Issuu on Google+

AfgrødeNyt nr. 5 2. maj 2012 Indhold • • •

Aktuelt i marken I denne uge varsler vejrudsigten alt fra 20°C til frost. Så vær opmærksom på midlernes temperaturkrav, hvis der skal sprøjtes og undgå at sprøjte op til frostnætterne. Det er ved at være tid til en eventuel bekæmpelse af trips i vinterrug. Bekæmpelse skal ske lige inden begyndende skridning, når bladskeden svulmer. Skadetærsklen er en mørk trips pr. bladskede.

• • • • • •

Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterraps Svampebekæmpelse i alm. rajgræs Vækstregulering i frøgræs Ukrudtsbekæmpelse i majs Ukrudt i vedvarende græs Kommende arrangementer Aktuelle løsninger Vigtige datoer

nu en meldug over skadetærsklen. Og så er der fundet brunrust i Palazzo vinterrug. Vi ser desværre nu, at der i flere tidligt såede vinterbygmarker er fundet havrerødsot, som er overført med bladlus i efteråret. De angrebne planter er gule, lavere og fortykkede. Angrebene ses som større eller mindre skarpt afgrænsede pletter i marken

Nu hvor vinterrapsen er i blomstring, er der ikke længere behov for at bekæmpe glimmerbøsser. Bekæmpelse af skulpesnudebiller kan lejlighedsvis være aktuel. Skadetærskelen er 6 biller pr. plante. Skulpesnudebillerne er ikke i sig selv noget stort problem for rapsen, men deres huller i skulpen kan danne indfaldsvej for skulpegalmyggen, der ellers kun kan angribe skulper under 2 cm. Bekæmpelse af skulpegalmyggen anbefaler vi kun, hvor der tidligere har været kraftige angreb.

De fleste vintersædsmarker, der var ukrudtssprøjtet i efteråret, var meget rene i starten af april. Men se at komme en tur ud over dem igen nu. Der kan være nyfremspirede som pileurter og burresnerre der kræver en indsats. Og i nogle marker, hvor der ikke har indgået Stomp i efterårsløsningen, ser vi nu store valmue, der bør bekæmpes.

Der findes fortsat få svampe i vintersæden. I nogle hvede- og vinterbygmarker finder vi

I de tidligst såede vårbygmarker er det nu tid til at bekæmpe ukrudtet.

-1 -


Svampebekæmpelse i vinterraps Der findes stadig ikke noget godt hjælpemiddel til at afgøre behovet for svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring, og en sprøjtning er derfor stadig at betragte som en forsikringssprøjtning. Til at understøtte beslutningen om en eventuel sprøjtning, kan tabellen nedenfor bruges. Men endnu vigtigere i år er det, om der i 2007 blev dyrket vinterraps i den

pågældende mark. Gjorde der det, og var der store angreb af knoldbægersvamp, så anbefaler vi klart, at der skal svampesprøjtes i år.

Forhold der fremmer hhv. hæmmer svampe i raps Høj risiko

Lav risiko

Nedbør op til, under og lige efter blomstring

Tørt op til, under og lige efter blomstring

Rapsdyrkning hvert 3.- 5. år

Rapsdyrkning hvert 6. år eller sjældnere

Lang blomstring

Kort blomstring

Både knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpesvamp fremmes af nedbør, mens angreb af skulpesvamp ikke er særlig afhængig af sædskiftet og blomstringens varighed. Skulpesvamp trives bedst ved høje temperaturer (17-25 °C).

svamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpesvamp er egentlig ved afblomstring, men her er effekten mod de øvrige svampesygdomme ringere. Fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kron-blade, er derfor et godt ”kompromis”.

Sprøjtetidspunkt Ved svampebekæmpelse omkring blomstring opnås der forebyggende effekt mod knoldbægersvamp, skulpesvamp, gråskimmel og lys bladplet. Mod de synlige angreb af gråskimmel, som findes i flere marker på nuværende tidspunkt, opnås ikke effekt.

Ved begyndende blomstring er effekten mod knoldbægersvamp og skulpesvamp ringere. En mindre køreskade ved begyndende blomstring end senere kan ikke opveje den ringere effekt.

Det bedste bekæmpelsestidspunkt mod knoldbægersvamp er i vækststadium 65 i fuld blomstring. På dette tidspunkt ser marken fuldstændig gul ud på afstand, og de første kronblade begynder at falde. Kigger man inde i afgrøden, er omkring halvdelen af alle blomster sprunget ud. På dette tidspunkt fås samtidig god effekt mod nye angreb af gråskimmel og lys bladplet og en god sideeffekt mod skulpe-

Man kan regne med en virkningstid på kun ca. 2 uger mod knoldbægersvamp ved svampesprøjtning i raps omkring blomstring. Smitten af knoldbægersvamp sker via de gule kronblade, som falder ned på løvbladene. Knoldbægersvampens sporer har brug for fugt og en slags ”madpakke” for at kunne brede sig fra bladene og ind til stænglerne. De gule kronblade fungerer som en slags ”madpakke”. Da kronbladene kan ligge på bladene i måske 4 uger, er det derfor vigtigt ikke at sprøjte for tidligt.

-2 -


Midler Der har gennem årene været bedst effekt af Amistar + Folicur/Orius i forsøgene. Folicur/Orius er det middel, der har bedst effekt på lys bladplet, som det ses af tabellen nedenfor. Det vil derfor være oplagt at bruge Amistar + Folicur/Orius løsningen, hvis der

skal svampesprøjtes i rapsen i år, da lys bladplet op træder mere hyppigt end normalt. Under afsnittet ’Aktuelle løsninger’ finder du vores anbefalinger.

Effekt af godkendte svampemidler i raps

Sygdom

Amistar/Mirador

Cantus

Folicur/ Orius

Juventus

Prosaro

Knoldbægersvamp

xxx

xxx(x)

xxx

xxx

xxx(x)

Gråskimmel

xx(x)

xxx

xx

xx

x(x )

Skulpesvamp

xxx

xxx

xx

xx

xx

Rodhalsråd

(x)

xxx

xx(x)

xx(x)

xxx

Lys bladplet

-

x

xxx

xx(x)

xxx

Kålskimmel

(x)

-

-

-

-

Normaldosering, l/kg pr. ha

1,0

0,5

1,0/1,25

1,0

1,0

Pris pr.normaldosering, incl. afgift excl. moms

400

385

202/213

310

390

1-4 krydser, hvor 4 er meget god effekt. - = ingen effekt

Sprøjteteknik Ved svampesprøjtning er det vigtigt at få en god dækning af hele planten, hvilket med konventionel sprøjteteknik betyder langsom kørsel og minimum 200 l vand pr. ha. Ved sprøjtning ønskes der både

effekt på kronblade, som endnu ikke er faldet af, og kronblade som ligger på løvbladene.

Svampebekæmpelse i alm. rajgræs til frø Svampebekæmpelse i rajgræs er oftest rettet mod kronrust og sortrust. Kronrust bekæmpes ved, over 10 % angrebne planter (få pustler pr. plante) indtil afsluttet blomstring.

til slutningen af frøfyldningen. I Oregon anbefales bekæmpelse indtil omkring 3 uger før høst. I Danmark er der i de senere år set flere og flere tilfælde af sortrust begyndende fra omkring 1. juli. Net- og pletnekrose bekæmpes i fugtige år ved, over 10 % angrebne planter (højst én plet pr. plante) indtil afsluttet blomstring. Meldug bekæmpes ved over 10 % angrebne planter(enkelte kolonier pr. plante) indtil skridning. Rentabilitet i sprøjtning Både kronrust og sortrust kan være meget tabsgivende. De højeste merudbytter er opnået ved sene sprøjtninger (fra omkring skridning).

Sortrust bekæmpes ved konstateret forekomst indtil ca. 3 uger før høst. Hvor sent, det kan lønne sig at bekæmpe sortrust, er ikke belyst i danske forsøg, da svampen ikke har optrådt særlig udbredt i forsøgene. I Holland anbefales bekæmpelse ved højt smittetryk så sent som

I gennemsnit af 19 landsforsøg i 2007-2011 med 0,75 l Bell ved begyndende skridning er der opnået et bruttomerudbytte på 169 kg frø pr. ha og et nettomerudbytte på 1.511 kr. pr. ha ved en frøpris på 11 kr. pr. kg. 84 procent af forsøgene med Bell var rentable.

-3 -


Tilsvarende blev der i 32 landsforsøg i 2005-2009 med 0,25 l Amistar + 0,25 l Zenit ved begyndende skridning opnået et gennemsnitligt bruttomerudbytte på 102 kg pr. ha og et nettomerudbytte på 896 kr. pr. ha. 75 procent af forsøgene med Amistar+Zenit var rentable. Folicur indgår først i landsforsøgene fra 2010. Bekæmpelse I år er der allerede fundet kronrust i marts-april i nogle marker. Angreb i marts-april vurderes ikke at have betydning for udbyttet. En bekæmpelse anbefales i marker, hvor angrebet breder sig. Dette skyldes, at meget kraftige angreb senere kan være svære at bekæmpe. Det er lettere at bekæmpe rust med lave doser, hvis der er svage angreb. Udviklingen af svampesygdomme i alm. rajgræs kan allerede følges ugentlig i registreringsnettet. Vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’ bruger omkring 40 procent normaldosering. Ved en tidlig

Vækstregulering i frøgræs

Det er vigtigt at undgå tidlig lejesæd i frøgræsmarken. I marker, der er velforsynet med kvælstof og med god vandforsyning, kan vækstregulering derfor være aktuel. Samtidig kan en vækstregulering lette høstarbejdet. Dog skal man i spildsomme arter være opmærksom på, at en vækstregulering også øger risikoen for dryssespild før høst. Midler, godkendelser og restriktioner Moddus M har en off-label godkendelse til anvendelse i frøgræsarterne engrapgræs, stivbladet svingel og rajsvingel med en maksimal dosering på 0,8 l/ha, mens midlet har en ordinær godkendelse i rødsvingel, rajgræs, timothe, engsvingel, strandsvingel og hundegræs på 0,8 l/ha. Hvis midlet anvendes ifølge off-label godkendelse skal brugeren være i besiddelse af off-label vejledningen til anvendelsen af Moddus M før brugen. Den kan udskrives fra Middeldatabasen/Off-label godkendelser. Moddus M må anvendes i st. 30-49. Frøgræs halm må ikke opfodres. Trimaxx indeholder samme aktivstof som Moddus M og har en generel godkendelse til anvendelse i frøgræs i st. 30-31. Medax Top er netop blevet godkendt i rødsvingel, hundegræs og strandsvingel med 0,75-1,5 l/ha i st. 31-39. Frøgræs halm må ikke opfodres. Chlormequat-cloridholdige midler (CCC-midler) har en regelret godkendelse i frøgræs og anvendes i st. 25-31. CCC-midler kan blandes med Moddus M og

sprøjtning, hvor man forventer at skulle sprøjte senere, kan dosis evt. reduceres til omkring 30 procent. Amistar har især effekt på net- og pletnekrose, der optræder i fugtige år. Ved angreb af rust bør andelen af Amistar i blandingen ikke være for høj, da midlet kun har svag effekt på kronrust. Ceando (svarer til en blanding af Opus+Flexity) anbefales hovedsagelig ved meldugangreb, da aktivstoffet i Flexity kun har effekt mod meldug. Folicur/Orius 20 EW indeholder samme aktivstof, ligesom Bumper 25 EC/ Tilt 250 EC hhv. Amistar/ Mirador er identiske. Opfodring Kun frøgræshalm behandlet med Amistar og Orius må opfodres. Vær opmærksom på, at frøgræshalm behandlet med Folicur ikke må opfodres, selv om Orius og Folicur indeholder samme aktivstof.

Trimaxx. Det er relevant i rødsvingel. CCC-midlerne har en behandlingsfrist på 2 måneder. Det frarådes at blande vækstreguleringsmidler og græsukrudtsmidlet Focus Ultra. Hvilke arter Anbefalingen om vækstregulering er afhængig af art: • Rødsvingel, hundegræs og strandsvingel betaler generelt godt for en vækstregulering. • Stivbladet svingel (bakkesvingel) ligner rødsvingel uden udløbere og kan ved god kvælstofforsyning betale godt for en vækstregulering. • Engrapgræs anbefales det generelt ikke at vækstregulere. Dog kan afgrøder med højt udbyttepotentiale, god vand- og kvælstofforsyning godt betale for en vækstregulering med f.eks. halv normaldosering Moddus M eller Trimaxx. • Italiensk rajgræs og hybridrajgræs er forsøgsmæssigt endnu så dårligt undersøgt, så der ikke kan gives nogen generel anbefaling. • Almindelig rajgræs. Resultaterne fra de senere års landsforsøg viser, at der kan være god økonomi i at vækstregulere almindeligt rajgræs. Specielt de tetraploide fodertyper, der gødes til det økonomisk optimale, betaler godt for en vækstregulering i st. 30-49. Du finder vores anbefalinger i afsnittet ’Aktuelle løsninger’.

-4 -


Aktuelle løsninger uge 18 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Vækstregulering • Skadedyr

8.58'76%(.03(/6( 9nUV GRJYnUV GPHGXGO JXNUXGWVEHN PSHOVH

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 ([SUHVV67  %ULRWULO(&2[LWULO&0  '))  ([SUHVV67 pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  7RPDKDZN(&  6WDUDQH;/  6SUHGHNO EHPLGGHO  ')) HYWpQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  %ULRWULO(&2[LWULO&0  ([SUHVV67  )LJKWHU  3HQHWUHULQJVROLH

%HN PSHU

)XJOHJU VKDQHNURKYLGPHOHWJnVHIRGNDPLOOH NRUVEORPVWUHWXNUXGWSLOHXUWVWHGPRGHU UHQSULV WYHWDQG %XUUHVQHUUHIXJOHJU VKDQHNURKYLGPHOHW JnVHIRGNDPLOOHNRUVEORPVWUHWXNUXGWSLOHXUW

(QnULJUDSJU VWRNLPEODGHWXNUXGW

%OHJSLOHXUWIHUVNHQSLOHXUWIXJOHJU VKYLGPHOHW JnVHIRGK\UGHWDVNHNDPLOOHNRUVEORPVWUHWXNUXGW

$QGHWWRNLPEODGHWXNUXGWJXORNVH¡MH  $OO\67  %ULRWULO(&2[LWULO&0 %XUUHVQHUUHIHUVNHQSLOHXUWIXJOHJU VJXORNVH¡MH  0XVWDQJ)RUWH KDQHNURKYLGPHOHWJnVHIRGNDPLOOHNRUVEORPVWUHW XNUXGWVQHUOHSLOHXUWYHMSLOHXUW (QnULJUDSJU VIXJOHJU VKDQHNURKYLGPHOHW +XVVDU2' %ULRWULO(&2[LWULO&0 JnVHIRGNDPLOOHNRUQYDOPXHNRUVEORPVWUHWXNUXGW YLQGDNV ')) 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD6XSHU 3ULPHUD6XSHU 6SUHGHNO EHPLGGHO

   

)O\YHKDYUH

%HP UNQLQJHU ,..('))LKDYUH%UHGYLUNQLQJGRJLNNHEXUUHVQHUUH7LOV WHYW VSUHGHNO EHPLGGHOYHGW¡UNHVWUHVVHGHXNUXGWVSODQWHU $IYHQWJRGHWHPSHUDWXUIRUKROG/¡VQLQJPRGEXUUHVQHUUHRJ SLOHXUWHU

$QYHQGHVLYnUE\JPHGXGO JDIIU¡JU V'))KDUQRJHQHIIHNW PRGHQnULJUDSJU VYHGJRGMRUGIXJWLJKHGRJJU VXQGHU IUHPVSLULQJ6SOLWVn'))XGVSU¡MWHVOLJHHIWHUVnQLQJPHQV2[LWULO &0RJ([SUHVV67XGVSU¡MWHVSnXNUXGWPHGNLPEODGH

 

9nUV G Pn,..(DQYHQGHVKYLVGHUHUXGO J

      

3ULV NUSUKD    



$QYHQGHVLYnUV GPHGXGO JDINO¡YHUJU VOXFHUQH

  

0n,NNHDQYHQGHVLYnUV GPHGXGO JDIJU VIU¡JU V*XO RNVH¡MH6SU¡MWWLGOLJWJXORNVH¡MHPD[O¡YEODGH *XORNVH¡MH6SU¡MWWLGOLJWJXORNVH¡MHPD[O¡YEODGH)RUEHKROG IRUHIWHUI¡OJHQGHDIJU¡GHURJDQYHQGHOVHDIKDOP .DQEUXJHVLYnUE\JPHGXGO JDIIU¡JU V

      

0n,..(DQYHQGHVLKDYUHRJKHOOHULNNHLYnUE\JPHGXGO JDI JU VIU¡JU V )RUV¡JYLVHUJQVHIIHNWPRGHQnULJUDSJU V7LOV WHYW')) PRGVWHGPRGHURJ UHQSULV ,..(LKDYUH6W .DQEODQGHVPHGEOD([SUHVV2[LWULO%ULRWULO')) 3ULPHUDWU\NNHUDIJU¡GHQQRJOHGDJHPHQGHQNRPPHUVLJKXUWLJW LJHQ

$OO\67KDUHQPHUHVLNNHUYLUNQLQJSnVWRUNHQ ERJKHMUHQ EHQG([SUHVV67 0DNV'RVLVDI2[LWULO&0HUOSUKDDI%ULRWULO(&HUPDNVGRVLVOSUKD

9LQWHUV GKYRUGHULNNHHUEHN PSHWXNUXGWLHIWHUnUHW 7RNLPEODGHWXNUXGW

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 ([SUHVV67  ([SUHVV67  $OO\67  $OO\67 pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  3ULPXV  '))

%HN PSHU

.DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG NRUQEORPVWKYJnVHIRG PHOGH

.DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG VWRUNHQ EIXJOHJU V EXUUHVQHUUH¡JHWHIIHNWSnVWRUNHQ E



VWRUHVWHGPRGHU



7RNLPEODGHWXNUXGW*U VXNUXGW ONJVWNSUKD

     

       

0LGGHO

 %URDGZD\ 3*1  0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO %URDGZD\ 3*1

+XVVDU2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU2' ')) 2[LWULO&0 6SUHGHNO EHPLGGHO

3ULV NUSUKD    

%HN PSHU

$OP5DSJU VEO¡GKHMUHEXUUHVQHUUHIXJOHJU V JROGKHMUHNDPLOOHNRUQEORPVWNYLNUDMJU V YLQGDNV *RGHIIHNWSnYLQGDNVUDMJU VDUWHUDOP5DSJU V RJHQODQJU NNHWRNLPEODGHGHXNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNWSnDUWHUVRPIO\YHKDYUHDJHUU YHKDOH RJKHMUHDUWHUQH 5DMJU VRJDQGHWJU VXNUXGWERUWVHWIUD DJHUU YHKDOHRJDOPUDSJU V(QGYLGHUHJRG HIIHNWSnEXUUHVQHUUHNDPLOOHIXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHUUDSV *U VXNUXGWERUWVHWIUDUDMJU VDJHUU YHKDOHRJ DOPUDSJU V(QGYLGHUHJRGHIIHNWSnEXUUHVQHUUH NDPLOOHIXJOHJU V UHQSULVSLOHXUWHUUDSV VWHGPRGHU

3ULV NUSUKD      

       

%HP UNQLQJHU 6WRUWXNUXGW 6PnWXNUXGW 6WRUWXNUXGW 6PnWXNUXGW

%HP UNQLQJHU 6SOLWEHKDQGOLQJHUQ¡GYHQGLJPRGJROGKHMUH¡JHUHIIHNWHQPHG SFW0nLNNHDQYHQGHVLYLQWHUE\J

0nLNNHDQYHQGHVLYLQWHUE\J

0DNVO+XVVDU2'SUKDLYLQWHUE\J

0DNVO+XVVDU2'SUKDLYLQWHUE\J

'HUWLOV WHVLNNHSHQHWUHULQJVROLHYHGEODQGLQJDI+XVVDU2'RJ0DQJDQVXOIDW

-5 -


9LQWHUV GRSI¡OJQLQJDIHIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHWXNUXGW ONJVWNSUKD

0LGGHO

 $OO\67

%HN PSHU

.DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG VWRUNHQ E

 ([SUHVV67  6SUHGHNO EHPLGGHO  6WDUDQH;/ HYHQWXHOWpQDII¡OJHQGHPLGOHU  ([SUHVV67

.DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG VWRUNHQ EIXJOHJU V %XUUHVQHUUHIXJOHJU DNDPLOOHSLOHXUWHU YHGPHJHWVWRUHNDPLOOHU

 $OO\67

             

%HP UNQLQJHU

    

7RNLPEODGHWXNUXGW*U VXNUXGW ONJVWNSUKD

3ULV NUSUKD 

0LGGHO

 0RQLWRUVW 6SUHGHNO EHPLGGHO  0RQLWRUVW 6SUHGHNO EHPLGGHO 0RQLWRUVW 6SUHGHNO EHPLGGHO +XVVDU2' 5HQRO *UDVS6& $WSOXV 3ULPHUD6XSHU 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD6XSHU

%HN PSHU

*ROGKHMUHVSOLWVSU¡MWQLQJQ¡GYHQGLJ%O¡GKHMUH NDQEHN PSHVPHGHQVSU¡MWQLQJPHGJ 0RQLWRUVSUHGHNO EHPLGGHOVW $OPUDSJU VEO¡GKHMUHEXUUHVQHUUHIXJOHJU V JROGKHMUHNDPLOOHNYLNYLQGDNV 5DMJU VYLQGDNVRJEXUUHVQHUUH(QGYLGHUHJRG HIIHNWSnEODIXJOHJU VNDPLOOHSLOHXUWWYHWDQGRJ  UHQSULV 5DMJU VIO\YHKDYUHRJDJHUU YHKDOH )O\YHKDYUHRJYLQGDNV9HGXGHOXNNHQGHYLQGDNV OKD $JHUU YHKDOH

'))

3ULV NUSUKD              

%HP UNQLQJHU +YLVGHUN¡UHVI¡UVWGRJPDNVJ0nLNNHDQYHQGHVL YLQWHUE\J

5DQGRSU\GQLQJSnVSUHGWHEHVWDQGH0nLNNHDQYHQGHVL YLQWHUE\J 0DNVO+XVVDU2'SUKDLYLQWHUE\J

0XOLJO¡VQLQJLYLQWHUE\J 0nLNNHDQYHQGHVVHQHUHHQGVW DIVOXWWHQGHEXVNQLQJ L WULWLFDOHYLQWHUE\JRJUXJ 0nLNNHDQYHQGHVVHQHUHHQGVW DIVOXWWHQGHEXVNQLQJ L WULWLFDOHYLQWHUE\JRJUXJ

$OPUDMJU VRJU¡GVYLQJHO 0LGGHO

ONJVWNSUKD        

%HN PSHU %XUUHVQHUUHIXJOHJU VKDUHPDGK\UGHWDVNH K¡QVHWDUPNDPLOOHVWRUNHQ EYHMEUHG

3ULPXV 3ULPXV 3ULPXV

$JHUVWHGPRGHUEXUUHVQHUUHIXJOHJU VKDUHPDG K¡QVHWDUPNDPLOOHVWRUNHQ EYHMEUHG

')) 3ULPXV ')) 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO

$OPUDSJU VYLQGDNV

3ULV NUSUKD        

%HP UNQLQJHU /DYHVWHGRVLVYHGWLGOLJVSU¡MWQLQJSnVPnXNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJHIIHNWPRGVWHGPRGHUWYHWDQGRJ UHQSULV +DOPPnLNNHRSIRGUHV/DYHVWHGRVLVYHGWLGOLJVSU¡MWQLQJSnVPn XNUXGWVSODQWHU2IIODEHOJRGNHQGHOVHDI'))VRPRJVnRPIDWWHU /HJDF\RJ'LIODQLO$YOHUHVNDOY UHLEHVLGGHOVHDIRIIODEHO YHMOHGQLQJ .XQLDOPUDMJU V+DOPPnLNNHRSIRGUHV2PIRUnUHWQnUGHUHU JRGY NVWLDIJU¡GHQ9DUPWYHMUJRGMRUGIXJWRJK¡MOXIWIXJWLJKHG IUHPPHUYLUNQLQJHQ2IIODEHOJRGNHQGHOVHDI0RQLWRU$YOHUVNDO Y UHLEHVLGGHOVHDIRIIODEHOYHMOHGQLQJ

 +XVVDU2'  5HUQRO

%XUUHVQHUUHHQnULJUDSJU VIXJOHJU VNDPPLOOH

 

.XQLU¡GVYLQJHOVWLYEODGHWVYLQJHOHQJUDSJU VRJ ERUWVSU¡MWQLQJDIKYLGNO¡YHU RIIODEHO +DOPPnLNNHRSIRGUHV 2IIODEHOJRGNHQGHOVHDI+XVVDU2'$YOHUVNDOY UHLEHVLGGHOVH DIRIIODEHOYHMOHGQLQJ$QYHQGHVHYWVRPVSOLWEHKDQGOLQJPHG[ OKD,QRJOHWLOI OGHHUGHWWLOVWU NNHOLJWDWVSU¡MWHL VSU¡MWHVSRU

 $ULDQH)*6  $ULDQH)*6

%XUUHVQHUUHIXJOHJU VKDUHPDGK¡QVHWDUP NDPLOOHVWRUNHQ EYHMEUHG

 

$SULOPDMXQGHUJRGHWHPSHUDWXUIRUKROG +¡MHVWHGRVLVHUNXQWLOODGWLIOHUnUVPDUNHU

0LOM¡VW\UHOVHQKDUUHYXUGHUHWXNUXGWVPLGOHW2[LWULO&0RJJLYHWPLGOHWHQIRUQ\HWJRGNHQGHOVHLYnURJYLQWHUV GVDPWIU¡JU V,IRUELQGHOVHPHGUHYXUGHULQJHQHUGHQ PDNVLPDOHGRVLVQHGVDWIUDWLGOLJHUHOLWHUSUKDWLOIUHPRYHUOLWHUSUKD%ULRWULO(&VRPHUHWSDUDOOHOSURGXNWWLO2[LWULO&0HUHQGQXLNNHUHYXUGHUHWRJGHUNDQIRUWVDW DQYHQGHVRSWLOOLWHUSUKD

*U VPDUNHU .O¡YHUJU V ONJVWNSUKD

   

(DJOH 6SUHGHNO EHPLGGHO )LJKWHU 2OLH

*U VXGHQNO¡YHU

ONJVWNSUKD

0LGGHO

0LGGHO

 7RPDKDZN(&  0  6WDUDQH;/  0

%HN PSHU )XJOHJU VNDPLOOHUDQXQNHOVNU SSH )XJOHJU VNDPLOOH

%HN PSHU )XJOHJU VK\UGHWDVNHP ONHE¡WWHUDQXQNHO U¡OOLNHVNU SSHVWRUQ OGH $JHUWLGVHOHQJEUDQGE JHUP ONHE¡WWH YnUEUDQGE JHU $JHUWLGVHOQnUWLGVHOVNXGHUFPP ONHE¡WWH

3ULV NUSUKD    

%HP UNQLQJHU

3ULV NUSUKD 

%HP UNQLQJHU

  

1nUVNXGDIVNU SSHHUFP%HKDQGOLQJVIULVWXJHU +YLGNO¡YHUVY NNHVIRUELJnHQGHU¡GNO¡YHUSnYLUNHVNXQVYDJW %HKDQGOLQJVIULVWXJHU

1nUVNXGDIVNU SSHHUFP%HKDQGOLQJVIULVWGDJH 03&$PLGOHUHULNNHO QJHUHJRGNHQGWLJU V/DQGPDQGVODJUH PHGJDPPHOHWLNHWWHNDQDQYHQGHVLKHQKROGWLOHWLNHWWHQ$IYHQW JRGHWHPSHUDWXUIRUKROG%HKDQGOLQJVIULVWGDJH

-6 -


0DMV 3ULV 0LGGHO %HN PSHU %HP UNQLQJHU NUSUKD $OP8NUXGWVEHVWDQGInNYLNUDSJU VRJ  VSU¡MWQLQJXNUXGWPDNVO¡YEOGH   &DOOLVWR IO\YHKDYUH  7RPDKDZN(&  /RGLQ7RPDKDZN(&VDPPHDNWLYVWRI   0DLV7HU  VSU¡MWQLQJGDJHVHQHUH  7RPDKDZN(&  0HJHWNYLNRJVWRUWXNUXGWJU0DLVWHU0DLV2LO  0DLV2LO    &DOOLVWR  VSU¡MWQLQJXNUXGWPDNVO¡YEOGH $OP8NUXGWVEHVWDQGInNYLNUDSJU VRJ IO\YHKDYUH   +DUPRQ\6;   0DLV7HU  VSU¡MWQLQJGDJHVHQHUH  +DUPRQ\6;  0HJHWNYLNRJVWRUWXNUXGWJU0DLVWHU0DLV2LO  0DLV2LO  $OP8NUXGWVEHVWDQGPDQJHVWRUNHQ ERJ   &DOOLVWR  VSU¡MWQLQJXNUXGWPDNVO¡YEOGH KHMUHQ ELQJHQJU VXNUXGW  )LJKWHU   (ROLH    0DLV7HU  VSU¡MWQLQJGDJHVHQHUH  7RPDKDZN(&  /RGLQ7RPDKDZN(&VDPPHDNWLYVWRI  0DLV2LO    &DOOLVWR  VSU¡MWQLQJXNUXGWPDNVO¡YEOGH $OP8NUXGWVEHVWDQGNYLNHQnULJUDSJU VJU¡Q VN UPDNVRJKDQHVSRUH  7RPDKDZN(&  /RGLQ7RPDKDZN(&VDPPHDNWLYVWRI  0DLV7HU   0DLV2LO    0DLV7HU  VSU¡MWQLQJGDJHVHQHUH  7RPDKDZN(&  /RGLQ7RPDKDZN(&VDPPHDNWLYVWRI  0DLV2LO  6RUWQDWVN\JJH$OOHVSU¡MWQLQJHUNDQI¡OJHVRSPHGO&DOLVWRKDLHQVSU¡MWQLQJKYLVGHUHUIRUHNRPVWDIVRUWQDWVN\JJH ONJVWNSUKD

69$03(%(.03(/6( 7ULWLFDOH

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 )ROLFXU(&

9LQWHUE\J

ONJVWNSUKD

0LGGHO

%HN PSHU JXOUXVW

%HN PSHU

3ULV NUSUKD 

%HP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHU

 )ROLFXU(&

%\JEODGSOHWE\JPHOGXJE\JUXVWVNROGSOHW

3ULV NUSUKD 

 3UROLQH(&  =HQLW(&

%\JEODGSOHWE\JPHOGXJE\JUXVWVNROGSOHW %\JEODGSOHWE\JPHOGXJE\JUXVWVNROGSOHW

 

9LQWHUKYHGH ONJVWNSUKD

0LGGHO

0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUnU

%HN PSHU

3ULV NUSUKD   )OH[LW\VW +YHGHPHOGXJ  7HUQVW  +YHGHPHOGXJ  )ROLFXU(&VW  %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ  2ULXV(:VW  %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ   =HQLW(&VW %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ6HSWRULD  %XPSHU(&VW  %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHEODGSOHWKYHGHPHOGXJ   7HUQ  5XEULFVW  %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ6HSWRULD   )OH[LW\  &HDQGRVW  %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ6HSWRULD  %HOOVW  %UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ6HSWRULD   )OH[LW\ )OH[LW\RJ&HDQGRDQEHIDOHVNXQDQYHQGWpQJDQJSUV VRQIRUDWPLQGVNHULVLNRHQIRUUHVLVWHQVXGYLNOLQJ

9LQWHUUXJ

ONJVWNSUKD       

9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD      

0LGGHO

%HN PSHU

=HQLW(&VW %XPSHU(&VW

%UXQUXVWPHOGXJVNROGSOHW %UXQUXVWPHOGXJVNROGSOHW

7HUQ )ROLFXU(&VW 2ULXV(:VW &HDQGRVW 5XEULFVW

%UXQUXVWPHOGXJVNROGSOHW %UXQUXVWPHOGXJVNROGSOHW %UXQUXVWPHOGXJVNROGSOHW %UXQUXVWVNROGSOHW

0LGGHO )ROLFXU(& 2ULXV(: $PLVWDU )ROLFXU(& $PLVWDU 2ULXV(:

%HN PSHU /\VEODGSOHU /\VEODGSOHU *UnVNLPPHONQROGE JHUVYDPSVNXOSHVYDPS /DQJVRP.¡UVHORJPLQLPXPOYDQGSUKD

.XQPRGHUDWHIIHNWPRGVNROGSOHWRJE\JEODGSOHW0nPDNVLPDOW DQYHQGHVJDQJHSUnU

3ULV NUSUKD       

3ULV NUSUKD      

%HP UNQLQJHU 0HOGXJVWPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQH SODQWHULNNHPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQHSODQWHU *XOUXVWVWPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQHSODQWHU LNNHPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQHSODQWHU %UXQUXVWVWPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQH

0HOGXJVWPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQHSODQWHU LNNHPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQHSODQWHU %UXQUXVWVWPRGWDJHOLJHVRUWHURYHUDQJUHEQH SODQWHU6W,NNHPRGWDJHOLJHSODQWHURYHUDQJUHEQH O W

%HP UNQLQJHU 0HOGXJVWRYHUDQJUHEQHSODQWHU 6NROGSOHWVWRYHUSODQWHUPHGDQJUHESn¡YHUVWH EODG %UXQUXVWRYHUDQJUHEQHSODQWHU%HN PSHVLQGWLORPNULQJ MXQL

%HP UNQLQJHU 0nNXQDQYHQGHVVnIUHPWGHURJVnIRUHNRPPHUDQJUHEDI URGKDOVUnGHOOHUJUnVNLPPHO %ODQGLQJHQKDUNODUHWVLJJRGWLIRUV¡JHQH6DPPHDNWLYVWRIL )ROLFXURJ2ULXV6DPPHDNWLYVWRIRJP QJGHL$PLVWDURJ 0LUDGRU(&6SU¡MWHIULVWVW EORPVWULQJDIVOXWWHW )ROLFXU PnPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWnU

-7 -


$OP5DMJU V         

&HDQGRVW )ROLFXU(&VW 2ULXV(:VW =HQLW(&VW %HOOVW $PLVWDUVW )ROLFXU(&VW $PLVWDUVW 2ULXV(:VW

.URQUXVWPHOGXJQHWQHNURVHSOHWQHNURVHVRUWUXVW

.URQUXVWQHWQHNURVHSOHWQHNURVHVRUWUXVW .URQUXVWPHOGXJQHWQHNURVHSOHWQHNURVHVRUWUXVW

        

.DQY OJHVYHGPHOGXJDQJUHE 2ULXVRJ)ROLFXULQGHKROGHUVDPPHDNWLYVWRI0nPDNVLPDOW DQYHQGHVJDQJHSUnU+DOPHQPnRSIRUGUHVYHG2ULXV 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUnU 6YDJHIIHNWPRGPHOGXJ ,VWHGHWIRU$PLVWDUNDQDQYHQGHV0LUDGRU6&LVDPPHGRVLV $PLVWDU0LUDGRUKDUVYDJHIIHNWSnNURQUXVW2ULXVRJ)ROLFXU LQGHKROGHUVDPPHDNWLYVWRI)ROLFXUPnPDNVDQYHQGHVJDQJH SUnU$PLVWDU2ULXVKDOPPnRSIRGUHV

9.675(*8/(5,1* 9LQWHUV G

ONJVWNSUKD     

0LGGHO &&&7UDFH &&&7UDFH 7HUSDO 0RGGXV0 0RGGXV0

%HN PSHU 9LQWHUKYHGHUXJRJWULWLFDOH 9LQWHUE\JRJVRPRSI¡OJQLQJLUXJ 9LQWHUKYHGH9LQWHUEXJUXJRJWULWLFDOH

$OP5DMJU VRJK\EULG5DMJU V  0RGGXV0

$OP5DMJU VRJK\EULG5DMJU V6WUDQGVYLQJHO

3ULV NUSUKD     



%HP UNQLQJHU ,QGHQEHJ\QGHQGHVWU NQLQJ VWYLQWHUKYHGH  UXJ RJWULWLFDOH RJXQGHUOXQHIRUKROG ,VWDUWHQDIPDMVSU¡MWHIULVWPGU )UHPWLOVW 0DNV'RVLVLYLQWHUKYHGHRJLYLQWHUE\JUXJWULWLFDOH

0DNV'RVLVOKD9 NVWUHJXOHULQJNXQYHGPHUHHQGNJ 1KDRJNUDIWLJY NVW

 0RGGXV0 (QJVYLQJHO   0RGGXV0 5DMVYLQJHO6WLYEODGHWVYLQJHO  2IIODEHO  0RGGXV0 5¡GVYLQJHO6WUDQGVYLQJHO7LPRWKH+XQGJU V   &&&7UDFH   0RGGXV0 (QJUDSJU V  2IIODEHO  &&&7UDFH  +DOPPnLNNHDQYHQGHVWLOIRGHU 3URGXNWHWHURIIODEHOJRGNHQGWLGLVVHDUWHUDIJU VIU¡*RGNHQGHOVHQVNDOXGVNULYHVI¡UDQYHQGHOVHQGHQOLJJHUSnZZZPLGGHOGDWDEDVHQGN &&&KROGLJHSURGXNWHUKDUHQEHKDQGOLQJVIULVWSnPnQHGHU

6.$'('<5 9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD      

9LQWHUUXJ

ONJVWNSUKD

0LGGHO %XOOGRFN6& )DVWDF .DUDWH:* 1H[LGH&6 &\SHUE %LVFD\D2'

0LGGHO

 %XOOGRFN6&  .DUDWH:*  &\SHUE

%HN PSHU 6NXOSHVQXGHELOOH

%HN PSHU 7ULSV

3ULV NUSUKD "     

%HP UNQLQJHU

3ULV NUSUKD "  

%HP UNQLQJHU

P¡UNWULSVSUEODGVNHGH%HN PSHOVHVNDOXGI¡UHVOLJHI¡U EHJ\QGHQGHVNULGQLQJLYV

P¡UNWULSVSUEODGVNHGH%HN PSHOVHVNDOXGI¡UHVOLJHI¡U EHJ\QGHQGHVNULGQLQJLYV

$//(35,6(5(5)5$$75JURYYDUHURJODQGEUXJVLQIR

-8 -


Ukrudtsbekæmpelse i majs Sidste år blev der set en del skader af Catch på majs. Skaderne har medført at firmaet bag Catch ikke vil markedsføre produktet til majs i 2012 og en eventuel anvendelse af produktet sker derfor på eget ansvar. Derfor er der i år følgende grundmidler til ukrudtsbekæmpelse i majs. Callisto Callisto er et relativt bredtvirkende middel mod tokimbladet ukrudt specielt er det godt på ærenpris. Bør blandes med andre midler for at opnå god nok effekt. Fighter 480 I marker med store bestande af storkenæb skal Fighter 480 bruges. Effekten på storkenæb er meget afhængig af temperaturen. I mange tilfælde kan Fighter 480 lægges ind i 2. sprøjtning. MaisTer MaisTer er det eneste middel med effekt mod græsukrudt. Da der er græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i langt de fleste strategier. MaisTer er egnet til 2. og/eller 3. Sprøjtning, fordi det kan være en fordel, hvis græsukrudtet har fået 3-4 blade inden sprøjtning. MaisTer er ikke udelukkende et græsmiddel, men har god effekt på en lang række andre tokimbladede arter. Harmony SX På arealer med let bekæmpelige arter som fuglegræs, kamille, pileurter, korsblomstret ukrudt og hanekro, kan en løsning med Harmony SX være en prismæssigt attraktiv løsning. Endvidere har Harmony god effekt mod vejpileurt. Effekten er ikke tilstrækkelig mod udbredte arter som f.eks.: natskygge, ærenpris og stedmoder. Lodin/Tomahawk 180EC Når Catch er ude af sortimentet bliver Lodin/TomaHawk 180EC igen midlet mod pileurter.

Bekæmpelse af rodukrudt Callisto har god effekt mod både agertidsel og gråbynke. Skuddene skal være godt fremme på sprøjtetidspunktet, dog må bynkerne ikke blive for store. MaisTer er meget effektiv mod kærgaltetand, agermynte og agersvinemælk. Mod agersnerle vil der være omkring 90 pct. effekt ved 100-150 g pr. hektar. Følfod er set nedvisnet med MaisTer, men den skal formentlig nedvisnes to år i træk før der er tilstrækkelig langtidseffekt. Erfaringer fra praksis viser, at MaisTer svider de overjordiske skud af agerpadderok, men langtidseffekten er mere begrænset. Bekæmpelse flere år i træk vil reducere bestanden. Forsøg med bekæmpelse af vandpileurt peger på Harmony SX som det middel, der giver mest stabil effekt. MaisTer, Callisto og Tomahawk 180EC/Lodin har også vist god effekt, men den har været mere varierende. Det er vigtigt, at planterne er fremme med 4-6 blade, før der sprøjtes. Callisto har god effekt mod spildkartofler. Generelt skal rodukrudtsproblemer løses med glyphosatløsninger efter høst. De nye regler for anvendelse af glyphosat om efteråret vil dog give nogle udfordringer. Da glyphosat ikke må bruges før efter 1/10, når der skal sås vårsæd i en mark, skal der lægges en mere langsigtet strategi, der sikrer at sprøjtningerne kan laves indenfor lovgivningens rammer. Der kan f.eks. blive tale om at lave disse sprøjtninger inden høst eller mellem to vintersædsafgrøder. Se vores anbefalinger under afsnittet ’Aktuelle løsninger’.

-9 -


Ukrudt i vedvarende/omdrift græs- og kløvergræs I ældre, varige marker kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i at afgræsse og/eller tage slæt med en vis intensitet, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.

kanisk bekæmpelse. En kraftig ukrudtsbestand af fuglegræs og stor nælde er tegn på overgødskning med kvælstof på varige græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor dyretætheden er størst, dvs. nær ledåbninger eller foderpladser.

De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller meKemisk ukrudtsbekæmpelse Middel

Afgrøde

Tidspunkt

Behandlingsfrist

Starane XL

Græs

Forår

14 dage

Tomahawk/Lodin

Græs

Forår

14 dage

Primus

Græs

Forår

7 dage

Eagle

Græs/kløvergræs

Forår/efterår

21 dage

Harmony SX

Græs/kløvergræs

Kun sensommer, aldrig i begyndelsen af vækstperioden (senest 31. august)

14 dage

MCPA-midler er ikke længere godkendt i græs. Landmandslagre med gammel etikette kan anvendes i henhold til etiketten. Bedst ved god temperatur. Behandlingsfrist: 14 dage. Græs uden kløver Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst sidst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæm¬pelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

Græs med kløver Kløver i varige græsmarker kan tåle Eagle både om foråret og efteråret. I foråret hæmmer Harmony SX græsvæksten. Derfor skal midlet anvendes i juli/august. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark: 1. Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger, men skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk. Afpuds tæt på jordoverfladen. 2. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene. 3. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.

-10 -


Brandbæger Vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige og derfor uønskede – især hvor græsafgrøder skal opfodres som ensilage eller hø. Hvor der er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt flyvehavre, hejrearter, tidsler eller giftige ukrudtsarter som vårbrandbæger forekommer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i aprilmaj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger. Omlægning i sommerperioden Hvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at tage hensyn til eventuel kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august. Der er kommet en ny kløvergræsblanding, som er målrettet våde arealer. Blanding nr. 26 er en blanding til lavbundsarealer og blanding nr. 36, der indeholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige forhold. Enkeltbetaling Arealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede, hvis • mindst 50 procent af jordoverfladen ethvert sted på arealet er dækket med græs eller andet grøntfoder, dog med en bagatelgrænse på 100 m2 • arealerne er så tørre, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 31. august for permanente græsarealer og fra 15. maj til 15. september for arealer med græs i omdrift • krav om slåning eller afgræsning i perioden 1. juli til 15. september opfyldes hvert år.

På lavtliggende arealer vil en plantebestand af græsser/foderplanter, der lever op til kravene, normalt ikke kunne opretholdes ved ekstensiv græsning, men kræver en udnyttelse med en vis intensitet og en passende pleje, hvor afpudsning vil være en vigtig foranstaltning. Vær opmærksom på, at f.eks. stive græsser/vækster som lysesiv ikke regnes som foderplanter, og at arealer med 50 pct. eller mere af disse derfor ikke kan medregnes som støtteberettiget. Enkeltbetaling Arealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede, hvis • mindst 50 procent af jordoverfladen ethvert sted på arealet er dækket med græs eller andet grøntfoder, dog med en bagatelgrænse på 100 m2 • arealerne er så tørre, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 31. august for permanente græsarealer og fra 15. maj til 15. september for arealer med græs i omdrift • krav om slåning eller afgræsning i perioden 1. juli til 15. september opfyldes hvert år. På lavtliggende arealer vil en plantebestand af græsser/foderplanter, der lever op til kravene, normalt ikke kunne opretholdes ved ekstensiv græsning, men kræver en udnyttelse med en vis intensitet og en passende pleje, hvor afpudsning vil være en vigtig foranstaltning. Vær opmærksom på, at f.eks. stive græsser/vækster som lysesiv ikke regnes som foderplanter, og at arealer med 50 pct. eller mere af disse derfor ikke kan medregnes som støtteberettiget.

Kommende arrangementer

Bedriftsbesøg Tirsdag d. 8. maj 2012 kl. 19.00 – 21.30 Hos Tom Østrup, Brandholm 11, 5672 Broby

Vi skal se rajgræs til frø, havre, hvede, vinter- og vårbyg. Endvidere vil der være fokus på ledelse og styring i landbrugsproduktionen samt foderproduktion. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

-11 -


Vigtige datoer • 15. april - 31. maj: det er tilladt at reetablere plantedækket på dyrkede arealer. Pløjning er tilladt. • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må ikke slås medmindre de er holdt korte i hele perioden ved gentagne slåninger • 8. maj: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm). • 31. maj: Sidste frist for at etablere plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen. • 15. juni: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2010/11.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 9. maj 2012.

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

-12 -


Afgrødenyt - Nr 5 - 2012