Kurser 2019

Page 1

KUR SE R 2 01 9

1


KÆRE KOMMENDE KURSIST Sommeren 2018 var uforglemmelig. Den ene rekord efter den anden blev slået, og efter mere end 70 sommerdage er vi nu på vej ind i efteråret og vinteren. Efter sådan en sæson skal vi på højskolen i gang med at sætte et nyt kursusprogram sammen. Vi håber også på at slå rekorder i år. Rekorder i mange tilfredse og glade kursister. Vi har denne gang valgt ikke at tænke så meget nyt, men i højere grad forfine de kendte kurser. Det er vigtigt for os, at selvom man kommer på det samme kursus år efter år, så er der altid noget ukendt og anderledes på programmet. Du kan læse mere og tilmelde dig via vores hjemmeside www.cbg-hojskole.dk. God fornøjelse! Venlig hilsen Solveig Højgaard Højskoleleder

2

541

Tryksager

Castberggård behandler vores miljø og sundhed med respekt. Denne publikation opfylder de strenge krav til Svanemærket. 656

Svanemærket er et bidrag til et renere miljø.

Kontaktoplysninger Telefon: 7568 7900 SMS: 2778 3661 Mail: admin@cbg.dk Skype: castberggård Web: www.cbg-hojskole.dk


INDHOLD Sang- og korkurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5 Glaskurser: Forår, efterår og jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7 Krimikursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9 Tegnsprog og tegnstøttet kommunikation (TSK) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11 Natur og motion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13 Udeliv, bålmad og et godt glas øl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15 Rejsende højskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17 Familiehøjskole for familier med høretab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-19 Familiehøjskole for familier med døve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20-21 Seniorhøjskole for døve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23 Vandring på Øhavsstien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25 Seniorhøjskole for personer med høretab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 Efterårshøjskole for personer med høretab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28-29 Skrivekursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30-31 Juletur til Gøteborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-33 Højskoleaftener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-35

Værd at vide om dit højskoleophold *Tillæg for enkeltværelse med eget bad (i hovedbygningen): 500 kr. *Afbestillingsregler: Afbud indtil 4 uger før kursusstart: Afbudsgebyr kr. 300,Afbud 4 til 2 uger før kursusstart: Afbudsgebyr på halvdelen af kursusbeløbet. Afbud mindre end 2 uger før kursusstart: Afbudsgebyr på hele kursusbeløbet. NB: Afbestillingsforsikring kan tegnes ved eget forsikringsselskab.

3


Kursus med hørehensyn

4


Sang- og korkursus Med Beatles-bonus på ugekurset Har du masser af sangglæde, men svært ved at ramme tonen? Føler du, at toneopfattelsen er røget sig en tur i takt med høretabet? Eller er du simpelthen holdt op, fordi andre si’r, du synger falsk? På vores sang- og korkurser har du muligheden for at genopfriske de musiske sider af dig selv sammen med ligestillede. I 2019 tilbyder vi traditionen tro to kurser. Et weekendkursus og et fem-dageskursus. Det nye består i, at det lange kursus denne gang inkluderer en dag med Beatles-tema. Lørdag den

23. marts holder musiker og forfatter Per Wium foredrag om det populære britiske band med særligt fokus på de flerstemmige vokaler. Undervejs i foredraget vil koret Ørehængerne, der består af personer med høretab, traktere med en perlerække af Beatles’ kendte og elskede sange.

Undervisere > Lotte Rømer – sanger, korleder, forfatter og foredragsholder > Gitte Naur – psykoterapeut, sanger og vokalcoach > Jens Nørremølle – akkompagnatør og musiklærer

Ugekursus

Weekendkursus

Dato: 20. - 24. marts 2019 Pris: 2.990 kr. + evt. tillæg for enkeltvær. Tilmeldingsfrist: 20. februar 2019

Dato: 25. - 27. oktober 2019 Pris: 2.190 kr. + evt. tillæg for enkeltvær. Tilmeldingsfrist: 27. september 2019

Kursusansvarlig:

Solveig Højgaard (sh@cbg.dk)

5


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 6


Glaskurser Kom og lav dit eget glaskunst Kurserne er for alle, der har lyst til at arbejde med dette spændende og levende materiale. Du kan deltage, hvad enten du er nybegynder, eller har mange år på bagen.

> Du får kendskab til/ får genopfrisket div. brændingskurver

Fælles for kurserne:

Færdigbrændt bullseyeglas: 350 kr./kg

> Du får en teoretisk introduktion til materialet og en grundig gennemgang af værktøjet og de forskellige arbejdsprocesser > Du lærer teknikken omkring fusing, slumping, krakelering, serigrafi m.m.

Der er altid noget nyt på programmet!

Materialeudgifter:

Der anvendes teleslynge, TSK samt tegnsprog efter behov.

Forår

Efterår

Dato: 24. – 29. marts 2019 Pris: 2.475 kr. + evt. tillæg for enkeltvær. Tilmeldingsfrist: 24. februar 2019

Dato: 29. sep. – 4. okt. 2019 Pris: 2.475 kr. + evt. tillæg for enkeltvær. Tilmeldingsfrist: 1. september 2019

Jul Dato: 24. – 29. november 2019 Pris: 2.475 kr. + evt. tillæg for enkeltvær. Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2019

Kursusansvarlige:

Helle Mikkelsen (hellebirck@outlook.dk) og Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk)

7


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 8


Krimikursus Kurset for krimielskere I disse år udgives og læses mange kriminalromaner. Mange læsere snakker om krimier og anbefaler bøger og forfattere til hinanden. Der findes endda krimibloggere – altså folk, der har deres egen hjemmeside med anmeldelser, tanker om og interviews omkring krimigenren. Men det diskuteres sjældent, hvad en god krimi egentlig er, for: Hvad er en god krimi? Ovenstående vil være i fokus på dette litteraturkursus. Derudover vil der være en gennemgang af krimigenrens udvikling fra dengang Edgar Allan Poe skrev om mordene i Rue Morgue og frem til i dag. Vi skal diskutere, hvor krimien er i dag, hvilke tendenser man kan se

i genren, og hvorfor vi er så vilde med krimier. Kurset vil være en blanding af oplæg, foredrag, diskussion og udveksling af læseerfaring. Krimikurset skydes i gang af Rebekka Andreasen, som er journalist, blogger og vild med krimi. Hun vil fortælle om krimiens udvikling, historie og tendenser lige nu. Hun anbefaler også 10 gode krimier af både danske og udenlandske forfattere, og måske giver hun et par gode fif om, hvad der er godt at se på krimimessen i Horsens, som vi skal besøge om søndagen. Man kan følge Rebekka Andreasen på hendes blog, www.vildmedkrimi.dk.

Dato: Torsdag d. 4. april - søndag d. 7. april 2019 Pris: 1.980 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 7. marts 2019

Kursusansvarlig:

Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

9


Kursus med hørehensyn

10


Tegnsprog og TSK For både nybegyndere og øvede Har du lyst til at lære tegnstøttet kommunikation (TSK) – enten fordi det vil gøre din daglige kommunikation lettere, fordi du har brug for det på dit arbejde, eller bare fordi det er sjovt, har vi følgende tilbud: På kurset TSK for begyndere og let øvede handler det om at få styr på de mest basale tegn, så man kan komme i gang med at kommunikere med TSK. På TSK for øvede arbejder vi med aktuelle emner, lærer nye tegn og får ved hjælp af forskellige øvelser udbygget tegnforrådet.

Deciderede tegnsprogshold oprettes kun på forespørgsel. Skulle du have et helt specielt behov, eller kan du samle et hold på 7 personer, der lige som dig brænder for at lære tegnsprog (eller TSK), er du meget velkommen til at kontakte underviser Elinor Vestergaard på ev@cbg.dk. Så kan I sammen forsøge at finde en løsning, der passer alle.

TSK for øvede

TSK for beg. og let øvede

Dato: 7. – 12. april 2019 Pris: 2.475 kr. + tillæg for evt. enkelvær. Tilmeldingsfrist: 10. marts 2019

Dato: 27. oktober– 1. november 2019 Pris: 2.475 kr. + tillæg for evt. enkeltvær. Tilmeldingsfrist: 29. september 2019

Kursusansvarlig:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk)

11


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 12


Natur og motion Oplev foråret på 1. klasse Når vinteren rigtig har sluppet sit tag, og alt begynder at grønnes for alvor, er det tid til at finde vandrestøvlerne frem. Turene vil være på 10 – 15 km. Tur 1: Grejsdalen Grejsdalen ved Vejle er med skrænter på 50 – 70 meter dét sted i Danmark, uden for Bornholm, der minder mest om et bjerglandskab. Tur 2: Stenderup skovene Her hvor Lillebælt snævrer ind, vil høje skrænter og flotte udsigter give en smuk tur. Tur 3: Hindsgavl Formiddagen byder på en smuk

vandretur omkring Hindsgavl Slot eller Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro, som betales individuelt ud over det almindelige kursusgebyr. Hen på eftermiddagen tager vi aftensmaden med til Hampen sø. Tur 4: Gyttegård Plantage Gyttegård Plantage kan man næsten kalde en ’omvendt Dalgas’. Dalgas opdyrkede heden, men nu har Naturstyrelsen ryddet skov for at genskabe et stort hedeområde midt i plantagen. Tur 5: Bjerre Skov Bjerre skov ligger i et meget kuperet terræn. Midt i blandt løv- og nåleskov findes Elverdammen og Naturskoven.

Dato: Søndag d. 28. april – fredag d. 3. maj 2019 Pris: 2.675 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 11. marts 2019 både for kursus og bridgewalking. Bridgewalking koster 285 kr. ekstra pr. person.

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

13


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 14


Udeliv, bålmad og et godt glas øl ’Nak og æd’ for begyndere Kan du lide at være ude i den friske luft? Har du set ’Nak og æd’? Er du nysgerrig på bålmad, men har ikke selv taget springet med at prøve endnu? Så er dette lige en weekend for dig. Vi kommer til at arbejde med: > grundprincipperne for et godt bål > at afprøve forskellige former for retter tilberedt over bål > at finde urter, der skal anvendes til måltiderne

Uden mad og DRIKKE, duer helten ikke, og til al den gode mad kræves et godt glas øl el. lign. Derfor besøger vi Jelling Bryghus til en ølsmagning og får gode råd til, hvad der passer til aftenens menu. Når vi er færdige omkring bålet, er der mulighed for en tur i vores vildmarksbad med kig til stjernerne. Du kan også nyde synet af de sidste gløder i bålet fra soveposen i vores sheltere.

Dato: Fredag d. 10. – søndag d. 12. maj 2019 Pris: 1.750 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse Tilmeldingsfrist: Fredag d. 12. april 2019

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Ole Vestergaard (ov@cbg.dk)

15


Kursus med hørehensyn og tegnsprog + dansk guide 16


Rejsende højskole til Catalonien Strandliv, indbydende mad og store kunstnere Med sine smukke strande, en verdensberømt gastronomi og store kunstnere som Gaudí og Dalí er denne selvstyrende region virkelig et besøg værd. Catalonien er så rig på kulturoplevelser, at det kan være svært at vælge, hvor man skal begynde, men selvfølgelig skal vi bl.a. forbi Barcelona. Vi starter med to dage på Castberggård, hvor vi har en chance for både at lære hinanden og Catalonien bedre at kende. På trediedagen flyver vi direkte fra Billund til Girona, hvor vi skal bo på det 4* Hotel Monteplaya.

Højdepunkter på turen: > Mesterarkitekten Gaudi og hans kunstværker > I Salvador Dalís fodspor i byen Figueres > Barcelona > Benediktinerklostret Montserrat > Den botaniske have i Blanes > Et livligt lokalt marked > Havnebyen Tossa de Mar Rejser man med os, er alt, bortset fra drikkevarer, lommepenge og rejseforsikring, inkluderet i prisen.

Dato: Mandag d. 20. – onsdag d. 29. maj 2019 Pris: 10.300 kr. + evt. enkeltværelsestillæg på 1.500 kr. Tilmeldingsfrist: Fredag d. 21. december 2018 af hensyn til bestilling af flybilletter.

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Solveig Højgaard (sh@cbg.dk)

17


Kursus med hørehensyn

18


Familiehøjskole med cirkustema For familier med børn med høretab Vi tilbyder i 2019 for første gang familiehøjskole for børn med høretab og deres familie. Kurset tilrettelægges således, at der er mange fælles aktiviteter, men også aktiviteter for børnene, mens forældrene er til foredrag eller workshop. Når forældrene er til foredrag, bliver børnene udfordret af unge med høretab som tilrettelægger forskellige aktiviteter for dem.

Vi dykker ned i cirkussets farverige verden gennem forskellige aktiviteter og lege for hele familien i løbet af ugen. Kursets udflugt går til ’Rush’, Danmarks sjoveste trampolinpark . På kurset får man som forældre en unik mulighed for at udveksle erfaringer og ideer omkring børn, opdragelse, sprogudvikling, og det at have et barn med høretab. Børnene får ligeledes en unik mulighed for at være sammen med ligesindede.

Dato: Tirsdag d. 2. juli – lørdag d. 6. juli 2019 (uge 27) Pris: Voksne: Børn i alderen 1 – 18 år: Børn under 1 år:

2.480 kr. 1.975 kr. Gratis

Ved tilmelding betales 1. rate: 500,- pr. person - både børn og voksne. 2. rate: halvdelen af restbeløbet betales senest 25. jan. 2019 3. rate: restbeløbet betales senest 25. april 2019 Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 19. marts 2019 Brev med relevante oplysninger og endeligt skema sendes ud i juni til de tilmeldte.

Kursusansvarlige:

Solveig Højgaard (sh@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

19


Kursus pĂĽ tegnsprog

20


Familiehøjskole med cirkustema For familier, der taler tegnsprog Vi tilbyder i 2019 en uges familiehøjskole til familier med et eller flere familiemedlemmer, der enten er døve, hørehæmmede eller bruger CI. Familiehøjskolens overordnende formål er at skabe et godt tegnsprogsmiljø, hvor familierne med tilknytning til dansk tegnsprog kan møde hinanden på lige fod. Hørende partnere og børn samt søskende til døve kan få tegnsprogsforrådet forøget i løbet af ugen, når de deltager i forskellige aktiviteter.

Vi dykker ned i cirkussets farverige verden gennem forskellige aktiviteter og lege for hele familien i løbet af ugen. Der vil være aldersrelaterede, sjove tegnsprogsworkshops og andre aktiviteter til børnene mens voksne deltager i spændende oplæg og får opdateret deres viden om deres hverdag sammen med andre ligesindede. Vi skal også på en heldagsudflugt til Danmarks sjoveste trampolinpark for børn og voksne.

Dato: Søndag d. 7. – lørdag d. 13. juli 2019 (uge 28) Pris: Voksne: Børn i alderen 1 – 18 år: Børn under 1 år:

3.525 kr. 2.525 kr. Gratis

Ved tilmelding betales 1. rate: 500,- pr. person - både børn og voksne. 2. rate: halvdelen af restbeløbet betales senest 25. jan. 2019 3. rate: restbeløbet betales senest 25. april 2019 Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 19. marts 2019 Brev med relevante oplysninger og endeligt skema sendes ud i juni.

Kursusansvarlig:

Outi Toura-Jensen (ot@cbg.dk)

21


Kursus pĂĽ tegnsprog

22


Døves seniorhøjskole Blandet pose: Foredrag, udflugter og socialt samvær Kom og vær med til en uge, hvor spændende foredrag, udflugter og hyggeligt samvær er i højsædet. I år sætter vi fokus på en historie omkring Fregatten Jylland. Vi hører en historie om det store træskib, før vi besøger Fregatten i Ebeltoft på en heldagsudflugt. Bagefter spadserer vi rundt i Ebeltoft og nyder en smuk bydel med mange brosten og smalle gader med bindingsværkshuse. Vi skal også prøve skinnecykling fra Randers – Allingåbro. Det bliver spændende motion for alle.

Uddrag fra programmet: > Vandring og friluft > Foredrag af døve oplægsholdere > Aftenaktiviteter f. eks. debat og smagsprøver > Foredrag om Fregatten > Motionsaktiviteter > Festaften Derudover kunne der godt gemme sig en overrakelse eller to. Programmet tager hensyn til personer, som ikke kan gå længere ture.

Dato: Mandag d. 5. august - fredag d. 9. august 2019 Pris: 2.850 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse Tilmeldingsfrist: Mandag den 1. juli 2019

Kursusansvarlig:

Filip Verhelst (fv@cbg.dk)

23


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 24


Vandring på Øhavsstien Med plads til at lade både ben og tanker vandre! Vandrestierne snor og bugter sig fristende rundt i Det Sydfynske Øhav. Vi vil gå ad gode trampestier, hvis forløb er meget alsidige. Byder egnen på særlige seværdigheder, tager vi små afstikkere fra ruten. Dog kan vi være sikre på, at vi bevæger os gennem enestående kulturlandskaber, masser af flotte naturområder, kommer forbi herregårde og hyggelige landsbyer. Vi starter ved Svanninge Bakker, de såkaldte ’Fynske Alper’, tager over Fåborg, videre til Svendborg og slår en krølle ned omkring Tåsinge.

Hver dag spiser vi frokost i det grønne, hvor vi forsøger at handle lokalt og på den måde smage nogle af egnens specialiteter. Overnatning sker på to forskellige vandrehjem/Danhostel. Vi vil forsøge at dække behovet for enkeltværelser. Der kan forekomme 3-mandsværelser og bad på gangen. Turene bliver på ca. 20 km. om dagen, men da vi kører i Castberggårds egne busser, vil der være mulighed for at springe en halv dag over, hvis benene føles lidt trætte.

Dato: Mandag d. 12. – fredag d. 16. august 2019 Pris: Pris: 3.300 kr. + evt. enkeltværelsestillæg på 950 kr. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 1. juli 2019

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

25


Kursus med hørehensyn

26


Seniorhøjskole med høretab Udflugter, foredrag og selvvalgte emner Kurset her er en uge med foredrag, udflugter til forskellige spændende steder i Jylland, og ikke mindst et kursus, hvor det sociale samvær med ligesindede er i højsædet. Kurset tilrettelægges således, at nogle formiddage vil være opdelt i selvvalgte emner. Om eftermiddagen eller om aftenen vil der være foredrag, forskellige oplæg, film, bevægelse og andre aktiviteter. Kurset byder ligeledes på et par heldagsudflugter. I den sparsomme fritid er der mulighed for at spille petanque, bridge eller bruge vores idrætsfaciliteter.

Selvvalgte emner: Litteratur, friluftsliv, tag det gode billede/billedbehandling, en lille gåtur. Uddrag fra programmet: > Vi besøger Kaj Munks Præstegård og Søndervig sandskulpturpark > Tur til Humlemagasinet på Fyn og Hindsgavl Slot > Oplæg om samt tur til Fjordenhus ved Vejle > Foredrag om at være hjerneskadet > Fif og tricks til dit høretab > Historien om Kaj Munks liv Der anvendes teleslynge og TSK.

Dato: Mandag d. 19. august – tirsdag d. 27. august 2019 Pris: 3.350 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse Tilmeldingsfrist: Mandag d. 1. juli 2019

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

27


Kursus med hørehensyn

28


Efterårshøjskole med høretab Kursus for døvblevne, hørehæmmede og pårørende Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik

Selvvalgte emner: > Vandreture > Seniordans > TSK

Lad efteråret komme over dig og rejs en tur på efterårshøjskole på Castberggård – fjernt fra ’byens larmende trafik’.

Udflugter: > Skandinavisk Dyrepark > Fjordenhus ved Vejle

Vi byder på et kursus fyldt med højskoleforedrag, udflugter, selvvalgte emner, film og ikke mindst samvær og samtaler i hyggeligt selskab med ligesindede.

Dette ugekursus henvender sig mest til døvblevne, hørehæmmede og deres pårørende. Der vil blive brugt TSK, teleslynge, og enkelte gange tegnsprogstolkning.

Dato: Søndag d. 6. oktober – fredag d. 11. oktober 2019 Pris: 2.950 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse Tilmeldingsfrist: Søndag d. 8. september 2019

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

29


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 30


Skrivekursus Erindringer, essays, breve eller bare en god historie!

Der er så mange historier eller fortællinger fra vores liv, der trænger sig på og trænger til at blive fortalt i en tid, hvor det at leve i nuet er in og intet er længere væk end et hurtigt klik på computeren. Men hvordan fastholder vi læseren længere tid end klikket? Hvordan får vi fortalt om, hvordan mormors syltetøj duftede, eller at oldefar var med i krigen 1864, og hvorfor er det i øvrigt vigtigt at fortælle det til de kommende generationer? Dette års skrivekursus vil have fokus på forskellige skrivegenrer, netop med blik på hvor forskellige tekster kan blive,

afhængig af om man skriver et brev eller en beretning. Vi skal ’lege’ med genrerne og lære dem at kende, så de kan blive en del af skrive-værktøjskassen. Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at skrive, lyst til at få omsat tanker, meninger og erindringer til tekster, der kan læses, så andre kan få glæde af dem. Kurset vil blive en blanding af oplæg, skriveøvelser, gruppearbejde og forskellige præsentationer af tekster.

Dato: Søndag d. 24. – fredag d. 29. november 2019 Pris: 2.475 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse Tilmeldingsfrist: Søndag d. 27. oktober 2019

Kursusansvarlig:

Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

31


Kursus med hørehensyn og tegnsprog 32


Juletur til Gøteborg Sightseeing og svensk julestemning Vintermørke og funklende lys er et fantastisk syn, når storbyerne omkring os iklæder sig julestads.

på et hotel og tager rundt og nyder byens julestemning og ser forskellige seværdigheder.

Dette års tur går til Gøteborg, som i tiden op til jul lokker med skøjteløb, ristede kastanjer, traditionelt kunsthåndværk og svenske specialiteter. Alt sammen noget, der er med til at skabe den rette julestemning.

Vi skal blandt andet se Domkirken og operaen, gå en tur i den gamle bydel Haga og finde et af udsigtspunkterne i Slottsskogen, der giver et flot view over byen.

I Liseberg, der er det svenske svar på Tivoli, skal vi opleve Sveriges største julemarked og førende juleevent med op imod 5 mio. elektriske julelys. Vi tager afsted den anden weekend i december i skolens busser, indlogeres

Vil man rejse med, men hellere tage rundt på egen hånd, er dette også muligt. Kom i julestemning med Castberggård – tag med til jul i Gøteborg.

Dato: Fredag d. 6. – søndag d. 8. december 2019 Pris: 1.590 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse 450 kr. Prisen inkluderer, færgeoverfart, frokost på afrejsedagen, hotel, morgenmad samt entre til Liseberg. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 7. oktober 2019

Kursusansvarlige:

Elinor Vestergaard (ev@cbg.dk) og Lene Poulsen (lp@cbg.dk)

33


34


Forårets højskoleaftner Fortællinger om Badehotellet, haven og mennesker Til foråret har vi flere spændende ting på programmet, og vi glæder os til at åbne dørene op til to foredrag med et par interessante herrer. I 2019 skal vi igen se Jens Jacob Tychsen i rollen som Hr. Weyse, når Badehotellet indtager skærmen med en ny sæson. Til marts kommer Jens Jacob Tychsen til Castberggård og tager os med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller historien bag den folkekære TV2-serie, der har taget hele Danmark med storm. I foredraget vil vi se masser af fotos, film og sjove fraklip, som med garanti bringer latteren frem!

Til maj er det vores allesammens Søren Ryge Petersen, der kommer på besøg. Han er en historiefortæller i særklasse, der i en menneskealder har fastholdt os foran skærmen. Søren Ryge fortæller om haven, naturligvis. Men også om landskaber i Norden og om de mennesker, der lever der. Søren Ryge taler i øjenhøjde, når han velformuleret og præcist fortæller os om stort og småt i hverdagen.

Jens Jacob Tychsen

Søren Ryge

Dato: Torsdag d. 7. marts 2019 Pris: 335 kr. inkl. buffet. Tilmeldingsfrist: D. 3. marts 2019

Dato: Torsdag d. 2. maj 2019 Pris: 335 kr. inkl. buffet. Tilmeldingsfrist: D. 29. april 2019

35


36

Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted Tel.  75 68 79 00 Mail admin@cbg.dk Web www.cbg-hojskole.dk