
2 minute read
Myndighed og Kursus
from Årsberetning 2021
by cehp
Byggesagsbehandling
Brandvæsenet varetager brandteknisk byggesagsbehandling for ejerkommunerne for så vidt angår brandfarlige virksomheder, oplag m.v. Derudover støtter vi op om den kommunale byggesagsbehandling. I 2021 har brandvæsenet leveret input i ca. 40 byggesager – og har herudover deltaget i møder og sparret med byggemyndighederne i det daglige.
Advertisement
Beredskabsplanlægning
Kommunerne er ansvarlige for at planlægge for fortsat drift under usædvanlige omstændigheder. Brandvæsenet er ansvarlig for at sikre udarbejdelse af det øverste niveau (niveau I) i beredskabsplanlægningen for kommunerne og rådgiver og faciliterer i øvrigt ved kommunernes udarbejdelse af planer på center-/ forvaltningsniveau (niveau II) og institutionsniveau (niveau III). Det gør vi blandt andet ved at stille skabeloner og planlægningsværktøjer til rådighed. Alle kommuner har opdateret deres beredskabsplaner i 2021.
Brandsyn
Som en fast del af brandvæsenets opgaver er der igen i år afviklet en lang række brandsyn. På nær få brandsyn, der ikke kunne gennemføres i december 2021, blev alle planlagte brandsyn gennemført inden årets udgang.
Vi har valgt, at alle ansatte, der gennemfører brandsyn, skal have en opdateringsuddannelse i regi af Danske Beredskaber på baggrund af ny lovgivning på området. Halvdelen har været på kursus i efteråret 2021, og resten kommer afsted i første kvartal 2022.
Slukkerservice
I 2021 har vi efterset knap 3.000 håndslukkere, brandtæpper og slangevinder fordelt i to af vores fire ejerkommuner. Eftersynene medvirker til at sikre, at slukningsudstyret altid er i funktionsdygtig stand. I år er vi ligeledes blevet recertificeret til eftersyn af slukningsudstyr efter DS 2320, hvilket nu er et krav efter bygningsreglementet. Certificeringen er en sikring af, at kvaliteten af det arbejde, vi leverer til vores ejerkommuner, lever op til gældende standarder.
Kursusafdeling
Brandvæsenet har fortsat tilbudt kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, primært til institutioner og ansatte i ejerkommunerne. På grund af COVID-19 har aktivitetsniveauet været på ca. 60 procent af normalen, fordi mange kurser er blevet aflyst. Der er dog intet, der tyder på, at interessen for kurserne er faldende. I forbindelse med kommunalvalget i november 2021 blev der afviklet et særligt kursus, blandt andet i førstehjælp, for de valgtilforordnede i Rudersdal Kommune.
Brandkadetter
I efteråret afsluttede endnu et hold brandkadetter deres uddannelse med en opvisning. Til opvisningen havde kadetterne forberedt et scenarie, hvor en grillfest gik galt, og hvor der var behov for at yde både livreddende førstehjælp, behandle brandsår og slukke brand i en grill. Borgmester Thomas Lykke Pedersen overrakte diplomer til de dygtige brandkadetter og sluttede aftenen af med flotte ord til de unge.
Der er fortsat pæn interesse for at blive brandkadet i Fredensborg Kommune og stor tilfredshed med forløbet blandt de unge. I øjeblikket er endnu et hold ”rekrutter” i gang med brandkadetuddannelsen.
Antal brandsyn 2021
Driftsmæssige Forskrifter Tekniske Forskrifter Påbud i alt
Antal kurser 2021
511 62 250
Færdselsrelateret førstehjælp
11 Opdaterende førstehjælp á 3 timer 18 Grundlæggende førstehjælp á 4 timer 4 Elementær brandbekæmpelse á 3 timer 17 Elementær brandbekæmpelse á 2 timer 13 Øvrige 2
I alt 65