Hverdagspædagogik by Center for Autisme

Hverdagspædagogik

- om visuel støtte til børn med autisme

Pernille Dyrbjerg Maria Vedel CENTER FOR AUTISME

Pernille Dyrbjerg og Maria Vedel

HVERDAGSPÆDAGOGIK - om visuel støtte til børn med autisme

Pernille Dyrbjerg er mor til Dicte, som har infantil autisme. Pernille Dyrbjerg er lærer på Brøndagerskolen, en skole for børn med autisme i Københavns Amt. Maria Vedel er tale-hørepædagog og ansat på Center for Autisme. Maria Vedel har i mange år arbejdet som rådgiver for forældre til børn med autisme og for fagfolk, som arbejder med personer med autisme. Forfatterne har i flere år undervist sammen på Center for Autismes grundkurser. Eventuelt overskud fra denne bog går til Center for Autismes arbejde for mennesker med autisme.

Udgivet af Center for Autisme © Center for Autisme 1. oplag, 2002: 1500 eksemplarer 2. oplag, 2004: 1000 eksemplarer Layout: Esben Vedel-Larsen Fotografierne er taget af forfatterne Tryk: Enevoldsen Kommunikation ApS Udgivet af Center for Autisme Copyright: Center for Autisme ISBN: 87-91270-01-4 1. oplag: 1000 eksemplarer Layout: Esben Vedel-Larsen Fotografierne er taget af forfatterne. Tryk: Tobemo Offset A/S 87-91270-01-4 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk,ISBN: fotografisk eller anden gengivelse af eller

kopiering fra denne bog eller dele af den kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Center for Autisme og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er dog korte uddrag til brug i anmeldelser.

Indholdsfortegnelse Afsnit

Side

Forord

Indledning

Den fysiske indretning

Dagskema

Forberedelse til særlige begivenheder

Støtte til indlæring af nye færdigheder

Strukturerede aktiviteter

Visuel støtte til kommunikation

Visuel støtte til socialt samvær

Praktiske oplysninger

102

Forord Emnet for denne bog er de pædagogiske virkemidler for børn med autisme. Vi omtaler ofte virkemidlerne som visuel støtte, visuel tydeliggørelse eller visuel struktur. Ideen til bogen udspringer af det samarbejde, som forfatterne Pernille Dyrbjerg og Maria Vedel har haft omkring efterhånden mange grundkurser om autisme for forældre, bedsteforældre og fagfolk i Center for Autismes regi. Pernille er på én gang mor til et barn med autisme og ansat som lærer på en specialskole, Brøndagerskolen i Københavns Amt. Maria Vedel har gennem snart en menneskealder arbejdet med at rådgive forældre til børn med autisme og andre udviklingsmæssige handicap. Sammen bringer de to forfattere de ofte noget vanskeligt forståelige begreber fra autisme-pædagogikken ned på jordeni det håb, at det kan blive til den hverdagspædagogik som der er brug for. Den store målgruppe for denne bog er forældrene, men bogen kan også være en inspirationskilde for de mange fagfolk, som arbejder med børn med autisme, hvor der ikke i forvejen er opbygget et specielt autisme-miljø. Visuelle hjælpemidler har vist sig at være et virksomt redskab til at støtte børn med autisme til øget kommunikation og selvstændiggørelse. Børn med autisme har grundlæggende svært ved at forstå det talte sprog og de sociale signaler, der sendes gennem brug af kropssprog, mimik, gestus og blik. Hvis den voksne skal udtrykke sig via ting, billeder, fotos m.v. frem for med sprog og nonverbale udtryksformer, tvinges man til at udtrykke sig langt mere enkelt og tydeligt end ellers. Mens vi skal bruge 5 lange sætninger til at forklare, at nu skal vi i byen og købe ind, så kan ét billede eller én ting være det enkle virkemiddel, som barnet med autisme knytter til den selv samme besked. Vi siger ofte, at det visuelle hjælpemiddel, det være sig i form af et dagskema, et støttesystem, kommunikationskort m.v., skal være så enkelt, at selv andre personer, som ikke har autisme, har forstået betydningen af det. Hvis vi andre ikke selv forstår det, ja, så kan vi heller ikke forvente, at barnet med autisme kan. Til gengæld kan man også som regne med, at barnet ikke skal bruge særlig lang tid til at lære sit skema eller kommunikationskort at kende, før det bruger det aktivt selv. Kommunikation er der nemlig først tale om, når det hele bliver lettere for barnet og derigennem for de voksne omkring det. Som Pernilles datter Dicte sagde til sin mor og Maria, da de var i færd med at samle forskellige af Dictes visuelle hjælpemidler til brug for denne bog: ”Det er mine skilte! Inden jeg fik mine skilte, kunne jeg kun græde”

På alle alderstrin og hos børn, unge og voksne på alle udviklingstrin er den støtte, der kan gives igennem visuelle systemer og hjælpemidler, af stor betydning. Formen og omfanget kan imidlertid variere. I specialpædagogiske tilbud som specialbørnehaver og skoler for børn med autisme vil hele miljøet som regel være opbygget ud fra de pædagogiske principper, som anerkender den visuelle støttes store betydning for barnets forståelse og dermed indlæring. I hjemmet vil behovet for den visuelle organisering af miljøet eller anvendelsen af de visuelle støttesystemer i højere grad være individuelt tilpasset. Ofte vil den visuelle støtte i dagligdagen udvikle sig i takt med, at forældrene selv kan se fordelen ved at bruge det. Det er ikke ualmindeligt, at ønsket om at bruge visuel støtte kommer i takt med, at barnet udvikler en uheldig eller problematisk adfærd. Et af de argumenter, som både fagfolk og forældre ofte fremfører imod brugen af de visuelle støttesystemer, er at de medfører en alt for fastlagt og kedelig hverdag for resten af familien. Måske også for barnet med autisme, som ikke har noget mod forandringer. Hvis det virkelig skulle være sådan, er der imidlertid ikke tale om en visuel støtte til barnet. Brugen af visuelle hjælpesystemer har netop til formål at gøre barnet bedre i stand til at forstå og selv kommunikere sine behov i hverdagen, det være sig ønsket om at besøge familie eller venner, som en tur i Tivoli, se tegnefilm eller være i fred på sit værelse. Ligesom andre børn eller unge og voksne er der stor forskel på personer med autisme med hensyn til ønske om variationer i hverdagens indhold. Nogle mennesker skal have ”gang i den” det meste af tiden, andre foretrækker en stille og rolig hverdag. Det er imidlertid tankevækkende, at unge og voksne med autisme/Aspergers syndrom ofte vil udvikle deres egne visuelle systemer eller spørge efter hjælp til at udvikle sådanne, fordi de selv har erfaret deres store værdi. Det kan være systemer som hjælper dem til at klare helt almindelige praktiske færdigheder som at købe ind, gøre rent eller huske at tjekke deres eget udseende, inden de går hjemmefra. Det kan også være mere specielle systemer til at overkomme sociale normer og omgangstonen på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.

Den visuelle støtte til barnet med autisme i den form, vi har valgt her i bogen, er ikke i sig selv at betragte som en behandlingsform. Den skal netop betragtes som et hjælpemiddel eller blot en støtte. I de fleste behandlingsmiljøer i Danmark er der i dag en udbredt brug af den specialpædagogik, som går under betegnelsen ”TEACCH”-pædagogik. TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communication Handicapped CHildren) har udviklet en sammenhængende beskrivelse af, hvordan man kan inddrage og bruge visuel støtte i det, som kaldes struktureret pædagogik. Denne pædagogik omfatter også andre vigtige elementer i behandlingen af børn med autisme. PECS (Picture Exchange Communikation System) er en behandlingsmetode, der også inddrager den visuelle støtte som et afgørende aspekt af behandlingen. Det samme er tilfældet med andre metoder som Social Stories© og Comic-Strip Conversation©. Andre metoder som de adfærdsorienterede programmer for Tidlig Indsats — hvor intensiv opmærksomheds — og sprogtræning er en vigtig del — har også vist sig at være værdifulde i indsatsen over for børn med autisme. Det er forfatternes og udgivernes indstilling, at uanset hvilken behandlingsform eller indsats, der prioriteres i behandlingen af barnet med autisme, så vil brugen af visuel støtte og visuelle hjælpemidler til hver en tid indebære så stor en fordel for barnet, at man ikke bør se bort fra dette. At lave en billedbog der videregiver eksempler på visuelle hjælpemidler, ligger faktisk lige for. Vi håber, at det netop er den form for kommunikation, der kan hjælpe andre forældre og fagfolk til at forstå nogle af de basale principper i autisme-pædagogikken. Og derfor efterfølgende selv begynde at bruge visuelle hjælpemidler til gavn for deres eget barn. Lennart Pedersen Klinisk børneneuropsykolog Center for Autisme 2002

Indledning Det er forfatternes hensigt at afhjælpe den mangel, der er på faglitteratur om barnets hverdag i hjemmet. Vi håber at kunne give inspiration til andre, der ønsker at afhjælpe nogle af barnets vanskeligheder i dagligdagen ved hjælp af visuelle hjælpemidler. Bogen indeholder mange eksempler fra hverdagen med Pernilles datter Dicte. Det er hjælpemidler, som Dicte har haft til rådighed, siden hun var 3 år og frem til i dag, hvor hun er 7 år. Hjælpemidlerne har taget ny form efter Dictes udvikling, kommunikationsbehov og forståelsesniveau. I bogen er der også eksempler på visuel støtte, der har været brugt til personer, hvis udvikling er forløbet meget anderledes end Dictes. Vi har valgt eksempler, som vi har erfaring for kan trække det meningsbærende frem, og som kan støtte barnet med autisme i at danne sig et overblik. Men de visuelle hjælpemidler er et individuelt redskab, der tilpasses det enkelte barn. Vi ønsker med eksemplerne at give et indtryk af den variation, som visuelle hjælpemidler kan have. Det er vores håb, at visuel støtte i større eller mindre omfang vil blive en del af alle forældres og fagfolks samvær med barnet med autisme. Bogen kan forhåbentlig virke som inspiration for alle, der gerne vil i gang. Det er ligeledes vores ønske, at andre pårørende, f.eks. bedsteforældre, ældre søskende eller familiens venner, vil kunne få glæde af at bruge denne bog. Pernille Dyrbjerg og Maria Vedel

Om autisme Autisme defineres som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med afvigelser inden for kommunikation, social udvikling og leg, samt adfærd og interesser. Aspergers syndrom omtales ofte som en mildere variant af autisme, men det er nok mere korrekt at sige, at det er en autisme, der optræder hos personer med normal intelligens, og hvor den tidlige sprogudvikling ikke har været forsinket. Børn med autisme og børn med Aspergers syndrom deler de samme grundlæggende psykologiske forstyrrelser, og de behandlingsmæssige principper synes at være de samme. Autisme kan ikke helbredes, men mange af de vanskeligheder, handicappet medfører, kan afhjælpes ved en pædagogik, der tager udgangspunkt i at fremhæve og tydeliggøre de meningsbærende aspekter ved alle former for informationer. Her er visuelle hjælpemidler et af de oplagte midler. Vi kender det lidt fra os selv: Vi vil gerne have et Kraks-kort eller en kørevejledning for at kunne fragte os selv fra et sted til et andet på en rute, vi ikke kender på forhånd; vi kan godt have brug for en turistguide, der fortæller os, hvordan vi skal optræde i ukendte kulturer; vi kan også have brug for en manual for at kunne håndtere den nye videomaskine. Når det drejer sig om mennesker med autisme er behovet for visuelle hjælpemidler imidlertid meget mere omfattende. Her er der brug for en kørevejledning, der fortæller hvor start og slut er i helt banale hverdagssituationer, en guide til forståelse af den sociale verden og en manual for funktioner, som f.eks. at tage tøj på eller klare at vaske sig selv. Skitsering af de psykologiske konsekvenser af autisme og de pædagogiske konsekvenser heraf •

Barnet med autisme kan have vanskeligheder med at danne helheder og fokuserer derfor ofte på detaljer. En visuel fremhævelse af det meningsbærende kan hjælpe barnet med at forstå og handle. Det kan f.eks. være i form af at organisere det fysiske miljø (afsnit 1) eller ved hjælp af dagskema og andre skemaer til forberedelse af barnet (afsnit 2).

•

Barnet med autisme kan have svært ved at overskue handlingsrækkefølger og har derfor brug for en dagsorden at støtte sig til. Et dagskema eller en strukturering af rækkefølgen i en aktivitet kan derfor være en stor hjælp (afsnit 4).

•

Barnet med autisme kan have svært ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden. Man kan derfor give barnet et individuelt arbejdssystem, som kan bruges til at øge selvstændigheden i forskellige situationer (afsnit 5).

•

Barnet med autisme kan have svært ved at forstå talt sprog, ord som det forstår i én sammenhæng, forstår det måske ikke i en anden — og det er uanset, om barnet slet ikke kan tale, eller om det er et barn med tilsyneladende fine og lange sætninger. Her kan visuelle hjælpemidler støtte barnets sprogforståelse, så det hurtigere lærer betydningen af ordene.

•

Barnet med autisme kan have problemer med at forstå mentale forhold, dvs. at forstå og tolke, hvad andre mennesker tænker, føler og mener. Barnet bør derfor indlære kommunikation og social interaktion i strukturerede situationer. Barnet kan have brug for at indlære en slags sociale færdselsregler (afsnit 6 og 7).

1. Den fysiske indretning Et barn, som har svært ved at overskue sammenhænge og mening i sin verden, kan lave sin egen orden i tingene f.eks. ved at ville se de samme passager fra en videofilm igen og igen eller ved at dyrke en interesse i påfaldende lang tid. Barnet kan forsøge at hamle op med det kaos, som uoverskuelighed giver, ved på denne måde at skabe sin egen forudsigelighed. Formålet med en overskuelig fysisk struktur er at begrænse kaos mest muligt hos barnet, og at gøre det nemmere for barnet at forstå, hvad der skal foregå. Den fysiske indretning skal være overskuelig med en tydelighed i forhold til, hvor man skal gøre hvad. Hvis det er muligt, er det godt at have forskellige steder til forskellige aktiviteter. I et hjem er der som regel et sted, hvor man spiser, et sted hvor man sover, et sted hvor man ser fjernsyn, m.m. I en institution vil det samme sted ofte blive brugt til mange forskellige aktiviteter. Både i hjemmet og i institutionen kan man kompensere for, at man er nødt til at bruge det samme sted til forskellige aktiviteter ved at lægge et skriveunderlag på bordet, når bordet skal bruges til at lege ved, en anden farve når der er lektielæsning og en dækkeserviet, når der spises. Man kan eventuelt påhæfte et billede af aktiviteten på underlaget. Mange børn med autisme har svært ved at fastholde opmærksomheden på det, de er på vej til. Et billede kan hjælpe barnet med at huske, hvad det er i gang med. Når barnets opmærksomhed er fastholdt, skånes det mod at blive forstyrret af impulshandlinger på vejen. Barnet kan så matche billedet med et tilsvarende eller putte det i en lomme, når det er ved bestemmelsesstedet.

Placering af dagskema Dictes dagskema hĂŚnger et centralt sted i huset, sĂĽ det altid er let for hende at orientere sig om eventuelle forandringer. (se dagskema side 24)

Visuel støtte til at spise For Dicte, der havde svært ved at spise, blev det lettere at være med ved bordet, da hendes navn blev sat på en stol sammen med et billede i en plasticlomme af ”at spise”. I starten fik Dicte et billede af ”at spise” i hånden. Det hjalp hende til at se, hvad hun skulle, fordi der var et identisk billede på stolen, og hun kunne så sætte sit billede ovenpå (matche).

Indretning af værelse Den tydelige indretning af Dictes værelse giver hende tryghed og værelset er ikke mindre hyggeligt end andre pigeværelser. Legetøjet er gemt væk i skuffer og kasser og forsynet med et foto af legetøjet For mange visuelle stimuli på én gang kan give ”visuel støj” — og dermed skabe kaos. Det kan være lettere at vælge ud fra et billede end at vælge fra åbne hylder.

Øverst: Da Dicte fik billeder på sine skuffer og hylder, og det blev tydeligt for hende, hvor tingene var, begyndte hun at lege mere på sit værelse. Nederst: Her markerer et billede, hvor kassettebånd og båndoptager skal ligge, så Dicte selv kan rydde op. Åbne reoler med meget legetøj kan for mange børn være uoverskueligt og kan være årsag til, at de vælger det samme legetøj igen og igen.

Dicte har et bord, hvor hun kan lege og et, hvor hun kan arbejde med de opgaver, der ligger i hendes kasser. Det kan variere, hvad der ligger i kasserne (se afsnit 5). Da børn med autisme kan have svært ved at lege selv i længere tid, giver de bundne opgaver en måde at slappe af på.

Døren ind til Dictes værelse er et gennemsigtigt forhæng – hun bryder sig ikke om, at døren er lukket, og samtidig er det rart for hende med en afgrænsning af sit værelse. På denne måde kan barnet altid høre, hvor de voksne er, samtidig med at det kan koncentrere sig om sin leg eller sine opgaver.

Sovebillede Da Dicte var yngre, støttede det hende at ”checke ind” med et sovebillede, der matchede et andet sovebillede i en plasticlomme på sengen. Så var hun helt sikker på, at hun nu skulle sove og ikke lege, når hun kom ind på værelset. I dag behøver Dicte ikke at matche billedet mere. Men hun har selv ønsket, at sovebilledet skulle blive siddende på sengen.

Pauserum under trappen For barnet, der gerne vil eller skal være i nærheden af de voksne, kan man for eksempel indrette en hyggelig plads i et hjørne af stuen. Barnet har her organiseret legetøj til selvstændig leg (se pauseskema på næste side), og de voksne kan lave mad, mens det fortsat er under opsyn. Bemærk tapen på gulvet, som støtter barnet i at blive inde på området.

Hjælp til at huske hvor man skal hen Det kan hjælpe barnet med at huske, hvad det er på vej til, ved at barnet får et billede i hånden, når det skal til en ny aktivitet. Når barnet kommer til bestemmelsesstedet (her toilettet) sættes det medbragte billede fast på det billede der sidder i forvejen. Dette gør det nemmere at fastholde koncentrationen og udelukke andre stimuli eller impulser på vejen.

2. Dagskema Formålet med et dagskema er at gøre dagen overskuelig for personen med autisme. Det skal fremgå, om det er en almindelig, rutinepræget dag, eller om der skal ske forandringer. Kommer der gæster, eller skal der købes ind? Går turen til frisøren eller til tandlægen? Dagskemaet er den voksnes meddelelse til barnet om, hvad der skal foregå i løbet af dagen. Hvis barnet ikke får denne information, vil det forsøge at lave sine egne planer. Det kan skabe usikkerhed og frustration hos barnet, når dets egne planer kolliderer med andres. For lidt forberedelse kan derfor resultere i unødvendige problemer. Men det er meget forskelligt, hvor mange informationer det enkelte barn kan rumme. Hvis barnet ikke er god til at udsætte behov, skal der måske kun være to informationer ad gangen, mens andre kan klare informationer til hele dagen. Dagskemaet kan bestå af følgende: · Objekter (ting) · Fotografier · Pictogrammer eller stregtegninger · Egne tegninger · Skriftsprog enten i form af skrevne skemakort eller håndskrift i en almindelig Maylandkalender Hvilken form, der vælges, afhænger af, hvad der giver mest mening for barnet. Det samme barn kan have brug for forskellige former på forskellige tidspunkter af livet. Et lille barn vil forstå, at det skal have skiftet ble, når man har vist det bleen. Et større barn skal måske mindes om at gå på toilettet ved, at der hænger et billede af toilettet på dagskemaet. Informationerne bør altid være i læseretningen, dvs. enten fra venstre mod højre eller oppefra og ned. Man kan godt blande f.eks. fotos og konkrete objekter. Det vigtige er, om det signalerer meningsfuld information for barnet. Et dagskema kan hjælpe barnet med at orientere sig selvstændigt og til med tiden at kunne handle uafhængigt af den voksne. I nogle situationer kan det give mere værdighed at kunne overskue, hvad man skal frem for hele tiden at få ”udstukket ordrer” uden forberedelse. Det er den voksnes ansvar at ”sætte dagsordenen” og hjælpe barnet af med det ansvar, det er at skulle bestemme og have overblik.

Administration af skemaet: Det skal være tydeligt for barnet, hvor langt det er nået i dagens tekst. For nogle er det vigtigt at foretage sig noget aktivt for at følge med i, hvor i skemaet man er. Det kan være, at man skal tage billedet af det, der lige er overstået, ned, eller vende det om, hvis det er sat fast med clips eller lave en afkrydsning på et tekstskema.

Forberedelse med konkreter Barnet forberedes ved at få vist en ble, før det bliver skiftet, eller en rulle toiletpapir før toiletbesøg. Det kan godt være, at barnet ligesom andre børn fortsat protesterer over at skulle have skiftet ble, men forberedelsen gør, at barnet har forstået hvad det skal, og så er ”overgrebet” ikke så stort som, hvis det bare blev løftet op og båret af sted.

Til venstre: Eksempel på dagskema med konkrete genstande (konkreter) og kurv til de færdige aktiviteter. Billedet viser en central placering, i dette hjem nær hoveddøren. Til højre: Samme skema tættere på. Ved brug af konkreter giver man meddelelsen tydelighed ved at lade barnet bruge to sanser på én gang: Synssansen til at se med og følesansen til at røre genstanden med.

Skema med konkreter Yngre børn eller personer på et tidligt udviklingstrin vil ofte have mere ud af se de rigtige ting. At se og tolke billeder kræver en vis symbolforståelse. Der er brugt en CD holder til skemaet.

Til venstre: Dictes første skema var et enkelt skema. Dicte tog skemakortene ned i en kurv, når handlingen skulle udføres. Til højre: Dictes nuværende skema. Billederne bliver nu hængende hele dagen. Bemærk, at der er luft i skemaet til uforudsete ting. Dagens aktiviteter vises i ”overskrifter”. Besøgsbilledet kan vises sammen med billeder af, hvem der kommer. Hvis besøget går ud af huset, vises der billede af hvortil eller til hvem.

Til venstre: Mobilt skema med clips. Et mobilt skema som dette er nemt at tage med på besøg, på biltur og i Zoologisk have. Indholdet af rækkefølgen tilpasses de aktiviteter, man på turen regner med, at barnet kan følge. Til højre: Rejsemodel med snor med klemmer og en tung sten nederst til at stabilisere snoren med. Dette skema kan hænges op alle steder, i et telt, i en campingvogn eller på et hotelværelse.

Øverst: Til personer, som har en vis læsefærdighed, kan man bruge skrevne ord, f.eks. en almindelig kalender. Den voksne skriver aktiviteterne. Senere kan barnet/den unge måske selv lære at føre sin kalender. Nederst: Dagskemaet ligger i en kasse på et centralt og neutralt sted, så personen ved, hvor han/hun skal orientere sig. Når man forlader huset, tages kalenderen med i tasken.

Pauseskema For nogle børn kan det være svært ikke at være aktiveret. Det kan være vanskeligt at holde fri, hvis det er svært at lave en egen plan over, hvad man skal. Med få billeder kan barnet være med til at vælge, hvilke aktiviteter det vil slappe af med. I dette tilfælde trænger pauserummet til en oprydning, før det er rart at lave puslespil, sy og spille computer.

Dictes skoleskema Dicte kan lide at vide, om det er skoledag eller hjemmedag. Dicte har ikke hele skoleskemaet sat op på én gang, men har bare en enkelt dag sat op ad gangen. Hun behøver således ikke at bruge kræfter på at prøve at huske ugens forløb.

Ugeskema Mange børn har brug for at vide, hvornår de f.eks. skal til ridning eller til svømning. De spørger igen og igen. Et ugeskema kan måske afhjælpe usikkerheden, så spørgsmålene ikke behøver at gentages så mange gange. Ved at henvise til skemaet: ”Du kan se på skemaet, hvis du er i tvivl”, lærer barnet betydningen af skemaet som en informationskilde, hvor det selv kan orientere sig.

Årsskema I alle familier er der fødselsdage, fester og ferier, som skal markeres. Årskemaet giver et visuelt overblik over de tilbagevendende begivenheder og skift af årstider. Skemaet er farvet, så Dicte kan følge med i årstiderne. Der er sat pil på, så det er tydeligt, hvor på året man er nu.

Øverst: Forskellige måder at forberede computer på. Nederst: Forskellige måder at forberede morgenmad på. Man kan godt blande billeder og konkrete genstande. Ingen måder er mere rigtige end andre. Det vigtige er, at informationen er tydelig og forståelig for barnet, så barnet forstår, hvad der skal ske.

Forberedelse til særlige begivenheder

Når barnet er vænnet til at få informationer ved hjælp af visuel støtte, kan man lettere forberede det på særlige begivenheder, som ellers ville være vanskelige at komme igennem f.eks. ferierejse, barnedåb, begravelse, jul eller fødselsdage. Barnet med autisme kan måske godt klare at komme nye steder uden forberedelse, når det er yngre, men efterhånden som det modnes og udvikler sig, stiller det større og større krav til at forstå sine omgivelser. Begivenheder udover det sædvanlige kan kræve mere forberedelse, end der kan være på det almindelige dagskema. Vigtige oplysninger til et ferieskema er, hvor mange gange man skal sove der, at man skal vente i lufthavnen, og at man kommer hjem igen. Hvis barnet er lydfølsomt, kan det være, at det skal forberedes på, at orgelet begynder at spille til brylluppet i kirken. Hvis barnet passes hos bedsteforældre eller hos aflastningsfamilie, er det vigtigt, at disse også bruger visuel støtte. Man ville jo heller ikke lade barnets briller ligge hjemme i skuffen! Man kan eventuelt lave et mobilt skema til besøg andre steder (se side 25).

Soveskemaer til brug hos aflastningsfamilien På de forskellige skemaer er det angivet med sovebilleder, hvor længe Dicte skal være hos sin aflastningsfamilie denne gang. Aflastningsfamilien hjælper Dicte med at krydse et sovebillede over om morgenen.

Ferieskema Først er rejsen beskrevet, så antallet af nætter Dicte skal sove og sidst turen hjem. Og den allervigtigste information: Jeg kommer hjem igen! Dicte læser ikke selv teksten endnu, men der er skrevet ved siden af billederne, så de voksnes information bliver nogenlunde ens og har et sprogligt niveau, som passer til barnet. Et rejseskema illustrerer derudover de enkelte dage.

Forberedelse af fødselsdag Til venstre: Venteskema til 5—års fødselsdag. Spændingen er som hos andre børn meget stor hos Dicte. Det hjælper at holde styr på tiden med et afkrydsningsskema. Til højre: Forberedelse til, hvad der skal ske på fødselsdagen. Af hensyn til Dicte er aktiviteterne planlagt på forhånd: Først kommer børnehaven på besøg, og om aftenen kommer hele familien.

Forberedelse til 7— års fødselsdag. Denne gang er fødselsdagen også planlagt, men nu skal Dicte selv være aktiv og skal krydse af, når aktiviteten er færdig. Denne struktur gør, at fødselsdagen har større chance for at blive vellykket.

Dicte dækker bord til fødselsdag For at undgå forvirring om hvem der skal sidde ved siden af hinanden, er der lavet bordkort. Ved at Dicte er med til borddækningen og til at placere bordkortene, forbereder hun sig på, hvad der skal ske.

Udpakning af gaver til fødselsdag Forberedelsen gør, at Dicte ved, hvad der skal ske. Derfor kan hun klare, at så mange af vejens børn kommer med til fødselsdagen.

Julekalender For mange børn med autisme kan en almindelig julekalender med låger, der sidder hulter til bulter, være kaotisk. Kalenderen her giver et tydeligt overblik over, hvor mange dage der er tilbage til jul. Dagene krydses af efterhånden.

Dicte og Pernille til ridning Pernille har i en periode selv undervist Dicte. Senere kom Dicte på et lille hold for handicappede børn. Nu er Dicte på et almindeligt begynderhold på den lokale rideskole, hvor ridelæreren er indstillet på, at Dicte ind i mellem kan kræve lidt specielt.

Øverst: Skema til at hjælpe Dicte op på hesten igen efter et fald, hvor hun brækkede armen. Da Dicte var forskrækket efter faldet, var det for svært for de voksne at berolige hende. Det var nemmere for hende at se på et billede, at nu var hun færdig med at græde over det. Nederst: Ridningen blev efter et stykke tid igen den bedste aktivitet!

4. Støtte til indlæring af nye færdigheder Børn uden autisme lærer ofte nye færdigheder ved at sammenligne sig selv med andre. Mange børn med autisme tager ikke selv initiativ til at lære nyt, men skal støttes til større selvstændighed. Barnet med autisme skal også opleve størst mulig glæde og værdighed ved at kunne selv. Det at kunne udføre noget selvstændigt gør barnet mindre personafhængt. Når barnet har lært ”først sådan og så sådan” via sit dagskema, kan man føre dette system over til indlæring af nye færdigheder. Billeder eller genstande organiseres i den ønskede rækkefølge, som tydeligt viser barnet, hvad der skal ske. Det kan være svært for barnet med autisme at overføre erfaringerne fra et sted til et andet. Ved hjælp af et støttesystem kan barnet hjælpes til at blive mere fleksibelt. F.eks. ligner en badesituation hjemme og i svømmehallen ikke hinanden ret meget. Et støttesystem kan være det bindeled der gør, at rutinen er den samme. Når barnet ved hjælp af støttesystemet har indlært baderutinen i svømmehallen, kan støttesystemet måske efterhånden undværes. For barnet, som har svært ved at udfylde sin tid med leg, er det ofte meningsfyldt at være med til at lave huslige beskæftigelser, som der umiddelbart er et formål med. Det kan være at vande blomster, vaske op, bage osv.

Rækkefølge med konkrete ting og billeder Først aftensmad, bagefter se video. Udsættelse af behov kan være svært for alle. Forudsætningen for at acceptere behovsudsættelse er, at man ved, hvornår det ønskede så kan lade sig gøre. For at forstå det, skal man kunne forstå en rækkefølge.

Først opvask, så kaffe Jan kan se, at han skal nok få sin kaffe, men først skal han vaske op. Det giver Jan mere ro og værdighed at kunne se kaffekoppen end, at en anden bliver ved med at sige: ”Ja, ja, du skal nok få din kaffe!”

Støtte til rækkefølge i svømmehal I bogen er der 9 sider, der viser rækkefølgen i svømmehallen. Mange børn vil gerne i svømmehallen, men har svært ved at klare, at man først skal i brusebad og have vasket hår. Hårvasken accepteres lettere, når det står i bogen, og det røde kryds bagefter flyttes videre til mere interessante aktiviteter.

Rækkefølge ved toiletbesøg For nogle er det nok at have rækkefølgen hængende som huskeseddel. Andre har brug for aktivt at flytte et kryds som overgang til næste handling. Skemaet kan være med til at støtte, at barnet kan klare toiletbesøg selvstændigt og uden voksenopsyn og kontrol. Krydserne sættes fast ved hjælp af små stykker magnetbånd.

I dette tilfælde har det været vigtigt for barnet at få at vide, at man tager bukserne på på badeværelset og ikke inde i stuen, hvor der måske er gæster. Materialet er stabiliseret med velcrobånd.

Hjælp til påklædning Påklædningen kan klares selvstændigt ved, at tøjet lægges på række i den orden, barnet er blevet vant til: Fra venstre mod højre, eller oppefra og ned. Kurvene kan også placeres oveni hinanden, så barnet begynder med den øverste. Man kan let tage et sådant kurvesystem med i svømmehallen eller til det sted, hvor barnet overnatter.

Påklædningsskema For mange børn med autisme er det sværeste ved påklædningen at holde styr på rækkefølgen, når man skal lære at tage tøjet på selvstændigt. De røde krydser har, foruden den funktion, at de holder orden i, hvor langt barnet er kommet, også en motiverende funktion. Det er dejligt at kunne sætte det sidste røde kryds på!

Badeskema med og uden hårvask For nogle børn kan det være et stort problem at skulle have vasket hår. Det hjælper, hvis man på forhånd ved, om det er et bad med hårvask eller et bad uden hårvask. På samme måde kan man forberede klipning af negle eller klipning af hår, så barnet ikke oplever det som et ”overgreb” Hvis barnet er vant til at læse skemaer, kan denne form for forberedelse have en effektiv virkning.

Opskrift på chokoladekage Felterne udfyldes med røde kryds, efterhånden som processen skrider frem. Der er både sat velcrobånd på kryds og afkrydsningsfelter. Alle opskrifter kan tilpasses på denne måde.

Opskrift på pandekager Her flyttes krydset, efterhånden som barnet har udført en handling. Ved at barnet selv flytter krydset, opnår det en forståelse af, hvad der skal ske. Denne form for støtte kan føre til en høj grad af selvstændighed.

Dicte skĂŚrer banan til frugtsalat Arbejdsretningen er (set fra Dicte) fra venstre mod hĂ¸jre, som hun er vant til. Systemet kan ogsĂĽ bruges til mere kompliceret madlavning, f.eks. salaten til familien.

Visuel støtte til borddækning Omridset af tallerken, glas og bestik er tegnet på en plastic-dækkeserviet med spritpen. Borddækning kan på denne måde blive en enkel og motiverende opgave.

Til venstre: Et andet eksempel på visuel støtte til borddækning. Her forudsættes det, at barnet kan læse billeder. Til højre: Visuel støtte til rækkefølge ved opvask. Opvasken bliver mindre uoverskuelig, når der er en bestemt rækkefølge.

5. Strukturerede aktiviteter Billederne i dette afsnit viser eksempler på en tydelig struktur, der kan fungere, hvis barnet skal sidde selvstændigt i kortere eller længere tid. Det er ikke alle børn, der kan det – men de fleste kan lære det. Det vigtige er dels en fysisk overskuelighed, her vist ved 4 kasser, dels, at indholdet i kasserne (opgaverne) er lette nok og motiverende for barnet. Opgaven er altså ikke at lære nyt – det skal man lære sammen med en voksen. Opgaven er at kunne sidde selvstændigt også uden, at det er foran videoen eller computeren. Men det at kunne sidde selvstændigt er også noget, der først skal indlæres sammen med en voksen. Formålet med at organisere materialet i kurve eller kasser er, at mængden af opgaver er overskuelig for barnet, og at de opgaver, man ikke er i gang med lige nu, er gemt lidt af vejen, så de ikke forstyrrer barnet. Hvis barnet ikke vil, er det ofte, fordi opgaverne alligevel er for svære at sidde alene med. Hvis barnet i starten ikke kan se meningen med disse opgaver, kan man lægge noget stærkt motiverende i den sidste kasse. Det kan være et yndlingsvideobånd eller en anden form for belønning. Når barnet med autisme har forstået denne måde at arbejde på, og de voksne husker at variere opgaverne uden nødvendigvis at gøre dem sværere, kan disse former for bundne opgaver virke meget afslappende. Mange børn, som har svært ved at sætte leg i gang, beder selv om ”at lave opgaver”.

Opgaver til selvstændig aktivitet Øverst: Kasser med et afmålt antal opgaver. Nederst: Arbejdsrækkefølgen er sat på bordkanten, her med små tal. Først tages kassen med et 2 — tal, derefter 1 — tallet, og til sidst kassen med et 3 — tal. Numrene på bordet har velcrobånd bagpå, så de kan matches på kasserne. Man kan også vælge at matche farve til farve eller billede til billede.

Opgaver med at matche Opgaven her er at sammenligne og matche billeder af dyr. Man kan tage en plade fra et billedlotteri eller lave to ens billeder af velkendte ting med digitalkameraet. Materialet er stabiliseret med velcrobĂĽnd, sĂĽ barnet ikke frustreres over, at brikkerne falder af.

Matchning af kendte billeder Her er brugt materiale som jævnaldrene børn også har. Kun er der her sat et lille stykke velcrobånd på brik og billede for at stabilisere materialet, så brikkerne ikke rutscher på gulvet i utide. Denne stabilisering gør, at barnet lettere får succes og ikke så let opgiver.

Matchning af tal Mange børn med autisme holder meget af leg med tal, bogstaver og ordbilleder. Denne motivation udnyttes her til en opgave, som er lærerig og kan udføres selvstændigt.

Matchning af bogstaver

Matchning af ordbilleder

Matchning af billeder med forskellige ansigtsudtryk Materialet anvendes her som selvstændig matcheopgave. Men billederne kan i andre sammenhænge være med til at styrke barnets opmærksomhed overfor, at man kan have forskellige følelser, kan aflæse forskellige følelser, og at følelserne har forskellige betegnelser. Billederne er fra programmet ”Boardmaker”.

Hjemmelavet spil hvor man skal matche tal med mĂŚngder

Opgaver med sortering Sortering af perler i sømkasse. Mange børn med autisme holder meget af sorteringsopgaver, som i princippet går ud på at skabe orden på en nem måde. Bemærk, at der til at begynde med er sat en perle fast i hvert rum.

Opgaver med sortering Her er det glansbilleder med Disney-motiver, som børnene kender fra tegnefilm. Det kunne også være Pokèmon eller andet, som jævnaldrende børn på dette tidspunkt er optaget af.

Sortering af klodser efter form og farve

Enkelt billedlotteri Denne opgave er meget simpel og svarer til et billedlotteri. Den er bare udformet således, at barnet kan sidde alene med den. Brikkerne er også her sat fast med velcrobånd, og brikkerne flyttes over til den rigtige position. Tilpasning af puslespil Almindeligt legetøj kan ofte bruges, hvis man tilpasser det. Her er 4 puslespil med forskellige Disney motiver. Materialet er gjort mere overskueligt ved at blive delt i fire plasticposer, Hver afdeling lægges for sig ovenpå en lamineret fotokopi af det færdige billede. Som eksempel har vi valgt puslespillet med Askepot.

69 68

Tilpasning af puslespil Den voksne skriver tal bag på brikkerne i Askepot-puslespillet, så det bliver Almindeligt legetøj kan ofte bruges, hvis man tilpasser det. Her er 4 puslespil overskueligt at få lagt. Barnet begynder med de brikker, der står 1 på, så dem med forskellige Disney motiver. Materialet er gjort mere overskueligt ved at blimed 2 på osv. Dette støttes af de orange sedler, som gør det lettere at få lagt ve delt i fire plasticposer, Hver afdeling lægges for sig ovenpå en lamineret fotobrikkerne i den rigtige rækkefølge. I stedet for plasticposer kan man også lægge kopi af det færdige billede. Som eksempel har vi valgt puslespillet med Askepot. brikkerne i hver sin kurv i lighed med Lego-bilen på næste side.

70 69

Enkelt billedlotteri Denne opgave er meget simpel og svarer til et billedlotteri. Den er bare udformet således, at barnet kan sidde alene med den. Brikkerne er også her sat fast med velcrobånd, og brikkerne flyttes over til den rigtige position. Den voksne skriver tal bag på brikkerne i Askepot-puslespillet, så det bliver overskueligt at få lagt. Barnet begynder med de brikker, der står 1 på, så dem med 2 på osv. Dette støttes af de orange sedler, som gør det lettere at få lagt brikkerne i den rigtige rækkefølge. I stedet for plasticposer kan man også lægge brikkerne i hver sin kurv i lighed med Lego-bilen på næste side.

70 68

Visuelt forlæg til at bygge en Lego-bil efter De små Legoæsker med byggevejledning er en ideel form for instruktion. Bemærk, at materialet er organiseret fra venstre mod højre. Hvis det er nødvendigt, kan man klippe vejledningen i stykker og lægge stykkerne i hver kasse.

Førskolematerialer Almindelige førskolematerialer fra boghandelen er ofte meget motiverende, fordi de er visuelt tydelige. På billedet er et eksempel fra ”Leg og lær”.

Perleplade med fortegnede farver eller mønstre Når felterne er farvede på forhånd, får barnet nemmere ved at se, hvor perlerne skal sættes. I nogle legetøjsforetninger fås fortegnede perleplader, men man kan også selv tegne på dem.

6. Visuel støtte til kommunikation Kommunikation er udveksling af signaler. Det siges at størsteparten af vores gensidige kommunikation er nonverbal, dvs. at vi hovedsageligt udtrykker os og forstår hinanden ved hjælp af kropssprog, ansigtsudtryk, tonefald, blik og gestus. Det lille barn uden autisme, der endnu ikke har fået et talesprog, kommunikerer normalt med mimik, som kan aflæses af de voksne, og har tilsyneladende en forventning til at de voksne vil aflæse deres behov. Børn med autisme, der endnu ikke kan tale, kan have vanskeligheder med at opfatte andre menneskers signaler og med selv at udtrykke basale behov som sult, tørst og behovet for omsorg, hjælp og trøst. Børn med autisme der har et veludviklet talesprog kan have de samme vanskeligheder. Nogle børn kan derfor have gavn af et kort eller et billede i en nøglering, som minder dem om, at de kan bede om hjælp. Da Dicte var yngre og havde meget lidt talesprog, kommunikerede hun sit behov for/lyst til madvarer ud fra billeder, der var sat op på køleskabet. Dicte skulle først lære at ”række et behov” til en modtager (den voksne). Efterhånden lærte hun at benævne sine behov ved at imitere den voksnes ordlyd, og lidt efter lidt lærte hun selv at udtrykke sine behov verbalt. Før billedkommunikationen var Dicte afhængig af, at voksne tilbød hende mad. Hvis den voksne ikke havde ”læst” hende og derfor ikke vidste, at hun havde et behov, var hun henvist til frustrerende venten og afmagt. Barnet med autisme kan også have svært ved at kommunikere et valg. Man kan øve barnet i at vælge mellem to ting ved f.eks. at holde to meget forskellige genstande op, senere to billeder.

Kommunikationssystem (PECS) Kommunikationssystemet bygger grundlĂŚggende pĂĽ at udvikle barnets initiativ i kommunikationen. Man kan organisere barnets billeder som vist ovenfor, med de billeder fremme, som barnet kan bede om lige nu. PĂĽ billedet: Barnet kan bede om en saks ved at rĂŚkke billedet af en saks til den voksne.

Øverst: Billede til barnet og rosiner til den voksne. Barnet øves ved hjælp af en voksen bag sig i at række et kort til en anden voksen overfor ved behov. Grundprincippet er: Hvis jeg vil have noget, skal jeg selv bede om det ved at tage et kort og lægge det i hånden på den person, der kan give mig det. Nederst: Billeder med madvarer. Barnet kan række billederne frem ved behov.

Dicte viser, hvordan man kan kommunikere et Ă¸nske eller et behov ved at rĂŚkke et billede til Maria.

Nøglering med hjælpekort Nogle børn med autisme er, trods et veludviklet talesprog, så ubehjælpsomme i deres henvendelsesformer, at det hjælper dem at række en brik eller et billede ved behov. Det kan specielt være svært for barnet at rette verbal henvendelse, hvis det er under pres, hvilket man jo ofte er, når man har behov for trøst eller hjælp.

Billetter til tilladt mængde Nogle børn, som har lært at række en brik for noget ønsket, har måske fortsat svært ved at forstå, at man ikke kan spise eller drikke ubegrænset. Antallet af billetter anskueliggør mængden af tilladt mad. Her må barnet bede om noget 4 gange.

Vælgekort Mange børn med autisme har svært ved at vælge mellem to ting og gentager det sidste, når man spørger dem. For at gøre det lettere at lære at vælge, starter man med at lade barnet vælge mellem noget attraktivt og noget, der ikke gør indtryk, f.eks chokolade og en grydeske. Når barnet er blevet sikkert i dette, kan man begynde med at lade det vælge mellem to lige spændende ting.

Vælgebilleder til mad på køleskabet Det, der ikke kan vælges i dag, er krydset over. Dicte kan godt forstå, at der stadig findes pizza, selvom hun ikke må få det i dag. Hos andre børn kan det være nødvendigt, at der kun er de ting på billederne, som rent faktisk kan vælges.

Mobilt vælgeskema på pap Skemaet kan tages med på besøg og til aflastningsfamilie. Ved besøg hos venner og familie kan man lige ringe først og høre om, hvad der er på menuen.

Billeder i kontaktbog Det hjælper barnet, hvis der hver dag er lidt billeder i kontaktbogen mellem hjem og institution. Hvis der ikke er billeder, er det meget abstrakt for barnet at forstå, hvorfor forældrene ved eller ikke ved noget om hændelser fra skole eller børnehave. Det kan også være motiverende for barnet selv at være med til at fotografere til sin egen oplevelsesbog fra dagligdagen.

7. Visuel støtte til socialt samvær Personer med autisme kan have store vanskeligheder med at aflæse og især tolke sociale signaler. At lege sammen med andre kræver normalt at man f.eks. kan: • Have fælles opmærksomhed • Imitere • Opretholde en dialog • Følge en historie eller en ide og bygge videre på den • Skifte tur og vente på tur • Indordne sig andre • Give noget til og modtage noget fra andre Børn med autisme kan have svært ved mange af disse ting. Men selv om man ikke har alle de sociale færdigheder, kan man godt have glæden ved at være sammen med andre børn. Man kan hjælpe barnet til at være med i sociale sammenhænge ved at give visuel tydelighed. Ved parallelleg kan man f.eks. gøre tydeligt for barnet og dets søskende hvilket legetøj hvem har ved at give børnene hver deres legetøj eller to ens sæt, som er på hver sin plasticbakke. Opmærksomheden på den andens legetøj kan skabe mulighed for at der kan opstå imitation af hinanden eller andet samspil uden samtidige krav om sociale færdigheder som at dele, skiftes eller bygge videre på den andens leg. Efterhånden, som barnet udvikler sprogforståelse, kan man med held skrive ”sociale historier” for at støtte indlæring af sociale regler og social adfærd. De sociale historier giver sproglige og samtidig visuelle anvisninger som en slags ”sociale færdselsregler. ”

Leg med andre børn Dicte og en kammerat farver hver sin side i den samme malebog. Hvis det er for svært at deles om den samme malebog, kan man købe to ens malebøger.

Dicte og storesøster Thea løser opgaver Opgaverne er af forskellig sværhedsgrad, men det er dejligt alligevel at gøre det samme!

Leg med Barbiedukker Dicte og en kammerat med hver deres Barbiedukker. BĂ¸rnene leger ved siden af hinanden, men det, at de har de samme dukker, inspirerer til samspil i legen.

Skoleleg Børnene leger skole. Storesøster styrer skolelegen ved at være læreren, og Dicte skal gøre det samme som de to andre børn.

Sjipning på vejen Først viser den voksne børnene, hvordan man kan sjippe sammen. Derefter øver Dicte sig med sin søster, og endelig bliver det til en leg, som kan leges kortvarigt med andre børn. Sjippetovet bliver den visuelle angivelse af, hvad der skal foregå. Sjipning kan kombineres med at tælle, så det bliver motiverende for de børn, der kan lide tal og remser.

Dicte og Thea på rulleskøjter Dicte var ængstelig, da hun skulle prøve rulleskøjter og havde brug for hjælp til at overvinde dette. Motivationsfaktoren blev for hende, at hun gerne ville have det samme udstyr som søsteren. Det indebar, at hun også skulle prøve det.

Tællesystem Dicte er ikke trafiksikker, men kan nu klare at være ude at rulle på rulleskøjter med andre børn i kortere tid, hvis hun ved, hvad hun skal. Et tællesystem med legoklodser sat på nedløbsrøret med velcrotape gør, at Dicte kommer tilbage efter hver runde, for at lægge den næste klods ned i bægeret. Når hun er kommet til den sidste klods, kan man sætte et nyt system i gang.

Her er et andet tĂŚllesystem, hvor Dicte flytter sandposer fra en skĂĽl til en anden.

Turdans I Dictes familie kan man godt lide at danse en dans, hvor den, der har hatten på, bestemmer, hvordan man skal bevæge sig lige nu. Her har Dicte hatten på. Når Dicte ikke selv har hatten på, er det tydeligt for hende, hvem der så bestemmer i dansen. På den måde indlærer hun en forståelse af, at man kan skiftes til at bestemme.

Leg med udklædningstøj Dicte og Thea kan godt lide at lege med udklædningsstøj, når de leger sammen. Udklædningstøjet angiver visuelt, hvad man kan lege, uden at børnene er bundet af at skulle lege noget bestemt.

Øverst: Dicte og Thea spiller spil med farfar. Nederst: Det røde vippehjerte står hos den, der har tur. Når turen skifter, flytter hjertet plads. Man kan også bruge en bordkortholder med et kort i, der siger : ”Din tur.” Hvis vippehjertet eller bordkortholderen forstyrrer barnet for meget, kan man lave en brik, hvor der står ”Din tur”.

Øverst: Dicte og Thea kan lide at sidde sammen ved computeren. Nederst: Dette kan lade sig gøre, fordi de har et æggeur og hver sin musemåtte. Så er det tydeligt, hvem der har tur, og hvornår turen skifter igen.

Skovtur En af de lege, der også fungerer for Dicte og Thea, er at lege skovtur. Så pakker de kurv sammen, tager tæppe med, finder et sted og pakker det hele ud. Måske har de lidt saft med eller nogle dukker at lege med. Når de har været på skovtur et stykke tid, pakkes det hele sammen igen, og de følges ad hjem.

Leg med sæbebobler De fleste børn holder af at blæse sæbebobler, og det er en billig fornøjelse. Barnet med autisme kan være med med sin egen beholder med sæbebobler. Dette kan være en sjov leg, når der er andre børn på besøg.

Sociale historier (Carol Gray©) eller

Støttende historier til regulering af social adfærd Er et redskab til at fremme kommunikativ og social kompetence med. Den sociale historie kan have målsætninger som: •

at give handlemuligheder (sociale anvisninger)

•

at vænne sig til ændringer og blive fortrolig med nye omgivelser og hændelser

•

at behandle problemadfærd som angst, aggressivitet og tvangsmæssig adfærd

•

at øge selvindsigt og styrke venskabsfærdigheder.

Retningslinier for at skrive en social historie: •

Historierne skrives i 1. person i nutid, så barnet oplever sig selv som hovedpersonen.

•

Hos børn og personer med begrænset sprogforståelse støtter man teksten med billeder.

•

Den sociale forståelse bør fremmes på en positiv måde ( ”jeg vil prøve” eller ”jeg vil forsøge” i stedet for ”jeg vil ikke” eller ”jeg må ikke”).

•

Tag højde for bogstavelig tænkemåde og undgå ord som altid og aldrig. Anvend i stedet for ord som ”ofte”, ”som regel” eller ”somme tider”.

•

Historien skal altid tilpasses personens sprogforståelse. Brug af sociale historier forudsætter, at personen med autisme er i besiddelse af nogen sprogforståelse.

Om knus til Thea Jeg hedder Dicte. Jeg er 5 år. Jeg bor sammen med min mor og min far og min storesøster Thea. Vi er en familie. Vi kan godt lide at give knus i vores familie. Jeg kan godt lide at give Thea et knus, og Thea kan for det meste godt lide at få et knus af mig. Somme tider har Thea ikke lyst til at få et knus. Når jeg har lyst til at give Thea et knus, kan jeg spørge Thea, om hun vil have et knus. Hvis Thea siger ”ja tak”, må jeg gerne give Thea et knus. Hvis Thea siger ”nej tak”, må jeg gå væk fra Thea. Thea er ikke sur på mig, selv om hun siger nej tak til et knus. Hvis Thea siger nej tak, betyder det, at hun vil vente til en anden gang. Thea kan også selv fortælle mig, hvornår hun gerne vil have et knus.

100

Jeg hedder Søren.

Jeg kan godt lide at lege med min mor.

Somme tider ringer telefonen.

Så går min mor hen og snakker i telefonen. Det må hun godt.

Når min mor er færdig med at snakke i telefonen, vil hun igen lege med mig.

101

8. Praktiske oplysninger Denne bog har til formål at være en praktisk orientering om, hvordan man kommer i gang med at bruge visuel støtte. For mange er det en barriere at skulle overskue, hvad der skal til. Den praktiske udformning kan se meget forskellig ud. Om det er fotos, tegninger, pictogrammer, konkreter eller Boardmaker afhænger af, hvad der er mest tydeligt og entydigt for personen med autisme. Det anvendte billedmateriale skal også være behageligt at arbejde med. Det kan være en fordel i det daglige at bruge løse billeder, som giver plads til fleksibilitet og ændringer. Ved at sætte nyt på skemaet og ved at kunne bytte rundt på rækkefølger, kan man hjælpe personen til at blive mere fleksibel. I denne bog er der mange eksempler med farvede Boardmakerbilleder. Dicte bliver ikke forstyrret af farverne på billederne. Andre gange kan det være en god ide at holde sig til sort/hvide illustrationer, f.eks. til påklædningsskemaer, hvor tøjet kan have forskellige farver fra dag til dag. Vi har flere gange nævnt vigtigheden af at stabilisere materialet med velcrobånd. Vores erfaring er, at velcrobånd er mere stabilt end f.eks. magnettape. Vi vil også gerne fremhæve betydningen af at laminere materialet. Dette plasticovertræk forlænger materialets holdbarhed betragteligt.

102

Hylden med konkreter er en skoreol købt i Ikea. Velcrobånd købes i syforretninger. Det skal være den dobbeltklæbende med velcro på begge sider. Såvel magnettape som store og små clips kan købes hos boghandlere.

103

Æggeuret: Findes i de fleste husholdninger. Dog er det vigtigt, at det ikke er et digitalt æggeur, men et mere gammeldags, som visuelt viser tiden, der er tilbage, før noget er slut. Digitale æggeure kan bruges til personer med talforståelse, som kan se, hvor lang tid der er tilbage. Æggeuret kan bruges til at vise, hvornår en pause er slut, hvor længe man skal sidde ved bordet, eller hvornår man skal op fra svømmehallen. Indkøb: FDB har lavet et materiale, ”indkøbsseddel i billeder”, med fotografier af alle deres madvarer. Velegnet til at lave visuelle indkøbslister med. Ved hjælp af dette kan indkøbsturen blive en relevant opgave i stedet for en belastende oplevelse. Digitalcamera /Polaroidcamera: Er meget velegnede til at lave billeder med som hurtigt ”fremkaldes” og derfor straks kan bruges som kommunikationsstøtte såvel i den daglige kontaktbog som i feriebøger og andre oplevelsesbøger. Billederne i denne bog er fotograferet med digitalcamera Olympus 2000. Lamineringsark: Købes hos boghandlere. Man kan eventuelt få lamineret på biblioteket. Mange børneinstitutioner har deres egen lamineringsmaskine. Små plastbøger: Fås hos boghandlere og fotohandlere. Det er en god idé altid at have papir og blyant på sig/i bilen. F.eks. er små blokke til telefonbeskedder velegnede til selv at tegne illustrationer på, ved et pludseligt opstået behov for forberedelse.

104

Tyge Salvig: ”I går—i dag—i morgen” er skemabilleder, der er velegnede som start til personer, der kan klare en del detaljer. Skemabillederne fås både med og uden farver hos LMU materialer, Døveskolernes materialelaboratorium, Ålborgskolen, Kollegievej 9, boks 7930, 9210 Ålborg SØ. Samme sted fås mange visuelt tydelige sproggivningsmaterialer, illustrerede sange o.a.

105

PIC-databasen Er tydelige sort/hvide programmer, som fås både som database og som kopiark. Den nyeste udgave af databasen er udformet således, at den kan kombineres med andre programmer, f.eks. Boardmaker eller Word. Adressen er: Special-Pædagogisk Forlag A/S, Th. Nielsenggade 95, 7400 Herning, tlf. 97128433.

106

Boardmaker er et computerprogram med tegnede billeder, som kan laves med og uden farver, og nogle af billederne findes både med og uden detaljer. Man kan sætte tekst til eller lade være og gøre teksten større eller mindre. Man kan med held sætte digitalbilleder ind i Boardmaker. Programmet kan købes hos Dal-Press, Holmensvej 20 A, Postboks 11, 3600 Frederikssund, tlf: 47383340.

107

Dække bord

Toilet

Spise

Toiletpapir

Legeplads

Bukser

Vaske hænder

Bad

Bytur

Tørre hænder

108

Brusebad

Klippe hår

Computer

Se video

Puslespil

Læse bog

Sove

109

Medicin

Skole

Svømning

Besøge nogen

Tage tøj på

Høre musik

Børnehave

Tømme opvaskemaskine

Bibliotek

110

Biograf

Lave mad

Bus

Tandlæge

Købe ind

Læge

Lege

Bage

Cykle

Ride

111

Aflastningsfamilie

Fest

Sove

FĂ¸dselsdag

Sove

McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s

Hentes

Zoologisk have

Hjem

Sige farvel

112

Anbefalet litteratur

Maria Vedel og Lennart Pedersen: Børn med autisme: Tidlig indsats Beyer, Gammeltoft, L: Autisme og Leg. 1998, Videnscenter for Autisme En bogJ; om den pædagogiske indsats i småbørnsalderen. Udkommer på Center for Autismes forlag juni 2002. Haracopos, D.: Hvad med mig? Om autistiske børn og unge. 1988, Andonia Forlag Forlaget Skolepsykologi Skriftserie om autisme omhandler emner som forældresamarbejde, etik i arbejJensen, Jeg vil en anden. Om et barn med iautisme og hendes familie. det m.mK: Hefte nr. være 4 omhandler med udgangspunkt TEACCH-pædagogikken pædagogisk indsats for i førskolealderen. 1997, Videnscenter Autisme Jannik Beyer og Lone Autisme og leg Nielsen, A; Løbner, J: Gammeltoft: “Social historier - et unikt pædagogisk værktøj”. bog om forståelse og diagnose støtte til til at behandling. udvikle leg og sociale færdigheder. ViIEn Aspergers syndrom -afFra dencenter for Autisme. Red. af Haracopos, D. et. al. 1999, Videnscenter for Autisme. Ester Ulsted: Småbørn med autisme. Tidlig indsats Peeters, T.: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Beskrivelse af undersøgelser af forskellige behandlingsmetoder. Videncenter for 1997, Videnscenter for Autisme Autisme. Skriftserie om autisme. Hæfte 4. Om pædagogisk indsats i førskolealderen. Theo Peeters: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Forlaget Skolepsykologi. Bogen omhandler struktureret pædagogik og kæder teori og praksis sammen. Videncenter for Autisme. Sørensen Ulsted, E: Små børn med autisme - tidlig indsats. 1999, Videnscenter for Autisme Artikel af Eva Vigild: Pecs Pecs erMet; kommunikationssystem som støtter barnets initiativ i kommunikatioVedel, Pedersen, L: Børn med autisme: Tidlig indsats. En bog om den nen. Artiklen er skrevet til hjemmesiden www.centerforautisme.dk pædagogiske indsats i småbørnsalderen. Udkommer på Center for Autismes Forlag 2002. Demetrious Haracopos: Hvad med mig? Demetrious Haracopos var i mange år forstander på Sofieskolen, og skrevI komi sin Vigild, E. PECS - Et kommunikationssystem som støtter barnets initiativ tid her denne bog omArtiklen struktureret pædagogik. Forlagetwww.centerforautisme.dk Andonia. munikationen. 2001. skrevet til hjemmesiden Kate Jensen: vilpå være en anden Video: TidligeJeg tegn autisme. 1997, Center for Autisme En mors beskrivelse af hverdagen med sin datter med autisme. Videncenterfor autisme. Video: Børn med autisme - om tidlig indsats. 1999, Center for Autisme Artikel af Annette Møller Nielsen og Jes Løbner: Sociale historier—et unikt pædagogisk redskab. Hjemmesiden: www.centerforautisme.dk

113

Om Center for Autisme Center for Autisme blev etableret i 1993 med økonomisk bistand fra forskellige fonde. Formålet var at skabe en institution, der kunne medvirke til at højne det faglige niveau i diagnostisering, undervisning og behandling af børn, unge og voksne i Danmark med autisme, Aspergers syndrom og beslægtede forstyrrelser. Center for Autisme er godkendt som en fondsvirksomhed med et socialt, velgørende formål, hvis eventuelle økonomiske overskud skal gå til at højne arbejdet med personer med autisme. Centret får i dag indtægter fra de ydelser, vi udfører for amter, kommuner, institutioner og private personer samt fra fonde, der støtter det forsknings -og udviklingsarbejde, som vi løbende igangsætter. Vi har vores egen bestyrelse, som har det overordnede ansvar for organisationen. Fra at være 4 ansatte i 1993 har vi i 2002 11 fuldtidsansatte samt en stor gruppe af konsulenter, der arbejder på deltidsbasis. I 1997 startede et jobtræningsprojekt, som i dag hedder Erhvervstræningen ved Center for Autisme og har 5 ansatte. I 2000 etablerede vi en mindre afdeling i Århus, hvor der primært foretages undersøgelser og rådgivning. I 2002 påbegyndtes et forældreuddannelsesprojekt (FUBA) med støtte fra Landsforeningen for Autisme. FUBA (forældreuddannelse børn med autisme). Et tidlig indsats projekt, som tilbyder forældrene et kursusforløb på 92 timer, fordelt over et år. Aktiviteter i Center for Autisme 2002: • • • • • • • • •

Undersøgelser af børn, unge og voksne Rådgivning til forældre og fagfolk Forskning Kurser og konferencer Erhvervstræning for unge med autisme og Aspergers syndrom. Klubaktiviteter for børn, unge og voksne med autisme og Asperger Syndrom. Forlagsvirksomhed Forældreuddannelsesprojekt (FUBA) Telefonrådgivning i samarbejde med Landsforeningen for Autisme. For forældre og andre pårørende. Tirsdage kl. 13—16.

Hjemmeside: www.centerforautisme.dk Adresse: Center for Autisme, Laurentsvej 14, 2860 Bagsværd. Tlf: 44982355

114

ISBN 87-91270-01-4

Hverdagspædagogik

- om visuel støtte til børn med autisme

Hverdagspædagogik - beskriver og viser, hvordan man visuelt kan støtte personer med autisme. Bogen indeholder mange inspirerende eksempler og omtaler også den praktiske udførelse. Bogen henvender sig såvel til forældre til børn med autisme, som til fagfolk der ønsker ideer til at gøre hverdagen lettere for mennesker med autisme.

��

CENTER FOR AUTISME