Page 1

AfgrødeNyt nr. 23 25. september 2013 Indhold • Aktuelt i marken • Pas på afdrift ved efterårssprøjtninger • Vigtige datoer

Aktuelt i marken Vejret har været og ser ud til fortsat at være fint til at få sået det sidste vintersæd. Hvis du endnu mangler at få sået noget, kan vinterbyg sås måneden ud, mens de øvrige kornarter kan sås en uge eller to ind i oktober. Husk at regulere på udsædsmængden. Du kan se vores anbefalinger i AfgrødeNyt nr. 20 eller på hjemmesiden under landbrug/ planteavlsrådgivning/værktøjer/såtabel korn. Nu er de fleste rapsmarker ikke længere følsomme overfor sneglegnav, men nu er det til gengæld tid til at holde øje med vintersædsmarkerne. Husk at det er bedre at forebygge end først at sprede sneglekorn ud, når der er konstateret et angreb. Læg evt. en fugtig sæk eller andet med lidt fuldkornsmel under i marken for at se, om der er snegle.

Vi nærmer os sidste frist for at køre flydende husdyrgødning ud. I vinterraps og overvintrende fodergræs er det 30. september – i frøgræs 14. oktober. Det står fast, at der ikke vil blive givet dispensation for udbringningstidspunktet i år. Arter af frøgræs med et behov for kvælstof i efteråret, bør gødskes én gang fra nu og frem til midten af oktober. Hvis frøgræsset gødskes med svinegylle, kan man regne med en udnyttelse af ammoniumkvælstoffet på 90-100%. Rødsvingel uden eller med korte udløbere har et kvælstofbehov i efteråret på 50-65 kg N – rødsvingel med lange udløbere på 65-75 kg N. Det er også tid til en sidste afpudsning af frøgræsset. Afpudsningshøjden skal være 5-7 cm og 4-5 cm i engrapgræs.

Der er endnu ikke fundet bladlus i registreringsnettet i korn. Men du bør alligevel holde godt øje med vinterbyg og -hvedemarker sået inden 15. – 20. september. Finder du bladlus, bør de bekæmpes.

Det er tid til at indsende randzone ansøgninger i TastSelv. Det skal gøres senest 22. oktober. Hvis vi har udarbejdet Fællesskemaet for dig, vil vi meget gerne have besked, om vi også skal indsende ansøgning om kompensation til randzonerne.

Der er fundet lidt flere rapsjordlopper i registreringsnettet i denne uge. Vi følger situationen og giver en melding i næste nummer af AfgrødeNyt d. 9. oktober. En eventuel bekæmpelse af rapsjordloppens larver bør ske 2-3 uger efter flyvning af den voksne jordloppe.

Vi har fået besked om, at det bliver muligt at indsende forslag til ændringer af randzonekompensationskortet fra 1. november til 1. december.

Hvis du har korn liggende på lager, så husk at selvom det er tørret ned til ca. 15 %, så skal der stadig holdes øje med temperaturen. Først når temperaturen er nedbragt til 0 – 5 °C, kan kornet regnes for lagerfast.

-1 -


Pas på afdrift ved efterårssprøjtning Heldigvis stemmer ønsket om minimal afdrift og høj effekt godt overens. Er der risiko for afdrift, er der nemlig også stor risiko for en alt for ringe og uens afsætning af sprøjtevæsken i afgrøden eller på

jorden. Hvis sprøjtevæsken kommer på afveje, så kan selv meget små mængder af pesticider kan gøre skade eller måles. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige sprøjteteknik i forhold til vejrforholdene.

Pas på følsomme ’naboer’ Vandmiljø

Sprøjtning langs vandmiljø kræver opmærksomhed, fordi selv små koncentrationer af mange midler kan give påvirkning af de vandlevende organismer og vinddrift er en kilde til fund af pesticider i overfladevand. Det er vigtigt at holde afstand – tjek etiketten.

Plantager og frilandsgartneri

Mange af de midler, som anvendes i landbruget, er ikke godkendt i frugt- og grønsagskulturer. De har derfor en grænseværdi på 0. Det vil i praksis sige detektionsgrænsen, altså hvor lidt der kan måles. Hvis der findes rester af sådan et aktivstof, vil produkterne måske skulle destrueres, da aftagerne normalt ikke accepterer rester af ikke-godkendte midler, uanset hvor små mængderne måtte være.

Væksthuse

Væksthuse tæt på arealet bør for en ekstra sikkerheds skyld være lukket mens der sprøjtes, fordi mange kulturer er meget følsomme for sprøjtemidler. Dette gælder også, selv om vinden ikke er i retning af væksthusene.

Beboelse

Mange føler sig utrygge, når der sprøjtes på marker tæt på deres beboelse eller tæt på skoler, børneinstitutioner o.l. Det er godt naboskab at sørge for, at der ikke opstår den mindste tvivl om, at sprøjtevæsken kun lander i marken.

Økologiske arealer

Sker der afdrift til økologiske arealer, vil produktionen ikke længere være økologisk, og der bliver stillet krav om ny omlægning.

Følsomme nabomarker

Vær også opmærksom på ikke at skade nabomarker, der er følsomme for de anvendte midler.

Dysetyper og afdrift Sprøjtning af vintersæden sker på en årstid, hvor vejrforholdene ikke altid er perfekte, og der sprøjtes på næsten bar jord uden plantedække til at nedsætte vindhastigheden ved jordoverfladen. Der er derfor god grund til ekstra omhu med at vurdere vindforhold og valg af korrekt sprøjteteknik. Valg af dysetype har stor betydning for omfanget af vinddrift. Anvend som udgangspunkt lavdriftsdyser og skift under kritiske forhold til en kompakt luftinjektionsdyse. Ved brug af lavdrift- og refleksdyser nedsættes vinddriften med op til 50 % i forhold til en fladsprededyse af samme størrelse. I forsøg er der opnået lige så god effekt med lavdriftog refleksdyser som med brug af fladsprededyser. Ved brug af de kompakte luftinjektionsdyser og alm. luftinjektionsdyser reduceres vinddriften yderligere, så afdriftsreduktionen afhængig af dysestørrelse og tryk kan være helt op til 90-95 %. Kompakt luftinjektionsdyser giver en forstøvning, der i dråbestørrelse ligger imellem lavdriftsdyser og luftinjektionsdyser.

Luftinjektionsdyser har i forsøg vist nedsat effekt ved visse planteværnsopgaver og især ved ukrudtsbekæmpelse på meget småt ukrudt. Injektionsdyser kan derfor ikke anbefales ved anvendelse af bladmidler mod småt græsukrudt. Men effekttabet er dog så begrænset, at luftinjektionsdysen godt kan bruges i yderste sprøjtespor, hvis det dermed bliver muligt at udføre sprøjtningen rettidig. Ved brug af midler med primært jordvirkning som Boxer, Stomp og DFF vil det effektmæssigt være acceptabelt at anvende luftinjektionsdyser. Afdriftsreducerende teknik med konventionelle dyser – tommelfingerregler for afdriftsreduktion ved forskellig sprøjteteknik. Der er taget udgangspunkt i den tyske klassifikation af dyser fra JKI. Fortsættes side 7

-2 -


Aktuelle løsninger uge 39 - 2013 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering

8.58'76%(.03(/6( (IWHUnU 9LQWHUUDSVXNUXGWVEHN PSHOVHQnUDIJU¡GHQKDUWLOEODGH 0LGGHO

ONJVWNSUKD

    

$JLO(& 6SUHGHNO EHPLGGHO )RFXV8OWUD 'DVK $JLO(&

       

)RFXV8OWUD 'DVK $JLO(& )RFXV8OWUD 'DVK $JLO(& )RFXV8OWUD 'DVK

%HN PSHU

3ULV NUSUKD     

9nUE\J

9LQWHUV G

$JHUU YHKDOHDOP5DSJU VKHMUHYLQGDNV

(QJUDSJU VKXQGHJU VUDMJU V

       

%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ9nUE\JEHN PSHVNXQKYLVDIJU¡GHQHUWU QJW

6SLOGNRUQ9LQWHUE\JOKDHUPHUHI¡OVRPHQGKYHGHVRP LJHQHUPHUHI¡OVRPHQGUXJ 6SLOGNRUQ9LQWHUE\JOKDHUPHUHI¡OVRPHQGKYHGHVRPLJHQ HUPHUHI¡OVRPHQGUXJ *U VXNUXGWOHWEHN PSHOLJHDUWHU

*U VXNUXGW/DYHVWHGRVLVOKDSnVPnSODQWHU *U VXNUXGW/DYHVWHGRVLVOKDSnVPnSODQWHU%HGVWH O¡VQLQJPRGUDMJU V

8NUXGWVEHN PSHOVHLVWXE 3nDUHDOHUKYRUGHUVNDOVnVYLQWHUV GLHIWHUnUHW)¡UVWHIWHURNWREHUKYLVGHUVNDOVnVYnUV G

ONJVWNSUKD

3ULV %HP UNQLQJHU NUSUKD 9HGSO¡MHIULV\VWHPHUKYLVJO\SKRVDWNXQVNDOKDYHHIIHNWSnIU¡XNUXGWHUHIIHNWHQRSWLPDOHIWHUG¡JQ  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VVPnWWRNLPEODGHWXNUXGW  6WXEEHDUEHMGQLQJKDUQRJHQHIIHNW*O\SKRVDWDQYHQGHVHIWHU Q\IUHPVSLULQJDIXNUXGWVRPKDUEODGHHOOHUPLQGUH  *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOHEO¡G  (IWHUK¡VW KHMUHHQJUDSJU VUDMJU V  *O\SKRVDW J

  Y VHOKDOHHQJUDSJU VUDMJU VU¡GVYLQJHORJ DQGUHVYLQJOHU +YLVJO\SKRVDWVNDOKDYHRSWLPDOHIIHNWSnURGXNUXGWHUHIIHNWHQRSWLPDOHIWHUG¡JQI¡UVWSnHIWHUnUHWRJG¡JQVLGVWSnHIWHUnUHW  *O\SKRVDW J

NYLNJUnEXQNHI¡OIRG  .YLNVNDOKDYHXGYLNOHWEODGHRJWLGVOHUVNDOY UHLY NVW  *O\SKRVDW J

DJHUWLGVOHU  0LGGHO

%HN PSHU

$OP5DMJU VXGODJWLUHQEHVWDQG

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 '))  6SUHGHNO EHPLGGHO

3ULV NUSUKD  

%HN PSHU

(QnULJUDSJU VWRNLPEODGHWXNUXGW

 6WRPS

   

([SUHVV67 6SUHGHNO EHPLGGHO ([SUHVV6; 6SUHGHNO EHPLGGHO

7RNLPEODGHWXNUXGW 7RNLPEODGHWXNUXGW

-3 -

%HP UNQLQJHU (IWHUnUI¡UIUHPVSLULQJ+DOPPnLNNHRSIRGUHV2IIODEHO JRGNHQGHOVH8GVSU¡MWHVSnIXJWLJMRUGI¡UDIJU¡GHQVIUHPVSLULQJ 'HWHUDIJ¡UHQGHIRUVNnQVRPKHGHQRYHUIRUNXOWXUJU VVHWDW UDMJU VIU¡HWHUG NNHWDIPLQFPMRUG



(IWHUnUIUDVnQLQJWLOVWDGLXP+DOPPnLNNHRSIRGUHV2IIODEHO JRGNHQGHOVHRPIDWWHU6WRPSRJ$FWLYXV:*6W¡UVWGRVLVYHG PHJHWJU VXNUXGWSnOHUMRUG8GO JVnVLFPG\EGH6SU¡MWQLQJ IUDVWUDNVHIWHUVnQLQLQJRJWLOUDMJU VKDUWREODGH%HGVWHIIHNW RSQnVYHGIXJWLJMRUGRJXNUXGWLIUHPVSLULQJVIDVHQ

   

6HQHVWGHQVHSWHPEHU


)U¡JU V

ONJVWNSUKD        *U VXNUXGW     

0LGGHO ([SUHVV67 6SUHGHNO EHPLGGHO ([SUHVV6; 6SUHGHNO EHPLGGHO 7ULPPHU6* 6SUHGHNO EHPLGGHO '))

NDPLOOHUVNU SSHUKDUHPDGIXJOHJU VVSLOGUDSV WYHWDQGRJK\UGHWDVNH

)RFXV8OWUD 'DVK )RFXV8OWUD 'DVK )XVLODGH0D[

6SLOGNRUQRJFDHIIHNWSnUDMJU VJROGKHMUH RJIO\YHKDYUH+YLVEODGH 6SLOGNRUQDJHUU YHKDOH

 $JLO(&  6SUHGHNO EHPLGGHO

9LQWHUV GXGHQXGO J

ONJVWNSUKD

%HN PSHU

0LGGHO

/LJHHIWHUVnQLQJI¡UIUHPVSLULQJ  %R[HU  ')) 1nUN¡UHVSRUHQHHUQHWRSV\QOLJH  '))  2[LWULO&0%ULRWULO(& pQDII¡OJHQGHO¡VQLQJHU  %ULRWULO(&  %R[HU  %R[HU

6WHGPRGHU

6SLOGNRUQIO\YHKDYUHLWDOLHQVNRJKDQHVSRUH6DPW HIIHNWSnNYLNUDMJU VKHMUHQ ERJYLQGDNV KYLVPD[EODGH 6SLOGNRUQNYLNDJHUU YHKDOHRJYLQGDNVPD[ EODGH

9LQWHUV GPHGXGO J

0LGGHO

2IIODEHOJRGNHQGW+YLVGHUHUPDQJHVWHGPRGHU U¡GRJVWLYEODGHWVYLQJHO

 

2IIODEHOJRGNHQGWU¡GVYLQJHO

%HP UNQLQJHU

 

6SU¡MWQLQJPHGMRUGPLGOHUOLJHHIWHUVnQLQJHUHQJRGVWUDWHJLSn DUHDOHUKYRUGHWHUIDULQJVYLVNDQEOLYHYDQVNHOLJWDWI UGHV VHQHUHRPHIWHUnUHW

$OP7RNLPEODGHWXNUXGW

 

VWIUHPVSLULQJ8QGODGHVHYWWLOYLQWHUE\JUXJSnOHWMRUG 2[LWULO%ULRWULONHQHYWXQGODGHVYHGXNUXGWSnNLPEODGVW

6WRUNHQ ENRUQEORPVW InUDMJU VUDSJU VRJHQGHOYLQGDNV PDQJHUDMJU VUDSJU VRJPDQJHYLQGDNV

  

VWHYWJU VPLGGHO VWIUHPVSLULQJ VWIUHPVSLULQJ

   

VWIUHPVSLULQJ

  

VWQnUNRUQHWKDUWLOEODGH

 

VW,RPUnGHUPHGOXQWHIWHUnURJIRUnUVNROGHHJQH

   

/LJHHIWHUVnQLQJVHQHVWVWIUHPVSLULQJVSU¡MWQLQJ

  

VWIUHPVSLULQJVSU¡MWQLQJ

   

/LJHHIWHUVnQLQJVHQHVWVWIUHPVSLULQJVSU¡MWQLQJ

7RNLPEODGHWXNUXGWY VHOKDOHDJHUU YHKDOH UDSJU VNRUQYDOPXHYLQGDNV

3ULV NUSUKD  ')) $OP7RNLPEODGHWXNUXGWHQnULJUDSJU V   ')) $OP7RNLPEODGHWXNUXGW   2[LWULO&0%ULRWULO(&  pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHUYHGXGO JDIU¡GVYLQJHOVWLYEODGHWVYLQJHORJKXQGHJU V  6WRPS3HQWDJRQ YDOPXHHQnULJUDSJU V 

ONJVWNSUKD

DOPLWDOUDMJU VU¡GVYLQJHOVWUDQGVYLQJHO RIIODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RIIODEHO HQJUDSJU VRJKXQGHJU V1nUXNUXGWHUL Y NVWHIWHUK¡VWRJLQGHQGHQVHSWHPEHU([SUHVVPnNXQ DQYHQGHVHQJDQJSUV VRQRJXGHOXNNHUDQYHQGHOVHDI+XVVDU 0DNVJKDDI([SUHVV6;RJ7ULPPHU6*

(QnULJUDSJU VIXJOHJU VVWHGPRGHUWYHWDQG YLQGDNV UHQSULV

6WRUEHVWDQGDIUDMJU VWRGHOWVWUDWHJL   %R[HU 7RNLPEODGHWXNUXGW$OPUDSJU VHQnULJUDSJU V LWDOUDMJU VUDMJU VYLQGDNV  '))   7RSLN  5HQRO 9LDQEHIDOHUHQWRGHOWVWUDWHJLYHGVWRUEHVWDQGDIDJHUU YHKDOHHOOHUY VHOKDOH   %R[HU 7RNLPEODGHWXNUXGWUDSJU VYLQGDNVRJPDQJH DJHUU YHKDOH  '))   /H[XV:*

 %R[HU 6WRPS3HQWDJRQ '))  $WODQWLV2'

%HP UNQLQJHU

    

3ULV NUSUKD

%HN PSHU

 %R[HU YDOPXHURJInYLQGDNV  6WRPS3HQWDJRQ  %R[HU NRUQEORPVWInU YHKDOHUDSJU VRJYLQGDNV  /H[XV:* (WDOWHUQDWLYWLO'))2[LWULO&0%ULRWULO(&RJ%R[HUO¡VQLQJHUQHNDQY UH  ')) $OP7RNLPEODGHWXNUXGWUDSJU VRJPDQJH YLQGDNV  %R[HU  )OLJKW;WUD 6WRUEHVWDQGDIUDMJU V 7RNLPEOXNUXGWHQnULJUDSJU VLWDOUDMJU VHOOHU  %R[HU PHJHWDOPUDMJU V  2WKHOOR

   

3ULV NUSUKD       

%HN PSHU

pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHUYHGXGO JDIHQJUDSJU V  %ULRWULO $OP7RNLPEODGHWXNUXGW $OOHSURGXNWHUNDQEODQGHVPHG0DQJDQ



-4 -

VWQnUNRUQHWKDUEODG

+YLVGHUHUEHKRYIRURSI¡OJQLQJSnUDMJU V,NNH9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ

VWQnUNRUQHWKDUEODGFDXJHHIWHUV\QOLJHVSU¡MWHVSRU 6RPDOWHUQDWLYWLO/H[XVNDQGHUDQYHQGHVOKD7RSLNLVW VSU¡MWQLQJ

VWQnUNRUQHWKDUEODG,NNHLYLQWHUE\JVSU¡MWQLQJ

%HP UNQLQJHU VWIUHPVSLULQJ VWIUHPVSLULQJ

0D[O6WRPSHOOHUVWU\NNHUGHQXGO JJHW6WIUHPVSLULQJ

VWQnUNRUQHWKDUEODGH


6YDPSHEHN PSHOVH 9LQWHUUDSV

0LGGHO

ONJVWNSUKD

%HN PSHU

3ULV NUSUKD     

 -XYHQWXV 5RGKDOVUnG  )ROLFXU(&  2ULXV(:  &DQWXV  3URVDUR(& 'RVLVK YHVYHGXGEUHGWHDQJUHEDIURGKDOVUnG

%HP UNQLQJHU O¡YEODGVVWDGLHWY NVWUHJXOHUHQGHHIIHNW0DNVEHK O¡YEODGVVWDGLHWY NVWUHJXOHUHQGHHIIHNW0DNVEHK ,QJHQUHVWULNWLRQHU O¡YEODGVVWDGLHWY NVWUHJXOHUHQGHHIIHNW0DNVEHK

6.$'('<5 9LQWHUUDSV

0LGGHO

ONJVWNSUKD    

.DUDWH:* &\SHUE&\SHUE: &\WKULQ 1H[LGH&6

9LQWHUDIJU¡GHU

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 )HUUDPRO  6PDUW%D\W  6OX[[

+YLGNO¡YHU

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 )DVWDF

9LQWHUV G

ONJVWNSUKD      

%HN PSHU

3ULV NUSUKD    

5DSVMRUGORSSHODUYHU

%HN PSHU 6QHJOH

%HN PSHU %ODGUDQGELOOHU

0LGGHO )DVWDF .DUDWH:* 1H[LGH&6 0DYULN &\SHUE&\SHUE: &\WKULQ

EODGOXV KDYUHU¡GVRWLYLQWHUV G

'HQYHMOHGHQGHEHN PSHOVHVW UVNHOHUJQVIDQJVWDI UDSVMRUGORSSHUSUIDQJEDNNHLGHUXQGHJXOHIDQJEDNNHULQGHQIRU WUHXJHU

3ULV NUSUKD   

%HP UNQLQJHU

3ULV NUSUKD 

%HP UNQLQJHU

3ULV NUSUKD      

%HN PSHU

%HP UNQLQJHU

'HQ´WLOVWU NNHOLJH´GRVLVDIK QJHUDIDQJUHEVVW\UNHQ'HUNDQ YHGNUDIWLJHUHDQJUHEY UHEHKRYIRUDWJHQWDJHEHKDQGOLQJHQ +ROG¡MHPHGKYRUKXUWLJWJUDQXODWHUQHEOLYHU GWRS

2IIODEHOJRGNHQGWLKYLGNO¡YHU

%HP UNQLQJHU 6NDGHW UVNOHQIRUYLQWHUE\JRJYLQWHUKYHGHHUYHGNRQVWDWHUHW IRUHNRPVWLDIJU¡GHUVnHWI¡UVHSWHPEHU

0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ 0nPDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJSUY NVWV VRQ

9 NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 -XYHQWXV VW

%HN PSHU

%HP UNQLQJHU 3ULV NUSUKD 9 NVWUHJXOHULQJ  O¡YEODGVVWDGLHW $//(35,6(5(5)5$ODQGEUXJVLQIRRJPHGQ\HDIJLIWHU

-5 -


KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk

Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk

Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk

Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk

Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk

Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk

Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk

Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk

Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk

Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk

Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk

Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk

Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk

Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk

Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk

Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk

Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk

-6 -


Afdriftsreduktion

Dysetyper/teknik

Tryk, bar

Ingen afdriftsreduktion

Fladsprededyser 03 og mindre

2-3

25 %

Lavdrifts- og refleksdyser 025 og 03

2

50 %

Lavdrifts- og refleksdyser 05

1,5-2

Kompakt luftinjektionsdyse 025 og 03

2-3

Luftinjektionsdyser 02

3,5-5

Hardi TWIN med fladsprededyse 02 og 03

2,5

Luftinjektionsdyse 03

3

Hardi TWIN med fladsprededyse 04

3

Luftinjektionsdyse 05

2

75 % 90 %

Kompakt luftinjektions- og luftinjektionsdyser er velegnede til sprøjtning med jordmidler under kritiske vindforhold. Det er en god sikkerhed at anvende de kompakte luftinjektionsdyser i yderste omgang, når der er vind imod følsomme ’naboer’. Hvis der i tripletten vælges samme dysestørrelse af f.eks. lavdriftdyser og kompakte luftinjektionsdyser, kan man blot dreje frem til de kompakte luftinjektionsdyser af samme størrelse uden at ændre tryk og kørehastighed. Det tager selvfølgelig nogle minutter at dreje dyseholderne, men det må holdes op imod risikoen for at gøre skade. Skifte til grovere forstøvning er ikke lige så enkelt ved brug af alm. luftinjektionsdyser, da de kræver højere tryk end de øvrige dysetyper.

I tabellen ovenfor ses, at det er meget lave tryk, der med luftinjektionsdyser skal til for at opnå 75 eller 90 procent reduktion. Normalt tryk er 5-6 bar, så det lave tryk vil kun være aktuelt i risikozonen langs følsomme ’naboer’. Desuden har det stor effekt mod afdrift: • at sænke kørehastigheden, • at holde en lav bomhøjde, • at sænke trykket og • at køre i medvind i køreretningen. En lav bomhøjde forudsætter en stabil bom. Sørg derfor for at den er strammet op og smurt samt, at dæktrykket ikke er for højt. Kør så vidt muligt i medvind, når der sprøjtes langs følsomme arealer.

Vejrforhold og sprøjteteknik Vind, m/s

Beskrivelse af vind

Dyseforslag

Bemærkninger

0-0,5

Stille, ingen påvirkning af vimpel

Lavdriftdyse 015 eller 020

Giver stor kapacitet.

0,5-2

Næsten stille, vimpel og løv Lavdriftdyse 015, 020 eller rører sig let 025

2-3

Svag, vimpel løftes

Lavdriftsdyse 020, 025 eller Acceptable sprøjteforhold 030

3-5

Let, vimpel strækkes

Lavdriftsdyse 025 eller 030 Mindre gode sprøjteforhold. Kompakt luftinjektionsdyse 020, 025 eller 030 Luftinjektionsdyse 015 eller 020

Mere end 5

Jævn vind, grene bevæger sig

Luftassistance og luftsprøjter Med Hardi Twin-systemet eller tilsvarende luftassistance giver den afdriftsreducerende effekt mulighed for at anvende små dysestørrelser med henblik på at opnå en stor sprøjtekapacitet. Vær også med denne sprøjteteknik opmærksom på, at de afdriftsreducerende dyser sammen med luftassistancen giver en reduktion af afdrift i forhold til fladsprededyser. Luftstrømmen skal ved sprøjtning på bar jord tilpasses, så der ikke bliver for stor turbulens ved jordoverfladen.

Ideelle sprøjteforhold.

Undlad sprøjtning.

Danfoil anbefaler følgende indstillinger ved sprøjtning på bar jord og kritiske vindforhold: • • • •

Lufttryk 10-13 cm vandsøjle Bomhøjde: 40-50 cm Vandmængde: 40-50 l/ha, Kørehastighed: 5-6 km/t

Også med Danfoil er det vigtigt nøje at vurdere, at der ikke bliver for stor turbulens ved jordoverfladen. På hjemmesiden www.topps-life.org kan du i få trin få et overblik over betydningen af alle faktorer, som påvirker risikoen for afdrift.

-7 -


Vigtige datoer • 1. august: På JB 5 – 11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. • 30. september: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. • 1. oktober: arealer, hvor der skal tilsås i foråret og hvor der ikke er efterafgrøde, må nedvisnes • 10. oktober: sidste frist for at konvertere mellemafgrøder til efterafgrøder i TastSelv • 14. oktober: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs • 20. oktober: pligtige og frivillige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Gælder ikke for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha • 20. oktober – 15. november: Fast husdyrgødning må nedbringes på arealer med lovpligtige efterafgrøder, når det nedbringes inden 6 timer. Der er forbud mod udbringning på skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. • 1. november – 15. november: Fast husdyrgødning må udbringes på JB 5-11 på arealer, hvor der skal sås en vårafgrøde, når det nedbringes indenfor 6 timer.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 9. oktober 2013. Med venlig hilsen Planteavlskontoret

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk

www.centrovice.dk

-8 -


Agn 23 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you