Page 1

NAVIGATOR

FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB

- DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

2017-2018


5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2017 til juni 2018 * Eleverne bor på Navigator Campus * På Navigator tager vi udgangspunkt i praktisk læring * Uddannelsen er individuelt tilrettelagt, så alle elever får opfyldt deres behov * Navigator samarbejder med både skoler og virksomheder


KÆRE LÆSER Som ung i dag er der meget at forholde sig til. Hvis du ikke er sikker på, hvilke muligheder du har i forhold til valg af uddannelse og din fremtid på arbejdsmarkedet, kan vi hjælpe ved at give dig de redskaber, der skal til for, at du kan træffe det rette valg for dig. Navigator er Castberggårds tilbud til CI-brugere, døve og unge med høretab mellem 17 og 30 år, som endnu ikke har taget skridtet videre til en ungdomsuddannelse. Vi vejleder og støtter, så du udvikler dig fagligt, personligt og socialt. På den måde bliver du bedre rustet til at udforske dine muligheder og påbegynde en uddannelse efter Navigator. Som navigatorelev har du din daglige gang på Castberggård i Urlev mellem Horsens og Vejle. Castberggård tilbyder forskellige kurser og forløb for døve og personer med høretab. Derfor vil du her blive en del af en større gruppe af både danske og udenlandske unge. I denne brochure kan du blive klogere på livet som Navigatorelev ved at læse om Nicoline, Nirupan og Mathias. Nicoline går på HF, mens Mathias og Nirupan er i gang med deres andet år på Navigator. God fornøjelse med læsningen. Vi håber, du finder det, du søger. Med venlig hilsen

Navigatorteamet


- JEG

Nirupan, 19 ĂĽr Navigatorelev fra 2015-2017


HAR UDVIKLET MIG MEGET J

eg har lige været i min tredje praktik på Navigator. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at arbejde i en butik, så jeg kom i to ugers praktik i Bilka i Horsens. Det var nogle lange dage, hvor jeg tog fra Castberggård kl. 6.30 om morgenen og var hjemme igen kl. 17.30. Min opgave i Bilka var at fylde de tomme hylder i kolonialafdelingen op med nye varer. Hver dag kl. 9 kom tolken, og kvart i ti var der så informationsmøde for alle i afdelingen, hvor vi gennemgik prisstigninger og talte om, hvad der var gået godt, og hvad der skulle laves om på. Der var rigtig mange kunder, der kom hen til mig for at spørge efter bestemte varer. De blev tit overraskede over, at jeg var døv, men de smilede og var venlige. Så brugte vi fagter, skrev sammen på sms eller også viste jeg dem hen til en kollega. Jeg fik rigtig meget ud af at kommunikere med kunder og kolleger i løbet af praktikken, men jeg har også lært at komme til tiden og stryge min skjorte, så jeg så ordentlig ud i tøjet. Jeg er i gang med mit andet år på Navigator, og jeg er stolt over, hvor meget jeg har udviklet mig, siden jeg startede. Dengang var jeg ikke rigtig med socialt, så jeg brugte meget tid på at sidde alene foran computeren. I dag er det helt anderledes. Nu vil jeg hellere være sammen med andre mennesker. Fagligt er der også sket meget. Mit mål var, at jeg først skulle have fokus på tegnsprog, og når det så var på plads, ville jeg arbejde med talen og hørelsen, fordi jeg har CI. Nu er mit tegnsprogsniveau blevet så meget bedre, at jeg skal i gang med høretræningen. Når jeg er færdig på Navigator, skal jeg have en uddannelse, hvor jeg kommer til at møde en masse hørende, og så er det rart at kunne kommunikere med dem. Men det er også vigtigt for mig at have styr på tegnsproget. Jeg skal kunne agere i både den døve og den hørende verden. Jeg ved endnu ikke, hvilken uddannelse jeg vil tage. Jeg skal lige have det snævret ind til, hvad det præcist skal være. Der er praktikkerne gode, så man kan finde ud af, hvordan et job er i virkeligheden.


- JEG

Nicoline, 23 år

Navigatorelev fra 2014-2016 I gang med sit første år på Albertslund HF


ER MERE MODIG NU J

eg startede på Navigator, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvad jeg ville med min fremtid. Dengang var jeg meget genert, usikker og nervøs for at komme til at sige noget forkert. Derfor var mit mål med Navigator at blive mere selvstændig og bedre rustet til at være en del af den hørende verden. En af de bedste oplevelser på Navigator var vores praktik i militæret i Frederikshavn. Vi lærte at skyde, lavede løbetest og var med til en øvelse på havet, hvor vi skulle undgå at kæntre med den båd, vi sad i. Det var virkelig hårdt og fysisk udfordrende for kroppen, men det var også sindssygt spændende. Tidligere var jeg aldrig taget med på sådan en tur. Det havde jeg slet ikke turdet, men jeg blev meget mere modig, mens jeg var på Navigator. Jeg fik rykket nogle grænser. Jeg blev også mere åben og god til at tage kontakt til andre mennesker. Jeg er ikke nervøs længere. Heller ikke for at sige, hvad jeg mener. Og så smiler jeg mere, tror jeg. Efter to år på Navigator startede jeg i august på HF i Albertslund, hvor jeg i år har fagene dansk, matematik og engelsk. I engelsk er vi tre døve på holdet, mens jeg i de andre fag er alene blandt hørende elever. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Det er rart, at der er andre døve, jeg kan snakke med på engelskholdet, men det betyder også, at jeg kommer til at skille de hørende fra, og dem vil jeg jo også gerne have kontakt til. Mens jeg gik på Navigator, tog jeg samfundsfag og psykologi på HF i Horsens. Derfor havde jeg en vis træning i at bruge tolk, inden jeg startede her i Albertslund. Alligevel fik meget ondt i nakken de første måneder, fordi jeg koncentrerede mig så meget om at aflæse tolken. Nu går det heldigvis bedre. Det er blevet en vane at bruge tolk. Hvis alt går efter planen, bliver jeg student i 2019. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at arbejde med mennesker. Måske som pædagog.


- JEG ER

Mathias, 18 ĂĽr

Navigatorelev fra 2015-2017


VED AT FINDE MIN EGEN ROLLE

J

eg var mere glad end nervøs, da jeg skulle sige farvel til min mor, den dag Navigator startede. Jeg havde set frem til at begynde at klare mig selv – og der er sket så meget allerede. Før spiste jeg tit frysepizzaer, men støtteteamet her på Navigator har lært mig, hvordan jeg køber rigtigt ind, laver mad og rydder op efter mig selv. Nu laver jeg blandt andet spaghetti og kødsovs og nachos med kylling. Jeg har også lært selv at kontakte lægen og slukke lyset efter mig, så jeg sparer på strømmen. På det sociale område har min støtteperson hjulpet mig meget i forhold til, hvordan man får nye venner og kommunikerer ordentligt med andre. Jeg har det godt sammen med de andre på Navigator, men i år er jeg også begyndt at bruge meget af min fritid sammen med eleverne fra Frontrunners, som kommer til Castberggård fra hele verden. Det går fint med at kommunikere med internationale tegn, og det motiverer mig meget, at der er nogle flere at være sammen med. Også i forhold til at dyrke sport. Jeg elsker at spille volleyball og gør det både her på Castberggård og i døveklubben Viking i Vejle. På Castberggård spiller jeg sammen med Frontrunners og de andre elever fra Navigator. I klubben i Vejle træner vi hver onsdag aften og spiller nogle gange kamp i weekenderne. Alle mine venner og min familie kan mærke, at jeg har udviklet mig meget, mens jeg har været her på Navigator. Før var jeg meget teenageagtig, nu føler jeg mig meget mere voksen og er ved at finde min egen rolle i livet. Om nogle år vil jeg gerne uddanne mig til lærer. Jeg har lige været i to ugers praktik på Fredericiaskolen, og jeg kan virkelig godt lide rollen som underviser. Før praktikken var jeg 80-90 procent sikker på, at jeg ville være lærer. Nu er jeg 100 procent sikker.


ER NAVIGATOR NOGET FOR DIG? Er du interesseret i at blive elev på Navigator, skal du starte med at kontakte os. Så tager vi en uformel snak, hvor du og evt. også dine forældre kan deltage. Dernæst kommer den egentlige optagelsessamtale, hvor vi skal afklare vores forventninger til hinanden. Ved samtalen bør din sagsbehandler, døvekonsulent eller specialkonsulent og evt. UU-vejleder deltage. De er med til at vurdere, om du kan få forløbet bevilget. Herefter skal du have en bevilling fra din hjemkommune til at komme på Navigator.

Alle detaljer om indhold, bevillinger og priser m.m. findes på www.cbg.dk/navigator Næste hold: August 2017 - juni 2018 Tilmeldingsfrist: 19. maj 2017

Kontakt

Kontaktperson Kristian Kappendrup Mobil: 2677 3712 Mail: khk@cbg.dk Jocenterleder Holger Jensen Mobil: 2858 2087 Mail: hj@cbg.dk


Castberggård Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted Tlf: 7658 7317 Mail: hj@cbg.dk www.cbg.dk/navigator

Navigator 2017-2018  
Navigator 2017-2018  

Navigator er et tilbud til CI-brugere, døve og unge med høretab mellem 17 og 30 år, der endnu ikke har taget skridtet videre til en ungdomsu...

Advertisement