Page 1

Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

FlexNyt

Indhold

Folingssæsonen Græsblandinger 2012 Udbringning af husdyrgødning Loft over indbetaling til ratepension Overvejer du at blive økolog? 1-årige miljøordninger Ekstensivt landbrug Pleje af EB-støtteberettiget græs KvægKongres 2012 Dansk Kødkvægs vinterskue i Års

Heste

Folingssæsonen

Drægtighedsperioden

Den normale drægtighedsperiode for en hoppe er ca. 11 måneder efter bedækning eller inseminering. Længden af perioden kan dog variere fra to uger før til fire uger efter normal termin, uden at der er noget galt.

De sidste måneder

De tre sidste måneder af drægtighedsperioden er speciel vigtige. Hoppen skal være i passende huld og i god kondition. Energi, protein, vitaminer og mineraler har afgørende betydning for føllets fremtid. Den drægtige hoppe skal anbringes i folingsmiljøet mindst 4 – 6 uger før foling, således at den danner de vigtige antistoffer, der via modermælken overføres til det nyfødte føl.

Vaccination

Der er mange meninger om, hvilke vaccinationer hoppen skal have, men som minimum skal hoppen vaccineres imod stivkrampe og influenza ca. en måned før termin. Det giver hoppen tid til at danne de livsnødvendige antistoffer, som beskytter føllet, når det kommer til verden. Antistofferne overføres via hoppens mælk.

Ormebehandling

Ca. 2 – 3 uger før forventet foling bør man få undersøgt en gødningsprøve, og kun hvis hoppen har orm, er en behandling påkrævet.

FlexNyt, uge 8, 2012


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

Foleboks

Af hensyn til overvågning er det bedst, at hoppen foler indendørs i foleboksen. Gulvarealet skal i henhold til lov om heste være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2. Boksen skal være rengjort og velstrøet, og der skal være en ”madras”, så føllet ikke glider, når det skal lære at rejse sig. Der må ikke være skarpe kanter og revner, og der må ikke være mulighed for, at føllets ben kan komme i klemme. Selve overvågningen af den drægtige hoppe kan suppleres med en folingsalarm og/eller videoovervågning.

Foling

To–tre uger før forventet foling vil de fleste hopper begynde at sætte yver, og ca. 24–48 timer før foling vil der på de fleste hopper kunne ses vokspropper på pattespidserne. Ved nogle hopper vil mælken ligefrem løbe 1–5 dage før foling. Disse symptomer kan give anledning til bekymring, da det er vigtige antistoffer, som går tabt. De fleste hopper får en afslappet bækkenbund, en såkaldt lødning. Hvis det ikke kan ses, kan man mærke lødningen ved at føle blødhed på krydset på hver side af haleroden. Enkelte hopper viser ikke nogen tegn op til folingen, og derfor er rutinemæssig overvågning altid vigtig.

Opblokningsfasen

Den næste fase kaldes opblokningsfasen, og herunder begynder livmoderhalsen at åbne sig. Hoppen får ofte lette koliksymptomer, skraben, svedudbrud, og hun lægger og rejser sig i korte perioder. Ved afgang af fostervand går hoppen ind i uddrivningsfasen.

Uddrivningsfasen

Den sidste rotation og opretning af føllets krop finder sted. I denne periode er det vigtigt, at man er på vagt, men gør det diskret. Uddrivningsfasen resulterer i, at føllet drives ud. Hvis man har mistanke om, at føllet ligger forkert, er det vigtigt, at man hurtigt korrigerer en evt. fejllejring. Kontakt dyrlægen, hvis du er i tvivl. Ca. 2-8 minutter efter afgang af fostervæske kan man skimte en tyk blåhvid hinde i fødselsvejen. Det er ”hammen”, og er den fosterhinde, som omgiver føllet. Man kan som regel skimte føllets forhove og mule. Føllet får stadig ilt via moderkagen, så der er ingen grund til at bryde fosterhinden. Hoppen kan både være stående eller liggende. Føllets ben og hoved kan forsvinde ind igen mellem presseveerne, men for hver ve viser der sig mere og mere af føllets mule og hoved. Det kan godt vare nogle minutter. Man kan om nødvendigt hjælpe føllet på vej ved at trække – ikke rykke eller bruge for stor kraft – og kun i takt med veerne.

Navlestrengen

Når hoppen rejser sig, vil navlestrengen briste, men indtil dette sker, vil føllet stadig modtage en masse blod fra moderkagen.

Efterbyrden

Efterbyrden kommer nogle gange spontant sammen med føllet, andre gange går der 10–40 minutter. Hoppen får efterveer og vil lægge sig og rejse sig. Såfremt efterbyrden ikke er kommet efter 2-3 timer efter folingen, skal dyrlægen tilkaldes, da hoppen vil blive syg, såfremt hele efterbyrden ikke kommer ud.

FlexNyt, uge 8, 2012


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

Fred og ro

Selvom det er svært, og man gerne vil se på det lille nyfødte føl, er det vigtigt at give hoppen og føl tid og ro, så de kan lære hinanden at kende. Hoppen vil slikke føllet, måske småbide det nyfødte føl, mens føllet vil rejse hovedet og måske små vrinske.

Mere viden

Ønsker du mere viden omkring folingsæsonen, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.

Græs

Græsblandinger 2012

De forskellige græsblandinger

Oversigten over ”Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2012” er nu på gaden. Oversigten er vedlagt for både konventionelle og økologiske blandinger som bilag til dette Flexnyt. Der er ikke så store ændringer i år. Faktisk er kun blanding 20 ændret i forhold til 2011. I blanding 20 har man tilsat rajsvingel af rajgræstypen + noget rødkløver. Blandingen er dog stadig at betragte som en afgræsningsblanding. På grund af rødkløveren egner blanding 20 sig nok ikke til heste og får i større omfang.

Blandinger til mange formål

Blandingerne er stadig delt op, så blandinger i 20erne er afgræsningsblandinger. Blandinger i 30erne er blandinger, som kan bruges til både slæt og afgræsning. Blandinger i 40erne er blandinger, som hovedsagelig bruges til slæt. Der ud over er der en del blandinger, som er møntet på får (52 og 53), grise (55 og 56), geder (58 og 59). Blandinger til heste har 3 blandinger nemlig 60, 61 og 62.

Skal være afprøvet i Danmark

Alle frøfirmaer har de omtalte blandinger, men mange har også deres egne. De er tit sammensat til nogle særlige formål. Det er normalt udmærkede blandinger. Man skal blot sikre sig, at de enkelte græsser er afprøvede i Danmark. Det er for at sikre, at de kan klare det danske klima – altså at de f.eks. ikke går ud, når det er vinter.

Forskel på anvendelse

De forskellige blandinger har forskellige formål. Nogle er tidligere end andre, og andre er beregnet til at give et lidt mere strukturrigt foder. Andre blandinger er med til at lægge et godt græstæppe til blandt andet svin, heste og får. Det er blandinger som bl.a. indeholder rødsvingel.

Græs og jordtyper

Græs kan trives på de fleste jordtyper, men ikke alle arter er velegnede overalt. På almindelig agerjord bruger man normalt rajgræsser, men man kan også bruge timothe, engsvingel og engrapgræs. Hvis det er tørt, kan man tilsætte f.eks. rødsvingel. Har man mere fugtig jord, kan man anvende blandinger, som hovedsageligt består af timothe, engsvingel og rapgræs. I nogle blandinger bruger man også hundegræs. Det er et græs, som ikke har været anvendt i en del år i større stil. Den er ved at vinde frem i blandinger, hvor man især ønsker en lidt højere strukturværdi.

Kløver

FlexNyt, uge 8, 2012

Hvidkløver findes i 2 hovedgrupper. De normalbladede og de småbladede. De småbladede bruges især i afgræsningsblandingerne, hvor de storbladede bruges til både afgræsnings- og


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

slætblandingerne. Rødkløver anvendes i slætblandinger og nu altså også i blanding 20. Både hvidkløver og rødkløver er gode kvælstofopsamlere.

Hvidkløver

Rødkløver

Tegninger: VFL Planteavl

Vækstformer

Til slæt foretrækker man græsser som begynder at gro tidligt om foråret, og som samtidig har en opretvækst, så den er let at skårlægge. Til afgræsning ønsker man græsser som ikke vokser for hurtigt i foråret, og som har en lav og tæt vækst.

Tegning: VFL Planteavl

Tetraploid eller Diploid

Når man ser på indholdet af de enkelte rajgræsser i blandingerne, står der et D eller et T efter navnet. D står for Diploid og T står for Tetraploid. Diploid betyder, kort fortalt, (ud over noget med kromosomer), at græsset er forholdsvis stift og er let at fortørre. Diploide græsser har en god holdbarhed. Tetraploid betyder, at græsset indeholder mere sukker, og er dermed mere velsmagende. Til gengæld er det vanskeligere at skårlægge, da tetraploide græsser normalt er mere ”slatne” end diploide.

Måske gør det selv?

FlexNyt, uge 8, 2012

Som det fremgår, findes der græs og kløver til mangfoldige formål. De fleste burde kunne finde en blanding, som passer til deres jord og produktion i øvrigt. Så som det også fremgår, er der heller ingen absolutter. Det enkleste er at købe en blanding, men man kan også give sig til at lave en blanding selv. Det kan være en udmærket hobby!


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

Mere viden

Ønsker du mere viden om græsblandinger 2012, er du velkommen til at kontakte dkvægbrugskonsulent Per Einshøj tlf. 63 407 160.

Gødning

Udbringning af husdyrgødning

Regler gældende fra denne sæson

• • •

Overvintrende afgrøder og blivende græsmarker: Fast husdyrgødning må fortsat udbringes hele året. Vintersæd den følgende vinter: Fast husdyrgødning må udbringes fra høst til 20. oktober, når det nedbringes inden 6 timer. Efterafgrøder: Fast husdyrgødning må fra 21. oktober udbringes på arealer, hvor der har været efterafgrøder, uanset jordtype, når det nedbringes inden 6 timer (gælder dog ikke græs i majs og 2,3 DE pr. ha). Ubevokset efterår og vårsæd: Fast husdyrgødning må på lerjord (JB 5-11) udbringes fra 1. november og på sandjord (JB 1-4) fra 1. februar. Nedbringning inden 6 timer.

Ingen dispensation for nedfældning

Da der ikke er givet dispensation for nedfældning af gylle, skal gyllen enten nedfældes, eller der kan gøres brug af forsuring. Når der udbringes gylle til græs, er der nogle udfordringer. Du skal især være opmærksom på risikoen for køre- og afgrødeskader, men også på smitterisiko og gyllerester på græs.

Nedfældning

Nedfældning kan især være problematisk til 1. slæt, da jorden ikke er så robust at køre på, og planterne er mere sårbare over for overskæring af rødderne. Samtidig er det her, vi har den mindste effekt af sparet ammoniakfordampning. Forsøg har vist, at der hurtigt kan blive et udbyttetab på 7-8% ved nedfældning til 1. slæt sammenlignet med slangeudlægning. Den ekstra kørsel, som følge af mindre arbejdsbredde ved nedfældning, betyder 34% udbyttetab, og forsøg fra Sverige har vist, at afgrødeskader i det tidlige forår koster ca. 4% af udbyttet. Det vurderes, at nedfældning til de senere slæt kan være ganske fornuftigt, hvis der kan køres i marken, da det vil give en mindre påvirkning af afgrøden og mindre køreskade.

Slætmarker

Gylle til slætmarkerne skal udbringes, så snart der er vækst i græsset, og når markerne kan bære. Det sidste er dét, som netop giver os problemet i foråret! Gyllen skal udbringes på kort græs. Efterlades der gyllerester på stængler og blade, øges risikoen for smørsyregæring under ensileringen samt mængden af anaerobe sporer i ensilagen.

Afgræsning

Nedfældning gør ikke smitterisikoen væsentlig mindre end ved slangeudlægning. Hvis det kan lade sig gøre, skal gyllen holdes væk fra marker, som skal afgræsses, eller også skal det gives så tidligt, at der kan gå 60 dage (30 dage for lagret gylle),

FlexNyt, uge 8, 2012


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

før der afgræsses. Mere viden

Ønsker du mere viden om udbringning af husdyrgødning, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulent Michael Lønbæk tlf. 63 407 120.

Økonomi

Loft over indbetaling til ratepension

Loft på 50.000

Loftet for fradrag ved indbetaling på ratepension er sat ned fra kr. 100.000 i 2011 til kr. 50.000 i 2012 og senere. Rigtig mange berøres af det nye loft for fradrag, idet de er vant til at indbetale mere. Det kan være relevant at overveje en livsvarig livrente i stedet. Der er nemlig ikke et fradragsloft for indbetalinger på livsvarige livrenter.

Hvis du har aftale om indbetaling på mere end 50.000

Hvis du allerede har lavet en aftale med f.eks. et pensionsselskab om årlig indbetaling på mere end kr. 50.000 på en ratepension, vil pensionsselskabet fremadrettet evt. tage initiativ til at overføre den del af indbetalingen, der overstiger kr. 50.000 til en livsvarig livrente. Det er som udgangspunkt god kundeservice, men kunden får jo altså et andet produkt end det, der oprindeligt blev aftalt. Tag evt. en kontakt til dit pensionsselskab og forhør dig om din situation. Indbetaling på kapitalpension kan også overvejes - men her er der ikke fradrag for indbetalingen i topskatten, hvilket får en del til at fravælge indbetaling på kapitalpension.

Mere viden

Ønsker du mere viden omkring indbetaling til ratepension, er du velkommen til at kontakte din Økonomirådgiver Ulrik Andersson tlf. 63 407 211.

Økologi

Overvejer du at blive økolog? Økologi er en hjørnesten i den grønne omstilling, som regeringen ønsker for dansk landbrug. Regeringen har som mål at fordoble det økologiske areal i Danmark. Derfor giver Fødevareministeriet tilskud til at omlægge til økologisk produktion.

Begynd 1. september 2012

Du kan søge om tilskud til omlægning til økologi gennem det danske landdistriktsprogram. Omlægningstilskuddet kan søges til konventionelle landbrugsarealer, der ønskes omlagt til økologisk produktion. NaturErhvervsstyrelsen giver tilsagn for en 5-årig periode, og omlægningen skal være påbegyndt senest den 1. september 2012.

Tilskud til omlægning

Tilskuddet til at omlægge til økologisk jordbrug udgør 1.050 kr. pr. ha i de år, hvor arealet er under omlægning og 100 kr. pr. ha. pr. år i de følgende år i tilsagnsperioden. Derudover kan der søges om ekstensivt landbrug, som udgør ca. 820 kr./ha. + enkeltbetaling.

Frist 24. april 2012

Du skal eje eller forpagte det omlagte areal i hele den 5-årige periode, og arealet skal være berettiget til enkeltbetaling. Ansøgningsrunden er åben nu, og fristen er den 24. april 2012.

FlexNyt, uge 8, 2012


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

Mere viden

Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte økologirådgiver Diana Poulsen tlf. 63 621 609.

1-årige miljøordninger Den 1. februar er der åbnet for 2 støtteordninger. Ekstensivt landbrug og Pleje af EB-støtteberettiget græs. Nedenfor er anført betingelser for at kunne søge tilskud til 3 ordninger. Areal skal være EB berettiget

For at få tilskud skal areal være støtteberettiget til enkeltbetaling. Mindst 0,3 ha. Areal skal indgå i en ansøgning, hvori der søges til mindst 2 ha støtteberettiget areal.

Mere viden

Ønsker du mere viden omkring 1-årige miljøordninger, er du velkommen til at kontakte økologirådgiver Diana Poulsen tlf. 63 621 609.

Ekstensivt landbrug Nedsat gødning og ingen kemi

Arealet skal dyrkes med nedsat tilførsel af gødning og uden brug af pesticider. Det er tilladt at bruge plantebeskyttelsesmidler godkendt til økologisk brug. Bejdsning af korn er ikke tilladt.

140 N eller 75% af N

Mængde af tilført gødning kan enten opfyldes ved at tildele maksimalt 140 kg total N på alle harmoniarealer på bedriften, eller ved at de marker, der søges tilskud, til reduceres til 75% af deres N kvote. Det er ikke et krav, at marken højst må tildeles 75% af dens kvote, men at der laves en reduktion af den samlede kvote af N, der udbringes på bedriften. Reduktion af N gælder for planåret 1/8 2011 til 31/7 2012. Der må gerne tilføres handelsgødning dog undtaget økologer.

Planåret 1/8 11 til 31/7 12

Ingen støtte til udyrket areal

Der gives ikke tilskud til udyrkede arealer.

Krav om udnyttelse

Arealer skal udnyttes landbrugsmæssigt. Det vil sige, at for eksempel arealer med græs skal afgræsses eller udnyttes til slæt.

820 kr. pr. ha pr. år

Forpligtigelsen om nedsat gødning og ingen kemi gælder for hele kalenderåret 2012, og tilskuddet udgør 820 kr. pr. ha.

Mere viden

Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte økologirådgiver Diana Poulsen tlf. 63 621 609.

Pleje af EB-støtteberettiget græs Ingen gødning og kemi

Der kan søges tilskud til alle permanente græsarealer. Der må ikke tildeles gødning ud over det dyrene afsætter. Kemi er heller ikke tilladt.

Afgræsning eller

Arealet skal afgræsses eller der tages slæt. Eller en kombination af afgræsning og

FlexNyt, uge 8, 2012


Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 8, 2012

slæt

slæt. Tages der slæt, må der ikke tages slæt i perioden 1. maj til 20. juni 2012.

1400 kr. eller 800 kr. pr. ha

Plejekravet gælder hele kalenderåret 2012. Vælges ordning med afgræsning er tilskuddet 1.650 kr. pr. ha. Vælges ordning med slæt og/eller afgræsning er tilskuddet 900 kr. pr. ha.

Mere viden

Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte økologirådgiver Diana Poulsen tlf. 63 621 609.

Programmet er klar til Dansk KvægKongres Program

Du kan læse programmet til Dansk KvægKongres på dette link http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Dansk-Kvaegkongres/Sider/KongresProgram2012.pdf?List=%7bf09443b4-3594-4573-880d8314bf19600d%7d&download=true

Dansk kødkvægs vinterskue i Års Den 9. og 10. marts afholder Dansk Kødkvæg vinterskue i Messecenter Års. Der er tilmeldt 290 dyr til udstillingen fra i alt 112 udstillere. Der udstilles Limousine, Charolais, Hereford, Simmental, Angus, Blonde d`Aquitaine, Skotsk Højland og Piemontese. Raceforeningerne har informationsstande, og der er i tilknytning til skuet en messe målrettet udstillere og besøgende. Mere viden

Du kan se program m.v. til Dansk kødkvægs vinterskue i Års på nedenstående link: http://www.danskkoedkvaeg.dk/Forside.htm

FlexNyt, uge 8, 2012


Anbefalede frøblandinger til græsmarker, 2012

Alm. god Alm. god Alm. god Alm. god

Middeltidlig Middeltidlig Middeltidlig Sildig

i omdrift

Afgræsning på varierende jordtyper

Alm./ varieret Sildig permanente Tør Middeltidlig Fugtig Sildig

24** 25** 26**

Alm. god Alm. god Alm. god Alm. god permanente Fugtig/vareret

Tidlig Tidlig Middeltidlig Middeltidlig Sildig

31 32 33 35 36**

Alm. god Alm. god permanente Meget fugtig Alm. god i omdrift Alm. god Alm. god

Middeltidlig Tidlig Middeltidlig Middeltidlig Middeltidlig Meget tidlig

42 43 44** 45 46 49

Alm./varieret Alm. god Alm./varieret i omdrift Alm./varieret Alm. god i omdrift Alm. god Alm./varieret permanente Alm./varieret Alm./varieret

Sildig Tidlig Sildig Sildig Middeltidlig Tidlig Sildig Sildig Sildig

52**

Slæt og afgræsning

Slæt

Får Får, tidlig afg. og slæt Drægtige søer Special- Grise, farefold blanding Geder, afgræsning er til Geder, slæt Heste Heste Heste

i omdrift

53 55** 56** 58 59 60 61** 62

20

10

type

D T D T afg. slæt Procent af blandingen på grundlag af kg frø 15 24 14 25 20 20 10 10 30 27 28 30 55 50

10

18 45 45

22

Karsten A. Nielsen 7. december 2011 1.00

Vilkår for anvendelse

26

25 30 27

40

40 35

40 25

30 25 15

10

10

20

8 10

8

14 15

30

15

24 20

25

35

9

25

25

5

32 37 40

25

20

10 20 10 9

35 50 50

15 10

37 30

50 23 40

16

50 30 20 15 45 45 10

20 10 15

15 10

5

8 20 15

15 10 10

Hvidkløver mindre bladet

11 15 11 11

4 4

26-30 22-26 22-26 22-26

12 12 12

8 8 8

22-26 22-26 22-26

9

13 10

22-26 22-26 22-26 22-26 22-26

9 13 12 9 13 6

22-26 22-26 22-26 26-30 26-30 26-30

10

5 25 60

5

5 7

* = anbefalet udsædsmængde om foråret i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. 20 pct. ** = blandinger med under 25 pct. bælgplanter (frøandel) som opfylder kravene til plantedække på MVJ-arealer. Forfatter Dato Version Forbehold

10

45

6

normalbladet

Udsæd, kg/ha*

15

22-26

10 10 10 8

22-26 30-34 30-34 22-26 22-26 22-26 22-26 22-26

11

10

10

20 20 10

Lucerne

T

sildig

Rødkløver

D

middeltidlig

Engrapgræs

T

tidlig

Timothe

raj- strandgræs svingel

20 21 22 23

Afgræsning med stor foderoptagelse

i omdrift

type

sildig

Rødsvingel

på arealer

type

Alm. Rajgræs

Nr.

Bælgplanter

Engsvingel

til

Tidlighed

Hybridrajgræs

Jordbundsforhold

Rajsvingel

Primær anvendelse

Strandsvingel

Græsarter

10

20 27


Anbefalede frøblandinger til økologiske bedrifter, 2012

Rajsvingel type

til

rajgræs

på arealer

Afgræsning med stor i omdrift foderoptagelse

Alm. god Alm. god Alm. god

Tidlig Middeltidlig Middeltidlig

Afgræsning på varinde jordtyper

Alm. god Fugtig

Sildig Sildig

Alm. god Alm. god

Tidlig Middeltidlig

permanente

Slæt og afgræsning i omdrift

Ø20 Ø21 Ø22

20

strandsvingel

T 10

Alm. Rajgræs tidlig D

T

middeltidlig D 25

T 15 20 30

Ø31 Ø35

D 24 27 50 18

Ø24** Ø26** 45 27

35 35

afg. slæt 10

10

Timothe sildig T 14 20 28

type

6

10 16

10 26

Forfatter Dato Version Forbehold

i omdrift

Karsten A. Nielsen 7. december 2011 1.00

Vilkår for anvendelse

10

10 10

Hvidkløver normalbladet

Udsæd, kg pr.ha*

mindre bladet

11 15 11

4

26-30 22-26 22-26

12 12

8 8

22-26 22-26

10

10 13

22-26 22-26

9 9

9 9 13

22-26 26-30 26-30

25

20 42 20 Ø42 Alm. god Middeltidlig 50 32 Ø45 Alm. god Middeltidlig Alm. god Middeltidlig 50 37 Ø46 * = anbefalet udsædsmængde om foråret i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. 20 pct. Slæt

Rødkløver

Nr.

Engrapgræs

Tidlighed

Rødsvingel

Jordbundsforhold

Bælgplanter

Engsvingel

Primær anvendelse

Hybridrajgræs

Græsarter

FlexNyt - uge 8 - 2012  

Flexnyt - deltidslandmænd - centrovice

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you