Page 1

Det er sjovt at være 11 år i Aktivitetshuset Onsdag den 17. november var der pizzasnegle og fællessang på menuen i Aktivitetshuset i Otterup. Børn og voksne forsøger at holde humøret oppe, selvom klubben er lukningstruet.

Af Cecilie Skov Det er onsdag eftermiddag i Aktivitetshuset Otterup. Så snart man træder ind af døren, møder ens næse duften af italienske krydderier. Souschefen Maja Hansen er med sine to små medhjælpere i gang med at lave pizzasnegle til alle klubbens børn. ”Vi har lidt travlt, da børnene strømmer ind på dette tidspunkt,” fortæller Maja Hansen med et ben i hvert rum. En dreng klædt i vinterovertøj og en rygsæk der er næsten ligeså stor som ham selv, afbryder hende. Han har brug for at snakke NU, fordi han gerne vil meldes ind i klubben. Noget for enhver smag Aktivitetshuset er en gammel skole, der nu fungerer som fritidsklub for alle byens 3. til 6. klasser. I Aktivitetshuset er der mulighed for at børnene kan alt fra at lave rollespilsudklædning til at spille håndbold. Aktivitetshuset har siden 1991 hørt under dagtilbudsloven, og fritidsklubben rummer cirka 130 børn. Desværre er der modvind i sigte for klubben, da kommunens svækkede økonomi har gjort, at man er gået ind og har stillet skarpt på klubben. De kan i 2011 forvente kraftige besparelser, og hvad værre er risikere en lukning. Hjerteveninder der elsker Aktivitetshuset Nedenunder, i det lilla kælderrum kan man høre tre lyse pigestemmer, der diskuterer. To af dem har store hvide kjoler på.

Line Hovendal, Amalie Bengtson og Radishe Baftirai leger prinsesser. De er alle sammen ni år og går i 3. klasse. Radishe Baftirai og Amalie Bengtson er hjerteveninder. ”Line er ikke vores hjerteveninde endnu, for hun har glemt at købe en halskæde,” fortæller Radishe Baftirai. Alle pigerne er godt tilfredse med at have Aktivitetshuset som et værested efter skole. ”Så kan man være sammen med sine venner, og det er meget sjovere end at gå i fritter, for her er meget mere at lave, og mere klæde-ud-tøj” fortæller Line Hovendal, imens de to andre piger står og nikker. Blevet set på med velvilje Maja Hansen mener, at der er meget, der gør Aktivitetshuset til en succes. ”Dét at børnene ved, at vi er nogle troværdige voksne, det tror jeg er med til at gøre børnene trygge. Vi sørger for, at tage fat i problemstillingerne, når de opstår, så børnene kan føle, at der bliver gjort noget” forklarer hun. ”Vi forsøger desuden at dække så bredt et tilbud som muligt til børnene. Både ved fysisk og kreativ udfoldelse. Vores opgave er også at give børnene et rigt fritidsliv og ruste dem, netop til at blive selvstændige mennesker” fortsætter hun. Tanken om en mulig lukning, er ikke noget der ligefrem huer Maja Hansen. ”Politisk set, har der altid været set på os med velvilje, men det er jo svært at forudsige, hvornår velvilje simpelthen ikke er nok mere. Selvom vi altid har været lukningstruet, føles


det rigtig tæt på lige nu. Jeg har stor respekt for de politikere der har villet os. Men lige nu har der været peget konkret på os” Hun fortæller videre om Aktivitetshusets aktiviteter, senere i dag skal der være børnerådsmøde, her kan børnene få medbestemmelse i, hvad der skal foregå i klubben. Ifølge Maja er det et sats, men samtidig med til at ruste dem til at tage beslutninger senere i livet. Krummesang og pizzasnegle ”Shh.. Kan i så være stille alle sammen, vi skal synge!” Klokken er netop slået 14.30. I Aktivitetshusets caférum er alle børn og voksne samlet rundt omkring de borde, der er blevet sat frem i forbindelse med ugens børnerådsmøde. Der bliver sendt sangtekster rundt. Børnene har sat energiniveauet i fjerdegear og det er svært for de voksne at få dem til at falde til ro, men da pædagogen Søren spiller første tone på sin guitar, forener alle de mange børnestemmer sig til en: ”Det er svært at være 11 år, der så meget, som man ikke forstår, hvorfor går, alle voksne rundt og ser ud, som om alting gør ondt..” synger både de voksne og børn i kor. Da de har sunget færdigt starter mødet for alvor. Søren fortæller med løftet pegefinger, at børnene altså skal huske at krydse sig

af på skemaet, for at bekræfte, at de er her, ellers bliver der nemlig ikke lavet mad nok til alle. Andet punkt på dagsordenen er Facebook. Pædagogen Lene fortæller, at det er forbudt at gå på Facebook både i klub og på biblioteket, da aldersgrænsen lyder på 13 år for at bruge det, det er der nemlig mange af børnene der ikke er. Desuden understreger hun, at de voksne ikke accepterer venneanmodninger fra børnene, så nu ved de det. Inden de nybagte pizzasnegle bliver serveret, skal der lige findes en vinder af quizzen på Aktivitetshusets hjemmeside. Vinderen er William, der har svaret rigtigt på, hvem Jolly Jumpers ejer er. En meget stolt William har vundet et gratis måltid mad fra Kokamok. Endelig bliver pizzasneglene delt ud, børnene diskuterer og sammenligner størrelser, men får hurtigt kastet sneglene i sig, så de igen kan komme ud og udforske Aktivitetshusets mange eventyr. Måske er det svært at være 11 år, ligesom Krumme synger. Men måske bliver det endnu sværere at være 11 år, hvis lukningen af Aktivitetshuset bliver en realitet. I hvert fald, er det der bekymrer Maja Hansen mest, at børnene ikke har nogle ordentlige steder at være efter skoletid, uden Aktivitetshuset.

Aktivitetshuset  

reportage i otterup

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you