Page 1

Gode råd om opgaveskrivning Cecilia Brynskov, Psykologisk Institut, december 2013 (under løbende revision) Dette dokument indeholder nogle råd om opgaveskrivning, som jeg har samlet sammen til mine studerende gennem de seneste år. Rådene er samlet ud fra, hvad jeg har erfaret, at studerende kan have brug for input om. Samlingen er alt andet end komplet, men forhåbentlig alligevel en hjælp. Den nærværende version er primært tiltænkt psykologistuderende, der går på 6.-10. semester, og som skriver på dansk. Men mange af rådene er helt generelle og vil kunne bruges af de fleste universitetsstuderende.

Indholdsfortegnelse Litteratur og litteratursøgning ...................................................................................................... 1 Indhold og argumenter ................................................................................................................. 3   Citater og referencer..................................................................................................................... 3   Litteraturliste ................................................................................................................................ 6   Sprog og sproglige detaljer .......................................................................................................... 7   Tegnsætning ................................................................................................................................. 9   Korrektur .................................................................................................................................... 10   Layout ........................................................................................................................................ 10   Omfang....................................................................................................................................... 11   Eksamenssnyd ............................................................................................................................ 11  

Litteratur og litteratursøgning Gennem de første fem semestre af psykologistudiet har du ikke haft et udtalt behov for at kunne søge litteratur, fordi du til alle fag har fået udleveret en pensumliste, hvor dine undervisere har udvalgt den relevante litteratur for dig. Fra bachelorprojektet og fremover skal du selv udvælge litteratur til størstedelen af dine eksamensopgaver, og det er derfor vigtigt, at du bliver god til det.

Hvis du ikke har fået et litteratursøgningskursus på biblioteket, så bed om at få et.

Når du har lært at lave søgninger i fx PsycINFO og andre tidsskriftsdatabaser, er det en god ide, at du øver dig, for at du kan blive fortrolig med søgemulighederne i databaserne, og du 1


kan få en fornemmelse af, hvordan man griber søgninger an, uafhængigt af emne. Øv dig fx ved at søge litteratur om alle mulige emner, som du støder på i din hverdag, eller om små underemner af noget, du har været præsenteret for på studiet, og som du har fundet særlig interessant. Det er en kunst at anvende de rette søgeord og lave relevante afgræsninger i søgningerne, men øvelse gør mester. •

Kædesøgninger, hvor du søger litteratur ved at kigge i litteraturlisterne i de artikler og kapitler, du læser, kan også være en god søgemåde, især fordi den litteratur, andre allerede har udvalgt, som regel har en vis kvalitet, og fordi man ikke altid kan finde al relevant litteratur vha. systematiske søgninger. Metoden har dog også ulemper: o Den er pr. definition bagudrettet: De udgivelser, der er med i en litteraturliste, er altid udgivet tidligere end (eller lige omkring) udgivelsestidspunktet for den pågældende artikel eller kapitel. o Den er sjældent udtømmende, og kan indimellem ligefrem være skæv. Forfatterne har jo foretaget valg og fravalg, og resultatet af disse er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med, hvad du har brug for til lige præcis din opgave, med dit fokus.

Du kan derfor med fordel kombinere kædesøgninger med systematiske søgninger.

Anvend som udgangspunkt kun videnskabelig litteratur. Hvis du vælger at anvende en ikkevidenskabelig kilde, fx en blogpost eller en artikel i et fagblad, skal der være en god grund. Fx kan det være, at formålet er at belyse, hvordan fagets praktikere ser på en sag, og i sådan et tilfælde er det naturligvis fint.

Vær også opmærksom på, hvor gammel den anvendte litteratur er. Visse forskningsområder (fx autismefeltet) udvikler sig med lynets hast, og derfor forældes tidligere undersøgelser hurtigt.

Det er OK at anvende grundbogskapitler, reviews og lignende til at få ideer, men når du i din opgave skal forholde dig til specifikke undersøgelser og teorier, er det vigtigt, at du finder originalkilderne og anvender dem. Det betyder, at du ikke skal referere til værker gennem andre forfattere, men kun til originalkilden (medmindre det ikke på nogen måde er muligt for dig at få fat i originalkilden).

2


Indhold og argumenter •

Tydeliggør den røde tråd, såvel for hele opgaven som for hvert afsnit.

Indled afsnit, og beskriv/forklar formål.

Bind afsnit sammen med overgange, der forklarer, hvilken relation det netop skrevne har med det kommende.

Saml op undervejs, og opsummer i slutningen af kapitler (eller hvor det giver mening).

Når du præsenterer centrale begreber, så definer/beskriv/forklar dem – frem for bare at antage, at læseren kender (din forståelse af) dem.

Når du forklarer, så giv meget gerne eksempler.

Når du kritiserer eller diskuterer, så udfold kritikken, og forklar, hvorfor noget er problematisk, frem for bare at konstatere, at det er et kritikpunkt. Uddyb gerne denne forklaring, sådan at du fx først konstaterer, at noget er et problem, fx: Der er få og kun mandlige deltagere i undersøgelsen. … og dernæst forklarer, hvorfor det er et problem, fx: Dette kan for det første skævvride resultaterne, og for det andet kan fundet ikke nødvendigvis ekstrapoleres til kvinder. … og til sidst uddyber, hvordan det er et problem. Her kan du fx forklare, om det kan tænkes, at skævvridningen sker i en bestemt retning, der enten støtter eller modarbejder hypotesen. Dette er jo afgørende for, om kritikken er vigtig.

Citater og referencer Inden for psykologien, og samfundsvidenskaberne generelt, findes et særligt sæt af regler og retningslinjer for udgivelser, hvor der bl.a. er meget specifikke regler for citater og referencer. De er samlet i en manual, som hedder Publication Manual of American Psychological Association, ofte omtalt som APA-manualen. De fleste undervisere på Psykologisk Institut anvender APAs retningslinjer, men ikke alle. Andre anvender Vancouver-reglerne, som primært anvendes inden for medicin og beslægtede felter. Det er ikke afgørende, hvilket regelsæt du følger, bare du er konsekvent. Spørg evt. din vejleder, om vedkommende har stærke præferencer. APA-manualen kan købes som bog, men alternativt kan du finde diverse forkortede udgaver (”student guides”) på nettet. De kan være en stor hjælp. Nedenfor er gengivet nogle af de mest centrale regler om citater og referencer.

3


Et citat skal være en nøjagtig gengivelse af originalen, både hvad angår ordvalg, stavemåde og tegnsætning, også hvis denne indeholder fejl. Hvis en fejl i en citeret tekst kan være misvisende eller forvirrende, indsættes et (sic) efter citatet. Sic er latin og betyder således (står der rent faktisk). På den måde angiver du, at det ikke er dig, der er ansvarlig for fejlen.

Når du citerer, skal du altid angive sidetal. Det kan gøres på flere lige logiske måder, fx (Tomasello, 2003, p. 285) eller (Tomasello 2003:285). Men gør det under alle omstændigheder på samme måde hver gang.

Når du ikke citerer, men blot refererer eller parafraserer, skal du ikke angive sidetal på referencen.

Citater, der er længere end 40 ord, trækkes ud af brødteksten og fremhæves, fx med indrykning og en linjes mellemrum over og under.

Citater, der er kortere, indgår uden videre i teksten, med citationstegn om.

Du må gerne ændre det første bogstav i et citat fra stort til lille (eller omvendt), og du må også gerne ændre et afsluttende punktum til et komma (eller omvendt), sådan at tegnsætningen passer ind i den sætning, du skriver. Alle andre ændringer skal angives som ændringer. Hvis du fx kursiverer noget i citatet, som du ønsker at fremhæve, skal det angives i den efterfølgende parentes med referencen, at det er din egen fremhævning /kursivering.

Når du parafraserer eller omtaler et værk eller bare en ide, som ikke er din egen, skal du – ligesom ved citater – tydeligt angive, hvem det stammer fra. Dette er vigtigt, fordi man ikke må tage æren for andres tanker. (At undlade at kreditere forfatteren bag et værk eller en ide er plagiat og gælder i en eksamensopgave som eksamenssnyd. Se mere om eksamenssnyd nedenfor).

Referencer til andres værker kan angives på tre forskellige måder: a. Ifølge Tager-Flusberg, Paul og Lord (2005) har alle personer med autismespektrumforstyrrelser vanskeligheder inden for pragmatik. b. Alle personer med autismespektrumforstyrrelser har vanskeligheder inden for pragmatik (Tager-Flusberg, Paul & Lord, 2005). c. I 2005 skrev Tager-Flusberg, Paul og Lord, at alle personer med autismespektrumforstyrrelser har vanskeligheder inden for pragmatik.

4


En reference sidst i en sætning (eksempel b) gælder kun for den pågældende sætning, fra punktum til punktum. Den kan således ikke bruges til at dække tidligere sætninger i samme passage ind rent referencemæssigt. Hvis indholdet i tidligere sætninger er hentet fra samme kilde, skal de i princippet hver især have samme reference. Ofte kan du dog mere oplagt starte en passage om samme kilde med en sætning i stil med eksempel a, hvorefter du sprogligt tydeliggør, at der er tale om de samme forfattere ned igennem de efterfølgende sætninger, fx De påpeger desuden, at …, hvor det er tydeligt, at de henviser til de tidligere nævnte forfattere.

Når du refererer til en artikel skrevet af to forfattere, skal begge forfatternavne nævnes hver gang, fx Brynskov & Eigsti (2010). At nøjes med førsteforfatteren er ikke tilladt.

Når du refererer til en artikel med flere end to (og færre end seks) forfattere, skal du – den første gang referencen optræder – nævne alle forfattere. Herefter angiver du alene førsteforfatterens navn efterfulgt af et al. Betegnelsen et al. er en forkortelse for et alii, som er latin og betyder og andre.

Hvis der er seks eller flere forfattere, angiver du allerede fra første gang kun førsteforfatterens navn efterfulgt af et al.

Hvis du anvender to (eller flere) publikationer fra samme årstal, som enten har de samme to eller tre forfattere (i nøjagtig samme rækkefølge), eller som har samme førsteforfatter og flere end to yderligere forfattere, kan publikationerne ikke skelnes fra hinanden i dine henvisninger i teksten. For at råde bod på dette problem skal du til de pågældende publikationer føje et bogstav, som skal placeres lige efter årstallet, fx Plunkett et al. (2009a) og Plunkett et al. (2009b). Bogstaverne tildeles ud fra, hvilken rækkefølge publikationerne står i omme i den (alfabetisk ordnede) litteraturliste, hvor de tilføjede bogstaver naturligvis også skal optræde.

Inden for visse traditioner anvendes ibid., når man refererer til den samme tekst for anden gang i træk. Ibid. er en forkortelse for ibidem, som er latin og betyder det samme sted. Inden for de fleste grene af psykologien er der imidlertid ikke tradition for at anvende ibid. (Begrebet nævnes slet ikke i APA-manualen). Spørg evt. din vejleder, hvad vedkommende foretrækker. Noget, der taler imod at anvende ibid., er følgende: o Du tvinger din læser til at besvære sig med at finde tilbage til den eksakte reference, bare fordi du som skribent gerne vil spare tid/plads.

5


o Hvis du indimellem flytter rundt på dine afsnit under skriveprocessen, kan du risikere, at en henvisning pludselig er fejlagtig, fordi det ikke længere er den samme kilde, der er den forudgående. •

Du bør ikke undlade at kreditere dig selv, når du præsenterer dine egne tanker. Der er mange måder, hvorpå du kan tydeliggøre, at du selv er afsenderen bag et udsagn: o Dels kan du sørge for at have referencer til samtlige tanker i opgaven, som ikke oprindeligt er dine egne (det skal du faktisk), sådan at passager uden referencer tydeligt er dine egne udsagn. o Dels kan du markere en forskel mellem dine egne og andres udsagn sprogligt, fx ved at anvende navnene på eller skrive de om andre forfattere, men skrive man om dig selv: Hansen og Jensen (2007) nævner, at det kan være et problem, at … Man kunne desuden indvende, at … Her bliver det tydeligt, at det sidste udsagn stammer fra dig selv.

Litteraturliste •

Du skal altid kun have én litteraturliste, hvor al litteratur til din opgave er angivet, og hvor kun den litteratur, du anvender i opgaven, er angivet. Dette gælder, uanset hvilken opgave der er tale om, og uanset om der evt. har været en anden pensumliste til faget. Du skal heller ikke lave en særlig liste over fx internetkilder, som først starter efter den egentlige litteraturliste. Samtlige kilder uanset type skal angives i den samme alfabetisk ordnede liste.

Vær konsekvent i litteraturlisten. Vælg et bestemt format og følg det. Vælg meget gerne et, der ofte anvendes inden for faget. Men i princippet dur alle, bare de følges helt konsekvent. Her er eksempler for de mest almindelige publikationstyper: o Bog: Rienecker, L. & Jørgensen, P. S. (2012). Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Kapitel i bog: Gernsbacher, M. A., Geye, H. M., & Weismer, S. E. (2005). The role of language and communication impairments within autism. In P. Fletcher & J. C. Miller (red.), Language disorders and developmental theory (pp. 73-93). Philadelphia, PA: John Benjamins.

6


o Tidsskriftsartikel: Boucher, J. (2012). Research Review: Structural language in autistic spectrum disorder – characteristics and causes, Journal of Child Psychology and Psychiatry 53(3), 219-233. •

Tjek 117 gange, at der er nøjagtig overensstemmelse mellem referenceangivelserne i teksten og litteraturlisten. Den letteste måde at undgå uoverensstemmelser på er at anvende et automatisk referencesystem, fx RefWorks, Reference Manager eller EndNote. Alle de nævnte fås til både pc og Mac.

Sprog og sproglige detaljer •

Undgå såvel talesprog, fx selvfølgelig, heldigvis, som kancellisprog, dvs. lange knudrede opstyltede sætninger.

Tjek, hvordan ord staves, hvis du er det mindste i tvivl. Brug fx den online udgave af Retskrivningsordbogen. Den finder du her: www.dsn.dk.

Stavefejl i forfatternavne er særlig uheldige.

Særskrivninger, dvs. sammensatte ord, der fejlagtigt skrives i to ord, er en af de hyppigst forekommende fejl i skriftlig dansk i dag, også blandt rutinerede skribenter, bl.a. pga. afsmitning fra engelsk. Fx kommer nogle til at skrive: teori afsnit i stedet for det korrekte teoriafsnit fejl diagnosticering i stedet for det korrekte fejldiagnosticering autisme spektrum forstyrrelser i stedet for det korrekte autismespektrumforstyrrelser. Som regel kan du høre på trykket, om noget skal skrives i ét eller flere ord. Sammenlign fx disse ord, der både kan optræde som sammensatte og ikke-sammensatte: rødkælk og rød kælk stormagt og stor magt normalfordeling og normal fordeling.

En anden fejl, der også er meget udbredt i skriftlig dansk, er den såkaldte r-fejl. Den opstår, fordi man ikke kan høre forskel på ord som fx referere/refererer og diskutere/diskuterer, og nogle derfor kommer til at skrive et r for meget eller for lidt i slutningen af ordet. Selvom det egentlig er en ret lille detalje, kan det være en god ide at tjekke særlig godt efter for rfejl, især hvis du ved, at det volder problemer for dig. R-fejl er nemlig ikke særlig udbredte

7


blandt trænede skribenter, og måske derfor opfatter mange undervisere/forskere r-fejl som en mere grel retskrivningsfejl end den type retskrivningsfejl, mange af dem selv laver, nemlig særskrivningerne (se ovenfor). Du kan tjekke efter ved at lave en ”løbe-prøve” på din tekst, altså hvor du erstatter de besværlige udsagnsord med ordet løbe/løber. Så kan du pludselig meget let høre, om ordet bedst kan erstattes med løbe eller løber (hvorimod sætningens betydning som regel bliver temmelig underlig). •

Pas på med, hvordan du oversætter fra de engelske tekster, du læser. Dårlige eller fejlagtige oversættelser, der ligger for tæt op ad det engelske, irriterer i en dansk tekst og kan give fornemmelse af afsmitning fra kilden. Det er særlig fristende at lave direkte oversættelser fra engelsk, når der eksisterer et lignende ord på dansk. Desværre kan man ikke altid lave sådanne direkte oversættelser, fx hvis det danske ord, der ligner det engelske, ikke betyder det samme. Her er et par eksempler: o Det kan være fristende at oversætte det engelske ord concept med koncept i stedet for med begreb. På dansk betyder ordet koncept imidlertid noget andet, fx ideerne bag en markedsføring. o Det kan være fristende at oversætte receptive language med receptivt sprog. Imidlertid har ordet receptiv en lidt anden nuance på dansk, og betyder noget i retning af modtagelig eller opfattende. Og vi har oven i købet en anden veletableret dansk betegnelse for receptive language, nemlig impressivt sprog, som tilmed danner et nydeligt par med sin makker ekspressivt sprog. (På engelsk hedder det også expressive language, men her kan makkeren ikke hedde impressive language, der jo betyder noget helt andet).

Undlad at anvende samt, når du mener og.

Husk altid at skrive efter at, men aldrig fordi at.

Pas på med at anvende som nævnt. Det kan fungere rigtig godt som pointering af rød tråd, men kan også være enten redundant (hvis du skriver præcis det samme en gang til) eller forvirrende (hvis du faktisk ikke skriver det samme, som du gjorde tidligere).

Læg mærke til, om de forfattere, du nævner, er kvinder eller mænd, sådan at du ikke kommer til at skrive hun om en mandlig forfatter eller han om en kvindelig. (Hvis du ikke kan se det entydigt ud fra fornavnet, eller du kun har et forbogstav for fornavnet, kan du ofte finde vedkommende via Google, evt. med en billedsøgning).

8


Husk også, at kilder, som du refererer til med Førsteforfatteren et al., ikke kun er skrevet af førsteforfatteren, men af en gruppe af forfattere, og at du derfor i din tekst skal omtale dem som de (og altså ikke blot hun eller han).

Undgå at forkorte forfatternavne. Skriv Mash & Wolfe i stedet for M&W, uansat hvor mange gange du refererer til dem.

Begræns i det hele taget anvendelsen af forkortelser. De er sikkert indlysende for dig selv, men hvis de ikke er veletablerede, kan det være krævende for læseren at skulle holde rede på en masse forkortelser, der præsenteres i en opgave. ASF for autismespektrumforstyrrelser i en opgave, der hele vejen igennem handler om denne population, er OK. Men begreber, der ikke anvendes i store dele af opgaven, bør ikke forkortes, men skrives helt ud.

Du kan uden videre anvende helt almindelige og udbredte danske forkortelser som fx bl.a., jf. og fx, men husk, at også forkortelser har en vedtaget stavemåde, herunder også hvor eventuelle punktummer skal sættes.

Betegnelsen et al. (se ovenfor, under afsnittet Citater og referencer) kan kun skrives på denne måde. At udelade forkortelsespunktummet efter al. eller fejlagtigt at sætte et punktum efter et er at regne som en stavefejl (og en særlig uheldig en af slagsen, fordi betegnelsen er så hyppigt forekommende i videnskabelige tekster).

Anaforer (sproglige referencer) som dette/denne og hvilket kan skabe god sammenhæng mellem sætninger. Men vær helt sikker på, at det er entydigt, hvad de henviser til i den foregående sætning. Især hvilket kan bruges yderst forvirrende.

Tegnsætning •

Usikker eller sjusket kommatering kan irritere, enten reelt, fordi et fejlagtigt placeret eller udeladt komma kan forstyrre læsningen, eller mere indirekte, fordi det giver indtryk af manglende pertentlighed.

Hvis du ved, at du har svært ved at sætte kommaer, så få nogen til at hjælpe dig.

Semikolon [;] har ikke noget med kolon at gøre. Det er derimod en slags mellemting mellem et komma og et punktum.

Undgå at kopiere den engelske tegnsætning ved angivelser af tal. På dansk angives decimalerne i et tal efter et komma, fx 5,6. På engelsk anvendes i stedet punktum, fx 5.6.

9


Korrektur •

Læs grundig korrektur. Det giver et bedre helhedsindtryk, at der ikke er en masse slå- og sjuskefejl. Det kræver en meget lille indsats, og indsatsen er godt givet ud.

Du må gerne få hjælp til korrektur. Det gør rutinerede skribenter også.

Layout APA-manualen (se ovenfor) har også retningslinjer for layout, fx om så specifikke detaljer som størrelsen på marginerne. Det er dog ikke afgørende, at du følger præcis disse regler. Her er nogle mere generelle råd: •

Lav et flot, men seriøst layout.

Vælg skrifttype med omhu. Forskellige skrifttyper sender forskellige signaler. Sammenlign fx denne skrifttype (Times New Roman) med denne skrifttype (Comic Sans).

http://www.passiveaggressivenotes.com/2010/07/ 19/the-53rd-annual-punctuation-posse-round-up/

Anvend halvanden (eller evt. dobbelt) linjeafstand. Det øger læsbarheden og overskueligheden.

Anvend indrykninger i starten af hvert afsnit (dog hverken lige under overskrifter eller efter linjemellemrum, sådan som man gør i engelsksprogede tekster). Indrykninger øger også læsbarheden og overskueligheden.

10


Hvis der er en indholdsfortegnelse i opgaven, så sørg for at anvende præcis samme overskrifter i den, som der er inde i selve opgaven. Den letteste måde at undgå uoverensstemmelser mellem de to er at generere indholdsfortegnelsen automatisk. Det er der en funktion til i Word.

Hav et gennemtænkt system af overskriftniveauer. Disse kan også gengives i den automatiske generering af indholdsfortegnelsen.

Omfang •

Tjek retningslinjerne for opgavens omfang. Og følg dem. At overskride det tilladte maksimum sender et uheldigt signal om, at du synes, du bør have særregler, og at du gerne tager af eksaminators og censors tid, ud over hvad de honoreres for. På nogle studier resulterer en overskridelse af omfang i dumpning.

En normalside er 2400 anslag, inkl. mellemrum.

Kvantitet garanterer ikke kvalitet, så det gælder ikke om at skrive så meget som muligt. Hellere en kort og koncis tekst end en, der er lang og vævende. På den anden side kan du selvfølgelig også skrive for lidt. Hvis din opgaves omfang ligger tæt på minimumsgrænsen, og der samtidig er mangler, vil man som bedømmer undre sig over, at den tilladte plads ikke er anvendt, så det manglende kunne være kommet med.

På Psykologisk Institut tæller figurer ikke med i opgavens samlede antal tegn.

Eksamenssnyd •

Det er enhver studerendes pligt at være orienteret om reglerne for eksamenssnyd, så sæt dig ind i reglerne. De findes på nettet i flere forskellige udgaver, både som regulære regelsæt og i formidlende udgaver med eksempler.

Du kan læse Aarhus Universitets regler om eksamenssnyd her: http://www.au.dk/om/organisation/index/0-styrelse-administration/01/2004-au30/

Se desuden www.stopplagiat.nu.

11

Opgaveskrivning  

Dette dokument indeholder nogle råd om opgaveskrivning, som jeg har samlet sammen til mine studerende gennem de seneste år. Rådene er samlet...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you