Page 1

AfgrødeNyt nr. 14 3. juli 2013 Indhold • Aktuelt i marken • Anbefaling for svampebekæmpelse i kernemajs • Bekæmp kvik og rodukrudt før høst • Høst af vinterraps • Vigtige datoer

Aktuelt i marken Inden længe er det tid til høst af de tidligste frøgræsser. Det ser ud til, at afgrøderne er ved at have indhentet det meste, af det de var bagud fra sæson start. En tommelfingerregel siger, at en uge i foråret er en dag i høst. I nogle vinterhvede og vårbygmarker finder vi mange bladlus, hvor de ikke tidligere er bekæmpet. Beslutningen om en eventuel bekæmpelse skal træffes i denne uge. I kornet er svampesprøjtningerne nu overstået for i år, selv i de fleste vårhvedemarker. I vårhvede er der ikke behov for yderligere svampesprøjtninger, hvis den er sprøjtet efter at fanebladet er udviklet – akset behøver ikke at have været fremme. Det skyldes, at det er andre svampe, der angriber vårhvede end vinterhvede. Flyvehavren er nu synlig over kornet mange steder, og det er tid til at gennemgå markerne og få afluget den. Hvis du ikke er vant til at bruge kikkert til opgaven, så prøv at tage en med – det er et rigtig godt redskab. Når markerne gennemgås for flyvehavre, kan turen samtidig bruges til at vurdere om kvik og rodukrudt skal bekæmpes før høst, eller om der er så mange grønskud, at afgrøden skal visnes ned. Se mere om emnet i dette nummer af AfgrødeNyt. Miljøstyrelsen har lagt de nye pesticidafgifter på mst.dk. Den nye afgift trådte i kraft den 1. juli 2013. Videncenteret for Landbrug har lovet, at priserne i Middeldatabasen.dk vil snarest blive opdateret i henhold til den nye afgift. For at finde den nye pris, så skal den gamle afgift først trækkes fra og den

-1 -

nye lægges på. Hvad der derudover sker af priskorrektioner, ved vi endnu ikke. Hvis pesticidet er prismærket og afgift berigtiget inden 1. juli, så må grovvareselskabet ikke tage mere for varen end prismærket. Hvis du planlægger at bruge egen udsæd, så udse dig et område, hvor kornet står godt, og der ikke er ukrudtsproblemer. Det er vigtigt at få renset udsæden op, så der ikke er små og knækkede kerner i mellem. Forsøgene viser tydeligt, at selvom man sætter udsædsmængden op for at kompensere for små og knækkede kerner, så er der udbyttetab ved brug af urenset udsæd. Husk at egen udsæd skal være avlet på egen bedrift og at betale forædlerafgift (www.sortsejere.dk). Forædlerafgiften er jo med til at betale for udviklingen af nye sorter, så den er vigtig. Husk at mellemafgrøder skal etableres senest 20. juli. Du kan se mere om emnet i AfgrødeNyt nr. 13. Som de to forudgående år giver vi 25 % rabat på indberetningen af årets sprøjtejournal, hvis vi modtager data senest 31. august. I indberetningen medtages alle plantebeskyttelsesmidler, der har været anvendt i perioden 1/8-12 til 31/7-13. AfgrødeNyt holder sommerferie de næste 3 uger og er tilbage d. 31. juli. Vi ønsker alle en god sommer og en god høst, når den tid kommer.


Anbefaling for svampebekæmpelse i kernemajs Majs kan angribes af majsøjeplet og majsbladplet, og da symptomerne ofte kommer senere, end det er tilladt at sprøjte, anbefales en forbyggende sprøjtning i risikomarker. Risikomarker er majs efter majs dyrket pløjefrit, eller hvor der er mange planterester på jordoverfladen.

• i majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning • anvend omkring 0,75 l Opera pr. ha. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum være aktuel • anvend med en konventionel sprøjte omkring 250 l vand pr. ha, og anvend f.eks. en 04 (rød) lavdrifts-dyse

Bekæmpelse anbefales: • ved begyndende angreb indtil sprøjtning ikke længere er tilladt, dvs. indtil sprøjtefristen (fuld blomstring eller ca. 1. august)

Anbefaling for svampebekæmpelse i kernemajs Hvis kvik er i god vækst og ikke tørkepræget, så er det meget følsom over for glyphosatmidler før høst, fordi kvikken har en stor bladmasse i forhold til mængden af underjordiske udløbere. Det giver en bedre transport af glyphosat ned i udløberne end ved sprøjtning i stub, hvor bladmassen er betydeligt mindre. Endvidere betyder reglerne vedr. jordbearbejdning, at glyphosat først må anvendes i stub fra 1. oktober, hvor der skal etableres en vårafgrøde. Hvor det er muligt at anvende glyphosat mod kvik før høst, vil det betyde mulighed for en højere effekt. Sprøjtetidspunkt Der sprøjtes 2-3 uger før forventet høsttidspunkt, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Vandindholdet i afgrøden vil da være under 30 procent. Forsøgsmæssigt er der kun fundet beskedne udbyttetab ved sprøjtning, når vandindholdet er 40 procent og derunder. Denne vandprocent nås normalt 3-4 uger før høstmodenhed. Sprøjtning bør altid ske så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen på 10 dage. Korn til udsæd Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Glyphosat medfører en vis andel unormale spirer, og der er risiko for at nedsætte vitaliteten. Korn til brød/malt I kontrakter om levering af brødkorn eller maltbyg skal du være opmærksom på, om det er aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat. Forhold under sprøjtning Behandling bør udføres som morgensprøjtning for

at udnytte luftfugtigheden - men ikke på drivvåde planter. Der må ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Vandmængden bør, når forholdende tillader det, ikke være over 150 l pr. ha. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time, således at sprøjtevæsken kan trænge ned i afgrøden. Vinddrift af glyphosatholdige midler til naboer, andre afgrøder, læhegn eller andre bevoksninger skal undgås. Vælg i stille vejr en ISO 02 eller 025 lavdriftsdyse. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/mini-driftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden. Kvikkens forholdsvise store bladmasse, og den systemiske virkning af glyphosat betyder, at der forventes samme effekt med kompakte injektionsdyser og injektordyser. Valg af middel og dosis Du kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’. Mod kvik før høst anbefales ca. 1000 g glyphosat pr. ha. Tidsler, svinemælk og andre rodukrudtsarter kan også bekæmpes med glyphosat, men tokimbladede arter kræver generelt en højere dosering af glyphosat end kvik. Hvis du har et glyphosatmiddel med gammel etiket, anbefaler vi at bruge 1400 g glyphosat pr. ha mod rodukrudt, men med ny etiket er der pt. ingen produkter med højere dosis mod tidsler og andet tokimbladet rodukrudt end den maksimale dosering på 1080 g glyphosat pr. ha. Denne dosering er i underkanten mod rodukrudt og kræver derfor optimale forhold med friskt grønt plantemateriale. Er planterne tørre og visne, vil en bekæmpelse med glyphosat på genvækst i stub ofte være et bedre valg.

-2 -


Additiver Under tørre forhold sikres effekten af 360 grams glyphosatprodukter ved at tilsætte 1,0-2,0 kg. teknisk ren ammoniumsulfat eller tilsvarende mængde flydende ammoniumsulfatopløsning (svovlsur ammoniak) + 0,2 l spredeklæbemiddel pr. ha. Tilsætning af ammoniumsulfat kan endvidere ophæve den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand. Nova Balance er et additiv, der ligesom ammoniumsulfat ophæver effekten af hårdt vand. Der er ikke udført forsøg til belysning af effektsikring under dårlige vejrbetingelser (primært lav luftfugtighed). Additivet tilsættes med 0,5-2 l pr. 1000 l sprøjtevæske afhængig af vandets hårdhed.

grønskud. Erfaringerne har vist, at “den grønne bro” bliver brudt med mindre risiko for angreb af bladlus, der spreder havrerødsot i efterfølgende vintersædsafgrøder. Snegle vil også have dårligere betingelser i stubben efter en behandlet mark. Mod grønskud alene vil 1,5-2 l 360 g glyphosat pr. ha være tilstrækkelig. Pas på markkanterne! Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser – vær omhyggelig og undgå at sprøjte markkanten. Brug kompakte injektionsdyser eller injektordyser, når du sprøjter langs markkanterne.

Sideeffekter Samtidig med bekæmpelsen af kvik og rodukrudt vil behandlingen sikre nedvisning af bundgræs og

Høst af vinterraps Normalt vil langt de fleste rapsmarker kunne høstes direkte. I år er der dog en række marker som er mere ukrudtsfyldte og uensartede pga. vinteren og derved med fordel vil kunne skårlægges eller nedvisnes. I ensartede marker vil en nedvisning også give større høstkapacitet.

Det optimale tidspunkt for direkte høst er ca. 10 dage efter tidspunktet for skårlægning, men der vil normalt være behov for tørring af frøet på dette tidspunkt. Ved at vente yderligere nogle dage, vil det som regel være muligt at høste rapsen så tør, at der ikke er behov for tørring.

Timing af høsttidspunktet Det er vigtigt at høste rapsen på det rigtige tidspunkt, så det største frøudbytte af standardkvalitet kan opnås. Vinterraps bør høstes når afgrøden er moden, og ikke for tidligt, selvom problemerne fra høst 2010 og 2011 med rapsfrø, der spirede i skulperne har vist, at det kan blive dyrt at vente for længe. Der er ikke set sikre forskelle mht. spiringen i marken og høstmetoden. Det var således især de klimatiske betingelser og høsttidspunktet, der var afgørende.

Ældre forsøg gennemført hos DJF tydede på at olieindholdet var nogenlunde konstant i høstperioden, mens nye forsøg, gennemført af Svensk Raps i 2012, viser en gennemsnitlig tilvækst pr. døgn på 88 kg frø pr. ha i dagene op til høsttidspunktet. Hertil kommer, at olieindholdet steg med samlet 0,7 % i løbet af de 4 dage. Det må såleledes forventes, at der er forskelle mellem både marker, sorter og år. Risikoen for tab som følge af en for tidlig direkte høst, nedvisning eller skårlægning må formodes

-3 -


at være størst i marker eller sorter, der modner langsomt, under kølige forhold samt i sorter med en høj tusindkornsvægt. Direkte tærskning Hvis arealet er ensartet og rapsen modner jævnt, kan der tærskes direkte. Direkte tærskning skal gennemføres, når frøene er sorte. Det vil oftest være 10-14 dage efter det normale tidspunkt for skårlægning. Følgende forhold styrker beslutningen om direkte høst: • afgrøden er kraftig eller passende i leje • der er sidekniv på mejetærskeren

• afgrøden er ren (fri for ukrudt og grønne plantedele) • den høstede vare kan tørres straks efter tærskning Der bør som minimum være monteret sidekniv i den ene side af skærebordet. Nye forsøg fra Frankrig og Sverige indikerer, at spildet kan reduceres med op til 80 %., hvis der anvendes et forlænget skærebord i forhold til et standard skærebord. Spildet sker hovedsageligt midt på skærebordet, og risikoen for spild øges med afgrødens størrelse.

Tidspunkt for skårlægning. Rapsen skal skårlægges, når afgrøden har et gulligt skær. I toppen af planten skal hovedparten af frøene være grønne, men faste og færdigudviklede, mens frøene i de nederste skulper er brunlige til sorte.

Skårlægning af uens afmodnende afgrøder I marker med uens modnende afgrøder kan skårlægning gennemføres i op til 1 uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø. Hvis rapsen når at blive for moden inden den skårlægges, kan skårlægningen med fordel gennemføres efter at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op. Prisen for skårlægning af raps ligger ifølge Farmtal Online på omkring 475 kr. pr. ha.

I f.eks. grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, kan skåret falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge. Nedvisning af uens afmodnende afgrøder Ved uens afmodning, hvor en stor del af udbyttet forventes at komme fra den sent modnende del af skulperne, bør Reglone anvendes til nedvisning. Det giver mulighed for en uges ekstra tilvækst.

-4 -


Der skal 60-70 kg frø pr. ha til at dække meromkostningen til Reglone. Det har ikke været muligt at finde forsøgsmæssig dokumentation for denne anbefaling, som bl.a. bliver givet i UK. I en 3-årig forsøgsserie, hvor nedvisning med glyphosat og Reglone skete samtidig, har der ikke været forskel i merudbyttet, som har været tab på 2-3 hkg pr. ha for begge behandlinger. I otte danske forsøg har tilvæksten i den sidste uge inden skårlægning været godt 4 hkg pr. ha. Det antages, at glyphosat langsomt efter behandling stopper tilvæksten. Når Reglone anvendes en uge senere, skulle det således give mulighed for større tilvækst. Argumenter for at anvende glyphosat vil være, at disse produkter arbejdsmiljømæssigt er bedre at arbejde med og at der opnås effekt mod kvik og eventuelt rodukrudt. Nedvisning med Reglone kan typisk ske et par dage efter optimalt skårlægningstidspunkt. Der kan tærskes direkte ca. 7-14 dage efter nedvisning. Anvend 2-2,5 l pr. ha tilsat 0,1 l spredeklæbemiddel pr. 100 l vand. Der bør anvendes 150-200 l vand pr. ha og køres med lav hastighed, så sprøjtevæsken kan komme ned i afgrøden. Glyphosat-midler giver også en god nedvisning. Nedvisning med glyphosat-midler kan ske 2-4 dage før normalt skårlægningstidspunkt, altså når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø. Den behandlede afgrøde høstes direkte typisk 2-3 uger efter sprøjtning. Glyphosat-midlerne kan med fordel bruges, hvor kvik er til stede. Behandlingsfristen er 10 dage, og raps til udsæd må ikke behandles. Vær opmærksom på, at dosis for nogle af midlerne skal sættes op i forhold til normal “kvikdosis” for at sikre god effekt på afgrøden og tokimbladet ukrudt. En nedvisning med glyphosatmiddel er billigere end Reglone. Der anvendes ca. 1.000 g aktivt stof pr. ha svarende til 3 l glyphosatmiddel med 360 g pr. l. Glyphosat-midler kan tilsættes 2,0 l pr. ha ammoniumsulfat + 0,1-0,2 l pr. ha spredeklæbemiddel for at sikre effekten under mindre gunstige forhold og for at modvirke effekten af eventuelt hårdt vand. Alternativt kan der anvendes additivet NovaBalance i en dosering afhængigt af vandets hårdhedsgrad, jfr. anvisninger på etiketten. Additiver tilsættes før glyphosat-midlet hældes i tanken. Hvor afgrøden stadig er meget grøn eller befængt med meget ukrudt kan dosis af glyphosatmidlet (360 g pr. l) øges til mellem 3,5 og 4 l pr. ha. Normalt anbefales en vandmængde på 150 l pr. ha ved nedvisning af raps. I grønne eller ukrudtsbefængte afgrøder, hvor

dosis af glyphosatmidlet øges, kan vandmængden samtidig øges til 200 l pr. ha. Effekten af en nedvisning med glyphosat-midler er endvidere belyst i en ny landsforsøgsserie, der er gennemført de sidste to år. Der har som gennemsnit af disse forsøg ikke været nogen sikker forskel mellem ubehandlede forsøgsled og forsøgsled, der var nedvisnet med glyphosat-middel 2-4 dage før det normale skårlægningstidspunkt. Fra praksis ved vi, at fordelene ved nedvisning er tidligere høst, lavere vandprocent, mindre frøspild under tærskning, mindre opspring af skulper, større høstkapacitet og mindre brændstofforbrug. Ulemperne er køreskade (ca. 2,5 % ved 24 m bom), omkostninger til sprøjtning og et vist tab ved standsning af tilvækst. Konklusionen er, at det under normale forhold primært er relevant med nedvisning, hvor høstkapaciteten sætter begrænsninger og hvor tørring forventes at kunne blive en væsentlig omkostning. Brug af Spodnam, Podstick og Aventrol? På markedet findes Aventrol, Podstik og Spodnam, der alle skulle forbedre skulpestabiliteten. Midlerne er planteolier, som skulle styrke midtlamellerne i skulperne, så de ikke så let springer op. Den anbefalede dosering er -1,2 l pr. ha for Aventrol og Spodnam (ca. 160-180 kr. pr. ha) samt 1,0 l pr. ha for Podstick (ca. 130 kr. pr. ha). Der er udført 2 års landsforsøg i vinterraps med Spodnam og Aventrol, ligesom der foreligger udenlandske forsøg. I de danske forsøg er der oftest opnået små og usikre merudbytter, hvilket også gælder flere udenlandske forsøg, selv om høsten har været forsinket i forsøgene. I enkelte udenlandske forsøg med forsinket høst i 10 dage til 4 uger er der dog opnået bruttomerudbytter op til omkring 4-5 hkg pr. ha. Da spildet ved høst i høj grad afhænger af, om afgrøden er ensartet moden, vejrforholdene og høsttidspunktet, må brug af produkter som Podstick, Aventrol og Spodnam betragtes som en forsikring mod skulper, der springer op. Ved uensartet modning foretrækkes dog glyphosat eller Reglone, fordi der her yderligere opnås en øget høstkapacitet og en lavere vandprocent samt ved brug af glyphosat yderligere en bekæmpelse af kvik og rodukrudt. De har i 4 landsforsøg ikke været en fordel at blande glyphosat med Aventrol eller Spodnam. Tyske forsøg har også vist, at svampebekæmpelse kan reducere skulpernes tendens til at springe op.

-5 -


Vigtige datoer • Juli og de kommende måneder: Alle arealer skal holdes fri for flyvehavre og kæmpebjørneklo. Overtrædelse kan medføre KO (fradrag i enkeltbetalingen) – for kæmpebjørneklo gælder dette dog kun, hvis kommunen har en indsatsplan. • 1. juli – 15. september: Alle udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år • 1. juli – 15. september: Alle arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 15. juli: Udyrkede arealer må nedvisnes og jordbearbejdes forud for en efterårssået afgrøde. • 20. juli: Sidste frist for etablering af mellemafgrøder • 31. juli: Gødningsåret slutter. Afgrøder som f.eks. græs, der gødes i den forlængede periode (august og september), regnes dog med til planperiode 2012/13 • 20. august: Frist for at så korsblomstrede efterafgrøder • 31. august: Sidste frist for at indberette ændringer til efterafgrøderne og deres alternativer i Tastselv

AfgrødeNyt holder sommerferie og er tilbage med næste nummer d. 31. juli 2013. Med venlig hilsen Planteavlskontoret

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk

-6 -

www.centrovice.dk


Aktuelle løsninger uge 27 - 2013 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr

8.58'76%(.03(/6( 1HGYLVQLQJ 9LQWHUUDSVQHGYLVQLQJI¡UK¡VW ONJVWNSU 0LGGHO KD  *O\SKRVDW  $PPRQLXPVXOIDW  6SUHGHNO EHPLGGHO

 5HJORQH  6SUHGHNO EHPLGGHO

%HN PSHU 1HGYLVQLQJDIXHQVDIPRGQHQGHDIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVWGDJH

1HGYLVQLQJDIXHQVDIPRGQHQGHDIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVWGDJH

.RUQEHN PSHOVHDIURGXNUXGWRJQHGYLVQLQJI¡UK¡VW

ONJVWNSU 0LGGHO %HN PSHU KD  *O\SKRVDW JDNWLYVWRI .XQQHGYLVQLQJDIJU¡QVNXGLNRUQ

3ULV NUSUKD   

 

3ULV NUSUKD 

 *O\SKRVDW JDNWLYVWRI .YLNRJURGXNUXGWQHGYLVQLQJDINRUQRJYLQWHUUDSV



 *O\SKRVDW JDNWLYVWRI .YLNRJURGXNUXGWQHGYLVQLQJDINRUQRJYLQWHUUDSV



 6SUHGHNO EHPLGGHO  $PPRQLXPVXOIDW  *O\SKRVDW JDNWLYVWRI .YLNRJURGXNUXGWQHGYLVQLQJDINRUQRJYLQWHUUDSV

  

 6SUHGHNO EHPLGGHO

%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJPHGJO\SKRVDWPLGOHUNDQVNHGDJHI¡UQRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNWDOWVnQnUVW¡UVWHSDUWHQDIVNXOSHUQHL UDSVHQHUJXOJU¡QQHRJGHUHUHQNHOWHVRUWHIU¡QHGHUVWSn SODQWHQ'HQEHKDQGOHGHDIJU¡GHK¡VWHVGLUHNWHW\SLVNXJHU HIWHUVSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJPHG5HJORQHNDQW\SLVNVNHHWSDUGDJHHIWHU RSWLPDOWVNnUO JQLQJVWLGVSXQNW'HUNDQW UVNHVGLUHNWHFD GDJHHIWHUQHGYLVQLQJ

%HP UNQLQJHU %UXJNXQGHQODYHGRVHULQJKYLVPDUNHQHUKHOWIULIRUNYLNRJ URGXNUXGW%HKDQGOLQJVIULVWGDJH )RURSWLPDOEHN PSHOVHDINYLNDQEHIDOHUYLPLQGVWJ DNWLYVWRISUKD%HKDQGOLQJVIULVWGDJH )RURSWLPDOEHN PSHOVHDINYLNDQEHIDOHUYLPLQGVWJ DNWLYVWRISUKD%HKDQGOLQJVIULVWGDJH 6SUHGHNO EHPLGGHORJDPPRQLXPVXOIDWVLNUHUHIIHNWHQ8QGHU PLQGUHJXQVWLJHYHMUIRUKROG 1RYD%DODQFHRSK YHUYLUNQLQJDIKnUGWYDQG'RVLVWLOSDVVHV YDQGHWVKnUGKHG



69$03(%(.03(/6( 9nUKYHGH

ONJVWNSU KD

0LGGHO

 %HOOVW  9LYHUGD VW  5XEULF2SXV VW

0DMV

ONJVWNSU KD  2SHUD

0LGGHO

%HN PSHU %UXQUXVWJXOUXVWVHSWRULD

%HN PSHU 0DMVEODGSOHWRJPDMV¡MHSOHW

-7 -

3ULV NUSUKD   

%HP UNQLQJHU

3ULV NUSUKD 

%HP UNQLQJHU 9HGEHJ\QGHQGHDQJUHE,K¡MULVLNRPDUNHUGYVPDUNHUPHG NHUQHRJNROEHPDMVPHGIRUIUXJWPDMVRJUHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJRJPHGPRGWDJHOLJHVRUWHU'HQPDNVLPDOH GRVLVHUOLWHUSUKD*RGNHQGWLQGWLOVW


6.$'('<5 9nUE\JKDYUH ONJVWNSU KD

0LGGHO

 )DVWDF  .DUDWH:*  &\SHUE&\SHUE:  &\WKULQ  1H[LGH&6  0DYULN)  3LULPRU*  3LULPRU* pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  )DVWDF  .DUDWH:*  &\SHUE&\SHUE:  &\WKULQ  1H[LGH&6

9LQWHUKYHGH9nUKYHGH ONJVWNSU KD

        

0DMV

ONJVWNSU KD

0LGGHO

%HN PSHU .RUQEODGELOOHODUYH

%ODGOXV %ODGOXVNRUQEODGELOOHU

3ULV NUSUKD         

%HN PSHU +YHGHJDOP\J

)DVWDF .DUDWH:* &\SHUE&\SHUE: &\WKULQ 1H[LGH&6 0DYULN) 3LULPRU*

%ODGOXV

 &\SHUE&\SHUE:  &\WKULQ

%HP UNQLQJHU 'RVLVHIWHUUHYXUGHULQJHUOKD0DNVJDQJHSUV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWV VRQ 0DNVOKDYHGpQEHKWRVSU¡MWQLQJHUPDNVOKD 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 3LULPRUPnPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ

    

.DUDWH:*VW 0DYULN)VW

0LGGHO

3ULV NUSUKD        

%ODGOXVVNnQHUQ\WWHLQVHNWHU

%HN PSHU %ODGOXV

3ULV NUSUKD   $//(35,6(5(5)5$ODQGEUXJVLQIR

-8 -

%HP UNQLQJHU 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWV VRQ 0DNVOKDYHGpQEHKWRVSU¡MWQLQJHUPDNVOKD 'RVLVHIWHUUHYXUGHULQJHUOKD0DNVJDQJHSUV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWV VRQ 0DNVOKDYHGpQEHKWRVSU¡MWQLQJHUPDNVOKD 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ

%HP UNQLQJHU 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ

Agn 14 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you