Issuu on Google+

AfgrødeNyt nr. 24 12. oktober 2011 Indhold • • • •

Aktuelt i marken Halmkontrakter med DONG Energy Resistent ukrudt Vigtige datoer

Aktuelt i marken Selvom høsten først lige er overstået, skriver vi allerede midten af oktober. Det betyder, at det er slut med at så vinterbyg. Vinterhveden er knap så følsom for sen såning, men her skal der ’gode argumenter’ til, hvis såning efter midten af oktober, skal anbefales. Det gode argument kan f.eks. være, at vårbyg er meget vanskeligt at etablere på jordtypen, og at kornet skal fodres op - se AfgrødeNyt nr. 23. I det sent såede korn, fremspirer der langt mindre ukrudt. Alligevel anbefaler vi, hvor der er problemer med græsukrudt, at sprøjte mod ukrudt i efteråret. Sprøjt så hurtigt efter såning, som det kan lade sig gøre. Udsættes sprøjtningen, kan den blive umuliggjort af vejret. Der kan stadig ukrudtssprøjtes, selvom der har været eller kommer 1-20 nattefrost, bare planterne er tøet op. Hvis kornet er spiret frem, når du ukrudtssprøjter, så husk at tage mangan med f.eks. 1 kg mangansulfat pr. ha. Mangan kan svide kornet ved nattefrost, men på arealer, hvor der er erfaring for manganmangel, bør det alligevel tages med for at sikre overvintringen. På udsatte jorde bør der udsprøjtes mangan endnu en gang før vinteren, hvis det kan lade sig gøre. Vi opfordrer til at gå rapsmarkerne igennem for at kigge efter spildkorn og græsser, angreb af Phoma samt snegleog rapsjordloppeangreb. Der fanges fortsat kun meget få rapsjordlopper i de opsatte fangbakker. Det betyder, at det generelle niveau af rapsjordlopper er lavt, men på enkelte marker kan der alligevel godt være behov for bekæmpelse. Kig efter

-1 -

rapsjordloppens små runde gnavhuller i bladene. Når bladet vokser, vokser hullerne også, men de kan stadig adskilles fra snegleangreb, der giver uregelmæssige, flossede huller ofte med slimspor. Kig også efter rapsjordloppernes larver. Hvis de ældre blade begynder at miste farve i bladstilken, kan det være et tegn på rapsjordloppelarver. Flæk bladstilken og kig efter larven. I vinterraps er der kun behov for en bekæmpelse af Phoma, der giver rodhalsråd i forår/sommer, ved meget kraftige angreb med pletter på alle blade. Svampen kendes let på de runde, hvide pletter på bladene med små sorte prikker i. Jordtemperaturen ligger nu på 10-12ºC, lokalt dog noget højere. Prognosen er, at den er faldende i den kommende uge, men endnu er det for tidligt at udbringe Kerb til vinterraps. Ved udbringning af Kerb må jordtemperaturen max. være 10ºC, men det optimale er, når den er under 5-8ºC. Jordtemperaturen skal være faldende. Er jordtemperaturen for høj nedbrydes Kerb for hurtigt i jorden til at sikre effekten vinteren over. Snegle er fortsat et problem mange steder og har været det indtil en stabil frostperiode. Så hold fortsat øje - også selvom der tidligere er spredt sneglekorn. Der er netop søgt om forlængelse af dispensation til udbringning af gylle frem til den 1. november 2011.


Halmkontrakter med DONG Energy Som følge af den meget våde høst, og de store problemer med at få bjærget halmen har DONG Energy udskudt datoen for indsendelse af den såkaldte vejrligsmeddelelse. DONG Energy skal således have denne meddelelse i hænde inden den 14. oktober 2011. I meddelelsen er det muligt at reducere kontraktmængden med op til 20 %. Skema til meddelelsen findes på Danske Halmleverandørers hjemmeside. De landmænd, der ikke kan skaffe 80 % af kontraktmængden, skal STRAKS tage kontakt til DONG Energy med en orientering om, at det ikke er muligt at få samlet de 80 %. I fald man som landmand ønsker at melde force majeure, er det vigtigt, at der “uden ugrundet ophold” tages kontakt til DONG Energy med en orientering om situationens opståen. I kontrakterne fremgår det, at der kan meldes force majeure, når der er sket en “naturkatastrofe”. Hvorvidt DONG Energy anser daglig regn i bjærgningsperioden som en naturkatastrofe, er ved at blive afklaret.

Resistent ukrudt I Danmark har vi forhalet resistensdannelsen hos ukrudtet mod ukrudtmidler. Nu viser en ny undersøgelser desværre, at resistensproblemerne i Danmark er stigende. Både kamille, vindaks, kornvalmue, fuglegræs, rajgræs og agerrævehale er blevet resistent mod nogle ukrudtsmidler på nogle lokaliteter. I 2010 samlede og indsendte rådgivere ukrudtsfrø fra marker, hvor der gennem nogle år havde været ringe virkning af ukrudtssprøjtningerne. Dvs. at frøene stammer fra marker, hvor der i forvejen har været mistanke om resistens.

Forskerne i Flakkebjerg har sået frøene ud i potter i et væksthus og testet, hvor godt forskellige doseringer af ukrudtsmidler virkede på ukrudtet. Resultatet, som kom i sommeren 2011, viser, at der for første gang er fundet resistens over for sulfonylureamidler (f.eks. Express, Ally og Hussar) hos kamille og vindaks, og resistens over for Primus i kornvalmue og fuglegræs. Desuden er der fundet flere tilfælde af resistens i rajgræs og agerrævehale.

Fund af resistens i ukrudt i Danmark Ukrudtsart

Der er fundet resistens* mod

Kornvalmue

Express ST, Primus, Hussar OD og andre minimidler

Fuglegræs

Express ST, Primus og andre minimidler

Lugtløs kamille

Express ST, Hussar OD og andre minimidler

Agerrævehale

Primera Super, Topik, og Lexus

Vindaks

Hussar OD, Monitor, og andre minimidler

Rajgræs

Hussar OD

*Resistens i varierende grad

Den resistens, som ses hos agerrævehale og rajgræs kaldes metabolisk resistens. Den er speciel alvorlig, for den betyder, at når planterne først er resistente over for et middel, udvikler de også nemt

resistent over for andre midler med andre virkningsmekanismer. .

-2 -


Aktuelle løsninger uge 39 41 - 2011 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr

Riv ud og tag med. -3 -5 -


8.58'76%(.03(/6( 9LQWHUUDSVQnUDIJU¡GHQKDUWLOEODGH

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 $JLO(&

3ULV NUSUKD

%HN PSHU 9nUE\J



9nUE\J



9LQWHUV G



9LQWHUV G



$JHUU YHKDOHKHMUHYLQGDNV



$JHUU YHKDOHKHMUHYLQGDNV



(QJUDSJU VKXQGHJU VUDMJU V



(QJUDSJU VKXQGHJU VUDMJU V



%HP UNQLQJHU

 VSUHGHNO EHPLGGHO  )RFXV8OWUD  'DVK  $JLO(&  VSUHGHNO EHPLGGHO  )RFXV8OWUD

9LQWHUE\JHUPHUHI¡OVRPHQGYLQWHUKYHGHVRPLJHQHUPHUH I¡OVRPHQGUXJ

 'DVK  $JLO(&  VSUHGHNO EHPLGGHO  )RFXV8OWUD  'DVK  $JLO(&  VSUHGHNO EHPLGGHO  )RFXV8OWUD  'DVK

8NUXGWVEHN PSHOVHLVWXE 3nDUHDOHUKYRUGHUVNDOVnHVYLQWHUV GLHIWHUnUHW)¡UVWHIWHURNWREHUKYLVGHUVNDOVnHVYnUV G

ONJVWNSUKD

0LGGHO

3ULV NUSUKD

%HN PSHU

+YLVJO\SKRVDWNXQVNDOKDYHHIIHNWSnIU¡XNUXGWHUHIIHNWHQRSWLPDOHIWHUG¡JQ  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VVPnWWRNLPEODGHW XNUXGW  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G KHMUH

%HP UNQLQJHU



6WXEEHDUEHMGQLQJKDUQRJHQHIIHNW*O\SKRVDWDQYHQGHVHIWHU Q\IUHPVSLULQJDIXNUXGWVRPKDUEODGHHOOHUPLQGUH



,QJHQVWXEEHDUEHMGQLQJI¡UDQYHQGHOVHIU¡HQHVNDOW¡UUHXG RJG¡ Y UREVSnVQHJOHKYLVGHUSUDNWLVHUHVUHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJRJMRUGHQ,..(KROGHVVRUW 

 *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G  9HGJROGKHMUHOHWVWXEEHDUEHMGQLQJI¡UEHN PSHOVHPHG JO\SKRVDW KHMUHJROGKHMUH  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G  KHMUHHQJUDSJU VUDMJU V  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G  KHMUHY VHOKDOHHQJUDSJU VUDMJU VU¡GVYLQJHO RJDQGUHVYLQJOHU +YLVJO\SKRVDWVNDOKDYHRSWLPDOHIIHNWSnURGXNUXGWHUHIIHNWHQRSWLPDOHIWHUG¡JQI¡UVWSnHIWHUnUHWRJG¡JQVLGVWSnHIWHUnUHW  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G  .YLNVNDOKDYHXGYLNOHWEODGHRJWLGVOHUVNDOY UHLY NVW KHMUHHQJUDSJU VUDMJU VU¡GVYLQJHODQGUH VYLQJOHUNYLNJUnE\QNHRJI¡OIRG  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G  KHMUHHQJUDSJU VUDMJU VU¡GVYLQJHODQGUH VYLQJOHUNYLNJUnE\QNHI¡OIRGRJWLGVOHU VSUHGHNO EHPLGGHORJDPPRQLXPVXOIDWIRUDW¡JHHIIHNWHQDIJO\SKRVDWHQ  VSUHGHNO EHPLGGHO 6LNUHUHIIHNWHQDIJO\SKRVDW



 DPPRQLXPVXOIDW



-4 -

.YLNXSHOOHUDQGUHSURGXNWHUVRPWLOV WWHVJO\SKRVDWHQNDQ HUVWDWWHVSUHGHNO EHPLGGHORJHOOHUDPPRQLXPVXOIDW


8NUXGWVEHN PSHOVHLIU¡JU V

ONJVWNSUKD

0LGGHO

%HN PSHU

3ULV

*RGNHQGWWLO

NUSUKD  ([SUHVV  VSUHGHNO EHPLGGHO

NDPLOOHUVNU SSHUKDUHPDGIXJOHJU VVSLOGUDSV WYHWDQGRJK\UGHWDVNH

'))KYLVGHUIRUHNRPPHUPDQJHVWHGPRGHU  ')) 6WHGPRGHU *U VXNUXGW 6SLOGNRUQRJFDHIIHNWSnUDMJU VJROGKHMUH  )RFXV8OWUD RJIO\YHKDYUH+YLVEODGH  'DVK



DOPLWDOUDMJU VU¡GVYLQJHOVWUDQGVYLQJHO RIIODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RIIODEHO HQJUDSJU VRJKXQGHJU V



2IIODEHOJRGNHQGW



U¡GRJVWLYEODGHWVYLQJHO

 )RFXV8OWUD  'DVK

6SLOGNRUQDJHUU YHKDOH



U¡GRJVWLYEODGHWVYLQJHO

 )XVLODGH0D[

6SLOGNRUQIO\YHKDYUHLWDOLHQVNUDMJU VRJ KDQHVSRUH6DPW HIIHNWSnNYLNUDMJU V KHMUHQ ERJYLQGDNVKYLVPD[EODGH



U¡GRJVWLYEODGHWVYLQJHO

6SLOGNRUQPD[EODGH



2IIODEHOJRGNHQGWWLOHQJUDSJU VU¡GVYLQJHOVWLYEODGHWVYLQJHO VWUDQGVYLQJHORJDOPUDMJU V

6SLOGNRUQNYLNDJHUU YHKDOHRJYLQGDNVPD[ EODGH



2IIODEHOJRGNHQGWU¡GVYLQJHO

 $JLO  $JLO

8NUXGWVEHN PSHOVHLYLQWHUV GXGHQXGO J

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 '))

%HN PSHU

3ULV NUSUKD 

$OPWRNLPEODGHWXNUXGW

VWIUHPVSLUULQJ

 2[LWULO&0%LRWULO(& pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  %R[HU

UDMJU VUDSJU VRJPDQJHYLQGDNV



YDOPXHRJInYLQGDNV

 %R[HU

 6WRPS3HQWDJRQ UDMJU VUDSJU VYLQGDNVRJInDJHUU YHKDOH  %R[HU  J/H[XV (WDOWHUQDWLYWLO'))2[LWULO&0%LRWULO(&RJ%R[HUO¡VQLQJHUQHNDQY UH  %R[HU $OPWRNLPEODGHWXNUXGWUDMJU VUDSJU VRJ PDQJHYLQGDNV  )OLJKW;WUD 9LDQEHIDOHUHQWRGHOWVWUDWHJLYHG0$66,9EHVWDQGDIDJHUU YHKDOHHOOHUY VHOKDOH GHODIVSOLWEHKDQGOLQJ7RNLPEODGHWXNUXGW  %R[HU UDMJU VUDSJU VYLQGDNVRJPDQJH  ')) DJHUU YHKDOH  J/H[XV

 %R[HU  6WRPS3HQWDJRQ  '))  $WODQWLV

GHODIVSOLWEHKDQGOLQJ7RNLPEODGHWXNUXGW UDMJU VUDSJU VYLQGDNVRJPDQJH DJHUU YHKDOH GHODIVSOLWEHKDQGOLQJ7RNLPEODGHWXNUXGW UDMJU VUDSJU VYLQGDNVRJPDQJHY VHOKDOH



VWQnUNRUQHWKDUEODGH



VWQnUNRUQHWKDUWLOEODGH



VWIUHPVSLULQJ

VWQnUNRUQHWKDUEODGH6RPDOWHUQDWLYWLO/H[XVNDQGHU DQYHQGVO7RSLFSUKD 

GHODIVSOLWEHKDQGOLQJ7RNLPEODGHWXNUXGW UDMJU VUDSJU VYLQGDNVRJPDQJHY VHOKDOH

8NUXGWVEHN PSHOVHLYLQWHUV GPHGXGO J

ONJVWNSUKD



RSWLOOSUKDKYLVEHVWDQGHQDIUDMJU VUDSJU VRJYLQGDNVHU XGEUHGW VWIUHPVSLUULQJ

0LGGHO

%HN PSHU

 ')) $OPWRNLPEODGHWXNUXGW  2[LWULO&0%LRWULO(& pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHUYHGXGO JDIU¡GVYLQJHOVWLYEOVYLQJHORJKXQGHJU V  %R[HU UDMJU VUDSJU VRJPDQJHYLQGDNV  6WRPS3HQWDJRQ

YDOPXH

pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHUYHGXGO JDIHQJUDSJU V  %LRWULO(& $OPWRNLPEODGHWXNUXGW  %LRWULO(& $OOHSURGXNWHUNDQEODQGHVPHGPDQJDQ

VWIUHPVSLULQJ

VWQnUNRUQHWKDUEODGH

3ULV NUSUKD 

VWIUHPVSLUULQJHYWWEO([SUHVV



0D[O%R[HUHOOHUVWU\NNHUGHQXGO JJHW6WIUHPVSLUULQJ



0D[O6WRPSHOOHUVWU\NNHUGHQXGO JJHW6WIUHPVSLUULQJ

 

VWQnUNRUQHWKDUEODGH

0LOM¡VW\UHOVHQKDUUHYXUGHUHWXNUXGWVPLGOHW2[LWULO&0RJJLYHWPLGOHWHQIRUQ\HWJRGNHQGHOVHLYnURJYLQWHUV GVDPWIU¡JU V,IRUELQGHOVHPHGUHYXUGHULQJHQHUGHQPDNVLPDOH GRVLVQHGVDWIUDWLGOLJHUHOLWHUSUKDWLOIUHPRYHUOLWHUSUKD%ULRWULO(&VRPHUHWSDUDOOHOSURGXNWWLO2[LWULO&0HUHQGQXLNNHUHYXUGHUHWRJGHUNDQIRUWVDWDQYHQGHVRSWLO OLWHUSUKD

-5 -


69$03(%(.03(/6( 6YDPSHEHN PSHOVHRJY NVWUHJXOHULQJLYLQWHUUDSV

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 2ULXV(:

 )ROLFXU  -XYHQWXV  &DQWXV

6NDGHG\UHIWHUnU

ONJVWNSUKD

0LGGHO

%HN PSHU

3ULV

*RGNHQGWWLO

5RGKDOVUnG RJY NVWUHJXOHULQJ

NUSUKD 

5RGKDOVUnG RJY NVWUHJXOHULQJ

5RGKDOVUnGRJY NVWUHJXOHULQJ 5RGKDOVUnG

  

IUDO¡YEODGH IUDO¡YEODGH

3ULV

%HP UNQLQJHU

%HN PSHU

3ULVVW UNWSDUDOOHOSURGXNWWLO)ROLFXU'HWLQGHKROGHUPLQGUH DNWLYVWRIGHUIRUK¡MHUHGRVHULQJ$QYHQGHVIUDO¡YEODGH

NUSUKD

%ODGOXVLYLQWHUE\JRJYLQWHUKYHGHHIWHUnU  )DVWDF

EODGOXVLYLQWHUV G



 .DUDWH:*

EODGOXVLYLQWHUV G



 &\SHUE

EODGOXVLYLQWHUV G



 1H[LGH&6  0DYULN

EODGOXVLYLQWHUV G EODGOXVLYLQWHUV G

 

6QHJOHLYLQWHUV GRJYLQWHUUDSVHIWHUnU  )HUUR[  )HUUDPRO  6PDUW%D\W

6NDGHG\ULYLQWHUUDSVHIWHUnU

6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH

  

$75V OJHULNNHSURGXNWHWSULVHQHUWDJHWIUDPLGGHOGDWDEDVHQ

%HN PSHU

%HP UNQLQJHU

 &\SHUE  .DUDWH:*

5DSVMRUGORSSHU

3ULV NUSUKD 

5DSVMRUGORSSHU



 1H[LGH&6

5DSVMRUGORSSHU

ONJVWNSUKD

0LGGHO

6NDGHW UVNOHQIRUYLQWHUE\JRJYLQWHUKYHGHHUNRQVWDWHUHW IRUHNRPVWLDIJU¡GHUVnHWI¡UVHSWHPEHU

 $//(35,6(5(5)5$$75JURYYDUHU

-6 -

'HWHUV UOLJYLJWLJWDWY UHRSP UNVRPSnUDSVMRUGORSSHUYHG IUHPVSLULQJ+YLVGXDQYHQGHU(*(1RJXEHMGVHWXGV G


Sådan forebygger du resistens Resistens bør forebygges. Der er flere tiltag som vil forhale processen.

• Pløjefri dyrkning giver større risiko for resistensdannelse fordi evt. resistente ukrudtsplanter får chance for at spire hvert år. Derfor kan pløjning være med til at forebygge resistens. • Brug mekanisk bekæmpelse, hvis det er muligt.

• Et godt sædskifte forebygger ensidig opformering af ukrudtsarter og giver de bedste muligheder for at bruge midler med forskellig virkemekanisme. • Et sædskifte, hvor der indgår vårsæd, holder græsukrudtet på et lavt niveau. • Giv ukrudtet så stor konkurrence fra afgrøderne som muligt. Derfor er en god etablering af afgrøden vigtig. • Brug midler med forskellig virkemekanisme i blanding eller på skift i de forskellige afgrøder. • Så undgår du, at ukrudtsbestanden påvirkes i én bestemt retning. I tabellen nedenfor ser du, hvilken resistensgruppe nogle af de mest almindelige midler tilhører.

Virkemekanisme Som nævnt er brug af flere forskellige ukrudtsmidler med forskellig virkemekanisme en måde at forebygge resistens på. Midlerne kan bruges enten i blanding eller på skift. I tabellen nedenfor er nogle af de almindeligste ukrudtsmidler delt op på virkemekanisme. .

Eksempler på midler med forskellig virkemekanisme A

ACCase-hæmning

Agil, Foxtrot, Fusilade-midler, Primera Super, Topik, (alle fop-midler), Aramo, Focus Ultra, Grasp, Select (alle dim-midler)

B

ALS-hæmning

Accurate, Ally, Atlantis, Eagle, Express, Harmony, Hussar, Lexus, MaisTer, Monitor, Nuance, Safari,Titus (alle SU), Broadway, Primus (triazolpyrimidin)

C1

PSII-hæmning

(a) Betanal, Goltix

C3

PSII-hæmning

(c) Fighter 480, Briotril, Oxitril (også gruppe M)

D

PSI-hæmning

Reglone

E

PPO-hæmning

Fox

F1

PDS-hæmning

DFF, Pico

F2

HPPD-hæmning

Callisto

F3

Carotenoid-hæmning

Fenix

F4

DOXP-synthase hæmning

Command CS

G

EPSPS-hæmning

Glyphosat-midler (Roundup m.fl.)

I

DHPS-hæmning

Asulox (anvendes på dispensation)

K1

Mitose-hæmning

(a) Stomp/Activus, Kerb

M

Afkoblere

Briotril, Oxitril (også gruppe C3)

N

Lipid-syntese (-ACC)

Boxer, Ethosan/Nortron

O

Auxin-virkning

MCPA-midler, Starane/Tomahawk/Lodin, Matrigon,Loncid, Banvel, Ariane FG, Galera

B+O

Flere

Catch, Starane XL, Mustang forte, Zoom/Synergy

B+F1

Flere

Absolute 5, Othello

C3+M

Flere

Briotril, Oxitril

C3+O

Flere

Basagran M75

C3+M+O

Flere

Ariane Super

F1+K1

Flere

Flight Xtra

Som det ses af tabellen, anvendes der ved ukrudtsbekæmpelse om efteråret primært andre midler med andre virkemekanismer end de midler, der anvendes om foråret. Derfor er ukrudtsbekæmpelse om efteråret i sig selv med til at forebygge resistens.

-7 -


Vigtige datoer • Fra høst – 15. oktober: Som følge af en dispensation må flydende husdyrgødning udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps. På marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson, dog til og med den 14. oktober. • Fra høst – 31. oktober: Ensilagesaft må udbringes på bevoksede marker og marker, hvor der skal være vintersæd. • Fra høst: Fast husdyrgødning må udbringes på marker, hvor der er afgrøde den kommende vinter. • 1. juli – 15. september: Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. Pga. de våde forhold er fristen 10 dage efter at der igen kan køres på arealet. • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst én gang hvert andet år Pga. de våde forhold er fristen 10 dage efter at der igen kan køres på arealet. • 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildkorn er tilladt på arealer, hvor der skal være vårsæd den kommende sæson, samt på arealer, hvor efterafgrøder var planlagt, men ikke sået pga. det våde vejr. • 20. oktober: arealer med efterafgrøder sået senest 20. august må jordbearbejdes. Undtagelsen er efterafgrøder i majs – her er fristen 1. marts. • 20. oktober: Hvis der har været efterafgrøder, som er sået rettidigt, må fast husdyrgødning udbringes på bar jord, hvis det nedbringes inden 6 timer. Ellers må det først ske, når det kan ske efter reglerne om “Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder” - se de næste punkter. • 1. november: kemisk nedvisning af ukrudt og spildkorn er tilladt på arealer med efterafgrøder, der er sået efter 20. august. • 1. november: på JB 5-11 må der jordbearbejdes, hvor der skal være vårsæd. På JB 1-4 er fristen 1. februar. • 1. november: der må jordbearbejdes på alle jordtyper før og efter kartofler. • 1. november: på JB 7-9 må fodergræs pløjes, hvis der efterfølgende skal være vårsæd. På JB 1-6 er fristen 1. februar. På 2,3 DE brug er fristen 1. marts.

Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 26. oktober 2011

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-8 -


AGN_24_2011