Afgrødenyt - nr 13 - 2012

Page 1

AfgrødeNyt nr. 13 27. juni 2012 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken

I en del vårsæds- og vinterhvedemarker findes der mange bladlus på trods af, at der er sprøjtet mod dem for et par uger siden sammen med svampebekæmpelsen. Skal behandlingen gentages bør beslutningen træffes nu. Skadetærskelen på de 40 % angrebne strå gælder stadig. Vores anbefaling er, at hvis der findes en del levende lus på næsten hvert strå, så bør de bekæmpes. Normalt finder vi bladlusene i akset på hveden, men vi har også set marker, hvor de i denne afgrøde sidder i bunden eller på bladene. Vores foretrukne middel mod bladlusene nu er Pirimor. I både vårsæd og vinterhvede bør der køres med 125 g Pirimor pr. ha, når lusene sidder i bunden af afgrøden. For at opnå dampvirkningen fra Pirimor skal det være min. 15°C, der skal køres med 150200 l vand pr. ha og max. 6-7 km/t. Vær opmærksom på, at Pirimor med ny etiket kun må bruges én gang pr. sæson. I majs skal der fortsat holdes øje med bladlus. En beslutning om en eventuel bekæmpelse skal træffes inden afgrøden er så høj, at der ikke kan køres i den. Vi anbefaler at bekæmpe bladlusene med 0,2 l Cyperb 100 pr. ha, hvis der er bladlus på alle planter,

Åbent hus i forsøgsmarken d. 26. juni 2012

-1 -

Aktuelt i marken Aflug flyvehavre Klargør og forebyg skadedyr i kornlageret Vigtige datoer Aktuelle løsninger

og der er begyndende kolonidannelse på mange. Mange vinterhvedemarker har fået den anden del af akssprøjtningen for ca. 2 uger siden. Efter de store mængder nedbør der nu er kommet mange steder, bliver vi spurgt om, der skal endnu en svampebekæmpelse til. Niveauet af Septoria er på nuværende tidspunkt på samme niveau som i 2011, hvor vi ikke fik noget for at sprøjte. En eventuel smitte, der sker i disse dage vil være ca. 3 uger om at bryde ud, og vi er derfor så langt fremme, at betydningen er meget lille. Vi anbefaler derfor ikke at svampesprøjte endnu en gang i de hvedemarker, der har fået en aksbeskyttelse. Når du færdes i marken, hvad enten det er for at afluge flyvehavre, som det nu er tid til, eller for at nedvisne afgrøden før høst, så er det en god idé at medbringe et kort, så eventuelle forekomster af problemukrudt kan tegnes ind. Kortet er et rigtig godt redskab at have til den kommende sprøjtesæson.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.