Agn 15 2013

Page 1

AfgrødeNyt nr. 15 31. juli 2013 Indhold • • • •

Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Hvad er halmens værdi? Tilsagnsmarker skal plejes inden 31. august • Ny husdyrgødningsbekendtgørelse • Vigtige datoer

Aktuelt i marken Det har været en tør og varm juli, der har stresset afgrøderne og forceret afmodningen. Høsten af vinterbyg er godt i gang, og der meldes om udbytter middel til lidt over middel. I vinterhveden er det på høje tid at sprøjte marken ned, hvis det er planlagt. Sprøjtefristen for glyphosat er 10 dage før høst, men der er intet nævneværdigt tab ved at sprøjte 2-3 uger før forventet høst. Selvom de kommende uger står i høstens tegn, så skal såning af vinterrraps også passes ind. Som udgangspunkt kan såning af vinterraps starte allerede i midten af næste uge, men det kan være problematisk at få rapsen godt etableret i den tørre jord. Mulighederne er at så rapsen i den tørre jord og så håbe på nedbør eller, og der er jo stadig god tid endnu, at se tiden an og håbe på, at der kommer nedbør, så rapsen kan etableres i fugtig jord. Bliver der ikke mulighed for at få rapsen ordentlig etableret inden slutningen af august, er det bedre at undlade at så den. Vær opmærksom på at de midler, rapsen bejdses med, ikke er tilladt efter 1. december 2013. Tidlig såning af vinterraps, anbefaler vi kun, hvis man anvender sorter, der ikke strækker sig i efteråret, afpasser gødningsmængden og er klar til at gribe ind med vækstregulering, når rapsen har 5 blade, hvis væksten bliver for kraftig. Vær opmærksom på forbehold for ukrudtsmidler anvendt før såning af raps. I praksis er det kun Monitor vi ser skader efter. Efter anvendelse af Monitor er

-1 -

det nødvendigt med en dyb og grundig jordbearbejdning. Det er en god idé at planlægge ukrudtsbekæmpelsen i vinterrapsen allerede nu. Du kan læse mere om emnet i dette nummer af AfgrødeNyt. Miljøstyrelsen har meddelt, at der vil blive udstedt en dispensation til anvendelse af Kerb til vækstsæsonen 2013/14 på samme vilkår som til sæson 2012/13. Dispensationen vil blive givet på baggrund af, at der ikke er alternative midler til bekæmpelse af resistent rajgræs og agerrævehale. Fra 1. september 2013 kan betalingsrettigheder kun overdrages elektronisk. Det betyder, at både overdrager og erhverver skal have NemID eller digital signatur. Hvis du har forpagtninger, der skal forlænges til det kommende år, anbefaler vi derfor, at du får bragt overdragelsen af betalingsrettigheder på plads i august måned, hvis der er tvivl om, at begge parter har NemID eller digital signatur. Hvis du har ændret i efterafgrøderne eller deres alternativer, så husk at ændringen skal indberettes i Tast-selv senest 31. august. Som tidligere nævnt giver vi igen i år 25 % rabat på indberetningen af årets sprøjtejournal, hvis vi modtager data senest 31. august. I indberetningen medtages alle plantebeskyttelsesmidler, der har været anvendt i perioden 1/8-12 til 31/7-13. Husk også Roundup-midler!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.