Issuu on Google+

En split|tet helhed


HELHEDSPLANEN han er træt af, at det kræves, at han og hans familie skal ofre sig for det, han kalder boligforeningens ‘wow-projekt’. “Det er fint, hvis de bygger hele området om. De kan gøre, hvad de vil. Men det skal ikke gå ud over mig,” siger Rabah Hamad, der har boet i lejligheden siden 1993 sammen med sin kone og fire børn. “Mine børn er vokset op her, det er vores hjem. Det er jo ikke to måneder, vi har boet her. Det er 21 år. Det betyder alt for mig. Nu kommer de og smider os ud, og det stresser os.” Der har været stor debat om de nedrivningstruede blokke blandt områdets beboere. I 2010 skrev 1.155 lejemål under på, at de var imod nedrivningen. Det svarer til, at mere end seks ud af 10 sagde nej til Byrådets beslutning, men det ændrede ikke på noget. Det har fået Pia Bjerre Christensen til at flytte helt ud af Gellerup. Hun boede i en naboblok, der ellers ikke skulle rives ned. Men hun kunne ikke forestille sig at bo der, når hendes genboer blev fordrevet af bulldozere. “Jeg har været utrolig glad for at bo i Gellerup. Det har været et sted med stor frihed til at være mig selv, uden at folk har dømt mig for, hvilken bil jeg kører i, eller hvordan jeg taler. I stedet er jeg blevet mødt med varme og beboere, der hjælper hinanden. Derfor kunne jeg ikke sidde på min altan, når folk overfor blev smidt ud,” siger hun.

Hvad sker der, når andre beslutter, at ens hjem skal fornyes, mens man egentlig bedst kan lide det, som det er? I Gellerup og Toveshøj skal Helhedsplanen over de næste 20 år forny det socialt belastede boligområde i Aarhus. Vi har talt med nogle af de 7.000 beboere, som er imod, at deres hjem forandrer sig. Tekst og foto af Cecilie Selma Lyngbye og Emilie Kleding Rasmussen

B

alloner i regnbuens farver fylder himlen og stiger op over Gellerups grå betonblokke mod aftensolen. Nedenfor står børnene, som i de sidste minutter utålmodigt har ventet på at sende dem afsted. I et øjeblik er der helt stille, mens de farvede prikker spreder sig på himlen. De fleste af områdets beboere er dog ikke mødt op for at fejre indvielsen af det byfornyelsesprojekt, som kommer til at ændre deres hjem. En af dem er Rabah Hamad. Han bor i en af de boligblokke, der skal rives ned som en del af det projekt, der bliver fejret få hundrede meter derfra. Projektet hedder Helhedsplanen og har til formål at gøre Gellerup og Toveshøj til en attraktiv bydel i Aarhus. Nedrivningerne skal blandt andet give plads til en vej, der kan åbne det socialt belastede boligområde og sammen med andre tiltag lokke ressourcestærke borgere til at bosætte sig i området. Aarhus Kom-

mune og Brabrand Boligforening har arbejdet på milliardplanen siden 2007. Nu bliver den til virkelighed.

Hele vejen til FN Paraboler og farvede gardiner pryder vinduespartierne i Gellerups lejligheder, men i tre blokke på Bentesvej afslører vinduerne tomme rum. Til sommer skal disse blokke nemlig rives ned for at gøre plads til Helhedsplanens nye hovedvej. Det betyder, at de mennesker, der indtil for nylig boede her, har været nødt til at flytte. Men på en af altanerne ryger en mand en cigaret i solen, mens vasketøjet hænger til tørre. Her bor Rabah Hamad, der er en af de få, som endnu ikke har pakket flyttekasserne. I alt har tre familier stadig deres daglige gang i de ellers øde betonklodser. De nægter alle at flytte. Rabah Hamad er ikke imod Helhedsplanen, men

Helhedsplanen blev vedtaget af Aarhus Byråd 19. december 2007 IeZg^g^kÛgZglb^k^mZ_EZg]l[r``^_hg]^g%:Zkanl Dhffng^h`;kZ[kZg];heb`_hk^gbg` A^ea^]lieZg^g_hk@^ee^knih`Mho^laÎcldZe_k^fmbe +),)_hkZg]k^@^ee^knih`Mho^laÎc_kZ^mn]lZm[heb`hfk¬]^mbe^gZmmkZdmbo[r]^e =^mk^[ehdd^%]^kldZekbo^lg^]%eb``^ki¬;^gm^lo^c *,&*2%+*&,*h`-*&.*%aohk*0+e^c^f¬eldZeÜrmm^_Îk *'cngb+)*:ZkanlDhffng^aZko^]mZ`^m^gmkr`a^]l`ZkZgmb%]^k `ZkZgm^k^k%Zm[^[h^k^b]^[ehdd^%]^kldZekbo^lg^]% dZg[ebo^[h^g]^bhfk¬]^m G^]kbogbg`^gld^klhfe^]bA^ea^]lieZg^g_hk @^ee^knih`Mho^laÎc_hkZm`bo^ieZ]lmbe^g[r`Z]^ _kZ;ZsZkO^lmmbe<bmrO^lmlZfmdhffngZe^dhgmhk[r`gbg`^k BeÎ[^mZ_]^gÍlm^iZk¬kldZemhZg]k^[ehdd^hf]Zgg^lmbeng`]hfl[heb`^k^h`^g]^eZ_^gmk^]c^[ehd kbo^lg^]_hkZmldZ[^^g¬[gbg`mbe]^ggr^[r`Z]^ Lhf^g]^eZ_A^ea^]lieZg^gdhff^khfk¬]^mb_k^fmb]^gh`l¬mbeZm[^lm¬Z_^kao^ko%[nmbdd^kh`dnemnkebo


boerhus. Der er dækket fint op til 100 mennesker på de grønne langborde med påskeliljer og magneter med begivenhedens navn, Take-off. Men mange af stolene er tomme, og på en stor del af de besatte sidder folk i hvide t-shirts med Take-off logoet, der alle arbejder med Helhedsplanen. Stemningen er god, og de klapper hinanden på skuldrene, når de med stolthed i stemmen fortæller den lille gruppe af beboere, at i dag er “en glædens dag.” Men fraværet af områdets resterende 6.950 beboere taler for sig selv. Ikke alle er enige med de hvide t-shirts. I starten var mange beboere ellers begejstrede for Helhedsplanen og de forbedringer, den kunne give dem. De så især frem til at få renoveret deres lejligheder, men det er endnu ikke en del af planen. Bestyrelsesformand i Gellerup Beboerforening, Helle Hansen, mener dog, at hun og bestyrelsen har gjort, hvad de kunne for at tilgodese beboernes ønsker. Men hun erkender, at det har været en svær opgave. “Vi har forhandlet med armen spændt fast på ryggen. I forhold til beboernes ønsker har vi indflydelse til en vis grænse, men i sidste ende er det politikerne, der bestemmer. Vi er afhængige af kommunens penge, så vi kan ikke bare trække os,” siger hun. Beboernes forståelse slap op, da de i 2010 opdagede, at Helhedsplanen blokerede for den moske, som de længe havde drømt om at få i Gellerup. Før Helhedsplanen havde Forbundet af Islamiske Foreninger fået tildelt en grund, hvor de kunne bygge byens første moske. Men grunden blev som en del af Helhedsplanen i stedet udbudt til købere fra erhvervslivet. Det skabte stor protest blandt beboerne i Gellerup og Toveshøj, og mange havde den holdning, at Brabrand Boligforening og kommunen løb På en af blokkene kan man få en forsmag på fremtidens boligbyggeri i Gellerup

Hun er nu flyttet til Bispehaven i Aarhus, der på mange måder minder om Gellerup og Toveshøj. Brabrand Boligforening har ellers tilbudt alle en ny lejlighed, som de fleste har taget imod. Boligforeningen vurderer, at størstedelen er tilfredse med deres nye hjem. Men spørger man tillidsrepræsentant for beboergruppen på Bentesvej, Mohammad Saleh, har mange brokket sig over lejlighederne. De mangler stikkontakter og er dårligt malet. Trods utilfredsheden tør mange af beboerne ikke klage til boligforeningen, fortæller han. “Rigtig mange kender ikke deres rettigheder. Der er en mand, der ikke har en dør, men han tør ikke sige det, så han vil bare leve uden den dør, fordi han ikke ved, han har ret til at få en ny,” siger Mohammad Saleh. Rabah Hamad kender til gengæld sine rettigheder. Han skal sammen med de to andre protesterende familier i retten mod Brabrand Boligforening for at forsvare sit hjem. Den 12. maj skal det afgøres i Aarhus Byret, om familien Hamad og de andre kan blive boende i opgang 27, 47 og 51. Falder det ikke ud til hans fordel, er han klar til at kæmpe videre. “Jeg går til Landsretten, Højesteret, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Internationale Domstol. Når jeg har muligheden for at hæve min stemme, så skal jeg bruge den,” siger han.

“Mursten får os ikke til at føle som en del af samfundet” Kaffekanderne sendes rundt, og snakken over rundstykkerne er livlig til fejringen af Helhedsplanen, der starter med morgenmad i Gellerups be-

Rabah Hamad er blevet tilbudt en lejlighed i blokken overfor, men han håber, han kan blive boende i nummer 47

fra deres løfter. Det siger Sami Saidana, som er formand for forbundet. Han har kæmpet for at få en moske til området i de sidste 13 år. For ham er det nemlig vigtigt, at beboerne får noget, som er relevant for dem og deres hverdag. “Det, beboerne vil have, er et værdigt sted, hvor de kan praktisere deres tro. Det er ikke mursten, veje eller kommunale bygninger, der får folk herude til at føle sig som en del af samfundet,” siger han. For Pia Bjerre Christensen er det også vigtigt, at beboerne er med til at skabe det sted, de bor. Med Helhedsplanen mener hun, at de tværtimod er blevet overrulet, og det er en af grundene til, at hun ikke kunne holde ud at blive boende. “Gellerup har meget brug for udvikling. Det ønsker beboerne også. Men grundlæggende kommer udvikling indefra. Noget, der bliver skabt i fællesskab. Brabrand Boligforening kan jo ikke regne med først at sætte folk på plads og bagefter skabe noget sammen,” siger hun. Festlighederne fortsætter senere på eftermiddagen, når hvide t-shirts fortæller de nysgerrige om, hvad der kommer til at ske med området i de næste 10 år. Et lokalt børnecirkus tiltrækker meget opmærksomhed med deres akrobatiske tricks, mens de omkringstående spiser mellemøstlige snacks og snakker med naboerne. Rabah Hamad står pludselig blandt mængden. Selvom han ikke føler, at dagen er værd at fejre, er han mødt op for at høre mere om fremtiden. Men når ballonerne senere stiger til vejrs, er han ikke til at finde. Han er ikke blevet mere begejstret for boligforeningens fremtidsplaner, og han er stadigvæk nervøs for, hvad de kommer til at betyde for ham.


En splittet helhed