdsgiver skal du være klar over, at en eller flere fejlrekrutteringer kan ødelægge et ellers velfungerende team.

Den tid, du bruger på indslusningen, kommer mange gange igen i form af bedre trivsel og større effektivitet, og en ny medarbejder skal gerne være med til at booste energi til organisationen. Kontakt os, hvis du vil have hjælp til den gode ansættelse.

Hvad koster det? En medarbejder vil sjældent være fuldt indkørt i virksomheden, før der er gået et år. Den produktivitet, man går glip af i indkøringsperionden, kan nemt svare til 2-3 måneders løn, naturligvis afhængig af den enkelte og opgavernes kompleksitet.

NR 1 • DECEMBER 2016

13


Man kan aldrig oprette en fuldmagt for tidligt. Det kan kun blive for sent.

FAKTA: Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

I Danmark lever 70.000 – 85.000 mennesker med demenssygdomme, heraf har ca. 50.000 alzheimers sygdom Der diagnosticeres ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år. Kilde: www.alzheimer.dk

14


Ny lov om fremtidsfuldmagter Den 12. maj i år vedtog Folketinget en ny lov – loven om fremtidsfuldmagter. I takt med at vi bliver ældre og ældre, og at en del af os med tiden vil udvikle demenssygdomme, der gør os ude af stand til at klare vores egne sager, er der opstået et stadigt større behov for at kunne give en anden fuldmagt til at tage sig af vores økonomi eller træffe beslutninger om vores personlige forhold. Indtil vedtagelse af den nye lov har der været 2 muligheder for at få hjælp, hvis man ikke længere har kunnet klare sig selv: •

Hvis man har været forudseende, har man oprettet en vedvarende fuldmagt til en anden – en fuldmagt, hvori man har beskrevet, hvilke forhold fuldmægtigen skal tage sig af Hvis man ikke selv har taget beslutning (mens tid var), kan man selv eller ens pårørende bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge for én

Den første mulighed, fuldmagten, beror udelukkende på fuldmagtsgivers tillid til, at fuldmægtigen gør, som man gerne vil have. Der er med andre ord ikke nogen form for kontrol knyttet til oprettelsen og brugen af ”fuldmagtssystemet”.

Den anden mulighed, værgemål, er omvendt karakteriseret ved, at der er meget kontrol og mange regler og pligter, som værgen skal agere under.

tilsynspligt, men kan gribe ind, hvis de bliver opmærksom på, at fuldmægtigen ikke varetager fuldmagtsgivers interesser på en ordentlig måde.

Fremtidsfuldmagten Begge muligheder gælder stadig og de fuldmagter, der allerede er oprettet, er fortsat gyldige. Men vi har nu med fremtidsfuldmagten fået en ny mulighed, der giver os chancen for selv at bestemme, hvem der skal varetage vores økonomi og træffe beslutning om vores personlige forhold samtidig med, at der bliver klarere regler for oprettelsen af fuldmagten og ikke mindst, hvordan fuldmagten sættes i kraft, ændres og tilbagekaldes.

Man kan sige, at fremtidsfuldmagten er et ”værgemål light”. På den ene side er der ikke de forholdsvis tunge procedurer og regler, der følger med et egentligt værgemål, men på den anden side er lidt hånd i hanke med fuldmægtigen. Samtidigt med at fuldmagtsgiver stadig selv bestemmer, både hvem der skal varetage hans eller hendes interesser, og hvilke retningslinjer fuldmægtigen skal følge. Opret en fuldmagt, før det er for sent

Indholdet af fremtidsfuldmagten bestemmer man fortsat helt selv, men den bliver først gyldig, når man har oprettet den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret og efterfølgende har vedkendt sig den overfor en notar. Når fremtidsfuldmagten senere skal sættes i kraft, skal der indsendes en lægeerklæring til Stats-forvaltningen, som påser, at fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at klare sine egne sager og har brug for, at fuldmægtigen handler på vedkommendes vegne.

Loven er som nævnt vedtaget, men endnu ikke sat i kraft. Det sker først, når Fremtidsfuldmagtsregisteret er blevet oprettet. Når det sker, er det op til os hver især at sørge for at få oprettet en sådan fuldmagt, og særligt hvis man driver virksomhed og/ eller har fast ejendom. Ikke alle får et forvarsel om, at man f.eks. pga. begyndende demens skal se at få oprettet fuldmagten. Ulykker eller anden sygdom kan betyde, at man pludseligt og uden varsel ikke længere er i stand til at oprette en fuldmagt.

I modsætning til værgemål, har Statsforvaltningen ikke nogen aktiv

NR 1 • DECEMBER 2016

15


TAG STILLING:

HVOR SER DU DIN VIRKSOMHED OM 5 ÅR? Da Rasmus Bue for 10 år gik ind i minkbranchen, viste timingen sig at være optimal. Priserne gik op, og særligt 2012 og 2013 var gode år, hvor prisen på skind nåede hidtil uhørte højder langt over produktionsprisen. Men selvom tingene gik godt, mærkede minkavleren usikkerheden i maven. For hvordan forvalter man klogest de muligheder, man har? For Rasmus Bue gav det anledning til at reflektere over fremtiden og lægge en strategi for, hvor virksomheden skulle bevæge sig hen på sigt. Og ikke mindst hvordan. Styr på kerneforretningen Minkavleren gik konkret til værks og inviterede for ca. 3 år siden både bank, økonomirådgiver og en erfaren minkavler med både op- og nedture i bagagen hjem på minkfarmen. Mødet skulle være med til at afdække

Af Søren Bjerring Bækholm Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7264

16

optimeringspotentialet på farmen og sætte en retning for virksomheden. Og netop det var også udfaldet. ’På mødet fandt vi en række konkrete indsatsområder, men lige så vigtigt gjorde mødet mig afklaret i forhold til min kerneforretning, og hvordan den skulle udvikles i et langsigtet perspektiv. Vi er og vil være bedst til mink, og det er her, både optimeringskræfterne og investeringerne skal lægges’, fortæller Rasmus Bue, hvis minkfarm ligger nær Hårslev på Fyn. Minkavleren havde ellers startet forskellige sideløbende projekter, bl.a. et halmprojekt, men de blev lagt på hylden igen, og siden har fokus ligget 100 % på mink. I rette tempo Dengang traf Rasmus Bue også en

anden beslutning. Nemlig at han ville være selvfinansierende. Og den plan holder han fast i – selvom det kan være svært. ’Jeg har lyst til at tage de første spadestik til to nye haller med det samme. Men netop fordi jeg har gjort op med mig selv, i hvilket tempo vi skal ekspandere, og hvordan det skal finansieres, kan jeg modstå fristelsen. Jeg ved, at det er bedst for min virksomhed at vente 1-2 år, og så er det, det vi gør’ uddyber minkavleren, som af samme grund også tror, at mange af kollegerne nok ville beskrive ham som konservativ. Konservativ er dog ikke lig uambitiøs. Den 36-årige minkavler er både ambitiøs og åben over for nye tiltag. Ligesom han også har masser af visioner. Minkavleren ser gerne, at virksomheden bliver større. Farmen skal udvides med to nye haller, og der


skal være 1.500 flere mink. Planen er altså klar, men det hele behøver ikke at ske i morgen. Fravalg giver handlefrihed På samme måde har det at se ud i fremtiden og sætte et langsigtet mål betydet, at det er blevet nemmere for Rasmus Bue at træffe de valg for virksomheden, som giver det optimale afkast. ’Der er mange muligheder, og man bliver bl.a. også påvirket af, hvad kollegerne gør. Men fordi jeg netop ved, hvor min virksomhed skal hen, er det i dag nemmere for mig at have is i maven og ikke lade mig rive med’, uddyber minkavleren. Og netop det er ifølge virksomhedskonsulent Søren Bjerring Bækholm fra Centrovice, som har været Rasmus Bues faste sparringspartner siden opstarten, en af minkavlerens store styrker. ”Han har sat en retning og lagt en plan. Begge dele holder han fast i. Det gør bl.a., at han formår at træffe nogle fravalg, som kan være svære at tage i øjeblikket men som også gør, at han har større økonomisk handlefrihed, end han ellers ville have’, supplerer virksomhedskonsulenten.

Sæt dig i førersædet Der findes ikke ét endegyldigt svar på, hvad der er en god strategi. Hvad der er det rette for den ene, er ikke

nødvendigvis det rette for den anden. Det er både Rasmus Bue og Søren Bjerring Bækholm enige om. Ligesom man også kan have forskellige forudsætninger. Øvelsen er dog den samme, nemlig at tage stilling, inden andre faktorer kommer til at udstikke retningen. ’Det gælder om at prøve at komme på forkant, og det kan man bedst, når man selv ved, hvilken retning, man vil i’, mener Rasmus Bue. ’Desuden er det et vigtigt signal at sende til samarbejdspartnere’, supplerer virksomhedskonsulenten Søren Bjerring Bækholm og fortsætter ’Hvis du selv tager teten, viser du både banken, medarbejderne og andre samarbejdspartnere, at du er klar til at indtage førersædet, og så er det generelt også bare sjovere selv at være den, der sætter dagsordenen’. Sparring er alpha omega Ifølge Rasmus Bue bliver det nemmere at fastholde den langsigtede plan, når man har en sparringspartner, som kan holde en til ilden. ’For mig er det vigtigt at have Søren til at holde mig oppe på strategien. Det forpligter mig og holder mig på rette spor’, udtaler han.

ske spørgsmål. Rasmus Bue husker bl.a. en gang, hvor han overvejede at lease en fodermaskine. ”Det hørte jeg, at mine kolleger gjorde, og så tænkte jeg, at det måske også var det rette for os. Sørens første respons var dog at spørge - ”Hvorfor dog det?” - med stor forundring i stemmen, og det fik mig til at stoppe op og tænke over det en ekstra gang’. Beregninger viste da også, at det ikke ville være en god forretning på sigt, og Rasmus Bue endte med at købe maskinen kontant i stedet. Det er slet ikke så svært Søren Bjerring Bækholm oplever ofte, at landmænd opfatter strategi som et diffust begreb, som de har svært ved at forholde sig til. Men ifølge minkavleren skal ordet ikke afskrække. ’Det er slet ikke så svært. Det er i bund og grund bare at sætte sig ned og tage stilling til, hvad man vil på sigt, og hvordan man vil nå derhen’, forklarer han. Den afsluttende opfordring fra både Rasmus Bue og Søren Bjerring Bækholm er derfor også klar. Tag stilling til hvor du ser din virksomhed om 5 år og læg en langsigtet plan. Det betaler sig, og jo før du gør det des bedre.

Og det gør virksomhedskonsulenten bl.a. ved både at hjælpe med økonomiske beregninger men også turde udfordre og stille de nødvendige kriti-

Det gælder om at prøve at komme på forkant, og det kan man bedst, når man selv ved, hvilken retning man vil i.

Rasmus Bue, minkavler

NR 1 • DECEMBER 2016

17


Vi holder dig opdateret... Vil du have spændende nyheder om økonomi, HR og jura direkte i din indbakke? Så hop ind på Centrovices hjemmeside og tilmeld dig vores gratis nyhedsbreve.

ErhvervsNyt

ErhvervsNyt udsendes hver torsdag og opsamler artikler og arrangementer fra www.centrovice.dk med relevans for små og store erhvervsvirksomheder. Få dem serveret samlet direkte i din indbakke.

HR-Nyt

HR-Nyt er til dig, der har ansatte. Løn- og HR-rådgiverne stiller skarpt på personalejura, løn, feriepenge og refusioner. Udsendes efter behov.

Tilmeld dig i dag

Tilmeld dig Centrovices nyhedsbreve på www.centrovice.dk

Vidste du?

Centrovice tilbyder specialiseret rådgivning til alle typer af erhvervsvirksomheder. Vi har stærke kompetencer inden for bl.a. økonomi, regnskab og revision, HR og løn samt ejendomme og jura. Og vi klarer administrative opgaver for dig, og letter dermed din hverdag. Se mere om vores virksomhed og hvordan, vi skaber værdi for dig på www.centrovice.dk

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk

FOKUS - December 2016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you